RADIKALISERING PÅ NETTET
|
|
|
- Niels Ebbesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske grupperinger Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt v. Tobias Gemmerli, MSc [email protected]
2 Disposition Tendenser i brugen af sociale medier Propagandaeksempler (billeder) Radikalisering på internettet? Propagandaeksempler (video)
3 TENDENSER I BRUGEN AF SOCIALE MEDIER (SYRIEN)
4 Syrien og de sociale medier Online-indholdets karakter efter web 2.0: Sproget skifter flere sprog, mere på engelsk (særligt Twitter) Engelsksprogede medier har mere udbredt debatkultur (end arabisksprogede medier) Disseminators(propagandister / informationsspredere) Interaktion, åbenhed og debat Realtidsopdateringer koblede virkeligheder Foreign Figters bruger også disseminators Cheerleaders(nye religiøse autoriteter) Engelsktalende og gode til de nye sociale medier Gruppers kontrol med information er blevet ringere bottom-up amatørisme i stedet for top-down professionalisme
5 Brugen af de sociale medier Tilgængelighed og udbredelse: Facebook voksede fra august 2008 til december 2013 fra 100 mio. brugere til over 1,2 mia. brugere verden over Stigende udbredelse af ekstremistisk materiale på sociale medier MEN truslen fra soloterrorismen er ikke tidoblet MEN faldende aktivitet på lukkede fora MEN de sociale medier gør grupperne mere sårbare overfor kritisk diskussion og moderation af budskaber Mere og bedre propaganda kan betyde øget tilslutning og mobilisering MEN det fører også til flere onlinepropagandister (facebook-jihadierog debattrådsnazister),som udlever deres identitet i de virtuelle fællesskaber
6 Brugen af de sociale medier Online-træning: Alle har mulighed for at dele erfaringer og manualer MEN informationerne er meget usikre og medfører info-overload Let adgang til instruktioner gør home grown og lone wolf mere sandsynlig Online-fællesskaber: MEN de usikre informationer og den manglende praksiserfaring fører til amatørisme og ti-tommelfingreterrorisme Skaber fællesskab om radikale identiteter Skaber ideologiske drivhuse, polarisering og mod-offentligheder MEN ikke uden forhandling (og moderation) på et bredere niveau MEN det det kan også fungere som frustrationsventil frustrationer bliver til sprog i stedet for vold?
7 PROPAGANDA OG IDENTITETSPOLITIK
8 Identitetspolitik fx Sunniekstremisme
9 Identitetspolitik fx Sunniekstremisme
10 Æstetik, fantasi og følelser
11 Æstetik, fantasi og følelser
12 RADIKALISERING PÅ INTERNETTET?
13 Radikalisering generelle pointer Radikalisering handler om nogle af filosofiens og videnskabens største og ubesvarede spørgsmål Hvordan, hvornår og hvorfor træffer mennesker valg? Hvordan skabes vores verdensanskuelse og meningshorisont? Hvornår og hvordan opstår handlingsviljen til med kriminelle eller voldelige midler at forfølge et bestemt ideal? Bevidst eller ubevidst? Rationelt eller irrationelt?
14 Radikalisering generelle pointer Ingen konsensus kun enighed om, at radikalisering er en proces Manglende forklaringskraft ingen generel teori om radikalisering Definitioner upræcise og implicitte Ikke blot et social-psykologisk begreb men også en politisk konstruktion normativ slagside One sizedoesnot fitall De lange træk (tilbage til barndommen) vs. øjeblikshændelser (moralske chok) Et kludetæppe af faktorer
15 Forskellige radikaliseringsforståelser HANDLING / ADFÆRD (vold som taktik) Voldelig radikalisering (social/adfærdsændrende proces) Politisk vold Terrorisme PROCES Radikalisering til (accept af) vold (kognitiv proces) MÅL TÆNKNING (ideologi) Ideologisk radikalisering (social eller kognitiv proces) Radikale samfundsforandringer
16 Forskellige radikaliseringsforståelser HANDLING / ADFÆRD (vold som taktik) Voldelig radikalisering (social/adfærdsændrende proces) Politisk vold Terrorisme PROCES Radikalisering til (accept af) vold (kognitiv proces)? MÅL TÆNKNING (ideologi) Ideologisk radikalisering (social eller kognitiv proces) Radikale samfundsforandringer
17 Online-radikalisering: Teoretiske beskrivelser af et ukendt land Alle radikaliseringsteoriens discipliner bidrager med enge beskrivelser af det nye område Psykologi Politologi Sociologi / social movement theory Socialpsykologi Kulturstudier Strategisk terrorforskning Medievidenskab Beregningsmæssige og kvantitative tilgange Individniveau, fx: Identitetsproblemer, psykisk sygdom, marginalisering og diskrimination Gruppeniveau, fx: Dynamikker i radikale miljøer, familieforhold og socialisering, ideologiske drivhuse Samfundsniveau, fx: Socioøkonomiske forhold, udenrigspolitik, politiske mulighedsstrukturer
18 Online-radikalisering: Men empirien mangler Ingen empiri om internettets rolle under selve radikaliseringen Manglende viden om den enkeltes internetoplevelse samt gruppedynamikker på sociale medier Det er ikke tilstrækkeligt med post-radikaliserings-interview der er noget forbløffende kausallogisk over menneskers efterrationaliseringer af deres egen tilblivelse forklaringerne præges af en bestemt udviklingsfortælling, som frasorterer en masse information og kobler fragmenter til en meningsgivende og sammenhængende fortælling. Forskere kaster sig i stedet over analyser af online-indhold Bygger på en række antagelser: Kausalpåvirkning mellem indholdet og de sårbare unge Antager ofte et bestemt syn på radikalisering
19 Forestillingen om online-radikalisering The real threat now comes from the single individual, the lone wolf, living next door, radicalized on the internet, and plotting strikes in the dark Gabriel Weimann(2012: 75)
20 Online-radikalisering: Litteratur og forklaringer TRUSSELSFORFÆGTERE Web 1.0 Web 2.0 Fokus anonymitet/decentralitet (dark web) koordinering (finansiering/planlægning) infodeling (bombemanualer/træning) Identitetspolitisk værktøj Fokus networked radicalization ekkokammer/ideologisk drivhus virtuelle institutioner Propaganda/hjernevask INDIVIDET EFTER RADIKALISERING (EKSTREMISTER) INDIVIDET FØR RADIKALISERING (SÅRBARE UNGE) Fokus internettet som supplement praktisk træning i fysisk virkelighed betaplagen og amatørernes kult Fokus åben diskussion kan føre til moderation heppekorsaktivisme radikalisering i fysisk virkelighed socialisering til/med vold TRUSSELSFORNÆGTERE
21 Forestillingen om online-radikalisering VOLDSFORHERLIGENDE INTERNETADFÆRD OGMEDIEPÅVIRKNING Mere politisk vold og terror Online-radikalisering (social indlæringsteori) Ingen effekt Mindre politisk vold og terror Online-(de)radikalisering (katarsishypotesen) Effekten af online-indhold og ekstremisme på sociale medier er usikker Stilistisk katalysator for aggression/affekt? Happy slapping, skoleskydere, kanel-udfordring, neknomination(drukleg)
22 Online-radikaliserling: Ideologi og online-indhold HANDLING / ADFÆRD (vold som taktik) Voldelig radikalisering (social/adfærdsændrende proces)? Politisk vold Terrorisme Online-radikalisering TÆNKNING (ideologi) PROCES Radikalisering til (accept af) vold (kognitiv proces) Ideologisk radikalisering MÅL Radikale samfundsforandringer
23 As-Sahab(AQ)
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Blok 1 Introduktion Blok 1 Introduktion Formål At eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker i forbindelse med radikalisering
DIIS REPORT DIIS REPORT. Tobias Gemmerli
DIIS REPORT DIIS REPORT Tobias Gemmerli Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen Litteraturreview af definitioner og tilgange inden for online-radikalisering (del 2 af 3) DIIS Report
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
DIIS REPORT DIIS REPORT. Tobias Gemmerli
DIIS REPORT DIIS REPORT Tobias Gemmerli Online-radikalisering: et uafklaret begreb Litteraturreview af definitioner og tilgange inden for online-radikalisering (del 1 af 3) DIIS Report 2014:07 DIIS. DANSK
Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet
Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt
Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O
Potentialer og muligheder i online rådgivning
Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik
Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad
Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis
Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...
Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner
Militant islamistisk radikalisering
28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion
Radikaliseringsgruppen
gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge
I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Om målestoksforhold og mekanismer
Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det
UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Samfundsfag i SRP på htx
Samfundsfag i SRP på htx af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Hvad er fagets særtræk? Indhold Sociologi, økonomi og politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I samfundsfag
Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.
Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS Area of operation Grundlovssikrede rettigheder Straffelovens 114 m.m. Definitioner Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Opgavens argumentation
Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation
Vurdering af terrortruslen mod Danmark
24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er
Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering
Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering Odense d. 26.6.2018 Anders Bo Christensen Specialkonsulent 72142854, [email protected] Indhold Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Forebyggelsen i Danmark
Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats
Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats Organisation og metode Mentorarbejde forældrenetværk og infohus Af Thorleif Link & Niels Bjørnø Kriminalassistent Fritidsleder Østjyllands Politi
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VAF Psykologi B Johan Poulsen
Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre
Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre København Demokratikontoret, v. Stine Strohbach 09/10/13 SOCIALMINISTERIET 09/10/13 2 Oplæggets fem dele: Del 1: Begrebsafklaring Del 2: Ekstremistiske
Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 13 Institution IBC Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Teddy Barrett Kt2hhpsyc213 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1
Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1 Men fortæl mig først, hvorfor du tror på den officielle historie? Jeg mener beviser? [ ] Javist autoriteter men hvad mener du
UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: [email protected] Eller
1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.
1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 [email protected] www.diis.dk DIIS Brief Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved Anja Dalgaard-Nielsen
Nationalt netværksmøde Odense, 8. november 2016
Relationers betydning for radikalisering indsigter fra 2-3 forskningsprojekter Nationalt netværksmøde Odense, 8. november 2016 Lasse Lindekilde Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Disposition
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Uddannelse IBC Kolding Hhx Fag og niveau Psykologi C Lærer(e) Hold Marianne Kipp
FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab
FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 4 4. Kernestof... 6 4.1 Uddybning
Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi C Dorte Knudsen
Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration
HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005
HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.
Et partnerskab mellem VINK & UU København
Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Kultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De