REFERAT FRA OVERCENTRALUDVALGSMØDE. 22. maj på Statsbiblioteket, Århus

Transkript

1 8. juni 2007 REFERAT FRA OVERCENTRALUDVALGSMØDE 22. maj 2007 på Statsbiblioteket, Århus Til stede: Lone Gladbo (LG) (Gentofte), Jørgen Bartholdy (JB) (Skanderborg), Bente Kristoffersen (BK) (Brønderslev), Annette Brøchner Lindgaard (ABL) (Esbjerg), Britta Bitsch (BB) (Hedensted), Morten Fogh (MF) (Herning), Inger Skamris (IS) (Randers), Svend Larsen (SL) (SB), Flemming Munch, (FM) (SB), Arne Sørensen (AS) (SB), Birte Christensen-Dalsgaard (BCD) (SB) og Eva Fønss- Jørgensen (EFJ) (SB). DAGSORDEN: 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af referatet fra mødet den 20. november Opfølgning på referatet fra mødet den 20. november Status 6. Ændrede optagelsesregler for E-depot v/as 7. Statsbiblioteket fremtidige engagement i Netmusikken v/lg 8. Statsbibliotekets overbygningsfunktioner for folkebibliotekerne v/fm 9. Informationsudveksling 10. Eventuelt 11. Næste møde Ad 2. Dagsordenen blev godkendt Ad 3. Referatet blev godkendt STATE AND UNIVERSITY LIBRARY JYSKE BANK TEL UNIVERSITETSPARKEN CVR/SE: FAX ADMINISTRATION DK-8000 AARHUS C DENMARK sb@statsbiblioteket.dk

2 Ad. 4. SL: Der har været afholdt møde i FC, hvor CB-reformen blev diskuteret. Der er bekymring over væksten i udlånet til andre biblioteket, så det ønskes undersøgt, hvem der udlånes til. Der vil blive sendt et brev til BS. DEFF har afholdt det første møde med den nye bestyrelse. Fokus bliver på følgende 3 punkter: Professionshøjskoler/ infrastruktur Integreret søgesystemer Forskningsregistrering/videnregistrering JB: Det er fint med undersøgelse af bibliotekernes udlån. Det første år efter kommunalreformen er interessant. AS: Der sker en konsolidering i DEFF, der gives nu også midler til drift. Ad 5. FM: Det går godt med Statsbibliotekets biblioteksbesøg, der er besøgt ca. 35 biblioteker. Der kommer mange ideer og forslag under besøgene, hvilket blandt andet har medført IU-netværk og Leantemadage. Det første møde i IU-netværket har været afholdt med 35 deltagere fra 20 forskellige biblioteker. Der var en positiv stemning. Der er fortsat et stigende antal magasinekspeditioner. Udlånet til folkebibliotekerne er stigende, så det nu udgør 50 % af det samlede udlån. Vedr. fjernlån er der et lille fald i fjernlån til private kunder og en behersket vækst for bibliotekerne. Netmusikken har besøg pr. måned, og det er ret stabilt. Det er hovedsagligt kernebrugerne, der bruger netmusikken mere. Der er en nedgang i supporten, da teknikken fungere godt nu. Depotbiblioteket er flyttet til Skejby. Samlingen er reduceret fra ca til ca eksemplarer. Flytningen formodes, grundet de seneste 6 måneders lukning af samlingen, at have givet en ophobning af bestillinger. Hvor der hidtil har været et årligt udlån på , så ser det på nuværende tidspunkt (ca. 3 uger efter, at samlingen igen er åbnet) ud til at udlånet i 2007 bliver på ca Udlånet sker stadig mest til biblioteker,. Der er stadigvæk en stigning i antallet af abonnementer og aktivitet på OC-infoline, der over de seneste halvanden år har oplevet en tredobling i antallet af hits. SBCI er flyttet til nye lokaler på Christianshavn, og er oppe at køre igen. Samarbejde er i højsæde med etnisk biblioteksudvalg, hvor arbejdet omfatter indkøbskoncepter, udlånskoncepter, udviklingsprojekter og IT. SBCI tilbyder to produktgrupper til kunderne: klassisk services og videncenterservices. Der vil i 2007 bl.a. være fokus på markedsføringsmateriale til depoterne. Det er nye materialer kunderne efterspørger til depoter, så materialer, der er over 5 år indgår ikke i depoter, men kan udlånes via enkeltudlån. Inden jul var der allerede forudbestilt 70 % af det forventede årlige udlån, og primo maj er samlingsudnyttelsen oppe på mere end 110 %. Finfo s nye hjemmeside er forsinket, da kvaliteten skal være i orden inden, der åbnes op for brugerne. AS: Der arbejdes med 6 projekter, hvor det ene, netmusikken behandles i punkt Bogforsider: Der går langsomt fremad. Statsbiblioteket har ansvaret for de udenlandske materialer, mens DBC har de indenlandske materialer. Foruden selve bogforsiderne kommer der berigende data 2

3 som indholdsfortegnelse og kapitel 1. Der skal forhandles med Copydan inden længe, og det kommer først til at virke ved året udgang. 2. Brugerstyring på folkebiblioteker: Det er netmusikkens styring, der danner grundlag for de øvrige services. Et nationalt brugerregister vil inkludere borger.dk og signon.dk 3. Nodeservices: Det er ikke rigtig startet endnu. 4. E-kopi/artikler til brevsprækken: Projektet er afsluttet og status er: Der er primo maj 2007 (fra september 2006) betalt ca kr. for print. Halvdelen betales via møntindkast og halvdelen via DIBS/kreditkort. Fra 15/ til14/ er der leveret 5052 elektroniske kopier per . Der leveres p.t. cirka lige mange almindelige kopier via print (udbringes/afhentes/sendes) og . Der er 14/ skanninger lagret på det elektroniske arkiv hvoraf 6089 kan genbruges Der er p.t. leveret 366 tidsskriftskopier direkte fra det elektroniske arkiv (sparede kopieringer/skanninger), hvilket svarer til ca. 6 % Det er en stor succes. 5. E-depot (behandles også i punkt 6 på dagsordenen): Status for projektet er: Service igangsat ca. 1. maj 2006 Fra 1. maj 2006 til 30. april er der tilmeldt enheder hvor er accepteret, hvilket svarer til ca. 12 % Trods denne succes vurderes tallet stadig at være for højt, og der er taget skridt til at reducere optaget Efterfølgende registreringsproces optager % af det accepterede Kommentarer til status fra FM og AS: LG: Forstår ikke placeringen på SBCI på Christianshavn. SL: Placering i københavnsområdet er valgt, fordi medarbejderne allerede er ansat der. Det er endvidere SB s vurdering, at den nye lokalitet understøtter den nye SBCI profil. BB: IU-netværket er et rigtig godt initiativ, men det kan først vurderes om det er en succes efter minimum 3 møder. Der var mange tordenskjold soldater til stede på første møde. FM: Enig i den langsigtede evaluering, men allerede fra start har der vist sig en stor og meget positiv interesse for at deltage i IU-netværket. Opfølgning på punkt 8 fra sidste møde den 20. november 2006: SL: Der er ikke en færdig formuleret vision endnu, så det er svært at sige hvad vi må og ikke må. Der er forvirring angående netbibliotekernes rolle. Kulturministeriet skal hjælpe med at afklare visionen. BCD: Hvilken model er der for driften? Vi er åbne for, at der er flere aktører. Der er nedsat en gruppe til at se på problematikken for at kunne gøre det ordentligt fra starten. Der skal f.eks. ses på krav til en standard for applikationer. AS: Vi er tættere på. Der er etableret et samarbejde med DBC. De traditionelle leverandører af bibliotekssystemer har det problem, at der ikke er flere kunder på markedet. Vi kigger på open-source muligheder. Hvad skal der til organisatorisk og ressourcemæssigt? JB: Det lyder til at I ved hvad I vil, men ikke hvad I må. SL: Vi må ikke konkurrere direkte med f.eks. DBC. Det kan løses ved modulløsninger. BCD: MF, BB og BCD sidder i koordinationsgruppen for netbibliotekerne. Der er fortsat aktivitet for netbibliotekerne. Der skal udarbejdes en strategi for fremtiden. BB: BS ville stoppe for bevillingerne, så der blev afholdt et møde om hvem der skal have penge. 3

4 MF: Beslutningen om at stoppe for bevillingerne blev taget på et ufuldstændigt grundlag, fordi der skal frigøres penge inden strategien er færdig. ABL: Det lyder som om, der mangler en langsigtet løsning. Gruppen er rådgivende for Jens Thorhauge. BCD: Med hensyn til Summa støttede BS i først omgang kun et produkt nemlig Primo. Efter et møde med BS, så støtter de nu begge produkter. Alt går efter planen med Summa, og alle er positive. Den 25. januar 2008 er Summa klar til opensource. LG: Nu hvor det ikke går så godt med Horizon, så skifter Statsbiblioteket ikke til Primo? BCD: Nej, det vil ikke give mening, da tilretning i grænsefladen er lettest i Summa. Ad 6. AS præsenterede SB s altertavle (normtal for optagelse af materiale i depotbiblioteksfunktionen) og suppl. algoritmeregler for e-depot, som oplæg til diskussionen: Altertavle Danske bøger Der indlemmes kun 1 (tidligere 2) eksemplar pr. udgave. Det pligtafleverede medregnes heri Udenlandske bøger Der indlemmes 1 eksemplar pr. værk (tidligere pr. udgave), dvs. der skelnes ikke mellem udgaver Fonogrammer, CD Der indlemmes 1 (tidligere 2) eksemplar udover det klausulerede, pligtafleverede eksemplar Lydbøger Hvis det er en CD indlemmes 1 (tidligere 2) eksemplar. Kassettebånd indlemmes ikke (tidligere 2) Cd-rom, Video/DVD Indlemmes ikke Supplerende algoritmer Når e-depot klienten hos det lokale bibliotek ikke har forbindelse til Statsbiblioteket Når materialet ikke har et egentligt DBC-faustnummer Værker hvor et supplerende *) ISBN-match konstateres Statistik på materialetyper: Materialet afvises (indført primo 2007; kræver ændring i lokal parameter opsætning DDE) Materialet afvises (indført primo 2007) Materialet afvises (indført maj 2007 klarer visse flerbindsværker hvor SB anvender 248-metode og folkebibliotek flerpoststruktur) Fonogrammer Ingen data *) Danske bøger Udenlandske bøger Ikke genkendt **) Sum 2006 Tilbudt , , , , , , til Modtaget 2.637, , , ,00 0, , Tilbudt , , , , , , til Modtaget 2.499, , , ,00 0, ,00 Total år 1 Tilbudt , , , , , ,00 Total år 1 Modtaget 5.136, , , ,00 0, ,00 4

5 Diskussion: BB: Udenlandske tidsskrifter må være en overbygningsopgave. SL: Det Statsbiblioteket ikke har, vil blive skaffet via fjernlån. Plads er dyr, så nogle gange er fjernlån at foretrække. LG: Vi har ikke altid råd til at opbevare, det er en gammeldags opfattelse. Materialerne er allerede kvalitetsvurderet ved anskaffelsen på folkebibliotekerne. Tiden må vise om altertavlens udvælgelseskriterier er korrekte. FM: Det er vigtigt med en løbende monitorering af efterspørgslen, så man kan justere kriterierne, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. JB: Enig i at løbende overvågning er vigtig. Det må også overvejes hvor meget arbejdskraft, det er værd. 2 pligtafleverede eksemplar må være rigeligt, men hvorfor indlemmes Cd-rom er ikke? EFJ: Der pligtafleveres et eksemplar af Cd-rom er til eftertiden. BK: Det er et problem, at materialer uden faustnummer ikke indlemmes, det er blandt andet lokale slægtsbøger. AS: Det er problematisk at indlemme materialer, der ikke har en katalogpost. SL: Der må laves en vurdering af problematikken vedrørende materialer uden faustnummer. AS: Det eneste forslag til stramning i forhold til den nuværende altertavle er at fjerne de udenlandske bøger. SL: De udenlandske bøger fjernes og Statsbiblioteket skaffer bøgerne hjem via fjernlån. Ad 7. LG: Efter et møde i netmusikken stod der i referatet: "Arne Sørensen fremførte at selvom netmusikken er kommet langt, bør man måske standse op og overveje om bibliotekerne overhovedet skal bruge ressourcer på området. Arne Sørensen gav udtryk for at SB's engagement i den fremtidige netmusik er vigende. Ingen af de øvrige styregruppemedlemmer var enige i denne betragtning. Der var stor overraskelse over udmeldingen, der kommer på et tidspunkt hvor netmusikken er i fremdrift." Det passer ikke særlig godt sammen med beskrivelsen af Statsbibliotekets opgaver på s. 3 og punkt 18 på side 9 i resultatkontrakten. Vi vil gerne have at Statsbiblioteket bliver ved med netmusikken. AS: Referatet er ikke helt korrekt i sin formulering. Baggrunden er, at konsortiet skal overveje om, det er det, der skal bruges knappe ressourcer på. Problemet er at brugen af netmusikken ikke er så stort som udlånet af cd er. Det kræver en meget stor indsats af ressourcer. Hvad synes brugerne om produktet? LG: Netmusikken opstod på grund af harme over DBC priser. Der er større forståelse for det i dag. BB: I forhold til downloads på Odder Bibliotek, så er det for dyrt. Det bliver brugt for lidt. Hvad skal der til for at få flere brugere? Hvordan skal musikken formidles? JB: Brugen af netmusikken er begyndt at bevæge sig, så netmusikken skal beholdes. Det er dog vigtigt at evaluere løbende, og måske falder det til jorden om 5 år. MF: Brugen af netmusikken fremgår meget tydeligere end brugen af de fysiske materialer på bibliotekerne. FM: Der er et godt udgangspunkt med en kernekundegruppe. Det vil være svært at forklare, at netmusikken stoppes nu, det må vente til næste satsning er klar. AS: Netmusikken er den største butik i filer over disken. Nu har Universal selv henvendt sig for at komme med trods en afvisende holdning i starten. 5

6 GL: Det er nødt til at fortsætte. Det er billigt med kr. 2,- for et udlån, og er produktet godt, så kommer kunderne. ABL: Der mangler formidling, når kunderne ikke kender produktet. EFJ: Spørgsmålet er også om tilbuddet er forankret godt nok hos musikbibliotekarene. SL: Det er et godt digitalt flagskib, men markedsføringen er ikke tilstrækkelig. Statsbiblioteket har stadigvæk en vigtig rolle i netmusikken. Ad 8. SL: Vi kan sige, hvad I får, men ikke præcist hvad det koster. Kulturministeriet efterspørger et regnskab der viser, hvordan udvikles Statsbiblioteket som hybridt bibliotek.. Det væsentlige er, at få at vide om det er det rigtige Statsbiblioteket laver. MF: Punktet er med på grund af CB-reformen. Prioritering i forhold til økonomien er ikke muligt. Overbygningsfunktionen fylder meget i bevidstheden. Vi har på Herning Centralbibliotek også forbandet regnskaberne, da det blev indført, men det giver en vis mening. LG: Dette udvalg er rådgivende, og har ikke mandat til at kræve en økonomisk opdeling som ønsket, men vi har ikke fuldt overblik over mulige tilvalg og fravalg, og konsekvenserne deraf. SL: Det er Kulturministeriet der bevilliger pengene, og regnskabsmodellen er udtryk herfor. Ad hoc beregninger kan lade sig gøre, men det er ikke relevant at lave tabel. Det interessante er om det er godt nok, det vi laver. AS: Det er svært at fordele de fælles udgifter som IT og administration. LG: Den køber vi ikke, men fair nok at I ikke vil. JB: Regnskabet er et styringsredskab for fremtiden. Vejen frem er måske, at pille indsatsområderne ud og lægge et budget for dem. BCD: Drejer det sig ikke om at finde ud af, hvad Statsbiblioteket vil og føle at man er med til at prioritere opgaverne? Så er det ikke nødvendigvis en opgørelse i kroner. Hvor er snittet mellem CB og SB s overbygningsfunktioner. Mangler der et helheds billede af hvem, der dækker hvad? JB: Den køber jeg. FM: Det er vigtigt med en prioritering af opgaverne. Der planlægges en brugerundersøgelse, der gennemføres i Undersøgelsen planlægges i år og rammen præsenteres ved næste møde. BCD: Dialogen viser nødvendigheden af at finde en enhed til at kunne sammenligne A og B. LG: Det handler også om, hvor meget indflydelse udvalget har. SL: Vi laver ikke om på den nuværende praksis, medmindre vi bliver tvunget til det. Vi vil meget gerne tage diskussionen om prioritering af opgaverne. Vi har 3 partnere som vi får input fra: OCudvalget, Universitetet og Kulturministeriet. Herefter afvejer Statsbiblioteket opgaverne. Vi vil gerne lave konkrete beregninger, når det er nødvendigt. Diskussionen gør bestemt indtryk. Ad 9. Blev ikke behandlet. Ad. 10. Blev ikke behandlet. Ad 11. Datoen for næste møde udsendes efter sommerferie VIN 6