Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i matematikteknologi. Kandidatuddannelsen i matematik-teknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 6.2. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 11. oktober 2012 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål Uddannelsen handler om anvendt matematik og teknologi på et højt videnskabeligt niveau, hvor du lærer at håndtere teknologiske problemstillinger ved brug af matematisk modellering og store beregninger. Du lærer at analysere tekniske systemer ved brug af de mest moderne matematiske og statistiske metoder. Studiet giver dig en grundig baggrund i matematiske og ingeniørmæssige metoder og algoritmer til fx behandling, kodning og transmission af lyd, billeder og andre slags data. Hvert semester består dels af kurser og dels af et stort projekt, der integrerer teori med et problem hentet i den virkelige verden. Efter kandidatuddannelsen kan du enten sigte mod beskæftigelse i den private og offentlige sektor eller mod en forskeruddannelse (ph.d.). Uddannelsen efterspørges i særlig grad af videnstunge og højteknologiske virksomheder. Akkrediteringsrådet 5. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog E-post mahy@acedenmark.dk Side 1/4 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).

2 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. oktober 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Side 2/4 Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i matematik-teknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Mathematical Engineering) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8309 AUDD 8309 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/ elektroretning. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2020, idet kandidatuddannelsen er akkrediteret samtidig med bacheloruddannelsen i matematik-teknologi, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i matematik-teknologi, Aalborg Universitet (retskrav) - Bacheloruddannelse i matematik og teknologi, DTU Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsen handler om anvendt matematik og teknologi på et højt videnskabeligt niveau, hvor du lærer at håndtere teknologiske problemstillinger ved brug af matematisk modellering og store beregninger. Du lærer at analysere tekniske systemer ved brug af de mest moderne matematiske og statistiske metoder. Studiet giver dig en grundig baggrund i matematiske og ingeniørmæssige metoder og algoritmer til fx behandling, kodning og transmission af lyd, billeder og andre slags data. Hvert semester består dels af kurser og dels af et stort projekt, der integrerer teori med et problem hentet i den virkelige verden. Efter kandidatuddannelsen kan du enten sigte mod beskæftigelse i den private og offentlige sektor eller mod en forskeruddannelse (ph.d.). Uddannelsen efterspørges i særlig grad af videnstunge og højteknologiske virksomheder. 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik-teknologi Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

6 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold for bachelor- og kandidatuddannelsen

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik-teknologi består af: Kernefaglig ekspert Førsteamanuensis Anne Kværnø, Institutt for matematiske fag ved NTNU Anne Kværnø er utdannet sivilingeniør (elektro, 1983) og dr.ing. (matematikk, 1989) fra Norges Tekniske Høgskole (NTH). Hun har vært ansatt ved institutt for Matematiske fag, NTNU siden Hun underviser en rekke kurs på masternivå for studenter ved studieretningen for industriell matematikk (NTNU), i tillegg til grunnleggende kurs, og har også veiledet et stort antall masterstudenter. Anne Kværnø hat vært NTNUs representant i ECMI (European Consortium for Mathematics in Industry) educational committe Hennes forskningsfelt er numerisk løsning av differensialligninger. Aftagerrepræsentant Product Director Jan Bøgh, Huawei Technologies Denmark Jan Bøgh er uddannet civilingeniør i systemkonstruktion med speciale i telekommunikation fra Aalborg Universitet og har siden 1988 arbejdet i en række danske og internationale telekommunikationsvirksomheder, herunder Jysk Telefon og Telenor/Sonofon. Jan Bøgh har i mere end 10 år haft ledende positioner, senest som product director i den kinesiske virksomhed Huawei Technologies. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. maj 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - uddannelsens tilrettelæggere og deres funktion - varetagelse af den almindelige undervisning - antallet af VIP, som har bidraget til forskningspublikationer 1. juni 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - fagelementer i førsteårsprøven - undervisningssproget 14. juni 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for civilingeniører, kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi samt hovedområderne teknisk-videnskab og naturvidenskab,

10 21. juni 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Eksamensordningen for prøver ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, juni 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - hvilken information ad hoc-aftagerpanelet har fået om beslægtede uddannelser, herunder om kandidatuddannelsen i Mathematical Modelling and Computation ved DTU har været overvejet som beslægtet uddannelse - opnåelse af de nødvendige kompetencer inden for programmering på bacheloruddannelsen - eksempler på projekter, der kan indgå i projektmodulerne på både bachelor- og kandidatuddannelsen - modtagelse og behandling af nøgletal samt brug af QlikView 13. juli 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - dimittendernes jobfunktioner - adgangskrav til bacheloruddannelsen 2. august 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Studieordning for cand.scient. i matematik med fokus på anvendt matematik ved AAU, august 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. hvordan den ansøgte uddannelse adskiller sig fra cand.scient. i matematik med fokus på anvendt matematik ved AAU Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. september 2012 Høringssvar modtaget 17. september 2012 Kriterium 1 Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det var uklart, hvorvidt ledelsen havde forholdt sig til udviklingen af uddannelserne og det samfundsmæssige behov for dem. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for den ledelsesmæssige inddragelse, både i forhold til de forskellige ledelsesniveauer og tidspunkter for inddragelse. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Gælder kun for kandidatuddannelsen Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil i forhold til vidensmål afspejlede en bredde, som indholdet ikke dækkede. Vurderingen er ændret, idet universitetet i kompetenceprofilens vidensmål har afgrænset uddannelsen til at omfatte et eller flere fagområder i anvendt matematik, teknisk videnskab og deres samspil. 6

11 ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 25. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i matematik-teknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet aktuelt ikke har klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Panelet vurderer dog samtidig, at der vil ske en udvikling, så kvalitetssikringssystemet vil leve fuldt ud op til de europæiske standarder, og at uddannelsen vil indgå i fakultetets kvalitetssikringspraksisser. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, hvor ledelsen har taget ansvar for processen og det samfundsmæssige behov for uddannelsen, og relevante interessenter har været inddraget i udviklingen uddannelsen. Fakultetsledelsen har således været aktivt involveret i udviklingen af uddannelsen, mens universitetsledelsen har forholdt sig til uddannelsen i forbindelse med en prækvalifikation og endelig godkendelse. Uddannelsens kompetenceprofil og indhold understøtter bachelorniveauet, og uddannelsen bygger på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Endelig er vurderingen, at fakultetets kvalitetssikringssystem på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, men at der vil ske en udvikling, hvorved dette sikres, og at det vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 8

13 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i matematik-teknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet aktuelt ikke har klare retningslinjer og procedurer for uddannelsesledelsens anvendelse af de tilgængelige informationer. Panelet vurderer dog samtidig, at der vil ske en udvikling, så kvalitetssikringssystemet vil leve fuldt ud op til de europæiske standarder, og at uddannelsen vil indgå i fakultetets kvalitetssikringspraksisser. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, hvor ledelsen har taget ansvar for processen og det samfundsmæssige behov for uddannelsen, og relevante interessenter har været inddraget i udviklingen uddannelsen. Fakultetsledelsen har således været aktivt involveret i udviklingen af uddannelsen, mens universitetsledelsen har forholdt sig til uddannelsen i forbindelse med en prækvalifikation og endelig godkendelse. Uddannelsens kompetenceprofil og indhold understøtter bachelorniveauet, og uddannelsen bygger på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Endelig er vurderingen, at fakultetets kvalitetssikringssystem på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, men at der vil ske en udvikling, hvorved dette sikres, og at det vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 9

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende Bacheloruddannelsen: 25 Kandidatuddannelsen: 25 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Bacheloruddannelsen: 1. september 2013 Kandidatuddannelsen: 1. september 2016 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 10

15 Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen Uddannelsen handler om anvendt matematik og teknologi på et højt videnskabeligt niveau, hvor du lærer at håndtere teknologiske problemstillinger ved brug af matematisk modellering og store beregninger. Du lærer at analysere tekniske systemer ved brug af avancerede matematiske og statistiske metoder. Studiet giver dig en grundig baggrund i matematiske og ingeniørmæssige metoder og algoritmer til fx behandling af lyd, billeder og andre slags data. Hvert semester består dels af kurser og dels af et stort projekt, der integrerer teori med et problem hentet i den virkelige verden. Efter bacheloruddannelsen kan du enten fortsætte på en kandidatuddannelse eller sigte mod beskæftigelse i den private og offentlige sektor. Uddannelsen efterspørges i særlig grad af videnstunge og højteknologiske virksomheder. (Ansøgning, s. 94) Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen Uddannelsen handler om anvendt matematik og teknologi på et højt videnskabeligt niveau, hvor du lærer at håndtere teknologiske problemstillinger ved brug af matematisk modellering og store beregninger. Du lærer at analysere tekniske systemer ved brug af de mest moderne matematiske og statistiske metoder. Studiet giver dig en grundig baggrund i matematiske og ingeniørmæssige metoder og algoritmer til fx behandling, kodning og transmission af lyd, billeder og andre slags data. Hvert semester består dels af kurser og dels af et stort projekt, der integrerer teori med et problem hentet i den virkelige verden. Efter kandidatuddannelsen kan du enten sigte mod beskæftigelse i den private og offentlige sektor eller mod en forskeruddannelse (ph.d.). Uddannelsen efterspørges i særlig grad af videnstunge og højteknologiske virksomheder. (Ansøgning, s. 94) 11

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En person, der dimitterer med en bachelorgrad i matematik-teknologi skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden Dimittenden skal - have viden om teori, metode og praksis inden for matematik og teknisk videnskab, herunder matematisk analyse, lineær algebra, matematisk statistisk og sandsynlighedsregning, numerisk analyse og videnskabelige beregninger i forbindelse med signaler, systemer, informations processering, m.v. - kunne forstå og reflektere over teorier og metode inden for matematik og teknisk videnskab Færdigheder Dimittenden skal - kunne anvende flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for matematik og teknisk videnskab - kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller - kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Dimittenden skal - kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge - selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (BA studieordning, s. 39f) 12

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Dimittenden - Skal inden for et eller flere fagområder i anvendt matematik, teknisk videnskab og deres samspil have en solid faglig indsigt som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning; - kan forstå og på et matematisk og teknologisk videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne identificere matematiske og teknologisk videnskabelige problemstillinger; Færdigheder Dimittenden - Skal mestre fagområdet/-ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/-erne; - Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/-ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller; - Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister; Kompetencer Dimittenden - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller; - kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar; - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Revideret studieordning, s. 3) 13

18 Bacheloruddannelsens struktur (BA studieordning, s. 41) 14

19 Kandidatuddannelsens struktur (Revideret KA studieordning, s. 4) 15

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I ansøgningen redegør universitetet for, at aftagerpanelet for School of Engineering and Science har fremsat ønske om en ingeniøruddannelse med fokus på matematik. Desuden henviser universitetet til en rapport fra IDA, som viser, at der i 2020 vil være udtalt mangel på ingeniører. På den baggrund er Institut for Matematiske Fag og Institut for Elektroniske Systemer gået sammen om at udvikle en ny bachelor- og kandidatuddannelse i matematik-teknologi. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet har indhentet oplysninger om forslag til nye uddannelser via et skema, hvor blandt andet uddannelsens formål, erhvervssigte og de tilknyttede forskningsmiljøer skal beskrives. Skemaet fungerede som udgangspunkt for diskussioner mellem studie/skoleledere og institutledere om uddannelsesforslaget i september/oktober 2011, hvorefter forslaget blev indsendt til fakultetet i slutningen af oktober. Efter yderligere drøftelser af forslaget sendte dekanatet det til behandling i direktionen i december 2011, hvor det blev godkendt. På den baggrund blev en styringsgruppe nedsat bestående af to professorer fra hvert af de to institutter. De to professorer fra Institut for Elektroniske Systemer er begge sektionsledere, mens den ene af de professorer fra Institut for Matematiske Fag var konstitueret institutleder frem til 31. december Den videre proces for udvikling af uddannelsen blev efterfølgende fastlagt i samarbejde med skolelederen for School of Engineering and Science, herunder blev et uddannelsesspecifikt ad hoc-aftagerpanel nedsat, og det eksisterende aftagerpanel for School of Engineering and Science blev inddraget. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge ansøgningen er formålet med uddannelserne at uddanne bachelorer og civilingeniører med kompetencer inden for modellering, signal- og informationsbehandling samt videnskabelige beregninger i kombination med en solid grundfaglighed i anvendt matematik (Ansøgning, s. 2). Uddannelserne retter sig hovedsageligt mod forsknings- og udviklingsafdelinger i videnstunge og højteknologiske virksomheder, som efterspørger civilingeniører med højt udviklede kompetencer inden for anvendt matematik, eksempelvis på fagområderne signalbehandling, digital kommunikation, logistik og softwareudvikling, -test og -validering (Ansøgning, s. 2; Supplerende dokumentation, 13. juli 2012). Konkret anfører universitetet, at dimittender fra uddannelsen blandt andet vil kunne...foretage videnskabelige beregninger i forbindelse med ingeniørmæssige anvendelser (f.eks. monitorering af vindmøllers (...) tilstand og deres optimale indstilling baseret på metrologisk data) [og] udvikle statistisk baseret signalbehandlingsalgoritmer til at forbedre performance af kommunikations-, navigations-, lyd- og multimediesystemer (Supplerende dokumentation, 13. juli 2012). 16

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at DTU udbyder en beslægtet bacheloruddannelse i matematik og teknologi, og en beslægtet kandidatuddannelse i Mathematical Modelling and Computation (Ansøgning, s. 3; Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Den ansøgte bachelor- og kandidatuddannelse adskiller sig ifølge universitetet fra DTU s uddannelser bl.a. ved, at teknologikurserne på (bachelor- og) kandidatuddannelsen i matematik-teknologi har et forholdsvist snævert defineret fokus på IKT (mere præcist signalanalyse og modellering, digital behandling og transmission af audio, tale og video signaler, kommunikation og navigation samt reguleringsteknologi), og matematikkurserne støtter op omkring teknologikurserne. På DTU s kandidatuddannelse i Mathematical Modelling and Computation vælger den studerende derimod mellem 11 fokusområder, der spænder vidt ( ). Fokusområdet Machine Learning and Signal Processing er det, der er tættest på de ansøgte uddannelsers fokus på IKT, og der synes at være mulighed for at tage kurser svarende til nogle af kursusmodulerne på kandidatuddannelsen i matematik-teknologi (dette fremgår dog ikke tydeligt). (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Gælder kun for kandidatuddannelsen Yderligere forskelle mellem kandidatuddannelserne er ifølge universitetet, at adgangsgrundlaget til den ansøgte kandidatuddannelse i matematik-teknologi er smallere end på DTU s kandidatuddannelse i Mathematical Modelling and Computation, ligesom 50% af studietiden på de ansøgte uddannelser vil være tilrettelagt som problembaseret projektarbejde (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Som den nærmest beslægtede uddannelse ved Aalborg Universitet nævner universitetet cand.scient. i matematik med særligt fokus på anvendt matematik. Ifølge studieordningen for denne uddannelse skal de studerende på 1. og 2. semester vælge 60 ECTS-point fra et andet område end matematik. Modulerne kan fx være taget fra 1. og 2. semester i en ingeniør-kandidatuddannelses studieordning. (Supplerende dokumentation, 2. august 2012), og de skal godkendes af Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi samt af studienævnet for de udbudte moduler. På 3. semester ligger projektmodulet Videregående matematiske emner med anvendelser, mens 4. semester udgøres af specialet (Supplerende dokumentation, 2. august 2012). Universitetet anfører, at cand.scient. i matematik med særligt fokus på anvendt matematik adskiller sig fra den ansøgte kandidatuddannelse i matematik-teknologi på tre måder: a) Kandidatuddannelsen i matematik-teknologi integrerer på samme tid i løbet af semestrene de matematiske og ingeniørmæssige færdigheder, hvilket danner grobund for en synergieffekt i projekterne, som derved kan nå et højere niveau. b) Optagelse på kandidatuddannelsen i matematik forudsætter en bacheloruddannelse i matematik, matematik-økonomi eller lignende. Studerende som begynder på denne uddannelse har derfor ikke nogen form for laboratorieerfaring, programmeringserfaring eller erfaring med ingeniørvidenskab. Det begrænser i praksis kraftigt valgmulighederne ved de 60 ECTS-point til ingeniørkurser med teoretisk indhold, hvor f.eks. dataopsamlingsaspektet ikke er fremtrædende. c) En kandidat i matematik-teknologi opnår både laboratoriefærdigheder, programmeringsfærdigheder og andre ingeniørfærdigheder gennem den kontinuerte integration af ingeniørkurser og ingeniørindhold i projekterne gennem hele uddannelsen. En sådan ballast i kombination med et solidt matematisk fundament er ikke muligt at opnå for en kandidat i anvendt matematik via kun 60-points ECTS ingeniørkurser. (Supplerende dokumentation, 14. august 2012). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den ansøgte kandidatuddannelse i matematik-teknologi adskiller sig fra cand.scient. i matematik med særligt fokus på anvendt matematik, men panelet bemærker, at de fleste studerende med bacheloruddannelse i matematik, matematik-økonomi eller lignende vil have en vis erfaring med at programmere. 17

22 Desuden bemærker akkrediteringspanelet, at Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i anvendt matematik, som ikke indgår i redegørelsen for beslægtede uddannelser. Det er dog panelets vurdering, at denne uddannelse i høj grad ligner den ovenfor nævnte kandidatuddannelse i Mathematical Modelling and Computation ved DTU, og de samme argumenter for, at uddannelserne er forskellige vil derfor også være gyldige i forhold til uddannelsen ved Syddansk Universitet. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet i redegørelsen for beslægtede uddannelser har inddraget relevante uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau. Panelet bemærker dog, at kandidatuddannelsen i anvendt matematik på Syddansk Universitet ikke er inkluderet. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetets redegørelse for beskæftigelsessituationen og ledighedsfrekvensen for beslægtede uddannelser tager udgangspunkt i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) opgørelser. Disse opgøres ikke for hver af de ovenfor nævnte uddannelser, men udelukkende samlet for henholdsvis civilingeniører og kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi. Jævnfør vejledningen for akkreditering af nye uddannelser kan universitetet tage udgangspunkt i ledighedsfrekvensen for dimittender, som færdiggør en eksisterende kandidatuddannelse, hvortil den ansøgte bacheloruddannelse er direkte adgangsgivende, og der fokuseres derfor udelukkende på beskæftigelses- og ledighedstal for kandidater i det følgende. Universitetet har angivet beskæftigelsessituationen for civilingeniører samt for kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi 4-19 måneder efter fuldførelse for perioden Heraf fremgår det, at beskæftigelsesgraden generelt er høj, idet den for begge grupper ligger på ca. 90%, hvilket er på niveau med de respektive hovedområder (Ansøgning, s. 9ff). Da universitetet ikke har angivet ledighedsfrekvensen, har ACE Denmark på baggrund af UI s opgørelser udarbejdet nedenstående tabel 1.1, der viser ledigheden for henholdsvis civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi på AAU og på landsplan sammenholdt med ledigheden på henholdsvis det naturvidenskabelige hovedområde og det teknisk-videnskabelige hovedområde i perioden Tabel 1.1. Ledighedstal for civilingeniører og kandidater inden for matematik/fysik/kemi/datalogi 4-19 måneder efter fuldførelse Det naturvidenskabelige hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde År AAU - mat/fys/kemi/ datalogi Landsplan - mat/fys/ kemi/datalogi Landsplan NAT AAU - Civilingeniør Landsplan - Civilingeniør Landsplan TEK % 3% 4% 2% 2% 2% % 2% 3% 1% 1% 1% % 6% 7% 4% 6% 6% Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser indhentet den 14. juni Akkrediteringspanelet konstaterer, at ledigheden blandt dimittender fra AAU inden for de opgjorte områder ligger på niveau med eller under ledigheden for de respektive hovedområder med undtagelse af 2007, hvor 8% af dimittenderne inden for matematik/fysik/kemi/datalogi på AAU var ledige 4-19 måneder efter fuldførelse af deres uddannelse. Panelet bemærker, at ledigheden i 2008 og 2009 ligger under landsgennemsnittet. Universitetet har derudover indhentet oplysninger om ledighedsprocenten blandt medlemmerne af Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse inden for Data og IT, som er det nærmeste område for matematik-teknologi. I februar 2012 var den samlede ledighed på 2,9% for denne gruppe (Ansøgning, s. 11). Behovet for uddannelsen på et fremtidigt arbejdsmarked er endvidere belyst i dialogen med ad hocaftagerpanelet. De adspurgte aftagere giver generelt udtryk for, at der vil være et behov for dimittender med uddannelsernes kompetenceprofiler i videnstunge og højteknologiske virksomheder. Derudover fremhæver 18

23 de, at dimittendernes evne til at arbejde i teams som følge af projektmodulerne efterspørges af virksomhederne (Ansøgning, s. 13). Universitetet henviser også til IDA s rapport Prognose for mangel på ingeniører og scient.er fra august 2011, hvor konklusionen lyder, at der i 2020 vil være en udtalt mangel på teknologiske viden arbejdere, og at der vil mangle ca ingeniører og scient.er, for at den potentielle efterspørgsel kan dækkes. (Ansøgning, s. 13). I forhold til de beslægtede uddannelser på DTU fremhæver universitetet, at der på bacheloruddannelsen optages 63 studerende om året, mens de studerende på kandidatuddannelsen fordeler sig på 11 forskellige fokusområder, hvoraf kun det ene er nært beslægtet med den ansøgte kandidatuddannelse. Universitetet mener derfor, at det ikke [er] sandsynligt, at kandidater i Mathematical Modelling and Computation kan dække det samfundsmæssige behov, der er dokumenteret bl.a. ved IDA s rapport og ad hoc aftagerpanelets vurdering. (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsernes kompetenceprofiler. Involvering af interessenter Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ledelse Som beskrevet ovenfor er der foregået en intern proces på universitetet, som har ledt frem til, at universitetets direktion har godkendt, at der blev ansøgt om bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik-teknologi (Ansøgning, s. 6f). Det fremgår således, at universitetets forskellige ledelsesniveauer løbende har været involveret i udviklingsprocessen, hvor særligt studieleder og dekanat har været gennemgående fra oktober 2011 til maj Universitetets direktion og rektorat har i december 2011 godkendt, at der blev arbejdet videre med udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen, og derudover har rektoratet i maj 2012 forholdt sig til det samlede ansøgningsmateriale, herunder at kvaliteten var i orden, samt at uddannelsen stemte overens med universitetets overordnede strategi. (Høringssvar, 17. september 2012). Aftagere Som nævnt ovenfor blev der i forbindelse med udviklingen af uddannelsen nedsat et ad hoc-aftagerpanel, som afholdt et møde i februar På dette møde deltog repræsentanter fra Spar Nord Bank, Commercial Lines RSA Scandinavia, Vestas, Energinet.dk, Siemens Wind Power og Grundfos (Bilag 1A, s. 98). Derudover er der gennemført fire telefoninterviews med aftagere fra Dong Energy, Aalborg Industries, MOSEK og Foss Electric, ligesom universitetet har modtaget skriftlige støtteerklæringer fra 12 virksomheder, herunder nogle af de allerede nævnte (Bilag 1A, s. 104ff). Samlet set har universitetet haft kontakt med 16 virksomheder, der ifølge ansøgningen repræsenterer et bredt spektrum af videnstunge og højteknologiske virksomheder, som forventes at efterspørge dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. (Ansøgning, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at disse aftagere er relevante, da de repræsenterer en række forskellige brancher, ligesom de er potentielle aftagere for dimittender fra uddannelserne. Det fremgår, at aftagerne inden afholdelsen af mødet og telefoninterviewene fik tilsendt udkast til studieordningerne (Ansøgning, s. 3), og at den beslægtede bacheloruddannelse i matematik og teknologi på DTU blev nævnt i invitationsbrevet. På selve mødet blev uddannelsen præsenteret mundtligt af en af de fire professorer fra styringsgruppen, som flere gange har været censor på DTU s uddannelse og derfor har et indgående kendskab til den. Ad hoc-aftagerpanelet blev bl.a. oplyst om, at DTU s bacheloruddannelse er nært beslægtet med bacheloruddannelsen i matematik-teknologi, idet den består af fire lige store dele bestående af henholdsvis naturvidenskabelige grundfag (herunder matematik), teknologiske linjefag, projekter/almene fag og valgfrie kursusmoduler. (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). AAU s egen cand.scient. i matematik med fokus på anvendt matematik blev præsenteret mundtligt af en anden af professorerne fra styringsgruppen, som underviser på denne uddannelse. Det blev understreget, at der er forskel på de to uddannelser, idet de ansøgte uddannelser sætter samtidigt fokus på både matematiske og ingeniørvidenskabelige emner og anvendelser, og desuden opnås en synergieffekt mellem de matematiske og ingeniørvidenskabelige emner, 19

24 særligt i forbindelse med projektmodulerne (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Universitetet fremhæver, at panelet drøftede cand.scient.-uddannelsen yderligere, men at det ikke blev fundet nødvendigt at diskutere bacheloruddannelsen i matematik og teknologi på DTU yderligere, jf. Bilag 1A (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i supplerende dokumentation har oplyst, at DTU s kandidatuddannelse i Mathematical Modelling and Computation blev overvejet som en beslægtet uddannelse, men at den ikke blev betragtet som beslægtet, da der blandt andet er et bredere optag på uddannelsen og en væsentligt bredere ingeniørfaglig profil som følge af de 11 mulige fokusområder nævnt ovenfor. På baggrund af ACE Denmarks henvendelse til universitetet er det imidlertid blevet oplyst, at uddannelsen burde betragtes som beslægtet, da det ene fokusområde ligger tæt op af den ansøgte kandidatuddannelse, jf. ovenfor (Supplerende dokumentation, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at ad hoc-aftagerpanelet ikke er blevet orienteret om denne beslægtede uddannelse samt kandidatuddannelsen i anvendt matematik ved Syddansk Universitet, jf. ovenfor. Desuden bemærker panelet kritisk, at universitetet ikke har oplyst aftagerne om beskæftigelsessituationen for dimittender fra de beslægtede uddannelser. Tilbagemeldingerne fra ad hoc-aftagerpanelet viser, at aftagerne generelt har udtrykt sig positivt om behovet for uddannelserne som beskrevet ovenfor. I ansøgningen har universitetet redegjort for tilbagemeldingerne og de efterfølgende ændringer i uddannelserne under overskrifterne indhold, sammenhæng og progression, kompetenceprofil, relevans for aftagere samt titel. Det fremgår eksempelvis, at panelet i forhold til kompetenceprofil har efterspurgt programmering. Dette er nu blevet klargjort i de reviderede studieordninger, hvor indlæring af programmeringssprog i overensstemmelse med tidligere erfaringer med stor fordel er kombineret med modellering af teknologiske systemer. (Ansøgning, s. 5). Indholdet i de to centrale modelleringskurser, Matematisk modellering og simulering af teknologiske systemer I og II, på bacheloruddannelsen er således blevet ændret, ligesom programmeringssproget Python nu nævnes i kursusbeskrivelserne for fagene (Ansøgning, s. 5). Den ingeniørmæssige vinkel på uddannelserne er også blevet styrket i studieordningerne på anbefaling af aftagerne af hensyn til relevansen af uddannelserne, og endelig fremgår det, at en anden titel til uddannelserne har været diskuteret, men at styringsgruppen i sidste ende besluttede, at matematikteknologi er mest dækkende (Ansøgning, s. 5f). Derudover blev uddannelserne diskuteret på et møde i det overordnede aftagerpanel for School of Engineering and Science, jf. ovenfor. En af professorerne fra styringsgruppen præsenterede uddannelserne på mødet, da panelmedlemmerne ikke på forhånd havde fået tilsendt materiale om uddannelserne. Det fremgår af referatet, at repræsentanten fra Vestas som den eneste aftager kommenterede uddannelserne, mens de øvrige kommentarer kom fra interne personer på AAU, eksempelvis formanden for Studienævn for Energi og en professor fra Institut for Byggeri og Anlæg (Bilag 1B, s. 122f). Vestas-repræsentanten gav udtryk for et stort behov for ingeniører med stærke matematikkompetencer, men var ærgerlig over, at uddannelserne ikke rækker ud til andre institutter. (Bilag 1B, s. 122). Ifølge styringsgruppen er det mest hensigtsmæssigt med en organisatorisk afgrænsning af uddannelserne i første omgang, men det afvises ikke, at der på længere sigt vil kunne inddrages andre ingeniørområder (Ansøgning, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetets proces med at udvikle bachelor- og kandidatuddannelserne i matematik-teknologi beskrives at være initieret som følge af et ønske fra aftagerpanelet for School of Engineering and Science. I processen har universitetet inddraget dette aftagerpanel og nedsat et uddannelsesspecifikt panel for de ansøgte uddannelser. Desuden har universitetets fem ledelsesniveauer løbende forholdt sig til udviklingen af uddannelserne og det samfundsmæssige behov for dem. 20

25 Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har arbejdet grundigt med udviklingen af uddannelserne og har inddraget relevante interessenter. Interessenterne har modtaget relevant information om uddannelserne og har haft mulighed for at diskutere indholdet og forslag til ændringer med tilrettelæggerne på et møde, telefonisk eller gennem en skriftlig tilbagemelding. Det er foregået på et tidspunkt i processen, hvor tilrettelæggerne har haft reel mulighed for at inddrage interessenternes forslag og kommentarer i den endelige udarbejdelse af uddannelsesforslagene. Interessenterne har ikke modtaget skriftlig information om beslægtede uddannelser og dimittenders arbejdsmarkedssituation, men er blevet orienteret mundtligt om dette på møderne. Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerne har et vist forhåndskendskab til beslægtede uddannelser, men universitetet har i dialogen med dem ikke orienteret om kandidatuddannelsen i Mathematical Modelling and Computation ved DTU og kandidatuddannelsen i anvendt matematik ved Syddansk Universitet. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har tilrettelagt en tilstrækkeligt solid proces med inddragelse af relevante interessenter, der sandsynliggør et behov for uddannelserne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1A. Ad hoc aftagermøde Bilag 1B. Aftagerpanelmøde Bilag 1C. Skema til ny uddannelse på TEKNAT og SUND 2012 Bilag 1D. Referat af møde vedrørende matematik-teknologi Supplerende dokumentation af 14. juni 2012, af 25. juni 2012, af 13. juli 2012, af 2. august 2012 og af 14. august 2012 Høringssvar af 17. september

26 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at underviserne på bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik-teknologi primært vil være tilknyttet forskningsgrupperne Matematisk analyse, Algebraisk topologi, Diskret matematik samt Sandsynlighedsteori og statistik på Institut for Matematiske Fag, og forskningsgrupperne Videnskabelige beregninger, Signalanalyse og modellering, Digital behandling og transmission af audio, tale og videosignaler, Kommunikation og navigation samt Reguleringsteknologi på Institut for Elektroniske Systemer (Ansøgning, s. 14). Universitetet har skematisk vist sammenhængen mellem fagelementer og forskningsgrupper for både bachelor- og kandidatuddannelsen (Ansøgning, s. 14ff). Eksempelvis er de fem forskningsgrupper på Institut for Elektroniske Systemer sammen med forskningsgruppen Matematisk analyse på Institut for Matematiske Fag tilknyttet projektmodulet Numeriske metoder inden for teknologi på 2. semester af bacheloruddannelsen (Ansøgning, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet tager forskningen på Institut for Matematiske Fag og Institut for Elektroniske Systemer ofte udgangspunkt i praktiske problemstillinger, men universitetet vurderer ikke, at forskningsområderne er særligt professions- eller praksisrettede (Ansøgning, s. 16). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at den overordnede tilrettelæggelse af uddannelserne foregår i et samspil mellem Skolen for Ingeniør- og Naturvidenskab (ved studieleder Henrik Brohus og vice-skoleleder Bent Rønsholdt) og Studienævn for Fysik, Matematik og Nanoteknologi ledet af studienævnsformand Eva Maria Pedersen (Ansøgning, s. 16). Derudover listes en række VIP er fra de relevante forskningsmiljøer, som har ansvar for uddannelsernes daglige drift, herunder den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af undervisningen, faglig tilrettelæggelse og rekruttering af vejledere til projektarbejder, mv. (Ansøgning, s. 16f; Supplerende dokumentation, 24. maj 2012). Universitetet har vedlagt CV er for alle de nævnte VIP er (Bilag 2B). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. 22