Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Transkript

1 Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Dansk titel Cand.scient. i agrobiologi Engelsk titel Master of Science in Agrobiology Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Takst 3 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen.

2 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i jordbrugsvidenskab Uddannelsen er en bred akademisk jordbrugsvidenskabelig kandidatuddannelse, der kan danne grobund for beskæftigelse i eller i relation til jordbrugsproduktion nationalt og globalt. Den studerende vil opnå en solid viden om primærproduktion fra det genetiske udgangsmateriale til kvaliteten af produkter indenfor planteproduktion, husdyrproduktion, jordbrug i et globalt perspektiv og økologisk jordbrug. Der vælges mellem fire centrale linjer indenfor: 1) husdyrsundhed og velfærd, 2) planteproduktion - og sundhed, 3) jordbrug i globalt perspektiv og 4) økologisk jordbrug. Uddannelse (ansøgte titel): Cand. scient. i jordbrugsvidenskab Universitet: Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sagsbehandling afsluttet: 31. oktober 2007

3 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen bygger på følgende: Forskningsbasering: De centrale fagelementer i uddannelsen afspejler DJF s faglige indsatsområder og videnskabelige styrkepositioner. Samfundsmæssig relevans: Der er i ansøgningen sandsynliggjort en efterspørgsel efter kandidater med uddannelsen. 32 % af de adspurgte respondenter svarer, at de næsten sikkert eller helt sikkert vil kunne ansætte medarbejdere med denne type uddannelse, og særligt landbrugsrådgivningen og brancheorganisationerne er positive over for denne type kandidater. Faglig progression: Der er sammenhæng mellem adgangskrav og muligheden for at opnå en fælles faglig platform gennem specialiseringslinjer på første semester. Der er mulighed for at opnå en afgrænset faglig profil med udgangspunkt i en faglig linje suppleret med relevante valgfag. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen Det har været væsentligt for indstillingen af uddannelsen, at dens erhvervsmæssige relevans har været sandsynliggjort og veldokumenteret i ansøgningen. Især er det sandsynliggjort, at uddannelsen er erhvervsmæssig relevant i forhold til landbrugsrådgivningen og brancheorganisationerne der har et meget positivt syn på uddannelsen. Uddannelsen vurderes dog mindre relevant som medarbejdergrundlag for kommuner og statslige myndigheder. De har tilkendegivet, at uddannelsen har et for kraftigt præg af jordbrugsproduktion. Der er endvidere en udbredt enighed om, at uddannelsens specialiseringslinie jordbruget i globalt perspektiv har en mindre erhvervsmæssig relevans end de øvrige tre specialiseringslinier. Det har endvidere været centralt for indstillingen at uddannelsens centrale fagelementer er repræsenteret i de forskningsmæssige kompetencer og videnskabelige styrkepositioner som DJF er i besiddelse af. De styrkepositioner vurderes i sammenligning med KU/LIFE at være mindre fokuserede i relation til fagelementerne indeholdt i temaet - jordbrug i globalt perspektiv. Endvidere sikres uddannelsen en ekstern faglig progression gennem sammenhængen mellem adgangskrav og muligheden for at opnå en fælles faglig platform gennem specialiseringslinjer på første semester. Uddannelsens interne faglige progression udmøntes i uddannelsens mulighed for at bygge en afgrænset faglig profil med udgangspunkt i en faglig linje suppleret med relevante valgfag.

4 Titelindstilling Dansk: Cand.agro. Engelsk oversættelse: Master of Science in Agriculture Begrundelse: Ansøgningen indeholder et misforhold mellem uddannelsens kernefaglighed - det landbrugsvidenskabelige fagområde og uddannelsens ansøgte danske titel cand.scient. i jordbrugsvidenskab. Jævnfør bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 44 giver en kandidatuddannelse i landbrugsvidenskab ret til betegnelsen cand.agro. og ikke cand.scient. Ansøger begrunder sit valg af titel således Kandidatuddannelsen er i lighed med bacheloruddannelsen en bred naturvidenskabelig uddannelse, der indeholder muligheder for at specialisere sig inden for forskellige faglige områder, der ikke er snævert relateret til jordbrug. Hermed finder fakultetet ikke, at titlen cand.agro. er dækkende for uddannelsen. Fakultetet skal herudover foreslå, at den engelske titel fastsættes til Master of Science in Biological Production. Ifølge studieordningen giver uddannelsen den studerende en bred, grundlæggende akademisk viden om det primære jordbrug. Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om planteproduktion, husdyrproduktion, jordbrug i et globalt perspektiv eller økologisk jordbrug. Samt specialiseret viden indenfor jordbrugsrelaterede kvalitetsmæssig, biologiske, kommunikationsmæssige, tekniske og organisatoriske aspekter. (Studieordning s. 1) Dertil kommer at uddannelsens kompetenceprofil fastslår, at den uddannede kandidat kan vurdere, udvælge og anvende teoretiske/eksperimentelle jordbrugsvidenskabelige metoder til at belyse akademiske sammenhænge i relation til det primære jordbrug og herudfra opstille nye analyse- og løsningsmodeller. (Studieordning s. 1f) Da uddannelsen endvidere har mange lighedspunkter med kandidatuddannelsen i agronomi ved Det Biovidenskabelige Fakultet både med hensyn til det formål, faglige indhold og adgangskrav. Vil det være naturligt at uddannelsen giver ret til samme titel nemlig cand.agro med den tilhørende engelske oversættelse Master of Science in Agriculture. Adgangskrav En bestået jordbrugsvidenskabelig eller biologisk bacheloruddannelse. Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS

5 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Taxametertakst 3 Begrundelse: 12 ud af uddannelsens 26 fagelementer indeholder ifølge fagbeskrivelsen praktiske øvelser som antages at være et udtryk for laboratorieaktivitet. Ligeledes er der i formålsbeskrivelsen for en overvejende del af uddannelsens fagelementer anvendt formuleringer som: Opnå grundlæggende forståelse. Få indsigt. Kunne forstå. Kunne redegøre for. Kunne beskrive. Hvilket peger i retning af at fordybelsen i fagene overvejende placerer sig i kategorien kendskab til viden om forståelse for. En fordybningsgrad, som maximalt kan placere et fag på taxametertakst 2. Kun 6 af fagelementerne indeholder formuleringerne: Kunne analysere. Kunne vurdere. Kunne opstille. Ovenstående indikerer således at uddannelsen bør indplaceres til taxametertakst 2, men sammenligner man med den generelle indplacering for landbrugsvidenskab samt indplaceringen af kandidatuddannelsen Agricultural Development jf. taxameterkataloget for 2008 er disse indplaceret til taxametertakst 3. Da der til kategoriseringen af de enkelte fagelementer er behæftet en vis usikkerhed i forhold til kriterierne for kategoriseringen, vurderes den generelle indplacerings taxametertakst for landbrugsvidenskabelige uddannelser at være den mest korrekte indplaceringstakst for uddannelsen. Uddannelsen bør derfor indplaceres til taxametertakst 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.