Efter at have gennemført dette undervisningsforløb, bør eleverne være i stand til at:

Transkript

1 UNDERVISNINGSFORLØB - FRYGTEN FOR TERROR Et forløb med fokus på terrortruslen og hvordan frygten herfor påvirker vores samfund. Dilemmaer omkring hvor langt vi skal gå i Kampen mod Terror, hvor balancen mellem de demokratiske grundværdier frihed og sikkerhed problematiseres. Forløbet ligger op til efterfølgende gruppearbejde eller essayopgaver. TYPE: Dilemmaspil FAG: Samfundsfag NIVEAU: STX EMNEORD: Terror, medieansvar, frygtens politik, PET, 9/11, menneskerettigheder... TIDSFORLØB: En til to dobbelttimer FOKUSEREDE LÆRINGSMÅL Efter at have gennemført dette undervisningsforløb, bør eleverne være i stand til at: definere de nøglebegreber, der bliver brugt i undervisningsforløbet; beskrive den måde, som terrorismen har påvirket lovgivningen i Danmark; give praktiske eksempler på, hvordan de grundlæggende demokratiske værdier i form af frihed og sikkerhed kan komme i konflikt; angive en begrebsmæssig ramme for forståelsen af terrorisme; diskutere borger- og menneskerettigheder samt retsstatsprincipper; forklare det demokratiske dilemma, der opstår mellem frihed og sikkerhed pga. Kampen mod Terror; diskutere sammenhængen mellem medierne og den politiske beslutningsproces; og vise forståelse for hvordan dansk politik har udviklet sig i sammenhæng med truslen fra terrorisme. EMNE-OVERSIGT Frygten for terror - problemstillingen Terrorismen har sat sine spor i Danmark. Den præger udviklingen i udenrigs-, rets-, og sikkerhedspolitik, der bl.a. har givet udvidede beføjelser til PET i kampen mod terror. Den øgede fokus på sikkerhed truer grundlæggende demokratiske værdier i form af principper om retssikkerhed og menneskerettigheder. Samtidigt skaber medierne et billede af terrortruslen, der er med til at sprede frygt i samfundet.

2 Regeringens rolle og ansvar for sikkerhed Regeringen er den udøvende magt og har derfor - foruden at levere offentlige goder og fremme ligestillingen - ansvaret for opretholdelsen af lov og orden samt nationens sikkerhed; med magtanvendelse om nødvendigt. De fleste vil nok være enige med Thomas Hobbes i, at sikkerheden i det civile samfund er at foretrække frem for livet i en krigerisk "naturtilstand". Men det er sværere at svare på hvornår opretholdelsen af orden må nødsage, at regeringen tyr til at krænke individets personlige frihed og går på kompromis med grundlæggende demokratiske rettigheder. Globaliseringen og dens mørke side Globaliseringen har medført at verdens lande er blevet mere indbyrdes afhængige og har skabt økonomisk og politisk udvikling. Den voksende betydning af internationale organisationer har udfordret nationernes uafhængighed, hvilket bl.a. har betydet, at landene er tvunget til at forene nationale politiske værdier med internationale værdier som for eksempel universelle menneskerettigheder. Brugen af tortur i kampen mod terror er for eksempel blevet fordømt af Den Internationale Menneskerettighedsdomstol. Terrorismen er en af globaliseringens mørke sider. Den teknologiske udvikling har givet terrorismen en global skueplads i form af massemedierne og internettet. På den måde kan et terrorangreb med ganske få ofre indgyde frygt i millioner af mennesker. En frygt der netop er terrorismens egentlige mål. Balancegang mellem frihed og sikkerhed Der eksisterer et dilemma i vores grundlæggende forståelse af demokratiet i dag. Hvordan bekæmper vi terrorismen uden at gå på kompromis med vores borger- og menneskerettigheder? Er der et grundlæggende modsætningsforhold mellem frihed og sikkerhed? Hvor meget frihed er vi villige til at opgive for sikkerhed overfor terrortruslen? Hvor stor risiko er vi villige til at tage i forhold til beskyttelsen af vores personlige frihed? Frygtens politik og mediernes rolle Over hele verden vinder populistiske højrefløjspartier frem. De har det tilfælles, at deres politik beror på kraften i frygten for blandt andet terror frem for løfter om udvikling og et håb om en bedre fremtid. Ved at præsentere befolkningen med en påstået trussel mod deres sikkerhed og velfærd vil fremkalde en stærk følelsesmæssig reaktion, der kan tilsidesætte fornuft og forebygge en kritisk vurdering af deres politik. Også i Danmark har frygten for terror sat sit præg på den politiske dagsorden. De tre terrorpakker siden 9/11 står som det håndgribelige bevis. Samtidigt styrker også den sensationsprægede mediedækning frygten for terrorismen. Man kan argumentere for, at terrorismen får uhensigtsmæssigt meget plads i nyhedsstrømmen i forhold til den reelle risiko for at blive udsat for et terrorangreb. Underbygger politikerne og medierne ikke terroristernes mål om at indgyde frygt ved konstant at italesætte truslen og bringe nyheder om terrorisme? NØGLEBEGREBER I undervisningsforløbet vil følgende nøgle-begreber blive anvendt: Demokrati - betyder folkestyre. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, hvilket betyder at de valgte politikere repræsenterer folket i den lovgivende forsamling (Folketinget). For at sikre at magten ikke udnyttes, er der i grundloven nedfældet en række retsstats-principper.

3 Retsstat - Danmark er en retsstat, hvilket sikrer en tredeling af magten mellem lovgivende, udøvende og dømmende organer, samt en række principper for retssikkerhed og menneskerettigheder. Alt sammen nedfældet i grundloven. Retssikkerhed - er et begreb, der anvendes til at beskrive den sikkerhed som loven stiller for borgernes rettigheder., der skal sikre borgernes rettigheder. Retssikkerheden er især vigtig i de tilfælde hvor offentlige myndigheder (som f.eks. PET) får udvidede beføjelser til indgriben i borgernes retsforhold eller til at anvende magt, der er i strid med grundlæggende rettigheder. Borgerrettigheder - omhandler de rettigheder man har som borger i et land. Det er for eksempel valgret, ytrings-, forsamlings- og organisationsfrihed, som beskrevet i især grundloven. Menneskerettigheder - er en betegnelse for et sæt grundlæggende rettigheder, som man har, simpelthen fordi man er et menneske. I Danmark er de rettigheder, der er nedskrevet i grundloven og i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) gældende dansk lov. Positive rettigheder - er rettigheder som man har krav på. Det er ofte i kategorien økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, såsom bistandshjælp eller ret til uddannelse som staten skal sikre sine borgere. Negative rettigheder - er defineres ved at man har ret til ikke at blive forhindret i en bestemt handling. Det er ofte i kategorien borgerlige og politiske rettigheder, såsom ytringsfrihed, privat ejendomsret, frihed fra voldelig kriminalitet, religionsfrihed, en retfærdig rettergang, frihed fra slaveri og frihed for tortur. (Sidstnævnte er ikke inkorporeret i dansk lov). Terrorisme - stammer fra det latinske ord terrere, der betyder at sprede skræk og rædsel. Grundlæggende kan man sige, at det betegner en form for politisk motiveret vold mod uskyldige. Men terror er et fleksibelt begreb, der har udviklet sig historisk og betegnelsen er tynget af uenighed internationalt i dag. Tortur - er en betegnelse for når en person med forsæt tilfører en anden person fysisk eller psykisk smerte eller lidelse med ét bestemt formål. Det kan for eksempel være slag mod fodsåler eller waterboarding, der udføres for at få oplysninger ud af personen eller for at skræmme andre fra, at gøre poltisk oprør. Globalisering - henviser til et flerdimensionalt sæt af sociale processer, der skaber, multiplicerer, udvider og intensiverer en verdensomspændende indbyrdes afhængighed og udveksling mellem borgere og nationer, samt fremmer en voksende bevidsthed i mennesker om de uddybende forbindelser mellem det lokale og det fjerne. Medieansvar - henviser til mediernes ansvar for at være borgernes "vagthund", oplyse dem og understøtte den demokratiske debat. Det betyder dog også, at de har ansvaret for, at de nyheder de bringer er sande og at de presseetiske retningslinjer overholdes, så en person for eksempel ikke hænges ud som terrorist, uden at det er bevist. Pressefrihed - er en slags ytringsfrihed for medier og journalister. Det er med til at sikre en fri og uafhængig presse, der kan leve op til sit ansvar som medie. Sikkerhedsudvalget - tager sig af følsomme og principielle spørgsmål om Danmarks sikkerhed. De har ansvaret for nationens sikkerhed i krisesituationer og samledes for eksempel under Muhammedkrisen og efter terrorangrebet på Krudttønden. Udvalget består af regeringens top i form af statsministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren. Derudover deltager andre ministre efter behov, ministrenes embedsmænd, lederne af efterretningstjenesterne PET og FE.

4 Frihed - er en grundlæggende værdi i et demokrati, men er uden en enkelt definition og er ofte individuelt og politisk opfattet forskelligt. I politisk filosofi betegner frihed den tilstand i hvilken et individ ikke er udsat for vilkårlig brug af tvang eller magtudøvelse. Man kan skelne mellem "frihed fra eller negativ frihed" - som betegner fraværet af begrænsninger for ens adfærd (for eksempel ytringsfrihed eller religionsfrihed) - og "frihed til eller positiv frihed" - som betegner eksistensens af muligheden for at nå visse mål (for eksempel uddannelse). Sikkerhed - eller opretholdelsen af orden er en af statens ældste formål. Borgeren opgiver magten til staten, som så til gengæld får ansvaret for at beskytte borgeren og sikre den offentlige orden. Sikkerhed er en forudsætning for, at borgeren kan udfolde sin frihed og sine rettigheder i et demokratisk samfund. Nødret - er et fænomen, der indebærer en tilsidesættelse af den eksisterende lovgivning i en begrænset periode til fordel for noget vigtigere. En strafbar handling, som for eksempel at smadre et vindue i en overophedet bil, kan med nødretsprincippet gøres straffri, hvis handlingen skete for at redde et barn ud af bilen (og andre mindre drastiske muligheder var udtømte). En mere vidtgående form for nødret oplevede vi i Danmark under besættelsen, hvor fundamentale principper i grundloven som forsamlingsfrihed og personlig frihed blev tilsidesat. UNDERVISNINGSFORLØBET I FASER FASE I - INTRODUKTION Hjemmeopgaver: Podcast om 'Kampen mod Terror" og undersøg terrorpakkerne: Eleverne lytter til podcastet "Det Nødvendige Værn", hvor tidligere chef for PET Jakob Scharf giver hans syn på balancen mellem sikkerhed og frihed, og hvordan terrorismen har udviklet sig til at blive den væsentligste trussel mod vores nationale sikkerhed. Dette giver en god introduktion til problemstillingen og 'Kampen mod Terror'. Eleverne undersøger på egen hånd, hvilke konkrete lovændringer terrorpakkerne har medført i Danmark. Introduktion i klassen: Med udgangspunkt i podcasten gennemføres der en diskussion i klassen. Forslag til spørgsmål der kan stilles: Er i bekymrede for terrortruslen? Hvordan skal vi bekæmpe terrorismen? Er i enige med Jakob Scharf i, at vi i Danmark har fundet den rigtige balance mellem sikkerhed og frihed? Hvordan skal vi bekæmpe terrorismen? FASE II - FORBEREDELSE AF DILEMMASPILLET Præsentation af dilemmaspillet

5 Læreren introducerer temaet, formålet og læringsmålene: Forklar eleverne hvad formålet med dilemmaspillet er - nemlig at det sætter fokus på at levendegøre - for eleverne - de politiske spørgsmål, demokratiske dilemmaer og samfundsmæssige problemstillinger som vores samfund med regeringen i spidsen står overfor i lyset af terrortruslen. Præsenter eventuelt kort de fokuserede læringsmål for eleverne. Eleverne instrueres i deres rolle i dilemmaspillet: Forklar eleverne at de indtager rollen som Regeringens Sikkerhedsudvalg, og forklar dem hvad/hvem dette er. Vis dem eventuelt videoen, hvor Hans Jørgen Bonnichsen kort opsummerer udvalgets rolle. Sikkerhedsudvalget mødtes for eksempel kort tid efter angrebet på Krudttønden i 2015 for at diskutere, hvordan man skulle reagere. Som Regeringens Sikkerhedsudvalg har de fået tildelt den højeste beslutningskompetence indenfor statsmagten og er derfor ansvarlige for nationens sikkerhed - for eksempel hvis en terrortrussel skulle opstå. FASE III - DILEMMASPILLET GENNEMFØRES Dilemmaspillet "Den Tikkende Bombe" sættes i gang. Gennemfør dilemmaspillet med eleverne. Undervejs vil der - foruden dilemmaerne - være oplæg til kortere diskussioner på klassen. Dilemmaer og ideer til diskussioner vil komme i nedenstående rækkefølge: Dilemma 1. Tortur, nødret og krigen mod terror. Eleverne bliver bedt om, at tage stilling til om brugen af tortur dækket under begrebet nødret kunne tænkes at blive nødvendigt i kampen mod terrorismen. Diskuter nøglebegrebet "terror". Forslag til diskussions-spørgsmål der kan stilles eleverne: Hvordan vil i definere terrorisme? Hvordan har terrorismen udviklet sig? Nævn eksempler på ændringer i dansk lov, som terrorpakkerne har medført? Diskuter nøglebegrebet "nødret". Vis eleverne video nr. 8 fra Ekspertinterview med Thorkild Høyer, der forklarer begrebet. Forslag til diskussions-spørgsmål der kan stilles eleverne: Under hvilke omstændigheder vil det være okay at benytte nødret? Er der nogen eksempler på brugen af nødret eller undtagelsestilstand i Europa i dag? (Vis eventuelt eleverne video nr.?? fra ekspertinterview med Hans Jørgen Bonnichsen). Hvad vil det betyde hvis, der blev erklæret nødretstilstand i Danmark i dag? Vis eventuelt eleverne video nr. 9 fra Ekspertinterview med Thorkild Høyer, der beskriver situationen.

6 Dilemma 2. Fuldt etableret beredskab. Vis ekspertvideoen om beredskabsniveauer. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til om beredskabsniveauet skal forhøjes til fuldt etableret beredskab, som er det højeste. (Vis eventuelt eleverne video nr.?? fra ekspertinterview med Hans Jørgen Bonnichsen om beredskabsniveauer). Diskuter kort, om truslen bør skjules for offentligheden og om medierne bør trykke nyheden. Vis eleverne video nr.?? fra ekspertinterview med Astrid Søndberg, omkring hvad hun ville gøre. Dilemma 3. Anholdelse af mistænkte. Chefen for PET har bedt om sikkerhedsudvalgets holdning til anholdelsen, da det bl.a. er nations sikkerhed det handler om, men også fordi at PETs chef forudser et scenarie, hvor almindelige retssikkerhedsprincipper muligvis bliver svære at overholde. Med opbakning fra sikkerhedsudvalget mener PETs chef, at der er åbnet op for en form for nødretssituation, skulle dette blive nødvendigt. Diskuter kort begrebet retssikkerhed. Dilemma 4. Orientering fra PET om manglende fremskridt. Nationens sikkerhed står på spil, men PET får ingen fremskridt. Diskuter hvilke muligheder PET har for at løse situationen og få den mistænkte til at fortælle om bomberne. Dilemma 5. Kreative metoder i form af tortur. PETs afhøringer fører ingen vegne. Hvad nu? Diskuter situationens alvor med eleverne. Forslag til diskussions-spørgsmål, der kan stilles eleverne: Hvad ville de selv gøre, hvis de troede at flere bomber ville springe på et bestemt tidspunkt uden at vide hvor? Hvilke andre samfundsforhold kunne de forestille sig ville blive påvirket udover lukkede butikker og metrostationer? Vis eleverne video nr.?? fra ekspertinterview med Hans Jørgen Bonnichsen om torturs mulige virkning. Brug eventuelt faktaarket fakta om brugen af tortur til at vise fakta om hvor mange lande, der stadigt bruger tortur.

7 Diskuter nøglebegrebet "tortur". Forslag til diskussions-spørgsmål, der kan stilles eleverne: Tror i tortur virker? Er en trussel om tortur okay? Dilemma 6. Brugen af tortur (genbesøgt). Diskuter elevernes umiddelbare indtryk. Vis eleverne video nr.?? med Thorkild Høyer om Torturkonventionen. Vis eleverne video nr.?? med Hans Jørgen Bonnichsen om hvorfor tortur aldrig virker. Eleverne bliver forklaret hvorfor tortur aldrig er løsningen og hvordan man i stedet kunne have grebet situationen an. Forslag til diskussions-spørgsmål, der kan stilles eleverne: Er tortur eller en trussel om tortur nogensinde okay? Politiske citater. Til slut vises filmen, der afslører, at flere af de kontroversielle udtalelser i dilemmaspillet er faktiske citater fra danske folketingspolitikere. Diskuter elevernes umiddelbare indtryk. Forslag til diskussions-spørgsmål, der kan stilles eleverne: Hvor langt skal vi gå i kampen mod terror? Er der balance mellem frihed og sikkerhed i Danmark i dag? Kan man gå på kompromis med borger- og menneskerettighederne? (Vis eventuelt eleverne video nr. 10 og nr. 11 fra Ekspertinterview med Thorkild Høyer, der beskriver diskuterer borger- og menneskerettigheder). Er det ok, at Haruns retssikkerhed blev krænket i den givne situation? Synes i politikkerne udnytter frygten for terror til at høste stemmer? (Vis eventuelt eleverne video nr.?? fra ekspertinterview med Astrid Søndberg om Frygtens Politik). Er medierne og pressen med til at skabe unødig frygt for terror? EFTERFØLGENDE AKTIVITETER Formulation af afledede problemstillinger (eller blot emner) og præsentation på klassen (alternativt kan problemsstillingerne bruges som essay-spørgsmål):

8 Eleverne diskuterer to-og-to i 5-10 min. hvilke samfundsfaglige problemstillinger, der kan identificeres ud fra handlingen i dilemmaspillet. Skriv problemstillingerne på post-it notes og hæng dem samlet så alle kan se (eller bed eleverne skrive dem op på tavlen). Del eleverne op i grupper (på op til seks elever) og tildel hver gruppe en problemstilling. Ideer til afledede problemstillinger: PETs beføjelser og terrorpakkerne overfor borger- og menneskerettighederne! Går vi på kompromis med grundlæggende demokratiske værdier og rettigheder i Kampen mod Terror? (Brug eventuelt Ekspertinterview med Thorkild Høyer til indsamling af viden herom). Mediernes rolle og ansvar for den politiske udvikling og frygten for terror! Hvordan påvirker massemedierne den politiske opinion og hvilket ansvar har pressen for ikke at gå terroristernes ærinde? (Brug eventuelt Ekspertinterview med Astrid Søndberg til indsamling af viden herom). Definitionen af terror! Hvordan definerer vi terror og er der forskel internationalt? Globaliseringens udfordringer! Hvordan udfordrer globaliseringen forholdet mellem frihed og sikkerhed? Frygtens politik! Hvordan udnytter politikerne frygten for terror til at høste stemmer? (Brug eventuelt Ekspertinterview med Astrid Søndberg til indsamling af viden herom). Dansk udenrigspolitik og Kampen mod Terror! Skal Danmark bidrage til Kampen mod Terror internationalt? Danmark og Tortur! Benytter Danmark sig af tortur og er det okay at for eksempel PET samarbejder med stater, der bruger tortur? (Brug eventuelt Ekspertinterview med Thorkild Høyer og Ekspertinterview med Hans Jørgen Bonnichsen til indsamling af viden herom). Antiradikalisering! Kan vi bekæmpe terror med indsatser for antiradikalisering? Stigmatisering af udsatte grupper i Danmark! Bliver Harun Mohammed uskyldigt mistænkt, netop fordi han er muslim? Eleverne arbejder i grupper (20-30 min.) med deres tildelte problemstilling og forbereder en fremlæggelse, hvor de skal formulere deres problemstilling, kort diskutere hovedpointerne og præsentere en hypotese. Eleverne kan bruge det supplerende materiale (for eksempel ekspertvideoerne), søge på internettet eller bruge andre ressourcer, for at finde viden om problemstillingen (eller emne). EVALUERING AF ELEVERNES LÆRING Forslag til prøvemateriale (kommer snart)