Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013

Transkript

1 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2013 Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Tværgående indsatser 1. DIGITALISERING digital borgerbetjening Indsatsen er en udmøntning af de fælles offentlige og fælles kommunale digitaliseringsstrategier (e2015). Indsatsen er indarbejdet i Halsnæs digitaliseringsstrategi, som blev godkendt i byrådet den 5. april 2011, punkt 419.Jf. Halsnæs digitaliseringsstrategi s.13 pkt. 5: Der parallelt med it-anskaffelser hele tiden tænkes i at tilpasse både arbejdsprocesser og organisation. Foruden at der er behov for en massiv indsats i forhold til formidling og motivering af borgere og virksomheder til at udnytte de digitale muligheder, som bl.a. kommunen stiller til rådighed. Vision/strategi/politik: De fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategier e2015 og Halsnæs digitaliserings-strategi, godkendt i byrådet den 5. april 2011, punkt 419. Forventning om effektivisering Færre ressourcer til at løfte de samme opgaver Ambitioner om at give samme eller bedre services til borgerne i fremtiden Stigende krav fra borgerne om tilgængelighed 24/7 Kommunen tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv digital service, der tager udgangspunkt i deres behov Digital post (E-boks) og fjernprint Ved udgangen af 2015 er op mod 80 pct. af alle breve fra kommunen til borgerne afsendt digitalt. (fastsat af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi) Løbende måling af trafik og transaktioner og tiltag til optimering. I 2013 er det blevet obligatorisk for virksomheder at modtage digital post. I 2014 (november) er det blevet obligatorisk for borgere at modtage digital post. Frem mod 2015 forventes det, at op mod 80 pct. af alle breve til borgerne er afsendt digitalt fra de offentlige myndigheder. Obligatorisk digital service Ved udgangen af 2015 er op mod 50 procent af alle henvendelser fra borgerne til kommunen foregået gennem digital selvbetjening. (fastsat af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi) Løbende måling af trafik og transaktioner og tiltag til optimering. I 2013 er der etableret anden bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger på borgerservice II herunder markedsføring. I 2014 er der etableret tredje bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger på beskæftigelse og

2 teknik/miljø herunder markedsføring. I 2015 er der etableret fjerde bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger på beskæftigelse, social og integration herunder markedsføring. Målet med e2015 er, at de borgere, der kan selv, skal selv. Med hjælp og vejledning selvfølgelig. 30 procent af alle henvendelser fra borgerne til kommunen sker gennem digital selvbetjening i 2012 stigende til 50 procent i Digital service skal være borgernes naturlige førstevalg på alle relevante områder senest i 2015 med udløbet af den fælles offentlige handlingsplan. Kompetenceudvikling Ved udgangen af 2015 kan alle medarbejdere med borgerkontakt vejlede borgerne enten personligt, telefonisk, på chat eller digitalt til at benytte selvbetjeningsløsningerne. (fastsat af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi pkt. 1.3a) Antal udpegede digitale ambassadører Fastlagt/godkendt kompetencestrategi og -program for udvikling af digitale kompetencer i organisationen I 2013 er den digitale kompetencestrategi og -program for udvikling af digitale kompetencer udmøntet i organisationen (fastlagt i 2012) I 2014 er der evalueret på forløbet med henblik på strategi for opfølgning set i forhold til den digitale udvikling i samfundet. Digital borgerbetjening stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. Medarbejdere med borgerkontakt skal være klædt på til at henvise til og vejlede i digital selvbetjening og informationssøgning. Medarbejderne skal agere bevidst digital kompetente generelt og i særdelshed indenfor deres fagområde men med forståelse for tværfagligt organiseringsmiljø. Forventet slutresultat for området for området i

3 Tværgående indsatser 2. Sundhed Byrådet vedtog den 10. maj 2011, at der formuleres et tværgående politisk mål omkring temaet sundhed gældende for perioden Vision/strategi/politik: Sundhedspolitikken vedtaget af Byrådet den 13. januar Halsnæs Kommune har i sundhedspolitikken en overordnet vision om: at sundhedstilstanden skal ligge på niveau med resten af landet. Ønsket om udmøntning af sundhedspolitikken og forbedring af borgenes sundhedstilstand. Andelen af borgere i Halsnæs Kommune i alderen 16 år og derover, som lever et fysisk aktivt liv, skal stige (andelen var 63 % i den seneste måling fra 2010). Andelen af borgere i Halsnæs Kommune i alderen år, som går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsessted skal stige (andelen var 56 % i den seneste måling fra 2010). Kommunale Virksomheder i Halsnæs Kommune, hvor børn i alderen 0-6 år færdes, har udarbejdet en bevægelsespolitik. Der opstilles konkrete mål for børn i skolealderen, når undersøgelsen om det nuværende aktivitetsniveau blandt skolebørn i Halsnæs Kommune foreligger i Andelen af borgere i Halsnæs Kommune i alderen 16+år, som lever et fysisk aktivt liv. Andelen af borgere i Halsnæs Kommune i alderen år, som går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsessted. Antal kommunale virksomheder i Halsnæs Kommune, hvor børn i alderen 0-6 år færdes, som har udarbejdet en bevægelsespolitik. Sundhedsprofil 2010 vil udgøre baseline og blive brugt som evalueringsredskab. Næste sundhedsprofil udkommer primo 2014 og spørgeskemaerne sendes ud til borgerne i alderen 16+ primo Skolerne har på baggrund af skolebørns-undersøgelsen (2012) iværksat konkrete initiativer. Der kan dokumenteres en effekt 1 i form af, at skolebørnenes fysiske aktivitetsniveau er blevet øget. Bevægelsespolitikken er udmøntet i dagtilbud 0-6 år med fokus på børnenes motivation og ikke mindst inspiration til fysisk aktivitet og bevægelse. En systematisk tilgang til bevægelse har betydet, at Sundhedsstyrelsen anbefaling om, at børn skal bevæge sig mindst en time om dagen kan efterleves. 2 For, at understøtte målet om, at andelen af borgere i Halsnæs Kommune i alderen 16 +, som lever et fysisk aktivt liv, skal stige, er der sket en øget formidling af mulighederne for fysisk aktivitet og bevægelse i kommunen. 3 1 Effekten af fysisk aktive børn ses indenfor en række biologiske sundhedsparametre, herunder overvægt, kardiovaskulære risikofaktorer, astma, motorik, mental sundhed, akademiske kompetence, muskelstyrke og udholdenhed. Herudover har det betydning for etablering af positive sundhedsvaner omkring en aktiv livsstil, ligesom tilgængelighed spiller en rolle i forhold til at reducere social ulighed i sundhed. (jf. Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen 2011). 2 Effekten vil stort set være som oplistet i ovenstående ifht. skolebørn. 3 Jf. dokumentation om forebyggelsesstrategier, herunder at en øget information vil påvirke borgere til et mere fysisk aktivt liv (Jf. Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2010). Effekt af fysisk aktivitet hos voksne er en konsistent mindre sygelighed og dødelighed (Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen, 2011) 3

4 Forventet slutresultat for området for området i

5 Områdespecifikke indsatser 3. Udsatte børn og familier forebyggelse og inklusion Vision/politik/strategi: Den sammenhængende børnepolitik samt Børne- og ungepolitikken. En tidlig, forebyggende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats er mere virkningsfuld, billigere og giver på langt sigt bedre resultater for de pågældende børn og unge. Inklusionsindsatsen i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud understøtter, at flere børn med udbytte forbliver i normalmiljøet og i de almindelige tilbud. Det giver grundlag for, at alle deltager i det sociale fællesskab og udvikler positive selvbilleder. En øget mangfoldighed gør samtidig børn i stand til at tackle en kompleks og foranderlig verden. Forebyggelse og sammenhæng i indsatsen over for udsatte børn og familier I 2015 løses problemer hyppigere, mens de stadig er en bekymring, og før de bliver en sag, hvorfor antallet af aktive sager i PPR er faldet med 6 pct. forhold til antallet i Antal aktive sager i PPR Antallet af aktive sager i PPR falder med 2 pct. i 2013 og yderligere 2 pct. i 2014 i forhold til antallet Inklusion af udsatte børn Ved udgangen af 2015 skal der konstateres en udvikling, hvor andelen af børn i specialskole, specialpædagogiske tilbud og andre udskilte foranstaltninger er faldet med 10 pct. i forhold til udgangen af (Note: Skoleområdets opfølgning følger skoleåret). Reduktion i søgningen til specialtilbud og dermed i etableringen af specialtilbud i Halsnæs kommune Andelen af skoleelever, der ved udgangen af skoleåret 2013/14 går i specialskole og/eller forskellige typer af udskilte specialpædagogiske tilbud er faldet med 6 pct. forhold til udgangen af skoleåret 2011/12. Andelen af børn under 6 år, der går i udskilte foranstaltninger er ved udgangen af 2014 faldet med 6 pct. i forhold til andelen ved udgangen af

6 Områdespecifikke indsatser 4. Børns og unges udvikling og læring Vision/politik/strategi: Den sammenhængende børnepolitik samt Børne- og ungepolitikken. Det lange perspektiv børnene og de unge skal rustes til at gennemføre en uddannelse. Sproglige og kommunikative kompetencer er ligesom læsning væsentlige forudsætninger for at kunne klare sig i skolen og senere hen i et samfund, hvor mængden af skriftlig information er under konstant udvikling. Det er afgørende for barnets udbytte af skolegangen, at det lærer at læse tidligt i skoleforløbet og fastholder læseudviklingen længere oppe i skolesystemet, ikke kun af hensyn til det faglige udbytte, men også i forhold til selvværd og livsglæde Systematisk sprogstimulering i dagtilbud I 2015 kan det ved den årlige sprogvurdering konstateres, at de 5- åriges ordforråd og kommunikative kompetencer blevet styrket med 15 pct. i forhold til niveauet i Ordforråd og kommunikative kompetencer ved de sprogvurderinger, der årligt gennemføres af børn i alderen omkring 3 år og 5 år. Etablering af et udgangspunkt i forbindelse med sprogvurderingen af de 5-årige i Der er ved vurderingen i 2014 sket en forbedring på 10 pct. i ordforrådet blandt de 5 årige i forhold til niveauet i

7 Områdespecifikke indsatser 5. Kost i dagtilbud Vision/politik/strategi: Sundhedspolitikken Gode kostvaner kan såvel forebygge fedme senere som motivere kræsne børn til at afprøve ny kost. Fællesskabet omkring måltider stimulerer børnenes sociale kompetencer. Sund mad giver eleverne energi og har dermed betydning for deres indlæring og trivsel I 2015 har 80 pct. af daginstitutionerne (10 institutioner) tilvalgt en fælles madordning. Antal daginstitutioner, der har tilvalgt en fælles madordning Antallet af daginstitutioner, der har tilvalgt en fælles madordning er fordoblet fra 2012 til 2013 (fra 2 til 4 institutioner). I perioden 2013 til 2014 fordobles antallet igen (fra 4 til 8 institutioner) 7

8 Øvrige aftaleforhold Aftalens ikrafttrædelse: 1. januar Opfølgning på aftalen: Underskrifter: Aftalepart Aftaleholder 8