Uanmeldt tilsyn 2010

Transkript

1 Område: Det sociale område Afdeling: Konsulent og rådgivning Journal nr.: 10/10394 Dato: 12. juli 2010 Udarbejdet af: Jan Bolvinkel Telefon: Uanmeldt tilsyn 2010 Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Uanmeldt tilsyn foretaget den 7. juli Tilsynsførende: AC-medarbejder Hege Margrethe Ekberg og tilsynschef Jan Friis Bolvinkel. 1. Kort om tilbuddet. Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter er et tilbud efter Servicelovens 108 og 104. Tilbuddet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Syddanmark. Målgruppen er fysisk handicappede over 18 år med varigt handicap af neurologisk eller traumatisk oprindelse, og træningsindsatsen er primært af vedligeholdende karakter. Der er 27 døgnpladser og 10 dagpladser. De 27 døgnpladser er torums boliger med eget tekøkken og bad. Boligerne er fordelt på tre afdelinger med 11 i hovedbygningen, Inderhuset, og 16 i to grupper af rækkehuse med 8 i hver, Række 5 og Række Tilsynets generelle indtryk af tilbuddet. Det er tilsynets indtryk, at Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter har gennemgået en positiv udvikling de sidste år og fortsat er et tilbud i fremdrift med mange initiativer på beddingen. Samtalen med tilbuddets medarbejdere afslører, at ledelsens planer øjensynligt ikke altid er kommunikeret klart ud til personalet. Tilsynet talte med en af dagcentrets brugere, som var glad for tilbuddet. De beboere og brugere, tilsynet observerede under rundvisningen, og personalets respektfulde og fagligt bevidste omtale af dem, giver samlet set indtryk af et trygt og fagligt velovervejet tilbud. Medarbejderne, som tilsynet interviewede, var glade for arbejdspladsen, engagerede, og udtrykte tillid til ledelsen. Ledelsesrepræsentanten, der deltog i tilsynet, fremtrådte tydeligt og velovervejet i redegørelsen for faglige og ledelsesmæssige problemstillinger. De bygningsmæssige rammer virker nedslidte, og der er renoveringsplaner under udarbejdelse. 3. Anbefaling til kvalitetssikring og udvikling. At det sikres, at ledelsens initiativer og planer kommunikeres til hele personalegruppen, så organisationen løbende er samlet om mål og retning. 4. Evt. bemærkninger fra centerleder og driftsdirektør, som ikke er indarbejdet. Fra centerlederen: Ingen. Fra driftsdirektøren: Ingen.

2 5. Fremsendelsesbemærkning til driftsdirektøren. Rapporten fremsendes hermed til videre behandling, idet der herunder henvises til ovenstående anbefaling. Den 30. august 2010, JFB. 6. Tilsynsbesøgets forløb. Fokuspunkter. Tilsynet har valgt følgende særlige fokuspunkter: Det psykiske arbejdsmiljø. Hvad gøres der for at understøtte det psykiske arbejdsmiljø? Sygefravær og sygefraværspolitik. Forløb. Tilsynet ankom til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter kl. 13 og traf souschefen i administrationen. Souschefen arrangerede hurtigt besøget i overensstemmelse med tilsynets ønsker og fokuspunkter. Souschefen viste først rundt i hovedbygningen, Inderhuset, hvor tilsynet hilste på flere ansatte og mødte flere beboere/brugere. Derefter interviewede tilsynet en bruger af dagcentret og efterfølgende en gruppe på tre medarbejdere. Tilsynsbesøget afrundedes med souschefen og sluttede ca. kl Deltagere. Souschefen, der har været ansat i 4 år, en bruger af dagcentret gennem 3-4 år, samt 3 medarbejdere: En ergoterapeut i dagcentret med 16½ års ansættelse, en pædagogisk medarbejder fra Række 7 med 5 års ansættelse, og en fysioterapeut, der har været ansat i to år. Tilsynet hilste på flere medarbejdere og mødte flere beboere/brugere under rundvisningen. 7. Tilbuddets aktuelle situation. Beboer/brugergruppen. Medarbejderne oplyste, at beboerne ligger i aldersgruppen fra omkring 30 år til sidst i 60érne. Mennesker med hjerneskade lever længere i dag på grund af bedre pasning og hjælpemidler, f.eks. sondemad. Beboerne/brugerne forekommer at have større vanskeligheder end før i tiden både fysisk og psykisk. Det nævnes, at hjernen bliver påvirket efter mange års sygdom, så beboerne får behov for mere støtte. Man har også en beboer i terminalpleje. Hertil kommer, at kommunerne indskriver beboere/brugere med tungere problemstillinger end tidligere. Sygdomserkendelse er tit svær at opnå, og det stiller igen særlige krav til personalets indsats, hvor nøgleordet er respektfuldhed Faglige problemstillinger. Neuropædagogik. Medarbejderne berettede, at ikke alle ansatte er uddannet i metoden. Der var et huskursus for en del år siden, men man har ikke helt fundet formen for, hvordan man får de nye medarbejdere med, og dermed hvordan der sikres et vist samlet uddannelsesniveau. På spørgsmålet om, hvordan metoden kommer til udtryk i praksis, forklarede medarbejderne, at der efter planen skal være en neuropsykologisk undersøgelse på alle beboere, og ud fra den sætter man sig ind i den enkeltes hjerneskade på forhånd. Med baggrund i skadens begrænsninger og udviklingsmuligheder tilrettelægges en neuropædagogisk handlingsplan for den enkelte beboer. Medarbejderne så frem til at arbejde mere med udgangspunkt i et helhedssyn på hjerneskaden i stedet for som nu med udgangspunkt i det enkelte fag: Pædagogik, fysioterapi og ergoterapi. Ideen med at udvikle den individuelle plan til en enkelt plan, som er flerfaglig, er ikke implementeret endnu. Det kræver uddannelse, viden og masser af samarbejde, og det er meningen et etablere huskurser, som kan give en god basisviden. Medarbejderne opfatter det sådan, at dette udviklingsarbejde mere er en intention, end det er en egentlig plan. Side 2 af 5

3 Souschefen oplyste, at der ligger en plan, hvorefter de nye individuelle planer skal være implementeret ved udgangen af Planen indebærer, at Bostedsystemet skal sættes op til de individuelle planer i efteråret, og at der iværksættes et uddannelsesforløb i neuropædagogik. Der er desuden nedsat en kompetenceudviklingsgruppe, der skal afdække de individuelle kompetencer som baggrund for en samlet uddannelsesplan for tilbuddet. Vedr. neuropædagogikken fortalte souschefen, at man er blevet god til at få hjerneskaden afdækket, og at der er indført supervision i huset til støtte for tilrettelæggelsen af indsatsen i de enkelte teams. Magtanvendelse. Ifølge souschefen er antallet af magtanvendelser faldet meget. I 2009 er der således registreret 86 magtanvendelser, medens der i 2010 kun er registreret 10 magtanvendelser til dato. Faldet skyldes ændret medicinering hos en konkret beboer ved psykiater. VISO har også været inddraget. Bostedsystemet: Souschefen demonstrerede dagbogen, der ligger i Bostedsystemet. Den individuelle plan med mål og delmål ligger i et andet system, og der mangler derfor sammenhæng mellem dagbogen og målene. Personalesituationen. Tilsynet drøftede med medarbejderne, hvad der særligt kvalificerede tilbuddet som arbejdsplads. Det nævntes bl.a., at arbejdet er meget spændende, og at man kommer til at holde af beboerne, og at det er udfordrende at finde en metode til at få det til at fungere, så man passer på hinanden - der er stor åbenhed i personalegruppen. Medarbejderne lagde også vægt på, at ledelsen er opmærksom på problemerne, samt at man har meget teamsamarbejde, som er spændende og udfordrende, og som har skærpet opmærksomheden på ens eget fag som forudsætning for at arbejde tværfagligt. MUS: Medarbejderne fortalte, at der mangler MUS, men at der er meldt datoer ud om, hvornår de holdes. Souschefen bekræftede, at der ligger en plan for MUS efter sommerferien. Afdelingslederne har haft samtaler med centerlederen. De fysiske rammer. Souschefen oplyste, at man er ved at udarbejde et programoplæg med henblik på renovering og tilbygning af nyt dagcenter, herunder også bedre opholdsrum for beboerne. Inderhuset indeholder 11 torums boliger med toilet og køkkenniche, som efter det oplyste lever op til nutidig standard. Under rundvisningen i Inderhuset så tilsynet to kontorer, som anvendes af dagcentret, samt et stort badeværelse, der - trods tidligere anbefalinger fra tilsynet - fortsat anvendes som hvilerum for dagcenterbrugerne. Dette vil blive ændret i forbindelse med renoveringen. Huset rummer et forholdsvis stort fysioterapirum med mange redskaber, som dog i praksis er fyldt, når det anvendes af 2 3 brugere. Rummet angives at fungere godt, men virker meget slidt. Bo-afdelingerne har 2½ fysioterapeut, der sammen med de 2 ergoterapeuter i boafsnittet og ergoterapeuten i dagcentret danner en gruppe med henblik på gensidig sparring. I dagcentret mødte tilsynet to medarbejdere og talte med den ene. Brugerne hvilede. Til dagcentret hører to lokaler, som er meget små til kørestolsbrugere. Inderhuset indeholder endvidere en meget stor spisestue, hvor der anrettes morgen-, frokost- og aftenbuffet, som benyttes af hele Centret. Souschefen fortæller, at de fleste beboere køber fuld kost på Centret. Måltiderne kan også indtages i lejlighederne. Spisestuen anvendes desuden til personalemøder og andre arrangementer. I forbindelse med spisestuen ligger et stort køkken, som har en elitesmily, og som angives at være velfungerende og god til at lave specialkost. Endelig har beboerne/brugerne en hyggestue den eneste som er meget lille og Side 3 af 5

4 minimalistisk, et bevidst valg for at begrænse stimuli. Det er planen at arbejde med beboernes opholdsrum i forbindelse med renoveringen. Inderhuset rummer også Centrets administration med kontorer og mødelokale, et hyggeligt relaxrum, der giver medarbejderne mulighed for at træde fra et øjeblik, samt et medarbejderrum med en halv snes PCere, hvor alle medarbejderne skal dokumentere deres arbejde - og således mødes på tværs af afdelingerne for på den måde at understøtte det tværgående samarbejde. Generelt fremtræder Centret slidt, skønt der gennem de senere år er foretaget flere forbedringer. Rengøringen varetages af et team af medarbejdere, og der var rent i de lokaler, tilsynet så. Budget/driftsforhold. Souschefen redegjorde for, at der var et budgetunderskud i 2009, og at det samme vil være tilfældet i 2010, men i mindre omfang, og i værste fald på ca. 1. mio. kr. Fra medarbejderside nævntes, at der mangler faglig spændvidde i ledelsen. Lederne bør repræsentere forskellige terapeutiske baggrunde, så de terapeutiske tilgange kan få større vægt ved at have et talerør på ledelsesniveau. Der suppleredes med, at tilbuddet skal udvikle sig til at kunne mere end i dag, dvs. have flere spidskompetencer og dermed en mere terapeutisk tilgang. Souschefen understregede, at man ikke ønsker en leder for pædagogerne, for ergoterapeuterne mv., men at man ved lederansættelser søger lederegenskaberne den faglige baggrund kan være forskellig. Andet. Under samtalen med medarbejderne drøftedes dagcentertilbuddet, som efter lovgivningen tilbyder aktiviteter, men ikke en egentlig terapeutisk indsats. Der er i alt tilmeldt 18 brugere til dagcentret, og fremmødet kan være op til 12 brugere om dagen. Det særlige i forhold til de kommunale dagcentre er ekspertisen på hjerneskadeområdet. 8. Fokuspunkter. Psykisk arbejdsmiljø: Som nævnt ovenfor oplever personalet, at beboerne/brugerne har flere udfordringer, og at det øger belastningen af personalet. Samtalerne er blevet vanskeligere der nævnes en ny beboer med psykiske problemer, hvor man skal passe på ikke at tage håbet fra beboeren, men samtidig er det svært at holde tråden i samtalen, der har mange bolde i luften. Det beskrives, at man skal have osteklokke på og alligevel være empatisk. En medarbejder gør opmærksom på, at arbejdet ikke kryber ind under huden på alle det bliver også en vane. Men hvis medarbejderen skulle blive fyret af en beboer/bruger, vedkommende mener at have særlige forudsætninger for at hjælpe, kan det måske give problemer hos medarbejderen. Medarbejderne fortæller, at der ligger et tilbud om supervision ad hoc, dog er der fast supervision i række 7 i en særforanstaltning. I boafsnittene har personalet desuden hver dag et møde (3-punkts-møde), hvor det drøftes, om noget har været særligt belastende. Sygefravær: Ifølge souschefen ligger sygefraværet lidt under gennemsnittet for sociale institutioner. Man er ved at udarbejde en elektronisk håndbog vedr. håndtering af sygefravær. Der er stor opmærksomhed på vikaranvendelsen, og på at man får den rette vikartype. Centret har 9 særforanstaltninger, og souschefen giver udtryk for, at det slider på det faste personale, at de skal have de vanskelige beboere ved sygdom, fordi det kræver særlig viden. Det kan starte en spiral, hvor yderligere belastning fører til sygemeldinger, der igen betyder yderligere belastning. 9. Bruger/pårørendetilfredshed. Side 4 af 5

5 Tilsynet talte med en bruger, som er kommet på dagcentret gennem 3 4 år. Brugeren anvender Centret 3 dage om ugen og bliver kørt dertil i Taxa. Brugeren giver udtryk for at have det godt på Centret, og at der er nok at lave. Han er ved at lave et foderbræt. Brugeren taler ikke meget med de andre brugere, men spiller spil med dem. Souschefen fortalte, at centerlederen har haft et møde med pårørende i april måned 2010, hvor man bl.a. drøftede oprettelsen af en pårørendeforening. 10. Andet. Souschefen ønskede særligt at fremhæve, at it-systemet fungerer langsomt og falder ud. Det har fungeret ad Pommern til i hele regionens tid. Man har ikke set effekten af en indsats for at rette op på systemets mangler. Der er efter det oplyste ingen verserende klager vedr. Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter. Side 5 af 5