Cortex cerebri, storhjernebarken
|
|
- Sara Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Ekstern lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Dagens program Velkomst og præsentation Oversigt over nervesystemets generelle opbygning Hjernebarkens almene funktionalitet Pause (30 min) Hjernebarkens specifikke funktioner 1
2 Jeres verden Min verden 2
3 Nervesystemet er opbygget af følgende enheder Perifere nerver Rygmarven Hjernestammen Lillehjernen Storhjernen Perifere nerver Overfører information mellem krop og CNS En nerve = tusindevis af nervefibre En nervefiber = et axon Nervefibre kan inddeles i 2 (4) overordnede funktionelle grupper 3
4 Rygmarven Afgiver kroppens perifere nerver Simpelt reflekscenter Formidler information mellem krop og hjerne Hjernestammen Afgiver kranienerverne (III-XII) Komplekst reflekscenter Væsentlig transportvej for informationudveksling mellem storhjerne, lillehjerne og rygmarv Centre for kontrol af vejrtrækning, blodtryk og hjerterytme Invoveret i kontrol af vågenhed og søvn (arousal) Involveret i gearing af storhjerneområder af betydning for højere tænkning og stemningsleje 4
5 Hjernestammen udgøres af Mesencephalon Pons (V, VII) Medulla oblongata (IX-XII) Lillehjernen Hjælpecomputer! Kontrol og automatisering af bevægelser (herunder muskler involveret i tale) Skanderende tale, ataxi, manglende muskelkoordination) 5
6 Storhjernen (cerebrum) Udgøres af en række indre kernestrukturer: hypofyse, hypothalamus, thalamus & basalganglier Cellerig overflade: hjernebarken (cortex cerebri) Storhjernen (basalganglierne) Store celleansamlinger i storhjernens indre Indgår i kortiko-striatothalamo-kortikale kredsløb Parallelle limbiske, motoriske & kognitive loops Hjernebarkens filter/sparingspartner 6
7 Skader i basalganglierne Motorisk: Parkinson, Huntington, tics og dyskinesier Psykisk: OCD, Tourette, Misbrug, ADHD Kognitivt: Hukommelse, tankeflow og associationsrigdom Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hierarkiske opbygning Afhængig af interne & eksterne nerveforbindelser Samt specielle cellulære beregningsenheder Undergår gennem hele livet neuroplastiske forandringer 7
8 Hjernebarken er den mest udviklede del af nervesystemet ansvarlig for: Bevidsthed Viljestyret adfærd og motorik Bevidst sansning Personlighed og adfærd Hukommelse og intellekt Sprog Hjernebarken kan inddeles i Neocortex (isocortex) Paleocortex Archi (allocortex) 8
9 Denne inddeling er baseret på cytoarkitektur! Korbinian Brodmann (1909) 52 (44) Brodmann områder Bruges stadig! Cytoarkitektur afspejler tildels funktionelle domæner Husk ingen hjerne er ens! Neocortex 6 cellelag Udgør 95% af vores hjernebark Udgør < 20% af rottens hjernebark 9
10 Paleocortex 2-3 cellelag Udgør den underste bagerste del af pandelappen som har særlig relation til lugtesans Samt hippocampus naboområde Benævnes også den præpiriforme og perirhinale cortex Allocortex / Archicortex 1 cellelag Udgøres af hippocampus og amygdala Ligger på medialsiden af temporallappen 10
11 Hjernebarkens funktionalitet betinges af Input Bearbejdningsenheder (kortikale cylindre) Output Samt en betydelig evne til at ændre sin struktur og funktion i respons til ændringer i det ydre og indre miljø (neuroplasticitet) Kortikale cylindre CNS mikro processor! Et alment gyldigt princip! 11
12 Kortikale cylindre Varetager enkelt-algoritmer Sammenkobling af forskellige enkelt cylindre giver utallige erkendelsesmuligheder Sammenkobling af enkelt cylindre Indenfor et specifikt cortex område (primær, sekundær, tertiær, etc, bearbejdning) Imellem forskellige specifikke cortex områder (associationscortex) Bemærk kobling til multimodal indlæring 12
13 Kommunikation mellem forskellige cortex områder er betinget af Associationsforbindelser (indenfor samme hemisfære) Kommissurforbindelser (mellem de to hemisfærer) Af betydning for ledningsafasi Komunikation mellem cortex og subkortikale strukturer Projektionsforbindelser Bemærk især Kortiko-striato-pallido-thalamo-kortikale forbindelser Kortiko-thalamo-kortikale forbindelser Kortikonukleære og kortikospinale forbindelser 13
14 Glem i denne sammenhæng ikke! Hjernestammens modulerende systemer Gear systemer Hovedparten af vores psykofarmaka indvirker herpå Postnatale udviklingsforandringer/neuroplasticitet Migration (cerebellum) Modning af udløbere Neurogenese? Apoptose/pruning? Myelinering Synaptogenese 14
15 Myelinering pågår helt op til 25 års alderen Præfrontale cortex og andre associationsområder myelineres sidst Myelinering øger nerveledningshastighed Dvs 1 Mb, 2Mb, 100 Mb internetforbindelse Synaptogenese pågår hele livet igennem Dog mest intenst i de tidlige leveår (kritiske faser) Er sammen med funktionelle synapseændringer ansvarlig for plasticiteten i CNS 15
16 Funktionelle synapseændringer Aktivitetsbetingede ændringer i synapsens effektivitet/styrke LTP = Long Term Potentiation LTD = Long Term Depression Storhjernens/hjernebarkens makroanatomi Hjernevindinger, furer & lapper 16
17 Storhjernens overflade inddeles i gyri & sulci Gyri = Hjernevindinger Sulci = Hjernefurer Udseende og forekomst kan variere fra person til person! Storhjernen kan inddeles i 2 hemisfærer Hemisfærene adskildes af fissura longitudinalis cerebri Men sammenknyttes centralt og nedad til af corpus callosum samt mellemhjernen (diencephalon) Storhjernen, cerebrum = tel- + diencephalon 17
18 Hver hemisfære har en medialside, en dorsolateral side og en underside Hver hemisfære kan inddeles i 5 (4-6) hjernelapper Pandelappen (lobus frontalis) Isselappen (lobus parietalis) Nakkelappen (lobus occipitalis) Tindingelappen (lobus temporalis) Insula 18
19 Pandelappen Udgør den foreste del af hemisfæren Foran sulcus centralis Over sulcus lateralis Afgrænses fra mellemhjernen af lamina terminalis Pandelappen Er bagtil sæde for den motoriske hjernebark På venstre side sæde for det expressive talecenter (Brocas område) Forrest sæde for den præfrontale cortex 19
20 Pandelappen (motoriske hjernebark) Sæde for viljestyret motorik Afgiver pyramidebanen Pandelappen (Brocas område) Expressivt talecenter Brodmann område 44/45 Læsion = ikke flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 20
21 Ingen hjerner er ens! Pandelappen (Den præfrontale cortex) Menneskets væsentligste associationsområde Personlighed, stemmningsleje, drive, kontext, beregninger, arbejdshukommelse, attention Essentiel for psykiske funktioner og lidelser 21
22 Den præfrontale cortex deles i 3 underområder DLPFC = dorsolaterale præfrontale cortex Mediale præfrontale cortex Orbitofrontale cortex Den dorsolaterale præfrontale cortex Den kloge fætter Beregninger og højere kognition 22
23 Den mediale præfrontale cortex Stemningsleje Autonom kontrol (tæt kontakt til hypothalamus) Bmk BA25/Subgenuale cortex Den orbitofrontale cortex Lugtehjerne Drive og basale driftsfunktioner Tæt relation til nucleus accumbens (lystcenter) amygdala (følelsestermostat) hypothalamus (regulator af vores indre miljø) 23
24 Isselappen Udgør den midterste øverste del af hemisfæren Bag sulcus centralis Over sulcus lateralis Foran sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Isselappen Er fortil sæde for den somatosensoriske hjernebark Er bagtil sæde for højerebearbejdning af almindelige sanseindtryk Nederst på venstre side indgår den i Wernickes område (det receptive talecenter) 24
25 Isselappen (den somatosensoriske cortex) Smerte og temperatur Tryk, berøring og stillingssans Lokalisation og modalitet Bagvedliggende områder højere bearbejdning (læsion = neglect, anosognosi) Isselappen (Wernickes område) Receptivt talecenter Brodmann område 22,39,40 Læsion = flydende afasi Findes som regel kun ensidigt og som regel kun i venstre hemisfære 25
26 Nakkelappen Udgør den bagerste del af hemisfæren Bag sulcus parietooccipitalis medialt og en linie trukket mellem inscisura preoccipitalis lateralt Nakkelappen Er sæde for bevist erkendelse af visuelle input Primær, sekundær, tertiær etc bearbejdning Det primære synscenter ligger omkring sulcus calcarinus på hemisfærens medialside 26
27 Den primære synsbark giver kun et ufuldstændigt billede af det aktuelle synsindtryk Kortikale/okulære cylindre Højere bearbejdning af de indkomne synsintryk foregår i de tilstødende dele af hjernebarken Bevægelse Orientering Farve Form Betydning + hjælp fra limbiske og andre associationsområder 27
28 Tindingelappen Udgør den underste og midterste del af hemisfæren Afgrænses opadtil af sulcus lateralis Bagtil af nakkelappen Tindingelappen Er opadtil sæde for den auditoriske hjernebark Fortil og medialt sæde for amygdala Bagtil og medialt sæde for hippocampus 28
29 Tindingelappen (den auditoriske cortex) Ligger svt gyri temporales transversi Ligger tæt på Wernickes område Gyri temporales transversi = Planum temporale 29
30 Tindingelappen (amygdala) Følelsesmæssig termostat Tæt knyttet til præfrontal cortex, nucleus accumbens, hippocampus og hypothalamus Involveret i afsky og rædsel Involveret i emotional enhanced memory Tindingelappen (hippocampus) Indlæring og hukommelse Bemærk relation til amygdala Samt fiberbundtet fornix som knytter den til thalamus, septum, basale forhjerne og hypothalamus 30
31 Insula (den hemmelige hjernelap) Ligger i bunden af sulcus lateralis Tæt knyttet til præfrontal cortex, parietallap og tindingelap Knytet til smagssans og bevidste autonome reaktion Sprog aktiverer hele hjernen 31
32 Også højre side 32
Cortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereDet limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet
Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereNervesystemet. Centralnervesystemet.
Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereHjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereHjerneskadeundervisningen under Tale og Høre Instituttet.. af C. Scheel Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab.
Hjernen. Ill. C.Scheel, Ide P. Søgaard, C. Lunau. Ill.videnskab. - 1 - Hjernen. Indhold Indledning side 3 Hjernens udvikling side 4 Hjernens opbygning, hjernens indredele side 6 hjernens ydreside side
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mereProgram, torsdag d. 18.9.14
Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereHjernen og neurotransmittere
Hjernen og neurotransmittere Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem sympatiske, empatiske, neurotiske, neurologiske
Læs mereIntroduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1
Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1 Introduktion til uddannelsen Formål Indsigt i komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne - ud fra
Læs mereDen Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi
Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereHjernen - introduktionskursus
Peter Dyhr 20. September 2017 Hjernen - introduktionskursus Peter Dyhr 20. september 2017 1 Hjernen Generel introduktion 20. september 2017 Psykologisk Ressource Center 2 1 Hjernens centre PANDELAP DET
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereHjerne, Liv & Læring
Hjerne, Liv & Læring Hjernen før, nu og i fremtiden Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereIndhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ
Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser
Læs mereHjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge
Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereIntroduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1
Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1, dag 1 Indhold på modul 1, dag 1 Dag 1: Introduktion til uddannelsen At være kursist Hvad er integrativ neuropædagogik Hvad er neuropsykologi Målgruppe
Læs mereUdviklingsmæssig affektiv neuropsykologi
Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereKrops-Center (Nuet) Primært styret af hjernestammen / Cerrebellum (Lillehjernen Reptilhjernen) / Handlingsorienteret / Instinktiv Intelligens
Body Business Hoved-Center (Fremtid) Primært styret af hjernebarken - Pandelapperne Cortex (Storhjernen) / Kognitive og Intellektuel intelligens Har stor logisk sans / Sætter sig i en objektiv position
Læs mereTentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11
Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden
Læs mereCarina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 5 Teori:... 6 Neuropædagogik:... 7 Hjernens mikroniveau:... 8 Neurotransmitterstoffer:... 9 Plasticitet:... 10
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEmil Barrit Rasmussen Bachelor 174766
Neuropædagogik Skriftlig Bachelor Emil Barrit Rasmussen 174766 Lisbeth Ahrensback Hansen VIA University College Horsens 15-06-2015 Antal anslag: 83.990 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave
Læs mereFormålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.
Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk
Læs mereHjernen på overarbejde!
Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereModul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009
Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet
Læs mereKROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV
KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.
ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD forveksles ofte med den noget mere kendte diagnose DAMP (Deficits in Attention, Motor control
Læs mereArousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne
Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne
Læs mereNEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?
NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet
Læs mereHjernen i. i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end vi gør og
02 Hjernen i ledelsesarbejdet Af Nicolaj suhr Hvorfor denne artikel om hjernen i ledelsesarbejdet? Først og fremmest fordi, hjernen er en altafgørende del af vores organisatoriske liv og virke. Hvad end
Læs mereDET GODE LIV AT LÆRE PROGRAM PAUSER OG REFLEKSION. Læring hvad er det? Læring sker i hjernen lidt om hjernen, dens anatomi og den måde den arbejder på
DET GODE LIV AT LÆRE Læring hvad er det? Hvordan lærer vi, og hvorfor lærer vi? Hvordan lærer vi bedst muligt? PROGRAM Læring hvad er det? Læring sker i hjernen lidt om hjernen, dens anatomi og den måde
Læs mereMed hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer
Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Henning Kirk Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer Med hjernen i behold Kognition, træning og seniorkompetencer 2008
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereVelkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer
Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereFinn Rasmussen november 2009
Finn Rasmussen november 2009 Indhold Psyken Indledning 1 Neuronet søger stimulans 3 Dannelsen af psykiske strukturer i fosterstadiet 5 Opmærksomhed hos det nyfødte barn 7 Genkendelse af objekter 11 Selvfornemmelsen
Læs mereADHD set i et neuropædagogisk perspektiv
ADHD set i et neuropædagogisk perspektiv Viden, forståelse og værktøjer til livet med ADHD i en salutogen forståelsesramme Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut,
Læs mereHos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereIntegrativ neuropædagogik - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereApopleksi. Et af nedenstående kan være et fremtrædende symptom på Apopleksi. Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen
Apopleksi Dette begreb betyder blodprop eller blødning i hjernen apraksi, apopleksi, apleksi, amnesi Hvor mange % udgør blodprop i hjernen ved Apopleksi ca 65%, ca 75%, ca 85%, ca 95% Et af nedenstående
Læs mereArousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard
Arousal Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon 2019 Kirsten Bundgaard Den normale hjerne Hjernen er nervesystemets hovedcomputer. Under normale hjerneforhold styres og bearbejdes: indkomne
Læs mereTraumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland
Traumer i et mentliseringslys Første Danske Mentaliserings seminar 12. januar 2018 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereHåndbog for pårørende
Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade ved Louise Brückner Wiwe, cand. psych., specialist og supervisor i neuropsykologi Indhold Publikationen er udarbejdet af Louise
Læs mereFlygtninge med handicaps og deres familier
Flygtninge med handicaps og deres familier V. Marianne Badstue, Børn & Familiechef & Psykolog Gita Saadatjou Aarhus den 6. juni 2018 Neurosekventiel tilgang i Integrationsnet fokus på traumer Hjernens
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereHjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning
Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereFiskevelfærd - Smerte/stress
Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske
Læs mereHallo - er der hul igennem?
Vejleder: Thomas Visby Hallo - er der hul igennem? Af Sigrid Andersen og Linn Klostergaard 1 Indhold Indledning Selve hjernen Hjernens læringsproces og hukommelse Fremtidens hjerne Vores læringundersøgelse
Læs mere