Der kan læses om arbejdet med ny sygehusstruktur på

Transkript

1

2 Forord Rammerne for sundhedsvæsenet har ændret sig! Mulighederne for behandling og kravene til behandling øges. Sundhedsstyrelsen og staten som sådan har mere at sige på sundhedsområdet, og regionernes finansiering stiller krav om bedre produktivitet. Endelig skal vi sikre os, at vi også fremover kan rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle sundhedspersonalet, i en tid hvor der er mangel på dem. Ændringerne gør, at sundhedsvæsenet skal udvikle sig på en lang række områder, og det gælder også sygehusstrukturen, der så at sige udgør rygraden i sygehusenes behandling. Forberedelsesudvalget for Region Nordjylland begyndte derfor i foråret 2006 at diskutere den fremtidige sygehusstruktur i regionen. Der er gennem efteråret 2006 og begyndelsen af 2007 gennemført et stort arbejde med at lave et samlet forslag til den fremtidige nordjyske sygehusstruktur. Dette udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland er det foreløbige resultat af arbejdet. En central del af arbejdet med den fremtidige sygehusstruktur er, at der skal være en periode til grundig debat og høring af forslaget til ny sygehusstruktur. Regionsrådet besluttede derfor den 20. februar 2007 at sende dette udkast til strukturplan i høring. Perioden fra nu og frem til vedtagelsen af den endelige strukturplan er afsat til debat og høring om strukturplanen. Region Nordjylland gennemfører ud over høringen en række aktiviteter, hvor formålet både er at informere om strukturplanens indhold, og at skabe muligheder for debat. De aktiviteter, der iværksættes, er: Pjece med kortfattet beskrivelse af strukturplanens indhold. Borgermøder fire steder i regionen. Blog-stafet, hvor der bliver mulighed for at debattere direkte med regionsrådsmedlemmerne. Regionsrådet skal efter planen vedtage den endelige strukturplan den 15. maj Den politiske debat vil foregå frem til vedtagelsen, men for at Regionsrådet kan tage stilling til de indkomne høringssvar, slutter høringen af strukturplanen den 15. april Der kan læses om arbejdet med ny sygehusstruktur på Jeg ser frem til hørings- og debatfasen og til at de forslag og indlæg, der kommer, kan medvirke til at kvalificere og forbedre det forslag til sygehusstruktur, som ligger nu. Aalborg, den 26. februar 2007 Orla Hav Regionsrådsformand 1

3 Indhold 1. Resumé Opgaven Baggrund for arbejdet Faglige udviklingstendenser Sundhedsstyrelsens øgede beføjelser Regionernes finansiering Rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale Strukturplanens sammenhæng til andre planer og initiativer Forudsætninger og principper i strukturplanen Forudsætninger i kommissoriet Principper i øvrigt Struktur for det somatiske sygehusvæsen Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel, Hjørring Sygehus Thy-Mors, Sygehusafsnit Thisted Sygehus Himmerland Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn Aalborg Sygehus, Dronninglund Aalborg Sygehus, Brovst Sygehus Thy-Mors, Sygehusafsnit Nykøbing Sygehus Vendsyssel, Brønderslev Sygehus Vendsyssel, Skagen Mulige regionale funktioner på nedlagte sygehuse Konsekvensvurdering af strukturforslag Aktivitet Driftsøkonomi Bygninger Personale Patienten Uddannelse og universitetshospitalsfunktion Mulige alternative forslag Fortsat sygehusfunktion i Nykøbing Mors Nedlæggelse af sygehusfunktion i Dronninglund Delvise akutberedskaber i Frederikshavn og Himmerland Flytning af rehabiliteringsfunktion fra Brønderslev Alternative scenarier i Sygehus Himmerland Fortsat varetagelse af dialysefunktion i Nykøbing Organisation Tidsperspektiv og implementering Referencer Bilagsliste

4 1. Resumé Forberedelsesudvalget for Region Nordjylland satte i 2006 en proces i gang med at udforme en strukturplan for de somatiske sygehuse i Region Nordjylland (afsnit 2). Strukturplanen, der efter planen skal endeligt behandles af Regionsrådet i maj 2007 er første skridt på vejen mod et sygehusvæsen, der kan håndtere de udfordringer, der kommer. Strukturplanen sigter mod at skabe grundlaget for et kvalitativt endnu bedre og mere omkostningseffektivt somatisk sygehusvæsen i Region Nordjylland. Sygehusvæsenet i Nordjylland står overfor mange og store udfordringer nu og i de kommende år: En faglig udvikling med mere centraliseret behandling af hensyn til kvaliteten, øgede beføjelser til Sundhedsstyrelsen omkring specialeplanlægning, regionernes finansiering samt rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale. Udfordringerne ændrer forudsætningerne for sygehusvæsenet i Region Nordjylland og stiller krav om at skabe den mest effektive udnyttelse af ressourcerne (afsnit 3). Strukturplanen er ikke en plan over det samlede nordjyske sundhedsvæsen, men alene for sygehusstrukturen, og udgør dermed en del af regionens samlede sundhedsplan (afsnit 4). Der skal udover strukturplanen udformes en række planer, som tilsammen vil udgøre regionens sundhedsplan: psykiatriplan, sundhedsaftaler med kommunerne, praksisplan, plan for svangerskabshygiejne og fødselshjælp, præhospital plan og sundhedsberedskabsplan. Der skal også sikres sammenhæng med den struktur, der nationalt udvikles for sygehusene. Hvad enten det sker som en del af regionens sundhedsplan eller ej, skal strukturplanen følges af målrettede indsatser på andre områder: Styrkelse af sammenhængen mellem indsatsen i de forskellige dele af sundhedsvæsenet, indsats for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af personalet, organisations- og ledelsesudvikling, samarbejde med kommunerne, borger- og brugerorientering af sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling, udvikling af økonomiske styringsprincipper samt kommunikation. Til grund for strukturplanen ligger dels kommissoriet for arbejdet, som Forberedelsesudvalget har fastlagt, dels en række yderligere principper (afsnit 5). Kommissoriet indeholdt bl.a. følgende forudsætninger: Tre akutmodtagelser samt vurdering af muligheden for at opretholde en 4. akutmodtagelse. Understøttelse af Aalborg Sygehus universitetshospitalsfunktion Robusthed i forhold til bemanding, vagtstrukturer osv. Der skal udarbejdes forslag til antal af fremtidige sygehusmatrikler ud fra de ovenstående forudsætninger. Strukturplanen er derudover udformet ud fra følgende principper: Visiteret adgang til de somatiske sygehuse i Region Nordjylland. Etablering af fælles akutmodtagelser. Styrkelse af den præhospitale indsats. Fortsat modtagelse af visse akutte patienter på sygehuse uden fælles akutmodtagelse. Fortsat mulighed for indlæggelse på enkeltafdelinger Alternativer ved nedlæggelse af nuværende akutfunktioner. Indsatser for at nedbringe antallet af akutte indlæggelser og liggetider. 3

5 Indsatser for at rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle personalet. Formålet med at lave visiteret adgang er, at sygehusenes tilbud kun skal bruges af patienter der har behov for dem. De patienter, der kan behandles af egen læge eller lægevagt, bør behandles der. Skadestuerne i Region Nordjylland er i dag, med undtagelse af Aalborg, visiterede. Der foreslås etableret fælles akutmodtagelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport om det akutte beredskab i Danmark, at der nedlægges et antal skadestuer, og at der i stedet etableres fælles akutmodtagelser med større befolkningsunderlag. Fælles akutmodtagelser adskiller sig fra traditionelle skadestuer ved at være bredere dækket ind speciallægemæssigt. Filosofien bag de fælles akutmodtagelser er at bruge speciallægerne aktivt i modtagelsen, så patienterne bliver diagnosticerede med det samme og kan komme videre til den relevante afdeling og komme hurtigt i gang med behandlingen. Det mindsker, sammen med udvidede ambulatoriefunktioner, liggetiden på sygehusene til gavn for patienterne. Alle patienter foreslås visiteret. Men strukturplanen foreslår, at der etableres en medicinsk visitationsfunktion, så bestemte medicinske patienter kan indlægges akut på sygehuse uden en fælles akutmodtagelse. Herudover er der nogle patientkategorier, som åbenlyst skal indlægges på en bestemt afdeling. Det er derfor ikke fornuftigt at få dem ind gennem en fælles akutmodtagelse. Det drejer sig blandt andet om fødende, børn, patienter med kendte problemstillinger og hjerte-kar patienter. Det er en forudsætning for fortsat høj kvalitet i behandlingen af borgerne, at nedlæggelse af sygehuse følges op af en opgradering af det præhospitale beredskab. Strukturplanen foreslår derfor forbedret lægebilordning, flere akutbiler, eventuel etablering af lægehelikopter samt opkvalificering af ambulancepersonalet. Strukturplanen opstiller forskellige alternativer ved nedlæggelse af akutfunktioner, først og fremmest at den aktivitet, der ikke skal ske i de kommende fælles akutmodtagelser, varetages af almen praksis og lægevagt. Men herudover peges på muligheden for sygeplejerskebaserede skadeklinikker og et begrænset lægebaseret akutberedskab på de sygehuse, hvor der nedlægges akutfunktioner. Endelig forudsætter strukturplanen, at der sker en målrettet indsats for at nedbringe antallet af akutte indlæggelser og liggetiderne på sygehusene, ligesom der skal arbejdes med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af personalet. Den samlede struktur for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland beskrives i afsnit 6: Aalborg Sygehus Aalborg Sygehus vil stadig være den centrale drivkraft i det nordjyske sundhedsvæsen. De nuværende funktioner, både de specialiserede funktioner og hovedfunktionerne forbliver på matriklen. Befolkningsunderlaget for Aalborg Sygehus vil være på for hovedfunktionerne og for lokalsygehusfunktionerne. Et af landets fire traumecentre vil fortsat være placeret på Aalborg Sygehus. Sygehus Vendsyssel, Hjørring Sygehus Vendsyssel, Hjørring vil fortsat indtage en central rolle som fælles akutmodtagelse i Vendsyssel og bibeholder i øvrigt alle nuværende funktioner. Befolkningsunderlaget for hovedfunktionerne vil være på

6 Sygehus Thy-Mors, Sygehusafsnit Thisted Sygehus Thy-Mors, Thisted vil være et fuldt udbygget akutsygehus i Region Nordjylland, idet der må etableres de nødvendige løsninger som følge af sygehusets geografi og relativt begrænsede befolkningsunderlag. Befolkningsunderlaget er på for hovedfunktionerne. Sygehus Himmerland Det er i forbindelse med strukturplanen analyseret, om der kan opretholdes en fjerde akutmodtagelse i Himmerland. Det vurderes ikke at være bæredygtigt at oprette en akutmodtagelse i Himmerland, da aktiviteten vil være for lille i forhold til den påkrævede bemanding, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Desuden vil det ikke være muligt at opretholde 4 fuldt udbyggede akutmodtagelser i Region Nordjylland. Sygehus Himmerland samles i enten Farsø, Hobro eller et tredje sted og bliver et medicinsk lokalsygehus, et elektivt og/ dagkirurgisk sygehus samt et rehabiliteringssygehus. Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn vil være et medicinsk lokalsygehus og et elektivt og dagkirurgisk sygehus. Aalborg Sygehus, Dronninglund Dronninglund Sygehus bevares indtil der er tilvejebragt et tilstrækkeligt antal medicinske sengepladser på regionens øvrige sygehuse. Derudover skal de to nuværende specialfunktioner håndkirurgi og IVF-behandling kunne placeres andetsteds. Aalborg Sygehus, Brovst Den nuværende medicinske funktion nedlægges, og bygningerne afhændes. Sygehus Thy-Mors, Sygehusafsnit Nykøbing Regionens nuværende aktivitet på Sygehus Thy-Mors, Nykøbing dagkirurgi, dagmedicin, dialysefunktion samt røntgenklinik flyttes til Thisted. Der kan eventuelt fremadrettet være funktioner på sygehuset, forudsat at de er afgrænsede og personalemæssigt selvbærende (ikke kræver udetjeneste fra sygehusafsnit Thisted). Tilsvarende flyttes sygehusledelsen med stabsfunktioner for Sygehus Thy-Mors til Thisted Sygehus. Sygehus Vendsyssel, Brønderslev De nuværende funktioner med genoptræning af patienter efter apopleksi samt genoptræning af patienter med moderate hjerneskader, opretholdes. Der er tale om en specialiseret indsats, somkan varetages uden problemer i forhold til de øvrige sygehusfunktioner i regionen. Sygehus Vendsyssel, Skagen De nuværende funktioner i Skagen Gigt- og Rygcenter, fortsætter uændret. Der er tale om en specialiseret funktion, som fremover vil være regionsdækkende. I det omfang kommuner overtager de medlagte matrikler, vil der være mulighed for, at regionen opretholder visse selvbærende og afgrænsede funktioner på matriklen, fx på lejebasis. Konsekvenserne af strukturplanen beskrives i afsnit 7: Aktivitet Selv med reduktionen i antallet af akutte modtagelser lever Region Nordjylland ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at en fælles akutmodtagelse skal have et befolkningsun- 5

7 derlag på borgere. Den fælles akutmodtagelse i Thisted har det mindste befolkningsunderlag på personer, i Hjørring har den fælles akutmodtagelse et befolkningsunderlag på personer, mens Aalborg opnår et befolkningsunderlag på personer. For lokalsygehusfunktionerne forbliver patienter fra Himmerland på Sygehus Himmerland. Sygehus Himmerland har således et optageområde på lokalsygehusfunktioner på personer, og Aalborgs tilsvarende befolkningsunderlag er på personer. Når man nedlægger skadestuer, viser erfaringer, at en del af aktiviteten forsvinder. Derudover kommer praktiserende læger til at varetage en større del af opgaverne, der i dag udføres på den ikke-visiterede skadestue i Aalborg. Samlet betyder det, at den samlede akutaktivitet på sygehusene i Region Nordjylland falder, mens aktiviteten i praksissektoren stiger. Aktiviteten i praksissektoren skønnes at stige med maksimalt besøg om året. Ikke al akut aktivitet skal ske gennem de fælles akutmodtagelser. Det skønnes at omkring 60 procent af de akutte medicinske indlæggelser kan visiteres og indlægges på de matrikler, der huser medicinske lokalsygehusfunktioner. Reduktion i antallet af sygehusmatrikler medfører en reduktion i det samlede sengeantal. Analyser viser, at antallet af medicinske senge kan nedbringes fra i dag 752 til 662 ved at afkorte liggetiderne til landsgennemsnittet samt ved de yderligere initiativer i form af hurtig igangsættelse af behandling, aftaler med kommunerne omkring genoptræning, øget ambulant aktivitet mv. Denne reduktion betyder, at der med reduktion i antallet af matrikler stadig vil være plads til de nødvendige medicinske senge på sygehusene i Region Nordjylland. På det kirurgiske område kan der ske en reduktion på 34 senge ved blandt andet initiativer om øget sammedagskirurgisk aktivitet. Driftsøkonomi Driftsøkonomisk kan strukturplanen samlet set ventes at medføre besparelser på mellem 89 og 95 millioner kroner om året. Udgifterne til bygningsdrift reduceres, idet der på de nedlagte matrikler ikke skal afholdes udgifter til bygningsmæssig vedligeholdelse, forbrugsafgifter samt løn mv. til teknisk personale. Reduktionen i udgifterne forventes i alt at være på 18,6 mio. kr. om året, når strukturplanen er fuldt gennemført. Vagtberedskabet af læger kan ved lukning af en matrikel reduceres med de vagtlag, der findes på matriklen. En samling af funktionerne på færre matrikler gør det muligt på kort sigt at realisere en besparelse svarende til udgiften til vagt. Besparelsen kan ventes at være mellem 8 og 13 mio. kr. om året. Reduktion af sengeantallet i Region Nordjylland medfører ligeledes en besparelse. En seng koster med pleje, kost, terapiydelser, medicin osv. 0,8 mio. kr. årligt. En nedlæggelse af 90 medicinske og 34 kirurgiske senge medfører derfor en årlig besparelse på 99 mio. kr. Samtidig vil der dog være en øget udgift til udgående funktioner, etablering af dagkirurgi, accelererede patientforløb mv. som kommer til at kræve en øget indsats, og nettobesparelsen anslås derfor til 74 mio. kr. Samling af funktioner på et nybygget sygehus giver mulighed for at organisere tingene mere effektivt, få en bedre logistik og derigennem opnå produktivitetsgevinster. Disse besparelser 6

8 er imidlertid svære at kvantificere, men det anslås, at de årlige driftsbesparelser på et nybygget Sygehus Himmerland vil være mellem 20 og 35 mio. kr. Udenregionsaktiviteten bliver påvirket af modstridende tendenser. Hvordan den ikke-akutte aktivitet bliver påvirket, er i høj grad afhængigt af det samspil, der kommer i stand med de praktiserende læger, mens der på det akutte område i højere grad er mulighed for at påvirke udfaldet via disponeringsvejledninger til ambulanceudbyderen. Der anslås en merudgift på 1 mio. kr. om året til udenregionsaktivitet. Gennemførslen af strukturplanen medfører øgede udgifter til den præhospitale indsats, da afstandene til de fælles akutmodtagelser bliver større end hidtil i dele af regionen. Hertil kommer et øget beredskab samt en generel styrkelse af området, som ikke direkte er en følge af strukturen, men et led i den generelle udvikling på området. Udgiften som følge af strukturplanen skønnes til 10,4 mio. kr. årligt. Bygninger Der skal bygges om og til på sygehusene i både Aalborg, Hjørring, Thisted og Himmerland. Det er en forudsætning for, at strukturplanen kan realiseres. Udgifterne til etablering af fælles akutmodtagelser (samt AMA i Aalborg efter diagnosticerings- og behandlingsmodellen) beløber sig til 177 mio. kr. i Aalborg, 28 mio. kr. i Hjørring og 96 mio. kr. i Thisted. Udgifterne til byggeri i Himmerland med den udbygning det kræver at samle funktionerne varierer fra 370 millioner for en tilbygning i Farsø og 410 millioner kroner for en tilbygning i Hobro til millioner kroner hvis det vælges at bygge et nyt sygehus nord for Hobro. Personale Strukturplanen medfører dels, at der på nogle områder sker en personalereduktion, først og fremmest af plejepersonale. Pga. udviklingen i sundhedsvæsenet i øvrigt forventes det ikke at være nødvendigt at afskedige plejepersonale som følge af strukturplanen. Herudover vil mange få nyt arbejdssted, nye kolleger og ny hverdag. Patienten Patienterne i Region Nordjylland kommer til at opleve, at der er længere mellem sygehusene, men at deres kontakt med sygehusene bliver af endnu højere kvalitet end hidtil. De bliver mødt af speciallæger, kommer hurtigt i gang med behandlingen og skal ikke i samme grad overføres mellem sygehusene. Der er også stadig mulighed for den nærhed, der ligger i at blive indlagt på det lokale sygehus. Der vil stadig være en del patienter, der bliver visiteret direkte ud på de medicinske afdelinger på de lokale sygehuse. Uddannelse og universitetshospitalsfunktion: Strukturplanen medfører ændringer i uddannelsesaktiviteten på regionens sygehuse inden for den lægelige videreuddannelse, sygeplejerskeuddannelsen og de øvrige sundhedsuddannelser, hvor der foregår undervisning og praktik på regionens sygehuse. Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Den rolle understøtter strukturplanen ved at udbygge den rolle, Aalborg Sygehus har, som den centrale drivkraft i det nordjyske sygehusvæsen. Afsnit 8 indeholder mulige alternative modeller for strukturplanen opretholdelse af sygehusdrift i Nykøbing, nedlæggelse af sygehusfunktionen i Dronninglund, etablering af delvise 7

9 akutberedskaber i Himmerland og Frederikshavn, flytning af rehabiliteringsfunktion fra Brønderslev, alternative scenarier i Sygehus Himmerland samt fortsat varetagelse af dialysefunktionen i Nykøbing. Afsnit 9 handler om organisering, som der ikke ændres grundlæggende ved med strukturplanen. Det nordjyske sygehusvæsen har også efter at strukturplanen træder i kraft fire sygehusledelser i hhv. Aalborg, Vendsyssel, Thy-Mors og Himmerland og to sektorledelser i henholdsvis Ortopædkirurgien og Anæstesien. De fælles akutmodtagelser placeres ledelsesmæssigt under Anæstesien, så længe de fungerer efter distributionsmodellen, mens sygehusledelserne og Ortopædkirurgien har ansvaret for lægedækning af de øvrige specialer, der skal være til stede i akutmodtagelserne. Der etableres intern medicinske visitationsfunktioner på Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors. Det ledelsesmæssige ansvar placeres under sygehusledelserne. Visitation af medicinske patienter i Sygehus Himmerland varetages af den intern medicinske visitationsfunktion på Aalborg Sygehus. På Sygehus Thy-Mors placeres den fælles akutmodtagelse ligeledes under Anæstesien, mens den ortopædkirurgiske afdeling i Thisted ledelsesmæssigt forbliver under sygehusledelsen, da den nuværende afdeling kvalitets- og rekrutteringsmæssigt kan fungere selvstændigt. I afsnit 10 beskrives tidsplanen, som hedder : I 2007 lukkes sygehusfunktionerne i Brovst og Terndrup, og lukning af sygehusfunktionerne i Nykøbing påbegyndes. I løbet af 2009 etableres de fælles akutmodtagelser i Hjørring og Thisted, og de sidste sygehusfunktioner i Nykøbing lukkes. Endelig etableres i 2013 en fælles akutmodtagelse i Aalborg og sygehusfunktionerne i Sygehus Himmerland samles i Farsø eller Hobro. Hvis der skal bygges nyt sygehus i Himmerland, bliver tidshorisonten lidt længere. Så er vi i år 2017, før funktionerne kan samles. Strukturplanen skal følges af flere implementeringsplaner, som skal udmønte den overordnede tidsplan. Strukturplanen betyder at sygehusvæsenet i Region Nordjylland er rustet til at klare morgendagens udfordringer, men strukturplanen rummer også i sig selv udfordringer for det eksisterende nordjyske sundhedsvæsen i de kommende år. 8

10 2. Opgaven Forberedelsesudvalget blev den 29. juni 2006 præsenteret for en skitsering af fremtidens akutberedskab i Region Nordjylland. Skitseringen drøftedes, og det blev besluttet at fortsætte arbejdet med planlægning af det nordjyske sygehusvæsen med afsæt i en tidsplan, der lægger op til en planlægningsproces i perioden september 2006 til april Tidsplanen er efterfølgende forlænget til maj Formålet med planlægningsprocessen er med udgangspunkt i det akutte beredskab at udforme udkast til en samlet strukturplan for fremtidens somatiske nordjyske sygehusvæsen. Planen skal indeholde en række modeller og anbefalinger, og anbefalingerne skal tilsammen tilvejebringe et beslutningsgrundlag for Regionsrådet, baseret på såvel administrativ som lægefaglig rådgivning. Målet er en politisk vedtagelse af en strukturplan for sygehusvæsenet i Region Nordjylland i maj Planlægningsprocessen fokuserer på sygehusstrukturen på hovedfunktionsniveau (basisniveau). Det skyldes dels, at de specialiserede funktioner (lands- og landsdelsfunktioner) er placerede på Aalborg Sygehus (og i et vist omfang i Ortopædkirurgien og Anæstesien), dels at Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning for de specialiserede funktioner først vil ske i forbindelse med de enkelte specialegennemgange, som planlægges gennemført januar 2007 til udgangen af Det akutte beredskab er omdrejningspunktet for planlægningen af det øvrige sygehusvæsen. Antallet af akutte beredskaber med tilknyttede specialer og vagtlag vil påvirke den daglige drift i det øvrige sygehusvæsen, herunder også fødselsplanlægning og det præhospitale beredskab inklusive sundhedsberedskabet. Planlægningsprocessen tager derfor udgangspunkt i det akutte beredskab. Nylige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner fokuserer på behovet for et bredt og højt kvalificeret beredskab på sygehuse med akutmodtagelse, med en forventet positiv effekt på kvaliteten af ydelserne. Samtidig vil der som følge af finansieringen af regionerne være et stigende krav til effektiv ressourceudnyttelse i forbindelse med det akutte beredskab. I bilag 1 kan ses kommissorium for strukturplanprocessen. 9

11 3. Baggrund for arbejdet Baggrunden for at udforme en strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland bygger på en række faglige udviklingstendenser inden for sygehusvæsenet. De faglige udviklingstendenser følges af øgede beføjelser til Sundhedsstyrelsen. Herudover medfører finansieringen af regionerne særlige udfordringer, og endelig stiller hensynet til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale krav til strukturen Faglige udviklingstendenser Udviklingen i sundhedsvæsenet har gennem en årrække været karakteriseret af en samling af funktioner, som dels har haft faglige dels økonomiske grunde. Den faglige udvikling med øgede og mere specialiserede behandlingsmuligheder medfører i sig selv samling, hvis de enkelte eksperter hver skal udføre et vist antal specialiserede behandlinger. Samtidig er der i stigende grad dokumentation for, at øvelse gør mester at flere behandlinger af en given type for den enkelte læge, det enkelte behandlingsteam eller det enkelte sygehus giver en højere kvalitet. Det er fx påvist inden for en række kræftkirurgiske områder. Den udviklingstendens viser sig også på det akutte område, dels fordi den samme logik om sammenhæng mellem volumen og kvalitet som ovenfor gør sig gældende, dels fordi der er en sammenhæng mellem akut modtagelse og den øvrige behandling på sygehusene - mulighederne for at opretholde højt kvalificeret akut modtagelse afhænger fx af, om der udføres kræftkirurgi på det pågældende sygehus. I forlængelse heraf og af strukturreformen har en række forskellige parter givet deres anbefalinger for den fremtidige tilrettelæggelse af det akutte beredskab. Det drejer sig om partierne bag Sundhedsloven, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Trods forskelle mellem de forskellige oplæg og anbefalinger er der væsentlige elementer, som med forskellig vægtning går igen på tværs. Her kan fremhæves: Høj kvalitet uanset tid og sted med den følge at der må ske en samling af sygehusenes akutte funktioner og beredskaber, således at der kan opretholdes en høj volumen og en effektiv ressourceudnyttelse. Visiteret adgang til sygehusenes akutte funktioner for at undgå unødvendig sygehusbehandling, der bør foregå i andre dele af sundhedsvæsenet. Styrkelse af øvrige dele af sundhedsvæsenet i lyset af samling af sygehusenes akutfunktioner fx styrket præhospital indsats og styrkelse af praktiserende læge / lægevagt. Bedre sammenhæng mellem de forskellige elementer i den akutte betjening alarmering, præhospital indsats, lægevagt / praktiserende læge og sygehusbehandling. I bilag 2 findes en nærmere udredning vedrørende de forskellige anbefalinger eller anvisninger for tilrettelæggelsen af specialeplanlægning/akut modtagelse af patienter. Det er således forventningen, at en efterlevelse af elementerne ovenfor vil medføre en bedre akutbehandling i sundhedsvæsenet generelt og på sygehusene specifikt. 10

12 3.2. Sundhedsstyrelsens øgede beføjelser Med Sundhedsloven har Sundhedsstyrelsen fået øgede beføjelser inden for den nationale specialeplanlægning. Styrelsen skal efter høring i det rådgivende udvalg for specialeplanlægning, hvor regionerne og de videnskabelige selskaber er repræsenterede fastsætte krav til specialiserede funktioner (de hidtidige lands- og landsdelsfunktioner), herunder placeringen af funktioner, på regionale og private sygehuse. På baggrund af kravene skal regionerne og de private sygehuse ansøge om godkendelse af specialiserede funktioner på bestemte sygehuse. Der er desuden krav om årlig afrapportering om opfyldelsen af de opstillede krav. Sundhedsloven har ikke tilsvarende bestemmelser omkring hovedfunktioner (de hidtidige basisfunktioner), hvorfor Sundhedsstyrelsens beføjelser på det område har karakter af anbefalinger. Det er dog vurderingen, at styrelsens anbefalinger langt hen ad vejen reelt vil fungere som krav til regionernes tilrettelæggelse af sygehusvæsenet, jf. forløbet omkring de nordjyske fødeklinikker. Med tanke på sammenhængen mellem det akutte beredskab og planlægningen i de enkelte lægelige specialer har det rådgivende udvalg valgt at gennemføre en gennemgang af det akutte område før en gennemgang af de enkelte specialer. Det skyldes, at organiseringen af det akutte område vil have stor betydning for, hvordan funktioner i de enkelte specialer kan placeres Regionernes finansiering Regionernes finansiering er grundlæggende anderledes end amternes, både hvad angår skatteudskrivningen og mulighederne for prioritering. Regionerne finansieres i tre adskilte kasser, hvor sundhedsområdet dels finansieres af et statsligt bloktilskud dels af kommunal medfinansiering. Det statslige bloktilskud på sundhedsområdet består dels af et grundbeløb dels af et beløb bestemt ud fra det aldersbestemte udgiftsbehov samt et beløb bestemt af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Den kommunale medfinansiering består dels af et grundbidrag pr. indbygger dels af en kommunal medfinansiering pr. ydelse i sundhedsvæsenet. Finansieringsmodellen og de adskilte kasser, som regionerne ikke kan overflytte midler imellem og dermed prioritere, medfører, at hver region må holde sine driftsudgifter på et niveau svarende til gennemsnittet af regionerne, ellers vil der opstå et finansieringshul. Der er ikke plads til et højere udgiftsniveau, undtagen hvor det er en følge af aldersfordelingen eller de socio-økonomiske forhold, som indgår i beregningen af det statslige bloktilskud. Tilsvarende fastlægges loftet for regionernes anlægsudgifter fra år til år, hvilket påvirker mulighederne for tilpasninger, der forudsætter om- eller nybyggeri. I forhold til sygehusstruktur medfører det, at der ikke er økonomisk rum til at vælge dyrere løsninger, fx en mere decentral sygehusstruktur, medmindre andre opgaver på sundhedsområdet nedprioriteres. Den sidste mulighed begrænses dog af fx frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg og andre reguleringer på sundhedsområdet. Eller sagt på en anden måde: Hvis en decentral struktur medfører en produktivitet under landsgennemsnittet, vil regionen have sværere ved at overholde generelle ventetider, og dermed vil flere patienter søge behandling i andre regioner eller på privatsygehus, hvilket kan være medvirkende til yderligere at indsnævre det politiske beslutningsrum. 11

13 3.4. Rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale Det er en generel erfaring gennem de senere år, at udviklingen af et stort og sammenhængende fagligt miljø med forskellige funktioner og med forsknings- og udviklingsaktiviteter er af stor betydning for at kunne rekruttere og fastholde sundhedspersonale, ikke mindst læger. Hertil kommer, at omfattende brug af udetjeneste i lægegruppen er upopulært og i øvrigt medfører udgifter til transport og mindre effektiv anvendelse af de pågældendes arbejdskraft, da transporten indgår i arbejdstiden. Tilsvarende vil en høj vagtbelastning indvirke negativt på mulighederne for at rekruttere og fastholde sundhedspersonalet. Region Nordjyllands geografiske placering medfører et forstærket behov for at være opmærksom på og arbejde med at gøre arbejdspladserne attraktive for det sundhedsfaglige personale. Vilkårene for rekruttering og fastholdelse må derfor indgå i overvejelserne om sygehusstruktur. 12

14 4. Strukturplanens sammenhæng til andre planer og initiativer Strukturplanen for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland er en plan for selve sygehusstrukturen. Det skal understreges, at strukturplanen derfor ikke er en plan for det samlede sundhedsvæsen i regionen, da den kun dækker rammerne for det somatiske sygehusvæsen, men ikke det øvrige regionale sundhedsvæsen, sammenhængen til den kommunale indsats på sundhedsområdet og kun i begrænset omfang den interne organisatoriske og faglige udvikling på selve sygehusene. Regionerne skal ifølge Sundhedslovens 206 udforme en samlet plan for tilrettelæggelse af regionens virksomhed på sundhedsområdet (en sundhedsplan). Det fastslås i bemærkningerne til loven, at en sundhedsplan naturligt vil indeholde følgende: Planens forudsætninger, herunder en beskrivelse af sundhedstilstanden i regionen. Det regionale sundhedsvæsens betjening af regionens borgere for så vidt angår ydelser efter denne lov om sygehusvæsenet, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, vaccination mod visse sygdomme, lægeundersøgelse af børn samt forebyggelse. Regionens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt herunder aftaler med kommunerne om særlige indsatsområder. Regionens samarbejde med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og øvrige ydere i privat praksis (praksisplanlægningen). Regionens samarbejde med kommunerne i regionen og med andre regioner om varetagelse af sundhedsvæsenets opgaver. Regionens tilrettelæggelse af den præhospitale indsats. Regionens sundhedsberedskab. Strukturplanen er derfor en del af regionens samlede sundhedsplan. Der forestår i Region Nordjylland yderligere en række planlægningsarbejder, som har direkte sammenhæng til eller indflydelse på strukturplanen og dens gennemførelse. Her kan nævnes: Psykiatriplan sammenhæng til akut, somatisk modtagelse samt fysisk planlægning på Aalborg Sygehus. Sundhedsaftaler med kommunerne såvel de obligatoriske aftaler som de frivillige sundhedsaftaler omkring kroniske patienter. Praksisplan sammenhængen mellem alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger og sygehusene, herunder arbejdsdeling og glidning. Plan for svangerskabshygiejne og fødselshjælp. Præhospital plan udmøntning af anbefalinger i strukturplan og generel udvikling på området. Sundhedsberedskabsplan sygehusenes indsats i beredskabssituationer. Foruden sammenhæng til de øvrige tilbud i det regionale sundhedsvæsen skal strukturplanen hænge sammen med den struktur, der er og videreudvikles på nationalt niveau for sygehusene. Det indebærer, at der skal være sammenhæng mellem de hovedfunktioner, strukturplanen omhandler, regionens specialiserede funktioner først og fremmest på Aalborg Sygehus, de specialiserede funktioner på landets øvrige sygehuse og endelig behandling i udlandet, hvor befolkningsunderlaget i Danmark ikke er tilstrækkeligt stort til, at behandlingen kan tilbydes. 13

15 Hvad enten det sker som en formaliseret del af regionens sundhedsplan eller ej, er det afgørende, at strukturplanen følges af målrettede indsatser på andre områder. Her kan nævnes: Styrkelse af sammenhængen mellem indsatsen i de forskellige dele af sundhedsvæsenet (fx mellem de somatiske sygehuse, praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykiatrien, kommunerne og den præhospitale indsats), herunder anvendelse af IT. Indsats for rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling af personalet (se afsnit 5.2.9). Organisations- og ledelsesudvikling på de nordjyske sygehuse og i Region Nordjylland generelt. Samarbejde med kommunerne om indsatsen på sundhedsområdet (udmøntes i de obligatoriske og frivillige sundhedsaftaler). Borger- og brugerorientering af sundhedsvæsenet. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (fx ved udmøntningen af Den Danske Kvalitetsmodel). Udvikling af økonomiske styringsprincipper, herunder incitamentsmodeller. Kommunikation til borgere og brugere om regionens sundhedsvæsen Indsatsen for at fremme sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige tilbud skal især fremhæves. Et velfungerende sundhedsvæsen kræver, at samarbejdet mellem og overgangene mellem de forskellige dele fungerer godt og til stadighed udvikles. Det sker ikke af sig selv, så der må arbejdes med at udvikle arbejdsdelingen, samarbejdsformerne, kommunikation osv. mellem kommuner, almen praksis, praktiserende speciallæger og sygehusene. Et eksempel er indsatsen for kroniske patienter, hvor der skal sikres det bedst mulige tilbud, samtidig med at patienterne ikke får behandling på et mere specialiseret niveau end nødvendigt, fx på en sygehusafdeling, hvis behandlingen kan foregå hos den praktiserende læge. Det er i den forbindelse en vigtig opgave for sygehusene at samarbejde med kommuner og praktiserende læger og at sikre, at de funktioner, der varetages på de forskellige sygehuse, er velkendte og accepterede hos de praktiserende læger og kommunerne. Det er en forudsætning for, at den omlægning af sygehusenes funktioner, som er en del af strukturplanen, kan fungere. Region Nordjylland vil i den forbindelse fortsat gøre brug af IT til at skabe sammenhænge i patientforløbene og til at sikre dokumentation og tilgængelighed til data, hvor det er hensigtsmæssigt. Det vil samtidig være med til at sikre mere rationel udnyttelse af ressourcerne, skabe moderne arbejdspladser, give patienter og pårørende nye muligheder for at hente information og bidrage til egenomsorg. Undervejs i arbejdet med at indføre én EPJ i sygehusvæsenet i løbet af det næste par år skal der i Region Nordjylland lægges vægt på at kunne binde patientforløbene sammen gennem en IT-understøttelse i forhold til de kommunale samarbejdsparter (genoptræning, social service) og i forhold til praksissektoren, især til de praktiserende læger. Disse indsatsområder er dog generelt ikke en del af strukturplanen, som den foreligger, men er centrale indsatsområder i den fortsatte udvikling af det nordjyske sundheds- og sygehusvæsen. Strukturplanen er i den forbindelse i lyset af de faglige, lovgivningsmæssige og finansielle rammer for regionerne og sygehusene en nødvendig forudsætning for, at indsatserne ovenfor kan bære frugt. Tilsvarende kan strukturplanen ikke stå alene, men forudsætter indsatserne ovenfor, hvis målsætningerne skal realiseres. 14

16 5. Forudsætninger og principper i strukturplanen Denne strukturplan bygger på en række forudsætninger og principper, som er udmøntet i de konkrete forslag til, hvordan Region Nordjyllands sygehusvæsen indrettes. Det drejer sig dels om de forudsætninger, der indgår i kommissoriet for arbejdet, dels principper, som har indgået i det forberedende arbejde i arbejdsgrupperne Forudsætninger i kommissoriet Kommissoriet for udarbejdelsen af strukturplanen indeholder en række forudsætninger, som arbejdet skal holde sig inden for rammerne af. Det drejer sig om følgende: Tre akutmodtagelser De fremlagte modeller skal som minimum indeholde tre udbyggede akutmodtagelser, hvor der kan modtages uselekterede og ikke-udredte patienter i Aalborg, Hjørring og Thisted. Modeller og anbefalinger skal som udgangspunkt leve op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af det akutte beredskab. Det skal samtidigt analyseres, om en samling af funktionerne i Sygehus Himmerland på én matrikel gør det muligt at opretholde en 4. akutmodtagelse her. Universitetssygehusets rolle Aalborg Sygehus rolle som universitetssygehus med dertil hørende funktioner skal understøttes af de fremlagte modeller og anbefalinger. Robusthed Modeller og anbefalinger skal sikre robuste funktioner og et samlet robust nordjysk sundhedsvæsen, hvor bemandingen på de enkelte matrikler er tilstrækkelig til drift på længere sigt. Overvejelser om rekruttering og fastholdelse skal også indgå heri. Herunder skal modeller og anbefalinger sikre en realistisk vagtstruktur med effektiv udnyttelse af vagtlagene. Antal matrikler Der skal udarbejdes forslag til bygningsmæssig bestykning på baggrund af forudsætningerne om tre akutmodtagelser, universitetssygehusets rolle samt robusthed. I den samlede afrapportering skal desuden indgå følgende, som også vil indgå i de enkelte arbejdsgrupper som delopgaver: Det er en præmis for strukturplanen, at den skal indeholde en rationel anvendelse af personale/vagtstrukturer og matrikler, således at det nordjyske sygehusvæsen bedst muligt kan forberedes på de krav til effektivitet og produktivitet, der direkte og indirekte indgår i strukturreformen og finansieringen af regionerne. Planlægningsprocessen skal koordineres med Sundhedsstyrelsens gennemgang af akutberedskabet. Materiale fra regionens repræsentation i det rådgivende udvalg for specialeplanlægning og de tilknyttede følgegrupper skal tilgå arbejdsgrupper og projektorganisation. Der pågår frem til november 2006 i regi af Nordjyllands Amt en evaluering af matrixorganisationen på sygehusområdet i Nordjyllands Amt. Konklusioner og anbefalinger fra denne evaluering vil tilgå den udvidede direktion og nedsatte arbejdsgrupper. 15

17 Hensynet til borgernes/patienternes tryghed skal indgå i de modeller og anbefalinger, som indgår i strukturplanen Principper i øvrigt Her fremlægges en række principper, som er indgået i arbejdet, og som er forudsætninger for det konkrete strukturforslag. Det indebærer, at en række af enkeltdelene af strukturplanen forudsætter, at principperne følges, da det ellers ikke vil være muligt at gennemføre planen som beskrevet Visiteret adgang til de somatiske sygehuse i Region Nordjylland Adgangen til sygehusvæsenet i Region Nordjylland vil ske via lægelig henvisning eller visitation, ved akutte livstruende sygdomme suppleret med alarmcentralen (1-1-2). Baggrunden for dette er at sikre, at sygehusenes specialiserede tilbud om undersøgelse og behandling reserveres til de patienter, der har behov for det, og at de patienter, som kan behandles af egen praktiserende læge eller lægevagten, behandles her. Adgangen til de nuværende skadestuer er åben på Aalborg Sygehus, mens skadestuerne på regionens øvrige sygehuse er visiterede. Princippet ovenfor indebærer derfor, at den fælles akutmodtagelse på Aalborg Sygehus bliver visiteret på linje med de fælles akutmodtagelser på regionens øvrige sygehuse. Det er en central forudsætning, at det samlede akutsystem i Region Nordjylland er karakteriseret ved enstrengethed og tilgængelighed. Med enstrengethed tænkes på, at der skal være en entydig måde at henvende sig til sundhedsvæsenet på ved ulykke og pludselig opstået sygdom. Flere indgange medfører en risiko for, at patienterne vælger mellem de forskellige tilbud uafhængigt af alvorligheden af deres problem, og at der fx løses (for) simple problemer på ellers specialiserede tilbud. Tilgængelighed er central, idet der skal være nogen til at tage imod, når patienten henvender sig. Dette krav øges, når indgangen er enstrenget (patienten kan ikke vælge at gå et andet sted hen). Hvad angår akut indlæggelse af intern medicinske patienter, indføres tre intern medicinske visitationsfunktioner i tilknytning til hvert af de tre sygehuse med fælles akutmodtagelse (Aalborg, Hjørring og Thisted). De tre funktioner visiterer intern medicinske patienter til akut indlæggelse eller andre behandlingstilbud i sygehusvæsenet efter kontakt med de alment praktiserende læger/vagtlæger. De overordnede formål med at etablere visitationsfunktionerne er: At sikre en formidling af væsentlig informationer om den akutte patient. At sikre indlæggelse af de fagligt relevante patienter. At diskutere andre behandlings- og rådgivningstilbud end akut indlæggelse, herunder: o subakut indlæggelse, o subakut undersøgelse i medicinsk ambulatorium/dagafsnit, o eventuelle kommunale tilbud, o rådgivning som muliggør fortsat behandling i almen praksis, eller o henvisning til anden behandlingsinstitution (forsorgshjem, plejehjem / aflastningsplads, psykiatrisk skadestue etc.) 16

18 De tre visitationsfunktioner skal sikre en direkte kontakt mellem indlæggende læge og modtagende læge, sikre en geografisk relevant indlæggelse af patienten, herunder at patienten ved gentagne indlæggelser kommer på samme sygehus (matrikel) og skal sikre lokalkendskab hos såvel indlæggende som visiterende læge. Den medicinske visitationsfunktion kunne være mere centraliseret (én i regionen) eller mere decentraliseret (selvstændige visitationsfunktioner i Himmerland og Frederikshavn). Forslaget om tre funktioner skal sikre kendskab til lokale forhold og muliggøre direkte kontakt mellem henvisende læge og lægerne i visitationen, samtidig med at der kan tages højde for en sygehusstruktur, hvor en stor del af de intern medicinske senge er placeret på sygehuse uden fælles akutmodtagelse. Der skal derfor sikres en nøje vurdering af, om patienter visiteres til den ene eller anden type behandling. Det skal bemærkes, at visitationsfunktionen ikke omfatter elektive patienter, idet strukturplanen indebærer etablering af en række alternativer til akut indlæggelse (fx subakutte indlæggelser og undersøgelser samt rådgivning af almen praksis med henblik på fortsat behandling her). Den medicinske visitationsfunktion er en lægelig opgave på speciallægeniveau, idet det kan være hensigtsmæssigt med et egentligt visitationsteam, der udover en speciallæge omfatter en visitationssekretær og/eller visitationssygeplejerske. Visitationsfunktionen bør understøttes af et elektronisk og opdateret belægningsmeldesystem, ligesom der bør indgå fastlagte retningslinjer og kompetencefordeling til fordeling af patienter i overbelægningssituationer. Da ca. 85 % af de akutte intern medicinske patienter indlægges mellem 8 22, kan det overvejes at begrænse visitationsfunktionen til dette tidsrum eller at samle funktionen på ét sygehus om natten. Den medicinske visitationsfunktion og principperne for visitation skal tilpasses de muligheder, der vil være for akut indlæggelse på enkeltafdelinger af særlige patientkategorier, og navnlig åbne indlæggelser. På det kirurgiske område foreslås på linje med det intern medicinske område en række initiativer, som skal nedbringe antallet af akutte indlæggelser. Der indføres derfor kirurgiske visitationsretningslinjer for de praktiserende læger/lægevagten. Visitationsretningslinjerne kan omfatte følgende områder: Optageområder for de forskellige sygehuse med akut modtagelse. Beskrivelse af henvisningsmuligheder til akutte ambulatorietider og akutte/subakutte endoskopitider. Rutediagram for diagnosticering af almindelige kirurgiske sygdomme Etablering af fælles akutmodtagelser Der etableres i Region Nordjylland tre fælles akutmodtagelser, og modtagelse af uselekterede, akutte patienter vil for størstedelens vedkommende ske via de fælles akutmodtagelser. En fælles akutmodtagelse defineres af Sundhedsstyrelsen som en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. (6) 17

19 Definitionen ligger tæt op ad skadestuebegrebet, men styrelsen lægger vægt på, at de fælles akutmodtagelser som udgangspunkt kan foretage den nødvendige udredning og behandling, enten med henblik på at afslutte forløbet på den pågældende akutmodtagelse/sygehus eller med henblik på transport til andet, mere specialiseret eller udbygget sygehus. Herudover forudsættes det, at diagnostik og behandling kan ske med akut lægelig bistand fra flere specialer. Med fælles akutmodtagelse tænkes således på et bredere begreb end i en traditionel skadestue. En fælles akutmodtagelse kan indrettes på flere måder (7). Der kan etableres en smal fælles akutmodtagelse, hvor patienterne efter indledende vurdering, prioritering og stabilisering så hurtigt som muligt viderevisiteres til medicinske eller kirurgiske modtageafsnit og sengeafdelinger en distributionsmodel. Der kan også være tale om en fysisk spredning af funktionerne. Heroverfor står en bred akutmodtagelse, hvor patienterne vurderes, prioriteres, stabiliseres, diagnosticeres og med indledende behandling eller færdigbehandling en diagnosticerings- og behandlingsmodel. En diagnosticerings- og behandlingsmodel vil i vidt omfang også have de samme funktioner, som i dag varetages af AMA er, hvor disse er etableret. Fælles akutmodtagelser efter diagnosticerings- og behandlingsmodellen har en række fordele: Mulighed for mere samordnet indsats fra alarmering over den præhospitale indsats og til diagnostik og behandling på sygehuse. Mulighed for et tættere samarbejde mellem praktiserende læge/lægevagt og den sygehusbaserede diagnostik og behandling. En bred vifte af kompetencer fra flere specialer helt fremme, hvor de akutte patienter modtages, samt grundlag for at modtage akutte patienter med uafklarede sygdomstilstande efter ensartede kriterier. Ressourcemæssig effektivitet, idet de læger og speciallæger, der har deres daglige arbejde i den fælles akutmodtagelse, diagnosticerer og behandler et betydeligt antal patienter. Synergieffekt mellem de forskellige specialer gennem arbejdet i den fælles modtagelse. Uddannelsesmiljø for læger samt andet sundhedsfagligt personale under uddannelse, for så vidt angår akut behandling. Understøttelse af det gode patientforløb, både for patienter der kortvarigt observeres og for patienter, der efterfølgende viderevisiteres til specialafdelinger. Da etablering af fælles akutmodtagelser efter en diagnosticerings- og behandlingsmodel imidlertid forudsætter betydelige fysiske omstruktureringer, må de fælles akutmodtagelser på kort og mellemlangt sigt fungere efter distributionsmodellen, dvs. at akutte, uselekterede patienter indbringes og vurderes i de fælles akutmodtagelser, men at de patienter, der ikke umiddelbart kan færdigdiagnosticeres og -behandles, visiteres videre til AMA er og relevante sengeafdelinger med henblik på yderligere udredning og behandling. Strukturplanen fokuserer på at etablere fælles akutmodtagelser efter distributionsmodellen, idet der på de enkelte sygehuse må ske en konkret fysisk planlægning, som giver mulighed for over en årrække at udvikle sig fra en distributionsmodel til en diagnosticerings- og behandlingsmodel. På Aalborg Sygehus vil der i første omgang blive søgt etableret en fælles akutmodtagelse efter distributionsmodellen inden for de eksisterende fysiske rammer, mens der vil ske etablering af akutmodtagelse efter diagnosticerings- og behandlingsmodellen, når ombygningsprojektet er gennemført i 2013 Ved etableringen af de fælles akutmodtagelser bør der sættes fokus på dels at understøtte sammenhængen til den præhospitale indsats, dels at sikre sammenhængen og det samlede patientforløb i forhold til den øvrige del af sygehuset. 18

20 Sundhedsstyrelsen opstiller en række anbefalinger for en fælles akutmodtagelse (6): En fælles akutmodtagelse skal kunne modtage ikke-udredte, akutte kirurgiske, medicinske og tilskadekomne patienter. Modtagelsen skal være fysisk beliggende på samme matrikel, men organiseringen af den fælles akutmodtagelse kan være forskellig alt efter sygehusets størrelse m.m. Der kan ikke modtages patienter som ikke er henvist fra egen læge/lægevagten eller indbragt via 112. Følgende specialer skal være repræsenteret på matriklen med fælles akut modtagelse: Intern medicin. Ortopædisk kirurgi. Kirurgi. Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2. Diagnostisk radiologi. Klinisk biokemi. Gynækologi-obstetrik (ved fødsler). Pædiatri (ved fødsler og ved modtagelse af børn, ud over børn med mindre traumer). Følgende specialer skal have speciallæge i tilstedeværelsesvagt: intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi, anæstesiologi. Såfremt specialerne gynækologi og obstetrik og pædiatri er på sygehuset, skal de have tilstedeværelsesvagt. Endvidere skal der være speciallæger med kompetence til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi. Følgende specialer skal som minimum have speciallæger i rådighedsvagt: klinisk biokemi, diagnostisk radiologi, idet nogle funktioner kan varetages ved en telemedicinsk løsning. Sygehuset skal råde over følgende faciliteter: Konventionelle røntgenundersøgelser. CT-skanning. Ultralydsundersøgelse, herunder ekkokardiografi. Akutte operationsfaciliteter. Laboratorieanalyser klinisk biokemi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at befolkningsunderlaget for en fælles akutmodtagelse er på , idet det anføres, at der i alle regioner vil være områder, hvor geografiske eller andre lokale forhold nødvendiggør specifikke løsninger. Der kan være tale om særlige præhospitale ordninger, afvigelser fra befolkningsunderlaget mv., og kvaliteten skal ifølge styrelsen sikres gennem et formaliseret og dokumenteret samarbejde med relevante parter. Anbefalingerne om faciliteter på de sygehuse, hvor der skal være fælles akutmodtagelse, vil kunne opfyldes i Region Nordjylland. For så vidt angår tilstedeværelse af speciallæger, vil en opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger forudsætte en opgradering af vagtniveauerne inden for en række specialer (gennemgås under den enkelte matrikel). Det vurderes, at dette vil være muligt, men med udsigterne til et faldende antal speciallæger i de kommende år, en begrænset akutaktivitet i aftenog særligt nattid, og da høj vagthyppighed kan påvirke rekrutterings- og fastholdelsesmulighederne negativt, anbefales det, at eventuelle ændringer i vagtformerne først sker efter en nærmere analyse af behov og konsekvenser. 19