Nationalt netværksmøde Odense, 8. november 2016

Transkript

1 Relationers betydning for radikalisering indsigter fra 2-3 forskningsprojekter Nationalt netværksmøde Odense, 8. november 2016 Lasse Lindekilde Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

2 Disposition 1) Relationer og radikalisering teoretisk set 2) Radikalisering af fremmedkrigere: Social selektion, grooming og smågruppe-dynamikker 3) Gruppe-polarisering og radikale handlingsopfordringer 4) Radikalisering til soloterrorisme: Solo som et relationelt produkt 5) Implikationer for forebyggelse og intervention: Relations-arbejde 6) Spørgsmål og diskussion

3 1. Relationer og radikalisering teoretisk set Personlige risikofaktorer Handlingsopfordring Selvusikkerhed Eksponering for high entativity - grupper Gruppepolarisering Voldelig handlingsparathed Selektionsmekanismer: - Social selektion - Selvselektion - Rekruttering/grooming

4 2. Radikalisering af danske Syriensfrivillige a. Individuelle motiver: Reduktion af selvusikkerhed som grundmotiv (at tage af sted giver mening, identitet, sikkerhed, tilhør, status etc.) Selvusikkerhed vs. selvsikkerhed (macho; spænding) Ideologi kæmpe for en sag/altruisme (Lindekilde, L. Bertelsen, P. & Stohl, M. (2016). Who Goes, Why and With What Effects? The problem of Foreign Fighters from Europe?. Small Wars and Insurgencies: 27(5): )

5 2. Radikalisering af danske Syriensfrivillige b. Etablering af kontakt til radikaliserende miljøer: Social selektion (netværk; vigtigheden af både strong og weak ties ) Rekruttering i et miljø, som udviser forståelse/støtte, og hvor foreign fighting i stigende grad betragtes som normalt Selvselektion

6 2. Radikalisering af danske Syriensfrivillige c. Interaktion i radikaliserende miljøer: Enklavedeliberation og gruppepolarisering (moralsk afstandstagen; identitetsreduktion; monomani etc.) Ujævn geografisk fordeling af radikalisering af fremmedkrigere ( hotbeds ) Enabling environment (ressourcer) Handlingsopfordringer Ind-gruppe autoriteter opfordrer til at tage af sted (direkte/indirekte) they are not ready Eksemplarisk adfærd (kontakt til veteraner)

7 3. Gruppe-polarisering og radikale handlingsopfordringer 10 November 2016 Intro: Radikalisering som emergent fænomen som skabes i grupper karakteriseret ved gensidig afhængighed Det attraktive ved smågrupper: Usikkerhedsreduktion (Hogg 2012; Hogg et al. 2010). Enklave deliberation og gruppepolarisering (Schakde et al. 2010; Sunstein 2013). Gruppepolarisering = members of a deliberating group predictably move toward a more extreme point in the direction indicated by the members pre-deliberation tendencies (Myers 1986)

8 Hvad forklarer gruppepolarisering? Informationskaskade: Adgang til ny information/argumenter (forstørret argumentpulje i én retning) Usikkerhedsreduktion: Man bliver bekræftet i, at man har ret (mere sikker på holdninger og dermed større sandsynlighed for holdningsrelevante handlinger) Social komparation: Bevægelse mod gruppenorm/konsensus og lige lidt længere! Ind-gruppe/ud-gruppe: Når fælles identitet sættes i modsætning til anden gruppe, så stiger incitamentet til at adskille sig fra ud-gruppen

9 Enklavedeliberation, handlingsopfordringer og ekstrem adfærd Metode: Trusselsscenarie: øget tuition fees Design: Pretest posttest control group design. 2x2 design (før/efter enklave- deliberation X radikal/moderat handlingsopfordring) plus kontrolgruppe Sampling: 158 UCSB college studerende ( ). (Lindekilde, Lasse (forthcoming). Preparedness for Extreme Action: The Role of Group Deliberation and Action Encouragement )

10

11 4. Radikalisering af soloterrorister: selvradikalisering? 10 November 2016

12 PRIME: formål og datagrundlag Crime scripting af soloterrorist angreb (radikalisering; forberedelse af angreb; angreb) Large-N datasæt: ca. 140 soloterror cases (US, Europa, Canada, Australien; ). Open source data. (Gill et al.) Medium-N datasæt for radikalisering: 25 cases (udvalgt pga. type, sted og datatyngde) Dybdegående casestudier: 5 cases fra Tyskland og Danmark. Politi- og rets-dokumenter, interviews.

13 Definition af soloterrorisme En aktør som ikke specifikt er blevet givet motivation til at handle er blevet foreslået at terrorisme var en passende respons på denne motivation er blevet givet kapabiliteten til at handle (materielt eller psykologisk) af en gruppe eller organisation, eller et individ formelt tilknyttet en gruppe eller organisation.

14 Vores analytiske perspektiv 10 November 2016 Virtual Community Analyse af relationelle konfiguratione r Family School/Workplace Friends Radical Forum Virtual Friend Radical Comrade Radical Group Radical Milieu

15 Resultater Soloterrorister-radikalisering er forskellig fra radikalisering af terrorister i grupper: Mindre entydige mønstre af integration og socialisering til radikale miljøer Mere komplekse og dis-kontinuerlige relationer Overrepræsentation af personer med mentale problemer (ikke en årsag, men former radikaliseringsprocessen)

16 4. Implikationer for forebyggelse og intervention: Relations-arbejde 10 November 2016 Implikationer for forebyggelse/intervention ift. enklave deliberation? Tilbyde et rum, hvor alternative betragtninger er velkomne (mentormentee relationen; forældre) Institutionelt design som modvirker dannelsen af isolerede enklaver (fx ved at insistere på uenig dialog med radikale grupper; undgå uoplyst sektionering i fængsler) Nedtone modstilling mellem ind-gruppe og ud-gruppe Så tvivl om radikale handlingsopfordringer (fx ved at fremhæve konsekvenser af vold)

17 Fortsat Implikationer for forebyggelse/intervention ift. radikalisering til soloterrorisme? Fokus på også diskontinuerlige relationer til radikale miljøer som risikofaktorer (gentagende kortlægning af relationer/netværk) Faren for falske negativer ved peripheral LAEs Behov for multiaktør-tilgang til radikalisering og tæt koordinering Disembedding fra radikale grupper som risikofaktor under særlige omstændigheder (tilbyde alternative fællesskaber) Psykiske problemer er ikke i sig selv en risikofaktor, men i kombination med bestemte interaktions-mønstre kan det være det (holistisk riskovurdering)

18 Tak for opmærksomheden! Kontakt: Lasse Lindekilde Institut for Statskunskab Aarhus Universitet