Pakkeforløb for testikelkræft
|
|
- Clara Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pakkeforløb for testikelkræft 2016
2 Pakkeforløb for testikelkræft Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling, kræftplan III, cancer, testikel, testikelkræft, testis Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 3.1 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger om rapportens indhold henvendelse til: Planlægning, Sundhedsstyrelsen mail: plan@sst.dk PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 1 AF 28
3 Forord De første pakkeforløb på kræftområdet blev lavet på baggrund af en aftale mellem regeringen og regionerne om, at kræftpatienter skulle have forløb uden unødig ventetid med akut handling og klar besked. Pakkeforløbene blev endeligt implementeret i januar Som led i Kræftplan III er alle pakkeforløbene efterfølgende blevet revideret, og der kommet enkelte nye pakkeforløb til. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt er planlagt og booket på forhånd. Pakkeforløbene spænder fra den begrundede mistanke om kræft, over udredning, initial behandling og til efterforløbet. Med revisionen blev pakkeforløbsbeskrivelser udvidet til også at omfatte rehabilitering, palliation, den sygeplejefaglige indsats og håndtering af recidiver, ligesom der er kommet øget fokus på kommunikation og inddragelse af patienten samt de pårørende. I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen en række opfølgningsprogrammer for kræft, hvor de tidligere kontrolforløb efter endt kræftbehandling er nytænkt. De 19 opfølgningsprogrammer kan betragtes som en udvidelse og supplement til pakkeforløbsbeskrivelserne. Begrebet opfølgning dækker over en bred vifte af mulige indsatser, herunder opsporing af recidiv og resttumor, behovsvurdering, rehabilitering og palliation, håndtering af senfølger, støtte til egenomsorg m.v. Et væsentligt hensyn med opfølgningsprogrammerne er at imødekomme patientens behov ud fra en faglig vurdering, og med fokus på psykosociale indsatser og senfølger. Opfølgningsprogrammerne vil være endeligt implementeret i løbet af Ved indførelsen af pakkeforløbene var de helt unikke både i dansk og international sammenhæng, fordi fagprofessionelle, ledende klinikere på kræftområdet, administratorer og ledere i regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen gik sammen om at skabe et veltilrettelagt forløb med patienten i centrum. Siden er pakkeforløbstankegangen blevet udbredt til andre områder, ligesom flere lande har hentet inspiration i de danske erfaringer. Sundhedsstyrelsen overvåger forløbstiderne for patienter i kræftpakkeforløb, og følger løbende op på pakkeforløbsbeskrivelserne, herunder vurderer behovet for eventuel opdatering eller udarbejdelse af supplerende pakkeforløb for kræft. Kræftbehandlingen i Danmark har med pakkeforløbene fået et løft. Pakkeforløbene har vist sig effektive og været med til at skabe hurtigere og veltilrettelagte forløb for en række patienter. Men der er samtidig behov for et løbende ledelsesmæssigt fokus, for at sikre sammenhængende og rettidige forløb for mennesker med kræft og mistanke om kræft, og for at sikre hensigtsmæssig prioritering af ressourcerne på området. Søren Brostrøm Direktør Sundhedsstyrelsen PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 2 AF 28
4 Indhold Arbejdsgruppens sammensætning 5 1 Introduktion til pakkeforløb for testikelkræft Generelt om pakkeforløb Generelt om testikelkræft Landsdækkende kliniske retningslinjer for kræft i testiklen Forløbskoordination Det multidisciplinære team (MDT) og -konference Flowchart 8 2 Indgang til pakkeforløb for testikelkræft Risikogrupper Mistanke Filterfunktion Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Henvisning til pakkeforløb Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke Kommunikation og inddragelse Ansvarlig for henvisning Registrering Forløbstid 11 3 Udredning og initial behandling af testikelkræft Undersøgelsesforløbet Sygdomsspecifikke indsatser ved rehabilitering, palliation, understøttende behandling og sygepleje Kommunikation og inddragelse Beslutning Ansvarlig Registrering Forløbstid 16 4 Fortsat initial behandling af testikelkræft Hovedgrupper af behandlingsforløb Medicinsk behandling og stråleterapi De hyppigst opståede komplikationer Sygdomsspecifikke indsatser ved rehabilitering, palliation, understøttende behandling og sygepleje Kommunikation og inddragelse 20 PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 3 AF 28
5 4.5 Beslutning Ansvarlig Registrering Forløbstid 21 5 Oversigt over kræft i testiklen 22 6 Forløbstider 25 7 Registrering Pakkeforløb start Udredning start Beslutning vedrørende initial behandling Behandling start Pakkeforløb slut 27 PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 4 AF 28
6 Arbejdsgruppens sammensætning Repræsentant Professor Michael Borre Ledende overlæge Jesper Rye Andersen Ledende Overlæge Claus Dahl Ledende Overlæge Ulla Geertsen Overlæge, dr.med. Lars Lund Overlæge Knud Fabrin Praktiserende læge, dr.med. Flemming Bro Afd. Sygeplejerske Kent Kinge Jensen Overlæge Gratien Andersen Overlæge Birgitte Grønkær Toft Overlæge Gedske Daugaard Kontaktdetaljer Formand for arbejdsgruppen Udpeget af DAPROCA Urologisk afdeling K, Aarhus Universitetshospital, Skejby Udpeget af Region Hovedstaden Urologisk afd. Herlev Hosp. Udpeget af Region Sjælland Urologisk afd. Roskilde Sygehus Udpeget af Region Syddanmark Urologisk afd. - OUH Udpeget af Region Midtjylland Urologisk afd. Regionshosp. Viborg Udpeget af Region Nordjylland Urologisk afd. Aalborg Sygehus Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin + DAPROCA Forskningsenheden i Århus Udpeget af Dansk Sygepleje Selskab Urinvejskirurgisk afd. - OUH Udpeget af Dansk Radiologisk Selskab Billeddiagnostisk afdeling. Århus Universitetshospital, Skejby Udpeget af Dansk Patologiselskab Patologiafd. afsnit RH Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi + DATECA Rigshospitalet Overlæge Mette Holm Overlæge Peter Sommer Udpeget af Dansk Tetis Cancergruppe (DATECA) Urologisk afdeling, Rigshospitalet Udpeget af DAPECA Overlæge Henrik Jakobsen Overlæge Morten Høyer Ledende Overlæge Birgit M. Nürnberg Overlæge Annika Loft Jakobsen Udpeget af DAPROCA Urologisk Afdeling, Herlev Hospital Udpeget af DAPROCA >>Institution/firma<< Udpeget af DAPROCA Patologi Afdeling, Roskilde Udpeget af DAPROCA PET & Cyklotron Unit 3982, Rigshospitalet PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 5 AF 28
7 1 Introduktion til pakkeforløb for testikelkræft 1.1 Generelt om pakkeforløb Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at patienter skal opleve et veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Et pakkeforløb er et standardpatientforløb, som beskriver organisation og sundhedsfagligt indhold, kommunikation med patient og pårørende, samt angiver entydig ansvarsplacering og forløbstider. Hvis du vil vide mere om baggrunden og opbygning af pakkeforløb findes der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside en læsevejledning Efterforløbet for kræftpatienter efter den initiale behandling er beskrevet i opfølgningsprogrammet. Det tidligere kapitel vedr. efterforløbet i pakkeforløbene er slettet, da opfølgningsprogrammet erstatter dette kapitel. Det sygdomsspecifikke opfølgningsprogram er udgivet som en selvstændig publikation, men er en del af det respektive pakkeforløb. 1.2 Generelt om testikelkræft Det aktuelle pakkeforløb omfatter alle mænd med begrundet mistanke om kræft i testiklen. De fleste patienter vil primært blive set af almen praksis. Kræft i testiklen er den hyppigste ondartede sygdom hos mænd i aldersgruppen fra 15 til 35 år. Der er aktuelt 300 nye tilfælde om året i Danmark, svarende til en incidens på ca. 10 per mænd. Incidensen er næsten tredoblet i de sidste 50 år. Danmark har en af de højeste incidensrater af testikelkræft i verden. Årsagen til dette er ukendt. Antallet af mænd, der årligt skal undersøges pga. begrundet mistanke om kræft i testiklen, skønnes at være ca. det dobbelte. Der vil i det danske behandlingssystem være mellem 1500 og 1800 patienter i behandling eller kontrol under denne diagnose. Tumorer i testiklen udgår i 95 pct. af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor kønskirtlerne specielt svarende til midtliniestrukturer som retroperitoneum, mediastinum eller corpus pineale. Behandling af ekstragonadale tumorer følger samme retningslinjer som behandlingen af kræft i testiklen. Mere end 90 pct. af patienterne med germinalcelletumorer bliver kureret for deres sygdom. Behandlingen har ændret sig betydeligt indenfor de sidste 20 år. Væsentligst på baggrund af muligheden for anvendelse af cisplatin-holdig kombinationskemoterapi. I de europæiske lande er mortaliteten for avancerede stadier således faldet fra 81 pct. i slutningen af 1970 erne til 7 pct. i slutningen af 1990 erne. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 6 AF 28
8 1.3 Landsdækkende kliniske retningslinjer for kræft i testiklen Pakkeforløbene er baseret på de landsdækkende kliniske retningslinjer, og er udarbejdet i et multidisciplinært udvalg under Dansk Urologisk Cancergruppe (DUCG). Der foreligger landsdækkende kliniske retningslinjer for udredning, behandling og kontrol af kræft i testiklen, som løbende opdateres. ( 1.4 Forløbskoordination Forløbskoordinationsfunktionen sørger for effektive overgange mellem urologisk og onkologisk afdeling. For at vurdere hvilken behandling patienten skal tilbydes, skal der som minimum foreligge svar på CT scanning af abdomen, røntgen af thorax og tumormarkører i henvisningen fra urologisk afdeling. Forløbskoordinationsfunktionen involveres ligeledes ved evt. operation for resttumor. 1.5 Det multidisciplinære team (MDT) og -konference Det multidisciplinære team, som tager beslutninger om udrednings- og behandlingstilbud, består af urolog, onkolog, patolog og radiolog. Andre specialister kan involveres efter behov. Et medlem kan træffe beslutninger på teamets vegne i konkrete sammenhænge, såfremt der er enighed derom. Urologisk afdeling indgår som patientens stamafdeling i udredningsforløbet samt i det operative behandlingsforløb. Der vil i udredningsforløbet blive udført opgaver af såvel billeddiagnostisk afdeling som patologisk afdeling. Relevante specialer, som for eksempel plastikkirurgi, inddrages ved behov ved MDT-konferencer. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 7 AF 28
9 1.6 Flowchart Indgang til pakkeforløb Almen praksis Nærmere udredning ved en urologisk afdeling: Forhøjet HCG Forhøjet AFP Anden sygehusafdeling Pakkeforløb starter Urologisk afdeling: Klinisk undersøgelse UL-testikel Måling af tumormarkører Udredning Initial behandling 75% Sæddeponering Operation Biopsi MDT-konference 25% Onkologisk afdeling: Kemoterapi CT-scanning MDT-konference Ansvarlig sygehusafdeling Behovsvurdering Individuel opfølgningsplan 15-30% CT-scanning af abdomen Røntgen af thorax Måling af tumormarkører Evt. CT-scanning af thorax Operation resttumor 20-35% Specifik rehabilitering, specifik palliation, specifik sygepleje og understøttende behandling Opfølgning Opfølgning på relevant sygehusafdeling, i kommune eller i almen praksis Relevante indsatser fx Opsporing af resttumor og recidiv Rehabilitering, palliation Psykosocial støtte, støtte til egenomsorg PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 8 AF 28
10 2 Indgang til pakkeforløb for testikelkræft 2.1 Risikogrupper Årsagen til germinalcelletumorer er ukendt. Formodentlig udvikles alle tilfælde af kræft i testiklen fra præ-maligne forandringer i form af carcinoma in situ (CIS). De første anlæg til CIS er formentlig betinget af både genetisk disponering af fosteret (fx mosaicisme af kønskromosomer eller tilstedeværelse af prædisponerende risiko-alleler i KITLG-genet) og udefra kommende påvirkninger af den gravide kvinde, som kan hæmme den tidlige udvikling af testikler og differentiering af gonocytter. Blandt mistænkte eksterne faktorer kan nævnes hormonforstyrrende stoffer, specielt sådanne med anti-androgen effekt. Flere videnskabelige arbejder støtter denne hypotese. Risikofaktorer for udvikling af kræft i testiklen er: Kontralateral testikelkræft Manglende descensus/kryptorkisme, hvor testiklerne ikke er faldet på plads i pungen. Mænd født med kryptorkisme har en 4-5 gange øget risiko for kræft i testiklen i forhold til individer med testiklerne i pungen og formodentlig en endnu større risiko ved bilateral kryptorkisme Kræft i testiklen hos førstegradsslægtninge Dårlig sædkvalitet HIV-infektion En mulig sammenhæng mellem kræft i testiklen og nedsat sædkvalitet er foreslået, idet man hos 25 pct. af patienter med unilateral kræft i testiklen finder svære abnormiteter i den histologisk bedømte spermatogenese i den kontralaterale testikelbiopsi. Sammenhængen mellem infertilitet og kræft i testiklen understøttes af større studier fra den danske population. 2.2 Mistanke Fortsat forstørret testikel efter antibiotikabehandling for mistænkt epididymit/orchit ved revurdering efter 3 uger skal medfører henvisning af patienten til vurdering på urologisk afdeling med regionsfunktion. Hvis HCG er forhøjet, bør patienten henvises til nærmere udredning på urologisk afdeling Hvis AFP er forhøjet, bør patienten henvises til nærmere udredning på urologisk afdeling Filterfunktion Forhøjet HCG eller AFP kontrolleres og udredes på urologisk afdeling. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 9 AF 28
11 2.3 Begrundet mistanke kriterier for henvisning til pakkeforløb Begrundet mistanke opstår ved: Diffus forstørrelse af testiklen uden infektionsmistanke eller andre forklaringer En knudret tumor i testiklen Nyopstået gynækomasti hos yngre mænd (HCG-producerende tumor). Forhøjet alfa-fetoprotein i blodet, som ikke kan forklares ved leversygdom. 2.4 Henvisning til pakkeforløb Almen praksis får telefonisk opgivet sted og tid for undersøgelsen på urologisk afdeling, og inden patienten forlader almen praksis, har han fået oplyst tidspunkt for vurdering i urologisk ambulatorium. Almen praksis sender derefter en elektronisk henvisning til den urologiske afdeling. Henvisningen bør indeholde oplysninger om: Symptomerne og deres varighed Mistanke om metastaser, for eksempel hoste eller smerter i ryg Eventuel komorbiditet Telefonnummer på patienten 2.5 Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke Almen praksis eller? urologisk afdeling henviser til pakkeforløb på urologisk afdeling med højtspecialiseret funktion. 2.6 Kommunikation og inddragelse I almen praksis afholdes en samtale med patienten om: At han henvises med henblik på undersøgelse for kræft i testiklen Hvor og hvornår undersøgelse vil ske At næste trin i undersøgelsen er en klinisk vurdering samt formentlig ultralydsscanning af testiklerne 2.7 Ansvarlig for henvisning Almen praksis eller? urologisk afdeling er ansvarlige for, at patienter, der skal udredes for kræft i testiklen, bliver informeret og henvist efter de aftalte retningslinjer. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 10 AF 28
12 2.8 Registrering AFB18A Kræft i testikel: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for kræft i testikel skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for kræft i testikel modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. 2.9 Forløbstid Forløbstiden er 6 kalenderdage. Patienten henvises med begrundet mistanke om kræft i testiklen umiddelbart til urologisk afdeling. Derefter må der gå 6 kalenderdage, som bruges til at håndtere henvisningspapirerne, booke relevante undersøgelser og samtaler. Patienten skal påbegynde udredning i pakkeforløb senest på 7. kalenderdag på urologisk afdeling. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 11 AF 28
13 3 Udredning og initial behandling af testikelkræft 3.1 Undersøgelsesforløbet Udredningsfasen har til formål at sikre diagnosen og kortlægge sygdommens udbredelse, så der kan tages kvalificeret stilling til behandling. Operation med fjernelse af testiklen er en del af udredningsfasen og beskrives derfor her. Udredning og operation varetages af urologisk afdeling Hos patienter mistænkt for kræft i testiklen foretages en klinisk undersøgelse eventuelt suppleret med ultralydsscanning af scrotum, måling af tumormarkører i serum (alfa-fetoprotein (AFP), human choriongonadotropin- (HCG) og lactatdehydrogenase (LDH)). Hvis diagnosen afkræftes, afsluttes patientens forløb. Hvis mistanken om kræft i testiklen opretholdes, aftales tid til kirurgisk eksploration med frysemikroskopi eller orkiektomi, forudgået af sæddeponering, såfremt patienten ønsker dette. Patienter (3-5 pct) med dårlig prognose, vurderet ved stærkt forhøjede tumormarkører og/eller tegn på metastaser uden for lymfeglandler eller lunger, henvises afhængig af symptomer, direkte og uden forsinkelse til en højt specialiseret funktion, der varetager den onkologiske behandling af testikelkræft, til fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling. Diagnose/behandling og postoperative stadieinddeling omfatter: Orkiektomi og biopsi fra kontralateral testikel med henblik på eventuel CIS i den kontralaterale testiklen. Patoanatomisk diagnose afklares efterfølgende Henvisning til CT-scanning af abdomen og pelvis samt røntgen (eventuelt CT) af thorax Måling af tumormarkører. Ved forhøjede tumormarkører måles disse ugentligt postoperativt til eventuel normalisering Orkiektomi (fjernelse af testiklen) Patienter mistænkt for kræft i testiklen får foretaget orkiektomi med inguinal adgang. I Danmark tages hos alle patienter kontralateral biopsi med henblik på påvisning af CIS i samme seance som orkiektomien. Hos patienter med dårlig prognose må orkiektomi dog ikke udskyde start på kemoterapi. Orkiektomi kan foretages efter kemoterapiens afslutning. Patoanatomisk diagnose Germinalcelletumorer opdeles efter histologien i seminomer og non-seminomer. De rene seminomer udgør ca. halvdelen af alle testikulære germinalcelletumorer. De fleste nonseminomatøse tumorer er blandingstumorer med indhold af flere forskellige celletyper, hvoraf seminom kan være en af komponenterne. Hvis der findes både seminom og non-seminom i samme tumor behandles den pågældende patient som havende et non-seminom, idet denne tumorform er den mest aggressive. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 12 AF 28
14 Stadieindeling Som led i den postoperative stadieinddeling foretages CT-scanning af abdomen og pelvis, røntgen af thorax eller eventuelt CT-scanning og måling af tumormarkørerne AFP, HCG og LDH. Ved stadium I-sygdom er kræften lokaliseret til en eller begge testikler, og der er normale niveauer af tumormarkørerne. Tyve til 30 pct. af patienterne vil få recidiv i kontrolforløbet, mens pct. af patienterne vil være helbredt ved orkiektomien. Patienter med metastastatisk sygdom kategoriseres baseret på histologi, metastaselokalisation og markører i en god prognostisk gruppe (5-årsoverlevelse ca. 90 pct.), en intermediær prognostisk gruppe (5-årsoverlevelse ca. 75 pct.) og en dårlig prognostisk gruppe (5 års overlevelse ca. 50 pct.). 3.2 Sygdomsspecifikke indsatser ved rehabilitering, palliation, understøttende behandling og sygepleje Indsatserne omfatter bl.a.: At der sikres prøvetagning af tumormarkører og deponering af sæd. At der afholdes samtale med patienten om udrednings- og behandlingsforløbet, herunder vejledning i observation og hygiejne i forbindelse med forbinding af operationscikatrice. At hjælpe patienten i forhold til at anvende relevante redskaber til at kunne klare sin situation med en forandret og usikker opfattelse af kønsidentitet, seksualitet og kropsopfattelse. 3.3 Kommunikation og inddragelse Ved fortsat mistanke om kræft i testiklen afholdes en samtale mellem den udredende afdeling og patienten om: 1. At der fortsat er begrundet mistanke om kræft i testiklen 2. At der bør foretages operation herfor, ved hvilken testiklen fjernes 3. Hvor og hvornår operationen vil ske 4. Mulige komplikationer ved indgrebet 5. At der inden orkiektomi skal foretages måling af tumormarkører i blodet 6. At der inden orkiektomi tilbydes sæddeponering Herudover drøfter den udredende afdeling følgende med patienten: 1. Fund ved operationen 2. Hvor og hvornår henvisning til onkologisk afdeling vil ske PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 13 AF 28
15 3. At endelig stadieinddeling, eventuel viderebehandling og opfølgende kontrol vil foregå på onkologisk afdeling 4. Henvisning til supplerende CT-scanning af abdomen og pelvis samt røntgen af thorax 5. Måling af tumormarkører 6. Hvem der skal foretage suturfjernelse (urologisk afdeling eller almen praksis) Der indhentes informeret samtykke fra patienten. 3.4 Beslutning Urologen beslutter, hvilken operation der skal tilbydes, eller om der bør ske en drøftelse ved MDT-konference. Teamet træffer beslutning om efterfølgende behandlingstilbud i form af monitorering, kemoterapi eller bestråling. Der tages beslutning om måling af tumormarkører i blodet, hvis disse var forhøjet inden operation, samt henvisning til CT-scanning af abdomen og pelvis samt røntgen af thorax. 3.5 Ansvarlig Urologisk afdeling er ansvarlig for, at patienten, der skal opereres for kræft i testiklen, medgives tid til dette, og at han efterfølgende bliver opereret. Urologisk afdeling er ansvarlig for, at patienter viderehenvises til onkologisk afdeling. 3.6 Registrering AFB18B Kræft i testikel: udredning start, første fremmøde Registreres ved patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for kræftområdet. Første fremmøde kan omfatte: besøg på paraklinisk afdeling i henvisningsperioden, som assistance til stamafdeling besøg / indlæggelse på stamafdeling besøg på paraklinisk afdeling efter henvisning til pakkeforløb med start på paraklinisk afdeling Paraklinisk afdeling defineres som radiologiske, fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger. Hvis stamafdelingen har modtaget henvisning til pakkeforløb og bestiller undersøgelse i henvisningsperioden, vil første fremmøde til udredning start svare til dato for pågældende undersøgelse i paraklinisk afdeling. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 14 AF 28
16 Det er stamafdelingens ansvar, at der indberettes til Landspatientregisteret. Hvis den assisterende afdeling ikke har systemmæssig mulighed for at registrere start af udredning, skal stamafdelingen således foretage indberetningen. Ved henvisning fra almen praktiserende læge og speciallæge direkte til paraklinisk afdeling til udredning i pakkeforløb for organspecifik kræfttype skal paraklinisk afdeling, som værende stamafdeling, registrere første fremmøde. Når udredningen er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial behandling, registreres en af følgende koder: AFB18C1 Kræft i testikel: beslutning: tilbud om initial behandling AFB18C1A Kræft i testikel: beslutning: tilbud om initial behandling i udlandet AFB18C2 AFB18C2A Kræft i testikel: beslutning: initial behandling ikke relevant Kræft i testikel: beslutning: initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling Klinisk beslutning vedrørende initial behandling vil for de fleste forløb ske ved den multidisciplinære konference. Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om initial behandling uden multidisciplinær konference. Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB18F1 Kræft i testikel: initial behandling start, kirurgisk AFB18F2 Kræft i testikel: initial behandling start, medicinsk AFB18F3 Kræft i testikel: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag efter udredningen er afsluttet. Dette indebærer, at behandling i form af fjernelse af testikel i forbindelse med udredning skal registreres som en del af udredningen jævnfør registreringsvejledningen for kræft i testikel. Hvis patienten er radikalt initialt behandlet under udredning, skal afdelingen derfor registrere ved afslutning af udredning AFB18C2 Kræft i testikel: beslutning: initial behandling ikke relevant PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 15 AF 28
17 Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for kræft i testikel. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB18X1 Kræft i testikel: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB18X2 Kræft i testikel: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. 3.7 Forløbstid Forløbstiden er 11 kalenderdage til fjernelse af testiklen. Tiden består af: Journaloptagelse og klinisk undersøgelse eventuelt suppleret med ultralyd af testikler, vurdering og eventuel stabilisering af komorbiditet, EKG, blodprøver, sæddeponering og radiologiske undersøgelser Fjernelse af testiklen og biopsi fra modsidige testikel PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 16 AF 28
18 4 Fortsat initial behandling af testikelkræft 4.1 Hovedgrupper af behandlingsforløb Operation med fjernelse af testiklen er en del af udredningsfasen og er derfor beskrevet i kapitel 5. Alle patienter efterbehandles i onkologisk regi. Afhængigt af tumors histologiske type og stadie kan der være tale om monitorering, kemoterapi eller bestråling. Patienter, der har stadium I-sygdom, ses første gang ambulant. Patienter med mistanke om dissemineret sygdom kan visiteres umiddelbart til indlæggelse, men kan for den gode prognostiske gruppe også ses første gang ambulant Medicinsk behandling og stråleterapi Patienter med metastastisk sygdom Patienter med dissemineret sygdom deles i tre prognostiske grupper (god, intermediær og dårlig) afhængig af histologi, tumormarkører og disseminering. For patienter i den gode prognostiske gruppe er standardbehandlingen tre serier kemoterapi med cisplatin, etoposid og bleomycin (PEB). Hver serie gives med tre ugers mellemrum. Enkelte patienter med dissemineret seminom kan i stedet tilbydes stråleterapi. For den intermediære og dårlige prognostiske gruppe er standardbehandlingen fire serier PEB. Disse to sidstnævnte grupper bør tilbydes indgang i eksperimentelle protokoller, når sådanne foreligger med henblik på yderligere forbedring af behandlingsresultaterne. Sekundær kirurgi Ved afslutning af kemoterapi foretages CT-scanning af alle patienter for at identificere eventuel resttumor. Hos patienter med seminom og resttumor (15-30 per år) suppleres med PET-CTscanning tidligst seks uger efter afsluttet kemoterapi, og patienter med metabolisk aktivitet i deres resttumor henvises med henblik på operation til det relevante kirurgiske speciale afhængigt af resttumors lokalisation. Alle patienter med non-seminom og en resttumor større end en cm eller cystiske resttumorer under en cm henvises til sekundær kirurgi. Patienter med resttumor både i thorax og abdomen opereres sædvanligvis først i retroperitoneum og efterfølgende i lungerne. Behandlingen foregår på afdelinger med højt specialiseret funktion. En resttumor bør fjernes operativt 4-6 uger efter afsluttet kemoterapi. Femten til 30 pct. af patientgruppen opereres for resttumor. CIS Hvis biopsien fra den kontralaterale testikel viser CIS, er der mulighed for behandling med orkiektomi eller stråleterapi. Begge sikrer radikal behandling af CIS, men medfører, at patienten bliver steril. Såfremt patienten ønsker at få børn og er fertil, kan observation og kontrol med regelmæssige UL-scanninger vælges i en periode, inden radikal behandling foretages, idet tiden til udvikling af invasiv tumor kan være lang. Eventuel kemoterapi på grund af modsidig kræft i testiklen sikrer ikke mod videreudvikling af CIS til invasiv kræft. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 17 AF 28
19 4.2 De hyppigst opståede komplikationer Komplikationer til operation: Infektion behandles med antibiotika, hvis dette findes indiceret Blodansamling lades sædvanligvis urørt Bivirkninger ved kemoterapi: Akutte: Cisplatin: Kvalme og opkastning i forbindelse med behandlingen, nefrotoksicitet, neurotoksicitet, ototoksicitet, hæmatologisk påvirkning specielt trombocytopeni og elektrolytforstyrrelser (inklusiv hypomagnesiæmi) Etoposid: Knoglemarvssuppression, leukopeni med laveste værdi omkring dag 14 16, trombocytopeni, alopeci, hovedpine og feber, hypotension ved hurtig indgift. Bronchospasmer har været observeret. Disse responderer godt på antihistamin behandling. Kvalme og opkastning er mindre udtalt Bleomycin: Pneumonit og lungefibrose. Ved røntgenologiske eller kliniske tegn på en af disse tilstande seponeres bleomycin. Langtidsfølger: Lungetoksicitet: Pulmonale komplikationer opstår hos 5-10 pct. af patienterne, hvoraf 1-2 pct. har et fatalt forløb. Lungetoksiciteten er relateret til den kumulative dosis af bleomycin, og bivirkninger ses sjældent ved doser under IE bleomycin. Fald i lungefunktionen er delvis reversibel både hos både rygere og ikke-rygere. Høj po 2 i indåndingsluften for eksempel i forbindelse med operation kan potensere bleomycin toksicitet, og det anbefales derfor, at ilttilskud i forbindelse med operation holdes på lavest mulige niveau i årene efter behandling. Lungefunktionen kontrolleres jævnligt i opfølgningsforløbet Nyretoksicitet: Ved behandling med cisplatin i konventionelle doser (20 mg/m 2 i 5 dage) ses sædvanligvis et fald på omkring 15 pct. i den glomerulære filtrationshastighed. Dette fald er irreversibelt hos en del patienter, og behandling med andre nefrotoksiske stoffer bør derfor om muligt undgås. En øget risiko for hypertension er blevet observeret hos patienter, der er blevet behandlet med platin/vinblastin/bleomycin. Det er uklart, om dette også vil gælde for etoposid, eller om fundet er relateret til den nedsatte nyrefunktion. Reabsorptionen af magnesium i nyretubuli påvirkes i forbindelse med cisplatinbehandling, og patienterne vil have tendens til hypomagnesæmi. Et enkelt studie har vist, at patienterne har persisterende hypomagnesæmi, men andre studier har ikke kunnet genfinde dette. Nyrefunktionen kontrolleres jævnligt i opfølgningsforløbet PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 18 AF 28
20 Neurotoksicitet: En sensorisk neuropati observeres hos de fleste patienter. Elektrofysiologiske forandringer forholder sig uændrede i mange år efter behandling, mens de kliniske symptomer hos de fleste patienter er delvist reversible. Virkning af cisplatin på det autonome nervesystem menes at være involveret i patogenesen til Raynauds fænomen. Et højfrekvent høretab kan ses hos cisplatinbehandlede patienter, og dette høretab er irreversibelt. Årsagen er formodentlig en direkte toksisk effekt på det cortiske organ, men formodentlig sker der også en skade på de centrale hørebaner, som går fra det indre øre til centre beliggende højere i hjernen Fertilitet: Patienter med germinalcelletumorer har som gruppe nedsat fertilitet. Flere studier har vist, at platin/vinblastin/bleomycin giver en signifikant nedsættelse af sædcelleproduktionen, som kan være af års varighed. Enkelte patienter vil dog have normospermi mindre end 1-2 år efter behandling. Fertiliteten efter behandling med platin/vp-16/bleomycin er ikke velbeskrevet. Det må dog formodes, at en stor del af de patienter, der var fertile inden behandling, også vil blive fertile igen efter behandling. Der er intet, der tyder på en øget risiko for medfødte misdannelser eller sygdom hos børn af fædre, der har gennemgået kemoterapi for en germinativ tumor Hvad angår den hormonelle funktion i den tilbageværende testikel, viser de fleste studier en mindre øgning i gonadotropinsekretionen, som kan kompensere for den lette androgen dysfunktion. Patienterne bør følges med hormonundersøgelser for at diagnosticere og behandle eventuel udvikling af subklinisk hypogonadisme. Kliniske og subkliniske senbivirkninger kan ses i form af kardiovaskulær sygdom og metabolisk syndrom. Dette bør aktivt monitorerers og behandles. Risikofaktorer for kadiovaskulær sygdom er hyperkolesterolemi, hypogonadisme og hypertension. Patienterne bør opfordres til rygeophør. Sekundære tumorer: Kemoterapi i forbindelse med behandling af germinative tumorer er vist at kunne føre til udvikling af sekundære tumorer. I de tilfælde, hvor patienten har fået meget høje doser af VP-16, ses en øget forekomst af myelodysplasi og/leukæmi. De fleste sekundære tumorer ses efter stråleterapi og da som regel indenfor det bestrålede område eller lige i kanten af dette og ofte med en latenstid på 10 til 25 år 4.3 Sygdomsspecifikke indsatser ved rehabilitering, palliation, understøttende behandling og sygepleje Fra første kontakt i onkologisk afdeling bør der løbende fokuseres på rehabilitering af patienten. Dette i form af samtaler om, hvilken betydning sygdommen har for patientens hverdagsliv, samt ved at afklare om patienten har behov for støtte og vejledning af praktisk og psykosocial art, både i behandlings- og i kontrolforløbet. Der bør særligt være fokus på paræstesier, symptomer på hypogonadisme, blodtryk, identitets- og kropsopfattelse, seksualitet og psykosociale problemstillinger. Der henvises endvidere til pkt PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 19 AF 28
21 4.4 Kommunikation og inddragelse Der afholdes en samtale med patienten om behandlingsmuligheder, herunder fremlæggelse af behandlingstilbud, når svar foreligger på samtlige gennemførte undersøgelser og disse er vurderet på MDT-konference. Endvidere drøftes tidsperspektivet i behandlingstilbuddet, mulige bivirkninger og konsekvenser af at undlade behandling. Ved samtalen afklares patientens forventninger til forløbet, og endvidere afdækkes patientens livssituation, frygt, ressourcer, behov og ønsker. Patienten opfordres til at tage en pårørende med til samtalen. Der indhentes informeret samtykke fra patienten til behandlingen. 4.5 Beslutning Urologisk afdeling beslutter i samråd med patienten, om operation skal foretages. Onkologisk afdeling beslutter i samråd med patienten, hvilken behandling der skal gives. 4.6 Ansvarlig Onkologisk afdeling er ansvarlig for fremdriften i forløbet og information. 4.7 Registrering Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB18F1 Kræft i testikel: initial behandling start, kirurgisk AFB18F2 Kræft i testikel: initial behandling start, medicinsk AFB18F3 Kræft i testikel: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag. Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for kræft i testikel. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 20 AF 28
22 Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB18X1 Kræft i testikel: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB18X2 Kræft i testikel: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. 4.8 Forløbstid Når fjernelse af testiklen er foretaget, kan der gå kalenderdage inden afklaring af, om patienten skal følges med kontrol eller skal påbegynde kemoterapi (i enkelte tilfælde stråleterapi). Dette er afhængigt af sårheling og patientens almentilstand. Yderligere ventetid kan være relevant, hvis patienten har forhøjede tumormarkører inden operation, da man vil afvente om de normaliseres eller stiger. Mellemperioden bruges udover sårheling til at fastlæggelse af histologisk diagnose og sygdomsudbredning for at afklare, om patienten skal efterbehandles. De resterende dage bruges til ambulant information, forundersøgelse, patientsamtykke og planlægning af eventuel kemoterapi. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 21 AF 28
23 5 Oversigt over kræft i testiklen Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans/afdeling Almen praksis eller sygehusafdeling finder mistanke om kræft og foretager: Måling af HCG og AFP Urologisk afdeling foretager: Kontrollering og udredning af forhøjet HCG og AFP Indgang til pakkeforløb Henvisning sendes til Mistanke om kræft urologisk afdeling Videre forløb med regionsfunktion ved forhøjet HCG og AFP Svarsamtale Videre forløb Almen praksis eller sygehusafdeling Urologisk afdeling Beslutning: Almen praksis Henvisning sendes til Begrundet mistanke Almen prak- eller urologisk afdeling urologisk afdeling Videre forløb sis/urologisk afdeling finder begrundet mistanke med højt specialise- om kræft ret funktion Eventuelt supplerende relevante oplysninger til urologisk afdeling Udredning og behandling Visitation til pakkeforløb: Henvisning modtaget Indkaldelse: undersøgelsesprogram Booking: undersøgelsesprogram Urologisk afdeling Undersøgelsesprogram: Videre forløb Urologisk afdeling Klinisk undersøgelse Måling af tumormar- Radiologisk afdeling kører Ultralydsscanning af testiklerne og scrotum Beslutning: Booking: sæddepo- Indkaldelse: sædde- Urologisk afdeling Operation nering ponering, Booking: forunder- Indkaldelse: forun- søgelse dersøgelse Booking: operation og billeddiagnostik Forundersøgelse i urolo- Svarsamtale Urologisk afdeling gisk ambulatorium Videre forløb PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 22 AF 28
24 Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans/afdeling Informeret samtykke Indkaldelse: operation og billeddiagnostik Sæddeponering Urologisk afdeling Indlæggelse Urologisk afdeling Operation Forsendelse af materiale Urologisk afdeling til patologiafdeling Histologisvar Svar sendes til onkolo- Patologiafdeling gisk afdeling Billeddiagnostik: Radiologisk afdeling CT-scanning: abdo- Urologisk afdeling men og pelvis Røntgen af thorax Måling af tumormarkører Beslutning: Kemoterapi Kontrol Onkologisk forundersøgelse Kemoterapi Booking: onkologisk Indkaldelse: onkologisk forundersøgelse/ forundersøgelse/ kontrol kontrol Epikrise til: almen praksis/ praktiserende speciallæge Booking: efterbehandling Svarsamtale Videre forløb Indkaldelse: efterbehandling Multidisciplinært team Onkologisk afdeling Onkologisk afdeling Billeddiagnostik: Radiologisk afdeling CT-scanning Enkelte patienter skal have foretaget PET- CT-scanning Beslutning: Booking: kontrol el- Svarsamtale Multidisciplinært Operation ler eventuelt operati- Videre forløb team Kontrol on Indkaldelse: kontrol PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 23 AF 28
25 Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation med patienten Ansvarlig instans/afdeling Epikrise til: almen eller operation praksis/ praktiserende speciallæge Kontrol hver 1-2 måned det første år inklusiv blodprøver. Herefter kontrol med længere interval i 4 år Efterforløbet Videre forløb Onkologisk afdeling Beslutning: Epikrise til: Svarsamtale Onkologisk afdeling Kontrol afsluttes almen praksis/ praktiserende speciallæge Ved evt. recidiv Booking: konsultation Indkaldelse til konsultation Videre forløb, herunder informeret samtykke Onkologisk afdeling PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 24 AF 28
26 6 Forløbstider Tabellen viser de samlede forløbstider i pakkeforløbet. Det bemærkes, at forløbstiderne er en rettesnor, og at det fortsat er bekendtgørelsen om maksimale ventetider for livstruende sygdom, der er gældende (se endvidere kapitel 1.3.1). Forløbstider (se også pkt ) Fra henvisning modtaget til første fremmøde på udredende afdeling Fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning af udredning 6 kalenderdage 11 kalenderdage inkl. operation Forløbstiderne efter den initiale behandling, bortset fra forløbstiden vedrørende henvisning, er individuelle og kan derfor ikke angives som standard forløbstid. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 25 AF 28
27 7 Registrering 7.1 Pakkeforløb start AFB18A Kræft i testikel: henvisning til pakkeforløb start Kode for henvisning til start af pakkeforløb for kræft i testikel skal registreres, når henvisning til pakkeforløb for kræft i testikel modtages i afdelingen, eller når det klinisk vurderes, at beskrivelsen på henvisningen svarer til målgruppebeskrivelsen jævnfør pakkeforløbsbeskrivelsen uanset henvisningsmåde. Koden skal registreres uanset type af henvisning; fra ekstern part, eget sygehus eller fra egen afdeling med eller uden fysisk henvisningsblanket. 7.2 Udredning start AFB18B Kræft i testikel: udredning start, første fremmøde Registreres ved patientens første fremmøde til udredning i pakkeforløb for kræftområdet. Første fremmøde kan omfatte: besøg på paraklinisk afdeling i henvisningsperioden, som assistance til stamafdeling besøg / indlæggelse på stamafdeling besøg på paraklinisk afdeling efter henvisning til pakkeforløb med start på paraklinisk afdeling Paraklinisk afdeling defineres som radiologiske, fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger. Hvis stamafdelingen har modtaget henvisning til pakkeforløb og bestiller undersøgelse i henvisningsperioden, vil første fremmøde til udredning start svare til dato for pågældende undersøgelse i paraklinisk afdeling. Det er stamafdelingens ansvar, at der indberettes til Landspatientregisteret. Hvis den assisterende afdeling ikke har systemmæssig mulighed for at registrere start af udredning, skal stamafdelingen således foretage indberetningen. Ved henvisning fra almen praktiserende læge og speciallæge direkte til paraklinisk afdeling til udredning i pakkeforløb for organspecifik kræfttype skal paraklinisk afdeling, som værende stamafdeling, registrere første fremmøde. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 26 AF 28
28 7.3 Beslutning vedrørende initial behandling Når udredningen er afsluttet, og der tages klinisk beslutning vedrørende tilbud om initial behandling, registreres en af følgende koder: AFB18C1 Kræft i testikel: beslutning: tilbud om initial behandling AFB18C1A Kræft i testikel: beslutning: tilbud om initial behandling i udlandet AFB18C2 AFB18C2A Kræft i testikel: beslutning: initial behandling ikke relevant Kræft i testikel: beslutning: initial behandling ikke relevant, overvågning uden behandling Klinisk beslutning vedrørende initial behandling vil for de fleste forløb ske ved den multidisciplinære konference. Beslutningen kan dog også tages, og dermed registreres, ved beslutning om initial behandling uden multidisciplinær konference. 7.4 Behandling start Ved start af initial behandling registreres en af følgende koder, alt efter behandlingsform AFB18F1 Kræft i testikel: initial behandling start, kirurgisk AFB18F2 Kræft i testikel: initial behandling start, medicinsk AFB18F3 Kræft i testikel: initial behandling start, strålebehandling Initial behandling er defineret i pakkeforløbsbeskrivelsen som værende specifikke behandlingsforløb inklusiv eventuel efterbehandling. Registreringen skal fortages ved først forekommende behandlingstiltag. Kirurgisk behandling defineres som al behandling fraset medicinsk behandling og strålebehandling. Neoadjuverende og anden forberedende behandling regnes ligeledes for start på initial behandling, jævnfør beskrivelsen for kræft i testikel. Ved fx indledende strålebehandling forud for operation er start af initial behandling ved strålebehandlingens start. 7.5 Pakkeforløb slut Når der tages klinisk beslutning om, at pakkeforløbet for kræftområdet slutter, registreres en af følgende koder: PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 27 AF 28
29 Hvis det klinisk vurderes, at diagnosen kan afkræftes, registreres AFB18X1 Kræft i testikel: pakkeforløb slut, diagnose afkræftet Hvis patienten ønsker at ophøre udredning eller behandling, registreres AFB18X2 Kræft i testikel: slut, pakkeforløb patientens ønske Disse registreringer kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i patientforløbet, når dette er relevant. PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT SIDE 28 AF 28
Testis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs merePAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT
PAKKEFORLØB FOR TESTIKELKRÆFT 2012 Pakkeforløb for testikelkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade
Læs merePakkeforløb for peniskræft
Pakkeforløb for peniskræft 2016 Pakkeforløb for peniskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet
Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePakkeforløb for kræft i øjne og orbita
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita 2016 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePakkeforløb for kræft i livmoderen
Pakkeforløb for kræft i livmoderen 2016 Pakkeforløb for kræft i livmoderen Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300
Læs merePakkeforløb for primær leverkræft
Pakkeforløb for primær leverkræft 2016 Pakkeforløb for primær leverkræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs merePakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele
Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele 2016 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9
Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:
878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987
Læs mereKræftpakkerne & de kliniske retningslinjer. Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen
Kræftpakkerne & de kliniske retningslinjer Astrid Nørgaard, Overlæge, PhD Sektionsleder Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Formål med kræftpakker i KPII Ventetid - ingen unødig Vished - for patienten
Læs merePakkeforløb for livmoderhalskræft
Pakkeforløb for livmoderhalskræft 2016 Pakkeforløb for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs merePakkeforløb for kræft i vulva
Pakkeforløb for kræft i vulva 2016 Pakkeforløb for kræft i vulva Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs merePakkeforløb for kræft i galdegangene
Pakkeforløb for kræft i galdegangene 2016 Pakkeforløb for kræft i galdegangene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67
Læs mereOversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet, organspecifik kræfttype 1 / 48 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm
Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm 2016 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs merePakkeforløb for lungehindekræft
Pakkeforløb for lungehindekræft 2016 Pakkeforløb for lungehindekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereOFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ)
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende registrerings- og monitoreringsmodellen for pakkeforløb
Læs merePakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren
Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren 2016 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009
Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs merePakkeforløb for kræft i æggestokkene
Pakkeforløb for kræft i æggestokkene 2016 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I TYK- OG ENDETARM 2012 Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs merePAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT. Pakkeforløb for analkræft 1
2015 PAKKEFORLØB FOR ANALKRÆFT Pakkeforløb for analkræft 1 Pakkeforløb for analkræft Sundhedsstyrelsen, Sygehusbehandling og beredskab URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling,
Læs merefebruar 2015 opfølgningsprogram for testikelkræft
februar 2015 opfølgningsprogram for testikelkræft Opfølgningsprogram for testikelkræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Ael Heides
Læs merePAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT
2015 PAKKEFORLØB FOR LUNGEHINDEKRÆFT Pakkeforløb for lungehindekræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs merePAKKEFORLØB FOR PROSTATAKRÆFT
PAKKEFORLØB FOR PROSTATAKRÆFT 2012 Pakkeforløb for prostatakræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I VULVA 2012 Pakkeforløb for kræft i vulva revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BLÆRE OG NYRER 2011 Pakkeforløb for kræft i blære og nyrer Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs merePakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING
Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer BEGREBER, FORLØBSTIDER OG MONITORERING 2016 Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer -begreber, forløbstider og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan
Læs merePAKKEFORLØB FOR PROSTATAKRÆFT
PAKKEFORLØB FOR PROSTATAKRÆFT 2013 Pakkeforløb for prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2012. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Telefon
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereTASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK
Læs merePakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype
Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 2016 Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereBehandling af Testis Cancer
1 Behandling af Testis Cancer Behandlingsvejledning Oktober 2008 Ansvarlig testis referenceprogram: Overlæge, dr.med. Gedske Daugaard 1. Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Forekomst... 4 1.2.1 Ætiologi...
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ØJNE OG ORBITA 2012 Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereØvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital
Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2012 Pakkeforløb for kræft i hjernen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, april 2009
Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: er, opfylder ( ) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation Kemoterapi
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I ÆGGESTOKKENE 2012 Pakkeforløb for kræft i æggestokkene revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereIndberetningsskema Region Nordjylland, december 2008
Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder (med overskridelse) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I HJERNEN 2013 Pakkeforløb for kræft i hjernen Sundhedsstyrelsen, 2012. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereSARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE
PAKKEFORLØB FOR SARKOMER I KNOGLE OG BLØDDELE 2012 Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs merePAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI
PAKKEFORLØB FOR LYMFEKNUDEKRÆFT OG KRONISK LYMFATISK LEUKÆMI 2012 Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres
Læs merePAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT
PAKKEFORLØB FOR PRIMÆR LEVERKRÆFT 2012 Pakkeforløb for primær leverkræft revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge
Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereBeslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering
TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Side 2/16 Rådgivning om eksperimentel
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, december 2008
Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation
Læs mereIndberetningsskema Region Syddanmark, april 2010
Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereTARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN
PAKKEFORLØB FOR TARMKRÆFTMETASTASER I LEVEREN 2012 Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs merePAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN
PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I LIVMODEREN 2012 Pakkeforløb for kræft i livmoderen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mere