Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2004 II (ny studieordning)

Transkript

1 Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2004 II (n studieordning) Pensumgrundlaget for besvarelse af Opgave 1 er primært Chapter 20: Explaining Business Ccles: Aggregate Suppl and Aggregate Demand in Action PBS, mens grundlaget for besvarelsen af Opgave 2 primært er Chapter 25: The Open Econom with Fixed Exchange Rates. Bemærk dog, at modellerne i denne opgave på vigtige punkter adskiller sig fra grundmodellerne i pensum. Ad spørgsmål 1.1: I den grundlæggende AS-AD model i pensum antages statiske inflationsforventninger (π e = π 1 ), hvorimod ligning (1.3) i denne opgave antager, at den forventede inflationsrate svarer til centralbankens inflationsmålsætning π. Hvis inflationsmålsætningen er offentligt kendt, og centralbanken har troværdighed, kan det være rimeligt at antage, at inflationsmålet udgør et anker for den private sektors inflationsforventninger. Den avancerede besvarelse kan eventuelt uddbe denne argumentation ved at henvise til, at inflationen i langsigtsligevægt må svare til π, forudsat økonomien er stabil. Dette indses på følgende måde: Ved indsættelse af (1.3) i (1.1) fås π π = γ ( 1 ) (1.4) I langsigtsligevægt gælder, at chokvariablen z antager sin middelværdi på nul, og at output er konstant over tid ( = 1 ). Indsættelse af disse betingelser i (1.2) giver 1 = α (π π ), hvilket indsat i (1.4) giver (π π )(1+γα)=0. Dette kan kun være opfldt for π = π. Antagelsen π e = π indebærer således, at agenterne bentter den langsigtede ligevægtsinflationsrate som deres bedste bud på, hvad inflationen bliver inæsteperiode. Økonomiens kortsigtsligevægt er illustreret i Figur 1. Kortsigtsligevægten findes, hvor den kortsigtede aggregerede udbudskurve SRAS givet ved ligning (1.1) skærer den aggregerede efterspørgselskurve AD givet ved (1.2). Da inflationen ifølge ligning (1.1) afhænger af det laggede aktivitetsniveau 1 og ikke af den aktuelle aktivitet, ersraskurven helt vandret, hvilket er en afvigelse fra grundmodellen i pensum, hvor SRASkurven har en positiv hældning.

2 2 En udførlig besvarelse kan evt. nævne, at AD-kurven har negativ hældning, fordi en lavere inflation ifølge Talor-reglen får centralbanken til at sænke realrenten, hvilket stimulerer efterspørgslen. π E SRAS AD Figur 1 Ad spørgsmål 1.2: Hvis det aktuelle output-gab specificeres som b t t, fårvi ved at indsætte (1.2) i (1.1) og sætte z =0,at b t = γαb t 1 (1.5)

3 3 Heraf følger b 1 = γαb o b 2 = γαb 1 =(γα) 2 b o b 3 = γαb 2 = (γα) 3 b o b 4 = γαb 3 =(γα) 4 b o Det ses heraf at b t = β t b o, β γα (1.6) Da koefficienten β er negativ, vil output-gabet altså udvise svingninger over tid. Differensligningen (1.6) er stabil, hvis β er numerisk mindre end 1, dvs. hvis γα < 1 (1.7) Hvis denne stabilitetsbetingelse er opfldt, vil økonomien konvergere mod langsigtsligevægten E illustreret i Figur 2.

4 4 π LRAS π* E SRAS AD Figur 2 Ad spørgsmål 1.3: Virkningerne af det midlertidige positive efterspørgselschok er illustreret i Figur 3. Der startes ud i langsigtsligevægten E o i periode 0. I periode 1 stiger z fra nul til en positiv værdi, og AD-kurven rkker derfor opad fra AD o til AD 1. SRAS-kurven påvirkes ikke i periode 1, idet beliggenheden af SRAS o afhænger af 1, mens beliggenheden af SRAS 1 afhænger af o,ogidet 1 = o som følge af antagelsen om langsigtsligevægt i periode 0. I periode 1 opnås altså en n kortsigtsligevægt i punktet E 1 i Figur 3, hvor produktionen er steget, mens inflationen er uændret. Denne aktivitetsstigning i periode 1 medfører ifølge ligning (1.1), at SRAS-kurven for periode 2 rkker opad med den lodrette afstand γ ( 1 o ). Samtidigt vender AD-kurven tilbage til sin oprindelige beliggenhed AD o, da den midlertidige positive efterspørgselsimpuls forsvinder (z vender tilbage til værdien 0). I periode 2 fås derfor en n kortsigtsligevægt i punktet E 2, hvor aktiviteten er presset ned under trendniveauet o samtidigt med, at

5 5 inflationen er steget. Mekanismerne bag disse resultater kan forklares som følger: I første omgang slår den stigende efterspørgsel alene ud i stigende produktion, da lønninger og priser kun reagerer med forsinkelse på et øget efterspørgselspres. Når lønstigningstakten efter en periodes forløb begnder at accelerere som følge af højere beskæftigelse og lavere arbejdsløshed, overvæltes de resulterende omkostningsstigninger i priserne via virksomhedernes mark-up prisdannelse, hvorved inflationen stiger. Centralbanken reagerer på den højere inflation ved at hæve realrenten, hvilket dæmper den rentefølsomme del af efterspørgslen, og da den midlertidige positive eksogene efterspørgselsimpuls samtidigt forsvinder, falder den samlede efterspørgsel og produktion ned under trendniveauet i periode 2. π LRAS π 2 E 2 SRAS 2 γ(1-0) π* π 3 γ( 0-2 ) E 0 E 1 SRAS = SRAS 0 1 AD 1 E 3 SRAS 3 AD =AD=AD= Figur Ad spørgsmål 1.4: Udviklingen fra periode 2 til periode 3 kan også belses ved brug af Figur 3. Det negative output-gab i periode 3 medfører ifølge ligning (1.1), at

6 6 SRAS-kurven rkker ned under niveauet π med den absolutte afstand γ ( o 2 ),som illustreret i figuren. Da der ikke er indtruffet ne efterspørgselsstød, bliver AD-kurven fortsat liggende på niveauet AD o. For periode 3 dannes derfor en n kortsigtsligevægt i punktet E 3, hvor aktiviteten atter er steget op over trendniveauet samtidigt med, at inflationen er faldet. Mekanismen er, at nedgangen i aktiviteten i periode 2 med forsinkelse presser løn- og prisstigningstakten ned, hvilket får centralbanken til at sænke realrenten, således at efterspørgsel og produktion stiger i periode 3. Man ser her begndelsen til det ckliske tilpasningsmønster. I de efterfølgende perioder vil SRAS-kurven vedblive med at svinge op og ned omkring ligevægtsniveauet π, mens AD-kurven vil ligge fast. Dette vil medføre, at outputgabet skifter mellem positive og negative værdier i overenstemmelse med ligning (1.6). Hvis stabilitetsbetingelsen (1.7) er opfldt, vil svingningerne være aftagende over tid, og økonomien vil gradvis bevæge sig tilbage mod det oprindelige langsigtsligevægtspunkt E o. Man bemærker, at inflationen og produktionen altid bevæger sig i modsat retning under tilpasningsforløbet. Den gode besvarelse kan evt. påpege, at dette ikke forekommer overbevisende fra en empirisk snsvinkel. Ad spørgsmål 2.1: Antagelsen om statiske forventninger afspejler på forenklet vis, at den aktuelt forventede inflationsrate påvirkes af de historiske erfaringer med inflationen. Agenterne påstås imidlertid at have en meget kort hukommelse, idet de alene tager hensn til den observerede inflation i foregående periode. Det ville være mindre restriktivt at antage adaptive forventninger, hvor der tages hensn til den observerede inflation i alle foregående perioder, men hvor erfaringerne fra de seneste perioder tillægges større vægt end erfaringerne fra tidligere perioder. Hvis fastkurspolitikken er troværdig, kan man imidlertid også som i pensums kapitel 25 argumentere for, at den udenlandske inflationsrate vil udgøre et anker for den indenlandske inflationsforventning, idet agenterne vil indse, at indlandets inflation på langt sigt må svare til udlandets, hvis fastkurspolitikken skal opretholdes. Dette kunne begrunde en antagelse om at π e = π f, idet den udenlandske inflationsrate π f under et fastkursregime udgør mndighedernes implicitte inflationsmål. Denne antagelse ville være en parallel til antagelsen i Opgave 1 om at π e = π. Ad spørgsmål 2.2: Virkningerne af den udenlandske recession er illustreret i Figur

7 7 4. Der startes ud i periode 0 i langsigtsligevægten E o. I periode 1 indtræffer det internationale tilbageslag, hvilket indebærer, at efterspørgselsstødvariablen z ændres fra at være nul til at være negativ, idet lavere aktivitet i udlandet medfører mindre efterspørgsel efter indlandets eksportvarer. AD-kurven rkker derfor ifølge ligning (2.2) nedad fra AD o til AD 1. Den kortsigtede udbudskurve for periode 1 bliver liggende på niveauet SRAS o, da agenterne i periode 1 fortsat forventer, at inflationen vil svare til niveauet π f,som gjaldt i foregående periodes langsigtsligevægt. Der dannes derfor en n kortsigtsligevægt i punktet E 1, hvor både produktionen og den indenlandske inflation er faldet. Et komplicerende spørgsmål er, hvad der sker med udlandets inflationsrate π f.hvis den internationale recession er affødt af et negativt efterspørgselschok i udlandet, må udlandets inflationsrate forventes at falde. I så fald vil det ifølge ligning (2.2) forstærke den nedadrettede forskdning af AD-kurven, da indlandets konkurrenceevne alt andet lige svækkes aflavere inflation i udlandet. Er det internationale tilbageslag derimod fremkaldt af et negativt udbudschok, må π f forventes at stige på kort sigt, hvilket vil modvirke den nedadrettede forskdning af AD-kurven. Som et neutralt benchmark antages det her, at π f er uændret (men andre antagelser er naturligvis helt legitime, når blot de begrundes og deres konsekvenser udredes korrekt). Under antagelse om uændret udenlandsk inflation vil faldet i indlandets inflation betde, at den indenlandske konkurrenceevne gradvis forbedres i løbet af periode 1. Indlandet vil derfor gå ind i periode 2 med en højere real valutakurs e r. Ifølge ligningerne (2.4) og (2.2) vil AD-kurven for periode 2 således blive forskudt opad med den lodrette afstand π f π 1 svarende til den stedfundne konkurrenceevneforbedring i løbet af periode 1, som øger nettoeksporten i periode 2. Samtidigt medfører de statiske inflationsforventninger ifølge ligning (2.3), at SRAS-kurven rkker nedad fra periode 1 til periode 2 med en afstand svarende til det observerede inflationsfald mellem periode 0 og periode 1. I periode 2 dannes derfor en n kortsigtsligevægt i punktet E 2 i Figur 4. Som figuren er tegnet, indebærer denne ne kortsigtsligevægt, at aktiviteten i periode 2 stiger op over trendniveauet o. Dette resultat er imidlertid ikke uundgåeligt, men skldes de gjorte antagelser om den relative hældning på udbuds- og efterspørgselskurverne. I tilfælde af en relativt flad SRAS-kurve fås kun et lille indenlandsk inflationsfald i periode 1 og dermed kun en lille konkurrenceevneforbedring i periode 2 (kun en lille opadrettet forskdning

8 8 af AD-kurven i periode 2), og kun en beskeden forskdning nedad i SRAS-kurven for periode 2, hvorved man ville få 2 < o. Bemærk, at hvis det antages, at den udenlandske recession er fremkaldt af et negativt efterspørgselschok, således at π f falder, da kan man ikke sige med sikkerhed, hvordan indlandets konkurrenceevne påvirkes i periode 2, da AD-kurven for periode 1 i dette tilfælde vil forskdes nedad med en afstand, der overstiger faldet i π f (eftersom z også falder som følge af faldet i f ). π π f LRAS E 0 SRAS 0 = SRAS1 SRAS 2 E 2 π 2 E 1 π 1 AD 0 AD 2 AD 1 Figur Ad spørgsmål 2.3: Virkningerne af den midlertidige udenlandske recession er illustreret i Figur 5, hvor det igen er antaget, at den internationale recession alene indebærer et fald i z, men at den udenlandske inflation er uændret. I periode 1 fås den samme kortsigtsligevægt E 1 som i spm I periode 2 genoprettes aktiviteten i udlandet, dvs. z

9 9 vender tilbage til sin initiale værdi på nul. Dette trækker isoleret set AD-kurven tilbage til sit oprindelige niveau AD o. Samtidigt er der imidlertid i periode 1 indtruffet en konkurrenceevneforbedring svarende til π f π 1, så AD-kurven rkker op over det oprindelige niveau AD o med afstanden π f π 1 til niveauet AD 2 i periode 2. Endvidere medfører oplevelsen af faldende inflationiperiode1,atinflationsforventningerne og dermed SRASkurven rkker nedad med afstanden π f π 1 til niveauet SRAS 2 i periode 2. Resultatet bliver den ne kortsigtsligevægt E 2, hvor indlandets produktion nødvendigvis må stige op over trendniveauet, da AD-kurven ligger højere, og SRAS-kurven ligger lavere end i den oprindelige langsigtsligevægt. Hvorvidt indlandets inflation i periode 2 vil ligge højere eller lavere end udlandets (i eksemplet i Figur 5 ligger den højere) vil afhænge af den relative hældning på SRAS- og AD-kurverne. Efter periode 2 vil der forekomme fortsatte forskdninger af begge kurver. SRASkurven vil rkke opad i periode 3 som følge af inflationsstigningen i periode 2, og i den i Figur 5 tegnede situation vil AD-kurven rkke nedad i periode 3, fordi der indtræffer en konkurrenceevneforværring i periode 2, eftersom π 2 >π f. Begge disse forskdninger vil trække aktiviteten tilbage mod trendniveauet. Hvis økonomien er stabil, vil den fortsatte tilpasning af konkurrenceevne og inflationsforventninger medføre, at økonomien vender tilbage til langsigtsligevægten E o.

10 10 π LRAS SRAS = SRAS 0 1 SRAS 2 π2 π f π f - π 1 E 2 E 0 AD 2 E 1 π 1 AD 0 AD 1 Figur Bemærkninger angående bedømmelsen af Opgave 1: De studerende har ikke tidligere arbejdet med en model, hvor inflationspresset afhænger af det laggede snarere end af det aktuelle output-gab, og hvor tilpasningen til langsigtsligevægt derfor bliver ikke-monoton. Ved bedømmelsen bør der således tages hensn til, at modellen langtfra er triviel i forhold til det gennemgåede pensum. Bemærkninger angående bedømmelsen af Opgave 2: Også modellen i denne opgave har en mere kompliceret dnamik end grundmodellen i pensum, idet der i nærværende model sker forskdninger over tid i både udbuds- og efterspørgselskurven. Endvidere gælder, at det ikke er entdigt, hvordan en international recession vil påvirke udlandets inflationsrate, jfr. ovenfor. Der er således ikke en entdigt korrekt besvarelse af opgaven. Ved bedømmelsen bør der lægges vægt på, om der argumenteres fornuftigt for

11 11 de gjorte antagelser, og om kurverne flttes korrekt, givet de gjorte forudsætninger. Det må opfattes som fuldt tilfredsstillende, hvis analsen gennemføres under en forenklende benchmark-antagelse om uændret udenlandsk inflationsrate ligesom ovenfor. Bedømmelsen må endvidere tage højde for, at opgaven er relativt kompliceret.