Praksisundersøgelse om tilbagebetaling. aktiv socialpolitik. 91 og 93

Transkript

1 Praksisundersøgelse om tilbagebetaling efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93 Beskæftigelsesankenævnet 2009

2 Indhold 1. Indledning Resumé Undersøgelsens baggrund og tilrettelæggelse Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens omfang Metode Hvilke sager er indkaldt? Retsgrundlaget Aktivlovens Fortolkning af 91, nr. 1 og 2 obligatorisk tilbagebetalingspligt Fortolkning af aktivlovens 91, nr. 3 obligatorisk tilbagebetalingspligt Aktivlovens 93 ikke obligatorisk tilbagebetalingspligt Fortolkning af aktivlovens 93, stk. 1, nr Resultatet af undersøgelsen Undersøgelsens materielle del Er afgørelserne materielt rigtige? Er sagerne tilstrækkeligt oplyst? Afgørelser efter aktivlovens Afgørelser efter aktivlovens Undersøgelsens formelle del Begrundelse Partshøring Klagevejledning Konklusion på undersøgelsen Anbefalinger til kommunerne Opfølgning Bilag 1 Måleskema udarbejdet i samarbejdet med Ankestyrelsen Bilag 2 Ankestyrelsens høringssvar... 34

3 1. Indledning Beskæftigelsesankenævnet i Region Hovedstaden har i 2009 gennemført en undersøgelse af en række kommuners praksis i sager om tilbagebetaling af løbende ydelser efter 91 og 93 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven). Undersøgelsen er et led i nævnenes pligt til at sikre, at de afgørelser, som kommunerne træffer, er i overensstemmelse med lovgivningen, jf. 78 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Formålet med undersøgelsen har været at belyse kommunernes praksis i sager om tilbagebetaling. Kompetencen til at behandle klager over kommunernes afgørelser om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93 hører under Beskæftigelsesankenævnet. 1

4 2. Resumé Beskæftigelsesankenævnet har foretaget en praksisundersøgelse om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93. Nævnet har undersøgt 75 konkrete sager. Ikke korrekte 83 pct. af kommunernes afgørelser er ikke korrekte ud fra en samlet vurdering. Manglende oplysninger 69 pct. af sagerne har manglet væsentlige eller afgørende oplysninger, for at kommunerne har kunnet træffe korrekte afgørelser. De oplysninger, som har manglet, har for størstedelens vedkommende været oplysninger til vurdering af, om borgeren har handlet mod bedre vidende (været i ond tro). Partshøring I 39 pct. af de undersøgte sager har kommunerne ikke foretaget partshøring, selvom kommunerne har været forpligtet hertil. delse. Begrundelse I et stort antal af sagerne har kommunernes afgørelser ikke været tilstrækkeligt begrundet. I 42 pct. af de undersøgte sager har kommunernes begrundelser i ringe grad eller slet ikke været i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til en begrun- 2

5 3. Undersøgelsens baggrund og tilrettelæggelse 3.1 Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen er et led i Beskæftigelsesankenævnets pligt til efter 78 i retssikkerhedsloven at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i denne opgave kan nævnene indhente sager til gennemsyn, jf. retssikkerhedslovens 79. Formålet med undersøgelsen har været at belyse kommunernes praksis i forbindelse med krav om tilbagebetaling efter aktivlovens 91 og 93, dog ikke tilbagebetaling af ydelser efter aktivlovens kapitel 10 (hjælp i særlige tilfælde) og kapitel 10 a (hjælp til efterlevende), da disse afgørelser ikke hører under Beskæftigelsesankenævnets kompetence. Undersøgelsen skal først og fremmest belyse, om kommunernes afgørelser materielt set har været i overensstemmelse med regler og praksis på området. Derudover skal undersøgelsen belyse, om kommunerne har iagttaget de formelle krav bl.a. i forvaltningsloven. Nævnet har ikke adgang til at ændre konkrete afgørelser, der indgår i undersøgelsen af praksis. 3.2 Undersøgelsens omfang Undersøgelsen omfatter sager fra kommunerne Egedal, Fredensborg, Gentofte, Halsnæs, Helsingør, Lyngby-Taarbæk og Tårnby. Indkaldt 98 sager Der har i alt været indkaldt 14 sager fra hver kommune. Fra de 7 kommuner er der således indkaldt i alt 98 sager. Nævnet har modtaget 86 sager, hvoraf de 11 sager måtte udgå. De 10 sager udgik, fordi de vedrørte tilbagebetaling af enkeltydelser, som ikke 3

6 indgår i praksisundersøgelsen. En sag udgik, fordi den var sendt til nævnet i 2 eksemplarer. Undersøgelsen omfatter således 75 sager. Skema 1 Antal indkomne sager fordelt på kommuner: Kommune Afgørelser efter 91 Afgørelser efter 93 Egedal 0 3 Fredensborg 10 4 Gentofte 2 2 Halsnæs 12 2 Helsingør 10 3 Lyngby-Taarbæk 11 2 Tårnby 10 4 I alt Metode For at sikre en systematisk og ens gennemgang af de indsendte sager er der benyttet samme skema ved gennemgangen af hver enkelt sag. Måleskemaet er udarbejdet i samarbejde med Ankestyrelsen. Inden nævnet gennemgik de indsendte sager, udvalgte nævnet et par repræsentative sager og gennemgik disse sager sammen med Ankestyrelsen ved en prøvemåling for at sikre en ensartet bedømmelse af sagerne. De udfyldte skemaer er databearbejdet af Ankestyrelsen. Inden undersøgelsen er offentliggjort, har skemaerne været udsendt til de respektive kommuner sammen med et udkast til redegørelsen for undersøgelsen og med anmodning om eventuelle bemærkninger. 4

7 3.4 Hvilke sager er indkaldt? Beskæftigelsesankenævnet har som nævnt anmodet kommunerne om at indsende hver 14 sager til undersøgelsen, hvor der er truffet afgørelse efter henholdsvis aktivlovens 91 og 93. Nævnet har understreget, at der kun skulle indsendes sager, hvor der er truffet afgørelser, der kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet, og som ikke har været indbragt som ankesag for nævnet. Nævnet har bedt om samtlige akter i sagen gennem hele sagens forløb, herunder korrespondance, journalnotater osv., så nævnet kunne bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen oprindeligt afgjorde sagen på. Sagerne skulle af kommunerne udvælges således, at første sag vedrørte den seneste afgørelse før 1. april 2009, den anden sag vedrørte den næstsidste afgørelse før 1. april 2009 og så fremdeles, indtil de relevante antal sager var fundet. 5

8 4. Retsgrundlaget 4.1 Aktivlovens 91 Lovbekendtgørelse nr af 12. december Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, 1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter 92, stk. 4, i denne lov eller 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller 3) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v Fortolkning af 91, nr. 1 og 2 obligatorisk tilbagebetalingspligt Reglen i aktivlovens 91, nr. 1 og 2 fastslår i hvilke situationer, kommunen skal forlange, at en borger skal tilbagebetale den hjælp, som han eller hun har modtaget efter aktivloven. For at hjælpen kan kræves tilbagebetalt, er det både efter nr. 1 og 2 en grundlæggende betingelse, at borgeren ikke havde ret til den hjælp, som han eller hun fik udbetalt. Det er også en grundlæggende betingelse efter både nr. 1 og 2, at borgeren har handlet mod bedre vidende, dvs. var i ond tro om sin oplysningspligt eller sin ret til den modtagne hjælp. 91, nr. 1 omhandler den situation, hvor borgeren mod bedre vidende enten har undladt at oplyse kommunen om, at han eller hun har fået udbetalt et boligindskud eller lignende eller har undladt at 6

9 oplyse kommunen om ændringer i sine forhold, der har betydning for den hjælp, som pågældende modtager. 91, nr. 2 omhandler de situationer, hvor borgeren ikke har forsømt sin oplysningspligt (eller hvor det ikke kan bevises, at han eller hun har forsømt sin oplysningspligt), men hvor borgeren ikke var berettiget til den modtagne hjælp og vidste eller burde have vidst, at han eller hun ikke havde ret til den modtagne hjælp. Det er kommunen, der har bevisbyrden for, at borgeren er i ond tro. Hvis der er tale om forsømmelse af oplysningspligten, kan kommunen som hovedregel bevise den onde tro ved at fremlægge dokumentation for, at borgeren er blevet vejledt om sin oplysningspligt, herunder om hvilke typer af oplysninger, som borgeren har pligt til at oplyse kommunen om. Hvis der ikke er tale om forsømmelse af oplysningspligten eller det ikke kan bevises, at borgeren er behørigt vejledt om pligten, skal kommunen bevise borgerens onde tro på anden måde. Dette er f.eks. tilfældet, hvor borgeren erkender, at han eller hun ikke havde ret til den modtagne hjælp Fortolkning af aktivlovens 91, nr. 3 obligatorisk tilbagebetalingspligt Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger er omfattet af en sanktion efter arbejdsløshedsforsikringsloven. I disse sager er der således ikke overladt kommunen noget skøn, idet tilbagebetaling i disse situationer er obligatorisk. 7

10 4.2 Aktivlovens 93 ikke obligatorisk tilbagebetalingspligt Lovbekendtgørelse nr af 12. december Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven): Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., 3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 4) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et arbejde, 5) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, 6) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 7) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter 25 a Fortolkning af aktivlovens 93, stk. 1, nr. 1-7 Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling efter aktivlovens 93, stk. 1, nr Tilbagebetalingssituationerne i 93 er udtømmende. Se nærmere principafgørelse O Når det efter en konkret vurdering er fastslået, at der f.eks. er tale om uforsvarlig økonomi, skal borgeren, inden der sker udbetaling, oplyses om, at ydelsen er tilbagebetalingspligtig. Borgeren skal 8

11 endvidere oplyses om, efter hvilket nr. i 93, stk. 1, at afgørelsen er truffet og om begrundelsen for kravet om tilbagebetaling. Af bevismæssige grunde bør borgeren underskrive en tilbagebetalingserklæring, jf. aktivlovens 93, stk. 2. Det er dog ikke en gyldighedsbetingelse for at kunne kræve tilbagebetaling, at borgeren har underskrevet en tilbagebetalingserklæring. Kommunen kan således ikke forlange en underskrift, som betingelse for udbetaling af tilbagebetalingspligtig hjælp. Gøres der brug af en tilbagebetalingserklæring, anses den for en skriftlig afgørelse og skal opfylde formkravene i forvaltningsloven. Se nærmere principafgørelse O , stk. 1, nr. 1. Uforsvarlig økonomi: Bestemmelsen må antages i første række at tage sigte på tilfælde, hvor det aktuelle behov for hjælp kan tilregnes ansøgeren som et uforsvarligt forhold, fordi ansøgeren har ført et ødsel levned eller foretaget dispositioner, der ikke har stået i forhold til den økonomiske evne. Se nærmere principafgørelserne O-55-99, A-27-01, A-15-08, og , stk. 1, nr. 2. Borgeren har undladt at give nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., som har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.: Bestemmelsen er tænkt anvendt på de tilfælde, hvor borgeren helt eller for en periode mister en anden offentlig forsørgelsesydelse, fordi pågældende har tilsidesat sin oplysningspligt og derfor får brug for hjælp til forsørgelse efter aktivloven. 93, stk. 1, nr. 3. Ubegrundet opsigelse af arbejde eller ophør af tilbud: Det er en konkret vurdering, om det kan anses for ubegrundet, at pågældende har opsagt sit arbejde eller ubegrundet er op- 9

12 hørt i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. 93, stk. 1, nr. 4. Opsagt fra arbejde på grund af egne forhold: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når det skønnes, at en borger selvforskyldt er opsagt fra sit arbejde og dermed er uden forsørgelsesgrundlag. Se nærmere principafgørelse O , stk. 1, nr. 5. Nægtet at tage imod et rimeligt arbejde eller tilbud: Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når det skønnes, at en borger har nægtet at tage imod et rimeligt arbejde eller tilbud og dermed er uden forsørgelsesgrundlag. Der kan ikke træffes afgørelse om tilbagebetaling af hjælp ydet under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Se nærmere principafgørelse A , stk. 1, nr. 6. Indblanding i en kollektiv arbejdsstrid: For at tilbagebetaling efter nr. 6 kan komme på tale, skal borgeren eller ægtefællen være direkte involveret i arbejdskonflikten eller ville have været det, hvis ikke pågældende havde været syg. 93, stk. 1, nr. 7. Pågældende vil i løbet af kortere tid være i stand til at tilbagebetale hjælpen: Efter 93, stk. 1, nr. 7 kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis borgeren i løbet af kortere tid skønnes at være i stand til at tilbagebetale ydelsen. Det beror på en konkret vurdering, hvor langt begrebet kortere tid kan udstrækkes. I en konkret situation kan det ikke afvises, at ¾ år kan betragtes som kortere tid. Det er en forudsætning, at der er sikkerhed for beløbets udbetaling, og at borgerens forhold er afklarede i forbindelse med evnen til at tilbagebetale. Kortere tid regnes fra hjælpens udbetaling og til det tidspunkt, 10

13 hvor pågældende kan begynde at tilbagebetale. Se nærmere principafgørelserne O og A Hvis forudsætningerne for at kræve tilbagebetaling efter 93 stk. 1 nr. 7, brister, skal kommunen ophæve kravet om tilbagebetaling. 5. Resultatet af undersøgelsen 5.1 Undersøgelsens materielle del Er afgørelserne materielt rigtige? Nævnet har vurderet, at der i 13 sager er truffet materielt rigtige afgørelser. I 62 sager har nævnet vurderet, at kommunens afgørelse er i strid med regler og praksis. Ved vurderingen af om afgørelserne er rigtige har nævnet dels vurderet, om kommunen har anvendt en korrekt lovhjemmel, og dels om lovens betingelser for tilbagebetaling er opfyldt. Det er således bemærkelsesværdigt, at 83 pct. af kommunernes afgørelser efter nævnets opfattelse ikke opfylder lovgivningens krav. Skema 2 Materielt rigtige afgørelser: Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis pct. Afgørelsen ville være pct. blevet ændret eller hjemvist I alt pct. 11

14 5.1.2 Er sagerne tilstrækkeligt oplyst? Nævnet finder, at 21 af sagerne er tilstrækkeligt oplyste og ikke mangler nogen oplysninger. I 2 sager mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger. 19 sager mangler væsentlige oplysninger. Endelig mangler 33 sager afgørende oplysninger. I 52 af de 75 sager mangler der således enten væsentlige eller afgørende oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. Skema 3 Er sagerne oplyst tilstrækkeligt? Antal Tilstrækkeligt oplyste 21 Mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger 2 Mangler væsentlige oplysninger 19 Mangler afgørende oplysninger 33 I alt 75 Eksempel En kommune har i en sag om 91, nr. 2, ikke indhentet nogen oplysninger til belysning af, om borgeren har modtaget hjælpen mod bedre vidende. Kommunen har alene taget stilling til, om borgeren har modtaget hjælpen med urette. Kommunen har således alene haft oplysninger og forholdt sig til det ene af de to krav i 91, nr. 2 ( modtaget uberettiget og mod bedre vidende ) Afgørelser efter aktivlovens af de 75 afgørelser, der indgår i undersøgelsen, er truffet i henhold til aktivlovens af disse afgørelser er truffet i henhold til 91, nr. 1, 33 afgørelser er truffet efter nr. 2 og 11 afgørelser er truffet efter nr. 3. Ved 3 afgørelser er det uklart, efter hvilken bestemmelse i 91 kommunerne har truffet afgørelse. I den følgende 12

15 rubricering af sagerne har nævnet håndteret denne uklarhed i hjemmelsanvendelsen ved at rubricere sagerne efter den bestemmelse, som nævnet vurderer, er den korrekte og præcise lovhjemmel. Ved vurderingen af om nævnet kunne erklære sig enig/uenig i afgørelsen, har hjemmelshenvisningen ikke haft afgørende vægt. Skema 4 Afgørelserne er truffet med hjemmel i: Hjemmel Antal 91, nr , nr , nr Uklart hjemmelsgrundlag 3 En stor del af afgørelserne er truffet med henvisning til 91, nr. 2. Cirka en 1/3 af disse afgørelser skulle efter nævnets vurdering være truffet med hjemmel i 91, nr. 1, jf. afsnit ovenfor. 91, nr. 1 I 6 ud af 9 sager, hvor afgørelsen er truffet efter 91, nr. 1 (1 sag med uklart hjemmelsgrundlag indgår heri), er nævnet i høj grad enig i, at betingelsen om, at borgeren har undladt at iagttage sin oplysningspligt, er opfyldt. I 3 afgørelser er det nævnets vurdering, at betingelsen ikke er opfyldt. Skema 5 Er betingelsen om, at borgeren har undladt at give kommunen oplysninger opfyldt ( 91, nr. 1)? I høj grad 6 I nogen eller ringe grad 0 Ikke opfyldt 3 I 2 ud af de 9 sager har nævnet vurderet, at betingelsen om, at borgeren har handlet i ond tro er opfyldt. I 7 sager har kommunerne ikke dokumenteret borgerens onde tro. I ingen af sagerne har 13

16 kommunerne vurderet, hvorvidt hjælpen er modtaget mod bedre vidende. Kommunerne har således kun taget stilling til den ene af de to betingelser, der er for at kunne kræve hjælpen tilbagebetalt. Skema 6 Er betingelsen "mod bedre vidende" opfyldt ( 91, nr. 1)? I høj grad 2 I nogen eller ringe grad 0 Ikke opfyldt 7 91, nr. 2 I de 35 sager vedrørende 91, nr. 2 (heri indgår 2 sager med uklart hjemmelsgrundlag), har nævnet vurderet, at kommunerne i 5 sager enten i ringe grad eller slet ikke har dokumenteret, at borgeren uretmæssigt har modtaget hjælpen. 2 sager, som er afgjort i henhold til 91, nr. 2, har nævnet ikke kunnet vurdere i forhold til denne bestemmelse. Afgørelsen i den ene sag burde være truffet efter 93, stk. 1, nr. 1. Den anden sag omhandlede tilbagebetaling på baggrund af en sanktion efter aktivlovens 38 e (som gældende indtil den 1/10-09). Der er ikke hjemmel til at kræve tilbagebetaling i denne situation. Der skulle have været foretaget fratræk i hjælpen. Skema 7 Er betingelsen om uretmæssig modtagelse af ydelsen opfyldt ( 91, nr. 2)? I høj grad 19 I nogen grad 9 I ringe grad 3 Nej 2 I alt 33 (2 sager kunne ikke vurderes i forhold til 91, nr. 2) 14

17 Angående kravet om borgerens onde tro, så havde kommunen slet ikke dokumenteret dette forhold i 29 sager og kun i ringe grad i 1 sag. I samtlige disse 30 sager har kommunerne ikke vurderet, hvorvidt hjælpen er modtaget mod bedre vidende. Kommunerne har således igen kun taget stilling til den ene af de to betingelser, der er for at kunne kræve hjælpen tilbagebetalt. Skema 8 Er betingelsen om "mod bedre vidende" opfyldt ( 91, nr. 2)? I høj grad 1 I nogen grad 2 I ringe grad 1 Ikke opfyldt 29 I alt 33 91, nr. 3 Undersøgelsen omhandler 11 afgørelser, hvor 91, nr. 3, er anvendt. Nævnet er enig i 3 af disse sager, idet kommunen har dokumenteret, at borgeren har fået en sanktion fra sin a-kasse. Nævnet er uenig i 7 sager og har i 1 sag fundet det dokumenteret i ringe grad, at borgeren har fået en sanktion fra sin a-kasse. 5 af de sager, som nævnet er uenig i, omhandler dimittender, som er omfattet af en karensperiode, før de er berettiget til udbetaling af dagpenge fra a-kassen. Denne situation er ikke omfattet af 91, nr. 3, da der ikke er tale om en sanktion efter arbejdsløshedsforsikringsloven. Skema 9 Har kommunen dokumenteret, at borgeren har fået en sanktion fra a-kassen ( 91, nr. 3)? I høj grad 3 I nogen grad 0 I ringe grad 1 Ikke opfyldt 7 I alt 11 15

18 5.1.4 Afgørelser efter aktivlovens afgørelser er truffet i henhold til aktivlovens 93. Kommunernes tilbagebetalingskrav efter 93 i undersøgelsen fordeler sig med 5 afgørelser på nr. 1 og 6 afgørelser på nr. 3, mens 9 afgørelser omhandler nr. 7. Undersøgelsen indeholder ingen afgørelser truffet efter nr. 2, 4, 5 eller 6. Alle afgørelserne, som er truffet efter 93, har et klart hjemmelsgrundlag. Skema 10 Afgørelser truffet med hjemmel i: Hjemmel Antal 93, stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 1, nr , stk. 1, nr. 7 9 I alt 20 Af disse 20 sager vurderer nævnet, at 12 afgørelser ikke opfylder kravene for tilbagebetaling efter 93, stk afgørelser opfylder i nogen eller ringe grad kravene, mens 5 sager i høj grad opfylder kravene for tilbagebetaling. Skema 11 Er betingelserne for tilbagebetaling opfyldt ( 93, stk. 1)? Antal I høj grad 5 I nogen grad 1 I ringe grad 2 Nej 12 I alt 20 16

19 Kommunerne har i høj grad iagttaget pligten til oplyse borgeren om tilbagebetalingspligten senest ved udbetalingen af ydelsen i halvdelen af sagerne. I 2 ud af 10 sager har kommunen ikke opfyldt sin oplysningspligt. Skema 12 Er modtageren ved udbetalingen oplyst om tilbagebetalingen og begrundelsen herfor? Antal I høj grad 10 I nogen grad 4 I ringe grad 4 Nej 2 I alt 20 93, stk.1, nr. 1 Nævnet er uenig i 4 ud af 5 sager, der er afgjort efter 93, stk. 1, nr. 1. I disse sager er det et gennemgående problem, at sagerne ikke er oplyst, inden kommunen træffer afgørelse om, at der foreligger uforsvarlig økonomi. Der mangler oplysninger om, hvad pengene konkret er blevet brugt til og en efterfølgende vurdering af, om anvendelsen af pengene kan anses for at have været økonomisk uforsvarlig. I en enkelt sag er det uvist, om der overhovedet har været nogle penge. 93, stk. 1, nr. 3 I 3 ud af 6 sager, som er afgjort efter 93, stk. 1, nr. 3 har nævnet ikke fundet det dokumenteret, at borgeren ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt i et beskæftigelsestilbud. 93, stk. 1, nr.7 I sagerne, som er afgjort efter 93, stk. 1, nr. 7, er nævnet uenig i 6 ud af 9 sager. For at kunne kræve hjælp tilbagebetalt med henvisning til 93, stk. 1, nr. 7 er det en forudsætning, at borgeren i løbet af kortere tid skønnes at være i stand til at tilbagebetale ydelsen. Det er endvidere en forudsætning, at der er sikkerhed for udbetaling af det beløb, som skal gøre borgeren i stand til at tilba- 17

20 gebetale hjælpen. I 5 ud af de 6 sager er der ikke sikkerhed for beløbets udbetaling. Eksempel I 3 ud af de 5 sager, hvor der ikke er sikkerhed for beløbets udbetaling, har kommunerne krævet tilbagebetaling efter 93, stk. 1, nr. 7 af kontanthjælp, der er ydet efter ophør af sygedagpenge. I alle 3 sager er begrundelsen for tilbagebetalingen, at borgerne har påklaget afgørelsen om ophør af sygedagpenge. Der er i disse tilfælde langt fra sikkerhed for beløbets udbetaling. Såfremt nævnet skulle ændre kommunens afgørelse og give borgeren medhold i forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, så ville udbetalingen af kontanthjælp efterfølgende evt. kunne kræves tilbagebetalt med henvisning til aktivlovens 94, stk. 1 (dobbeltforsørgelse). 5.2 Undersøgelsens formelle del Begrundelse I 72 af de 75 undersøgte sager er der meddelt en skriftlig afgørelse, og i 3 sager er der kun gjort notat om afgørelsen i kommunens journal. Lovbekendtgørelse nr af 7. december Forvaltningsloven. 22 og En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk , stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at bur- 18

21 de vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. 15. Ifølge forvaltningslovens 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse. Pligten gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver borgeren medhold. Begrundelsen har til formål at skabe større forståelse for afgørelsen hos borgeren og at sikre en grundigere sagsbehandling i kommunen. Skal pligten have et reelt indhold, må det sikres, at begrundelserne opfylder et vist minimum af betingelser. Ifølge forvaltningslovens 24, stk. 1 skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, hvorefter afgørelsen er truffet. Bygger anvendelsen af reglerne på en særlig fortolkning, skal der redegøres herfor. Er der tale om en skønsmæssig afgørelse, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. I 43 af de 75 sager opfylder begrundelsen for afgørelsen i høj grad eller i nogen grad forvaltningslovens krav til en begrundelse. 32 sager opfylder i ringe grad eller slet ikke kravene til en begrundelse efter forvaltningslovens regler. I disse sager er det et gennemgående træk, at det ikke er angivet, hvilke subjektive hovedhensyn, afgørelsen er baseret på om borgeren har været i god eller ond tro. Eksempel I en sag har en kommune som begrundelse oplyst, at hjælpen er modtaget uberettiget. Kommunen har ikke redegjort for årsagen til, at hjælpen er modtaget uberettiget og har heller ikke forholdt sig til, om hjælpen er modtaget mod bedre vidende, jf. 91, nr

22 5.2.2 Partshøring Lovbekendtgørelse nr af 7. december Forvaltningsloven Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1. Efter forvaltningslovens 19, stk. 1, skal en borger partshøres, hvis myndigheden er i besiddelse af væsentlige, faktiske oplysninger, som borgeren ikke kan antages at være bekendt med, at 20

23 myndigheden er i besiddelse af, og myndigheden agter at træffe en afgørelse til ugunst for borgeren. Nævnet har undersøgt kommunernes overholdelse af partshøringsreglerne ud fra den betragtning, at afgørelser om tilbagebetaling i særlig grad er bebyrdende for borgerne, og at der derfor, som udgangspunkt skal partshøres, forinden der træffes afgørelse. Manglende partshøring kan således få den betydning, at en afgørelse må anses for ugyldig. I 46 ud af 75 sager har der været foretaget den fornødne partshøring, eller det har været irrelevant at foretage partshøring. I 29 tilfælde er der derimod ikke foretaget partshøring, og ud af disse er de 26 af sagerne i øvrigt så mangelfuldt oplyst, at nævnet ved en evt. klagebehandling, som udgangspunkt, ville have hjemvist sagerne til fornyet behandling. I størstedelen af sagerne har kommunerne ikke vurderet, hvorvidt hjælpen er modtaget mod bedre vidende, og der har heller ikke foreligget oplysninger til at kunne vurdere det. Kombinationen af mangelfuldt oplysningsgrundlag og manglende partshøring af borgeren gør, at der er i disse sager er tale om en helt utilstrækkelig sagsbehandling. I 2 ud af de 29 sager er det vurderet, at den manglende partshøring ikke har haft betydning for afgørelsens udfald, og disse ville blive stadfæstet af nævnet. I 1 sag ville afgørelsen blive ændret, idet den er åbenbart forkert. Eksempel I en sag har en kommune sendt en afgørelse til en borger om tilbagebetaling af hjælp. Det fremgår af afgørelsen, at borgeren har modtaget løn samtidig med kontanthjælp. Afgørelsen er ikke yderligere begrundet. Det fremgår ikke af sagen, hvor kommunen har oplysningen om lønindtægten fra, eller hvor stor indtægten har været. Det er ikke vurderet, om hjælpen er 21

24 modtaget mod bedre vidende, og borgeren er ikke partshørt forud for afgørelsen. Borgeren må formodes at være bekendt med, at der er udbetalt løn, men er uvidende om, at kommunen er i besiddelse af oplysningerne og vil bruge dem i tilbagebetalingssagen. Kommunen har pligt til at partshøre borgeren, da kommunen efter forvaltningslovens 19 har en pligt til at sikre, at borgeren er bekendt med, at kommunen har modtaget disse oplysninger og agter at anvende disse i en afgørelse, som vil være til ugunst for borgeren, jf. det dobbelte krav i 19 om, at borgeren skal gøres bekendt med oplysningerne, og skal gøres opmærksom på, at forvaltningen har og vil bruge oplysningerne Klagevejledning Skriftlige afgørelser, som er til ugunst for borgerne, skal være ledsaget af en klagevejledning, hvis de kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed. Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om rette klageinstans, om fremgangsmåden ved indgivelse af klage og om klagefristen, jf. forvaltningsloven 25. Der er ikke i loven fastsat formkrav til klagen, som derfor både kan indgives mundtligt og skriftligt Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1. Undersøgelsen, som omfatter 75 sager, viser, at 19 sager kun i nogen grad lever op til forvaltningslovens regler om klagevejledning. Dette skyldes for størstedelens vedkommende, at der er henvist til Det Sociale Nævn og ikke Beskæftigelsesankenævnet, som 22

25 er rette klageinstans. Der er i flere af disse sager anvendt standardblanketter, som er udarbejdet før den 1. januar I 10 sager er det vurderet, at klagevejledningen slet ikke lever op til forvaltningslovens regler. I de fleste af disse sager er årsagen, at kommunen ikke har vedlagt klagevejledningen til nævnet, som derfor ikke har kunnet vurdere rigtigheden. 6. Konklusion på undersøgelsen Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om tilbagebetaling omfatter 75 sager fra 7 kommuner i Region Hovedstaden. Undersøgelsen omhandler kommunale afgørelser truffet efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93, dog ikke sager om tilbagebetaling af hjælp til enkeltydelser og hjælp til efterlevende. 83 % er ikke korrekte Efter nævnets opfattelse er 13 af de 75 afgørelser ud fra en samlet vurdering rigtige. Det betyder med andre ord, at 62 (83 pct.) af kommunernes 75 afgørelser ikke er korrekte. Når nævnet mener, at afgørelserne ud fra en samlet vurdering ikke er rigtige, så skyldes det, dels at kommunerne efter nævnets opfattelse mangler væsentlige eller afgørende oplysninger i sagen for at kunne træffe en korrekt afgørelse, og dels at kommunerne i meget stort omfang ikke har fortaget en vurdering af, om borgeren har været i ond tro (mod bedre vidende, jf. 91, nr. 1 og 2). Ikke tilstrækkeligt oplyste Det er nævnets opfattelse, at en betydelig del af kommunernes sager ikke har været tilstrækkelig grundigt oplyst til, at kommunerne har kunnet træffe afgørelse på et forsvarligt grundlag. Nævnet har fundet, at 19 sager mangler væsentlige oplysninger, samt at yderligere 33 sager mangler afgørende oplysninger. Det betyder, at kommunerne i 52 ud af de 75 undersøgte sager har truffet afgørelse, selvom væsentlige eller afgørende oplysninger manglede. De 23

26 manglende oplysninger kan f.eks. være oplysninger til bedømmelse af, om borgeren har modtaget ydelsen mod bedre vidende og dermed været i ond tro, hvilket er en betingelse for tilbagebetaling efter aktivlovens 91, nr. 1 og 2. God/ond tro De 55 af de undersøgte sager vedrører tilbagebetaling efter aktivlovens 91. I 36 af disse sager har kommunerne slet ikke forholdt sig til den gode/onde tro (mod bedre vidende), og i yderligere 1 sag har kommunen kun i ringe grad forholdt sig til kravet om ond tro. Oplyst om til- bagebeta- lingspligten Efter 93, stk. 2, er det et krav, at borgeren er oplyst om tilbagebetalingspligten allerede ved ydelsens udbetaling. I 6 af de 20 sager er borgeren ikke eller kun i ringe grad oplyst om tilbagebetalingspligten senest ved ydelsens udbetaling. Det svarer til 30 pct. af sagerne efter 93. Skriftlig Kommunernes afgørelser er i 72 af de 75 sager oplyst skriftligt til borgeren. Kommunerne har i vidt omfang benyttet standardblanketter til brug for deres afgørelser om tilbagebetaling. I 3 sager fremgår afgørelsen alene i form af et journalnotat. Begrundelse Nævnet har vurderet, at afgørelserne i 7 ud af de 75 undersøgte sager (9 pct.) ikke opfylder kravene i forvaltningslovens til begrundelse og henvisning til de anvendte retsregler. I yderligere 25 sager (33 pct.) opfylder begrundelsen kun i ringe grad kravene i forvaltningsloven. I 3 sager (4 pct.) er det uklart, efter hvilken bestemmelse, afgørelsen er truffet. Et øget fokus i kommunerne på at begrunde afgørelserne i overensstemmelse med forvaltningsloven vil kunne medføre, at kom- 24

27 munerne ikke i så stort omfang, som undersøgelsen viser, vil træffe afgørelser med afgørende / væsentlige oplysningsmangler. Partshøring Kommunerne har kun i begrænset omfang foretaget partshøring i de 75 undersøgte sager. Kommunerne har foretaget partshøring i 12 sager. I 34 sager er nævnet enig med kommunerne i, at partshøring ikke er påkrævet. I 29 sager (39 pct.) er der ikke foretaget partshøring, selvom kommunerne er forpligtet hertil. Klagevejledning Der er en korrekt klagevejledning i 46 af sagerne (61 pct.). Kommunerne har i vidt omfang anvendt standardblanketter med klagevejledninger, som skabelon for afgørelserne. I 19 sager (25 pct.) lever klagevejledningen kun i nogen grad op til forvaltningslovens regler. Dette skyldes for størstedelens vedkommende, at der er henvist til Det Sociale Nævn og ikke Beskæftigelsesankenævnet, idet der blandt andet er anvendt forældede standardblanketter. 25

28 7. Anbefalinger til kommunerne Efter at have gennemgået de modtagne sager fra de 7 medvirkende kommuner har nævnet opstillet følgende anbefalinger til kommunerne: Indhent alle relevante oplysninger inden afgørelse træffes! Tjek om der er pligt til at foretage partshøring, jf. forvaltningslovens 19 Brug det rigtige lovgrundlag! Efterprøv om betingelserne i bestemmelsen er opfyldt! Tag stilling til, om borgeren er i ond tro i sagerne efter 91, nr. 1 og 2 og begrund hvorfor. Orienter borgeren om tilbagebetalingspligten senest ved udbetaling af ydelsen og begrund dette, jf. 93, stk. 2. Husk korrekt klagevejledning, jf. forvaltningslovens 25! 26

29 8. Opfølgning Udkastet til denne praksisundersøgelse har været i høring hos de medvirkende kommuner. Kommunerne har desuden modtaget evaluering af de enkelte sager, som de hver især har bidraget med til praksisundersøgelsen. Udkastet til praksisundersøgelsen har desuden været sendt til Ankestyrelsen. Ankestyrelsens svar er vedlagt som bilag til denne rapport. Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har medvirket i undersøgelsen, skal behandle nævnets undersøgelse af kommunens praksis på et møde i kommunalbestyrelsen. Dette fremgår af 79 a, stk. 1 i retssikkerhedsloven. Nævnet vil følge op på kommunalbestyrelsernes vedtagelser i den forbindelse. Nævnet vil videre i det daglige arbejde med behandling af klagesager og vejledning af kommunerne være særlig opmærksom på de problemer, som praksisundersøgelsen har afdækket. København, december Fra nævnssekretariatet har følgende medvirket ved undersøgelsen: Charlie Hartmann-Petersen, Karin Jacobsen, Jane Kjeldgaard, Birgitte Myhrmann Christensen, Karna Haagensen, Mogens Kühn og Charlotte Kirkeby. 27

30 Bilag 1 Måleskema udarbejdet i samarbejdet med Ankestyrelsen Beskæftigelsesankenævnet for Hovedstaden Marts 2009 Skabelon til måleskema til undersøgelse af kommunernes praksis Aktivlovens 91 og 93 Kommune Kommune nr. Sagsnr. Sagsbehandler (initialer) Identifikation af sagen 1. Grundoplysninger 1.1. Borgerens fødselsdato 1.2. Køn 1. Mand 2. Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1. Dato for kommunens afgørelse? 1. Dato 2. Uoplyst Evt. bemærkninger: 2.2. Hvis tilbagebetaling er sket efter aktivlovens 91 - efter hvilket nummer i 91 har kommunen krævet tilbagebetaling? 1. Nr Nr Nr Flere numre angiv hvilke 5. Uklart/tvivlsomt 2.3. Hvis tilbagebetaling er sket efter 93 - efter hvilket nummer i 93, stk. 1, har kommunen krævet tilbagebetaling? Evt. bemærkninger 6. Nr Nr Nr Nr Nr. 5 28

31 11. Nr Nr Flere numre angiv hvilke 14. Uklart/tvivlsomt Evt. bemærkninger 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? 1. Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 2. Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag Bemærkninger: 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? (Retssikkerhedslovens 10) 1. Ingen oplysninger mangler 2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler 3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 4. Afgørende oplysninger mangler Bemærkninger: Nedenstående spørgsmål besvares kun, hvis tilbagebetaling er sket efter 91 Hvis afgørelsen er truffet efter 91,nr.1 (se spm. 2.2): 3.3 Er betingelsen om, at personen har undladt at give kommunen krævede oplysninger, opfyldt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Bemærkninger: 3.4 Er betingelsen om mod bedre vidende opfyldt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 29

32 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Bemærkninger: 3.5 og 3.6 besvares kun, hvis afgørelsen er truffet efter 91, nr. 2 (se spm. 2.2): 3.5 Er betingelsen om, at personen uberettiget har modtaget ydelsen, opfyldt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Bemærkninger: 3.6 Er betingelsen om mod bedre vidende opfyldt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Bemærkninger: 3.7 besvares kun, hvis afgørelsen er truffet efter 91, nr. 3 (se spm. 2.2) 3.7 Er betingelsen om, at personen er omfattet af en sanktion, opfyldt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Bemærkninger: 30

33 Nedenstående spørgsmål besvares kun, hvis tilbagebetaling er sket efter Er betingelsen for tilbagebetaling efter det nr. i 93, stk. 1, som kommunen har truffet afgørelse efter, opfyldt (se svar på spm. 2.2)? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 3.9. Er modtageren ved udbetalingen af ydelsen oplyst om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse? (Aktivlovens 93,stk. 2) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 4. Vurdering af formelle regler i øvrigt 4.1. Hvilken form har afgørelsen? 1. Skriftlig afgørelse 2. Skriftligt notat i kommunens journal 3. Anden form Bemærkninger: 4.2. Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå hvilken afgørelse, der er truffet med hvilken hjemmel? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 4.3. Er klagevejledningen korrekt? (FVL 25) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 31

34 4. Nej Bemærkninger: 4.4. Har der været foretaget partshøring? (FVL 19) 1. Ja 2. Nej 3. Ikke relevant Bemærkninger: 4.5 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 32

35 Bilag 2 Ankestyrelsens høringssvar Statsforvaltningen Hovedstaden Beskæftigelsesankenævnet Att. Charlotte Kirkeby Ankestyrelsen har modtaget udkast til praksisundersøgelse om tilbagebetaling efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93, udarbejdet af beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaltningen Hovedstaden. Undersøgelsen afdækker store problemer med tilbagebetalingsreglerne i kommunerne, både hvad angår anvendelsen af de materielle regler og de formelle regler som f.eks. partshøring før afgørelsen træffes. Der er ikke tvivl om, at ankemyndighederne bør være særdeles opmærksomme på disse problemer. Undersøgelsen synes klart at pege på et behov for undervisning af kommunerne på området. Undersøgelsens data har uden tvivl været komplekst at behandle, idet der er mange underopdelinger, og således mange sagsgrupper at afrapportere. Foruden de overordnede bemærkninger har fagkontoret og analysekontoret følgende bemærkninger: Fagkontoret: I afsnit om retsgrundlaget kunne nævnet overveje at skrive "skal" i stedet for "kan" i første sætning. Der bør ikke opstå nogen som helst tvivl om, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter 91 i modsætning til 93, hvor kommunen kan træffe afgørelse. I afsnit kunne nævnet overveje at bytte om på afsnit 2 og 3, idet reglen om, at afgørelsen om tilbagebetaling skal træffes samtidig med udbetalingen af hjælp, logisk synes at komme før spørgsmålet om underskrift på tilbagebetalingserklæringen Analysekontoret: 33

36 De er mange underopdelinger, og således mange sagsgrupper at afrapportere. Det betyder, at det i undersøgelsen er meget vigtigt, at det hele tiden fremgår, hvilke grupperinger, der henvises til. Som eksempel på, hvor det skaber lidt forvirring er eksemplet øverst side 17. Her står følgende I 3 ud af de 5 sager har kommunerne krævet tilbagebetaling efter 93, stk. 1, nr. 7. På side 16 står der, at nævnet er uenig i 6 af de 9 sager, og senere, at der i 5 af de 6 sager ikke er sikkerhed for beløbets udbetaling er det de 5 sager der henvises til? Det er mange tal at holde styr på. I øvrigt undrer det, at det står anført som et eksempel. Undersøgelsen angiver flere steder antal og procent i teksten, som ikke fremgår i tabeller. Det vil øge læsevenligheden væsentligt, hvis både antal og procent kan genfindes i en tabel, så læseren ikke er i tvivl. Desuden anbefales det, at tabellerne også summerer antal og til 100 procent. I afsnit angives antal og procent, men der mangler en tabel. I afsnit vedr. 91, nr. 1 henvises i samme afsnit til to tabeller, hvilket er lidt forvirrende. Det foreslås at teksten deles op, og tilknyttes hver deres tabel. Vedr. 91 nr. 1 refereres til 9 sager (- også i tabellen) og ikke 8, idet nævnet har rubriceret en sag i kategorien som ellers var uklar. Vedr. 91, nr. 2 bør der derfor afrapporteres på samme måde altså 35 sager i tabellerne og ikke 33, idet der jo indgår 2 sager med uklart hjemmelsgrundlag, som nævnet har rubriceret. I afsnit er 93, stk. 1, nr. 3 ikke afrapporteret på lige fod med 93 stk. 1. nr.1 og nr. 7. I afsnittet savnes en tabel over hhv. spg. 3.8 og 3.9 Øverst side 16 står der et vist omfang dækker det over nogen grad eller ringe grad? Vi ser frem til at modtage den endelige rapport og en artikel til Nyt fra Ankestyrelsen. Med venlig hilsen Mette de Bang 34

37 Skemaoversigt Skema 1. Antal indkomne sager fordelt på kommuner:... 4 Skema 2. Materielt rigtige afgørelser: Skema 3. Er sagerne oplyst tilstrækkeligt? Skema 4. Afgørelserne er truffet med hjemmel i: Skema 5. Er betingelsen om, at borgeren har undladt at give kommunen oplysninger opfyldt ( 91, nr. 1)? Skema 6. Er betingelsen "mod bedre vidende" opfyldt ( 91, nr. 1)? Skema 7. Er betingelsen om uretmæssig modtagelse af ydelsen opfyldt ( 91, nr. 2)? Skema 8. Er betingelsen om "mod bedre vidende" opfyldt ( 91, nr. 2)? Skema 9. Har kommunen dokumenteret, at borgeren har fået en sanktion fra a-kassen ( 91, nr. 3)? Skema 10. Afgørelser truffet med hjemmel i: Skema 11. Er betingelserne for tilbagebetaling opfyldt ( 93, stk. 1)? Skema 12. Er modtageren ved udbetalingen oplyst om tilbagebetalingen og begrundelsen herfor?

38 Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D-E 2400 København NV Tel