Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Transkript

1 Om God undervisning

2 Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Bjerg & Staunæs (2014) 2

3 Undervisning og læring Undervisning drejer sig om at fremme elevers læring, hvad enten det, som skal læres er kundskaber, færdigheder, sociale kompetencer eller hvad det nu er. Undervisningens funktion er at inspirere, stimulere, vurdere og vejlede elevernes læring og skabe de bedste rammer for elevernes læring. Undervisning er en systematisk og planlagt bestræbelse. Det er elevernes læring, der er i centrum! Hvis undervisningens intentioner skal realiseres, er forudsætningen, at læreren er i stand til at få eleverne til at gøre noget andet, end de spontant ville have gjort på egen hånd. ( Brodersen ) Praktisk Pædagogik ( 2009) Per Fibæk Laursen og Helle Bjerregaard 3

4 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af autonomi Lærerne er ivrige efter at modtage professionel feedback Evalueringsvejledere har potentialet til at støtte professionel feedback på skoler Væsentlige udfordringer Der er ingen fælles forståelse af, hvad der er god undervisning Ekstern lærervurdering sker kun i et begrænset omfang Lærere har få muligheder for at få feedback og kunne have gavn af mere pædagogisk lederskab OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark Dansk oversættelse af sammenfatning, vurdering og konklusioner i 4

5 PRAKSISTEORI Enhver lærer/pædagog har en praksisteori om undervisning/pædagogisk arbejde - og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis kundskab erfaring værdier Hvis man er i stand til at skabe distance til sine egne erfaringer og forestillinger, er man imidlertid et skridt foran - og dermed ikke længere Fra Handal og Lauvås: På egne vilkår KLIM 2002 udelukkende fanget af egne erfaringer. 5 5

6 Summe med sidemakker Hvad kendetegner god undervisning? 6

7 God undervisning? - den endelige opskrift findes ikke! Klassen: Et socialt fællesskab med forskellige typer regler Lærerens intention om at eleven får en intention om at lære noget (bestemt) FAGLIGT INDHOLD/mål - proces Undervisning LÆRER Kompetencer Erfaringer Værdier Asymmetrisk relation ELEV Kompetencer Erfaringer Værdier ELEV 7

8 Der findes meget viden om, hvad der medvirker til at skabe god undervisning, og hvilke kompetencer læreren derfor har brug for! Og den viden kan i høj grad bruges som overskrifter og til at skabe sprog i diskussion og udvikling af egen og hinandens undervisning 8

9 VÆSENTLIGE LÆRERKOMPETENCER 1. Relationskompetence 2. Faglig/fagdidaktisk kompetence 3. Ledelseskompetence Lærere, der formår at indgå i relationer med elever på en ligeværdig, venlig og god måde har langt bedre indlæringsresultater. Det er der nu evidens for. Interview med professor Sven Erik Nordenbo i Asterisk (juni-juli 08) 9

10 Undersøgelse af elevers læringsudbytte John Hatties forskningsprojekt bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på studier med 83 millioner elever. Betingelser tilknyttet skoleniveau og organisering er blevet tillagt overdreven stor betydning Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes læringsudbytte Lærernes positive støttende feed back til eleverne har stor effekt Hattie, J. (2009): Visible learning 10

11 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) 11

12 1. Klar strukturering af undervisningen Undervisningen er klart struktureret, når der i lige høj grad for lærere og elever er en rød tråd i lektionen Den ydre side: - genkendelse Classroom-management Overholdelse af regler og brug af ritualer Udvikling af hensigtsmæssige rutiner Den indre side: - meningsskabende Metodisk forløb En indre logik mellem de forskellige trin i undervisningen Klar opgaveformulering Informerende introduktion 12

13 Hvorfor læringsmål? Fra selvfølgelige til synlige mål! Forskningen viser, det fremmer elevernes læring alt for mange elever i skolen sidder og gætter på, hvad det er, læreren er i gang med Forskningen viser, at det gør det lettere for lærere at vælge indhold og metoder, og det skaber mulighed for mere åben undervisning Undervisningstiden udnyttes bedre - større fokus på læring Giver mulighed for konstruktiv feedback og evaluering Lettere adgang til at understøtte undervisningen Eleverne har større mulighed for at tage ansvar for egen læring

14 3. Læringsfremmende arbejdsklima Elever lærer bedst i et trygt og omsorgsfuldt klima. Respekt Regelklarhed Ansvar Retfærdighed Omsorg Er nøgleord Indikatorer Læreren behandler eleverne med respekt. Eleverne tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden. Klimaet understøtter, at eleverne tør stille spørgsmål og deltage i undervisningen. 14

15 Karakteristika hos de 6 lærere i en undersøgelse af kompetente klasseledere Et miljø i klassen, hvor fejl og misforståelser hilses velkommen Det er vigtigt, at alle byder ind, og man må gerne gøre det forkert, for der ligger rigtig mange gode informationer i at gøre noget forkert. Læreren som leder

16 3. Læringsfremmende arbejdsklima - Elevernes ønske Humor Faglig seriøsitet Interesse Hvis nu læreren kommer ind og smiler og siger hej!, så kan man se: Okay, det er en sød lærer. Men hvis læreren kommer ind og er helt tom i ansigtet, så får man allerede hovedpine der. (Pige, 7. klasse DCUM 2009) Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor elever i 7. klasse er blevet spurgt, hvordan de oplever relationerne til lærerne på godt og ondt. 16

17 4. Indholdsmæssig klarhed Indholdet i undervisningen forklares tydeligt så der skabes sammenhæng. Forskning viser, at eleverne lærer af, at undervisningens indhold relateres til tidligere lektioners faglige indhold. Indikatorer: Elevernes tidligere erfaringer og hverdagsforestillinger inddrages (Vertikal og horisontal transfer) Klarhed i opgaven Man gør sig umage med at nedfælde arbejdsresultater og fastholder delresultater Der foretages regelmæssige gentagelser og sammendrag. 17

18 Indholdsmæssig klarhed - Involver eleverne Inddragelse af elevernes erfaringer i forhold til det, de skal lære Princippet om den nærmeste udviklingszone Fx: Hvad tænker I på, når jeg siger Hvordan kan man beskrive en. Hvordan vil I forklare. Eleverne taler sammen to og to om det, de har skrevet Opsamling ligheder forskelle Hvad ved vi nu om Hvad vil vi gerne vide mere om?

19 5. Meningsdannende kommunikation Det fremmer elevers læring, når læreren og eleverne sammen kommunikerer om den personlige betydning af elevens læreprocesser og resultater. Indikatorer: Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål, der stimulerer eleverne til: at reflektere over det faglige indhold, Eleverne inddrages løbende i samtaler om egen læring Der arbejdes med feedback til og fra eleverne 19

20 Feed-back har positiv effekt - men hvordan? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence Størst positiv effekt af feedback: personlig og konkret og rettet mod det faglige indhold når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår, hvor de fejler, misforstår, er uengagerede Hattie

21 Mere om feed back jf. John Hattie Feed up: Hvor skal jeg hen? Feed back på opgaven Synlige læringsmål Fokus på elevens forståelser og færdigheder Feed back: Hvor er jeg i læreprocessen? Feed forward: Hvad er næste skridt? Feed back på læreprocessen Feed back på succeskriterierne for målet Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål Feed back på selvreguleringen Øge elevens læringsmuligheder via brug af strategi Fremme selv-feed back giver dybere forståelse Inspireret af Preben Olund Kirkegaard 21

22 Ad 1) Tydelige mål Hvor skal jeg hen? Konkrete faglige mål - et eksempel 4. klasse Det skal du lære om ADJEKTIVER Genkende adjektiver i tekster Vide hvilken funktion, de har Kunne gradbøje dem Kende forskel på neutrale og vurderende adjektiver

23 Ad 2) Tydelige kriterier for god opgaveløsning Hvor er jeg i læreprocessen? Hvad gør en fremlæggelse god? 1. At man taler højt 2. At man forklarer, hvad man vil og i hvilken rækkefølge 3. At man bruger sine illustrationer 4. At man kun læser op, når man citerer 5.? 6. klasse

24 6. Metodemangfoldighed En flerhed af undervisningsformer og metoder fremmer elevers læring. Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når undervisningsformerne og metoderne varieres. 24

25 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) 25

26 De 10 spørgsmål 1. Klar struktur: Hvad skal eleverne lære? hvad skal eleverne lave? 2. Ægte læretid: hvor lang tid brugte vi reelt på det faglige stof? 3. Læringsfremmende arbejdsklima: har jeg skabt mulighed for, at alle tør komme til orde og kan deltage aktivt? 4. Indholdsmæssig klarhed: ved eleverne hvad, og hvorfor de skal lære dette? 5. Meningsdannende kommunikation: hvordan kommer elevernes forforståelser i spil? 6. Metodemangfoldighed: på hvor mange måder kan de arbejde med dette stof? Hvor mange skift er der i min undervisning? 7. Individuelle hensyn: hvordan får jeg alle med? 8. Intelligent træning: hvad skal repeteres? 9. Transparent forventning: hvad er et godt stykke elevarbejde? 10.Stimulerende læremiljø: hvad har jeg og vi gjort for klasselokalet i dag?

27 Sumning m. naboerne Hvordan taler I om God undervisning hos jer? Kunne Meyer s 10 kendetegn kvalificere dette? 27

28 Referencer og forslag til litteratur om God undervisning Hartberg, Dobson og Gran (2012): Feedback I skolen, Dafolo Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas m.fl. (2008): Hvad vi ved om god undervisning. Frederikshavn: Dafolo Laursen, Per Fibæk m.fl. ( 2009) Praktisk Pædagogik, Gyldendal Nielsen, Bodil (2013 ) Læringsmål og læringsmåder, Gyldendal Nordenbo, S. E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag