Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen
|
|
- Bent Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur i klassen. Jeg vil argumentere for at samarbejdet mellem eleverne er en kilde til at skabe fællesskabet og arbejdsroen. At opbygge en fællesskabskultur i en klasse handler i høj grad om bevidst, professionelt arbejde fra lærerens side. Det er altså ikke noget, der opstår af sig selv. Når jeg beskæftiger mig med ro i klassen er det fordi ro ofte bliver fremhævet som en væsentlig faktor for læring og disciplin. Men hvad er så ro? Det vil jeg komme nærmere ind på i nærværende artikel. Samarbejde og engagement 8.a arbejder med novelleanalyse i dansk. Eleverne arbejder i små grupper med personkarakteristik og perspektivering af den læste novelle. Der er tilsyneladende koncentration over hele linjen. Der tales dæmpet i grupperne, enkelte steder diskuteres der livligt, men uden at de øvrige elever forstyrres, om hovedpersonen kan karakteriseres som naiv eller uintelligent. Enkelte elever ser ud som om de ikke interesserer sig særlig meget for det, deres gruppe snakker om. Da det bliver deres tur til bidrage, bliver de venligt men bestemt gjort opmærksom af deres klassekammerater på, at hvis de ikke bidrager, så kan hele gruppen ikke få afleveret deres arbejde til aftalte tid. Læreren går rundt imellem eleverne og hjælper der, hvor der er behov for det. Hun afbryder ikke diskussionerne, men noterer sig grupper, der har nogle særligt interessante vinkler på arbejdet eller kommentarer, der afslører, at en fælles snak på klassen om det pågældende område
2 I det øjeblik, alle elever i gruppen rækker hånden i vejret på en gang, kommer læreren og spørger til deres udfordring. Mette Stange er uddannet lærer, konsulent og indehaver af MEBO-Consult.dk. Hun studerer i øjeblikket til Master i Læreprocesser. er påkrævet. Eleverne ved øjensynlig, at der er retningslinjer for, hvornår og hvordan de kan få læreren til komme og hjælpe. Der er ingen reaktion fra læreren, hvis en enkelt elev sidder med hånden i vejret, men i det øjeblik, alle elever i gruppen rækker hånden i vejret på en gang, så kommer læreren og spørger til deres udfordring. På væggen hænger der et skilt med teksten (Stange, Mette, 2012): På tavlen har læreren skrevet følgende: Dagens program 1. Arbejde i grupper med novellen se udleverede ark (30 minutter) 2. Grupperne fremlægger hver et punkt 5-8 minutter pr. gruppe (lodtrækning) 3. Fælles snak på klassen (20 minutter) 4. Afslutning Nedenunder står der: Når du skal have hjælp af læreren, gør du følgende: Læs din opgave igen og se, om du selv kan løse den Brug hjælpemidlerne til rådighed, bøger osv. Spørg din sidemand Spørg dit team Hvis ingen kan løse opgaven, rækker I alle hånden op eller Skriv dit navn på tavlen, så kommer jeg, når det er din tur Efter timen kan du: Karakterisere hovedpersonen med dine egne ord og finde centrale steder i teksten, der understøtter det. Nævne mindst to tekster, som vi har læst, som novellen kan perspektiveres til. Under hele modulet er der en koncentreret arbejdsro, som bestemt ikke kan karakteriseres som stilhed, men hvor det er muligt for alle 24 elever at høre, hvad der bliver sagt og selv være i stand til at få et ord indført. Da de 30 minutter er gået, ringer uret på det interaktive whiteboard, og eleverne runder af og vender sig mod læreren, der har sagt: Tak, nu er tiden gået, og I skal gøre jer klar til en lille fremlæggelse. Jeg trækker lod om, hvilke grupper, der skal have hvilket emne. 35
3 Læreren har i 8.a gjort (sig selv og) eleverne klar på, hvad der skal ske i timen og hvor lang tid de enkelte punkter varer. 36 Fem minutter før timen slutter, runder læreren klassediskussionen af og beder eleverne om at kigge på dagens mål og sammen med deres sidemakker sætte ord på hovedpersonen og centrale tekststeder samt nævne de to tekster, som novellen kan perspektiveres til. Hvis de ikke har skrevet noget til de pågældende mål, skal de gøre det og evt. spørge læreren. Timen sluttes lige før klokken ringer. Eleverne har pakket sammen, og læreren har givet informationer om lektier samt næste times indhold. Ansvar for egen læring og ro 8.b arbejder også med novelleanalyse. Klassen arbejder i stilhed, hver elev har et ark med spørgsmål til den læste novelle. De arbejder ikke sammen, og der er flere elever, der næsten ikke har fået skrevet noget på deres ark. Mange arbejder koncentreret og ihærdigt med opgaven. Et par af eleverne kigger ofte på uret, der hænger på væggen og de ser ud som om, de drømmer om, at læreren snart siger: Stop. Læreren sidder ved katederet eller går rundt imellem eleverne, primært for at holde ro. Efter 30 minutter siger læreren, at de skal kigge op mod tavlen, og så går hun i gang med at gennemgå spørgsmålene et for et. Eleverne rækker hånden op, hvis de kan, eller vil, svare på det pågældende spørgsmål. Flere elever markerer slet ikke i løbet af timen. En gruppe elever markerer, hver gang læreren stiller et spørgsmål. Læreren diskuterer elevernes svar med de otte elever, der på skift rækker hånden op. Da der er gået ca. 15 minutter, begynder et par drenge bagerst i klassen at virke urolige, og de snakker stille sammen. Læreren beder dem om at tie stille og følge med. Da modulet er færdigt, ringer klokken og de instrukser, som læreren har vedrørende lektier, drukner i larm fra elever, der er på vej ud for at holde frikvarter. Samme indhold samme resultat? Hvad kan vi bruge de to beskrivelser af to genkendelige klasserum til? Ja, hvis vi er interesserede i at skabe undervisning, hvor elevernes læreprocesser er i fokus, hvor samarbejdet er godt og hvor eleverne drager nytte af hinandens kompetencer, så kan vi i første omgang vende os mod Hilbert Meyers ti bud på den gode undervisning. (Meyer, Hilbert, 2005): 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Meyer beskriver i bogen, hvorledes arbejdet med de ti kendetegn skaber god undervisning og højere læring. Jeg vil her trække et par af punkterne frem. For det første er klar strukturering af undervisningen starten på at skabe en arbejdskultur, hvor eleverne ved, hvad læreren har for med dem. Læreren har i 8.a gjort (sig selv og) eleverne klar på, hvad der skal ske i timen, hvor lang tid de enkelte punkter varer, og hvordan hun har struktureret deres samarbejde. Der er en tydelig markering af overgangene mellem de enkelte punkter på dagsordenen og målene er ligeledes tydelige. Det skaber tryghed
4 Der er en tydelig markering af overgangene mellem de enkelte punkter på dagsordenen og målene er ligeledes tydelige. for eleverne, at de ved, at læreren har kontrollen, og at hun styrer dem samtidig med, at hun giver masser af ægte læretid, som er et af de andre punkter, jeg vil fremhæve på listen. Ægte læretid handler om, at eleverne gives den fornødne tid til at opnå de opsatte mål. I 8.b er der meget tid af modulet, hvor eleverne er overladt til deres egne tanker og selvstændige arbejde. Umiddelbart bagefter spørger læreren udelukkende de elever, der rækker hånden op. Hun sikrer sig altså ikke, at alle elever har forstået, endsige fået sat ord på, det faglige indhold i modulet. Hun lægger et stort ansvar over på eleverne, når hun lader det være op til dem selv, om de vil deltage i undervisningen og altså også, om de vil melde sig helt ud. Den ægte læretid er ikke stor. Fællesskab er centralt Et af de helt centrale ord, når vi taler klasseledelse, ro i timen, øget læring og elevernes medansvar er efter min mening fællesskab. Som lærer i folkeskolen var mit fokus fællesskab i klassen og som konsulent på skoler rundt i landet er mit budskab til lærerne, at fællesskabet er basis for læring. Fællesskabet starter i lærerteamet, hvor klare aftaler og fælles regler skaber tryghed både for elever og for lærere. Hvis vi vil skabe en klassekultur, hvor eleverne har respekt for hinanden, og hvor alle kan samarbejde med alle, hvor læringen er i højsædet og en ikke-konkurrencebetonet kultur hersker, så er vi nødt til at gøre noget meget aktivt som lærer. Jeg er meget optaget af, at fællesskabet bygger på læring. Eleverne skal være helt klar over, at grunden til at de er i skolen, er at de skal lære noget. Grunden til, at læreren er der, er for at hjælpe dem til at lære mere. Det betyder naturligvis ikke, at deres trivsel er underordnet. Men det betyder, at elevernes trivsel hænger sammen med høj læring. At de skal trives samtidig med at de lærer og ikke på bekostning af. Jeg er altid uheldig Måske kender du en kollega, der næsten altid er uheldig at få klasser, hvor det er svært at skabe ro, og hvor eleverne ikke kan samarbejde? Mon det har noget med held at gøre? Kan det gode fællesskab opstå af sig selv? Kan vi gøre noget for at dyrke fællesskabet? Jeg vil starte med det sidste; Vi kan og vi skal gøre rigtig meget for at dyrke fællesskabet. Det er lærerens ansvar, at der er mulighed for alle elever for at føle sig som en del af gruppen med lige præcis de kompetencer, de bringer med ind i fællesskabet. Om man er heldig altid at få de gode klasser har i høj grad noget med det professionelle arbejde, læreren gør i klassen at gøre og nej, jeg tror faktisk ikke, at fællesskabet opstår af sig selv. Samarbejds- og læreprocesser Der er ikke en bestemt metode eller en rigtig måde at nå frem til det gode fællesskab, der handler om læring. Jeg vil gerne bidrage med nogle forslag til, hvordan man kan arbejde målrettet på det. Asko Leppilampi og Pasi Salberg kommer i deres bog Samarbejde om læring (Leppilampi og Sahlberg, 2004) med nogle gode bud på, hvad samarbejde kan gøre for elevernes læring. Bogen er en introduktion til Cooperative Learning(CL). CL er en fælles betegnelse for flere tilgange til øget fokus på elevernes læreprocesser og mindre fokus på læreren som den, der taler mest i en lektion. Vægten er her på, at CL handler om at træne eleverne i at samarbejde. At samarbejde er no- 37
5 Ægte læretid handler om, at eleverne gives den fornødne tid til at opnå de opsatte mål. get, der skal læres, øves og evalueres. Vi kan ikke forvente, at eleverne kommer i skole og mestrer samarbejde. Det ansvar er vi som lærere nødt til at tage på os. CL skaber ligeledes et fælles sprog og interaktion mellem eleverne i læringssituationen, hvilket er en vigtig støtte i læreprocessen. Den frie og åbne interaktion er en forudsætning for god læring og evnen til at samarbejde. Det skal trænes ved hjælp af mundtlige sammenfatninger, diskussioner og redegørelser. Lærere stiller rigtig mange spørgsmål! Vi stiller også mange spørgsmål, som vi faktisk godt kender svaret på, men det er ligesom en del af skolekonceptet, at vi spørger for at få de svar, vi gerne vil have. Vi ved godt, at aktivering af elevernes forforståelse er vigtig, så derfor starter vi ofte et nyt emne med at spørge, hvad eleverne ved om dette eller hint emne. I en gennemsnitsklasse vil der være ca. halvdelen af eleverne, der deltager i denne aktivitet. Resten af klassen rækker ikke hånden op, enten fordi de ikke mener, de har noget at bidrage med, eller fordi de vitterligt ikke ved noget om emnet. Det kan også være, at de glemmer at høre efter, der er jo alligevel andre, der kommer med svaret. En af måderne at få alle elever aktiveret på i en brainstorm er fx ved at de skal arbejde i grupper om at komme på så mange ideer som muligt i fællesskab. Øvelsen herunder bygger på de principper, der ligger til grund for tankerne om CL, nemlig at styrke gruppens samhørighed, åben interaktion og individuel ansvarlighed (Leppilampi og Sahlberg, 2005) Alle deltager 8a skal i tysk og historie arbejde med Tysklands historie efter Læreren har på forhånd lavet 5 store stykker papir med 5 forskellige underoverskrifter, fx Berlin, Den Kolde Krig, Vigtige personer, Årstal, Verden omkring Tyskland. Arkene hænger rundt om i klassen, så der er god plads til at bevæge sig rundt. På tid går grupperne fra overskrift til overskrift, skriver deres input, læser det, de andre grupper har skrevet og føjer det til, som de ved. Nu er alle elever i gang, det er svært ikke at blive grebet af stemningen og samtidig bruger eleverne deres krop, mens de lærer. Øvelsen foregår på tid. Det vil sige, at eleverne hele tiden presses en lille smule, så de ikke når at komme til at kede sig. Graffiti-metoden Efter to minutter ringer uret og grupperne roterer (Stange, Mette, 2012) Øvelsen giver taletid til alle, alle elever har været engagerede undervejs, og hvis læreren samtidig strukturerer den fælles klassesnak bagefter, så der er mulighed for at deltage, så har alle i løbet af timen fået sat ord på fagligt stof. Det at tale med andre om stoffet gør, at det hænger væsentligt bedre fast. (Spitzer, 2002) 38
6 Fællesskabet starter i lærerteamet, hvor klare aftaler og fælles regler skaber tryghed både for elever og for lærere. Lærerens ansvar at danne grupper En væsentlig faktor i skabelsen af det gode fællesskab, er det at kunne samarbejde med alle uden at stille spørgsmålstegn ved det. Det er klart, at det er lærerens opgave og ansvar at sørge for, at alle elever har en eller flere samarbejdspartnere. Man behøver ikke meget fantasi for at forestille sig, hvordan det må være at være den, der aldrig bliver valgt i et gruppearbejde. Eller hvor svært det må være at skulle lære noget og forholde sig fagligt til stoffet, hvis ens tanker kredser om, hvem man skal være sammen med eller om man igen er den, læreren forsøger at få puttet i en gruppe, hvor de andre medlemmer allerede synes, at de er lige præcis dem, de skal være i gruppen. En af grundtankerne i CL er netop, at eleverne aldrig selv skal vælge, hvem de vil samarbejde med. Det er lærerens ansvar. Det kan naturligvis give færre konflikter at lade eleverne selv vælge, men det varer ikke længe, før de indstiller sig på, at det ikke er til diskussion. Min erfaring er, at det ikke kun er de svageste, der synes, at det er trygt og godt, at det er læreren, der bestemmer. Også for de stærke elever, der ofte bliver valgt, er det en lettelse, at de ikke skal vælge til og fra. Nu er der fokus på fagligheden samtidigt med, at eleverne har det godt og øver sig i at blive gode til samarbejde. Det læringsfremmende arbejdsklima Hvis vi vender tilbage til H. Meyers ti punkter for den gode undervisning, så har vi altså nu skabt netop det læringsfremmende arbejdsklima, der skal til for at elevernes læring højnes. Med den tydelige struktur på timen, som læreren i klassen praktiserer ved, at dagsordenen er tilgængelig, målet er kendt og der bliver fulgt op det, så er elevernes læreprocesser i centrum. De arbejder sammen om læringen, der hele tiden er omdrejningspunktet for fællesskabet. Arbejdsklimaet styrkes også ved, at der er fokus på relationerne mellem lærer og elev og eleverne imellem. At reglerne respekteres, som fx at vide, hvordan man får hjælp fra læreren, og at der er fælles ansvar. Læreren har med andre ord lagt så mange trædesten for eleverne, at de må komme tørskoet over på den anden side i hver deres tempo, det er klart. Ro og fællesskab Ro til at arbejde og til at lære er altså ikke lig med stilhed. Ro betyder ikke, at eleverne ikke skal sige noget. En klasse med arbejdsro kan være ret støjende! Eleverne er her aktive og får mulighed for at bidrage til fællesskabets samtaler og får mulighed for at få sat ord på deres egen viden. For at den mulighed skal være til stede for alle elever, skal læreren strukturere undervisningen, så det ikke nødvendigvis er de elever, der råber højest, der får mest taletid. Klare regler, en lærer, der går forrest og viser vejen, masser af taletid til alle elever og et fællesskab, der bygger på gensidig tillid og på faglighed frem for alt det er det, der skal til for at opnå både trivsel og læring. Litteratur Meyer, Hilbert. Hvad er god undervisning, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 Sahlberg og Leppilampi. Samarbejde om læring en introduktion til Cooperative Learning, Akademisk Forlag, 2004 Stange, Mette. Cooperative Learning og klasseledelse, Dafolo,
Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n. i Sko en. Disciplin og opførsel i skolen
Nr. 3 september 2013 15. årgang Te m a : D i s c i p l i n o g o p f ø r s e l i s ko l e n i Sko en Disciplin og opførsel i skolen i Sko en Temaer i 2013 Liv i Skolen 2013 God undervisning i skolen I
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereMette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereLæring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereSådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereBachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440
Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBlågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereVelkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereTid Tema Spørgsmål Beskrivelse Kommentar Del1 Hvorfor! 5min Forventningsafstemning
Dette oplæg er tænkt som inspiration til kursusholdere, der skal hjælpe ledere/kredsledere godt i gang med at bruge ung 1 & 2 materialet. Og derved gøre det nemmere og mere overskueligt for kredsene at
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereLæring gennem dialog og samarbejde
9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE
Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereTilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereHvorfor peger vi i den rigtige retning?
Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereForebyggelsesforløbet
Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereVelkommen til 6. og sidste fælles temadag
Velkommen til 6. og sidste fælles temadag "Observation som kvalitetsudvikling" Hørsholm skolevæsen https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-tilforloeb/hoersholm-kommune Lederforløb
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereTrivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereTermometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereI henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereCase: genreskrivning og responsgivning
Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereForældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle
Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereBordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mere