alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse

Transkript

1 alt eller intet? Et undervisningsoplæg til romanen Intet af Janne Teller klasse Grundtvigsk Forum i samarbejde med de folkekirkelige skoletjenester i Fredensborg-Helsingør, Kolding og København-Frederiksberg 2011

2 Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af. Pierre Anthon, person i romanen Intet. Hvis vi forestiller os, vi kan melde os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? Peter Bastian, Musiker og forfatter. Valget selv er afgjørende for Personlighedens Indhold; ved Valget synker den ned i det Valgte, og naar den ikke vælger, henvisner den i Tæring. Søren Kierkegaard, filosof og forfatter. 02

3 Indholdsfortegnelse FORORD 04 FÆLLES MÅL 05 FORSLAG TIL FORLØB 06 BAGGRUNDSMATERIALE TIL LÆREREN 08 At filosofere en ultrakort introduktion 09 Rationalisme og empiri 10 Eksistentialisme 11 Nihilisme 12 Spontane livsytringer 13 Resumé af bogen 14 Overgangsriter 15 BILAG TIL LÆRERBRUG 17 Centrale symboler og tydninger i romanen Intet 18 Hvad gør livet værd at leve? 19 Filsofikort citater fra romanen 20 Gruppepres og massepsykose 23 Sæt fortællingen i scene 24 En bygning af betydning 26 KOPISIDER TIL ELEVERNE 27 Spørgsmål til romanen Intet 28 Hvad er filosofi? 31 4 filosoffer 33 Hvem er hurtigst? 36 At filosofere 37 Betydningsbunken 39 Overgange og ny identitet 40 03

4 Forord Hvad er det for kræfter, der slippes løs, hvis man rationaliserer sig frem til, at der ikke findes moralske målestokke i verden? Hvad ender man så med at stå tilbage med? Og hvad er mennesket, hvis man ikke vil acceptere, at der findes irrationelle værdier? Hvis intet er helligt? Sådan lyder bagsideteksten til genudgivelsen af romanen Intet af Janne Teller, senest udgivet i december 2010 i 10-året for første udgivelse. Bagsideteksten er også den korte version af omdrejningspunktet for dette undervisningsmateriale. Intet er en sær, grum, mærkelig og tankevækkende bog om en gruppe børn, der forlader barndomslandet, byen Tæring, ved pludselig at fatte interesse for, hvad der er betydningsfuldt i tilværelsen. Ved at skabe deres egen betydningsbunke, forsøger de at hverve sig brugbar erfaring om meningen med livet. Denne bunke bliver imidlertid mere og mere grotesk og bizar, efterhånden som børnenes moral umærkeligt ophæves. Uden at nogen i gruppen magter at råbe vagt i gevær, glider børnene fra at være i det godes tjeneste, til at være motiveret af såret forfængelighed, hævn og had for til sidst at stå tilbage med oplevelsen af, at døden er det eneste resultat af deres ofre og anstrengelser. Materialet henvender sig til grundskolens ældste klasser, klassetrin og indeholder dels baggrundsviden til læreren, dels forslag til fremgangsmåde og derudover elev-opgaver. Vil man igennem hele forløbet skal man regne med at bruge samtlige timer i dansk og kristendomskundskab i 2 3 uger (ca. 20 lektioner). Illustration: Marianne Kardel Knutz Layout: Work of Heart God fornøjelse! Lene Bekhøi, Marianne Kardel Knutz og John Rydahl Vi var ikke engang fyldt 15 endnu. 13, 14, voksen. Død. Bogen er oversat til 13 sprog og har levet et meget omdiskuteret liv på skoler og i intellektuelle kredse i Europa. I Vestnorge blev den forbudt som undervisningsmateriale og nogle steder i Frankrig, har boghandlere pure nægtet at forhandle bogen. Romanen rummer mange betydningslag, og der er derfor mulighed for adskillige veje ind i den. I dette undervisningsoplæg har vi valgt at fokusere på det undrende og filosofiske aspekt med overgangen fra barn til voksen som tydningsramme. 04

5 Fælles mål Undervisningsoplæggets formål er, at eleverne gennem øvelser i filosofisk tænkning og argumentation og ved læsning af romanen Intet af Janne Teller, erhverver sig forudsætninger for egen kritisk stillingtagen i relation til personlig dannelse af livsholdninger og tydninger. Der er således også taget højde for flg. trinmål i kristendomskundskab efter 9. klassetrin, hvor eleverne forventes at kunne: diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Samt den del af fagets formål, der hedder: Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner Hvis man skal låne Intet i klassesæt på centrene for undervisningsmidler rundt omkring i landet, er det en god idé, at være ude i god tid. Romanen er meget efterspurgt. De steder, hvor der henvises til sidetal i g.u. menes der gammel udgave (Dansklærerforeningens udgivelse 2000). Med n.u. menes der ny udgave (Gyldendal 2010). Desuden vægtes flg. trinmål i dansk efter 9. klassetrin: anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. 05

6 Forslag til forløb FASE 1 Som indledning til forløbet introduceres eleverne for romanen. Tanken er, at eleverne som hjemmearbejde over en uge læser bogen og hver især løser de opgaver, der findes på kopiside 1a-1c. Disse uddeles til eleverne sammen med romanen og en notes bog (f.eks. et kladdehæfte hvis de da ikke vil skrive alle deres noter på bærbar computer). Notesbogen og de tilhørende opgaver skal bruges til at holde styr på handlingen og de tanker, bogen sætter i gang. FASE 2 Mens eleverne læser romanen introduceres de med afsæt i baggrundsmaterialet og med brug af kopisiderne 2a-2c og 3a-3c om filosofi og filosofferne René Descartes, Søren A. Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Knud Ejler Løgstrup til filosofien. Det skal bemærkes at den filosofiske del er en afgrænset indføring set i lyset af det umiddelbart relevante i romanen, hvorfor det også er en kort og komprimeret præsentation af de udvalgte filosoffer, eleverne møder. Det anbefales at eleverne læser sammen i mindre grupper (4 eller evt. parvis) og f.eks. får til opgave hver især at forklare 1-2 af de fire filosofiske positioner. Som afslutning på denne runde kan man indlægge kopiside 4 Hvem er hurtigst? hvor eleverne i tremandsgrupper prøver om hovedpointerne fra de fire filosofiske positioner umiddelbart har sat sig. I forlængelse af denne introduktion til filosofien, introduceres eleverne for kunsten at filosofere, kopiside 5a-5b. FASE 3 Efter filosofi-introduktionen, der gerne skulle danne grundlag for at forstå romanen og fungere som stadig referenceramme til romanens tematikker, kan arbejdet med denne for alvor tage fat. Dette kan udmærket påbegyndes, inden alle elever er færdige med at læse hele bogen, da de første par lektioner vil gå med opsamling. Der henvises i den forbindelse også til resuméet i baggrundsmaterialet, s. 13. Derudover vil det være oplagt undervejs at introducere nogle symbolske betydninger i romanen, se Bilag 1. Igennem denne første runde, hvor eleverne, uden at gå i dybden med deres forståelse af romanen, udveksler umiddelbare tanker om det læste og problemstillingerne heri, kan man gå direkte til bogens (provokerende) udfordring: Findes der noget af betydning i tilværelsen?! Det tænkes bl.a. gjort via indholdet på Kopiside 5 om Betydningsbunken og oplægget Hvad gør livet værd at leve, Bilag 2. Her holdes elevernes egne prioriteringer op mod det nyligt indsamlede landsgennemsnit og romanens betydninger. Hertil kommer den moral-ansporede diskussion via filosofikortene, Bilag 3 enten i grupper eller på klassen, evt. løbende under hele forløbet. Bilag 4 er et oplæg til at arbejde med /bevidstgøre om, hvilke mekanismer der træder i kraft, når et gruppepres virker. Oplægget spiller op af Episode 2, Bilag 5a. Gennemgangen af romanen falder i 3 faser (sensommer/efterår, vinter, forår) svarende til processen i Platons erkendelsesproces i hulebilledet og samtidig parallelt med faserne i et overgangsritual fra fx barn til voksen. Først tror man, at have forstået livets store sammenhæng (huleboerne/barnet), så risikerer man at blive anfægtet og kommer i tvivl, hvorefter man arbejder sig ud af hulen/barndommen for der at se verden i et andet lys og komme til ny erkendelse om livets sammenhæng. Til belysning heraf benyttes Overgange og ny identitet, Kopiside 7. Denne vinkel giver dels mulighed for at dæmpe effekten af det voldsomme, der sker i romanen, fordi man derved kan forskyde mordet på Pierre Anthon fra noget konkret til noget symbolsk. Noget må dø for at noget nyt kan tage form. FASE 4 I denne fase gennemlever eleverne romanens forskellige faser og pointer via oplægget Sæt 06

7 fortællingen i scene, Bilag 5a-5c. Der er her tale om et tolkningsarbejde, der udføres i mindre grupper, måske to mindre grupper til hvert værksted, der alle skal vises/fremlægges for klassen. Det er oplagt her at animere til, at eleverne i deres dramatiseringer og fremlæggelser, trækker på deres viden fra hele forløbet. FASE 5 I Intet indgår forskellige bygninger og rum, der har en særlig betydning, både direkte og symbolsk: Skolen, husene, kirken, savværket og institutionen, som Sofie ender på. Eleverne skal gennem billedarbejde arbejde med bygningen som et symbolbærende element. Billedarbejdet skal sætte dem i stand til at diskutere, forholde sig til og billedligt udtrykke symbolske referencer. Eleverne skal udvælge en bygning, der som i Intet repræsenterer eller symboliserer noget betydningsfuldt for dem. Ideen med at bruge sider fra gamle bøger til billedarbejdet er, at skabe en kobling mellem litteratur og billedarbejde samt at skabe en sammenhæng mellem 2 medier (litterært værk og visuel billedeffekt), der får ny betydning gennem det personlige billedarbejde. Se opgave-oplæg, Bilag 6. Billederne kan efterfølgende udstilles på et fællesområde eller på skolens bibliotek eller videnscenter. 07

8 Baggrundsmateriale til læreren 08

9 At filosofere en ultrakort introduktion. Den filosofisk-pædagogiske tilgang, der i dette oplæg plæderes for, hedder den maieutiske metode. Begrebet maieutik er græsk og betyder jordmoder. Begrebet trækker tråde tilbage til Sokrates og den spørgeteknik hans elev Platon tillagde ham i sine skrifter: Den sokratiske samtalekunst. Det centrale heri er, at Sokrates ikke var interesseret i at belære folk, men derimod i at samtale med dem. Hans mor var jordemoder, og Sokrates sammenlignede som voksen sin egen virksomhed med jordemoderens "forløsningskunst". På samme måde, som det ikke er jordemoderen, der føder barnet, er det heller ikke filosoffens opgave at give "eleven" de rigtige løsninger (læs: frembringe erkendelse). De har begge to funktioner som fødselshjælpere. Begrundelsen herfor er, at den rette erkendelse som Sokrates og Platon ser den, kun kan komme indefra den enkelte, fordi mennesket dybest set er født med indsigt i idéernes verden, hvilket det dog har glemt. Derfor kan erkendelsen ikke påduttes én udefra af andre, for kun den erkendelse, der som en generindring af idéerne kommer indefra, er virkelig "indsigt". Der er altså tale om at udvikle det vi på godt dansk, kalder den sunde fornuft. Dette begreb har sine rødder, dels i det engelske common sense, som betyder "fælles erfaring", dels i det franske evidence, som betyder "indlysende rigtigt". At have en systematiseret sund fornuft giver et godt og kritisk fundament for at begå sig i tilværelsen i almindelighed. Her ligger en af hovedbegrundelserne for filosofiens berettigelse i skolen. 09

10 Rationalisme og empiri Sokrates og Platon repræsenterer den retning der kaldes rationalismen. Al sand erkendelse kommer fra fornuft og rationel tænkning, hvilket hænger sammen med Platons idé-lære: Det værende er ikke det vi sanser, eksempelvis det konkrete bord, men idéen om bordet. Det er vores evne til rationelt at begribe bordet der, så at sige, giver det eksistens. Det konkrete bord er det tilfældige og tidsbundne, mens bordets idé er det nødvendige og evige, der i streng forstand kan have eksistens! I romanen Intet repræsenterer Pierre Anthon (PA) en variant af den rationelle tænkemåde, som bl.a. Sokrates/Platon og Descartes var fortalere for men dog uden den metafysiske overbygning, som de havde. (Kopisiderne 2a-2c). PA tænker verden og forsøger gennem fornuftsargumentation at overbevise sine klassekammerater om sandheden nemlig at verden er tom og betydningsløs. Filosoffen Aristoteles repræsenterer den modsatte vej til erkendelse, nemlig gennem empiri; erkendelse af verden gennem sansebrug. Sokrates og Platons forestilling om de evige medfødte idéer, der blot skulle hjælpes på vej som en jordemoder hjælper barnet på vej, maner Aristoteles til jorden og siger, at verden skal erfares og erkendes gennem sanserne. Det betyder at mennesket fødes med ren tavle (tabula rasa), der skal fyldes ud. Ifølge Aristoteles er et menneske derfor summen af sine input. I Intet forsøger klassekammeraterne at modbevise PA s argumenter gennem empirisk undersøgelse. 10

11 Eksistentialisme Eksistentialismen er en filosofisk retning, som tog form i forlængelse af Søren Kierkegaard (Kopiside 3a). Ordet eksistens udspringer af det latinske existere, og betyder at træde frem eller at blive synlig. Eksistentialismen omhandler menneskets position i verden om at være til og være i sin væren. Det er begreber som angst, frihed, identitet, valg og «egentlig eksistens» der er det væsentlige. De to verdenskrige med oplevelsen af livets grusomhed og fornuftens fallit gav fornyet vind i sejlene til eksistentialismen. Eksistentialismen prøver at genoprette og rekonstruere et meningsfyldt univers ud fra et begreb om den menneskelige handlingsfrihed. Eksistentialisterne er meget forskellige. Det er således meget betegnende, at Kierkegaard sætter eksistensen i forhold til Gud, mens Sartre og Nietzsche klarer sig fint uden. De er dog alle livsfilosoffer i den forstand, at de er mere optaget af subjektive end af videnskabelige sandheder, og særligt Kierkegaard gjorde oprør med datidens tendens til at kategorisere i særlige systemer (G.W.F. Hegel). Det er individet og individets søgen efter sig selv i verdenen, der står i centrum. Eksistentialismen og særligt Kierkegaard, er optaget af det enkelte menneske kontra masserne og systemerne. Dette fænomen træder tydeligt frem i romanen Intet med Pierre Anthon og Sofie som de individualistiske poler, 7.A som massen og fortælleren Agnes som eksempel på det menneske, der skal træde frem og blive synlig; blive sig sin eksistens og sine værdier bevidst. 11

12 Nihilisme Nihilisme kommer af det latinske ord nihil, som betyder intet. Det er et filosofisk standpunkt, som benægter at den menneskelige tilværelse skulle have noget formål nogen mening eller værdi. Livet er uden indhold og mål og derfor uden betydning. I Intet, er det Pierre Anthons motiv for at forlade skolen og efterfølgende isolere sig i blommetræet. Nihilismen er en form for eksistentialisme, hvor mennesket som udgangspunkt lever i et meningsløst univers, hvorfor mennesket selv må finde mening med tilværelsen. Man forbinder Nietzsche med Nihilismen, men man kan ikke sige Nietzsche var nihilist, da han ikke som sådan benægter mening med tilværelsen, men diskuterer og kritiserer samtidens eksistentielle og religiøse sammenbrud. 12

13 Spontane livsytringer Siden mennesket i perioden mellem renæssancen og oplysningstiden begyndte at ryste Gud ned fra piedestalen og selv overtage styringen af verden, er det den kritiske fornuft, der har haft højeste myndighed i forbindelse med tydningen af tilværelsen. Denne moderne forståelse af verden, hvor det ikke er muligt at komme bagom fænomenerne, som de viser sig for os, og dermed komme til en forståelse af tingen-i-sig-selv, som Kant formulerede det, risikerer man at havne i en reduktionistisk forståelse af tilværelsen, fordi den alene bliver rationel og altså dermed overkommelig og styrbar for mennesket. Det var, hvad den danske teolog og filosof Knud Ejler Løgstrup ( ) brugte sit professionelle liv til at reagere imod. Med et opgør med Kierkegaard som anledning introducerer han i 1968 begrebet suveræne livsytringer, der dækker over en række fænomener i tilværelsen, som mennesket ikke kan styre, og som det derfor er underlagt. Det drejer sig om fænomener som tillid, talens åbenhed og barmhjertighed. Løgstrup insisterede på, at det gode har forrang i forhold til det onde. Det viser sig i den daglige omgang, vi har med hinanden. Den er i udgangspunktet præget af, at vi har tillid til hinanden. Først hvis tilliden brydes indtræder mistilliden. På samme måde har alle mennesker lettere ved at sige sandheden, fordi den i princippet giver sig selv, mens løgnen hele tiden skal holdes ved lige, fordi den let løber ind i blindgyder, hvor den ikke kommer til at passe til andre ting, man har sagt og derfor lader sig afsløre. Man kan modsat ikke afsløre en sandhed. Det kan højst komme for en dag. 13

14 Resumé af bogen I Intet hører vi om 7.A, der bor i Tæring; en by der, som navnet antyder, ikke just appellerer til en blomstrende ungdom og den videbegærlighed og søgen efter mening med tilværelsen, der følger med jagten på identitet. En af drengene forlader skolen i oprør umiddelbart efter den sommerferie, der går forud for bogens begyndelse. Nu tilbringer han dagene i et blommetræ, hvor han sidder og råber efter sine kammerater, at de er godt dumme, at de gider gå i skole og at de lever et ligegyldigt som-omliv. Ifølge Pierre Anthon (PA), som drengen hedder, er der nemlig ingenting i verden, der har betydning. I begyndelsen forsøger de andre børn at ignorere ham, men efterhånden virker hans provokerende tilråb efter hensigten. PA s tidligere klassekammerater animeres til at skride til handling og beslutter sig for, at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en betydningsbunke en samling af det, som virkelig har betydning. Denne bunke skal være bevisførelse for PA, der så hårdnakket påstår, at alting er ligegyldigt. I begyndelsen ofrer børnene nogle genstande til betydningsbunken, som engang betød noget for dem, men som nu har mistet betydning: en dukke med afbidt hoved, en gammel ubrugelig salmebog, et Beatles bånd der er gået i stykker mm. Men efterhånden som børnene skifter motiv for, hvad de forlanger af deres kammerater, skifter også ofringerne karakter. De går først efter ejendele, som har betydning nu og her: en fodbold, et par nye sko, et par øreringe. Langsomt begynder ofringerne til betydningsbunken at tage overhånd og moralske grænser overskrides lettere og lettere for til sidst at ende med noget der ligner brud på samtlige 10 bud. Først skal en pige aflevere sit kæledyr, en dreng af national familie må aflevere Dannebrog, mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe og en pige må grave sin døde lillebror op. Den missionske dreng må aflevere et krucifiks fra Tæring kirke og en af pigerne må aflevere sin mødom. Intet offer er længere helligt. Da en af drengene får hugget en finger af, når børnenes ofre til betydningsbunken et voldsklimaks. De kan ikke længere lukke deres øjne for den drejning dét, der begyndte i det godes tjeneste, nu har taget. De voksne i Tæring bliver blandet ind i det og med politiets involvering, kommer bunken af betydning også pressen for øre. Børnene kommer i offentlighedens søgelys, hvilket ender med, at et kunstmuseum i New York vil købe deres bunke for flere millioner. Hvis det, som kammeraterne har samlet ind, ikke er mere værd, end at det kan sælges, kan det ikke have betydning! Denne erkendelse giver anledning til uvenskab mellem børnene. Det ender med et voldsomt alle-mod-alle-slagsmål og Sofie, som har holdt mest fast i kampen mod PA og engang har været kæreste med ham, skriger undervejs så voldsomt, at de andre tror, hun er blevet gal. Bogens fortæller løber intuitivt ud til PA i blommetræet. PA, der ellers kun er set på jorden, da klassen i desperation over hans provokationer stenede og sårede ham, springer fluks ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Da fortælleren når tilbage til savværket, er PA imidlertid ovre sit bekymrings-anfald for sin tidligere kæreste og håner nu kammeraternes betydningsbunke og deres salg af den. Det bliver for meget for børnene og med ét bliver han syndebuk for al den meningsløshed, som gruppen oplever ved at høre hans ord. Sofie springer på ham i et afmægtigt raseri. Hun følges af resten, som gennembanker PA, der formentlig dør af sine kvæstelser. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden, og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Til gengæld får hver af børnene i 7.A som nu for alvor har gjort erfaringer med livet og er blevet voksne hver en æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed også lidt betydningsfulde rester af deres afdøde kammerat. 14

15 Overgangsriter Ritualer hører sammen med bøn, symboler og anden praksis til religionens yderside, mens troen og forståelsen af de hellige skrifter hører til religionens inderside. Det drøftes løbende om den ene side er primær i forhold til den anden, eller der er tale om to sider af samme sag. RITUALER Et ritual kan give associationer i retning af vaner, rutiner og traditioner. Ritualerne hører til religionernes ydre side, fordi de er synlige. At gennemføre et ritual er at illustrere eller udøve sin tro gennem kropslig aktivitet. Ritualer er på en måde at tro med kroppen. Hvad du gør igen og igen eller med særlig intensitet må være helligt for dig. Ritualer kan spores omkring 5000 år tilbage og dækker netop over en traditionsbestemt og regelbundet religiøs handling i symbolsk form. Traditionelt har opfattelsen været den, at ritualer (riter) var tæt forbundet med en religions dogmatik og myter, således at riterne var en symbolsk illustrerende synliggørelse af myternes indhold og betydning i et kultisk drama. Til sammen kom myterne og riterne derved til at omfatte såvel den indre, intellektuelle side af religionen som den ydre, sanselige side. I denne opfattelse er der tydeligvis et rangordningsforhold mellem de to fænomener med dogmatikken og myterne som de styrende. Nyere ritualforskning har imidlertid sat spørgsmålstegn ved denne opfattelse og forsøgt at vende forholdet på hovedet, således at det skulle være ritualerne, der er primære i forhold til myterne. I korte træk argumenteres der med, at ritualet, fordi det relaterer til kroppen, som en fysisk og biologisk organisme, der er indfældet i naturen, er ældre end myten, der modsat baserer sig på sproget, som et kulturelt kommunikationsmiddel. Nogle går endda så vidt som til at hævde, at sproget er opstået som en udvikling og systematisering af rituelle skrigelyde på et tidligt tidspunkt i evolutionen. Og først som en konsekvens af sprogets opståen har mennesket kunnet formulere myter, der gav ritualerne indhold og betydning. Motivet bag ritualerne i denne opfattelse er, at ritens funktion har været at opretholde den kosmiske orden gennem en rytmisk gentagelse af bestemte bevægelser, som illustrerer denne. Den rytmiske struktur relaterer her til naturens gang og kan således gentage sig inden for et døgn, en uge, en måned, et år eller et helt liv. Også her finder vi altså pointen om, at den cirkulære/hellige tid bruges til at strukturere den mere diffuse lineære/profane og historiske tid. Romanen Intet er et strålende eksempel på pointen i nyere ritualforskning, derved at religionen herunder kirken, troen og de religiøse genstande for de fleste er sat på pension. Den religiøse reference i form af myter og dogmatik spiller ikke nogen aktiv rolle i børnenes bevidsthed. Der er kun det, de har og gør altså de materielle ting og handlingerne. Det har ingen overbygning, men ritualet fremstår stadig i en verden af tilsyneladende meningsløshed som en væsentlig handling i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. OVERGANGSRITUALER En særlig rolle inden for ritualer spiller de såkaldte overgangsritualer. Der er fire store overgangsfaser i et menneskes liv, og de knytter sig til: at komme til verden; at blive voksen; at danne par og at forlade livet igen i kristen sammenhæng: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Hver af disse overgange er behæftet med ritualer, fordi de er afgørende for det enkelte menneskes liv og færden. Af den grund har det op gennem tiden været vigtigt, at overgangen til det nye blev sikret, så alt kunne gå godt. For overgangsritualerne har en proces bestående af tre faser derfor været central: udskillelsesfasen, liminalfasen (isolationsfasen) og inkorporationsfasen (genoptagelsesfasen). Første fase har skullet tjene det formål at hjælpe den enkelte ud af den fase, vedkommende skulle forlade (f.eks. barndommen). Det er i denne fase offeret, som dramatisk element i ritualet, 15

16 hører hjemme. At bevæge sig fra et stadie i tilværelsen til et andet og dermed at forandre sig eller ændre status forudsætter at man ofrer eller aflægger sig en del af sin tidligere identitet for at påtage sig en ny. For at blive voksen, må man holde op med at være barn omend man i praksis må konstatere at overgangen er mere glidende end ritualet foreskriver. Anden fase i overgangsritualet har skullet sikre, at personen, der skulle gennemgå ritualet fik mulighed for at koncentrere sig om og indstille sig på livet i næste fase (voksenlivet), som tredje fase så har skullet sluse vedkommende ind i. Sidestiller man det trefasede forløb med romanen Intet, ser man tydeligt, at den kan læses som en overgangsrite, hvor livet i skolen og på vejen repræsenterer første fase (udskillelsen), fordi skolen og de voksne ikke lærer børnene om, hvad der er betydningsfuldt, mens deres ophold i det nedlagte savværk står for liminalfasen, fordi de her er alene og kan fokusere på betydningen. Endelig strækker inkorporationsfasen sig fra ofringen af Pierre Anthon, over begravelsen, hvor de kommer til erkendelse af, at have mistet barndommen (uskylden) og kun svagt aner konturerne af voksenlivet - en hemmelig pagt symboliseret i æsken med aske. 16

17 Bilag til lærerbrug 17

18 Centrale symboler og tydninger i Intet. Bilag 1 BLOMMETRÆ: Symbol på renhed, styrke, udholdenhed, uafhængighed, barnet som den umodne frugt og sejr. Det sidste understøttes yderligere af, at der her er tale om Victoria-blommer. Viktoria betyder sejr. PIERRE ANTHON: Navnet Pierre er en fransk afledning af navnet Peter (klippe) Det samme navn bar den første af Jesus' disciple, som på den ene side undsagde Jesus 3 gange, da han blev taget til fange, men på den anden side også var den Jesus havde sagt, at han ville bygge sin kirke på. Og Anthon, der er en afledning af Antonius, som betyder blomstrende, men også var en af de første eneboere i kristendommens historie. Han isolerede sig i Egyptens ørken for at være tættre på Gud. SOFIE: Klogskab afledt af filosofi: kærlighed til visdom. AGNES: Guds lam. Morgenrødens gudindes tjener eller ren-hjertet/kysk. TÆRING: At noget langsomt forvitrer og går i opløsning. Også en lungesygdom. ASKEPOT: Eventyrfigur, som forvandles fra det underkuede til det ophøjede og undergår forvandlingen fra barn til voksen. I religiøs betydning er asken et symbol for livets og den materielle verdens forgængelighed, jf. udtrykket ashes to ashes ved jordpåkastelsen i det engelske begravelsesritual. Aske anvendes desuden som et symbol på ydmyghed og bodfærdighed, jf. "klædt i sæk og aske". Asken symboliserer i myten om fugl Fønix, det intet der må være for at noget nyt kan opstå (jf. det nedbrændte savværk). SLANGEN: I bibelen optræder slangen som den der frister menneskene til, at ville være klogere, end godt er ; klogere end Gud. Slangen bliver derved et symbol på fristeren selv og på menneskets efterfølgende syndefald. I Intet ophæves enhver moral og stopklods i dét øjeblik slangen indfinder sig i betydningsbunken, der er ikke længere en moralsk ramme, der holder børnene på plads. Samtidig er slangen også et dyr, der skifter ham, efterhånden som det vokser. Set i lyset af, at rammen for romanen er en overgang fra barn til voksen, kan der her være tale om en dobbelt tydning af slangens placering i fortællingen. SAVVÆRKET: Savværket er et sted, der rummer både det destruktive og det formgivende. Her skæres træet op og bearbejdes, så det tilpasses omgivelsernes behov. Naturen tæmmes. Det er imidlertid et forladt savværk, så børnene må selv søge redskaberne til bearbejdning af de kræfter, der er på spil. 3: 3 er et magisk tal. Fortælleren Agnes brug af de mange treklange er et strålende eksempel på ordets magiske magt; at ord skaber hvad de siger. ASKE: Aske forbinder man almindeligvis med det værdiløse. I folkeeventyrerne indeholder asken ofte en skjult betydning (jf. tændstikæsken til sidst). Asken kan også indikere det selvopofrende. 18

19 Hvad gør livet værd at leve? Bilag 2 I forlængelse af elevernes arbejde med det betydningsfulde, kan man forsøge sig med en diskussion af, hvad der for dem gør livet værd at leve. En indgang kan være at få eleverne til at tænke på nogle af de mørkere sider af tilværelsen. Eksempelvis at de skulle komme ud for et eller andet ubehageligt, så livet pludselig begyndte at gøre ondt det være sig fysisk eller psykisk. Og derefter bede dem om at tænke på, hvad der ville få dem til at ønske at leve videre, eller hvad i tilværelsen, der kunne hjælpe dem til at komme videre i livet og ud af krisen. Som resultat af overvejelserne kan man bede dem om, hver især at skrive 3-5 ting ned og efterfølgende samle op i fællesskab ved at skrive de forskellige ting op på tavlen. Derefter kan man sammenholde det med nedenstående resultater fra en landsdækkende undersøgelse og relatere hele snakken til romanens problematik om betydning. I en undersøgelse fra 2005 har ca danske årige svaret på en række spørgsmål, blandt andet: HVOR LYKKELIG FØLER DU DIG? Meget lykkelig 36% Ret lykkelig 46% Ikke særlig lykkelig 6% Meget ulykkelig 2% Ved ikke 10% HVAD GØR LIVET VÆRD AT LEVE? Venner 80% Familien 72% Kæresten og kærligheden 57% At have det sjovt i fritiden 35% At prøve en masse spændende ting af 30% Sport 25% Fester 22% At gå i skole 7% Religiøs tro 5% Fra Generation Happy, af Rie Frilund Skårhøj og Søren Østergaard, Unitas Forlag

20 Filosofikort citater fra romanen. Bilag 3a Der er intet der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget. Det har jeg lige fundet ud af. (n.u. s. 9/g.u. s. 5). Hvis vi melder os ud af livet, hvad melder vi os så ind i? Hvorfor lader alle så som om, alt det der ikke er vigtigt, er meget vigtigt, mens de samtidig har uendelig travlt med at lade som om det virkelig vigtige, ikke er vigtigt overhovedet? (n.u. s. 25/g.u. s. 17). Hvad er ikke vigtigt og hvad er det virkeligt vigtige ifølge Pierre Anthon? Ifølge jer? Alting er ligegyldigt...for alting begynder bare for at slutte. (n.u. s. 11/g.u. s. 8). Hvis alt i verden har samme værdi, lige gyldighed, hvordan ville verden så se ud? Når intet betyder noget, er det bedre at gøre ingenting end noget. Særligt hvis dette noget er at kaste med sten fordi man ikke tør klatre i træer. (n.u. s. 26/g.u. s. 17). Er det bedre at gøre ingenting end at gøre noget? Det hele er et stort skuespil, der bare går ud på at lade som om og på at være bedst til netop det. ( n.u. s. 11/g.u. s. 8). Kan man leve sit liv som et skuespil et som-om-liv? du vil opdage at du er klovn i et ligegyldigt cirkus, hvor alle prøver at bilde hinanden ind, at det er livsvigtigt at se ud på en bestemt måde det ene år og på en anden det næste. Og du opdager også at berømmelsen og den store verden er uden for dig, og at indeni er der ingenting, og at det bliver der ved med at være uanset, hvad du gør. (n.u. s. 28/g.u. s. 18). Formes mennesket udelukkende af det ydre familie, venner, skole, job osv. eller er mennesket født med nogle bestemte egenskaber?

21 Bilag 3b Vi er nødt til at bevise for Pierre Anthon at der er noget, der betyder noget. (n.u. s. 29/g.u. s. 19). Kan det betydningsfulde bevises? En dårlig lugt er lige så god som en god lugt!.. Det er råddenskaben der lugter. Men når noget rådner, er det på vej til at blive en del af noget nyt. Og det nye der skabes lugter godt. Der er ingen forskel på om noget lugter godt eller dårligt., det er bare en del af livets evindelige runddans. (n.u. s. 120/g.u. s. 76). Kan råddenskab forstås som en del af noget godt? Først bliver man forelsket, så bliver man kærester, så holder forelskelsen op, og så går man fra hinanden igen og sådan går det den ene gang efter den anden, lige indtil I bliver så trætte af gentagelsen at I vælger at lade som om, ham der nu engang er i nærheden, er den eneste ene. At I gider! (n.u. s. 53/g.u. s. 35). Hvorfor bliver mennesket ved med at gide kærligheden? Uden at vide præcis hvad, vidste jeg at det der brændte, var noget der hørte til betydningen. Jeg bestemte mig for ikke at glemme det uanset hvad der skete. Og uanset at det der brændte, ikke var noget der kunne komme på dyngen, eller som jeg på anden vis ville være i stand til at forklare Pierre Anthon. (n.u. s. 132/g.u. s. 84). Hvad vil det sige, at brænde for noget og hvilken forvandling undergår et menneske, der brænder? Er alle mennesker i besiddelse af denne lidenskab? Chimpanser har næsten præcis samme hjerne og DNA som os... Det er overhovedet ikke noget særligt at være menneske...der er seks mia. mennesker på jorden... Det bedste vi kan gøre for verdens fremtid er at dø! (n.u. s.95/g.u. s. 60). Hvis vi opgiver betydningen er der ikke noget tilbage!... Er betydningen ikke vigtigere end alt andet? (n.u. s /g.u. s.85). Er det betydningsfulde vigtigere end alt andet? Har Pierre Anthon ret?

22 Bilag 3c Det fik mig til at føle en ubehagelig snert af mistanke om at Pierre Anthon måske havde fat i noget: at betydningen var relativ og derfor uden betydning. (n.u. s. 152/g.u. s. 96). Er det betydningsfulde relativt, eller er der noget betydningsfuldt som også er eviggyldigt, evigt sandt? Hvis den møgdynge nogensinde har betydet noget, holdt den op med det den dag I tog betaling for den. (n.u. s. 177/g.u. s. 9). Mister det betydningsfulde sin betydning, når der sættes pris på det? Tvivlen tog os en efter en. En to næsten alle... smilene forsvandt og blev afløst af en maske der lignede den de voksne bar. (n.u. s. 160/g.u. s. 99). Man bør tvivle om alt, siger René Descartes. Hvad mener han og har han ret? Vi græd, fordi vi havde mistet noget og fået noget andet. Og fordi det gjorde ondt både at miste og få. Og fordi vi vidste hvad vi havde mistet, men vi endnu ikke kunne sætte ord på hvad det var vi havde fået. (n.u. s. 185/g.u. s. 114). Er det et livsvilkår at man må give for at kunne modtage, ofre for at få? med det skrig syntes alting at falde fra hinanden. Som om dyngen af betydning vitterlig ikke længere havde nogen betydning, og med den mistede også alt andet betydningen. Forår, sommer, efterår, vinter, glæde, sorg, kærlighed, had, fødsel, liv, død. (n.u. s. 172/g.u. s. 105). Hvis et menneske lever uden oplevelse af, at forår, sommer, efterår o.s.v. ikke har betydning hvordan lever et menneske så? når jeg forsigtig...ser ned i den grå aske, får jeg denne underlige fornemmelse i maven. Og selvom jeg ikke kan forklare hvad det er, så ved jeg at der er noget der har betydning.og jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med. (n.u. s. 189/g.u. s. 116). Skal man ikke spøge med dét, der er betydningsfuldt?

23 Gruppepres og massepsykose. Bilag 4 NÅR MENNESKET GÅR AMOK Fra pressen kender vi en lang række eksempler på, at store forsamlinger af mennesker kan gå amok, så hvert enkelt individ i gruppen kommer til at deltage i begivenheder og udføre handlinger, de aldrig ville have gjort, hvis de havde været alene og ved deres fulde fem. Den uorganiserede hooliganismen fra især fodboldverdenen er måske det bedst kendte, men også vold i forbindelse med revolutioner eller uhæmmede plyndringer som reaktion på naturkatastrofer og massevoldtægter kan nævnes. Alle eksempler på, at naturkræfter af en anden slags får frit løb, så den enkelte i en periode er uden for pædagogiske rækkevidde. Tidligere rektor på DPU, Lars-Henrik Schmidt, forsøger i sin bog Om vreden at fange denne problemstilling ind i et af sine berømte socialanalytiske kort, hvor grader af vrede bliver spændt ud mellem poler af ro og besindighed: URO Bliver man ubesindig i et uroligt miljø ender handlingen i et raseriudbrud. Hertil kunne man så uddybende spørge, hvorfor det går sådan. Og her kan den eksperimentelle psykologi give en del af svaret gennem en lille simpel øvelse, som man enten kan afprøve i klassen eller lade eleverne afprøve på parallelklassen. Gennemprøvede forsøg viser, at over 1/3 af menneskeheden er villige til at svare imod deres overbevisning for at være i overensstemmelse med sine gruppefæller for ikke at skulle føle sig udenfor jf. nedenstående øvelse, hvor man beder en gruppe mennesker tage stilling til om længden af stregen til venstre svarer til længden på stregerne A, B eller C til højre. Lavet som gruppeøvelser, hvor hovedparten af deltagerne er instrueret om at svare ensartet forkert, fx B, vil mere en 1/3 af testpersonerne justere deres rigtige førsteopfattelse (C) til det forkerte svar B, når de til sidst skal afgive deres svar. IKKE URO A B C Indignation/harme Olmhed/murren BESINDIGHED UBESINDIGHED Vrede Raseri URO 23

24 Sæt fortællingen i scene. Bilag 5a I enhver fortælling er der nogle afgørende steder, hvor det der sker, har større betydning for forståelsen af romanen end resten. Nedenfor er udvalgt nogle af disse steder i Intet, som eleverne kan arbejde med på forskellige måder, for siden at fremlægge for hinanden i handlingsrækkefølge. Der er i alt 5 oplæg til at arbejde med pointerne i mindre grupper á 3-4 elever. EPISODE 1: UDE KALDER Allerede fra begyndelsen af historien oplever eleverne i 7.A, at de bliver provokeret af deres klassekammerat Pierre Anthon, fordi han uden videre forlader skolen, da han oplever den som meningsløs. Fra sin plads i blommetræet råber Pirre Anthon til sine kammerater, at de spilder tiden, fordi intet betyder noget og alt er ligegyldigt. Pierre Anthon lader døren til klasseværelset stå på klem, da han går, og Agnes oplever, at den åbne dør minder om et grinende gab, der frister hende til at følge efter. Det var som om ude kaldte på dem allesammen, men de turde ikke følge Pierre Anthon. Genlæs kapitel 2 og 3 grundigt. Forestil jer, at Agnes tanker mens hun sidder og betragter den åbne dør. Drøft hvilke tanker, hun mon kan have. Man skal staa inde for sine Tilbøjeligheder, Holdninger og Meninger, Fortrin og Fejl, og ikke lade de Andre vælge for sig og afgøre om Ens Liv skal lykkes eller mislykkes. Man skal blive sit eget Livs ansvarshavende Redaktør. EPISODE 3: DE STORE OFRE I forbindelse med opbygningen af betydningsbunken bliver børnenes ofre stadig voldsommere for til sidst at koste noget af selve kroppen. Logikken er, at man må ofre noget, for at få noget. Først beder Store-Hans Sofie om at aflevere sin uskyld, derefter vil Fromme-Kaj have Smukke-Rosa, der ikke kan tåle at se blod, til at skære hovedet af hunden Askepot og endelig skal Jan-Johan have skåret sin finger af. Genlæs kapitlerne 13, 15 og 16 grundigt. Lav et lille dramastykke, hvor Sofie, Smukke- Rosa og Jan-Johan argumenterer imod at skulle afgive de krævede ofre. Prøv, om I kan hente argumenterne i noget, der er mere betydningsfuldt. Formuler jeres tolkninger som en række tvivlende tanker i kortprosa-form og læs efterfølgende højt for klassen. EPISODE 2: HÆVNENS TIME Da klassen begynder deres indsamling af betydning, virker det umiddelbart ret uskyldigt, hvilket de også hurtigt opdager selv. Derefter begynder det at gøre mere og mere ondt. Genlæs kapitlerne 5, 6, 11 og 12 og registrer, hvordan Dennis, Agnes, Rikke-Ursula og Hans reagerer på det, de skal ofre. Lav herefter en lille dramatisering over, hvordan gruppepres kan få folk til at gøre ting, de ellers aldrig ville have gjort. Hav også et bud på, hvordan man kan undgå noget sådant med i stykket, jf. Søren Kierkegaard: 24

25 Bilag 5b EPISODE 4: ER BLOMMERNE MODNE? Gennem stort set hele historien sidder Pierre Anthon oppe i sit blommetræ og er ikke til at få ned. Det lykkes dog til sidst Agnes at få ham ned. Genlæs kapitel 8 og 23 grundigt. Lav et lille dramastykke, som begynder med, at Agnes forpustet stiller sig ved foden af Pierre Anthons blommetræ. Lav dernæst børnenes ordveksling og giv Agnes dét argument, der får Pierre Anthon ned fra træet. EPISODE 5: ET RELIKVIE AF BETYDNING Da Pierre Anthon kommer ud til det nedlagte savværk, begynder han straks at kritisere betydningsbunken. Derved vinder han i første omgang kampen over sine tidligere kammerater, som ikke kan argumentere ham imod. Men han laver en fejl, nemlig at vende ryggen til dem. Historien slutter med, at børnene fylder en lille tændstikæske med aske fra det nedbrændte savværk og går til begravelsen af Pierre Anthon. Herefter ser de ikke meget til hinanden, men Agnes tager med jævne mellemrum den lille æske frem for at blive mindet om, at der er noget, der har betydning. Læs kapitel 25 og 26 og undersøg, hvad ordet relikvie betyder. Diskutér hvorfor æsken med aske får den betydning for de unge, som den gør. Lav derefter en dramatisering af slutningen på historien, hvor I viser, hvad det er, der er sket med de unge. Hvorfor ses de aldrig mere, efter de er gået ud af skolen? Fra hvad til hvad har de udviklet eller ændret sig og hvorfor? 25

26 En bygning af betydning. Bilag 6 EN BYGNING AF BETYDNING Billedopgave med brugte bøger og acryl/akvarel 1. Diskuter på klassen, hvad de forskellige bygninger i bogen repræsenterer og hvilken betydning forskellige bygninger helt konkret har: eks. domhus, skole, koncertsted, moské m.m. også gentage motivet, eller udvælge andre perspektiver og tegne ovenpå i lag. DET SKAL I BRUGE Brugte bøger, billig dækfarve til lim, pensler, acryl farve eller akvarelfarve, fotos, prints, eventuelt overheadprojector. 2. Lad herefter eleverne overveje, hvilken symbolsk betydning bygninger kan have for dem; et sommerhus kunne symbolisere tryghed og familieglæde, et spillested kunne symbolisere frihed, forelskelse, venskab Eleverne skal nu forsøge at udtrykke sig gennem billedarbejde, ved at udvælge en bygning. De skal bruge sider fra gamle bøger, fordi tilfældige tekststykker og ord i sig selv udtrykker noget betydningsfuldt. I Intet betyder ordene en hel del, da det er gennem ord og rationel argumentation at PA forsøger at vise sine påstande og meninger. Først skal siderne limes sammen gerne asymmetrisk og det valgte bygningsmotiv males ovenpå med pensel og flydende akvarel. Motivet kan findes på nettet, på fotos, i blade mm. og overføres enten ved OHP eller ved fri streg sidstnævnte giver også et spændende resultat. Til de færdige billeder, skal eleverne i en enkelt linje beskrive det betydningsfulde som deres billede repræsenterer. Linjen skal formuleres som et filosofisk spørgsmål, f.eks.: Rummer kirken sandheden? Fremgangsmåde: Siderne fra gamle brugte bøger rives ud, og limes sammen i en asymmetrisk form. Der må gerne være flere sider ovenpå hinanden og man kan også bruge overskrifterne, så nogle ord, står tydeligere end andre. Der må gerne veksles mellem tomme og fuldskrevne sider, da det giver et mere personligt udtryk i kompositionen. Når papirfladen er helt tør, males motivet på. At tegne sit motiv så det ligner, kan være svært. Netprints, fotos mm. bruges som forlæg. Brug evt. overhead og tegn motivet direkte på bogsiderne, der sættes op på væggen. Eleverne kan 26

27 Kopisider til eleverne 27

28 Spørgsmål til romanen Intet. Kopiside 1a GENERELT: Notér efter hvert kapitel, hvad du syntes var mest væsentligt og hvad du undrede dig særligt over. Formulér gerne dine kommentarer som spørgsmål, der kan drøftes i fællesskab i klassen. Inddrag i noteform nedenstående spørgsmål under læsningen. Til de enkelte afsnit i bogen: KAPITEL 1 10 (SENSOMMER/EFTERÅR) Pierre Anthon (PA) flytter op i blommetræet, 7.A og Tæring-miljøet præsenteres. Børnene beslutter sig for at PA skal ned fra blommetræet og begynder med at kaste sten efter ham. PA falder ned fra blommetræet under steningen og er væk et par dage, men vender tilbage med fornyet styrke. Børnene påbegynder betydningsbunken. Agnes gør sig venner med Gerda for at aflure klassekammeratens kæreste eje. Ofrene til bunken bliver her fra voldsommere. Sofie vil overbevise PA om, at der er noget, der betyder noget ved at føre beviser. Kan man bevise, at noget har betydning? Hvorfor vejer de ting, som børnene finder i begyndelsen ikke rigtig noget i bunken ( Ikke noget. Ingenting. Intet og hvornår begynder det at ændre sig? Hvad sker der i børenes forhold til PA, da slangen kommer ind i billedet og hvad sker der med børnene selv? Beskriv, hvad I tænker om gravrøveriet. Hunden Askepot dukker op og overrasker børnene, mens de er ved at grav Emils kiste op. Kort efter slår klokken Find de ord, der beskriver Askepot fra eventyret og sammenstil dem med de ord, I lige har beskrevet gravrøveriet med. Hvilke to verdener mødes her? Hvordan er de miljøer, vi bliver præsenteret for? Prøv at hæfte tre væsentlige ord på PA s personlighed. Undersøg, hvad tæring betyder Hvad ligger der i Agnes udtryk Ude kalder Hvad ligger der i, at at blive til noget, til nogen.. ifølge normen i Tæring? Ifølge jer? Hvad tænker børnene som udgangspunkt om eksperter, psykologer, pædagoger hvorfor? Hvorfor er stening af PA det eneste børnene kan komme på? Med ordene: Hvis I lever, til I bliver 80, vil I have sovet de 30 år væk etc. underkender PA de andre børns måde at leve på; har han ret? Efterfølgende kritiserer PA Agnes drømme om at blive designer; hvorfor mon det gør Agnes så vred? 28

29 Kopiside 1b KAPITEL (EFTERÅR) Børnene oplives af deres vovemod og spændingen ved at holde Askepot skjult. De vægtige ofre fortsætter med Sofies mødom, krucifikset m.m. Hvorfor mon Elise bliver særlig glad for hunden Askepot? Hvordan oplever Agnes og de andre offeret af Store Hans neongule cykel til bunken og hvordan oplever store Hans det selv? Agnes forestiller sig Sofie som en helgen på vej i døden, efter hun har mistet sin mødom hvorfor? Agnes konstaterer i samme åndedræt, at PA er ved at blive tosset og at de snart må have ham ned fra blommetræet: Han måtte have fået al den viden fra aviserne. Jeg ved ikke, hvad det skal gøre godt for, at samle al den viden, som andre har fundet ud af. Det er jo nok til at tage modet fra enhver som endnu ikke er voksen og har opdaget noget for sig selv. Men de voksne elsker at samle på viden, jo mere, desto bedre, og så er det lige meget, om det er andre menneskers viden og noget, man kun kan læse sig til. Joh, Sofie gjorde ret i at bide tænderne sammen. Der var trods alt noget ved noget, også selvom dette noget, var noget, man skulle af med. Overvej Agnes syn på den viden, som PA repræsenterer. Hvorfor har hun har modstand i fht. den og hvorfor stiller hun den overfor dét, som Sofie har været igennem? Tyveriet af krucifikset i kirken fremkalder nogle særlige reaktioner hos børnene og hos Askepot. Hvilke og hvorfor tror I, det er sådan? Askepot ender alligevel med at tisse op ad krucifikset; hvorfor? KAPITEL (VINTER) Askepots hoved ofres og efter rengøring i det ildelugtende savværk ofres også Jan Johans finger. Jan Johan når ikke at bestemme det sidste offer, der skal gøres, men sladrer i stedet til de voksne. Børnene begynder at fortryde deres handlinger, men Sofie hævder, at børnene må lære sig ting selv, når skolen ikke gør det. Agnes afslører hændelserne til den lokale avis og det sætter skub i landsdækkende mediedækning. Børnene føler sig betydningsfulde, men P.A. har stadig ikke meget tilovers for kammeraternes projekt. Børnene selv begynder at tvivle for alvor, men Sofie holder liv i deres tro på, at der er noget der er betydningsfuldt. Hvad er det for en forandring, der er undergået Sofie fra det øjeblik, hun mistede sin uskyld? Hvorfor mener Agnes at det er På tide! På høje tid! I sidste øjeblik!... at de får gjort en ende på det med betydningen? Hvilket billede tegner sig af Jan-Johan i Agnes øjne, da han skal ofre sin finger? Hvad er det nye, som Agnes heri erkender? Hvad ligger der i Anne-Li s ord:..hvis ikke det gjorde ondt ville der jo heller ikke være nogen betydning i det. Børnene bliver via den megen pressedækning til det, der forventes af dem: til noget. De bliver berømte. Hvorfor er der så alligevel ikke rigtig noget ved det? Mange! Flere! Sandheden!... siger Agnes og siger dermed, at de fleste nødvendigvis må være dem, der definerer sandheden. Er det rigtigt? 29

30 Kopiside 1c KAPITEL (FORÅR) PA viser sig at have ret betydningsbunken er ikke betydningsfuld nok. Børnene begynder at miste modet og der er ikke længere noget, der binder dem sammen. De holder op med at tale med hinanden efter PA s død. Agnes er blevet voksen og kikker tilbage på begivenhederne. Hvad sker der med børnene, da kunstværket pludselig har mistet sin betydning? Hvordan oplever Agnes foråret? Hvorfor holder Sofie fast i, som den eneste, at dyngen i savværket har betydning og at betydning ikke er til salg - og hvilke konsekvenser har det for hende? Forår, sommer, efterår, vinter, glæde, sorg, kærlighed, had, fødsel, liv, død. Det kunne alt sammen være det samme. Det samme. Et. Intet siger Agnes. Og med den åbenbaring ender alt i kaoskamp 7.A imellem. Hvorfor? Hvad tror I, der får PA til at følge Agnes ud til savværket? Hvorfor begår PA en fejl ved at vende de andre ryggen? Agnes ræsonnerer, at det giver mening at sparke og slå PA, at det havde betydning også selvom det var alle mod én. Hvorfor? vi græd, fordi vi havde mistet noget og fået noget andet. Og fordi det gjorde ondt både at miste og få. Og fordi vi vidste hvad vi havde mistet, mens vi endnu ikke kunne sætte ord på hvad det var vi havde fået siger Agnes om gråden ved PA s begravelse. Hvad tror I, hun mener med det? Hvorfor er 7.A holdt op med at tale sammen efter de drabelige begivenheder i savværket? 30

31 Hvad er filosofi? Kopiside 2a Ordet filosofi er græsk: filo (kærlighed) sofia (visdom) og betyder kærlighed til visdom. Det vidunderlige og måske lidt irriterende ved filosofi er, at der ikke findes nogle endelige svar. Til gengæld kræver det en stor portion tankevirksomhed, nysgerrighed og mod at forfølge og undersøge undren og tvivl om verden og det liv, vi er sat til at leve. Filosofien findes således inden for humanismen, videnskaben og religionen. Man bør tvivle om alt! Sådan lød ordene fra den franske filosof René Descartes. For at kunne udtrykke sin tvivl, sine ideer og tanker må man have ord og begreber. Med sproget indfanger vi verden og kan udtrykke os ved at beskrive, forklare, argumentere og stille spørgsmål. Filosofien forsøger at forstå verdenen ved kritisk og logisk, at tænke, undres og søge. Man siger, at den klassiske filosofi opstod ca. 500 f. v. t. i Grækenland med Sokrates, Platon og Aristoteles som de helt store tænkere, der kastede sig ud i at tænke på verden, uden først at tænke på Gud. Han kom fra en velhavende familie og var gift med den skrappe Xantippe. Han skrev aldrig et ord ned, men gik rundt på torvepladsen i Athen og filosoferede med alle og enhver, optaget af tankens muligheder. Han havde en smart teknik: Ved at lade som om, han intet vidste og noget som helst, fik han sin samtalepartner ud på dybt vand. Efterfølgende kunne han så redde i land, ved gennem sine spørgsmål at få den, han talte med, til at erkende tingenes rette sammenhæng, som Sokrates dybest set mente, alle havde kendskab til. Sokrates uddybede citatet (er) kend dig selv - med nogle helt nye betragtninger, idet han mente, at man ikke skulle tage noget for givet. Til gengæld skulle man forsøge at nå ind til den inderste kerne, ved kritisk at sætte spørgsmålstegn ved alt - også sig selv! Ved at reflektere over sig selv, fremstod individet mere stærkt og tydeligt, idet det var mennesket, der definerede sig selv og ikke nødvendigvis guderne. Han brugte spørgsmål og svar i sine frie, nysgerrige samtaler og dialoger og forsøgte herigennem at få dem, han talte med, til at huske, hvad de dybest set godt vidste om det sande i tilværelsen. Sokrates blev dømt til døden for at fordærve Athens ungdom gennem sin frie tale! Platon var Sokrates elev og det er bl.a. gennem hans tekster, at eftertiden kender til Sokrates. Sokrates var optaget af, at mennesket var født med de evige ideer. Når mennesket fødes, er det allerede forsynet med viden og erkendelse om verdende skal bare hjælpes frem. Et barn behøves ikke røre ved en stol, for at forstå at det er et objekt som kaldes stol som man kan sidde på. Barnet VED allerede, gennem sin fornuft (rationalitet), at en stol er en stol, fordi sjælen allerede kender til ideèn om stolen. Auguste Rodin: Tænkeren, bronzeudgaven fra Det mest berømte af Sokrates citater lyder således: Kend dig selv. Egentlig var citatet en inskription over Apollo templet i Delfi i Grækenland, og det var en henvisning til oraklet; en sandsigerske, der holdt til inde i templet. Inskriptionen skulle minde menneskene om, at de var dødelige og underlagt gudernes ret til at gribe ind i menneskenes liv, hvis de eksempelvis udviste hovmod (hybris). Skete det, kunne mennesket forvente en hård men retfærdig straf (nemesis) fra guderne! 31

32 Kopiside 2b Det modsatte synspunkt kom hans efterfølger Aristoteles med: Verden skal forstås og erkendes gennem sanserne (empiri). Ved at røre og føle og bruge stolen, forstår barnet gradvist, hvad en stol kan bruges til. Et menneske er, ifølge Aristoteles, ikke født med evige ideer, men er en tom tavle der skal fyldes ud med de erfaringer, mennesket gør sig fra fødsel til død. PLATONS HULELIGNELSE Hulelignelsen er bl.a. et billede på menneskelig erkendelse. Sokrates forestiller sig mennesket som et væsen, der ved sin fødsel er blevet til en fange i en mørk hule, og som godt ved, hvordan der er uden for hulen, men ved sin fødsel har glemt alt om det. Derfor bliver deres forståelse af verden og livet også forkert. Kun hvis man kommer fri af lænkerne og arbejder sig ud af hulen kan man langsomt få sin hukommelse igen og blive en filosof, der forstår tingene rigtigt I en hule sidder menneskene lænket. De kikker ind imod klippens endevæg. Bagved dem der en lav væg og her går vogterne forbi dem med mad, krukker mm. De oplyses af et bål og danner skyggebilleder på endevæggen. De lænkede fanger ser kun skyggebillederne og tror, at det er virkeligheden de ser. De bruger kun deres sanser ikke deres fornuft. På samme måde, som vi mennesker af og til ikke tænker rationelt (fornuftigt) og logisk, men godtroende tror på det, vi ser. De repræsenterer fænomenernes verden. Sokrates forestiller sig, at en af de lænkede slipper fri, ser den logiske forklaring på skyggebillederne, og dernæst fortsætter ud af hulen og op i det fri, for der at se lyset i ideernes verden. Han erfarer altså den egentlige sammenhæng: en hule i en oplyst verden befolket med en lille skare af højtuddannede filosoffer og kloge retfærdige vismænd! Hvis han løb tilbage og fortalte de lænkede fanger sandheden, så ville de nok slå ham ihjel - for hvem ville tro på denne helt nye indsigt? Altså: Platon skelner mellem fænomenernes verden og idéernes verden. Når mennesket fødes, er det allerede forsynet med viden og erkendelse om verden - de evige ideer. Ideernes verden er den oplyste virkelighed udenfor hulen, symboliseret ved solen. Fænomenernes verden er den verden vi kan sanse, den verden der umiddelbart viser sig for os, uden at vi bruger vores fornuft. Den er symboliseret ved fangernes umiddelbare opfattelse og sansning af verden både foran og bag muren. 32

33 4 filosoffer. Kopiside 3a RENE DESCARTES, FRANSK FILOSOF OG FORFATTER ( ) Descartes var en ægte skeptiker, og kaldes for den moderne filosofis fader. Han opstillede en fremgangsmåde med 4 grundregler, når man skulle forstå en problemstilling: 1. Accepter kun de klare og tydelige ideer. 2. Opdel dit problem i så mange små dele som muligt. 3. Sæt orden på dine tanker, så de begynder med det simple og går til det indviklede. 4. Undersøg omhyggeligt, om du har glemt noget! Descartes var optaget af, at vore sanser snyder os og han nåede frem til, at al erkendelse opstår gennem tænkningen. Forestil jer, at I står med en is - den er hård og kold. Lige indtil den smelter i solen, og den nu bare er en flydende masse. Hvis det ikke var for jeres tænkning, ville I ikke begribe, hvad der skete. Det er menneskets evne til at begribe verden gennem sin fornuft, der gør mennesket virkeligt! Descartes er kendt for at have sagt: Jeg tænker, derfor er jeg! og Tvivl om alt. Descartes var altså, ligesom Sokrates og Platon, optaget af fornuft og rationel tænkning. SØREN A. KIERKEGAARD, DANSK FILOSOF OG FORFATTER ( ) Kierkegaard er en af de få danskere, der har opnået international anerkendelse indenfor filosofien. Han levede i København hele sit liv og gik, ligesom Sokrates, rundt i byens gader og talte med folk fra alle lag. Samtalerne blev ofte afsæt til nye tanker og filosofiske skrifter, oftest skrevet under pseudonym. Han beskæftigede sig med det enkelte menneskes eksistens. Han sagde at mennesket skulle stille sig ansigt til ansigt med sig selv; ikke bare følge med masserne og gøre det, andre mener er det rigtige. Først når man tør vælge selv, og selv afgøre, hvad der er rigtigt og forkert; hvad der er moderne og ikke moderne, hvad der er god smag og ikke god smag, træder man i karakter som menneske. I værket Stadier på livets vej præsenterede han en stadielære med 4 hovedstadier og nogle mellemstadier. Spidsborgeren er det gennemsnitlige massemenneske, som slet ikke tænker over livet, men blot lever det, som man nu gør, der hvor han er. Æstetikeren er derimod begyndt at tænke over sit liv. Men han er mest optaget af den umiddelbare nydelse og derfor først og fremmest interesseret i at opleve noget, som kan give ham hurtig tilfredsstillelse. Derefter haster han videre til en ny oplevelse og fordyber sig ikke i tingene. Rene Descartes. Søren A. Kierkegaard. Etikeren er alvorlig og fordyber sig i sit liv. Han er fuldt afklaret og kender til ansvar, engagement og en mere dybfølt glæde ved livet, fordi han tør se sig selv i spejlet. Han har det dog alligevel svært, fordi han hele tiden savner en endelig garanti for, at den måde, han lever på, er den rigtige. 33

34 Kopiside 3b Kommer troen til ham, rykker han til det religiøse stadie, som viser sig i 2 former: religiøsitet A og religiøsitet B: Religiøsitet A går trofast i kirke og er troende, men det er på en udvendig måde og uden helt at kunne overgive sig til troens paradoks; at Gud også er et menneske der både lider, dør og genopstår. Religiøsitet B overgiver sig helt til den utrolige kristne tro og springer gladeligt ud på favne vand i tillid til, at livet vil bære ham gennem alle vanskeligheder. For at kunne komme til det religiøse stadie, må mennesket først foretage dette spring. Springet er vejen til Gud, og Gud er ikke en læresætning eller et regnestykke der kan gå op, men et lidenskabeligt opgør med fornuften, som vil forstå alt. Den autentiske tro er nemlig ubegribelig for vores fornuft og kan ikke forstås med hjernen men kun gennem hjerte og sjæl. Kierkegaard mente, at angst kunne sætte mennesket i stand til at rykke sig og komme tættere på sig selv og sin egen eksistens. På den måde kan den rigtigt religiøse i sin livsførelse godt komme til at ligne spidsborgeren, fordi han også lever somom, han er helt ubekymret. I virkeligheden er han blot båret igennem livet af troen på, at Gud holder hånden under ham. FRIEDRICH NIETZSCHE, TYSK FILOSOF OG FORFATTER ( ) Filosoffen Friedrich Nietzsche er kendt for citatet Gud er død! Men hvad mente han egentlig? Nietzsche mente, at udviklingen indenfor den moderne videnskab samt adskillelsen mellem stat og kirke havde dræbt den kristne Gud, som gennem årtusinder havde givet mening, værdi og håb. Nietzsche pegede på, at skønt Gud var død, levede folk videre, som om intet var hændt. Men når Gud var død, måtte det moderne menneske i gang med at se sig selv i et nyt perspektiv. Mennesket måtte revurdere sine værdier og udfordre livet. Nietzsche var interesseret i at forstå det moderne menneskes livssituation og mente, at det ikke længere ukritisk kunne underkaste sig religion og GUD, men selv måtte tage styring og ansvar for sit liv, mening og tanker, uden at skulle søge tilflugt i tro. Nihilisme kommer af det latinske ord nihil, som betyder intet. Det er et filosofisk standpunkt, som benægter at den menneskelige tilværelse skulle have nogen mening, formål eller værdi. Livet er uden indhold og mål, og derfor uden betydning. Man forbinder Nietzsche med Nihilismen, men Nietzsche var optaget af menneskets eksistens, ligesom Kierkegaard. Nihilismen er en form for eksistentialisme, hvor mennesket lever i et meningsløst univers, hvorfor mennesket selv må (op)finde sin mening med tilværelsen. KIERKEGAARDS STADIELÆRE: Religiøsitet B Religiøsitet A Friedrich Nietzsche. Humoristen Etikeren Ironikeren Æstetikeren Spidsborgeren 34

35 Kopiside 3c KNUD EJLER LØGSTRUP, DANSK TEOLOG OG RELIGIONSFILOSOF ( ) Efter Nietzsches afskaffelse af Gud, var der næsten kun en ting at gøre nemlig at sige Nietzsche imod. Og det gjorde Løgstrup så. Det meste af sit voksne liv var Løgstrup optaget af, om der var noget i tilværelsen, som mennesket ikke selv har indflydelse på. Og noget tyder på, at Løgstrup fandt, hvad han søgte. I forskellige bøger skriver han således om det, han kalder suveræne livsytringer. Suveræne livsytringer betyder, at man som menneske bliver født ind i et liv, som er på en bestemt måde. Når det ifølge Løgstrup hænger sådan sammen, er det bl.a. fordi, vi som mennesker er en del af naturen med vores krop. Vi sanser verden og på den måde får den indflydelse på vores samvær. Vi trækker vejret, lytter, ser og føler, og bliver på den måde en del af en helhed, der hænger sammen. Mennesket er skabt (af Gud) med disse forudsætninger, og det giver i sig selv mening i tilværelsen. Livet er du givet, sagde Løgstrup! En af de ting, Løgstrup skriver om, er sandheden. Om sandheden gælder det, at man ikke skal anstrenge for at sige den. Man husker den uden at tænke over den. Modsat er det med løgnen. Den kommer ikke af sig selv, og man skal hele tiden holde den ved lige, for ikke at glemme, hvordan det var, man løj. En anden ting, Løgstrup taler om, er tillid. Igen mener han at kunne iagttage, at mennesker umiddelbart har tillid til hinanden, når de mødes. Hvis man skulle hænde at bliver snydt, opdager man det og reagerer på det. Ligesom sandheden altså har forrang for løgnen, har tilliden det over mistilliden. Knud Ejler Løgstrup. 35

36 Hvem er hurtigst? Kopiside 4 I skal være tre om denne opgave. Nedenstående er en række filosofiske udsagn eller fakta vedrørende enten Descartes, Nietzsche, Kierkegaard eller Løgstrup. Skriv de 4 filosoffers navne på hver sit stykke papir og sæt det op på væggen i passende afstand. En af jer læser op fra kortene og holder styr på point (et point for hvert rigtigt og hurtigste svar; vær opmærksom på,at der kan være to svarmuligheder) og de to andre udstyres med en fluesmækker eller en sammenrullet avis. Når teksten på et kort er læst op, gælder det om at være hurtigst til at klaske på det rigtige navn. (Nietzsche) (Sokrates/Platon) (Sokrates) (Platon) (Løgstrup) (PlatonIDescartes) (Kierkegaard) (Sokrates) (Descartes) (Løgstrup) (Nietzsche) (Løgstrup) (Kierkegaard) (Løgstrup) (Kierkegaard) Kierkegaard/Løgstrup) (Nietzsche) (Descartes) 36

37 At filosofere. Kopiside 5a Filosofi handler om at undre sig over sammenhænge og betydning, så man forhåbentlig kommer til forståelse af den sag, man undrer sig over eller måske begynder at ane, hvor ufattelig tilværelsen er. Det filosofiske arbejde går ud på, at blive ved at tænke efter, om de svar man finder, nu også holder og er gode nok, eller man skal blive ved med at spørge ind til og undersøge sagen, så man til sidste kommer helt ud af mørket og op i lyset - lige som i Platons hulelignelse. Et af de bedste redskaber til sådanne undersøgelser er opslagsværker; de elektroniske, henviser hele tiden til nye sider af en sag, som man så kan undersøge. På internettet er der f.eks. Den store Danske Encyklopædi og Wikipedia, men også Nudansk Ordbog og synonym-ordbøger er gode at slå op i. Når man begynder at undersøge ord, vil man ofte finde ud af, at man bare bruger løs af sproget uden at kende til betydningen af det. Man bruger ordene så tit, at man ikke længere tænker over dem. Filosoffen Nietzsches provokerende udsagn : Gud er død var også en effektiv måde at få folk til at tænke over Gudsbegrebet. Han mente, at når ingen længere gjorde sig nogle tanker om Gud, var det på tide at diskutere, hvad mennesket egentlig troede på! Selvom det ikke er altid, at navngivere tænker over det, har de fleste navne en betydning. Undersøg betydningen af dit eget navn (brug f.eks. Undersøg betydningen af navnet Agnes Undersøg betydningen af navnet Sofie OPGAVE 2: Begreber er vanskeligere. Slår I begrebet kærlighed op i Nudansk Ordbog bliver begrebet forklaret som en dyb følelse af at holde af nogen eller noget. Måske kan man godt undre sig lidt over, at det at holde af noget også har med kærlighed at gøre. Og man kunne spørge: Er kærlighed også at holde af noget - og hvad betyder overhovedet noget? Så er man i gang med at filosofere. I skal nu finde sammen i grupper på ca. 4. Klip kortene på næste side ud og træk hver især et kort. Tænk og undersøg! Forsøg dernæst på skift at besvare spørgsmålene. Først når en har forsøgt at svare, må de andre byde ind med tilføjelser eller evt. modargumentation. OPGAVE 1: Blandt dem vi kalder oprindelige folk f.eks. indianere og eskimoer, var det almindeligt at give sine børn navne efter, hvad de lignede, eller hvordan man gerne ville have, de skulle blive. Det kunne være Susende pil eller Svævende ørn. Navne havde med andre ord betydning. Navnet Pierre er det franske navn for Peter, som betyder klippe i betydningen: noget der står fast. Anthon betyder den blomstrende men kan også betyde både modig, trofast og prisværdig. I lyset heraf, er det værd at overveje, om forfatteren har haft en tanke med det, da hun gav den sejlivede Pierre Anthon sit navn. 37

38 Kopiside 5b Hvad betyder ordet tomhed? Hvad vil det sige, at noget har betydning? Hvad betyder ordet eksistere? Hvad mente Nietzsche med Gud er død? Hvad vil det sige at noget har værdi? Forklar, hvad Descartes mente med ordene: tvivl om alt? Løgstrup taler om tillid. Hvordan og hvor befinder tilliden sig i Intet? Hvad mente Sokrates med Kend dig selv!? Hvad betyder ordet alt? Hvad har Platon og Descartes til fælles? Hvad betyder ordet noget? Hvad betyder ordet uskyld? Forsøg at forklar ordet intet. Hvordan passer Kierkegaards spidsborger ind Intet? Hvad er en nihilist? Giv et eksempel på, at vore sanser kan snyde os! 38

39 Betydningsbunken. Kopiside 6 Til højre er oplistet de 21 ting, som Pierre Anthons kammerater samler ind og stabler i en bunke i det nedlagte savværk. Klip i mindre grupper de enkelte ofrede ting fra hinanden og diskuter, hvor betydningsfulde de hver især er. Klæb med limstift de ofrede ting op på et stykke papir efter jeres prioritering, så de vigtigste står øverst. Diskutér om børnene på et tidspunkt kammer over med det, de beder hinanden om at aflevere, og sæt en vandret streg det sted på listen, hvor I eventuelt mener, det går galt. Begrund jeres synspunkt. Diskutér jer frem til et eller flere bud på, hvorfor I eventuelt mener, det ender med at kamme over, samt hvad børnene kunne have gjort for at undgå det. En stak Dungeons & Dragons bøger En fiskestang En fodbold Et sæt papegøjeøreringe Et par grønne sandaler En hamster En stjernekikkert Dannebrog En dagbog Et adoptionsbevis Et par krykker En slange i formalin, stjålet fra skolen Et par boksehandsker En afdød lillebrors lig En kammerats hår En muslims kammerats bedetæppe En ny neon gul cykel En piges uskyld Et krucifiks (Jesus på et kors) Drab af en hund Afhugning af en kammerats pegefinger 39

40 Overgange og ny identitet. Kopiside 7a For de fleste mennesker gælder det, at de bliver født som små og dør et godt stykke oppe i årene. Imellem fødsel og død vokser man som regel op som barn i en familie, bliver ung og afslutter som voksen. I voksenlivet stifter mange familie og går dermed fra at være single til at danne par med et andet menneske i længere eller kortere tid. Er et menneske det samme hele vejen gennem livet, eller skifter man identitet undervejs? Svaret er nok ikke entydigt, men inden for religionerne taler man om, at der er fire væsentlige overgange i et de fleste menneskers liv, og at de hver især har afgørende betydning for den enkelte. De fire overgange er: Overgangen fra ufødt til levende Overgangen fra barn til voksen Overgangen fra at være single til par Overgangen fra levende til død Med den første og den sidste overgang giver det måske sig selv, at man er en anden som født end som foster, og at man er en anden som død end som levende. Men hvad med de to midterste overgange. Er man den samme person som barn og voksen, som single og som del af et par, eller får man en ny identitet i forbindelse med de forskellige overgange? og hvordan opfatter andre én? Sammenligner man overgangsritualer i de forskellige religioner rundt om i verden, viser det sig, at de næsten alle sammen forløber efter et bestemt mønster i tre faser: I denne fase foregår selve overgangen, hvor personen overskrider grænsen til det nye og forvandles. I denne fase er personen oftest isoleret fra omverdenen og er særligt udsat og modtagelig for påvirkninger. Når personen er i nogle omgivelser, som er anderledes end de sædvanlige, kan vedkommende aflægge sig sin gamle identitet og få sig en ny gennem et ritual. I en sydamerikansk indianerstamme kan 14- årige drenge blive hængt op med spyd gennem deres brystvorter over et vandhul i junglen, hvori der lever krokodiller. Her skal de hver for sig hænge natten over, og hvis de er i live den følgende morgen, optages de som krigere i stammen. Ritualet svarer på sin vis til konfirmationsritualet, men viser jo langt tydeligere, hvor dramatisk og voldsom en overgang kan være. EPISODE 3: GENOPTAGELSESFASEN Genoptagelsesfasen kaldes også inkorporationsfasen. Inkorporere betyder, at blive gjort til en del af noget større. I denne fase er personen igennem den sårbare liminalfase; er ude på den anden side og har fået ny identitet, nyt liv og kan vende tilbage til sit tidligere fællesskab men altså nu som en ny person og med en anderledes rolle. De unge mænd i eksemplet fra Sydamerika vendte tilbage i rollen som mænd (krigere) i stedet for i rollen som drenge. Hen over natten havde de aflagt deres barneidentitet. EPISODE 1: UDSKILLELSESFASEN Den person, som er genstand for overgangsritualet, skilles ud fra den normale verden f.eks. ved at blive fjernet fra det sted, vedkommende normalt hører til (f.eks. af forældrene). I nogle kulturer, kan den der skal igennem overgangen, opfattes som død. Der kan også vise sig en utilfredshed med den aktuelle situation hos personen selv, der så ønsker at komme væk. EPISODE 2: ISOLATIONSFASEN Isolationsfasen kaldes også liminalfasen. Liminal er latin og betyder grænse eller tærskel. 40

41 Kopiside 7b OPGAVER: Kan romanen Intet læses som en fortælling om overgangen fra en fase i livet til en anden og i givet fald hvilken? Giv også et bud på, på hvilken måde de unge har ændret sig i fase 3. Hvad er der sket med dem, og er det godt eller dårligt? Undersøg om de tre faser i et overgangsritual er til stede i historien og sæt i givet fald navne på de enkelte steder, som passer til de tre faser/episoder i skemaet nedenfor. Udskillelsesfasen Isolationsfasen Genoptagelsesfasen 41

42