Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid

Transkript

1 Kvalitetsmåling mellem kontrol og tillid Jacob Torfing FSD Årsmøde, 27. oktober, 2016

2 Hvorfor fokus på resultatmåling? Tre grunde til det voksende fokus på resultatmåling fra 90 erne og frem: 1. Generelt ønske om at legitimere offentlig styring gennem videnskabeliggørelse 2. Oplevelse af at det offentlige bureaukrati var degenereret til et tonedøvt og ineffektivt professionsvælde 3. Øget fokus på styring gennem reguleret selvregulering

3 Principal-Agent teorien Principal (= skoledirektør) og en Agent (= skoleleder) har brug for hinanden til at løse en opgave Principalen mangler information om Agentens ressourceforbrug, kompetence, og ihærdighed, som kun sidstnævnte besidder Agenten er rationel og vil udnytte informationsasymmetrien til at handle egennyttemaksimerende (skulke) Principalens modtræk er lave klare mål og intens kontrol gennem dokumentations krav og sanktioner P A

4 Hvad er resultatmåling? Definition af resultatmåling: Aktiviteter, der udføres med henblik på at kvantificere resultatet og derved skabe resultatinformation Fem faser i resultatmåling: 1. Afgrænse genstanden for måling 2. Udvælge indikatorer (CREAM) 3. Indsamle data 4. Analysere data 5. Afrapportere data Clear Relevant Economic Adequate Monitorable

5 Hvad måles i resultatmåling? Der måles primært på indikatorer for: Input Output Outcome Input Output Outcome Der udregnes forskellige ratioer: Efficiency (input/output): pris pr. fængselsdøgn Productivity (output/input): sager pr. medarb. Effectiveness (outcomes ift. målsætning) Cost effectiveness (input/outcome)

6 Hvad er resultatstyring? Definition af resultatstyring: En type af styring, der inkorporerer og anvender resultatinformation i beslutningstagning Anvendelse af resultatinformation: Allokering: hvordan fordeler vi ressourcerne? Læring: hvor kan vi gøre det bedre? Kontrol: hvor er problemerne? Legitimitet: vi har styr på det!

7 Argumenter for resultatstyring Hvorfor resultatstyring? 1. Politikerne skal kunne styre indsatsen 2. Lederne skal kunne prioritere opgaverne 3. Embedsmændene skal kunne holde øje med fagprofessionelle 4. Fagprofessionelle skal vide,hvad der virker,og gøre det, der virker 5. Borgerne har krav på gennemsigtighed

8 Hvilke problemer skaber måling? 1. Vi måler det vi kan fremfor det vi vil, hvilket fører til målforskydninger, fordi vi gør det, der måles 2. Resultatmåling fører til måling af proces og metode, hvilket undergraver fagligheden og hindrer innovation 3. Overdreven måling fører til dekobling og fravær af resultatstyring 4. Målinger, der opleves som kontrollerende, mindsker medarbejdernes Public Service Motivation 5. Resultatmåling er ressourcekrævende 6. De der måles lærer hurtigt at game systemet 7. Måling gør målesystemerne mere sofistikerede, men fører sjældent til korrektioner

9 Udvikling af nye målesystemer Kun måle nogle få tydelige resultatmål og begrænse måling af proces og metode Så vidt muligt indsamle data uden indberetning og bureaukrati og nøjes med at afrapportere afvigelser Sørge for at målinger er meningsfulde, påvirkelige og understøttende Inddrage frontlinjen i designet af målesystemer Bruge evalueringsmetoder, der fremmer læring MEN: Det er ikke nok at reformere målesystemerne også behov for tillidsbaseret styring og ledelse

10 Tillid defineres som: Hvad er tillid? Accept af sårbarhed og risiko, der bunder i en positiv forventning om, at andre ikke vil udnytte en given anledning til at skabe sig en egen fordel Den positive forventning kan enten bunde i en kalkulation ud fra observeret adfærd eller i en subjektiv oplevelse af kvaliteten af relationen Smart trust er, at have tillid til dem, som man kan regne med eller tror på Modsætningen til smart trust er blind tillid, hvor man populært sagt sætter ræven til at vogte gæs

11 Hvad er tillidsbaseret styring? Medarbejdernes motivation Forhold mellem institution og forvaltning Agency teori Drevet af egeninteresse, der kolliderer med udefrakommende krav Interessekonflikt Stewardship teori (Schillerman) Drevet af Public Service Motivation og faglig motivation Interessesammenfald Magtdistance Høj for at udøve kontrol Lav for at koordinere Magtudøvelsens formål Magtudøvelsens form Begrænse egennyttemaksimering Institutionaliserede kontrol- og sanktionsmekanismer Fremme reguleret selvregulering Personligt og fagligt lederskab baseret på dialog Magtmiddel Pisk og gulerod Anerkendelse og tillid

12 Hvad er tillidsbaseret ledelse? Empowerment: vise tiltro til medarbejdernes villen og kunnen Lav struktureringsgrad: minimere antallet af regler og kontrolmålinger Øget decentralt handlerum: tilskynde selvregulering inden for givne rammer Medledelse: invitere medarbejderne ind i ledelsesrummet Gensidig feedback: medarbejdere evaluerer deres ledere Bekæmpe nulfejlskulturen: se fejl som resultat af et fejlskøn snarere end uvilje og manglende evner, samt som et udgangspunkt for læring

13 Gevinster ved tillidsbaseret ledelse Bedre trivsel på grund af mindre extrinsisk styring (pisk og gulerod) Større effektivitet på grund af sænkede kontrolomkostningerne og forbedret kommunikation Bedre kvalitet og resultater på grund af mindre fortrængning af intrinsisk faglig og Public Service motivation Større innovationskraft på grund øget fleksibilitet og større rum for lokale initiativer og tværgående samarbejde

14 De fagprofessionelles identitet Tillid opbygges gennem en positiv spiral over lang tid, men kan ødelægges på et øjeblik Bevarelsen af gode tillidsrelationer kræver håndtering af tillidsbrud Igangsættelse af nye positive tillidsspiraler forudsætter, at nogen byder op til dans, og viser sig tillidsværdige Medarbejderne kan bidrage til skabe tillid ved at udvikle deres fagprofessionelle identitet Fx gennem et kodeks for god fagprofessionalisme

15 Er vi egentlig klar til tillid? Medarbejdere vil gerne vises tillid, men skal huske at tillid er ansvarspådragende Spørgsmålet er: Er klar til at påtage sig det ansvar, eller de bliver i buret, når lågen åbnes? Udnyttelsen af det rum, som tillidsbaseret ledelse skaber, afhænger af medarbejdernes tillid til deres leder De tør godt flyve ud af buret, hvis de har tillid til, at nærmeste leder støtter og anerkender dem fagligt og ikke straffer fejl

16 Tillidsreformen De syv principper er næret af erkendelsen af at kontrollen er ude af kontrol Rummer dog samtidig er anderkendelse af både det legitime krav om styring og gevinsterne ved tillidsbaseret styring og ledelse Tillidsreformen indeholder således ikke principper, men dilemmaer, der skal håndteres Spørgsmålet er ikke, hvorvidt vi skal bygge på kontrol eller tillid, men hvilke former for kontrol, der er forenelige med, og måske endda, understøtter, tillid