Kompendium i Neuroanatomi

Transkript

1 Kompendium i Neuroanatomi Skrevet af: Stud.med. Ronni Mikkelsen Side 1 af 14

2 Hjernenerver Navn n. - Nr.(branchiebue) Somatisk Afferent(SA) Somatisk Efferent(SE) Visceral Affernet(VA) Visceral Efferent(VE) Olfactorius I Lugt(specialsans) Opticus II Syn(specialsans) Oculomotorius III m. rectus bulbi med./sup./inf. evt. proprioceptivitet fra egne m. obliquus inf. muskler m. levator palpebrae superioris Trochlearis (krydset) Trigeminus V (1.) IV m. obliquus sup. Ansigtet Forreste del af skalpen Forreste 2/3 af tungen Cavum nasi og nasopharynx Cavum Oris Tyggemusklerne m. tensor veli palatini m. tensor tympani m. mylohyoideus venter ant. m. digastricus Abducens VI m. rectus bulbi lat. Facialis VII(2.) Lille område ved det ydre øre Mimiske ansigtsmuskler m. stapedius m. stylohyoideus venter post. m. digastricus Smag: Forreste 2/3 af tungen(ct 1 ) gl. lacrimalis(pm 2 ) næsen og svælgets kirtler(pm) gl. submandibularis(ct) gl. sublinualis(ct) Vestibulococlearis VIII Glossopharyngeus IX (3.) Vagus X (4. og 6.) Accesorius XI Hypoglossus XII Lyd Cortiske organ Ligevægt vestibulære organ bagerste 1/3 af tungen Oropharynx Cavitas tympanica Meatus acusticus externus Hypopharynx og luftvejene m. stylopharyngeus Pharynx constrictorer Ganemuskler (ikke m. tensor tympani) Larynxmusklerne m. sternocleidomastoideus m. trapezius Alle tungens muskler(p. 143-IO) m. geniohyoideus (C1/2) 3 m. thyrohyoideus(c/2) Smag: bagerste 1/3 af tungen Glomus caroticum Sinus caroticus Smag: epiglotten gl. parotidea Hjerte og lunger Muskler og kirtler i relation til pharynx Tractus digestorius til flexura coli sin. 1 CT = Chorda tympani(gren fra n. facialis) 2 PM= n. petrosus major (gren fra n. facialis) 3 C1/2 henviser til r. ventralis fra nn. spinales C1 og C2, som udgår fra plexus cervicales Side 2 af 14

3 Navn Parasympatisk Nr.(branchiebue) SA ganglie VA ganglie n. - ganglie Apparente udspring Perforerer Dura Forlader kraniet Olfactorius I Bulbus olfactorius 4 Omkring lamina cribrosa Lamina cribrosa Opticus II Chiasma opticum Ved processus clinoideus ant. Canalis opticus Oculomotorius III Ciliare(pre) 5 Fossa interpeduncularis Tentorium vinklen Fissura orbitalis Trochlearis IV Trigeminus V (1.) Semilunare 6 Oticum(post) Pterygopatatina(post) Submandibulare(post) Abducens VI Facialis VII(2.) Geniculi Geniculi Vestibulococlearis VIII Glossopharyngeus IX (3.) cochleare vestibulare Superior og inf. Pterygopalatina(præ) Submandibulare(præ) Bag på hjernestammen under colliculus inf. Anterolateralt, midt på forfladen af pons Undersiden af pons, i midtlinien Overkanten af medulla oblongata (cerebellopontine vinkel) Overkanten af medulla oblongata (cerebellopontine vinkel) evt. kun det inf. Oticum(præ) Sulcus retroolivaris Vagus X (4. og 6.) superior inferior(nodosum) Sulcus retroolivaris Accesorius XI Sulcus retroolivaris Hypoglossus XII mellem pyramis og oliva på medulla oblongata bag III, ved processus clinoideus post. Cavum trigeminale På clivus Meatus acusticus internus Meatus acusticus internus Egen duraskede i foramen jugulare Fælles duraskede med XI i foramen jugulare Fælles duraskede med X i foramen jugulare sup. Fissura orbitalis sup. V1: fissura orbitalis sup. V2: Foramen rotundum V3: Foramen ovale Fissura orbitalis sup. foramen stylomastoideum Meatus acusticus internus Foramen jugulare Foramen jugulare Foramen jugulare Canalis n. hypoglossus 4 Den egentlige n. olfactorius er altså kun de små hår på undersiden af bulbus, som ikke må forveksles med tractus olfactorius 5 De postganglionære fibre forløber i nn. ciliare breve 6 Dette gælder kun fibrerne til den spinale og pontine sensoriske trigeminus kerne. Fibrene til mesencephale kerner har ikke trofisk centrum i gang. seminulare, men har deres nervecellelegemer lige udenfor kerne i mesencephalon Side 3 af 14

4 Navn SE-Kerne 7 SA-Kerne VE-Kerne VA-Kerne Nr.(branchiebue) n. - Opticus II corpus geniculatum laterale Oculomotorius III Nuc. N. III Edinger-Westphal Trochlearis IV nuc. N. IV Trigeminus V (1.) nuc. Motorius n. V(beliggende i pons) - Kontralateral Abducens VI Nuc. N. VI Facialis VII(2.) Nuc. N. VII 8 Trigeminale: nuc. Spinalis n. V Smerte/temp. nuc. Pontinus n. V(Principalis) - Mekanorecptorer nuc. Mesencephalicus n. V Proprioceptivitet Trigeminale nuc. Salivatorius sup. Tractus nuc. solitarii - øvre(øjne og op): Bilateral - nedre(under øjnene): Kontralateral Vestibulococlearis VIII Cochlearis Vestibularis Glossopharyngeus IX (3.) nuc. Ambiguus Trigeminale(se n. V) nuc. Salivatorius inf. Tractus nuc. solitarii - bilateral Vagus X (4. og 6.) nuc. Ambiguus Trigemnale(se n. V) nuc. Dorsalis n. X Tractus nuc. solitarii - bilateral Accesorius XI nuc. Ambiguus el. nuc. N. XI Spinale fibre fra Cervical segmenter - kontralateral Hypoglossus XII nuc. N. XII - Kontralateral Det skal i denne forbindelse huskes, at alle hjernenerver, fra deres udspring, kun fører parasympatiske fibre. Sympaticus kommer som bekendt kun fra T1-L2. Desuden er det vær at huske, at det kun er i hovedet, at man har parasympatiske ganglier. 7 Der henvises til, om fibrene fra cortex til kernen er krydsede eller ej. 8 Facialis er speciel, da den del af kernen som styrer området fra øjnene og kranielt herfor, modtager fibre fra begge hjernehemisfærer. Den del som styrer det der ligger under, modtager kun fra den modsidige hemisfære. Dette gør at man kan kende forskel på perifer(hvor hele siden af ansigtet er lammet) og en central(hvor kun modsatte mund er slem afficeret) Side 4 af 14

5 Ascenderende(sensoriske) baner i CNS Sensorisk kan opdeles i: o Smerte/temperatur (inc. Rudimentær følesans) o Taktile (alm. Følesans) o Proprioceptivitet Trofiske centre: Sans 1. trofiske center 2. trofiske center 3. trofiske center Endestation 9 Krop: Taktil Spinalganglie nuc. Cuneatus(arm) og gracilis(ben) VPL(thalamus) SI(1,3) krop Krop: Proprioceptiv Spinalganglie nuc. Cuneatus(arm) og gracilis(ben) VPL(thalamus) SI(2) krop Krop: Smerte/temperatur Spinalganglie cornu dorsalis(primært RL II) VPL(thalamus) SI(1,3) krop Ansigt: Smerte/temperatur gang. seminulare nuc. Spinalis n. V VPM(thalamus) SI(1,3) ansigt Ansigt: Taktil gang. seminulare nuc. Pontinus n. V VPM(thalamus) SI(1,3) ansigt Ansigt: Proprioceptiv - nuc. Mesencephalicus n. V VPM(thalamus) SI(2) ansigt Forløb(vises bedst ved tegninger, se bøger) 10 : Smerte/temperatur: Tractus spinothalamicus/anterolaterale tract - Krop: perifer receptor spinalganglie synapse i dorsalhornet 11 kryder over i commisura alba ant. ascenderer i funiculus ant. som tractus spinothalamicus Medulla oblongata: Ligger dorsalt for pyramiden og lige medialt for den spinale trigeminus kerne forenes med fibre fra ansigtet(nuc. Spinalis n. V) Pons: Ligger først anterolateralt, men i mesenephalon ligger den mere dorsolateralt for lemniscus mediale synapser i VPL sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex - Ansigt: perifer receptor gang. semilunare r. sensoria n. V tractus spinalis n. V nuc. Spinalis n. V Pons: Krydser over og mødes med tractus spinothalamicus på modsatte side og følger denne synapser i VPM sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex Taktil/proprioceptiv: Lemniscus mediale systemet - Krop: perifer receptor spinalganglie ascenderer i funiculus posterior synapser i nuc. Cuneatus et gracilis kryder over i decussatio lemniscus mediale ligger helt medialt i medulla oblongata forenes med fibre fra ansigtet(i både pons og mesencephalon) ligger anterolateralt i pons og mesencephalon synapser i VPL sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex - Ansigt: perifer receptor gang. semilunare r. sensoria n. V trigeminus kerner krydser over og mødes med lemniscus mediale og følger denne synapser i VPM sender fibre til primær og sekundær sensorisk cortex 9 Alt sensorik ender i SI(primær sensorisk cortex, gyrus postcentralis), men proprioceptiv sans overvejede i Broodmanns Area 2, mens resten primært i de andre. 10 Fra ansigtet: Alt sensorik går igennem n. tigeminus(v). Forskellige dele af sanserne går til forskellige af dennes kerner(jf. skema over hjernenerver). 11 Primært Rexeds Lamina II, og herfra synapse til andre laminae. Lamina II sender ikke selv fibre videre Side 5 af 14

6 Descenderende(motoriske) Baner i CNS Tractus Navn Tractus Corticospinalis rubrospinalis 12 Tractus vestibulospinalis Tractus reticuluspinalis Underdeling Ventralis Lateralis - Medialis Lateralis Medialis Lateralis % MI 13 (4) Mediale SI (3,1,2) laterale vestibulære Formatio reticularis formatio reticularis i Udspring Nuc. Ruber vestibulære SMA/PMA(6) kerner i pons medulla oblongata kerner Parital association(5) Overkrydsning Forløb i medulla spinalis På samme niveau som den virker Funiculus anterior Decussatio pyramideum Funiculus lateralis I niveau med colliculus inferior Funiculus lateralis Bilateral Ukrydset Ukrydset/bilaterale Ukrydset/bilateral funiculus anterior ant. I funiculus lateralis Lat. I funiculus anterior Ant. I funiculus lateralis Tractus Tectospinalis Colliculus superior Colliculus inferior Funiculus anterior Endeområde -Fibre fra lobus paritale: Baghorn(RL I-VI) -Fibre fra lobus frontalis: Forhorn og interneuroner (RL VII-IX) Samme som tractus corticospinalis lateralis = alternativ rute Medialt i forhornet Medialt i forhornet Medialt i forhornet Medialt i forhornet Medialt i forhornet Muskulær funktion Ryggens og bugens muskler Primært den mest distal muskulatur(fingre) Alt. Rute for tractus corticospinalis Hovedets muskler I proximale ekstremitetsmuskler Ekstrensormuskler Aksiale muskulatur Proximale ekstremitetsmuskulatur Halsens muskler 12 Nuc. Ruber påvirker formentligt mere cortext end den påvirker medulla spinalis direkte. Dette gør den ved sine forbindelser til oliva inf. cerebellum cortex medulla spinalis 13 MI = primært motorisk cortex i gyrus precentralis, SMA/PMA er den suplementære og præ motoriske cortex i lobus frontalis Side 6 af 14

7 Pareser Overskæring af motoriske baner Perifer(lower moter syndrome) o Nedsatte reflekser o Nedsat kraft o Nedsat tonus o Udtalt atrofi o Spontane små træk i muskelfibre (fasiculationer) Central(upper moter syndrome) o Hyperaktive reflekser o Nedsat kraft o Øget tonus(foldeknivs syndrom) o Lille atrofi o Babinskis tegn Ventrikelsystemet Lag/rum man gennemborer når man laver en lumbalpunktur Ventriculus tertius Forvæg o Collumna fornicis o Commisura ant. o Lamina terminalis Bagvæg o Commisura post. et habenulare o Recessus pineale o Ovegår i aqueductus cerebrii Loft o Thela choroidea Gulv o Chiasma opticum o Infundibulum o Tuber cinerum o Corpus mamillare o (recessus opticus et infundibularis) Lateral væg o Thamalus o Hypothalamus 1. Hud 2. Subcutis 3. Udspring/insertion af rygmuskler omkring processus spinosus 4. lig. supraspinale 5. lig. interspinale 6. Epidural rummet(virtuelt) 7. Dura mater 8. Subduralrummet(virtuelt) 9. Arachnoidea 10. Cisterna lumbalis(dvs. cerebrospinal væske, hvorfra prøven tages) Side 7 af 14

8 Cerebellum Cerebellums hemisfærer styrer og modtager fibre fra sammen side, modsat cortex som er kontralateral. Cerebellum del Afferent Indgang Efferent kerne Udgang Efferent Overkrydsninger Vestibulocerebellum Nucc. Vestibulare % Nucc. Vestibulare Nej Direkte fra det cerebellaris inf. cerebellaris inf. vestibulære organ Spinocerebelllum tractus spinocerebellaris ventralis Tractus spinocerebellaris dorsalis. cerebellaris sup. cerebellaris inf. Intermediære zonen Pontine kerne cerebellaris med. Tractus spinocerebellaris vent. cerebellaris sup. Tractus spinocerebellaris dors. cerebellaris inf. Pontocerebellum Pontine kerner cerebellaris med. nuc. Festigii nuc. Interpositorius Nuc. Dentatus cerebellaris inf. cerebellaris Sup. cerebellaris sup. Formatio reticularis Nucc. Vestibulares Nuc. Ruber Thalamus(VL(VA)) MI(cortex) Thalamus(VL(VA)) MI(cortex) Nej Krydser efter cerebellaris sup. 14 Krydser efter cerebellaris sup. 15 Tractus Spinocerebellaris ventralis: Kommer fra RL VII, og krydser 2 gange. Desuden findes tractus spinocerebellaris rostalis fra overekstremiteten. Skal informere om den motoriske aktivitet i segmentet. Tractus Spinocerebellaris dorsalis: Kommer fra Clarkeys søjle(t1-l2) samt fra nuc. Cuneatus externus. Krydser ikke. Skal informere om den sensoriske aktivitet i segmentet. NB. oliva inf. Og formatio reticularis sender også fibre til cerebellum via pedunculus cerebellaris inf. 14 Herefter når fibrene cortex og nuc. ruber. Disses baner krydser før de når medulla spinalis, og derfor krydser signalet i alt 2 gange. 15 Herefter når fibrene cortex. Dennes fibre krydser før de når medulla spinalis, og derfor krydser signalet i alt 2 gange Side 8 af 14

9 Basalganglier Skematisk tegning af de baner i basalganglierne: (nb. % = GABA(Gamma-amonibutansyre), + = Glutamat) (Nuc. Pontius(PPN) er ikke med i basalganglierne, da den er del af formatio reticularis). Forbindelse mellem cortex og striatum er i corona radiata, og forbindelsen mellem pallidum og thalamus ligger i capsula interna. Cortex(SMA/PMA) + Thalamus(MD) Thalamus(VA/VL) % % + Striatum + % + GPe % GPi % + + Nuc. Subthalamicus % % + Substantia Nigra % + Dopamin % PPN el. colliculus sup Side 9 af 14

10 Thalamus Forbindelser Nb. Thalamus sender fibre til cortex lamina 4, og modtager fibre fra lamina 6. Der kommer langt flere fibre til thalamus fra cortex end der går fra thalamus til cortex. Man bør også forstå, at thalamus kerner kan underdeles i mange små, som har deres helt specifikke endeområde i en del af cortex. Kerne Afferent-struktur Afferent forbindelse Efferent(BA 16 ) Type Anterior(A) Corpus mammilare Tractus mamillothalamicus Gyrus ginguli Limbisk Hippocampus Fornix Ventralis PosteroLateralis(VPL) Tractus spinothalamicus Gyrus postcentralis(si-3,1,2) Sensorisk Ventralis PosteroMedialis(VPM) Lemniscus medialis (bagstrengs banen) Ventralis Lateralis (VL) Basalganglierne PMA(6) Motorisk Ventralis Anterior (VA) Cerebellum SMA(6) Gyrus precentralis(mi-4) Medialis Dorsalis (MD) Amygdala Præfrontal cortex Limbisk Hypothalamus Gyrus ginguli Corpus Geniculatum Lat.(CGL) Retina Tractus opticus Area striata (17) Syn Corpus Geniculatum Med.(CGM) Colliculus inf. Brachium colliculus inf. planum temporale(41) Lyd Pulvinar Pretektale kerne Parital associations cortex(5,7) Association Colliculus superior De andre kerne i thalamus Temporal associations cortex Lateralis Posterior(LP)? Parital associations cortex(5,7) Association Lateralis Dorsalis(LD) Intralaminære Andre Thalamus kerne Striatum Motorisk 16 BA = Brodmanns Area, som er en måde at inde den menneskelige hjerne på ud fra histologiske karakteristika over hjernen Side 10 af 14

11 Hypothalamus forbindelser Vigtigste funktion er at opretholde homeostasen(kroppens livsvigtige ligevægt). Kommunikere med mange strukturer, men vigtigst er dog at den styrer hypofysen via releasing hormones. Har eget endokrine system magnocellulære neuroendokrine system - nuc. Paraventricularis og nuc. Supraopticus, som sender stoffer via aterograd axonal transport til blodet, og frisætter den selv. Forbindelsen går i tractus hypothalamohypophysialis, og fører stofferne ned i neurohypofysen, og det er herfra at de frigives til blodet. Stofferne er ADH(anti diuretisk hormon) og Oxcitocin. Desuden reguleres sekretionen af stoffer fra hypofysen af det parvocellulære neuroendokrine system. Struktur Afferent Efferent Forbindelse Funktion + + Fasiculus logitudinalis dorsalis Fasiculus medialis telencephalis 1 Medulla spinalis Information om sensorisk(temperatur og væskebalance) 2 Corpus pineale Habenula + + Stria medullaris thalami Kroppens indre ur(via nuc. Suprachiasmaticus) 3 Septum pellicidum + + Direkte via basal forbrain Fasiculus medialis telencephalis Præfrontal cortex 4 Amygdala + + Stria terminalis Farvning af sensoriske indtryk Direkte ind via basal forbrain 5 Hippocampus + + Fornix Hukommelse 6 Bulbus + % Forbindelse direkte fra tractus olfactorius og indirekte via amygdala Lugt olfactorius 7 Retina + % Tractus opticus Syn bla. videreformidling til corpus pineale 8 Endokrine system Karsystemet + Neurohypofysen Adenohypofysen Undersøger blodet via et bart område på eminentia mediana. Regulrere herefter blodet indhold af hormoner via adeno- og neurohypofysen. Information om og regulering af - stoffer i blodet - blodets osmolaritet Side 11 af 14

12 Cortex Cerebri Lag i Neocortex Lag Navn Karakteristika Primære funktion nummer 1 Lamina molecularis Celleudløbere(dendritter fra ned lag og aksoner fra modulerende systemer) Det modulerende lag. Bla. raphe kernerne og intralaminære thalamus kerner 2 Lamina granularis externa Små neuroner som skal modtage fibre Modtager fibre fra andre områder af cortex(commisurer og asociationer) 3 Lamina pyramidalis Store neuroner(projektions neuroner) Sender commisurer og associations fibre til andre områder af cortex externa 4 Lamina granularis interna Små neuroner som skal modtage fibre Modtager fra lavere områder af CNS(bla. thalamus). Sensorik, meget udviklet i areas striata(ba 17) 5 Lamina pyramidalis interna Megte store projektions neuroner Sender aksoner ned til lavere områder af CNS. Dvs. udtalt i motoriske områder, udtalt i MI(BA 4) 6 lamina multiformis Små projektions neuroner Sender efferenter til Thalamus Commisurforbindelser - Fibre som forbinder homologe områder i de to hemisfærer. 1. Corpus callosum 2. Commisura anterior 3. Commisura posterior 4. Commisura habenulare 5. Commisura hippocampi Associations forbindelser - Fibre som forbinder forskellige områder indenfor samme hemisfære. 1. Fibrae arcuatae 2. Cingulum 3. Fasiculus longitudinalis superior (Fasiculus arcuatus) 4. Fasiculus occipitofrontalis superior 5. Fasiculus occipitofrontalis inferior 6. Fasiculus uncinatus Side 12 af 14

13 Hippocampuformationens forbindelser Hipocampus bruges ved indlæring af deklarativ information(dvs. faktuelle ting). Forbindelser er lettest at vise på en skematisk tegning: Septum Kerner Monoaminerge system Gyrus Dentatus Hippocampus Subiculum Area Enthorinalis Gyrus Parahippocampalis Amygdala Associations Cortex Fornix Corpus mammilare Ventral Striatum Nuc. ant. Thalami Gyrus Cinguli Hypothalamus(VM) Side 13 af 14

14 Amygdalas forbindelser NB. Amygdala består overordnet af en kortikomedial kerne(som tager sig af: Lugt, hypothalamus og hjernestammen) og en basolateral kerne(som står i forbindelse med thalamus og neocortex). Den basolaterale modtager igennem associationer alt sanseinformation fra kroppen. Forbindelser til amygdala er ofte reciprokke, dvs. at den virker tilbage på det som den modtager fra. Amygdala har til opgave at farve de indtryk som hjernen modtager. Struktur Afferent Efferent Kerne 17 Funktion Associations cortex Gyrus ginguli Præfrontal cortex + + BL Højere funktioner Indeholder alle sanseinformationer Lugtelappen + % KM Lugt PAG Hjernestammen Formatio reticularis + + KM Kroppens sensorik Frygt refleks Hypothalamus + +(Via stria terminalis/direkte) KM Thalamus + +(MD) BL Septumkerne + +(Via stria terminalis) KM Hipocampus % + KM Hukommelses farvning nuc. Basilaris % + BL Motivation Ventral striatum % + BL Følelsesmæssig påvirkning af bevægelser/tanker 17 BL = Basolateral og KM = cortico medial Side 14 af 14