Distanceweekend. Middelfart 27/2-2016

Transkript

1

2 Distanceweekend Middelfart 27/ Dansk Ride Forbunds November 2013

3 Program Lørdag: Indledning Træningsmetodik og vaner indenfor Dansk distancesport Distanceundersøgelse Elite/talentudvikling Middag Søndag: Hvordan kommer man i gang med distanceriding? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet Mulighed for klubliv indenfor distancesporten Stævneorganisation. Styrke den nuværende og udvikle nye koncepter

4 Baggrund Diskussioner i distancesporten Historisk 2015 En lang række diskussioner på FB. Oplæg fra DU på Repr. Mødet om bl.a. forhold til hestevelfærd, forhold til Gr7 m.m. Diskussioner om opvæskning Distancemøde 28/ Hest hestevelfærd Ryttere officials Distanceudvalget Sporten

5 Distancemøde 28/ Hest hestevelfærd Opsummering af gruppediskussioner: Hesten i distancesporten: Samarbejdspartner (sociale element) Oplevelsespartner (terapeutisk) Træningspartner Udviklingspartner Konkurrencepartner Punkter der definerer god velfærd: Lytte til hesten Kende sin hest Ride på hestens præmisser Lære hvad der er passende træning

6 Distancemøde 28/ Hest hestevelfærd Veltilpasset udstyr Velplejet fx stærke hove/velskoet m.v. Rytterens kyndighed Gensidig hjælpsomhed /ryttere og hjælpere Rytterens vægt Tynde heste / fit to compete Kørekort introkursus Mentorordning Transport (lange klasser) Skal der regelsættes? Pulsgrænsen (60/64) Evt skrue på pulstid Vand på ruterne Vand på stævnepladserne (kan man forlange det er på pladsen) Stævnepladsens indretning ift. Velfærd Empiri på skadehyppighed ift. fx fart oa

7 Distancemøde 28/ Ryttere / Officials Opsummering af gruppediskussioner: Officials skal sørge for at rytterne overholder reglerne - vejleder rytterne. Officials mere synlige på stævnepladsen - jakke eller vest I DK overholder ryttere og officials de regler der er. Svært at få overblik over reglementet - DU fastsætter egne regler som ikke er i henhold til DRF s reglement, men mere omkring egne holdninger

8 Distancemøde 28/ Distanceudvalget Opsummering af gruppediskussioner: Udvalget skal arbejde videre med elitekoordinator + assistenter / træner Eliten bør administreres under sporten Eliteryttere, bredderyttere, officials og arrangør bør være repræsenteret i udvalget. Der var ønske om bredere repræsentation Stævnementorordning Indsigt udvalgets budget Udvalget skal arbejde på at gøre sporten mere publikumsvenlig (skærm m.m.) Udvalget skal arbejde på at få sponserede turneringer ligesom i de øvrige discipliner Imagepleje er et væsentligt arbejdsområde for udvalget Udvalget kan med fordel benytte sig af hjælp fra ressourcer i sporten

9 Distancemøde 28/ Distanceudvalget Indsamle skadesdata Udvalget bør i højere grad henvende sig på skrift så eventuelle misforståelser undgås eller afklares. Der var et stort ønske om ansættelse af en Landstræner (Coach)

10 Distancemøde 28/ Sporten Opsummering af gruppediskussioner: Eliten FEI stævnedeltagere: Lettere at få sponsorer, når der er flere eliteryttere Elitens målsætning - ingen nu og her forventninger - kvalificere hold til store mesterskaber Talentudvikling - mentorordning for dem der gerne vil ride CEI* Officials må også gerne forsøge at spotte talenter, kontakte dem - find en mentor til dem Talentsamlinger - planlægges ved stævnearrangørmødet - sæt en træner på nogle enkelte stævner

11 Distancemøde 28/ Sporten Bredde, hobby og sport - hvordan får vi flere i sporten hurtigere præmieoverrækkelse - Åbne holdning til andre niveauer - Mere afslappende holdning i dyrlægekontrollerne i udlandet - mere dialog med dyrlægerne Flere cups LA/LB Holdkonkurrencer, som der var engang. 64 i puls - ensartede regler - lettere at holde styr på Karantæneregler - hviletidsregler - kun FEI s - svært at holde styr på hvis der er flere (dansk regel at man skal ned og starte en lavere klasse)

12 Distancemøde 28/ Sporten Oversættelse af FEI-reglerne - svært for nye. De danske regler skal tilpasses så de er ensartet med FEI DU skal ikke bestemme om rytterne rider for stærkt. Hvis hesten er trænet, og har uddannet hesten så er det fint. Rytteren må ride så stærkt som de har lyst til. Rytterens uddannelse skal følge med den præstation der skal laves. Hvis man overtræder reglementet skal det i disciplinærudvalget. Dyrlægerne har det afgørende ord - ingen hastighedsbegrænsning fra DU s side. Udvalget ville gerne have at der var kamp om pladserne til mesterskaberne. Det er der ikke. Positiv stemning omkring NBM osv. Udtalelseslister osv., planlægning - 5 års planer

13 Efter Distancemødet Fra Facebook Jeg er nået dertil, hvor brokkerier og bøvl har overskygget de positive og dejlige oplevelser i forbindelse med udvalgsarbejdet, og på et tidspunkt må nok være nok. Jeg har følt mig chikaneret af enkelte personer, og der er grænser for hvilken pris man skal betale for frivilligt arbejde. Jeg vil gerne opfordre til, at vi alle husker på, at vi samarbejder med mennesker, og vi skal behandle hinanden ordentligt - det formår nogen bedre end andre

14 Efter Distancemødet DU nedlægges midlertidigt Ledelsen af disciplinen vil blive varetaget centralt af det midlertidige distanceudvalg indtil en struktur og fremtidsplan er beskrevet. Herefter vil der blive nedsat et selvstændigt disciplinudvalg igen, som gradvist vil overtage opgaverne i henhold til den beskrevne struktur. Bestyrelsens oplæg til det videre arbejde Mål for revisionsgruppens arbejde: Udvikling indenfor den givne ramme, -ikke afvikling Reality check af sporten i forhold til ønsker og ressourceramme Optimal forvaltning af økonomiske og menneskelige ressourcer

15 Efter distancemødet - Spørgeskemaer Spørgeskema til distanceryttere hjælpere officials m.m. Generelle budskaber: Stor tiltro på potentialet i sporten, glæden ved at dyrke sporten og fællesskabet på stævnepladsen. Stor ros til stævnearrangørerne. Manglende styring og ledelse gennem DU og DRF Manglende målsætninger for sporten Tonen på de sociale medier uholdbar Dog stor vidensdeling og hjælpsomhed på sociale medier Kernen for megen diskussion er hestevelfærd hvor grupperinger låser sig fast på deres definition af hvordan distanceridning skal udføres.

16 Arbejdsgrupper Hvordan kommer man i gang med distanceridning, og hvordan kommer man fra et niveau til et andet? Jeanet Jensen, Anne Wejlemand, Torben Heinrichsen Træningsorganisation og sportslige mål. Opbygning af en struktur i distancesporten samt muligheder for klubliv indenfor distancesporten og øget identifikation med DRF: Katrine Nielsen, Amanda Kalmeyer, Sonja van Willigen Stævneorganisation: styrke den nuværende struktur og udvikle nye koncepter. Ole Jessen, Henriette Andersen, Fritz Hahn Atzen

17 Hvordan kommer man i gang med distanceridning? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet? Arbejdsgruppen skal se på praktiske og umiddelbart implementerbare tiltag der kan få unge såvel som voksne til at prøve sporten af. Herunder: Rekruttering af ryttere der i dag rider turridning eller andre discipliner Information Mentorordninger Arbejdsgruppen skal se på tiltag der kan gøre overgangene fra et niveau til et andet mere naturligt og overkommeligt for ekvipagerne. Det skal være ud fra en helhedsbetragtning omkring flow gennem klasserne, kvalifikation og hjælp til at komme videre med ekvipagernes udvikling rent teknisk og fysisk, så de er klar til næste niveau i sporten forslag i overskrifter for hvert punkt.

18 Træningsorganisation og sportslige mål: opbygning af en struktur i distancesporten samt muligheder for klubliv indenfor distance samt en øget identifikation med DRF Arbejdsgruppen skal se på struktur indenfor undervisning og træning af distanceheste og ryttere i sporten samt tiltag, der kan skabe et mere funktionelt og målrettet klubmiljø for distancerytterne og den organiserede sport: Langsigtede mål (5-10 år) for talentudvikling og eliteudvikling Hvordan opfylder vi målsætningen Hvad kræver det af ressourcer DRF - Rytterne Mål for disciplinen indenfor DRF Sportsplaner Klubmiljø - hvad findes der allerede? Der kan overvejes både fysisk og virtuelt klubliv Hvordan kan distancesporten kan tage øget ejerskab på deres identifikation med DRF: Hvad kan fælles organisation bruges til? Forslag og input i overskriftsform

19 Stævneorganisation: styrke den nuværende struktur og udvikle nye koncepter Arbejdsgruppen skal se på den nuværende struktur: hvad fungerer? hvad skal gøres mere professionelt? Hvordan udvikler vi strukturen? Er der plads til alle stævner i stævneplanen? Hvad er den optimale stævnefordeling? Hvilke nye koncepter mangler der på markedet? 5-10 forslag i overskrifter for hvert punkt.

20 Udgangspunkt 1. Distanceudvalget er den mindste disciplin i DRF 2. Antal stævnestarter i Danmark (C;B og FEI) : 2011: 381, 2012 : 428, 2013 : 361, 2014: : Distancestarter udgør 0,4% af de samlede registrerede starer i DRF distanceryttere har licens (2014) 5. Licensryttere udgør 1,3% af de samlede licensryttere

21 Udgangspunkt Budget Der er ca tilknyttet kr i budgettet til varetagelse af distanceudvalgets opgaver. Der ud over er der hjælp fra personale i DRFs administration svarende til 1/3 del fuldtidsårsstilling.

22 Udgangspunkt Budgettet er fordelt på følgende hovedposter: Møder: Distanceweekend Stævnetilrettelæggelse Stævnekoordineringsmøde (DRF) Official med dyrlæger (uddannelse) Kurser: FEI kurser for officials Elite*: Startgebyrer, Nordisk, EM, VM Udgift dyrlæge (rejse +ophold) Holdkaptajn Bredde Bredde + elite: Træningssamling (bredde + elite) *Der er pt afsat ca. 25% af budgettet til varetagelse af eliten.

23 Udgangspunkt DRFs administrationsopgaver i distance: Koordinator for udvalget Indrapportering af resultater (manuelt) DRF Go: opdatering af propositioner og stævneplan Tilmelding til internationale stævner Ad hoc information

24 Udgangspunkt - Distanceudvalget Distanceudvalget beskæftiger sig med: Uddannelse, efteruddannelse samt videreuddannelse af officials. Udvikling af sporten fra bredden til eliten Elitearbejde og talentudvikling Kvalitetsudviklingsprojekter. Reglementet kontinuerlige justeringer og udvikling. Stævnetilrettelæggelse og afvikling for heste, herunder et tæt samarbejde med de stævnearrangerende klubber omkring kvalitetsudvikling, propositioner m.v. Sponsorer udvikling af koncepter, turneringer, cups m.v. Distancerelaterede emner og problematikker. Fx. Hestevelfærd Rådgivning/sparring til HB, andre udvalg, distrikter, ryttere o.a. interessenter. Deltage i internationalt samarbejde for at udvikle distancesporten

25 Hvad er opgaven Det overordnede mål for revisionen er at skabe en ny identitet som handler om hvad kan jeg gøre for min sport? En fælles forståelse af sporten med accept af forskellige behov. => Distancesporten skal styrkes Der skal ske en udvikling i antal distanceryttere og antal klubber der har distance på programmet Udviklingen skal nødvendigvis starte nedefra Konsensus om etik og velfærd Klubliv og tilhørsforhold til DRF Stævnestruktur Talentudvikling og Elitestruktur

26 Målsætninger Revision af distancesporten tager tid. Hvor skal vi være vi om 5 10 år: Aktive distanceryttere med licens (min. 1000) Aktive breddedistanceryttere (3000) Sportsmæssigt (deltagelse i NM, EM og VM) Stævner struktur antal og koncepter Hvordan er vi organiseret

27 Program Lørdag: Indledning Træningsmetodik og vaner indenfor Dansk distancesport Distanceundersøgelse Elite/talentudvikling Middag Søndag: Hvordan kommer man i gang med distanceriding? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet Mulighed for klubliv indenfor distancesporten Stævneorganisation. Styrke den nuværende og udvikle nye koncepter

28 Træningsstandarder i Dansk Distanceridning Distanceweekend 2016 Veterinærkonsulent Mette Uldahl Dansk Ride Forbunds November 2013

29 Distanceridning er ikke sammenlignelig på alle niveauer

30 Har alle brug for det samme? 15km, 25km? 60km, 80km? 120km, 160km? Terræn Klima Ambition/evner

31 Status 2016 Hvordan træner distanceryttere i Danmark?

32 Distancerapporten oktober 2015: Uddannelse af ryttere skal sættes i system Der mangler træningsstruktur og trænere på alle niveauer Behov for sportslige mål og koordinering af at nå målene Tydelige krav til ryttere på forskellige niveauer om forventning til viden, indsats og adfærd/etik Separate behov for lav, mellem og højt niveau

33 Distancerapporten oktober 2015: I distance opfattes undervisning og træning i en anden kontekst end i andre ridediscipliner Undervisning: traditionel undervisning på timeplan i eks. dressur Træning: praktisk og teoretisk gennemgang af teknik og praktik i direkte relation til distance

34 Spørgeskemaundersøgelse december 2015 (træning) 37 besvarelser, heraf 3 trænere 33 kvinder, 4 mænd Ryttere på motionsplan til højt niveau A/B 54%, C 43%, under C 3% Trænere er/har selv været distanceryttere, og er selvlærte ud fra egen erfaring, kurser og litteratur

35 Undervisning vs. distancetræning Halvdelen modtager undervisning Primært traditionel dressurundervisning Stor andel af trænere ikke uddannet i DRFs system Distancetræning Gode råd fra andre i sporten Organiseret undervisning af træner/ andre ryttere Få en træningsplan, som man rider efter Ride på fællesture og træningsture Kurser Hel eller delvis organisering af egen træning og uddannelse gennem trial & error eller medier, bøger m.v

36 Hvem laver træningsplanen? Rytteren: 73% Træner: 12% Andet: 15% 70% angiver, at de følger en træningsplan

37 Distancerytteres målsætning 90% har et overordnet mål med deres træning Meget forskellige indgange til sporten: Løbende kvalifikation til et højere niveau Deltagelse i specifikt stævne/mesterskab Gennemføre alle ridt Gennemføre så mange LB klasser som muligt på en sæson Vænne yngre hest til disciplinen Hygge sig med turene og stævnerne

38 Træning af hesten Teoretisk og praktisk træning af hestene varierer meget i indhold og udførelse De fleste heste trænes efter autodidakte principper Der beskrives generelt en lav grad af objektiv vurdering af hestens udvikling i træningen

39 Træning af hesten Mange heste trænes ad hoc ud fra rytterens muligheder i dagligdagen Stor variation i den aktuelle træningsmængde pr hest hen over tid

40 Træning af hesten Få heste trænes efter: en træningsplan med indlagte objektive evalueringer efter træningsmetode, baseret på viden omkring de træningsfysiologiske principper bag metoden.

41 Træning af hesten Hestene evalueres i træning og ved stævnebelastning primært ud fra subjektive kriterier, som: Er hesten oplagt under træning Har hesten ørerne fremme Se på dens øjne Vil den sætte tempo, eller virker den træt Ændring i adfærd Æder og drikker den (ikke afmålt) Gøder og tisser den Informationer fra massør/ hestefysioterapeut

42 Træning af hesten Nogle ryttere beskriver også mere objektive vurderingskriterier, som: Huldvurdering Muskelfylde Dagligt undersøge for hævelser i led og sener Overvågning af vand- og foderindtag (specifikke mål) Overvågning af gødning og urinering Longering og mønstring for overvågning af bevægemønster Respirationsmønster Pulsmåling GPS tracking af distance og hastighed Information fra dyrlæge i Vetgate

43 Elementer i træning Primære: terrænture (28) længere ridt (35) bakketræning (29) Intervaltræning (29) dressur (29)

44 Elementer i træningen Spurttræning/fartleg (6) Arbejde fra jorden (19) Spring (14) Svømning (2) Andre træningsformer (11) - bruges i forskellig udstrækning, men i mindre grad

45 Elementer i træningen Flere ryttere bruger i stævnesæsonen stævneridt som en del af træningen.

46 Vurdering af hestens stævneniveau Der bruges mange forskellige metoder til at vurdere om hesten er klar til en given distance! Hestens evne til at gå x antal kilometer i træning En tredjedel, halvdelen eller hele distancen der skal opgraderes til Vurdering ud fra subjektiv fornemmelse af hestens form

47 Restitution efter ridt Der beskrives mange forskellige måder at indlægge restitution og hvile i hestens træning i forhold til strabadserende/opbyggende arbejde og stævner: 2-3 fridage/uge Skridt 7 dage efter et stævne Fri op til stævne, derefter lange skridtture Altid pause 1 dg pr 10 redne km Skridt én time dagen efter stævne, så fri i en uge Vinterpause 1-5måneder

48 Sæsonvariation Opstart stævnesæson Stævnesæson Efterårssæson Vintersæson

49 Vinterpause 1-5 måneder Helt fri eller nedsat træning Træning genoptages/ intensiveres 1-3 måneder inden sæsonstart

50 Sæsonvariation Variationen der beskrives i træning af hestene hen over et år, giver under alle omstændigheder store udsving i hestenes form. Der vil derfor være tidspunkter, hvor de er klar til en noget større ridemæssig belastning end andre. Enkelte ryttere beskriver en bevidsthed herom, andre beskriver en mere kontinuerlig opfattelse af hestens kapacitet i forhold til kapacitet i ridt hhv. forår og efterår.

51 Mental træning af hestene Mange gode ideer beskrevet Behov for systematik og vidensdeling

52 Rytterens fysiske form Stor variation i rytternes samlede ridetid pr måned Stor variation i træning ud over ridning 70% angiver, at de laver træning ud over ridning De fleste ryttere forholder sig til deres egen fysiske form, og udtrykker viden, forståelse og ansvarlighed omkring at hesten påvirkes af rytteren 76% angiver normal vægt, 24% angiver en vægt over middel 50% er ikke tilfreds med deres fysiske form (kondition)

53 Alt uden om ridtet Transport Fodring Vanding Rutine i vet-gate Hjemtransport 73% angiver, at de har en plan for træning og udførsel af vanding og fodring under ridt.

54 Transport Transportplan til og fra stævne Pauser Fodring Vand Starttid Hjemtransport 70% angiver, at de lægger en transportplan

55 Elite-motionsplan Meget stor forskel på de krav der er til de forskellige niveauer Jo højere niveau, jo større ansvar og indsigt kræves der

56 Konklusion Grundlæggende mange konstruktive tanker i miljøet omkring distancesporten Markant mangel på formaliseret træning Systematisk træning Vidensbaseret træning

57

58

59 Principper for systematisk træning på forskellige niveauer i distancesporten Distanceweekend 2016 Veterinærkonsulent Mette Uldahl Dansk Ride Forbunds November 2013

60 Holdbarhed og resultater -opbygning vs nedslidning Man når kun sit mål, hvis hesten holder til det arbejde man pålægger den.

61 Opbygning af en hest til atletisk brug kræver: Organiseret træning efter niveau Fysiologisk træning af hest og rytter Mentaltræning af hest og rytter Management omkring hest og rytter Klare overvejelser om: Målsætning Træningsplan Stævneplan Evaluering af træning og resultater (aktiv vidensdeling)

62 Individuel træning Niveau Rytterformåen Hestekapacitet Ambitioner

63 Elementer i systematisk træning Målsætning (tidslinie) Træningsplan Træningsdagbog

64 Målsætning- tidslinie Uger Måneder År Stævneplan Evaluering undervejs

65 Målsætning Uger: Forbedring af enkelte fokuspunkter Rygstyrke Kondition Måneder: Øge niveau hen over en sæson Toppe i form til bestemte tidspunkter

66 Målsætning -år 2016: LB, slutningen af sæsonen LA 2017: MA, slutningen af sæsonen 120km 2018: 160km + internationalt mesterskab

67 Overordnet målsætning: Holdbar hest gennem hele karrieren

68 Træningsplan for en konkurrencehest hen over en stævnesæson Lav en stævneplan, som er koordineret med ekvipagens målsætning! Antal ridt hen over sæsonen Sværhedsgrad Afstand mellem ridt Antal i alt

69 Opdel stævnesæsonen i perioder Træning op mod stævnesæsonen Opstart Træning frem mod første ridt Træning mellem stævner Vedligehold/Opbygning/Restitution Træning op mod stævner Ændring af sædvanlig træningsplan op mod stævner Restitution efter stævner

70 Træningsplan for de enkelte perioder Rulleskema á 7-14dages varighed for en defineret periode (eksempelvis 12 uger) Forskellige rulleskemaer hen over et år Evaluering nye øvelser: adressering af svage punkter ændret sværhedsgrad mere styrke inden øget niveau Nyt rulleskema

71 Eksempler på fokusområder der kan indgå i en træningsplan: Rygtræning i stalden rygforlængende træning styrketræning overlinie Proprioceptiv træning (underlag og hældning) styrke i sener og krop balance og sikkerhed i bevægelse Konditionstræning Udholdenhedstræning Intervaltræning Klimatræning Mental træning Neurologisk træning (f.eks. dressur på bane)

72 Eksempel på træningsplan 10 dages rulleskema for træning: Longering over bomme Dressur, afskridtning i terræn Terræn med intervaltræning Fri Lang tur Skridt i terræn forskelligt underlag, let løsgørende arbejde i trav i terrænet Løsspringning/gymnastikspring Bakketræning i terræn Fri Dressur

73 Fysiske træningselementer hest Terrænture Længere ridt (herunder langtur i trafik) Intervaltræning Bakketræning Trailtræning Spurttræning/fartleg/syretræning Western Dressur Spring Arbejde fra jorden Svømmetræning TREC

74 Mentale træningselementer hest Trafik Trail/naturstimuli Samtræning med andre heste Fællesstart Overnatning Transport Vanding- fodring Ride flere loops på én dag Lange træningspas Vet-gate: mønstring/berøring/puls

75 Stævner Indlæg restitution efter stævner i træningsplanen F.eks dage med skridt i terrænet/fri, herefter ind i rulleskemaet igen

76 Restitution I forhold til enkelte træningselementer i træningsplanen I forhold til gennemførte ridt I forhold til en stævnesæson?

77 Træningsdagbog Værktøj til at evaluere træningsplanen Man kan ikke huske hvad der skete igår/sidste uge/sidste sæson Få viden ved at se tingene i sammenhæng

78 Evaluering af træning Træningsdagbog trænings- og stævnenoter Gennemførsel af ridt Resultater i forhold til målsætning Sygdom/slid Evaluering af: Enkelte træningspas/træningselementer Dele af træningsplanen (fx opstart af sæson 2015)

79 Sæsonvariation Skal der være sæsonvariation? Hvor store udsving kan/ bør der være i den fysiske form hen over et år?

80 Vurdering af fysisk form til præstation Subjektiv vurdering Objektiv vurdering Træner/DRF

81 Fysisk og mental træning af rytter

82 Træning af hjælper-team Hvem udfører hvilke praktiske opgaver? Hvem tager hvilke beslutninger? Kendskab til rytter og hest

83

84

85 Gennemførsel af internationale ridt i perioden Dansk Ride Forbunds November 2013

86 Hvorfor er gennemførselsprocent interessant? Hestevelfærd Vurdering af konkurrenceevne på et givent niveau Den enkelte ekvipage/hest/rytters egnethed på et givent niveau eller under nogle specifikke forhold Klima Terræn Transport

87 Faktorer Forberedelse og træning Korrekt fysiologisk træning Opbyggende mængder af de forskellige elementer i træningen

88 Faktorer Forberedelse og træning Korrekt fysiologisk træning Opbyggende mængder af de forskellige elementer i træningen Gennemtænkt træning Årsager til manglende gennemførsel Manglende form til forholdene God form, men for højt sat tempo

89 Præmisser for gennemførelse af et ridt i distancesporten Ansvarsområder: Dyrlægekontrol Løbende vurdering gennem ridtet Skal tage heste ud af ridtet, når de ikke længere er fit to compete Sygdoms- og skadesforebyggende indsats Ryttervurdering Er hesten klar til præstationen ved tilmelding? Er den kvalificeret Passer konkurrenceforholdene til hesten Er den i form/kan den nå at komme i form til præstationen Klar på dagen? Form undervejs i ridtet Håndtering af hestens fulde karriere

90 Præmisser for gennemførelse af et ridt i distancesporten Enkelte ridt Gennemførelsesprocent kan variere meget En korrekt dyrlægekontrol på dagen kan godt give udslag i en lav gennemførelse, og det er et kvalitetstegn Vurdering hen over sæson/år Enkelte ridt Enkelte lande, ekvipager, heste, ryttere

91 Hvad er en rimelig gennemførselsprocent? CEI1* 80 CEI2* 120 CEI3* hestevelfærd konkurrenceegnethed - betragtning af sportens krav til hestene set fra omverdenen - - økonomi i disciplinen -

92 Dansk Ride Forbunds målsætning: Absolut minimumsgrænse på 50% Her er det fifty/fifty, om man kommer igennem! Målsætningen kan være 75% hen over en årrække og gerne højere med tiden

93 Data: År CEI1* 80 Starte r Rytte r /anta l Gnmf 1* CEI2* 120 Starte r Rytter /antal Gnmf 2* CEI3* 160 Starter Rytter /anta l Gnmf 3* % % % % % % % % % % % % % % % % % % I alt Gnms 24,5 17,8 68,8 28,3 14,5 54,8 9 6,2 38,2 Gnmf: gennemførsel af ridt i %

94 Fremadrettet arbejde Træning og undervisning Kvalifikationskrav til heste og ryttere Tidligere præstationer Type af ridt Ekvipagens overordnede egnethed til ridtet

95

96 Program Lørdag: Indledning Træningsmetodik og vaner indenfor Dansk distancesport Distanceundersøgelse Elite/talentudvikling Middag Søndag: Hvordan kommer man i gang med distanceriding? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet Mulighed for klubliv indenfor distancesporten Stævneorganisation. Styrke den nuværende og udvikle nye koncepter

97 Ny struktur for træning og undervisning i distancesporten Dansk Ride Forbunds November 2013

98 Konklusion spørgeskemaundersøgelse december 2015 (træning) Grundlæggende mange konstruktive tanker i miljøet omkring distancesporten Markant mangel på formaliseret træning Systematisk træning Vidensbaseret træning

99 Format i DRF Distancerytteres træning passer ikke ind i andre ridediscipliners undervisningskoncept, hvor man mødes fysisk med en træner nogle gange i ugen eller måneden på en specifik lokation og modtager undervisning.

100 Fremtid hvad skal vi arbejde henimod Disciplinen har brug for adgang til viden om alle facetter i distancetræning og stævnedeltagelse samt adgang til at få tilrettelagt en individuel træningsplan: aktuelt niveau individuelle ambitioner indlæggelse af specifikke elementer, alt efter hvad der er mulighed for i terrænet man rider i

101 Fremtid hvad skal vi arbejde henimod Trænere bør være tilknyttet DRF Træningsmetoder bør være baseret på træningsfysiologisk viden Systematisk træning og evaluering

102 Koncept hvad skal vi arbejde henimod Et sådant koncept kunne bestå af adgang til få samlinger pr år for hele gruppen, eksempelvis: Opstarten af sæsonen i januar-marts Midtvejsevaluering om sommeren Samtræning for grupper Niveau Geografisk fordeling Supplere med traditionel træning hjemme i eksempelvis dressur

103 Koncept hvad skal vi arbejde henimod Konceptet er formaliseret i dag for YR gruppen, men det kan udvikles til et bredere koncept Udvikling af et koncept kræver medvirken og indsats fra de enkelte aktører i sporten Udviklingsperiode?

104 Talentudvikling DRF - politik Det langsigtede mål for Dansk Ride Forbunds talentudvikling er: At skabe seniorryttere, der har ridemæssige kompetencer blandt de allerbedste i verden. At skabe en talentudvikling, der har mulighed for at udvikle ryttere maximalt til det niveau, som de har ressourcer og ambitioner til. At skabe en talentudvikling, hvor de enkelte ryttere og deres omgivne system kender udviklingsvejen til den internationale elite. At talentudvikling sker med udgangspunkt i Aldersrelateret Træning - Ridning.

105 Talentudvikling DRF - politik De væsentligste faktorer for succes på senior- og ungdomsniveau: De systemer, der er bygget op omkring de enkelte ryttere i deres daglige træning med deres daglige træner og støtte fra familien og andre støttepersoner. Den væsentlige vægt, der er lagt på rekruttering, identifikation og udvikling af talenterne fra ungdomstiden med vægt på udvikling af rytterens miljø omkring den daglige træning. En stævnestruktur der støtter op om talenternes udvikling

106

107 Værdisættet udgør en ramme for dansk talentudvikling og skal være ledestjerne for udviklingen af talenter i Danmark Når værdier og handlinger smelter sammen, bliver der skabt gode rammer for en stærk og sammenhængende talentudvikling. Det giver ro og retning, tryghed og klarhed for alle, som arbejder med talentudviklingen i dansk idræt. Hver værdi afføder en række handlingsanvisninger som beskriver den adfærd og de konkrete handlinger, der skal være de bærende i talentudviklingsmiljøerne.

108 everegler for værdien HELHED Fokus er på hele miljøet og ikke kun på et enkelt talent, og der arbejdes på at skabe gode talentudviklingsmiljøer med velfungerende træningsgrupper. Fokus er på at skabe en sammenhængende og stærk kultur, og der er overensstemmelse mellem erklærede og faktiske værdier, mellem det som siges, og det som gøres. Fokus er på det hele menneske og at der er forståelse for talenternes samlede livssituation ( uddannelse, fritid, job og sport ) gennem sportskarrieren. Fokus er på også at udvikle talenternes sociale og menneskelige kompetencer i tilgift til deres sportslige kompetencer. Træningen bliver planlagt, så talenterne kan forfølge deres sportslige ambitioner og gennemføre en ungdomsuddannelse.

109 Leveregler for værdien UDVIKLING Fokus er på talenternes langsigtede sportslige udvikling frem for det kortsigtede resultat. Træning og konkurrence foregår efter principperne i det aldersrelaterede træningskoncept ( ATK ). Talenterne er selvstændige atleter, og derfor får de kontinuerligt øget ansvar for egen udvikling og sportskarriere. Talenterne og trænere får anerkendelse for talenternes tilegnelse af nye færdigheder snarere end for talenternes sportslige resultater i en tidlig alder. Identifikation af talenterne sker på baggrund af flere faktorer, blandt andet motoriske, fysiske, kropslige og psykologiske potentialer. Udvælgelse af talenter til landsholdsgrupper og øvrige udvalgte hold sker først i den alder, hvor der kan påvises en sammenhæng mellem talenternes ungdomsresultater og deres senere udvikling til senioratleter på højeste internationale niveau.

110 Leveregler for værdien SAMARBEJDE Alle relevante aktører, der har en betydning for talenternes udvikling og trivsel, videndeler og samarbejder for at skabe de bedst mulige rammer for det enkelte talent. Talenterne har medansvar for at skabe gode samarbejdsrelationer til alle relevante aktører, og de bidrager til deres egen og talentmiljøets udvikling. Beslutninger sker på baggrund af, hvad der er optimalt for talenternes personlige og sportslige udvikling frem for andre aktørers interesser. Der er åbenhed for samarbejde med andre klubber og træningsmiljøer, hvis det kan bidrage til talenternes udvikling. Der er træningssamarbejde og aktiviteter på tværs af aldersgrupper, hvor ældre, positive rollemodellers kompetencer nyttiggøres til at skabe videndeling og motivation hos yngre talenter.

111 Leveregler for værdien ENGAGEMENT Alle aktører omkring talenterne udviser engagement og oprigtig interesse for talenterne - både som unge atleter og som unge mennesker. Træneren fokuserer både på udvikling af talenternes personlige og sociale kompetencer og på udvikling af talenternes sportslige kompetencer. Træneren engagerer sig i sin egen udvikling og uddanner og dygtiggør sig specifikt i forhold til at arbejde med og udvikle unge talenter.

112 Leveregler for værdien TRIVSEL Træningsmiljøet er udfordrende, målrettet og seriøst og samtidig præget af glæde. Der er fokus på at styrke og udvikle de sociale relationer mellem alle relevante aktører i træningsmiljøet. Talenterne lærer at mestre den med- og modgang, de oplever i deres sportskarriere. Og særligt at talenterne klædes på af trænere og ledere til at håndtere overgangen fra ungdom ( talent ) til senior ( elite ) - en fase der kan være særligt udfordrende.

113 Værdien Trivsel i DRF betyder konkret, at vi vil: Sikre at der er ro og retning, tryghed og klarhed for alle aktører i talentarbejdet Operere imødekommende med åbenhed og ærlighed Skabe gode relationer aktørerne imellem Tage ekstra hånd om talenterne i de aldersrelaterede overgange og give ro til udvikling Vi vil i DRF tage følgende skridt på vejen for at implementere værdien Trivsel i talentudviklingen Offentliggøre sportsplaner, værdier og normer Til enhver tid være villige til at tage en dialog og være åbne omkring både kritik og nye ideer Gribe ind når normer og værdier misligeholdes Beholde talenterne i udviklingsarbejdet trods skader og manglende resultater Succeskriterier for, at værdien Trivsel er implementeret i talentudviklingen i DRF er: Der opleves en god tone og stemning ved samlinger, i træningsmiljøet og på stævnepladser Talenterne fastholdes i sporten og vi oplever en kontinuerlig forøgelse senior grupperne

114 Talentarbejdet i Distance

115 Talentarbejdet i distance - udfordring Hvordan får vi flere ryttere med i talentarbejdet? Hvor stort er potentialet i dag Har vi talenter der ikke er spottet Er bredden bred nok Hvor stor del af økonomien skal allokeres til talentarbejdet?

116 Elite/Seniorer Organisation: Elite/seniorer flyttes fra Distanceudvalget til særskilt eliteorganisation bestående af administrationen + frivillig holdkaptajn.

117 Elite/Seniorer Normer for ryttere generelt Rytterne skal optræde som gode rollemodeller for yngre udøvere Ryttere skal være totalt afholdende mht. alkohol og stoffer under stævner og samlinger. Ryttere skal sætte hesten først i.h.t. Code of conduct. Rytterne skal være loyale mod systemet og sine holdkammerater. Modarbejdelse og intriger svækker udviklingen for alle parter og for sporten. Ryttere og eliteorganisation skal have en åben kommunikation og informere hverandre. Dette indebærer også at hver rytter selv er ansvarlig for at holde sig informeret og informere DRF. Rytteren skal holde sig selv og sin hest i god fysisk form. Der skal lægges vægt på rigtig kost for både hest og rytter. Hvis det skønnes nødvendigt, kan der foretages sundhedscheck på hesten. Der skal stræbes efter god sportslig optræden og fair play. Man er altid velkommen til at komme i dialog med DRF.

118 Elite / Seniorer DRF udtager ryttere til: NM EM VM Internationale stævner, der har begrænsninger i deltagerantal. Udtagelseskriterier skal sikre: Gennemsigtighed At ryttere og heste er klar til opgaven

119 Elite/Seniorer Udtagelser foretages generelt på baggrund af: Resultater - I forbindelse med vurdering af ekvipagens resultater medtages stævnets sværhedsgrad og konkurrencemæssige kvalitet som bedømmelsesfaktor. Gennemførelsesprocent Skadeshistorik Antal udtagelser til Best Condition Rytterens kvalifikationer, erfaring på højt niveau og aktuelle form (se Fremtidens ryttere og heste ) Hestens kvalitet, potentiale og aktuelle form* Rytterens ridetekniske og fysiske form*. Udtalelser fra dyrlægen/dyrlægerne der gennemgår hesten (se Dyrlægetilsyn af heste til internationale mesterskaber og internationale invitationsstævner udenfor Europa ) Ekvipagens resultatmæssige stabilitet samt et højt bundniveau. Ekvipagens udviklingsmuligheder

120 Elite/Seniorer Rytterens evne til at bidrage til holdets succes og atmosfære. Det forventes, at alle ryttere er indstillet på at bidrage positivt i bestræbelserne på at skabe det bedste hold og den bedste egen præstation ved stævner og mesterskaber. Dette inkluderer at deltage i eventuelle træningssamlinger, hjælpe holdkammeraterne, kommunikere omkring både hestens og rytterens form, konkurrenceplanlægning, opførsel og attitude før og under stævner og mesterskabet. Accept af vilkår for udtagelse

121 Elite/Seniorer Fremtidens ryttere og heste Som et led i målsætningen omkring udvikling af distancesporten, har der været arbejdet på mere præcist at definere de kriterier, der i øvrigt skønnes at have betydning for den langsigtede udvikling og som bør indgå også i de enkelte rytteres planlægning og målsætning. Det gælder både i forhold til anskaffelse af den rigtig hest, som i forhold til realistisk at arbejde med sin egen personlige udvikling. Den gode rytter og den gode hest defineres ud fra følgende kriterier:

122 Elite/Seniorer Den gode rytter: Har lyst og energi til at træne Har stor vilje i både medgang og modgang Har forståelse for, at vi har med levende dyr at gøre Kan tackle modgang på professionel vis og kan rejse sig igen Har grundlæggende god kondition og prioriterer at udvikle sin smidighed/sundhed Forstår at sætte daglige målsætninger og holde sig til en plan Har et system og godt set-up i ryggen også i modgang. Er aktiv i at søge input og træning og søger herigennem at udvikle sin ridning Er positivt tænkende og forstår at man som eliterytter er i fokus også som rollemodel Evner med sit set-up at strukturere og planlægge hestens forventede toppræstationer

123 Elite/Seniorer Den gode hest Er generelt sund og fit Har energi og lyst til at arbejde for sin rytter Har god kondition og ydeevne Er ridelig og tilpas i stævnesammenhænge Trives under og efter transport Kan belastes og restitueres i forbindelse med præstation uden fysiologiske problemer

124 Elite/Seniorer Dyrlægetilsyn af heste før internationale mesterskaber og internationale invitationsstævner udenfor Europa Forud for et internationalt mesterskab, eller et internationalt invitationsstævne udenfor Europa, er rytteren ansvarlig for at foranledige et dyrlægetilsyn af hesten udført af en dansk 4* FEI godkendt distancedyrlæge. Tilsynet skal som minimum inkludere dyrlægens vurdering af hestens almentilstand, bevægeapparat, en generel fitness to compete betragtning. Hesten skal undersøges1-2 uger før det aktuelle stævnes definite entry. Udgifter til dyrlægetilsyn afholdes af rytteren.

125 Elite/Seniorer Det anbefales desuden rytterne, at lade en fast tilknyttet dyrlæge, med erfaring i de fysiologiske krav, der stilles til heste i distancesporten, følge hesten regelmæssigt hen over hver stævnesæson, med henblik på at kunne give faglige input til en vurdering og eventuelt en optimering af hestens: Holdbarhed i sporten Kondition Metaboliske grænser Bevægeapparat Fitness til den enkelte konkurrence Velfærd før, under og efter konkurrence

126 Elite/Seniorer Har vi en elite i dag? Antal stævnestarter Antal gennemførte 160 KM Hvad skal der ske når rytterne bliver seniorer? Skal vi satse på enkelte ryttere Skal de blive i talentsystemet Hvor stor del af økonomien skal allokeres til eliten?

127

128 DRF DRF + udtagelsesudvalg DRF Distanceudvalg Talentudvikling Videreudvikling af YR koncept Elite Udtagelse af ryttere til mesterskaber og stævner Støtte til enkelte ryttere Principper for træning af distanceheste Træneruddan nelse Udvikling af sporten Stævnestruktur Officials Internationale officials 30% 70%

129 Program Lørdag: Indledning Træningsmetodik og vaner indenfor Dansk distancesport Distanceundersøgelse Elite/talentudvikling Middag Søndag: Hvordan kommer man i gang med distanceriding? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet Mulighed for klubliv indenfor distancesporten Stævneorganisation. Styrke den nuværende og udvikle nye koncepter

130 Hvordan kommer man i gang med distanceridning? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet? Arbejdsgruppen skal se på praktiske og umiddelbart implementerbare tiltag der kan få unge såvel som voksne til at prøve sporten af. Herunder: Rekruttering af ryttere der i dag rider turridning eller andre discipliner Information Mentorordninger Arbejdsgruppen skal se på tiltag der kan gøre overgangene fra et niveau til et andet mere naturligt og overkommeligt for ekvipagerne. Det skal være ud fra en helhedsbetragtning omkring flow gennem klasserne, kvalifikation og hjælp til at komme videre med ekvipagernes udvikling rent teknisk og fysisk, så de er klar til næste niveau i sporten forslag i overskrifter for hvert punkt.

131 Hvordan kommer man i gang med distanceridning? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet? Et klart must er MANGE flere stævner, da man ikke køre langt efter et distance stævne i starten..specielt mangler der stævner på Fyn og Sjælland. Lave et set up til et foredrag der kan holdes af flere "Hvad er distanceridning, og hvordan kommer man i gang". Et intro foredrag til klubber og andre forsamlinger af ryttere. Helen Munksø har et sådan set up, som hun selv bruger og underviser i. Mange distance ryttere er startet deres "karrier" der.. Vi skal have det foredrag ud til klubberne mv. Formålet er at udbrede kendskabet til distanceridning i dk, og sælge sporten både som et supplement til turridning og dressur/spring i form af konditionstræning. Man kunne slutte foredraget af med et forløb med 1-2 træningssamlinger og tilslut et lille træningsstævne ca 6 uger efter. (Hvis alle ryttere der deltager ved distanceweekenden afholdte blot 1 foredrag hver, ville vi være fantastisk langt.

132 Hvordan kommer man i gang med distanceridning? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet? -Lave en folder med samme overskrift " Hvad er distanceridning, og hvordan kommer man i gang". Denne skal indeholde introduktion og træningsplan. Denne folder kan udleveres ved de her foredrag, men kan også sendes til alle klubber under DRF. Og evt andre store hestesteder. Gerne sammen med en stor plakat der kan hænges op i diverse rytterstuer. -Der mangler undervisere.. Niveau med undervisere i dressur/spring. -5 mentorer i hvert distrikt, som man er velkommen til at ringe til ved spørgsmål om distanceridning, træningen og stævnerne. Disse 5 mentorer i hvert distrikt, skal også stå i den folder vi har nævnt længere oppe. Artikel koncept. Vi skal have meget mere distanceridning i alverdens danske hesteblade. Fuld fokus på dette de næste 2-3 år..

133 Hvordan kommer man i gang med distanceridning? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet? Hvordan kommer man videre fra et niveau til det næste? Igen mangler der undervisning. Hvem kan hjælpe en? Super med Helens kurser, men dem skal der være mange flere af rundt om i landet. Mentor ordninger. Tilgængelige træningsplaner. Klubstævner LB(-LA) som ikke kræver rytterlicens, Klubklasser i LB på fri tid. Klubstævner kun sløjfeklasser = arrangører skal ikke ud og finde sponserpræmier. LC3 på fri tid km. Evt sendes rytterne afsted i mindre grupper af 5-6 ryttere. Evt med en max hastighed af 14 km/t. LC-LB klubstævner der ikke kræver dyrlæge. Fra LA og op i klasserne mangler der igen undervisning og tilgængelige træningsplaner.

134 Hvordan kommer man i gang med distanceridning? Hvordan kommer man videre fra et niveau til et andet? Markedsføring Foredrag Folder Ambassadører i ditrikterne Undervisning og tilgængelige træningsplaner Mentorer skabe relationer, rådgive og vejlede Stævner/klasser Fx LC-LB klubklasser der ikke kræver dyrlæge.

135 Stævneorganisation: styrke den nuværende struktur og udvikle nye koncepter Arbejdsgruppen skal se på den nuværende struktur: hvad fungerer? hvad skal gøres mere professionelt? Hvordan udvikler vi strukturen? Er der plads til alle stævner i stævneplanen? Hvad er den optimale stævnefordeling? Hvilke nye koncepter mangler der på markedet? 5-10 forslag i overskrifter for hvert punkt.

136 Stævneorganisation: styrke den nuværende struktur og udvikle nye koncepter Udvikling: GPS Tracking» Publikumsvenligt» Undgå ventetid (Hvilken placering, hvilken tid)» Straks se fejlridning Event DRF Live» Online resultater Samarbejde med DRF omkring sponsorer, vi er en lille gruppe, men med DRF i ryggen større mulighed for at finde sponsorer, evt. dem som DRF har samarbejde med i forvejen. DRF søge om tilskud med rabat / bro / overnatningssteder Flere nationale ridt godt for bredden Lave stævner sammen med TREC (dyrlægeproblematik)

137 Stævneorganisation: styrke den nuværende struktur og udvikle nye koncepter Nye koncepter: Hold konkurrence hold i en klasse men også på tværs af klasserne rid i alt fx 80 km. Kombistævner med TREC Rid 15 km, godkendt men har du lyst til at fortætte dit ridt mod tilkøb Ridt med omvendt af afbrudt ridt fortsæt dit ridt. Fx mentor fortsætte efter gennemført mindre rute Rytter og evt. hjælper kan gå med som hjælper videre (eller ved stævnet) Stafet ridt Kortridt / GPS. Ridning efter Geo punkter

138 Træningsorganisation og sportslige mål: opbygning af en struktur i distancesporten samt muligheder for klubliv indenfor distance samt en øget identifikation med DRF Arbejdsgruppen skal se på struktur indenfor undervisning og træning af distanceheste og ryttere i sporten samt tiltag, der kan skabe et mere funktionelt og målrettet klubmiljø for distancerytterne og den organiserede sport: Langsigtede mål (5-10 år) for talentudvikling og eliteudvikling Hvordan opfylder vi målsætningen Hvad kræver det af ressourcer DRF - Rytterne Mål for disciplinen indenfor DRF Sportsplaner Klubmiljø - hvad findes der allerede? Der kan overvejes både fysisk og virtuelt klubliv Hvordan kan distancesporten kan tage øget ejerskab på deres identifikation med DRF: Hvad kan fælles organisation bruges til? Forslag og input i overskriftsform

139 Klubliv Mange ryttere træner og rider hjemme og tager hjemmefra til stævner. Klubber, der holder stævner bliver ikke altid støttet af distancerytterne med medlemskab fordi man tager det billigste medlemskab Det er for svært at få licens, når man ikke har daglig gang på ridecenter Meget lidt på et ridecenter er målrettet distance Udpeg klubber med gode naturforhold og lav målrettet indsats her Deling af og information om hvor man må ride i naturen Virtuelle klubber?

140 Hvad er opgaven Det overordnede mål for revisionen er at skabe en ny identitet som handler om hvad kan jeg gøre for min sport? En fælles forståelse af sporten med accept af forskellige behov. => Distancesporten skal styrkes Der skal ske en udvikling i antal distanceryttere og antal klubber der har distance på programmet Udviklingen skal nødvendigvis starte nedefra Konsensus om etik og velfærd Klubliv og tilhørsforhold til DRF Stævnestruktur Talentudvikling og Elitestruktur

141 Afslutning Hvilke opgaver skal et nyt distanceudvalg prioritere.

142

143