Bevægelser til og fra førtidspension i Østdanmark. Registerdataanalyse

Transkript

1 Bevægelser til og fra førtidspension i Østdanmark Registerdataanalyse Februar 2011

2 INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 3 3. Bestandsanalyse Førtidspensionisternes køn og etnicitet Aldersfordeling Varighed på ydelse Bevægelser ind og ud af førtidspension Tilgang Køn, alder og etnicitet Forsørgelsesgrundlag før førtidspension Afgang Fremskrivning Til- og afgangsmønstre Udviklingen på kort sigt Det lange sigte Basisscenariet Scenarie 1: Tilgangen af unge under 30 år halveres Scenarie 2: Andelen af førtidspensionister fra ikke-vestlige 22 lande afspejler gruppens andel af befolkningen Scenarie 3: Hvis udviklingen skal holdes konstant på niveauet 27 BILAG Bilag 1 Metodiske bemærkninger Bilag 2 Modelresultater for Østdanmark til og med marts 2012

3 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 1 1. SAMMENFATNING En langsigtet fremskrivning på baggrund af de seneste års til- og afgangsmønstre for førtidspension på tværs af kommuner og aldersgrupper samt den demografiske udvikling viser en stigende tendens i antallet af førtidspensionister i Østdanmark frem mod Årsagen til den samlede stigning i antallet af førtidspensionister på længere sigt ved en uændret indsats er især de seneste års relativt store nettotilgang til førtidspension blandt unge og midaldrende personer samt personer med en ikke-vestlig baggrund. Under forudsætning af et uændret til- og afgangsmønster vil stigningen i antallet af førtidspensionister i disse grupper udligne faldet som følge af, at de 65-årige førtidspensionister overgår til folkepension. Den stigende tendens forstærkes, såfremt der tages højde for, at personer med en ikke-vestlig baggrund udgør en stigende andel af befolkningen. Skelnes der mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, identificeres dog også her to modsatrettede udviklingstendenser. Mens antallet af førtidspensionister i Hovedstaden generelt forventes at falde i de kommende år, er det modsatte tilfældet for Sjælland. I 2011 er det et mål at standse stigningen i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, således at antallet i dec ikke overstiger antallet i december For at nå dette mål skal tilgangen til førtidspension fra hver årgang i hver kommune reduceres med ca. 5 pct. hvert år. Dette svarer til, at hver tyvende person i hver årgang i hver kommune (jobcenter), der i 2010 fik tilkendt førtidspension, skal opnå et alternativt forsørgelsesgrundlag i stedet for førtidspension Store regionale og kommunale forskelle De seneste år har der været en svagt faldende tendens i antallet af førtidspensionister i Østdanmark. Udviklingen dækker imidlertid over en opadgående tendens i antallet af førtidspensionister i Region Sjælland, mens antallet af førtidspensionister i Region Hovedstaden har været stødt nedadgående. I Region Hovedstaden er den gennemsnitlige nytilkomne førtidspensionist 49 år, mens den nytilkomne førtidspensionist i Region Sjælland i gennemsnit er 47 år. I Østdanmark generelt er ca. 6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på førtidspension. I Region Hovedstaden er dem tilsvarende andel 5 pct., mens der i Region Sjælland er knap 8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på førtidspension. Der er samtidig store forskelle mellem kommunerne i regionen i andelen af årige på førtidspension. F.eks. er over 14 pct. af befolkningen på Lolland på førtidspension, mens det i Allerød blot er ca. 3 pct. Stor stigning i antallet af unge førtidspensionister Fra 2007 til 2009 er der sket en markant stigning i antallet af årige, der får tilkendt førtidspension (49 pct.). Nettotilgangen til førtidspension for de årige har i denne periode været på 86 pct., mens der i samme periode har været en nettoafgang for de ældste i aldersgruppen år på 13 pct. De unge udgør dog fortsat kun en relativ lille andel af tilgangen til førtidspension (8 pct.) Personer fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret Personer fra ikke-vestlige lande udgør ca. 15 pct. af befolkningen i Østdanmark. I forhold til deres andel af befolkningen udgør de imidlertid en relativ stor andel af førtidspensionisterne (18 pct.). Andelen er samtidig stigende at dømme efter tal for tilgangen de næste år frem til 2009, hvor knap 21 pct. af nytilkendelserne til førtidspension tilfaldt personer med en ikke-vestlig baggrund. Fra 2007 til 2009 har der været en nettotilgang i antallet af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande på 71 pct. Til sammenligning har der været en nettoafgang på 34 pct. for personer af dansk herkomst i samme periode.

4 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 2 Personer fra ikke-vestlige lande er samtidig yngre end personer med dansk baggrund, når de tildeles førtidspension. 64 pct. af personerne fra ikke-vestlige lande, der fik tilkendt førtidspension i 2009, var under 50 år. For de etniske danskere udgjorde andelen under 50 år 47 pct. Især ikkevestlige kvinder i alderen år udgør en høj andel af tilgangen til førtidspension fra denne befolkningsgruppen (33 pct.). Den tilsvarende andel for kvinder i alderen år af dansk oprindelse udgør 22 pct. Førtidspensionisterne kommer fra sygedagpenge og kontanthjælp Hovedparten af personerne, der får tilkendt førtidspension, kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælp. I Østdanmark kommer 35 pct. af førtidspensionisterne fra sygedagpenge, mens 43 pct. kommer fra kontanthjælp. Langt hovedparten af personer med ikke-vestlig baggrund (ca. 71 pct.) kommer fra kontanthjælp mod en andel på 36 pct. blandt de etniske danskere. Omvendt kommer knap 40 pct. af de etniske danskere fra sygedagpenge, mod en andel på ca. 18 pct. i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Anbefalinger på baggrund af analysen Beskæftigelsesregionen anbefaler på baggrund af analysen, at jobcentrene i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension har fokus på følgende: Gruppen af kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund. Hovedparten af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp, når aldrig at komme ind på det danske arbejdsmarked, og gruppen er som følge heraf overrepræsenteret i gruppen af førtidspensionister under 50 år. Derfor bør der i indsatsen særligt for personer fra ikke-vestlige lande på kontanthjælp være fokus på at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet via en større anvendelse af virksomhedsrettede tilbud, virksomhedscentre, et styrket samarbejde med social- og sundhedssystemet m.fl. (parallelindsats). Endvidere bør der være fokus på en tidlig og kontinuerlig indsats frem mod selvforsørgelse. Unge mellem 18 og 29 år. Antallet af årige, som tilkendes førtidspension er steget med 49 pct. fra 2007 til 2009, hvilket især skyldes en kraftig stigning i antallet af unge, som kommer på førtidspension p.g.a. en psykisk lidelse. Derfor bør der i indsatsen for denne gruppe være fokus på at gennemføre en tværfaglig og koordineret indsats, som på sigt kan hjælpe den unge til at komme i gang med en uddannelse eller i arbejde, herunder psykologhjælp, coachingforløb, virksomhedspraktik, mentor, vejlednings- og opkvalificeringskurser, behandling for misbrug. Ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere En betydelig andel af tilgangen til førtidspension kommer fra kontanthjælp. Der bør derfor for at begrænse tilgangen til førtidspension være et særligt fokus på indsatsen for ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3. Der bør for begge grupper vægtes en systematisk brug af parallelindsats i form af samarbejde med socialforvaltning og sundhedssystem. Der bør endvidere for indsatsklare være fokus på anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud, herunder brug af virksomhedscentre og virksomhedsmentorer. Modtagere af sygedagpenge Sygedagpenge er en af de primære ydelser før førtidspension. Derfor bør der i indsatsen for denne gruppe være fokus på at reducere antallet af sygedagpengemodtagere, som overgår til førtidspension via tidlig forebyggende indsats, målrettet brug af de kompenserende ordninger samt en målrettet anvendelse af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud.

5 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 3 2. INDLEDNING Baggrund I de kommende år vil gruppen af personer, som forlader arbejdsmarkedet, vokse relativt mere end gruppen af personer i den erhvervsaktive alder. For at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i fremtiden, er det derfor afgørende at begrænse antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Den del af befolkningen i den arbejdsduelige alder, som modtager permanente ydelser, såsom førtidspension, udgør en væsentlig del af problematikken omkring personer uden for arbejdsmarkedet. Figur 2.1: Procentvis udvikling i antallet af årige henholdsvis 65+-årige personer i Østdanmark, 2010/ /2031 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) årige 65+ Cirka fuldtidspersoner svarende til 7 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder er på førtidspension i Østdanmark. Ud fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt er permanente forsørgelsesydelser et særligt opmærksomhedspunkt, da erfaringer viser, at kun en ganske lille del af de personer, som får tilkendt en permanent ydelse, kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Langt størstedelen af personer på permanent forsørgelse er førtidspensionister (over 80 pct.). 1 Selvom bestanden af førtidspensionister har været svagt faldende i de seneste år, udgør denne gruppe stadig en meget stor andel af befolkningen. Dette påfører dels samfundet omkostninger i form af udgifter til forsørgelse, dels omkostninger forbundet med et uudnyttet arbejdskraftpotentiale. Således udgjorde forsørgelsesudgifterne til førtidspensionister i Østdanmark næsten 16 mia. kr. i Dette svarer til, at hver person i arbejdsstyrken mellem 16 og 64 år betaler knap kr. om året til forsørgelse af førtidspensionister. Til sammenligning er udgifterne til folkeskoleområdet i Østdanmark knap pr. person i arbejdsstyrken 3. Selvom det er indlysende, at en del af befolkningen er fuldt uarbejdsdygtige, og efter den gældende lovgivning er berettiget til permanent offentlig forsørgelse, skal det også huskes, at en permanent udelukkelse af arbejdsmarkedet kan blive en belastning for det enkelte individ i form af isolation og marginalisering. 4 Et centralt mål i beskæftigelsesindsatsen er derfor at sikre, at ingen unødigt får tilkendt en permanent forsørgelsesydelse, hvis der overhovedet er andre muligheder, f.eks. i form af omskoling, mindre belastede jobs eller jobs med løntilskud 5. 1 Jobindsats.dk. 2 Jobindsats.dk. 3 Danmarks Statistik (Statistikbanken). 4 Speciale fra Landforeningen for Førtidspensionisters hjemmeside. 5 Speciale fra Landforeningen for Førtidspensionisters hjemmeside.

6 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 4 Nedbringelse af antal personer på førtidspensionen er et ministermål i 2011, hvilket understreger vigtigheden af at fokusere på netop denne gruppes arbejdsmarkedsrelationer. I den forbindelse vil jobcentrenes indsats særligt være koncentreret om at begrænse tilgangen til ydelsen ved i højere grad at fastholde folk på arbejdsmarkedet. 6 Om notatet Dette notat har til hensigt at bidrage til et vidensgrundlag på førtidspensionsområdet, som jobcentrene i Østdanmark kan bruge i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder opfyldelsen af ministermålet. Dette sker ved at give en karakteristik af den aktuelle bestand af førtidspensionister samt til- og afgangsmønstrene forbundet hermed. Endvidere belyses den forventede udvikling i antallet af førtidspensionister. Ved at identificere førtidspensionisternes kendetegn og forsørgelseshistorik kan det enkelte jobcenter målrette indsatsen over for disse særligt udsatte grupper. Endvidere vil opgørelsen af bestanden, aktuelt og i fremtiden, hjælpe jobcentrene i deres prioritering af ressourcer på førtidspensionsområdet, og samtidig danne et sammenligningsgrundlag, når effekterne af jobcentrenes indsats skal vurderes. Notatet består af tre dele: 1. I bestandsanalysen undersøges, hvem og hvor mange der er på førtidspension i de enkelte områder af Østdanmark, herunder hvordan sammensætningen er på alder, køn og etnicitet. 2. Flowanalysen har til hensigt at identificere, hvilket forsørgelsesgrundlag førtidspensionisterne har, før de får tilkendt førtidspension, og hvad der sker med dem, når de afgår fra ydelsen. 3. I den sidste del af notatet præsenteres en række fremskrivninger, som viser den forventede udvikling i antallet af førtidspensionister i de kommende måneder henholdsvis år. Formålet med fremskrivningerne på langt sigt er dels at illustrere konsekvenserne af en uændret udvikling i til- og afgangsmønstrene for førtidspension, dels at illustrere effekterne ved en øget indsats over for de grupper, der har oplevet en særlig stor stigning i de seneste år. I notatet gengives alene resultater for Østdanmark, herunder Region Hovedstaden og Region Sjælland separat. Resultaterne på kommuneniveau findes i regneark, der kan hentes på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands hjemmeside. 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: "Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark 2011".

7 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 5 3. BESTANDSANALYSE Formålet med bestandsanalysen er at opgøre det aktuelle antal førtidspensionister og ikke mindst deres alderssammensætning, da denne er af afgørende betydning for afgangen fra ydelsen i de kommende år. Desuden belyses bestandens sammensætning i forhold til køn og etnicitet samt varighed på ydelsen. Tabel 3.1 indeholder en oversigt over antallet af førtidspensionister i Østdanmark såvel som i hele landet i uge Tabellen er sorteret efter andelen af førtidspensionister i jobcentrene.

8 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 6 Tabel 3.1: Oversigt over antal førtidspensionister på nationalt, regionalt og lokalt niveau, april 2010 Jobcenter Førtidspensionister årige Førtidspensionister i forhold til årige (%) Allerød ,07 Gentofte ,14 Solrød ,62 Rudersdal ,72 Hørsholm ,74 Egedal ,92 Lyngby-Taarbæk ,03 Tårnby/Dragør ,29 Frederiksberg ,38 København ,47 Lejre ,54 Furesø ,60 Hillerød ,01 Køge ,13 Roskilde ,24 Rødovre ,47 Glostrup ,55 Greve ,74 Frederikssund ,91 Vallensbæk/Ishøj ,92 Hvidovre ,94 Gladsaxe ,04 Stevns ,18 Gribskov ,23 Fredensborg ,25 Faxe ,33 Herlev ,44 Høje-Taastrup ,51 Albertslund ,72 Ringsted ,32 Helsingør ,35 Holbæk ,35 Halsnæs ,97 Slagelse ,05 Næstved ,14 Sorø ,25 Ballerup ,55 Brøndby ,36 Bornholm ,07 Kalundborg ,10 Vordingborg ,40 Guldborgsund ,59 Odsherred ,68 Lolland ,31 Hovedstaden ,24 Sjælland ,94 Østdanmark ,09 Hele landet ,66 Note: Ved opgørelsestidspunktet var april 2010 de nyeste DREAM-tal. Andelen af førtidspensionister i forhold til befolkningen er dog stort set uændret frem til efteråret Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (Statistikbanken). I alt modtog personer i Østdanmark førtidspension i foråret 2010, hvilket svarer til ca. 6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder mellem 16 og 64 år, begge år inklusive. Mens andelen af førtidspensionister i Østdanmark i forhold til de årige ligger på niveau med andelen for landet som helhed, afslører Tabel 3.1 store forskelle jobcentrene imellem. Eksempelvis er blot 3 pct. af de årige førtidspensionister i Allerød, mens andelen er over 14 pct. på Lolland. Andelene skal naturligvis ses i lyset af antallet af personer i den erhvervsaktive alder i de respektive kommuner, hvor særligt kommuner i yderkantsområderne i Region Sjælland har en forholdsvis stor andel personer uden for den erhvervsaktive alder. Dette forklarer blandt andet, hvorfor andelen af førtidspensionister i Region Sjælland er næsten tre procentpoint højere end i Region Hovedstaden.

9 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK Førtidspensionisternes køn og etnicitet Langt hovedparten af førtidspensionisterne er af dansk oprindelse. Ikke desto mindre er førtidspensionister med anden etnisk oprindelse end dansk overrepræsenteret set i forhold til andelen af ikke-etniske danskere i befolkningen generelt. Dette fremgår af Figur 3.1, der også illustrerer de regionale forskelle mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland i forhold til såvel førtidspensionisterne som befolkningens etnicitet. Mens andelen af førtidspensionister med en anden etnisk oprindelse end dansk udgør ca. 22 pct. af førtidspensionisterne i Region Hovedstaden, er andelen af indvandrere og efterkommere generelt i forhold til befolkningen ca. 18 pct. I Region Sjælland er andelen af førtidspensionister med en anden etnisk oprindelse end dansk det halve af andelen i Region Hovedstaden. Denne andel er dog stadig større end de 7 pct., som andelen af indvandrere og efterkommere udgør af Region Sjællands befolkning generelt. Figur 3.1: Indvandrere og efterkommere som andel af befolkningen henholdsvis den samlede bestand af førtidspensionister (pct.), april % 21% 19% 17% 15% 13% 11% 9% 7% 5% 22% 18% 18% 15% 15% 11% 11% 7% Hovedstaden Sjælland Østdanmark Hele landet Førtidspensionister Bef olkningen Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (Statistikbanken). I Tabel 3.2 er opgjort, hvordan bestanden af førtidspensionister fordeler sig på køn og etnicitet i forhold til befolkningen mellem 16 og 64 år (begge år inkl.). I forlængelse af ovenstående ses således, hvordan andelen af førtidspensionister i forhold til befolkningen er forholdsvis stor blandt de ikke-vestlige mænd og kvinder. Blandt etnisk danske førtidspensionsmodtagere er det kvinderne, der har den største andel førtidspensionister i forhold til befolkningen, mens det omvendte er tilfældet hos førtidspensionister fra ikke-vestlige lande, hvor mændenes andel er relativt større end kvindernes.

10 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 8 Tabel 3.2: Andel førtidspensionister fordelt på køn og etnisk oprindelse i forhold til befolkningen år, april 2010 Hovedstaden Dansk Ikke-vestlig I alt Kvinder 5,26% 7,43% 5,52% Mænd 4,50% 8,41% 4,95% I alt 4,88% 7,91% 5,24% Sjælland Dansk Ikke-vestlig I alt Kvinder 8,60% 12,46% 8,81% Mænd 6,67% 14,58% 7,07% I alt 7,63% 13,48% 7,94% Østdanmark Dansk Ikke-vestlig I alt Kvinder 6,26% 8,31% 6,46% Mænd 5,32% 9,46% 5,71% I alt 5,79% 8,87% 6,09% Hele landet Dansk Ikke-vestlig I alt Kvinder 7,17% 9,62% 7,36% Mænd 5,53% 11,27% 5,94% I alt 6,35% 10,43% 6,64% Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (Statistikbanken). 3.2 Aldersfordeling Førtidspensionisterne i Østdanmark har en gennemsnitsalder på ca. 52 år. Aldersfordelingen for førtidspensionister i Østdanmark følger i store træk aldersmønsteret i hele landet, jf. Figur 3.2. Dog er de østdanske førtidspensionister generelt ældre end de danske førtidspensionister under ét. At medianværdien (dvs. alderen på den midterste person, når førtidspensionisterne er sorteret efter alder med den yngste person først) er større end gennemsnittet, skyldes blandt andet de unge førtidspensionister, som får tilkendt førtidspension, når de fylder 18 år, og som derfor er med til at trække gennemsnittet ned. Figur 3.2: Gennemsnitsalder (år) for førtidspensionister i Østdanmark og hele landet, april , , , , , , ,63 54,98 51,89 54,19 52,33 54,67 51,82 54,19 Hovedstaden ( pers.) Sjælland ( pers.) Østdanm ark ( pers.) Hele landet ( pers.) Gennemsnit Median Nedenfor skitseres den procentvise fordeling af den aktuelle bestand af førtidspensionister i Østdanmark fordelt på aldersgrupper. Heraf fremgår, at hovedparten af førtidspensionisterne er mellem 50 og 59 år.

11 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 9 Figur 3.3: Fordeling af førtidspensionister på aldersgrupper (andel i pct. af samlet bestand), Østdanmark, april år 27% år 38% år 22% år 9% år 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Antal personer = Varighed på ydelse Figur 3.4 illustrerer fordelingen af længden af førtidspensionsforløbene i Østdanmark. Da data kun går tilbage til 1991 (uge 32) optræder de længste varigheder som over 18 år. 19 pct. af alle aktuelle førtidspensionsmodtagere har modtaget ydelsen i over 18 år. Det er imidlertid også interessant at bemærke den relativt store andel forløb med en varighed på under 2 år. Dette skyldes dels, at der er en relativt stor andel nytilkendelser i de ældste aldersgrupper, men også, at der har været en generel stigning i antallet af nytilkendelser i de seneste år. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at opgørelsen af førtidspensionister blev ændret i andet kvartal 2006, hvilket betød en stigning i antallet af førtidspensionister. Dette betyder omvendt også, at antallet af førtidspensionister med et forløb over 4 år er undervurderet. Da analyserne i det følgende alene anvender data fra 2007 og frem berører dette dog ikke resultaterne. Figur 3.4: Fordelingen af førtidspensionister efter varighed på ydelsen, Østdanmark, april % 19% 18% 16% 15% 14% 12% 12% 12% 10% 10% 8% 6% 7% 5% 8% 7% 5% 4% 2% 0% Note: 1 år er lig med 52,25 uge i beregningerne.

12 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 10 Varigheden af førtidspensionsforløbene i Østdanmark er generelt længere end i landet som helhed. Således er den gennemsnitlige varighed af de eksisterende forløb knap 8 år i Østdanmark mod godt 7 år i hele landet, jf. Tabel 3.3, hvilket tyder på, at førtidspensionisterne i Østdanmark i gennemsnit får tilkendt pension i en yngre alder sammenlignet med resten af landet. Tabellen viser endvidere fordelingen af varigheden af førtidspensionsforløbene i Østdanmark og hele landet opgjort i fraktiler. Således viser 50 pct. fraktilen (også kaldet medianen) den varighed, som 50 pct. af førtidspensionsforløbene er lig med eller under. Denne er knap 7 år i Østdanmark. Dvs. halvdelen af førtidspensionisterne i Østdanmark har modtaget førtidspension i syv år eller mindre. Endvidere bemærkes det, at over 90 pct. af forløbene har varet længere end et år. Eller omvendt: at under 10 pct. af forløbene har varet mindre end et år. Dette gælder både for Østdanmark og for landet som helhed. Tabel 3.3: Fordeling af varighed (år) på ydelse for førtidspensionister i Østdanmark og hele landet Fraktil/kvartil Hovedstaden Sjælland Østdanmark Hele landet 100% maks. 18,64 18,64 18,64 18,68 99% 18,39 18,39 18,39 18,39 95% 16,88 17,05 16,98 16,80 90% 15,56 15,81 15,64 15,54 75% 3. kvartil 12,15 12,73 12,38 11,73 50% Median 6,56 6,91 6,74 6,07 25% 1. kvartil 3,08 2,99 3,08 2,66 10% 1,07 1,17 1,15 1,07 5% 0,57 0,57 0,57 0,57 1% 0,15 0,15 0,15 0,15 0% min. 0,02 0,02 0,02 0,02 Gennemsnit 7,54 7,79 7,64 7,27 Note: 1 år er lig med 52,25 uge i beregningerne.

13 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK BEVÆGELSER IND OG UD AF FØRTIDSPENSION I dette afsnit afdækkes befolkningens bevægelser til og fra førtidspension i Østdanmark. Resultaterne af disse flowanalyser giver et overblik over de "nye" førtidspensionisters karakteristika samt forsørgelsesgrundlaget før og efter førtidspension. Afsnittet er delt op i to, der beskriver personer, som i løbet af 2009 henholdsvis tiltrådte eller afgik fra førtidspension. Indledningsvist indeholder Tabel 4.1 en oversigt over antal personer på førtidspension, der i en periode af eller hele 2009 har modtaget førtidspension. Tabel 4.1: Førtidspensionister (personer og fuldtidspersoner), 2009 Personer Fuldtidspersoner Hovedstaden Sjælland Østdanmark Hele landet Note: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget førtidspension i kortere eller længere tid i Varigheden af alle forløb i 2009 er omregnet til fuldtidspersoner, således at to personer, der hver har modtaget førtidspension i 6 måneder, tæller som en fuldtidsperson. En fuldtidsperson har altså modtaget førtidspension hele 2009, dvs. 53 uger. 4.1 Tilgang I dette afsnit gives en karakteristik af de personer, som i 2009 startede på førtidspension Køn, alder og etnicitet Når man ser på tilkendelsernes etniske sammensætning bemærkes det, at knap 21 pct. af de personer, der fik tilkendt førtidspension i løbet af 2009, er personer med en anden etnisk oprindelse end dansk. Dette illustreres i Tabel 4.2 nedenfor. Den relativt store tilgang af førtidspensionister med en anden etnisk oprindelse end dansk skal ses i lyset af, at denne gruppe kun udgør knap 15 pct. af befolkningen i Østdanmark. Det ses også, at der i andelen af nytilkendelser er en lille overvægt af kvinder. Tabel 4.2: Tilgang fordelt på køn og etnicitet, Østdanmark, 2009 Kvinder Mænd I alt Antal % Antal % Antal % Dansk ,73% ,71% ,44% Ikke-vestlig ,80% 747 9,76% ,56% Personer i alt ,53% ,47% ,00% Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Den gennemsnitlige nytilkomne førtidspensionist i Østdanmark er 48 år. I Hovedstaden er gennemsnitsalderen et år mere og på Sjælland et år mindre, nemlig henholdsvis 49 og 47 år. I forhold til den gennemsnitlige alder på knap 47 år for landet som helhed er nytilkomne førtidspensionister i Østdanmark således generelt ældre. Analyseres aldersfordelingen på undergrupper, afdækkes en række interessante forskelle. Således fremgår det af Figur 4.1, at personer fra ikkevestlige lande er noget yngre end etniske dansker, når de får tilkendt førtidspension. Særligt de ikke vestlige mænd trækker gennemsnitsalderen ned.

14 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 12 Figur 4.1: Gennemsnitlig alder for nytilkomne førtidspensionister efter køn og etnicitet, Østdanmark, ,6 48,3 48,5 48,2 47,8 48, ,6 46, ,7 45 Dansk Ikke-vestlig I alt Kvinder Mænd I alt Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Tabel 4.3 samler resultaterne vedrørende de nytilkomne førtidspensionisters køn, alder og etnicitet. Det mest iøjefaldende ved tabellen er den relativt store andel ikke-vestlige personer, som får tilkendt førtidspension, før de er rundet 50 år. Således er 64 pct. af de ikke-vestlige personer, der fik tilkendt førtidspension i 2009, under 50 år. For de etniske danskere er andelen 47 pct. Tabel 4.3: Tilgangen af førtidspensionister fordelt på køn, aldersgrupper og etnicitet, Østdanmark, 2009 Dansk Ikke-vestlig I alt Antal % Antal % Antal % Kvinder år 215 4% 24 2% 239 3% år 420 7% % 585 8% år % % % år % % % år 325 5% 42 3% 367 5% I alt % % % Mænd år 269 5% 54 3% 323 4% år 354 6% 133 9% 487 7% år % % % år % % % år 367 6% 43 3% 410 5% I alt % % % I alt år 484 8% 78 5% 562 8% år % % % år % % % år % % % år % 85 5% % I alt % % % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Set i lyset af den demografiske udvikling med relativt flere ældre i den danske befolkning er aldersfordelingen af personer, der får tilkendt førtidspension en samfundsmæssig udfordring, med

15 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 13 mindre det lykkes at reducere andelen af en årgang, der får tilkendt førtidspension: Gruppen af personer i slutningen af den erhvervsaktive alder vokser, samtidig med at relativt mange yngre personer står uden for arbejdsstyrken. Konsekvenserne af denne problematik vil blive uddybet yderligere i fremskrivningerne i afsnit Forsørgelsesgrundlag før førtidspension Kontanthjælp og sygedagpenge er de primære ydelser før førtidspension. Dette er både tilfældet i Østdanmark og for landet som helhed. Ud over sygedagpenge og kontanthjælp er fleksjob en tredje hyppig ydelse før tilkendelsen af førtidspension, mens knap 9 pct. af førtidspensionisterne har været selvforsørgende forud for ydelsesstart. Ca. 1 procentpoint af personerne, der kommer fra selvforsørgelse, udgøres dog af personer, der får tilkendt førtidspension umiddelbart efter deres 18 års fødselsdag 7. Tabel 4.4: Forsørgelsesgrundlag før førtidspension, 2009 Hovedstaden Sjælland Østdanmark Hele landet Kontanthjælp 46,18% 38,12% 42,89% 40,56% Sygedagpenge 32,73% 38,60% 35,12% 34,99% Fleksjob 9,02% 12,17% 10,31% 12,07% Selvforsørgelse 9,84% 8,94% 9,47% 8,92% Andet 2,23% 2,17% 2,21% 3,46% Personer Note: Kategorien "Andet" indeholder blandt andet dagpenge, efterløn, SU, revalidering og barselsdagpenge. Sammenlignes resultaterne for Hovedstaden og Sjælland, bemærkes, at kontanthjælp vejer relativt tungt i Hovedstaden. Dette kan forklares med, at der bor relativt flere unge og personer fra ikke-vestlige lande i Region Hovedstaden, og netop for unge og personer med en ikke-vestlig baggrund udgør kontanthjælp en af de hyppigste forsørgelsesydelser forud for førtidspension. 71 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension kommer fra kontanthjælp mod en andel på ca. 36 pct. for etniske danskere. Omvendt kommer relativt få førtidspensionister med en ikke-vestlig baggrund fra fleksjob, sygedagpenge og selvforsørgelse: Ydelser der er relativt store hos de etniske danskere. 7 Der er her formentlig primært tale om en gruppe af alvorligt handicappede unge.

16 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 14 Tabel 4.5: Forsørgelsesgrundlag før førtidspension efter køn og etnicitet, Østdanmark, 2009 Dansk Ikke-vestlig I alt Antal % Antal % Antal % Kvinder Kontanthjælp % % % Fleksjob mv % 31 2% 495 6% Sygedagpenge % 139 9% % Selvforsørget 321 5% 66 4% 387 5% Andet 66 1% 5 0% 71 1% I alt % % % Mænd Kontanthjælp % % % Fleksjob mv % 34 2% 294 4% Sygedagpenge % 142 9% % Selvforsørget 308 5% 30 2% 338 4% Andet 88 1% 10 1% 98 1% I alt % % % I alt Kontanthjælp % % % Fleksjob mv % 65 4% % Sygedagpenge % % % Selvforsørget % 96 6% 725 9% Andet 154 3% 15 1% 169 2% I alt % % % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Kategorien "Andet" indeholder blandt andet dagpenge, efterløn, SU, revalidering og barselsdagpenge. 4.2 Afgang I dette afsnit undersøges, hvad der skete med de førtidspensionister, som afgik fra førtidspension i Af Tabel 4.6 fremgår således, at langt hovedparten af førtidspensionisterne afgår til folkepension, mens lidt over ¼ afgår ved døden. Tabel 4.6: Forsørgelsesgrundlag efter førtidspension, 2009 Hovedstaden Sjælland Østdanmark Hele landet Udvandret 0,37% 0,22% 0,32% 0,32% Folkepension 66,97% 67,01% 66,99% 66,45% Død 29,20% 28,55% 28,95% 27,18% Selvforsørget 2,39% 2,65% 2,49% 2,86% Andet 1,07% 1,57% 1,25% 3,19% Personer Note: Kategorien "Andet" indeholder blandt andet fleksjob, skånejob, SU og efterløn. Analyseres afgangsårsagerne efter køn og etnicitet (Tabel 4.7), henledes opmærksomheden på den relativt store andel mandlige førtidspensionsmodtagere fra ikke-vestlige lande, der afgår til selvforsørgelse. Ca. 4 pct. af mænd fra ikke-vestlige lande afgår til selvforsørgelse mod en andel på ca. 1 pct. blandt etniske danskere. De ikke-vestlige kvinder er ligeledes overrepræsenteret i denne afgangskategori. Da førtidspension betegnes som en permanent ydelser, indikerer resultatet, at der findes førtidspensionister, som alternativt kunne være visiteret til en midlertidig ydelse.

17 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 15 Tabel 4.7: Forsørgelsesgrundlag efter førtidspension efter køn og etnicitet, Østdanmark, 2009 Dansk Ikke-vestlig I alt Antal % Antal % Antal % Kvinder Udvandret 3 0% 4 1% 7 0% Folkepension % % % Død % 50 9% % Selvforsørget 56 1% 13 2% 69 1% Andet 35 0% 2 0% 37 0% I alt % % % Mænd Udvandret 10 0% 9 2% 19 0% Folkepension % % % Død % 72 13% % Selvforsørget 114 1% 22 4% 136 2% Andet 60 1% 6 1% 66 1% I alt % % % I alt Udvandret 13 0% 13 2% 26 0% Folkepension % % % Død % % % Selvforsørget 170 2% 35 6% 205 2% Andet 95 1% 8 1% 103 1% I alt % % % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Kategorien "Andet" indeholder blandt andet fleksjob, skånejob, SU og efterløn.

18 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK FREMSKRIVNING På baggrund af de historiske tal for til- og afgangen af førtidspensionister er det muligt at beregne den forventede udvikling i bestanden i de kommende år. I dette afsnit præsenteres derfor først udviklingen i tilgangen til og afgangen fra førtidspension i de seneste år. Herefter estimeres den forventede udvikling i bestanden på kort og længere sigt. Grundet et databrud i 2006, analyseres alene årene Formålet med fremskrivningerne er at belyse, hvordan udviklingen i antallet af førtidspensionister i Østdanmark vil udvikle sig, hvis de seneste års til- og afgangsmønstre er uændrede, og hvis lovgivningen og indsatserne på områderne holdes konstante. På kort sigt vil udviklingen således være en direkte fortsættelse af de seneste års bestand af førtidspensionister. Denne udvikling estimeres med udgangspunkt i en tidsseriemodel, der fremskriver udviklingen under hensynstagen til blandt andet de historiske trends og sæsonvariation i antallet af førtidspensionister. På længere sigt er det nødvendigt også at tage højde for den demografiske udvikling, da tilog afgangsmønstrene for førtidspension varierer på tværs af aldersgrupper såvel som geografi. Eksempelvis forventes gruppen af ældre førtidspensionister generelt at blive mindre i de kommende år, da relativt mange i denne gruppe vil overgå til folkepension, og fordi årgangene, der følger efter, ikke er helt så store. Her er det dog vigtigt at pointere, at til- og afgangsmønstrene samt andelen af førtidspensionister pr. årgang varierer på tværs af kommuner. For at fremskrive andelen af førtidspensionister i Østdanmark såvel som i de enkelte kommuner er der derfor beregnet en gennemsnitlig andel for tilgang til og afgang fra førtidspension pr. årgang pr. kommune og disse andele er koblet med befolkningsfremskrivningen pr. årgang pr. kommune. Der kan i fremskrivningerne ikke tages højde for udviklingen i herkomst, da data ikke findes på kommuneniveau. Det betyder, at basisscenariet udelukkende beregnes på baggrund af den demografiske udvikling i alderssammensætningen i kommunerne. Da fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at der vil ske en markant stigning i antallet af ikke-vestlige borgere, som samtidig har relativ høje hvor tilgangsprocenter til førtidspension, skal der gøres opmærksom på, at basisscenariet er undervurderet. For at vurdere omfanget af målrettede indsatser på førtidspensionsområdet er den forventede udvikling under to alternative scenarier også beregnet. Disse vedrører en reduktion i andelen af unge førtidspensionister og førtidspensionister med en ikke-vestlig baggrund: Grupper der har oplevet en relativ stor tilgang i de seneste år. Ved at sammenligne det forventede antal førtidspensionister under disse scenarier med udviklingen i basisscenariet er det muligt at belyse, hvilke konsekvenser en indsats over for unge og ikke-vestlige personer vil have for bestanden af førtidspensionister på sigt. Afslutningsvis skal erindres, at "ingen kender dagen, før solen går ned", og således bør opmærksomheden i fremskrivningsresultaterne primært rettes mod de overordnede tendenser, frem for de eksakte værdier, da der er usikkerhed forbundet med disse. Særligt i de langsigtede fremskrivninger, hvor tilgangsprocenterne og afgangsprocenterne holdes konstante. 5.1 Til- og afgangsmønstre Fra 2007 til 2009 skete der en stigning i den årlige tilgang af førtidspensionister i Østdanmark. Fra en tilgang på personer i 2007 er tilgangen i personer, svarende til en stigning på ca. 36 pct. Det bemærkes, at der især er sket en stigning i tilgangen af yngre personer, som får tilkendt førtidspension. Blandt andet er gruppen af årige næsten fordoblet på tre år. Ca. 80 af nytilkendelserne til unge under 30 år skyldes psykiske diagnoser 8. I de kommende år forventes en relativ stor del af førtidspensionisterne at overgå til folkepension. Såfremt tilgan- 8 KL En helhedsorienteret ungeindsats Partnerskab om unge 2010.

19 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 17 gen af unge førtidspensionister forbliver stigende, kan dette udligne det forventede fald i den samlede bestand af førtidspensionister. Tabel 5.1: Nytilkendelser pr. aldersgruppe pr. år, Østdanmark Ændring % år % år % år % år % år % I alt % En anden væsentlig ting at bemærke er udviklingen i tilgangen efter etnicitet. Således steg tilgangen af personer med en ikke-vestlig baggrund med 51 pct. fra 2007 til Dette dækker over en absolut stigning på 524 personer: Fra i 2007 til i Figur 5.1: Gennemsnitlig, årlig antal nytilkendelser efter etnicitet, , Østdanmark 55% 50% 51% 45% 40% 35% 30% 25% 32% 36% 20% Dansk Ikke-vestlig I alt Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Den største årsag til afgang fra førtidspension er folkepension, hvilket afspejles i aldersfordelingen på de personer, der forlader ydelsen, hvor hovedparten er år. Afgang fra førtidspension i gruppen af årige er fra 2007 til 2009 steget med 15 pct.: En tendens der forventes at fortsætte set i lyset af den nuværende bestand af førtidspensionister. Tabel 5.2: Afgang fra førtidspension pr. aldersgruppe pr. år, Østdanmark Ændring % år % år % år % år % år % I alt % Den relativt store afgang fra førtidspension i gruppen af årige er den eneste årsag til, at den samlede nettotilgang til førtidspension fra 2007 til 2009 har været negativ. Dvs. at der reelt har været tale om en nettoafgang. I de øvrige aldersgrupper er der observeret en positiv nettotilgang i perioden.

20 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 18 Tabel 5.3: Nettotilgang/-afgang fra førtidspension pr. aldersgruppe pr. år, Østdanmark Ændring % år % år % år % år % år % I alt % Note: Nettotilgangen beregnes som tilgangen afgangen. Analyseres nettotilgangen efter etnicitet, afsløres en markant forskel mellem etniske danskere og personer fra ikke-vestlige lande. Hvor etniske danskere i alle tre år oplever en nettoafgang, er det omvendte tilfældet for personer med en ikke-vestlig baggrund. Således steg nettotilgangen til førtidspension i gruppen af personer fra ikke-vestlige lande med 71 pct. fra 2007 til Tabel 5.4: Nettotilgang/-afgang fra førtidspension efter aldersgruppe pr. år, Østdanmark Ændring % Dansk % Ikke-vestlig % I alt % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. 5.2 Udviklingen på kort sigt Såfremt udviklingen i antallet af førtidspensionister fremskrives alene på baggrund af de historiske mønstre i udviklingen og under hensynstagen til sæson og trends, identificeres en svagt faldende tendens for Østdanmark. Fra april 2010 til april 2011 forventes antallet af førtidspensionister i Østdanmark således at falde med ca. 519 personer: Fra i april 2010 til i april 2011.

21 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 19 Figur 5.2: Faktisk og forventet udvikling i antallet af førtidspensionister, Østdanmark (kort sigt) Forventet antal førtidspensionister Øvre 90 % K.I. Nedre 90 % K.I. Observeret antal førtidspensionister Note: K.I. står for konfidensinterval. Konfidensintervallet angiver her usikkerhedsbåndet omkring det forventede (beregnede) antal førtidspensionister. De to 90 % K.I. kurver kan således fortolkes som grænserne, inden for hvilke det sande antal førtidspensionister med 90 % s sandsynlighed vil befinde sig. Det forventede fald i den samlede bestand af førtidspensionister skyldes et relativt stort fald i Region Hovedstaden. Således forventes bestanden af førtidspensionister i hovedstadsområdet at falde med knap 700 personer fra april 2009 til april 2011, svarende til et fald på ca. 1 pct. Omvendt forventes antallet af førtidspensionister i Region Sjælland at stige med ca. 300 personer i samme periode, svarende til en stigning på knap 1 pct. 9 9 I bilag 2 findes resultaterne af en beregning af den forventede udvikling for Østdanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland til og med marts Det skal dog understreges, at usikkerheden på estimaterne øges i takt med, at fremskrivningsperioden bliver længere.

22 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 20 Figur 5.3: Faktisk og forventet udvikling i antallet af førtidspensionister i Region Hovedstaden og Region Sjælland Hovedstaden Sjælland 5.3 Det lange sigte Fremskrivningerne på det korte sigt anvender alene de historiske mønstre i udviklingen af antal førtidspensionister til estimering af den forventede udvikling på kort sigt. For at belyse udviklingen på længere sigt er det nødvendigt at tage højde for den demografiske udvikling og dermed befolkningssammensætningen på tværs af regioner og kommuner. Nedenfor beregnes et basisscenarium for udviklingen samt to alternative scenarier. I basisscenariet er til- og afgangsmønstrene for førtidspension pr. årgang pr. kommune uændrede i forhold til de forgangne tre år ( ), men grundet den demografiske udvikling vil til- og afgangen opgjort i antal personer pr. årgang pr. kommune udvikle sig meget forskelligt. Basisscenariet er i store træk beregnet ved at tage tilgangen (i pct.) til førtidspension pr. årgang pr. kommune og lægge til bestanden af førtidspensionister. Herfra trækkes afgangen (i pct.) af førtidspensionister pr. årgang pr. kommune. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at basisscenariet er et alt andet lige scenarie der tager udgangspunkt i at de observerede til- og afgangssandsynligheder i de seneste 3 år fastholdes ud i fremtiden. Basisscenariet bygger således bl.a. på, at de relativt store tilgangsprocenter for unge under 30 år og de relativt store afgangsprocenter for personer over 60 år i fremtiden er uændrede i forhold til årgangenes størrelse. Hvorvidt det er realistisk, at en sådan udvikling indfinder sig, er dog tvivlsomt. Ikke mindst fordi personer på permanente forsørgelsesydelser er et ministermål i 2011 og dermed genstand for et øget fokus i beskæftigelsesindsatsen Basisscenariet Såfremt til- og afgangsmønstrene for førtidspension er uændrede i forhold til , forventes antallet af førtidspensionister at stige med mellem 1,01 pct. og 1,18 pct. årligt frem til 2026, svarende til en samlet stigning på knap 19 pct. Grundet de små variationer i de årlige stigningstakster synes udviklingen meget lineær, om end dette dog ikke helt er tilfældet.

23 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 21 Figur 5.4: Forventet udviklingen i antallet af førtidspensionister, Østdanmark. Basisscenarie Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger). Den forventede stigning i antallet af førtidspensionister skyldes primært de relativt store tilgangsprocenter blandt unge under 30 år, der kombineret med den demografiske udvikling vil udligne faldet forårsaget af relativt store afgangsprocenter hos især de ældste førtidspensionister. Således forventes antallet af førtidspensionister under 30 år at blive mangedoblet frem mod 2026 i forhold til i dag, mens antallet af førtidspensionister over 30 år forventes at falde med ca. ¼. Da fremskrivningsmetoden afhænger af til- og afgangsmønstrene for førtidspension pr. årgang i de enkelte kommuner samt den demografiske udvikling - ligeledes på kommuneniveau - er det fremtidige scenarie forskelligt fra jobcenter til jobcenter. Således forventes udviklingen i antallet af førtidspensionister at stige markant i blandt andet Vordingborg og Ringsted, mens bl.a. København vil opleve et fald. Disse forskelle mellem jobcentrene skyldes både forskelle i antallet af tilkendelser i de forskellige aldersgrupper, og forskelle i alderssammensætningen af den eksisterende bestand af førtidspensionister i hvert jobcenter.

24 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 22 Figur 5.5: Forventet udvikling i antallet af førtidspensionister Basisscenarie København Slagelse Odsherred Brøndby Roskilde Frederikssund Dragør Gribskov Hillerød Allerød Faxe Rødovre Fredensborg Egedal Tårnby Gladsaxe Helsingør Lyngby-Taarbæk Sorø Hvidovre Køge Vallensbæk Hørsholm Rudersdal Næstved Frederiksberg Halsnæs Furesø Gentofte Høje-Taastrup Albertslund Herlev Lejre Ishøj Holbæk Solrød Ballerup Lolland Guldborgsund Stevns Greve Kalundborg Bornholm Glostrup Ringsted Vordingborg Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger). Generelt vil den forventede udvikling i antallet af førtidspensionister være faldende i Region Hovedstaden, mens Region Sjælland vil opleve en stigning. Figur 5.6: Forventet udvikling i antallet af førtidspensionister , Region Hovedstaden og Region Sjælland Hovedstaden Sjælland Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger) Scenarie 1: Tilgangen af unge under 30 år halveres Antallet af nytilkendelser til personer under 30 år steg med næsten 50 pct. fra 2007 til I det første alternative scenarie for udviklingen undersøges derfor konsekvenserne for udviklingen i antallet af førtidspensionister, såfremt det lykkes at halvere andelen af en årgang under 30 år, der får tilkendt førtidspension. Dvs. tilgangsprocenten pr. årgang pr. kommune er det halve af, hvad den er i basisscenariet. I Østdanmark svarer dette til, at det forventede antal førtidspensionister bliver reduceret med ca personer om året fra 2010 til Effekten af en halvering af tilgangsprocenten er størst i de kommuner, der har et relativt stort antal førtidspensionister under 30 år i forhold til befolkningen (18-29 år). Figur 5.7 viser konsekvenserne af scenariet med halvering af tilgangsprocenten sammenlignet med basisscenariet. Figuren illustrerer den gennemsnitlige årlige forskel mellem de to scenarier. I forhold til en situation, hvor til- og afgangsmønstrene for unge førtidspensionister er uændret, betyder en halvering

25 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I ØSTDANMARK 23 af tilgangsprocenten i f.eks. Hørsholm, at kommunen i 2026 forventes at få 32 (2* ) færre førtidspensionister under 30 år. Figur 5.7: Gennemsnitlig årlig forskel mellem scenarie 1 og basisscenariet Hørsholm Dragør København Frederiksberg Rudersdal Vallensbæk Solrød Rødovre Allerød Tårnby Egedal Fredensborg Lyngby-Taarbæk Køge Roskilde Gladsaxe Hillerød Brøndby Hvidovre Slagelse Gentofte Helsingør Herlev Furesø Høje-Taastrup Greve Gribskov Albertslund Glostrup Bornholm Næstved Lejre Halsnæs Frederikssund Holbæk Ishøj Faxe Ballerup Sorø Stevns Kalundborg Odsherred Guldborgsund Ringsted Vordingborg Lolland Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger) Scenarie 2: Andelen af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande afspejler gruppens andel af befolkningen Andelen af personer fra ikke-vestlige lande, som modtager førtidspension, er højere end deres generelle andel af befolkningen. I det andet scenarie undersøges derfor konsekvenserne, hvis andelen af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande er den samme som andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i forhold til befolkningen generelt (18-64 år) i de enkelte kommuner. For Østdanmark indebærer dette scenarie, at antallet af førtidspensionister i gennemsnit vil blive reduceret med knap personer i perioden Det er især Region Hovedstaden, der vil opleve et fald, idet andelen af ikke-vestlige førtidspensionister i forhold til befolkningen er størst i hovedstadsområdet. Således forventes et gennemsnitligt årligt fald på knap i forhold til ba-