Hvad har VVM-processen betydet for nye veje ved Odense

Transkript

1 Hvad har VVM-processen betydet for nye veje ved Odense VVM TEMA Fyns Amt har i perioden gennemført 3 VVM-undersøgelser for nye vejanlæg ved Odense. Vejanlæggene er nu under udførelse i marken. Det vil være naturligt at gøre status og overveje, om udarbejdelsen af VVM-redegørelse og regionplantillæg for de nye vejanlæg reelt har betydet noget for de færdige projekter. Af civilingeniør Ole Svendsen, Fyns Amt osv@vej.fyns-amt.dk udbygninger af eksisterende veje og forbedringer af kryds. Projekterne I forlængelse af beslutningen om gennemførelse af Svendborgmotorvejen og planer for byudvikling i Odenses sydøstlige bydel blev det aktuelt for Fyns Amt og Odense Kommune at iværksætte en udbygning af det overordnede vejnet omkring Odense. Øverst på ønskelisten var en udbygning af en første etape af Ring 3 øst om Odense og Niels Bohrs Allés forlængelse til E20. Formålet var både at åbne for et nyt erhvervsområde og forbedre trafikaf- For alle vejanlægs vedkommende var der tale om byggeliniesikrede vejanlæg. Før VVM-reglerne blev indført, ville vejanlæggene ikke have været udsat for den samme grundige gennemgang af miljømæssige konsekvenser inden udførelse. Myndighederne ville heller ikke have lagt op til den samme brede offentlige debat om vejplanerne, som borgerne nu er sikret gennem Planlovens VVM-bestemmelser. Vejplanlægningen i Odense-området Fyns Amt og Odense Kommune har i disse år igangsat en færdiggørelse af den overordnede vejstruktur i Odense-området, som den er fastlagt i Kommuneplan og Regionplan. Historisk har vejstrukturen i Odense i store træk ligget fast siden dispositionsplanlægningen for de nye kommuner efter sidste strukturreform, kommunalreformen i Der har efterfølgende været mindre justeringer i prioriteringen mellem radialveje og ringveje, og enkelte justeringer af linieføringskorridorer. Et enkelt større vejprojekt er udtaget af planen på grund af væsentlige konflikter med naturinteresser og planer for byvækst. Efter færdiggørelsen af Den Fynske Motorvej syd om Odense har vejudbygningen været begrænset til strækningsvise Kort over vejstruktur. 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT MAJ 2005

2 Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej. Niels Bohrs Alle s forlængelse til E20. viklingen på vejnettet i tilknytning til den nye motorvej. Ring 3 anlægges af Fyns Amt, mens Odense Kommune er bygherre for Niels Bohrs Allés forlængelse. I udarbejdede Fyns Amt VVM for disse vejanlæg i samarbejde med Odense Kommune. En planlægningsmæssig og samfundsøkonomisk vurdering viste desuden, at der ville være god fornuft i at videreføre Ring 3 videre mod nord til Odense, Kerteminde landevejen, samt at foretage en række forbedringer på Ring 2 i Odense, herunder en forlængelse af Ring 2 fra Odense - Bogense landevejen til Odense, Otterup landevejen i den nordvestlige bydel (Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej). Det sidste projekt blev af mange også set i lyset af ønsket om at færdiggøre af Ring 2 nord om Odense, hvor Ring 2 skal krydse Odense Kanal, indsejlingen til den indre havn i Odense. Dette vejprojekt, kaldet Kanalforbindelsen, har tidligere været vurderet nøje flere gange, men det havde ikke hidtil været muligt at afsætte de fornødne anlægsmidler i hverken amtets eller kommunens budgetter. Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej udgør en vestlig deletape og kunne markere et første skridt i retning af at realisere Kanalforbindelsen. I udarbejdede Fyns Amt i samarbejde med Odense Kommune VVM for henholdsvis Ring 3 mellem Odense - Nyborg landevejen og Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej. Endvidere blev der i 2004 indgået en aftale mellem Fyns Amt og Odense Kommune om samfinansiering af anlæg og drift af Kanalforbindelsen, og i forlængelse heraf er der nu igangsat VVM for dette vejanlæg. Finansieringsaftalen er i mellemtiden blevet overhalet af strukturreformen, men fremtrædende politikere i Odense Byråd har signaleret stor vilje til at gennemføre Kanalforbindelsen, uanset at det aftalte bidrag fra amtet på 60% af anlægsomkostningerne faldt bort. Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej og Niels Bohrs Allés forlængelse til E20 De to nye vejanlæg ligger i et planlagt byvækstområde (byzone), Ring 3 som en afgrænsning mellem det eksisterende byområde og et fremtidigt erhvervsområde. Det nye erhvervsområde er nu under udbygning, og en række virksomheder har etableret sig i området. Den planlagte korridor for Ring 3 er byggeliniesikret. Planerne for Niels Bohrs Allés forlængelse var delvist sikret gennem et byggeliniepålæg og derudover som interessezone i kommuneplan og regionplan. Vejprojekterne var hver især VVMpligtige, idet de faldt ind under bilag 1 projekter i Samlebekendtgørelsen, jf. Niels Bjørkboms artikel VVM i vejen, husk screeningen! andet steds i bladet. Der var væsentlige bindinger i forhold til eksisterende vejstruktur og byudviklingsplanerne for området. Derfor var de reelle alternative linieføringsmuligheder yderst begrænsede. Bl.a. på grund at tætheden til eksisterende boligområder blev der ikke desto mindre en god og livlig debat i offentlighedsfaserne. Til en vurdering af, om VVM har ændret projektet, vil jeg fremhæve følgende: Tætheden til boligområdet Ring 3 s forløb tæt på et eksisterende boligområde gav naturligt mange reaktioner fra de berørte beboere samt enkelte institutioner i området. To forhold var helt centrale i denne sammenhæng bekymring for øgning af trafikstøj og forringelse af husenes salgsværdi. Resultatet blev en mindre forskydning af linieføringen af Niels Bohrs Alle mod nord, hvilket samtidig gav mulighed for at etablere ramper mellem Ring 3 og Niels Bohrs Allé i en større afstand fra boligområdet. Effekten på støjområdet må siges at være yderst begrænset, så der er fortrinsvis tale om at naboerne til den nye vej har MAJ 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

3 bruge de fornødne ressourcer til formidling, herunder visualiseringer, af de forskellige løsningsmuligheder. Tabel 1. Forventede anlægsudgifter, prisniveau 2005, ekskl. moms inkl. udgifter til arealerhvervelse. få nogle få meters længere afstand til vejen. Landskabeligt og vejteknisk er der nok tale om en lille forringelse af projektet i forhold til vejteknikernes oplæg. Ændring af trafikmønster på eksisterende veje De nye vejanlæg vil give anledning til væsentligt ændrede trafikbelastninger på dele af det eksisterende vejnet. Dels på den eksisterende del af Niels Bohrs Allé og dels på lokalvejnettet nord for Nyborgvej. Ud over støj og forringelse af ejendomsværdier var der her også stor opmærksomhed på trafiksikkerheden. Odense Kommune gav udtryk for vilje til at minimere omfanget af gennemkørende trafik på den eksisterende del af Niels Bohrs Allé ved hjælp af hastighedsbegrænsninger og vejvisningen i området, samt at indgå i en dialog om evt. trafiksaneringstiltag. Og i regiontillæggets retningslinier for vejanlægget blev krav til støjbegrænsende foranstaltninger præciseret. Krydsning af jernbane I det oprindelige projekt, der lå til grund for byggeliniesikringen, var der regnet med en overføring af Ring 3 ved krydsningen af jernbanen og Nyborgvej. Som en alternativ løsning udarbejdedes et projekt for en underføring både ved jernbane og Nyborgvej. Dette projekt var dog væsentligt dyrere end projektet med overføring af den nye vej. Men politikerne i Fyns Amt valgte løsningen med den dyre underføring efter at have set VVM-redegørelsens visualiseringer af de to forskellige løsninger. At løsningen kom frem kan blandt andet ses som et resultat af, at VVM-processen har givet kompetente teknikere mulighed for både at bearbejde projektet og Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej Den byggeliniesikrede korridor for Ring 3 nord for Kertemindevej forløber overvejende gennem åbent land. Landsbyen Åsum passeres relativt tæt og for et gartneriområde bliver den nye vej en barriere mellem området og Åsum. Nærmest Kertemindevej forløber vejen i en korridor mellem to nyere boligområder. I begge områder er der efter byggeliniesikringen sket en lokalplanlægning for nye boligområder. Flere alternative linieføringer For denne del af Ring 3 var der et større spillerum med hensyn til linieføringsmuligheder, og der blev set på en række forskellige. Trafikalt var der en løsning, der i trafikøkonomisk henseende lå meget tæt på løsningen i den reserverede korridor. De to løsninger havde hver deres borgermodstandsgruppe, der samtidig kom med gode argumenter for, at den anden løsning eller en variant heraf var mere brugbar. Politikerne i både kommune og amt var udsat for en massiv påvirkning fra Ring 3 ved Væbnerhatten. 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT MAJ 2005

4 Alternativer løsninger ved Ring 3 s skæring med jernbane og Nyborgvej. MAJ 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

5 begge grupper. Bl.a. derfor var det ikke noget let valg. Ud fra en helhedsvurdering blev den byggeliniesikrede linieføring valgt. Flere politikere fremhævede, at borgernes sikkerhed/tryghed i forhold til gældende planlægning måttet vægtes højt. Faunapassager Den nye vej forløber på en delstrækning mellem nogle mindre skovområder og Odense Ådal. Forholdet til flora og fauna havde dog ikke den store vægt i den offentlige debat. Tværtimod var manges holdning til VVM-redegørelsen og arbejdet med denne, at hensyn til naturinteresser blev prioriteret frem for hensyn til borgernes interesser. Arbejdet resulterede i, at der blev placeret en række mindre faunapassager på velvalgte lokaliteter i forhold til både vejprojekt og natur, mens en større overført faunapassage blev fravalgt. Nye lokalvejsløsninger ved Åsum Etableringen af Ring 3 gav anledning til ændringer i lokalvejnettet øst for Åsum. Forslaget til regionplantillæg medtog en løsning, der gav anledning til betydelig debat i lokalområdet, og der fremkom en række alternative ønsker, som drøftedes på flere møder med berørte i området. Den løsning, der nu bliver etableret, er noget forskellig fra den løsning, der først var på banen. Det er min opfattelse, at det også er en betydelig bedre løsning. En afgørende faktor for at finde den gode løsning var, at VVM-processen og offentlighedsfaserne sikrede, at der var den fornødne tid til, at mange kunne deltage og bearbejde mulighederne. Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej Vejen anlægges som en ca. 1 1 /2 km lang tosporet vej i en smal byggeliniekorridor mellem et boligområde og et erhvervsområde. Der var ingen reelle alternativer til linieføring. VVM-arbejdet fokuserede på optimering af projektet i forhold til de mange interesser. To forhold blev afgørende for projektets udformning, nemlig hensyn til naturinteresser og hensyn til naboerne til den nye vej. Naturhensyn På den østlige delstrækning forløber den nye vej over et engareal. Her viste nye registreringer nye forekomster af sjældne planter forbundet med væsentlige beskyttelsesinteresser. Det medførte en forskydning af linieføringen i forhold til byggeliniesikringen. Samtidig også fortrinsvis begrundet i naturhensyn var der et ønske om en engbro frem for en dæmning over engen. Politisk blev engbroløsningen dog fravalgt, bl.a. under indtryk af anlægsøkonomien og en vurdering af vejanlæggets relativt lille synlighed i landskabet. Mindre underførte faunapassager etableres dog i forbindelse med et vandløb. Ring 3 nord for Nyborgvej. Linieføringsmuligheder. Nabohensyn På størstedelen af strækningen gennem det bebyggede område ligger vejen i en betydelig afgravning. En del af afgravningen er nødvendiggjort af, at en skærende vej, Højvang, søgtes opretholdt for ikke at afskære et mindre boligområde nord for den nye vej fra den øvrige boligbebyggelse i området. Dette var ikke indeholdt i de oprindelige planer for den nye vej. Med normale anlægsskråninger ville etableringen af vejen i så stor en afgravning medføre meget store, permanente indgreb i haverne op til vejen. Det bliver nu undgået ved at udføre skråningerne som stejle skråninger, ca. anlæg 1 /2, der sikres med et net, der forankres i jorden under haverne. Der vil fortsat være tale om midlertidige indgreb i haverne i anlægsperioden. Men efter anlægsperioden vil stort set alle haver kunne reetableres i samme størrelse som nu. VVM har ændret projekterne Der er langtfra i den foranstående gennemgang af VVM-projekterne beskrevet alle de forhold, der er justeret under processen, men blot nogle af de mest betydende. Der er enkelte eksempler på småjusteringer og præciseringer, der i princippet er unødvendige og ikke reelt ændrer projekterne. Men der også eksempler på en række reelle væsentlige ændringer og overvejelser, der formentligt ikke ville være foretaget, hvis der ikke var gennemført en VVM-proces. Generelt er konklusionen, at VVM-processen har præget vejprojekterne, der nu er under udførsel, i positiv retning. 4 forhold er helt afgørende for en god proces. 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT MAJ 2005

6 Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej. Tværfaglighed Arbejdet med vejprojekterne, alternativer løsninger m.v., skal ske tværfagligt, således at andre faggruppers synspunkter og interesser i forhold til projektets udformning inddrages så tidligt som muligt i processen. Formidling Der skal være de fornødne ressourcer til formidling af arbejdet. Afgørende for en god offentlighedsfase er, at vejprojekterne og deres konsekvenser formidles, så berørte borgere får et meget konkret indtryk af det planlagte vejanlæg. Jo bedre formidlingen er, jo mere kvalificeret bliver den efterfølgende debat. Gode visualiseringer er en meget vigtig del af formidlingen. politikerne sætter tid af til at få en forståelse for projektet i marken, og at de i samme seance tager sig tid til at høre berørte borgeres synspunkter. Tid Tid koster penge, men er overordentlig vigtigt for både tværfagligheden, formidlingen og den offentlige debat. VVM for Kanalforbindelsen Med ovennævnte in mente er Fyns Amt i samarbejde med Odense Kommune nu i gang med VVM-processen for den sidste og dyreste del af de planlagte ringvejsprojekter ved Odense. I dette projekt har antallet af interessenter og problemstillinger en mangfoldighed, der medfører mange spændende udfordringer for de involverede vejteknikere og miljøafdelinger i både amt og kommune. Om alt går vel, vil vi ved udgangen af 2006 kunne evaluere VVM-processen for Kanalforbindelsen. Politisk deltagelse i den offentlige debat Der er i den offentlige debat groft set 3 parter. Borgerne, politikerne og teknikerne i forvaltningerne. Det er af stor betydning for debatten, at alle parter deltager og bidrager. Politikerne vil naturligt være afholdende med for markante synspunkter på de ømme områder inden afslutningen af offentlighedsfasen. Politikerne skal naturligvis være påpasselige med ikke at give anledning til forventninger, der ikke kan opfyldes efterfølgende. Ikke desto mindre er det vigtigt for, at borgerne vil opleve høringsmuligheden som troværdig, at politikerne er synlige i debatperioden. Og det er blevet godt modtaget, når Illustration af delstrækning med stejle skråningsanlæg. MAJ 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13