Uanmeldt tilsyn 2011

Transkript

1 Område: Det sociale område Afdeling: Konsulent og rådgivning Journal nr.: Dato: 26. januar 2011 Udarbejdet af: Jan Bolvinkel Telefon: Uanmeldt tilsyn 2011 Østerhuse, Værkstedet Askvej Uanmeldt tilsyn foretaget den 25. januar 2011 på Østerhuse, Værkstedet Askvej i Kerteminde. Tilsynsførende: Socialfaglig konsulent Martin Rasmussen og tilsynschef Jan Friis Bolvinkel. 1. Kort om tilbuddet. Østerhuse er et aktivitets- og samværstilbud for voksne mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Østerhuse består af følgende dagtilbud: Daghjemmet Låddenhøj i Nyborg, normeret til 42 fuldtidspladser, pt. belagt med ca. 67 brugere, idet de fleste brugere er på deltid. Daghjemmet Påfuglen og herunder samværstilbuddet Fællesklubben i Nyborg, normeret til hhv. 32,5 fuldtidspladser (belagt med 65 halvdagspladser) og 10 fuldtidspladser. Fritidstilbud (Kulturhus og Aftenskole) i Nyborg. Ungdomstilbuddet (CSV Sydøstfyn) ligger på Låddenhøj i Nyborg og har 7-10 elever i alderen 16 til 23 år. Dagcentret Askvej (Prader-Willi Værksted) i Kerteminde, normeret til 7 fuldtidspladser. Tilsynet er foretaget på Værkstedet Askvej i Kerteminde. 2. Tilsynets generelle indtryk af tilbuddet. Tilsynet vurderer, at Værkstedet Askvej er et veldrevet dagcentertilbud under Østerhuse til personer med Prader-Willi Syndrom (PWS). Under tilsynsbesøget var alle brugere i aktivitet, og det fremgik tydeligt, at de daglige aktiviteter sker i et samarbejde mellem brugere og personale. Der observeredes en let, humoristisk tone mellem brugere og personale, og det er tilsynets klare indtryk, at brugerne trives i tilbuddet. De to ansatte gav udtryk for at være glade for at arbejde på tilbuddet, og oplever at være en del af Østerhuse, trods afstanden til hovedsædet i Nyborg. Den faste medarbejder redegjorde velovervejet for den pædagogiske tilgang til målgruppen. Tilsynet bemærker, at kun en mindre del af de individuelle planer er oprettet i Bostedsystemet. Tilsynet vurderer, at værkstedets størrelse og isolerede beliggenhed i forhold til Østerhuses andre dagtilbud er begrænsende i forhold til brugernes muligheder for aktiviteter og kontakter til andre brugere, der kan give et med- og modspil, samt for personalets muligheder for fagligt input. De fysiske rammer virker trange. 3. Anbefalinger til kvalitetssikring og udvikling. At mulighederne for at knytte Værkstedet Askvej til en større beskæftigelsesenhed under Østerhuse, f.eks. Påfuglen i det tidl. Strandvænget, undersøges nærmere.

2 At brugernes individuelle planer snarest muligt ajourføres i Bostedsystemet. 4. Evt. bemærkninger fra forstander og driftsdirektør, som ikke er indarbejdet. Fra forstanderen: Ledelsen i Østerhuse afventer med spænding en ny helhedsplan for det tidligere Strandvænget, som gerne skal gøre det praktisk muligt at flytte værkstedet på Askvej til Nyborg. De individuelle planer vil snarest blive indskrevet i Bostedsystemet. I 2010 har dagtilbuddet kun haft en fast pædagog, da den anden kollega har været langtidssygemeldt. Dette har haft indvirkning på de mere administrative pædagogiske opgaver. Fra driftsdirektøren: Vedr. flytning af dagtilbuddet på Askvej til Nyborg: Ved vurderingen af en eventuel flytning af dagtilbuddet til Nyborg vil de faglige og personalemæssige hensyn skulle vejes op med mulige øgede transportomkostninger, idet regionen med baggrund i kommunernes henstilling om takstreduktioner, ikke ønsker at øge udgifterne i de af regionen drevne tilbud. 5. Fremsendelsesbemærkning til driftsdirektøren. Rapporten fremsendes hermed til videre behandling, idet der herunder henvises til ovenstående anbefalinger, set i sammenhæng med bemærkningerne under pkt. 4. Den 17. februar 2011, JFB. 6. Tilsynsbesøgets forløb. Særlige fokuspunkter. Tilsynet havde på forhånd fastlagt følgende særlige fokuspunkter: Hvordan fungerer samarbejdet med boafdelingen, efter at dag- og døgnafsnit er organisatorisk adskilt? Er der en fælles identitet med Østerhuse, trods den geografiske afstand? Er der planlagte aktiviteter for brugerne individuelt og med hvilken baggrund? Er der kendskab til Østerhuses konsulent i Regionshuset, og gøres der brug af konsulenten? Håndtering af magtanvendelser på dagtilbuddet? Forløb. Tilsynet ankom til Værkstedet Askvej ca. kl. 10 og traf en medarbejder og en vikar samt 4 brugere, som var i gang med aktiviteter. Tilsynet talte først med de to medarbejdere sammen og derefter med den faste medarbejder alene. Medarbejderen viste derefter rundt i værkstedet, og tilsynet interviewede afslutningsvis en af brugerne. Tilsynsbesøget sluttede ca. kl. 12. Deltagere. Den faste pædagogiske medarbejder, der har været tilknyttet brugerne siden 1994 og været i nuværende stilling siden 2001, samt vikaren, der har været fastansat i boafsnittet i 6 år. Tilsynet talte desuden med alle 4 brugere og interviewede en bruger, der har været i beskæftigelse i ca. 20 år først på værkstedet i Nyborg og siden på Askvej. 7. Tilbuddets aktuelle situation. Brugergruppen. Værkstedet er normeret til 7 brugere svarende til beboertallet i Hus A, der hører under botilbuddet Engbo, og som ligger i kort gåafstand fra værkstedet, men en af beboerne har ikke PWS og arbejder på et værksted i Odense. På tilsynsdagen har 2 brugere hjemmedag normalt har brugerne en hjemmedag om måneden, dvs. at der oftest er 6 brugere på værkstedet. Brugerne er i aldersgruppen år. (Beboerne i det andet hus, Hus B, arbejder på værkstedet i Nyborg). Side 2 af 5

3 Faglige problemstillinger. Den største faglige udfordring er ifølge medarbejderen at være opmærksom på ikke at gå i stå i så lille en enhed som værkstedet, og medarbejderen håber på, at tilbuddet flytter til det tidl. Strandvænget, hvor man kan få en større kontaktflade. Medarbejderen søger at holde sig i gang bl.a. ved at lære af andres erfaringer gennem det landsdækkende netværk, der er på området. På spørgsmålet om, hvorledes der sikres udvikling for brugerne, når brugerne selv vælger aktiviteter og dermed oftest vil vælge det kendte og trygge, bekræfter medarbejderen, at der ikke stilles krav til aktiviteten, men at personalet skal inspirere til nyt. Personalet skal gå foran og starte noget nyt op og være vedholdende, men uden at presse på. Dette vil være nemmere, hvis man flytter til det tidligere Strandvænget, hvor der vil være flere muligheder for aktiviteter og kontakter til andre brugere, der kan give et modspil. Medarbejderen beretter, at der foreligger individuelle planer for de 6 brugere med mål og delmål, det er et nyt tiltag fra sidste år, før døgn- og dagafsnittet blev skilt. Tilsynet så en individuel plan i papirformat. Målene findes i Bostedsystemet, men kun to af planerne er ført ajour i Systemet. Det skyldes ifølge medarbejderen den langvarige vikarbesættelse af den anden faste stilling. Bodelen indkalder til handleplansmøde hver måned, hvor brugeren, pårørende, værkstedet og den kommunale sagsbehandler deltager. Personalesituationen. Der er altid to medarbejdere på arbejde. Det skaber ifølge medarbejderen ro, og gør, at gruppen kan deles med forskellige aktiviteter. Den ene stilling har været vikarbesat på grund af sygdom i et års tid, men stillingen er nu under besættelse. Personalet refererer direkte til forstanderen for Østerhuse i Nyborg. Medarbejderen, som tilsynet interviewede, er glad for at arbejde på værkstedet, kan lide brugergruppen, og oplever at have forstanderen i ryggen, hvis der er brug for det. Medarbejderen har møde med forstanderen hver 14. dag, og giver udtryk for at få den støtte, der er brug for. De fysiske rammer. Værkstedet Askvej er opført som pavillon-byggeri og består af et større lokale, hvor alle aktiviteter foregår, lille personalekontor, lille bad/toilet til hhv. personale og brugere, som er uegnet til kørestolsbrugere, samt lille køkken og depotrum. Der var rent og ryddeligt, bortset fra personalekontoret og depotrummet, som fremtrådte noget rodet. Medarbejderne kunne generelt ønske sig mere plads, herunder større køkken, bedre toiletforhold, og et stillerum, hvor man kunne høre lydbøger. En af brugerne ønskede sig et snoezelrum. Bosituationen ændres, idet brugerne ventes at flytte til nyopførte boliger på anden adresse i Kerteminde i Driftsforhold. Medarbejderen, tilsynet talte med, nævner, at Bostedsystemet er meget ustabilt. Det virker en uges tid ad gangen og går så ned. Da det forudsættes, at dag- og døgndelen kan læse hinandens dagbøger, giver systemet en falsk tryghed. Der arbejdes med problemet. Konkret begrænses problemet af, at boligerne pt. ligger inden for synsfeltet fra værkstedet, og at der er kontakt til boligerne hver dag, når frokosten bringes fra bodelen. 8. Særlige fokuspunkter. Samarbejdet med boafdelingen. Værkstedet adskiltes fra boenheden pr. 1. januar 2010, hvor boenheden blev en del af tilbuddet Engbo, medens værkstedet fortsatte under Østerhuse. Ifølge medarbejderne har adskillelsen ikke påvirket samarbejdet mellem de to enheder. Der nævnes kun, at værkstedet nu skal bede om lov til at låne bussen, der tidligere var fælles. Fælles identitet med Østerhuse: Medarbejderen, tilsynet interviewede, er glad for at være under Østerhuse. Det ses som en klar fordel at være koblet sammen med et andet dagtilbud, som har større Side 3 af 5

4 forståelse for dagtilbuddet, end et botilbud kan have. Medarbejderen føler sig som en del af Østerhuse, og nævner, at man har fælles personaledage mv. Forstanderen for Østerhuse har været meget opmærksom på at skabe sammenhæng i det samlede tilbud. Planlagte individuelle aktiviteter: Under tilsynsbesøget var brugerne optaget af at lægge puslespil, Wii spil og lægge kabale på PC-en. Medarbejderen forklarer, at det er ok at lægge puslespil i en kortere periode efter julebasaren, hvor mange af værkstedets produkter er blevet solgt. Aktiviteterne planlægges på den måde, at der holdes et årligt værkstedsmøde, hvor brugerne kan komme med ønsker til årets aktiviteter. Personalet sætter sig herefter sammen og søger at imødekomme så mange af ønskerne som mulig i en samlet plan, der nedfældes på en seddel, som boenheden også får. Tilsynet så sedlen - en A4-side - som bl.a. indeholder ture til faste steder, f.eks. Givskud Zoo. Herudover planlægges den enkelte dag løbende i fællesskab mellem brugere og personale. Der er altså ikke faste aktiviteter, som man enten kan melde sig på eller lade være at deltage i. Medarbejderen lægger vægt på, at flertallet bestemmer aktiviteterne, og at Lysten driver værket. Brugerne er gode til selv at finde på ting at lave, og der er ideer nok til at fylde dagen. Brugerne møder kl. 8.00/8.15, og dagen starter med Wii spil, gåtur, eller hvad der aftales. Der er planer om at indføre stavgang og cykelklub. Om formiddagen er der bl.a. mulighed for maler- eller håndarbejde og at hjælpe med at snitte salat (hvis nogen har lyst) eller at bage (udvælges ved lodtrækning). Efter frokost kl. 12 fortsættes formiddagens program, og der sluttes ca. kl. 15. Brugerne fremviste nogle af deres produkter: Nisser, kort og duge, alt sammen meget fint udført. Tingene sælges på julebasaren, som er godt besøgt, og som derved bidrager til at åbne værkstedet mod omverdenen. Kendskab til regionens konsulent: Medarbejderen ved, at Østerhuse har en konsulent i regionen, men kender ikke konsulenten. Medarbejderen nævner, at konsulenten evt. kan findes på nettet. Magtanvendelser: Medarbejderen fortæller, at magtanvendelse er meget begrænset. Der har været en fastholdelse inden for det seneste år den eneste i de sidste 10 år. Brugerne kan være fysisk og verbalt udadreagerende især i forbindelse med personale, de ikke kender. Det faste personale kender brugerne og kan aflæse tegnene på, at en konflikt er under opsejling. Når den udadreagerende adfærd ikke udløser magtanvendelser, skyldes det ifølge medarbejderen, at det har udviklet sig sådan, at konflikterne udspiller sig mellem brugerne, som personalet så går ind og skærmer. 9. Brugertilfredshed. Tilsynet opserverede en god, afslappet dialog mellem brugere og ansatte, og det er tilsynets klare indtryk, at brugerne trives på værkstedet. Det gælder også den bruger, tilsynet talte med. Brugeren synes dog, at værkstedet er for småt. De nuværende aktiviteter er hyggeligere, end hvis der havde været en egentlig produktion. Brugeren er glad for personalet, som lytter til, hvad man siger. Værkstedet kan ifølge brugeren godt bruge et snoezelrum. Brugeren vil gerne lytte til lydbøger og har nok at lave. Brugeren vil gerne være sammen med andre, men mange af brugerne på værkstedet i Nyborg har ikke noget sprog. Tilsynet lovede at viderebringe et spørgsmål/problem vedr. det nye byggeri, som personalet ifølge brugeren ikke har været lydhøre over for: Brugeren har en del store møbler, som skal stå i stuen, men det bliver stuen for lille til, og brugeren vil ikke have møblerne stående i soveværelset. Brugeren foreslår, at halvdelen af lejlighederne får store badeværelser til kørestolsbrugere, medens den anden halvdel får små badeværelser og til gengæld større stuer. Side 4 af 5

5 Side 5 af 5