Tilværelsespsykologi radikaliseringsmodel
|
|
|
- Philippa Klausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Man kan læse mere om tilværelsespsykologien på min hjemmeside wwwpsyaudk/pb Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
2 Tilværelsesforankring: At man oplever sig inkluderet i verden og at den opleves som et trygt, gennemskueligt og meningsfuldt sted at være Deltage: At man kan udfolde og udvikle sine kompetencer og interesser i samspil med omgivelserne Realitetsafstemme: At man praktisk og normativt oplever gensidig realistisk afstemning mht væremåde og fremgangsmåde Perspektivere: at man kan forholde sig både til sit eget og andres perspektiv på Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet en god nok tilværelsesforankring Vi bliver nødt til at forstå hvad disse unge mennesker dybest set søger efter I tilværelsespsykologiens optik: Det som vi alle stræber efter, nemlig en god nok tilværelse og at være godt nok forankret i Opgaven er at sætte en udvikling i gang der fremmer et robust greb om en godt nok forankret tilværelse
3 Nogle gange er det svært endda umuligt at være i flow som aktør i egen og fælles tilværelse tilværelsesopgavens sværhedsgrad tilværelseskompetencernes udviklingsniveau at man kan nå sine mål og klare s udfordringer og tage vare om egen og fælles trivsel En afgørende trussel mod fundamental tilværelsesforankring er risikoen for at komme i en tilstand af 1 De fundamentale tilværelsesopgaver: deltagelse, afstemning, perspektivering er for svære at håndtere 2 De fundamentale tilværelseskompetencer mangler agency (manglende udvikling/uddannelse) eller autonomi (undertrykkelse, eksklusion, begrænset frihed Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
4 Mennesker er indremotiveret til at (re-)konstruere flowet i tilværelsesforankringen En afgørende trussel mod fundamental tilværelsesforankring er risikoen for at komme i en tilstand af 1 De fundamentale tilværelsesopgaver: deltagelse, afstemning, perspektivering er for svære at håndtere 2 De fundamentale tilværelseskompetencer mangler agency (manglende udvikling/uddannelse) elle autonomi (undertrykkelse, eksklusion, begrænset frihed) Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
5 En afgørende trussel mod fundamental tilværelsesforankring er risikoen for at komme i en tilstand af nonflow: deltage nonflow :at afstemme sig nonflow: at åbne sit perspektiv Mennesker er indremotiveret til at (re-)konstruere tilværelsesforankringen Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
6 Et nyt påtrængende trusselsbillede hvor Nogle mennesker giver op De klarer ikke at håndtere tilværelsesopgaverne Nogle insisterer på at kæmpe, men for egen vindings eller hadets skyld og med kriminelle midler Nogle har svært ved at passe ind De forsøger at opnå street credit Copycats socio-økonomiske problemer kriminalitet multi-eksklusion / andenordens-eksklusion Løber sammen i voldelige anslag og hadkriminalitet uden dybereliggende politisk agenda Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
7 Nonflow: Tilværelseskompetencer mangle agency (kompetencer) og/eller autonomi (frihed) Tilværelsesopgaverne for svære Når man (af ydre eller indre grunde) ikke er i stand til at udfolde og udvikle sine kompetence i egen fælles tilværelse på en inkluderende måde Ikke kunne udfolde/udvikle sin deltagelse social, kulturelt, samfundsmæssigt Ikke kunne udfolde/udvikle sin realitetsafstemning praktisk, normativt Ikke kunne udfolde/udvikle dette at navigere mellem forskellige perspektiver på Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
8 Folk reagerer på trusler mod tilværelsesforankring nogle gange radikaliseret Men hvad afgør om det bliver på en illegal og voldeligt radikaliseret måde? Bestemmes af hvordan man håndterer truslerne Hvad man vil Hvad man kan Hvilke ydre muligheder man ser Hvordan og af hvem man bliver mødt Gør Tilværelsespsykologiens ( the basic five ) Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
9 vil kan gør I tilværelsespsykologiens optik er der to sæt risikofaktorer Første sæt: Trussel mod en god tilværelsesforankring mulighed Andet sæt: Ensidigt / indsnævret mindset mødt Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
10 vil kan gør mulighed mødt Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet En indadrettet Mentor eller udadrettet bestræbelse Styrke på ultimativt grebet om at (re)konstruere flow i Udvikling og dannelse af Tilværelseskompeten cer Mindset, tankemåde Psykolog Multiple eksklusion Moralsk overlast Psykologiske forstyrrelser Styrke sociale netværk Inddrage familie, ressourcepersoner og institutioner Hårde forholdsregler kan være nødvendig men også give bagslag Illegalt Ekstremistisk Yderligere radikalisering Kriminelle nomader At bruge Radikaliserede illegale midler til nomader ultimativt Ticking at rekonstruere bombs flow i
11 Risikofaktor set 1 En god nok tilværelse Risikofaktor set 2 Mind-set Social kognition, sociale følelser og sociale motiver er forstyrrede Skill-set: Tilværelseskompetencer matcher ikke tilværelsesopgaverne Mindset Take-away 1 Stræben efter agency og autonomi i egen og fælles tilværelse 2 Vi skal skelne mellem legal og illegal aktivisme for ikke at frembringe falsk positive 3 To sæt af fundamentale risikofaktorer omkring utilstrækkeligt skillset og forstyrret mindset 4 Intervention rettet mod udvikling af resilient skillset og mindset Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Tilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Tilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Risiko og robusthed
Tilværelsespsykologi Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet Risiko og robusthed med hensyn til af realistisk motivation til forandring af tilværelsen med hensyn til af almenmenneskelige
høj Overvældet underskud Struktur kompleksitet Nonflow: Frustreret overskud muligheder mødt lav Aktør udvikling vil & kan høj Nonflow:
Nonflow: radikaliseringsmodel kompleksitet mødt udvikling vil & kan Nonflow: Flow (basic five) Vil? Finde egen retning og energi jeg vil forandre Kan? Understøtte mestrende selvtillid jeg kan forandre
Tilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Mentoruddannelse. Mentorer der arbejder med radikaliseringstruede unge. Radikaliseringsgruppen Aarhus Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Mentoruddannelse Mentorer der arbejder med radikaliseringstruede unge Radikaliseringsgruppen Aarhus Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Preben Bertelsen (Psykologisk Institut, AU) I samarbejde med
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Motivation til Det der sker i mit liv er ikke bare noget der sker for mig. Jeg er selv med til at få det til at ske Jeg kan ændre/udvikle den jeg er og det jeg gør Den unge er ikke selv motiveret til at
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet [email protected] Fundamentale
Den unge har brug for nogen. om tilværelsen.
Løbende handleplan Resultatdokumentation i tilværelsespsykologiens optik Navn: Adresse: 1. System analyse Cpr: 4. Tilværelses psykologiske udviklings punkter NUZ 2. Resultat dokumentation Email: Telefon:
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Uanset vores livshistoriske baggrund vores aktuelle situation eller tilstand (herunder diagnose) stræber vi alle efter at være med til at opbygge en god nok tilværelse for os selv og for hinanden. En god
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Hjælpe den anden til: At lytte efter forandringsparathed I den motiverende samtale lytter man efter den andens parathed til at forandre sig selv og/eller forandre sin tilværelse Man lytter efter den andens
Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats
Forebyggelse af radikalisering gennem tværfaglig indsats Organisation og metode Mentorarbejde forældrenetværk og infohus Af Thorleif Link & Niels Bjørnø Kriminalassistent Fritidsleder Østjyllands Politi
Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger
Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer
Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Mennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet [email protected].
Mennesket i naturen Naturen i mennesket Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet [email protected] Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet
Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet [email protected] Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Styrelsen for International Rekruttering og Integration Program: Kl. 9.00-9.30 Kl. 9.30-12.00 Kl. 12.00-13.30 Kl. 13.30-14.00 Kl. 14.00-15.15 Kl. 15.15-15.30
Optimisme kan godt rime på terrorisme
Optimisme kan godt rime på terrorisme Af Henning Due, journalist Både videnskabeligt og praktisk er voldelig radikalisering en glat fisk, som er svær at få hånd om, men en af landets førende eksperter
Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af
Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af forskelligheder i arbejdet med børn og unge Jan Tønnesvang, Professor ph.d. Psykologisk Institut, Århus
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS Area of operation Grundlovssikrede rettigheder Straffelovens 114 m.m. Definitioner Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende
MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Leg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014
Leg, læring og kreativitet Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Faglighed og trivsel som gensidige forudsætninger Succes som øget kompetence / faglighed Succes
Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Fra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Forebyggelse af Radikalisering i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering i Aarhus 1 Dagens program Begreber, case og metode 2 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige
Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk [email protected] Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk [email protected] Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Mentorindsats, forældrecoaching og pårørendenetværk
Mentorindsats, forældrecoaching og pårørendenetværk Løsningsfokuseret arbejde med tilværelseskompetencer METODEMANUAL Kolofon Tekst: Udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for International Rekruttering
Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013
Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 [email protected]
Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 [email protected] continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,
Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende
Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer
arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med
Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Det eksistentielle perspektiv
Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels
Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION
AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge
Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 [email protected] www.psykologannarosenbeck.dk
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Indledning Børne- og Ungepolitikken udtrykker kommunens grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, unge og familier, uanset om der arbejdes på det generelle og forebyggende
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU AUTONOMI AT VÆRE DEN JEG ER VITALISERINGSKOMPAS Dato: Dialogværktøj Jeg er mig selv i mit hf liv MESTRING AT MESTRE MINE OPGAVER Jeg oplever, at jeg
DEN STRESSEDE UNGDOM
DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
LFS visioner for den pædagogiske faglighed
1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere
Essensen af et godt dagtilbud
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,
Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller
U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling
U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Susanna de Lima Oslo 28. april 2016 UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J. I Mail: [email protected]
Stress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Socialforvaltningen & Børn og Unge radikalisering og Den 5. november 2015 Kort beskrivelse af strategier og indsatser vedr.: radikalisering og Indsatsen er startet
HANDLEPLAN VINK Styrket indsats mod radikalisering
HANDLEPLAN 2016-17 VINK Styrket indsats mod radikalisering Handleplan 2016-17: VINK Styrket indsats mod radikalisering April 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor
Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885
Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag
Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Det mentale aspekt i DGU ATK
Det mentale aspekt i DGU ATK v/ Martin Langagergaard Workshop Golfpsykologi for børn og unge Trivsel, miljø og mental styrke Præsentation Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Fra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Socialforvaltningen & Børn og Unge Forebyggelse af radikalisering og diskrimination Den 7.april 2014 Kort beskrivelse af strategier og indsatser vedr.: Forebyggelse
Er der tale om stalking?
Er der tale om stalking? Dansk Stalking Center 2016 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Koncept og layout: elcorazon.dk Fotografi: Steen Gyldendal Din viden gør en forskel
Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet [email protected]
Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet [email protected] Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what
Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
