PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører,

Transkript

1 Informations medieskole: foråret 2014 Lær at bruge nyhedsmedierne, så de kan bruge dig og din forskning uden at du kaster din faglighed og saglighed overbord. Som forsker balancerer man på et tveægget sværd, når man skal formidle sin viden i nyhedsmedierne: Hvor meget skal man på den ene side popularisere og forenkle sine pointer for overhovedet at gøre sig interessant for journalisterne? Og hvordan undgår man på den anden side, at nyhedsmedierne forsimpler eller skævvrider nuancerne i de budskaber, man kommer med? På Informations Medieskole får alle deltagerne mulighed for at lære nyhedsmediernes logikker og spilleregler at kende indefra og hjælp til at lægge en strategi og plan for, hvordan de selv bedst kan bringe deres viden ind i den offentlige debat. Egenbetalingen for at deltage er 1000 kr. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører, formidlingseksperter og kommunikationsrådgivere og får hjælp til, skridt for skridt, at udarbejde deres egen kommunikationsstrategi. Undervisere: Søren Schultz Jørgensen, direktør i Kontrabande, cand.scient.pol og erhvervsph.d.-studerende ved Syddansk Universitet - hovedunderviser på Medieskolen. Christian Jensen, chefredaktør Information Casper Dall, leder af Informations Christiansborgredaktion Peter Hyldgaard, journalist og projektchef på videnskab.dk Tine Eiby, redaktør på sektionen IDEER i Weekendavisen Anja C. Andersen, astrofysiker og dommer i Ph.d. Cup

2 Informations medieskole: foråret 2014 Susan Knorrenborg, debatredaktør på Information Marlene Wind, professor i statskundskab på Københavns Universitet Anna H. Bak, nyhedsredaktør på Københavns Universitet Astrid Haug, ekstern lektor ved AAUK og underviser på DMJX, rådgiver om digital strategi og sociale medier Lars Trudsø, værtstræner DR Anne Henderson, vært DR Nastja Arcel, skuespiller og forfatter Timer: Medieskolen er vurderet til at tage 74 timer fordelt på følgende måde: Forberedelse, læsning af teori: 24 t Forberedelse, opgaveskrivning: 24 t Konfrontationstimer/undervisning: 24 t Individuel feedback: 2 t Medieskolen er tidligere vurderet til at give 3 ECTS-point af forskellige ph.d.skoleledere på landets universiteter. Alle moduler gennemføres mandage, fra kl. 15:00 til ca. 19:00 i Informations kantine, på nær 6. modul, der gennemføres i DRs studier. Efter hvert modul er der afsat ca en halv time til at snakke sammen, drikke en øl og udveksle erfaringer - det er ikke inkluderet i undervisningstiden. Efter hvert modul er der hjemmearbejde, da der både skal læses teori og skrives opgaver med baggrund i den gennemgåede teori i relation til egen forskning. Nedenfor er det foreløbige program for de 6 moduler.

3 Modul 1: Forstå ekspertens muligheder i det moderne medielandskab (den 17. februar) Forudsætningen for at trænge igennem til en bredere offentlighed er, at man kender, forstår og udnytter nyhedsmediernes logikker og spilleregler og undgår de mange faldgruber, der ligger i samspillet mellem forskning og journalistik. Det første modul introducerer Medieskolens studerende til mekanismerne i det moderne medielandskab og hjælper dem til at afklare dilemmaerne og mulighederne i deres egen viden og ekspertrolle. Modulet sætter bl.a. fokus på: Nyhedslogikker og dagsordener: Hvad former nyhedsmediernes dagsorden? Nyhedskredsløbet: Aktualiteter, holdninger og viden. Ekspert og ekspertise set med journalistiske øjne. På modulet tager de studerende første skridt i udviklingen af deres egen kommunikationsstrategi: Afklaring af egen ekspertrolle og position. Undervisere: Søren Schultz Jørgensen (SSJ); Christian Jensen (CJ), chefredaktør på Information; Casper Dall (CD), leder af Informations Christiansborg redaktion. Opgave: På baggrund af oplæggene på seminaret vil de studerende skulle udarbejde et kortfattet dokument, der afklarer muligheder og faldgruber i kommunikationen af deres egen forskning og faglighed : Introduktion og præsentation : Nyhedslandskabets logikker, kredsløb og dagsordener (SSJ) : PAUSE : Eksperten i nyhedsbilledet (SSJ) : Fremtidens samspil mellem forskere og medier set med chefredaktørens øjne (CJ) : I Informations journalistiske maskinrum (CD) : Netværk og øl

4 Modul 2: Find den gode historie og din gode historie (den 24. februar) Journalistisk formidling drejer sig om at fortælle historier. Gode historier. Uden en præcist vinklet historie med et klart budskab og en klar konklusion får man som forsker sjældent opmærksomhed i medierne. Modulet introducerer til den journalistiske forskningsformidlings ABC og giver indblik i, hvordan dagbladenes redaktører udvælger de forskerskriverier, der kommer gennem nåleøjet og ud i avisspalterne. Modulet sætter bl.a. fokus på: Journalistikkens ABC Journalistisk forskningsformidling Gennem redaktørens nåleøje: Do s and don ts På modulet arbejder de studerende med at finde den gode historie og de formidlingsegnede budskaber og positioner i deres egen forskning. Undervisere: Peter Hyldgaard (PH), projektchef og journalist på videnskab.dk; Tine Eiby (TE), redaktør på sektionen IDEER i Weeken davisen; Anja C. Andersen (ACA), astrofysiker og dommer i Ph.d. Cup og Søren Schultz Jørgensen (SSJ). Opgave: På baggrund af oplæggene på seminaret vil de studerende skulle skrive en kort artikel, der formidler hovedpointer i deres eget aktuelle projekt : Introduktion : Gennemgang af opgaver (SSJ) : Gruppe-feedback på opgaver : Journalistikkens ABC og kilderne i den (SSJ) : PAUSE : Grundkursus i praktisk forskningsformidling (PH) : PAUSE : Redaktørens rædselskabinet: Forskertekster set fra redaktørstolen (TE) : Forskningsformidling med og uden journalister som modstandere (ACA) : Afrunding og opgaver til næste gang (SSJ) : Netværk og øl

5 Modul 3: Få modet til at deltage i den offentlige debat (den 10. MARTS) Den offentlige debat i medierne er hajfyldt farvand for en forsker. Men forstår man som forsker ikke sin position i debatten og tør man aldrig blande sig i den kommer man ikke på nyhedsmediernes a-hold. Modulet giver de studerende et indblik i den offentlige debats muligheder og faldgruber - set med forskerens øjne og præsenterer dem for debatredaktørens prioriteringer og syn på forskerens rolle. Modulet sætter bl.a. fokus på: Den offentlige debats mekanismer: Politik, holdninger og ekspertise. Sådan arbejder og tænker - dagbladets debatredaktør. Hvordan blander man sig i debatten uden at blive indblandet i forkerte dagsordener? På modulet afklarer de studerende, hvor og hvordan deres egen forskning og ekspertise er egnet til at bruge i den offentlige debat. Undervisere: Susan Knorrenborg (SK), debatredaktør Information; Marlene Wind (MW), professor i statskundskab ved Københavns Universitet og Søren Schultz Jørgensen (SSJ). Opgave: På baggrund af oplæggene på seminaret vil de studerende skulle skrive et debatindlæg med udgangspunkt i egen forskning : Introduktion og gennemgang af opgaver (SSJ) 15:15-15:35: Gruppearbejde: hjemmeopgaver diskuteres : Den offentlige debats mekanismer og forskerens muligheder i dem (SSJ) : PAUSE : I debatredaktørens maskinrum: Sådan udvælger og redigerer hun (SK) : Professor i nyhedsmediernes debatmaskine: En personlig beretning (MW) 18:15-21:00: Individuel feedback på hjemmeopgave/ Mulighed for netværk og en øl

6 Modul 4: Find de rigtige kanaler (den 24. marts) Forskerens mulighed for at trænge igennem med sin viden og sine budskaber til det rigtige publikum afgøres af de kanaler, der kommunikeres igennem: Skal man bruge dagbladene, tv eller webmedierne? Hvornår skal man skrive selv og hvornår skal man være kilde i nyhedsmedierne? Modulet introducerer de studerende til de forskellige kanalers muligheder og mekanismer og giver dem et indblik i, hvordan forskningsinstitutionens kommunikationschef bruger dem. Modulet sætter bl.a. fokus på: Nyhedskriterier og mekanismer i aviser, tv og web Forskerens egne medier: web og sociale medier Sådan bruger kommunikationschefen de forskellige kanaler På modulet afslutter de studerende udviklingen af deres egen kommunikationsstrategi ved at fastlægge, hvilke kanaler og medietyper der vil være mest oplagt for dem at sigte efter. Undervisere: Peter Hyldgaard (PH), projektchef og journalist på videnskab.dk; Anna H. Bak (AHB), nyhedsredaktør på Københavns Universitet; Astrid Haug (AH), rådgiver og ekstern lektor samt Søren Schultz Jørgensen (SSJ). Opgave: På baggrund af oplæggene på seminaret vil de studerende skulle udarbejde en enkel kommunikationsstrategi for deres egen forskning (formål, målgrupper, medier, budskaber, anledninger etc) : Introduktion og gennemgang af opgaver (SSJ) 15:30-15:50: Gruppearbejde: Hjemmeopgaver diskuteres : Forskerens mange kommunikationskanaler: Hvad kan de? (PH) : PAUSE : Sådan arbejder universitetet med de forskellige kanaler (AHB) : De sociale medier: Hvad kan forskeren bruge dem til og hvordan? (AH) : Afrunding og opgaver (SSJ) : Mulighed for netværk og en øl 19:00-21:00: Mulighed for individuel feedback på hjemmeopgave

7 Modul 5: Levende formidling - lær at bruge din fantasi, din krop og din stemme, når du skal formidle (7. april) At stå foran en fyldt foredragssal eller i en undervisningssituation kan på mange måder synes skræmmende, og derfor er det godt at vide, hvad man skal fokusere på, hvordan man skaber gennemslagskraft og hvordan man får salens fulde opmærksomhed. Modulet introducerer de studerende til live-optræden, mekanismer og reaktioner og giver dem individuel træning i personlig fremtræden. I dette modul er der fokus på personlig fremtoning og mundtlig præsentation samt muligheder og faldgruber ved live-optræden. I vil derfor få redskaber til at: Udforske jeres virkemidler som mundtlige formidlere Bruge jeres stemme og krop dynamisk, nuanceret og i harmoni med indholdet Gøre jeres tekst levende og løfte den fra papiret Få en god forbindelse til publikum Overleve al slags modstand - lige fra nervøsitet til kritisk publikum Finde det lystfulde og legende i at fortælle verden om jeres arbejde Fantasere og improvisere På modulet vil I blive trænet af skuespiller og forfatter Nastja Arcel, og I vil lære, hvordan I kan bruge redskaber fra skuespilfaget. I vil lytte, se hinanden arbejde og selv få lov at komme på gulvet. Undervisere: Nastja Arcel (NA), skuespiller; Søren Schultz Jørgensen (SSJ) : 31 gode tips det har vi lært på medieskolen (SSJ) : Formidling live: Tips, tricks og masser af øvelser (NA) : Mulighed for netværk og en øl

8 Modul 6: Lær at formidle forskning live (den 22. april) TV er på mange måder det stærkeste medie og mest angstprovokerende medie at optræde i som forsker. Formidling i tv er en helt selvstændig kommunikationsdisciplin, som forskeren må kende og beherske for at kunne gøre sig relevant i en større offentlighed. Modulet introducerer de studerende til tv-mediets særlige mekanismer og betingelser og giver dem individuel træning i at være på, live, her og nu. Modulet sætter bl.a. fokus på: Tv-mediets særlige mekanismer og spilleregler Personlig fremtoning og mundtlig præsentation Live-interviewets dramaturgi og faldgruber : Introduktion og gennemgang af opgaver (SSJ) 15:30-15:50: Gruppearbejde: hjemmeopgaver diskuteres :30: Formidling live: Tips, tricks (DR). PAUSE 16:45-17:15: Formidling live: Tips, tricks (DR). 17:15-18:55: Formidling live: Kameratræning (DR) : Afrunding og opsamling på forløbet :30: Mulighed for netværk og en øl På modulet vil de studerende blive tv-trænet af erfarne DR-journalister i DR Byens studier. Undervisere: Anne Henderson, vært på Ordet er dit på P1, DR; Lars Trudsø, konsulent og medietræner på DR; Søren Schultz Jørgensen.