Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

Transkript

1 Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og eksamensansvarlig: Louiza Bohn (lbt@hst.aau.dk) Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Specifikke læringsmål til aktiviteten Case Uge 1 Nervesystemets opbygning Case Introduktion til 3. semester (Denne introduktion er ikke modul 3.1 specifik, men gælder for alle moduler på 3. semester) Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Louiza Bohn Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ingen læringsmål Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Ingen læringsmål

2 Dobbeltforelæsning: Nervesystemets opbygning Forelæsning: Nervesystemets histologi og udvikling Louiza Bohn Louiza Bohn Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Redegøre for det perifere nervesystems principielle opbygning og funktionelle integration med centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets funktionelle histologi Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus Beskrive indholdet af CNS hovedregioner Redegøre for nervesystemet inddelinger Redegøre for den generelle opbygning af centralnervesystemet, herunder hjernens forskellige områder samt underinddelinger heraf og forbindelse til rygmarven Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Redegøre for den generelle opbygning af det perifere nervesystem samt forbindelsen til centralnervesystemet. Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Redegøre for centralnervesystemet udvikling fra neurolationen til dannelsen af CNS Beskrive hvilke dele af hjernen de forskellige hjerneblærer udvikler sig til Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifidia Dobbeltforelæsning: ANS og CNS biokemi Steinunn Sara Helgudóttir Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Kunne identificere centrale neurotransmittere, have viden om deres Beskriv de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem

3 syntese og virkning på respektive receptorer Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Have kendskab til epilepsi og udvalgte neurodegenerative sygdomme og kunne angive farmaka til behandling af disse sygdomme Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit af rygmarven. Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive betydningen af den dobbelt innervation af de indre organer Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer Angive lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover cellemembranen Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e)

4 Forelæsning: CNS hinder, ventrikelsystemet og blodforsyning Lisa Juhl Routhe Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres med farmaka Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage. Benævne og skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen. Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, og resorptionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunkter hos barn og voksen Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi Definer hæmoragi, apopleksi cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) Kort beskrive lokalisation, symptomer og principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning behandling af apopleksi, Angiv eksempel på årsag til apopleksi Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne og mellem

5 Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Louiza Bohn Læringsmål fra ugens forelæsninger plus nedenstående: Med udgangspunkt i viden om nervesystemets embryologiske udvikling, forklare hvorledes de mest almindelige medfødte defekter i centralnervesystemet kan opstå hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning) Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse i hovedtræk Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade samt på tværsnit Med udgangspunkt i viden om nervesystemets embryologiske udvikling, forklare hvorledes de mest almindelige medfødte defekter i centralnervesystemet kan opstå Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage, herunder skitser de arterielle kar, der forsyner storhjernen og hjernestammen Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem Beskrive cerebrospinalvæsken dannelse, cirkulationsveje i hjernen, og resportionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerver samt angive eksempler på cerebrospinalvæsken diagnostiske værdi Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunktur hos barn og voksen Kort beskrive lokalisation, symptomer og principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning af apopleksi Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus

6 Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, inkl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Det autonome nervesystems fysiologi: beskrive dobbelt innervation af indre organer Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, inkl. indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom

7 Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e) Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres med farmaka Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjernen Nævne og identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi Case uge 2 - Medulla spinalis, hjernestammen, cortex cerebri, hjernenerver og det sensoriske apparat Case Forelæsning: Medulla Spinalis Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Michael Sloth Trabjerg Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans

8 Dobbeltforelæsning: Hjernestammen og hjernenerverne Michael Sloth Trabjerg Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Skitsere projektionsbanerne, ascenderende og decenderende ledningsbaner, i medulla spinalis på et tværsnit Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer på underekstremiteten Angive betydning af den motoriske forhornscelle som the final common pathway Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag Definere og beskrive "gamma-loopen" Angive at der formentligt findes såkaldte rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle Redegøre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative tværsnit Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII) Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen (detaljeret viden om hjernenervernes ekstrakranielle forløb og symptomer på funktionstab er pensum på 5. semester). Undtaget herfor: Hjernenerver med projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb af disse nerver er pensum her på 3. semester. Beskrive symptomer ved henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere motoriske fund

9 Forelæsning: Cortex cerebri Torben Moos Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri ( 1.neurons lidelse ) og hjernestamme/perifer nerve ( 2.neurons lidelse). Beskrive lokalisationen af substantia nigra og dens projektion til basalganglierne Redegøre for øvrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens, cortex cerebri, hypothalamus) Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen, projektioner (som skal kunne skitseres på simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin, og funktionen af disse transmittere Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin, dopamin i hjernen. Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på tværsnit gennem storhjernen Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri og relatere deres repræsentation til legemet i øvrigt Definere begrebet somatotopisk organisation Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl. præfrontallap, supplement motorisk cortex, primær motorisk cortex, brocas område), Parietallap (incl. primær sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex, wernickes område), Occipitallappen

10 Dobbeltforelæsning: Sensoriske ledningsbaner Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Michael Sloth Trabjerg Louiza Bohn Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets smertereceptorer nociceptorer Beskrive smertesansen og begrebet nociception Beskrive mekanismer ved smertetransmission Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i såvel CNS som PNS Kort beskrive fænomenerne referred pain og fantomsmerter Angive at efferent, descenderende aktivitet i højere hjernefunktioner (den periaquaductale grå substans (PAG), formatio reticularis) kan påvirke smerteperceptionen Definere begrebet lateral inhibition og kende betydningen heraf ("gating") (man ryster på hånden når man hamrer sig på en finger, fordi den indkommende sensoriske information (BLM) kan inhibere smertestimulus). Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit

11 Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Redegøre for hjernestammens anatomi, og hvordan strukturer heri relaterer til funktion Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative tværsnit Beskrive hjernestammens forbindelser: gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII) Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apperent udspring på hjernestammen Beskrive lokalisationen af substantia nigra og dens projektioner til basalganglierne Redegøre for formatio reticulatis Angive en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin og dopamin Angive funktionaliteten samt at kunne undersøge hjernenervers funktion med simple redskaber Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri

12 Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske og sensoriske symptomer Definere begrebet somatotopisk organisation Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri Beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen Case Uge 3 Sanseapparatet Case Forelæsning: Anatomi, fysiologi og undersøgelse af høre- og balancesansen Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Torben Moos Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi Redegøre for høresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til auditiv cortex Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, kemiske substanser) for stimulation af sansereceptorer

13 Dobbeltforelæsning: Anatomi, fysiologi og undersøgelse af lugte-, smags-, føle- og kropssanserne Hjalte Holm Andersen Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, ligevægt) fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for høresansen og ligevægtssansen Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed Angive nogle sociale aspekter ved døvhed Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager til døvhed Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen Angive adækvate stimuli (f.eks. tryk, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (f.eks. smag, lugt fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for lugtesansen, smagssansen, føle- og kropssanserne Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion.

14 Forelæsning: Anatomi, fysiologi og undersøgelse af synssansen Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Hjalte Holm Andersen Louiza Bohn Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Beskrive patofysiologi af glaucom og katarakt Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive øjets blodforsyning Redegøre for synsbanernes centrale projektionener Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex Angive adækvate stimuli (f.eks. lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hæmmere carbonic anhydrase inhibitors Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive øjets blodforsyning Redegøre for synsbanernes centrale projektioner Redegøre for synsopfattelsen: fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex

15 Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi Redegøre for høresansen: fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til cortex Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen Kort beskrive projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive årsager til døvhed Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion. Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde

16 Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen Histologi Øvelse selvstudie (ikke skemalagt) dog inkl. en skemalagt introducerende dobbeltforelæsning: Nervesystemet og bevægeapparatet Louiza Bohn Redegøre for nervesystemets funktionelle histologi Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Redegør for histologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Case Uge 4 Det motoriske apparat og nervesystemets autonome funktioner Case Forelæsning: Motoriske ledningsbaner Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Michael Sloth Trabjerg Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis).

17 Forelæsning: Motorisk cortex, præfrontal cortex og basalganglier Torben Moos Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse. Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descerende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neuronslidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron"). Beskrive lokalisation og opbygning af motorisk- og præfrontal cortex Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol med udgangspunkt i disse hjerneområder:1) Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= præmotorisk) cortex med loop aktivering af neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus nuc. ventralis anterior (VA) og ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis + tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n. facialis), (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus),

18 > 5) the final common pathway hjernenervekerner og motoriske forhorn. Angive at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr corticobulbaris som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men derimod særlige blikcentre lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede lokalisation og funktion er ikke eksamenspensum. Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske symptomer Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer Angive årsager til lændesmerter fra led,muskler, diskus Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre sensoriske og motorisk udfaldssymptomer Angive eksempler på sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved nerverodkompression Beskrive responset ved Babinski s tåfænomen og angive den diagnostiske værdi Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser Skematisk skitsere impulstrafikken gennem basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive basalgangliernes betydning for bevægelse

19 Forelæsning: Cerebellum Louiza Bohn Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i basalganglier Skematisk skitsere impulstrafikken gennem basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive cerebellums funktion Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum Redegør for cerebellums anatomiske inddeling og forbindelser med hjernestammen Redegør for forløbet af cerebellums afferente ledningsbaner fra forhjerne, medulla spinalis og hjernestammen. Redegør for cortex cerebellis histologi, de intracorticale cellulære forbindelser og de dybe cerebellare kerner. Redegør for forløbet af cerebellums efferente forbindelser. Beskrive cerebellums betydning for bevægelse Angiv kliniske symptomer ved læsion af henholdsvis corpus cerebelli og lobus flocculonodularis Angive at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer Forelæsning: Diencephalon og det limbiske system Torben Moos Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner

20 Studiesal (selvstudie, modulopgave og 3 timers skemalagt workshop) Gustav Valentin og Louiza Bohn Læringsmål fra ugens forelæsninger og Læringsmål fra forelæsninger givet i uge 2 plus nedenstående: Kunne fortolke konsekvenserne af læsioner i de forskellige områder af centralnervesystemet Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem Beskrive hypothalmus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til adenohypofysen Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med projektion til neurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neurotransmittere/hormoner i det øvrige legeme Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer, inklusive hippocampus, nucleus accumbens, og amydala, og relatere funktionen af disse til menneskets handlinger Angive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i limbiske strukturer Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis) Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse. Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner

21 Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descenderende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron") Thalamus og hypothalamus: beskrive opbygning og skitsere kerneindhold Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner Beskrive hypothalamus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til adenohypofysen Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer samt angive symptomer ved læsioner/sygdom i limbiske strukturer Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive cerebellums funktion Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse (se læringsmål i disse områder ovenfor)

22 Angive at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier Klinisk Øvelse 1: Undersøgelse af nervesystemet x2, undersøgelse af hjernenerver, undersøgelse af ryggen KØ undervisere Kunne fortolke konsekvenserne af læsioner i de forskellige områder af centralnervesystemet Foretage klinisk neurologisk undersøgelse inkl. undersøgelse af væsentlige reflekser og kranienerver Kunne foretage en undersøgelse af ryggen Gøre rede for kropssprogets betydning for kommunikation Forklare de typiske udfordringer ved kommunikation via 3. person Angive strategier til hensigtsmæssig håndtering af kommunikation via 3. person Reflektere over eget og patientens kropssprog i forbindelse med anamneseoptagelse og undersøgelse af patient Identificere elementer fra en udvalgt model for læge-patientkommunikation i en konkret situation og foreslå begrundede alternativer til lægens ageren Undersøge for ledhævelse og/eller leddeformitet Undersøge bevægelighed i et større led Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for rotationsbevægelser Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation Undersøge underarmens ledforbindelse for rotation Undersøge albueledet for fleksion og ekstension Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition Undersøge fingerleddene for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge for tryk, berøring, vibrationssans, ledog stillingssans, smerte og temperatur med simpelt apparatur Beskrive og undersøge de sensoriske dermatomer Undersøge for muskelkraft på ekstremiteterne Undersøge for muskeltonus Undersøge for senereflekser

23 Beskrive og undersøge myotomerne Undersøge for funktionen af n. ischiadicus og n. femoralis ved funktionelle tests. Obs:Beskrivelsen af disse perifere nervers forløb og indhold er først pensum på 5 semester Undersøge de cervikale, thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og bevægelsesindskrænkninger Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter Undersøge og fremkalde følgende senereflekser: biceps-refleks, triceps- refleks, supinations refleks, patellar-refleks, achilles-refleks Angive værdien af disse kliniske fund: Nedsat muskelkraft, øget eller nedsat muskeltonus, livlige eller svækkede senereflekser. Angive værdien af det abnorme plantar-respons ved skade på tractus corticospinalis Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse gennem test for balance i forbindelse med gang, Rombergs prøve, strakt arms test, finger-næse forsøg, diadokokinese Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver Undersøge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber Angive betydningen af de kliniske fund ved undersøgelse for central og perifer facialisparese Case Uge 5 Bevægeapparatet

24 Case Dobbeltforelæsning: Opbygning af knogler og led Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Peter Vestergaard Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Redegøre for den principielle opbygning af led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Beskrive knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning Redegøre for knoglernes funktion Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling Kort beskrive knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led)

25 Dobbeltforelæsning: Muskel anatomi og fysiologi Natalie Mrachacz- Kersting Redegøre for den principielle opbygning af led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af skeletmuskulatur, knogler og led, herunder mekanismerne ved muskelkontraktion Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte traumer, slid) Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Angive en inddeling af dybe rygmuskler Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med kraftgenerationen Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion Beskrive længde-spændningsforholdet af skeletmusklen Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion Redegøre for bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse i videste forstand (note: Det er et meget bredt formuleret læringsmål, der

26 Forelæsning: Columna og kraniet Torben Moos Redegøre for kraniets og rygsøjlens anatomi muliggør demonstration af færdigheder indenfor hele bevægeapparatet) Beskrive en gangcyklus Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stående stilling). Heri inddrages også nervesystemets proprioceptive, vestibulære og motoriske forhold Beskrive den normale gang: Benenes fremførsel, benenes indbydes mellemrum, vendefunktion, tåhæl, og linegang Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold) Beskrive opbygningen af discus intervertebralis Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedspræget beskrivelse med angivelse af de indgående knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle selvstændigt fraset mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende huller (kanaler og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der tjerner til passage af adskillige vigtige strukturer). Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske.

27 Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Louiza Bohn Læringsmål fra ugens forelæsninger plus nedenstående: Identificere udvalgte knogledele radiologisk Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost) Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius Beskriv knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning Redegøre for knoglernes funktion Beskrive osteoblasternes og osteroklasternes betydning for knoglernes remodellering Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med almindelig aldring Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling Kort beskriver knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur Identificere udvalgte knogledele radiologisk Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led) næste uge kraniet

28 Angive leddets opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen Kort beskrive hvordan et led kan rammes af patologiske forhold Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau. Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Beskrive længde-spændingsforholdet af skeletmusklen Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion Beskriv kraniets anatomi som en helhed Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske Identificere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniehullerne

29 Histologi Øvelse: Opfølgende spørgetime: Nervesystemet og bevægeapparatet KO 1: Neurologi Louiza Bohn Regionshospital et Nordjylland Redegøre for nervesystemets funktionelle histologi Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Kunne fortolke konsekvenserne af læsioner i de forskellige områder af centralnervesystemet Reflektere over eget og patientens kropssprog i forbindelse med anamneseoptagelse og undersøgelse af patient Identificere elementer fra en udvalgt model for læge-patientkommunikation i en konkret situation og foreslå Redegøre for hjernens dækkende lag: kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost) Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold) Beskrive opbygningen af discus intervertebralis Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Redegør for histologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Kan nævne og anvende færdigheder og teknikker til at prioritere og fokusere på én problemstilling i anamneseoptagelse og patientundersøgelse Kan nævne og anvende færdigheder og teknikker til at tage udgangspunkt i patientens konkrete vanskeligheder Kan optage anamnese relateret til nervesystemet Kan foretage objektiv undersøgelse af en patient med en lidelse i nervesystemet Kan foretage simple undersøgelser for følger/konsekvenser af lidelse i nervesystemet (fx

30 Hjerne- og øjendissektion Louiza Bohn og Studenterunder visere begrundede alternativer til lægens ageren Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne uens muskelkraft) Kan på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse foreslå relevante basale undersøgelser af en patient med (mistænkt) neurologisk sygdom/skade Kan diagnosticere vigtige sygdomstegn hos patienter med sygdom/skade i nervesystemet Identificere og beskrive anatomi af hjerne og øjne *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.