MAKRO årsprøve. Forelæsning 13. Pensum: Mankiw kapitel 14. Peter Birch Sørensen.

Transkript

1 MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: Mankiw kapitel 14 Peter Birch Sørensen

2 DEBATTER OM STABILISERINGSPOLITIK Stabiliseringspolitik: Penge- og finanspolitik med sigte på at minimere fluktuationer omkring natural rate. To store debatter: 1. Skal centralbank/stat overhovedet føre stabiliseringspolitik? Tilhængere af PASSIV politik: Nej! Økonomien er grundlæggende stabil. Forsøg på stabilisering ved utidig fine tuning gør mere skade end gavn. Tilhængere af AKTIV politik: Ja! Økonomien er udsat for store fluktuationer og måske nok stabil, men tilpasningen til langsigtsligevægt er langsom og skaderne i form af indkomstbortfald og ledighed undervejs er potentielt store. Vigtigt at hjælpe økonomien på vej.

3 2. Skal stabiliseringspolitikken (passiv eller aktiv) være regelbunden eller diskretionær? REGELBUNDEN: CB/stat fastlægger på forhånd et reaktionsmønster fra hændelse til handling, dette annonceres, og man binder sig så vidt mulig til det. DISKRETIONÆR: Reaktioner på hændelser fastlægges frit, når hændelserne indtræffer, uden forhåndsannoncering eller bindinger. Er diskretionær politik ikke bare det bedste? Kan det være en fordel (for CB/stat eller for samfundet) at fraskrive sig handlemuligheder? Disse debatter har amerikansk udspring (konservative er for passiv og regelbunden ), men vigtige for alle lande: Effektivitet af finans- vs. pengepolitik, pengepolitiske regler, centralbankers uafhængighed...

4 AKTIVCONTRAPASSIVPOLITIK Oplagt argument for AKTIV: AS-AD-modellen beskriver, hvordan stød til økonomien kan skabe smertefulde recessioner og overophedninger, og hvordan pengeog finanspolitik kan være magtfulde instrumenter til genopretning. Brug disse redskaber! Det interessante er derfor argumenterne for PASSIV og hands off. AS-AD-modellens relevans betvivles ikke, men der er en række forhold af relevans for praktisk politik, som modellen ikke inddrager. Stabiliseringspolitik er som at styre et tankskib: Der går tid, fra man drejer på roret, til skibet ændrer kurs, dvs. frahandlingtileffekt: Outsidelag. Der går tid fra, at en hændelse fordrer en kursændring, til roret kan lægges om, dvs. fra hændelse til handling: Insidelag. For meget fine tuning vil resultere i uhensigtsmæssig slingrekurs.

5 Stabiliseringspolitik: Relevant tidsforskydning er fra stød indtræffer til den stabiliserende reaktion slår igennem Inside lag: Perioden fra stød indtræffer til ændring i stabiliseringspolitisk instrument er gennemført. Erkendelses (recognition) lag: Fra stød til erkendelse. Recession i USA startende marts 2001 erkendes i november 2001 af Business Cycle Dating Committee. Beslutningslag: Fra erkendelse til beslutning om reaktion, pga. formelle procedurer og politisk proces. Implementeringslag: Fra beslutning om reaktion til faktisk gennemførelse, pga. nødvendige procedurer. Outside lag: Perioden fra ændring i stabiliseringspolitisk instrument til påvirkning af økonomien. Fx fra skattelettelse til forbrugsstigning, fra rentesænkning til investeringsstigning. Når effekten endelig indtræffer, kan situationen være ændret pga. nye stød: Slingrekurs. Hands off!

6 Erkendelseslag det samme for alle typer politik. Pengepolitik: Kort inside lag: Ændring af pengepolitisk instrument (rentesats) kan besluttes og gennenføres påén dag. Langt outside lag: Påvirkning af investeringer er indirekte, og investeringer er træge beslutninger: Renteændring slår først fuldt igennem efter to år, siger nogen. Finanspolitik: Længere inside lag: Beslutning kræver folketingsbehandling, finanslovsændring, loven skal skrives om. Kort outside lag: Skattelettelse eller øget offentligt forbrug påvirker efterspørgslen hurtigt. Case: Forårspakken, marts Erkendelseslag... Udbredt opfattelse i angelsaksiske lande: Pengepolitikken mest effektiv, men det forudsætter en flydende

7 valutakurs, så pengepolitikken ikke er bundet op på af fastholde en bestemt valutakurs. En særlig dansk problemstilling: Skattestoppet. Passiv stabiliseringspolitik : Automatiske stabilisatorer.

8 MAKROØKONOMETRISKE MODELLER Forudsigelse er afgørende for erkendelseslag, effektvurdering er afgørende for dosering af indgreb. Såvel forudsigelse som effektvurdering baseres overvejende på makro-økonometriske modeller: Tænk på gigantisk estimeret AS-AD-model med mange sektorer, efterspørgselskategorier, adfærdsrelationer mm. ADAM og SMEC og MONA. Adfærdsrelationer er typisk estimeret bagud, fx fra idé omy t = Ȳ t + α(π t π e t ) v t estimeres: Y t = Ȳ t + α(π t q 1 π t 1 qπ t 2 ), eller fra idé omc t = C(Y d t, ³ Y d t+1 e,w) estimeres: C t = a + b 1 Y d t Adaptive forventninger! + b 2 Y d t 1 + cw. Mange endogene og eksogene variable. Fx alt det internationale eksogent: Rente, væksttempo, oliepris.

9 Forudsigelse (forecasting): Alle eksogene ansættes fremad efter bedste vurdering. Modellen danner de endogene. Forudsigelsens præcision afhænger af modellens kvalitet og af spådomsevnen i forudsigelsen af de eksogene. Hvor godt går det så? Effektvurdering (policy evaluation): Dan grundforløb ligesom ved forudsigelse. Dan alternativforløb, hvor relevant eksogen politikvariabel er ændret fremad. Effekt = forskel i de endogene mellem de to forløb. Bemærk: Spådomsevnen mht. de eksogene netter ud. Præcisionen i effektvurderingen afhænger kun af modellens kvalitet. Det er her modellernes virkelige anvendelse ligger, siger mange. Men:

10 Lucaskritikken, Econometric Policy Evaluation, A Critique (1976): De estimerede parametre afhænger af den førte politik. Forbrug, investeringer, outputudbud osv. afhænger af forventninger til fremtidig indkomst og inflation. Politik influerer disse forventninger. Når modellen er estimeret bagud, er den førte politik gravet ind i de estimerede parametre. Hvis der annonceres en helt ny politik, og denne vurderes efter den gamle model,begås en alvorlig fejl. Case: Schlüter-højkonjunkturen , hvor de gamle modeller brød sammen. Case. Kartoffelkuren og Schlüter-lavkonjunkturen Lucas-kritik eller fejlvurdering? Case: Inflationsbekæmpelse og sacrifice ratio. Endnu et argument for relativ passivitet. Er økonomierne blevet mere stabile? Hvad siger empirien? Er det held eller god stabiliseringspolitik?

11 FAST POLITIKREGEL ELLER DISKRETIONÆR POLITIK? Regelbunden politik: 1. Systematisk reaktionsmønster (hændelse instrument) fastlægges og beskrives i regel, evt. formel. Ex: Kronen falder folio-/udlånsrente hæves. 2. Reglen annonceres. 3. CB/stat binder (committer) sig så vidt muligt til reglen, fx ved at binde prestige til den via 2.

12 Diskretionær politik: Beslutning træffes frit, når hændelse indtræffer, uden forhåndsaanoncering eller bindinger. Hvorfor er diskretionær politik ikke bare dominerende? Man kan jo diskretionært vælge at handle som en regel foreskriver! To typer af begrundelser for at fratage politikere beslutningsmuligheder via regel: Politikere/politisk system evner/ønsker ikke det samfundsmæssigt hensigtsmæssige. Jagten på det bedste forhindrer det gode ( tidsinkonsistens ).

13 MISTILLID TIL POLITIKERE/POLITISK SYSTEM 1. Politikere er inkompetente og dumme. Dog nok sjældent halvt så dumme, som de, der siger det. 2. Det politiske system er mangelfuldt, fx stærkt påvirket af lobbyvirksomhed og interessegrupper. 3. Politikere er ikke dumme, men opportunistiske: De vil genvælges, fastholde flertallet osv. Politikerne gør det, som befolkningen kan lide, også selv om det ikke er det, politikerne selv vil, fx fordi det strider mod samfundets langsigtede interesser. Case: Velfærdspolitikken og velfærdsreformen. En succeshistorie for demokrati og diskretionær politik? Bemærk regelbinding via levealdersindeksering. Case: Den politiske konjunkturcykel.

14 TIDSINKONSISTENS AF DISKRETIONÆR POLITIK Se bort fra inkompetence, opportunisme osv. Alligevel kan en politisk aktør og fællesskabet have fordel af, at aktøren fratages diskretionær beslutningsmulighed. Gidselspillet: 1. Terrorister beslutter: Gennemfør gidselaktion eller ej. 2. Myndigheder beslutter: Forhandl eller ej (gennemfør militær aktion). Evt.: 1. Saddam: Besæt Kuwait eller ej. 2. USA: Intervenér eller ej. Bemærk tidsinkonsistens og værdien af at kunne committe sig til regel: Forhandl aldrig! Investeringsspillet: 1. Virksomheder beslutter: Investér eller ej. 2. Staten beslutter: Beskat investeringsafkast eller ej. Evt.: 1. Investér i R&D eller ej. 2. Giv monopol eller ej. Antagelse: Meget investering (i R&D) er godt for alle.

15 Bemærk igen tidsinkonsistens og værdien af at kunne committe sig til regel: Patentsystem. Eller via opbygget troværdighed: Gentaget spil.

16 REGLER VS DISKRETIONÆR PENGEPOLITIK: EN FORMEL SPILTEORETISK ANALYSE AF TIDSINKONSISTENS Grundspil: Økonomien beskrevet ved Phillips-kurve (uden stød): u = u n α (π π e ) og centralbankens tabsfunktion: L = u + γπ 2 Arbejdsløshed er dårligt, og inflation eller deflation er også dårligt. Dette syn kan sagtens deles af befolkningen. NB: Ikke blot u u n,menheleu er dårligt. Vi antager, at centralbanken via sine instrumenter kan bestemme π. 1. Private aktører danner π e. 2. Centralbanken bestemmer π. Herefter dannes u iom. Phillipskurven.

17 u = u n α (π π e ) L = u + γπ 2 Regelbundethed: Dererogsåetskridt0. 0. Centralbanken annoncerer og binder sig til regel for inflationen, π a. 1. Private aktører danner π e. 2. Centralbanken bestemmer endeligt π, men er pga. commitment tvunget til: π = π a. De rationelle private aktører forstår CBs regel og commitment: π e = π a = π. Dermed u = u n α (π π) = u n under alle omstændigheder. Sæt derfor π a = π =0. L = u n

18 u = u n α (π π e ) L = u + γπ 2 Diskretionær politik: Dererkunskridt1og2. 1. Private aktører danner π e. 2. Centralbanken bestemmer π. CB handler først når π e er fastlagt. Givet π e, minimér L = Førsteordensbetingelse: =u z } { u n α (π π e )+γπ 2 L π = α +2γπ =0 π = α 2γ. uanset π e! Andenordensbetingelsen er opfyldt.

19 Altså: π = α 2γ. Bemærk: Også hvisførstπ a = 0 var annonceret og troet på, π e = 0, men uden commitment, ville optimal π være π = α 2γ! Dette er snydeligevægten. Den bygger på π e 6= π, altså på, at aktørerne ikke gennemskuer systemet. Derfor ikke overbevisende beskrivelse. Men god til at forklare: Hvorfor vælger CB π>0? Antag netop, at π a =0= π e. Husk: u = u n α (π π e ) L = u + γπ 2 = L π = α +2γπ Ved at sætte π op over 0 køber CB sig u<u n,mod at acceptere π>0! Det reducerer L! (Essentielt fordi målsætning om u er 6= u n ).

20 Genoptag analyse: De rationelle private aktører gennemskuer centralbankens adfærd og forventer π e = π = α 2γ. Dermed bliver u = u n og L = u n + Ã α 2γ! 2. Under den regelbundne politik med commitment fandt vi derimod: L = u n. Ved diskretionaritet bliver økonomien mere inflationær uden tendens til lavere ledighed, til ugunst for alle. Regel bedre end diskretionaritet pga. tidsinkonsistens af optimal politik.

21 PENGEPOLITISKE REGLER Pengepolitik efter annoncerede regler under fuld troværdighed: Styrer forventningerne, reducerer scarifice ratio. Løser problemet med tidsinkonsistens. Peger mod lavere inflation. M =(PY) L(i) 1. Konstant pengemængdevækst M/M annonceres og fastholdes. Passiv-regel a la Friedman for at undgå ulykker. Men: Ved udsving i velociteten L(i) fås udsving i P og Y via i. 2. Nominel BNP-målsætning. Når PY går over udstukket spor, nedsættes M/M (eller renten hæves) osv. Annonceres. Udsving i velocitet neutraliseres. 3. Inflationsmålsætning. Når inflationen går over target, nedsættes M/M (eller renten hæves) osv. Annonceres. Er nemmere at forklare og kontrollere og dermed at skabe troværdighed om.

22 TAYLOR-REGLEN Sæt det pengepolitiske renteinstrument i (i procent) som følger: i = π (π 2.0) procentafv. z } { ³ Y Ȳ Såvel π som Y over target fører alt andet lige til stramning, men modgående bevægelser i prisniveau og output modvirker hinanden. Taylor-princippet: i/ π = 1.5 > 1. Reglen giver god mening og kan også sessomenslags modificeret inflation targeting: Hvis både π og Y går ned som ved efterspørgselsstød, slæk relativt meget. Hvis π går ned og Y går op som ved udbudsstød, slæk relativt lidt. Passer fint på amerikansk centralbankadfærd.

23 CENTRALBANK-UAFHÆNGIGHED Hvis: 1. Regelbundethed hos centralbank er vigtig for tendens til lav inflation pga. sacrifice ratio og tidsinkonstistens og 2. Centralbankens uafhængighed af staten vigtig for muligheden for at committe sig til fast regel Da bør større centralbankuafhængighed give tendens til lavere inflation. Det gør den også empirisk, og tilsyneladende uden påvirkning af realt forløb. Free lunch: Tag lav inflation eller lad være.