Tillæg til Regionplan Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej Udgiver Titel Udarbejdet af Grundkort Ortofotos Tryk Oplag Fyns

Transkript

1 Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej Tillæg til Regionplan Fyns Amt Maj 2003

2 Tillæg til Regionplan Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej Udgiver Titel Udarbejdet af Grundkort Ortofotos Tryk Oplag Fyns Amt Amtsgården Ørbækvej Odense SØ Tlf Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej Tillæg til Regionplan Maj 2003 Fyns Amt og Odense Kommune i samarbejde med RAMBØLL, rådgivende ingeniører, Møller & Grønborg, arkitekter og planlæggere AS, Cowi samt Tetraplan Kort- og Matrikelstyrelsen Geoplan Delta Grafisk, Århus 800 stk Gengivelse af rapporten helt eller delvist er tilladt med kildeangivelse

3 Indhold Forord 5 1. Retningslinier 7 2. VVM Opsummering Ikke-teknisk resumé Baggrund Planforhold Vejprojektet Trafik Konsekvenser for lokaltrafikområderne Trafiksikkerhed Trafikarbejde Anlægsøkonomi Virkning på landskabet Virkning på miljøet Væsentligste undersøgte alternativer Indkomne idéer og forslag Offentlighedsfasen 55 Bilag: Bilag 1 Oversigtskort med linieføring 65 Bilag 1 Oversigtskort med vejnavne 67 VVM-redegørelse (særskilt rapport) 3

4 4

5 Forord Formålet med dette regionplantillæg er at fastsætte retningslinier for etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej - øst for Odense By. Anlæg af Ring 3 er aktualiseret af byudviklingen i den sydøstlige del af Odense med etablering af erhvervsområdet Tietgenbyen, den fortsatte udbygning af detailhandelscentret i Odense SØ, Rute 9 s udbygning til motorvej m.v. For at afvikle den øgede trafik i den østlige del af Odense er der behov for udbygning af det overordnede vejnet. Amtsrådet har igangsat anlæg af Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej. Etableringen af Ring 3 syd for Nyborgvej medfører, at flere kommuneveje i Åsum, Bullerup og Seden-området får en betydeligt øget trafik. Denne trafik vil gennem årene øges i takt med udbygningen af erhvervsområdet Tietgenbyen, den øvrige byudvikling i den østlige og sydøstlige del af Odense og den almindelige trafikvækst. Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej vil aflaste kommunevejene gennem Bullerup, Seden og Åsum for en stor gennemkørende trafik mellem Kertemindevej og Nyborgvej. I henhold til planlovgivningen skal der som en forudsætning for etablering af nye større vejanlæg, som der her er tale om, udarbejdes forslag til regionplanretningslinier ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM). Sagen har været i foroffentlighed i perioden 7. december januar I denne periode indkom 57 skriftlige henvendelser, fra henholdsvis grundejerforeninger, arbejdsgrupper og enkelte husstande. Der er nærmere redegjort for henvendelserne i kapitel 5. Amtsrådet har vedtaget forslaget til regionplantillæg på møde den 2. september En ny overordnet vej nord om Åsum er ikke omfattet af forslaget til regionplantillæg fordi Odense Kommune har vurderet, at realisering af denne vej ikke er aktuel på nuværende tidspunkt. Fyns Amt har arbejdet med et hovedforslag for Ring 3, hvor Ring 3 føres frem til Kertemindevej mellem Seden Syd og Bullerup. Der er endvidere arbejdet med en linieføring, hvor Ring 3 føres sydøst om Bullerup-Agedrup og tilsluttes Kertemindevej umiddelbart øst for Agedrup. Herudover er der arbejdet med 2 alternativer, som er foreslået i forbindelse med foroffentlighedsfasen. Ring 3 får i disse alternativer et mere vestligt forløb. Det skal bemærkes, at projektet, der ligger til grund for VVM-redegørelsen regionplantillægget, er et forprojekt. I det videre projekteringsarbejde kan der ske tilpasninger og justeringer af projektet. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i år Forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse har været offentligt fremlagt i perioden 10. oktober - 5. december Der er indkommet 131 indsigelser til planforslaget i denne periode. En væsentlig del af indsigelserne omhandlede fordele og ulemper ved at vælge henholdsvis hovedforslaget og det østlige alternativ øst om Agedrup. Fyns Amt har på møde den 5. maj 2003 vedtaget regionplantillægget endeligt. 5

6 6

7 1. Retningslinier 1 1. Ring 3 kan etableres mellem Nyborgvej i denne vejs km ca. 6,0 og Kertemindevej i denne vejs km 7,6 med en principiel linieføring som vist på kortbilag Vejanlægget kan udføres i etaper. 3. Ved Kertemindevej reserveres areal, der sikrer mulighed for valg mellem rundkørsel og toplanskryds. 4. Der skal anlægges forsinkelsesbassiner, som sikrer, at vejafvandingen sker med en maksimal tilstrømning til vandløbene på 1 l/sek/ha vejareal, svarende til normal afstrømning fra landbrugsarealer. 5. Langs Ring 3, herunder ramper ved tilslutningsanlæg, skal der etableres støjbegrænsende foranstaltninger, som sikrer, at de tilstødende områder ikke belastes med trafikstøj udover nedennævnte støjgrænser: For boliger: 55 db(a). For liberale erhverv: 60 db(a). For rekreative nærområder (kolonihaveområder): 55 db(a). Der er ikke fastlagt støjgrænser for trafikstøj for øvrige rekreative områder. 6. Der kan i særlige tilfælde, f. eks. ved enkeltliggende ejendomme med støjfølsom anvendelse, accepteres en overskridelse af de under retningslinie 8 nævnte støjgrænser, såfremt det sikres, at generne fra støjen minimeres mest muligt, herunder at det inden dørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a). at støjniveauet ved mindst én af facaderne på boliger og ved boligernes primære opholdsarealer ikke overstiger støjgrænsen på 55 db(a). 7. Som følge af det ændrede trafikmønster på Kertemindevej etableres støjbegrænsende foranstaltninger langs Kertemindevej på vejens sydlige side på strækningen mellem Lunden og Ring 3, som sikrer at de tilstødende områder syd for Kertemindevej ikke belastes med trafikstøj ud over nedennævnte støjgrænser: For boliger: 55 db(a) For liberale erhverv: 60 db(a) For rekreative nærområder (kolonihaveområder): 55 db(a). 8. Hvor Ring 3 krydser åbne vandløb, samt ved Ring 3 s km ca og km ca , skal der etableres faunapassage med passende udformning for mindre pattedyr og padder. 9. Under anlægsarbejdet træffes normale forholdsregler til minimering af gener (støv, støj og vibrationer) ved nabobebyggelse. 7

8 1 8

9 2. VVM I henhold til Planlovens samlebekendtgørelse skal der som forudsætning for etablering af nye veje med mindst 4 kørespor udarbejdes forslag til regionplanretningslinier ledsaget af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen er en beskrivelse af de påvirkninger på miljøet, som er en følge af, at vejanlægget etableres det pågældende sted. VVM-proceduren er en følge af et EUdirektiv fra ændret ved direktiv fra 1997, og er indarbejdet i Planloven og samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999). VVM-redegørelsen skal indeholde nedenstående oplysninger i relation til Planlovens samlebekendtgørelse - bilag 3: 1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer og alternative linieføringer, som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet) samt oplysninger om de vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en beskrivelse af de som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger, afledte socioøkonomiske forhold. 4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Luftforurening Støjbelastning Beskrivelse af, hvilke metoder, der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. 6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. 7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Idet Ring 3 forventes anlagt som en 2- sporet vej, og der ønskes mulighed for på længere sigt at udbygge vejen til 4 kørespor, har Fyns Amt vurderet, at anlæg af Ring 3 forudsætter et regionplantillæg med VVM-redegørelse. 2 9

10 2 2.1 OPSUMMERING Nedenstående skema giver en oversigt over de vurderede alternativer og deres effekter. Trafikalt er der ikke den store forskel mellem alternativerne. Især fremtræder hovedforslaget og den østlige linieføring med stort set samme effekter. Miljømæssigt medfører hovedforslaget de færreste gener. Anlægsøkonomisk er hovedforslaget også at foretrække. Udfra en samlet afvejning findes hovedforslaget som det vejprojekt, der bedst løser den primære opgave, at tilvejebringe en god infrastruktur i den østlige del af Odense. Tabel 2.1. Oversigt over de vurderede alternativer og deres effekter. 10

11 2 Tabel 2.1. Oversigt over de vurderede alternativer og deres effekter. (fortsat) 11

12 2 12

13 3. Ikke-teknisk resumé 3.1 BAGGRUND Anlæg af Ring 3 er aktualiseret af byudviklingen i den sydøstlige del af Odense med etablering af erhvervsområdet Tietgenbyen, den fortsatte udbygning af detailhandelscentret i Odense SØ, Rute 9 s udbygning til motorvej m.v. For at afvikle den øgede trafik i den østlige del af Odense er der behov for udbygning af det overordnede vejnet. Amtsrådet har igangsat anlæg af Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej. Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej vil aflaste kommunevejene gennem Bullerup, Seden og Åsum for en stor gennemkørende trafik mellem Kertemindevej og Nyborgvej. Ring 3 på strækningen Nyborgvej til Kertemindevej vil indgå i det overordnede vejnet i Odense og som den nordøstlige del af Ring 3 omkring Odense By. 3 I forbindelse med planlægning af Ring 3 fra Ørbækvej til Nyborgvej er det vurderet, at Ring 3 bør føres videre mod nord med tilslutning til Kertemindevej. Den planlagte udbygning af Ring 3 tager udgangspunkt i Ring 3 s tilslutning til Nyborgvej fra syd, som fastlagt i Regionplantillægget for Etablering af Ring 3 fra Ørbækvej til Nyborgvej og Niels Bohrs Allés forlængelse til motorvej E20, Fyns Amt, juli Den nye vejstrækning mellem Nyborgvej og Kertemindevej vil fuldt udbygget komme til at indeholde 4 spor. Der vil dog ske en etapedeling ved anlæg af vejen, således at der i første omgang anlægges de 2 vestlige spor. Udbygningen til 4 spor vil først ske, når behovet er til stede. VVM-redegørelsen forholder sig til den fulde udbygning, hvor vejstrækningen mellem Nyborgvej og Kertemindevej anlægges som en 4- sporet vej. 3.2 PLANFORHOLD Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen set på en række forskellige alternativer for, hvorledes strækningen mellem Nyborgvej og Kertemindevej skal forløbe jf. figur 3.2. VVM-redegørelsen indeholder beskrivelser af en række alternativer, hvor der er gjort mest ud af hovedforslaget. Figur 3.1. Det overordnede vejnet i Odense. Hovedforslaget og alternativer er benævnt som: Hovedforslag Alternativ Ø, Den østlige linieføring Alternativ V1, Vestlig linieføring med tilslutning til Kertemindevej Alternativ V2, Vestlig linieføring med tilslutning til Vollsmose Allé. Ring 3 har været medtaget i Fyns Amts regionplan i en årrække, hvorfor der i en lang række andre regionplanforhold er taget hensyn til, at vejstrækningen på et tidspunkt vil blive anlagt. Etablering af vejstrækningen vil derfor ikke stride mod regionplanretningslinier, såfremt det vælges at gennemføre hovedforslaget. Dog skal etablering af vejstrækningen koordineres med en planlagt, men endnu ikke etableret naturgasledning, som skal forløbe langs med Ring 3. Hvis derimod linieføringen øst om Bullerup/Agedrup vælges, vil vejanlægget være i konflikt med regionplanretningslinier om naturhensyn og kulturhistorie og bl.a. forløbe tæt på Ræveskoven. Såfremt der vælges et af de vestlige alternativer vil projektet komme væsentligt i konflikt med naturinteresser og fredningsinteresser omkring Odense Ådal. Ring 3 indgår ligeledes i Odense Kommunes vejplan i henhold til kommuneplanens hovedstruktur, og etablering af hovedforslaget i den byggeliniesikrede korridor vil derfor være i overensstemmelse med kommuneplanen samt de gældende lokalplaner og byplanvedtægter i området. Da vejstrækningen vil krydse en del eksisterende veje og stier, skal der dog planlægges nogle ændringer i det lokale vej- og stinet. Herudover vil Ring 3 berøre områder beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og påvirke natur og dyreliv i området. Det skal i VVM-redegørelsen vurderes, hvilke afværgende foranstaltninger der eventuelt kan etableres, for at begrænse disse påvirkninger. 13

14 3 Figur 3.2: Udvalgte interesseområder 14

15 3.3 VEJPROJEKTET I det følgende vil hovedforslaget, alternativ Ø og alternativ V1 og V2 blive gennemgået m.h.t. linieføringer, krydsninger, længde og tværprofiler, vejtilslutninger m.v. Der er for alle alternativer regnet med et tværprofil med 4 spor, som vist på figur 3.3. Figur 3.3: Tværprofil for Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej. Figur 3.4: Hovedforslaget Hovedforslaget Hovedforslaget er ud fra en samlet vurdering i VVM-redegørelsen udpeget til at være den bedste løsning for Ring 3 s forløb nord for Nyborgvej. Derfor er denne løsning i det følgende beskrevet mere detaljeret end de øvrige alternativer. Fra Ring 3 s tilslutning ved Nyborgvej, hvor Ring 3 føres under Nyborgvej og med rampetilslutninger i et såkaldt ruderanlæg, forløber linieføringen mod nord frem til Rævegyden. Herfra fortsætter linien i en stor kurve, så vejen drejer lidt mod vest og med tilslutning til Kertemindevej i krydset Kertemindevej/ Bullerupvej. Linieføringen er med mindre afvigelser identisk med det projekt, der lå til grund for den byggeliniesikrede vejkorridor. Ved Åsum nord etableres et tilslutningsanlæg til Ring 3. Dette tilslutningsanlæg er placeret således, at det kan hænge sammen med en evt. senere realisering af planerne for den nye vej nord om Åsum. Mellem Lunden og Ring 3 anlægges en ny forbindelsesvej. Den nye lokalvej vil desuden vejbetjene Rævegyden, Gartnervænget og Rågelundvej øst for Ring 3, der alle afbrydes ved skæringen med Ring 3. Rågelundvej foreslås dog overført som stiforbindelse, og der etableres en lokalvej fra Rågelundvej mod nord til Gartnervænget. For tilslutningen til Kertemindevej er der udarbejdet 2 forslag: Etablering af en 2-sporet rundkørsel Etablering af et 2-planskryds, hvor Ring 3 føres over Kertemindevej, og der etableres ramper mellem Ring 3 og Kertemindevej. I begge tilfælde afbrydes Borsvinget og Bullerupvej ved Kertemindevej. De to forslag indebærer forskellige løsninger for cykeltrafikken langs Kertemindevej. Bullerupvej foreslås via en ny lokalvej nord for Kertemindevej givet forbindelse til Kertemindevej i krydset Kertemindevej/Lunden. Linieføringen for denne nye lokalvej er dog ikke fastlagt nærmere på nuværende tidspunkt, idet denne løsning ikke forventes at skulle etableres de første år. 1. etape I en 1. etape anlægges kun de to vestlige spor. Her kan der være to forskellige løsninger med hensyn til tilslutninger af lokalvejnettet, idet den nye lokalvejsforbindelse fra Lunden til Rævegyden, Gartnervænget og Rågelundvej enten føres over Ring 3 eller tilsluttes Ring 3 i en rundkørsel. Tilsvarende kan Lunden syd for Bullerup i en 1. etape evt. tilsluttes Ring 3 i en rundkørsel. Ved Kertemindevej sker tilslutning til det eksisterende signalregulerede kryds. Borsvinget afbrydes men Bullerupvejs tilslutning opretholdes. 3 Skovmålvej afbrydes. Her kan etableres en stibro i overensstemmelse med Odense Kommunes stiplanlægning. 15

16 3 Figur 3.5: Den østlige linieføring, alternativ Ø. V2 V1 Figur 3.6: De vestlige linieføringer, alternativ V1 og V2. Den østlige linieføring, alternativ Ø Linieføringen følger hovedforslaget til nord for Gartnervænget, hvor vejen via en kurve bøjer af mod øst nord om Ræveskoven med tangering af skovbrynet. I en kurve føres vejen syd og øst om Agedrup med tilslutning til Kertemindevej ca. 200 m øst for bebyggelsen i Agedrup. Vejen er beliggende ca. 20 m fra den sydøstligste parcelhusgrund i Agedrup. Tilslutningen til Kertemindevej sker på strækningen mellem Agedrup og Vester Kærby. Der er regnet med samme løsninger for lokalveje og tilslutningsanlæg ved Å- sum som i hovedforslaget. Ring 3 skal krydse Vejrup Å og umiddelbart herefter krydses Holevvej. Holevvej opretholdes for trafik og føres over Ring 3. Af hensyn til det flade landskab m.v. tilstræbes Ring 3 placeret så langt nede i terrænet, som det er muligt under hensyntagen til passagen over Vejrup Å. Ved Holevvejs overføring over Ring 3 rykkes Holevvejs linieføring lidt mod øst for at give plads til opbygning af vejdæmningen under hensyn til eksisterende ejendomme og deres adgangsforhold. Agedrupvej føres over Ring 3, evt. som stiforbindelse. De vestlige linieføringer, alternativ V1 og V2 En vestlig linieføring af Ring 3 er foreslået, bl.a. begrundet med en forventet bedre aflastning af Ring 2 end de øvrige alternativer og med mulighed for en mere direkte sammenknytning til den planlagte vejforbindelse over Odense Kanal (Ring 2). Linieføringen drejer via en kurve mod vest fra hovedforslaget ca. 200 m syd for Rågelundvej, herefter krydser vejen Gartnervænget ca. 130 m nærmere Åsum by. Efterfølgende krydses Lunden, og vejen forløber i en afstand af m sydvest for Svendsagervej for til sidst at dreje i en kurve mod øst med tilslutning til Kertemindevej i det eksisterende signalregulerede kryds med Svendsagervej. Som alternativ hertil kan vejen via en kurve drejes mod vest over Odense Å med tilslutning til Vollsmose Allé. Alternativ V1 og V2 vil fra Nyborgvej kunne følge hovedforslaget frem til Rågelundvej. Krydsningen af Gartnervænget vil ske efter samme principper som for hovedforslaget. Herfra føres vejen mere mod vest, så den forløber parallelt med Svendsagervej frem til Kertemindevej. Idet Ring 3 er planlagt som en højklasset vej, er det ikke realistisk at lade Ring 3 forløbe ad Svendsagervej, da det vil medføre omfattende ændringer i adgangsforholdene til ejendommene langs Svendsagervej, herunder også boligområdet Seden Syd. Svendsagervej er med hensyn til opbygning og vejtilslutninger ikke af en standard, der i nævneværdigt omfang kan anvendes i en ny Ring 3. Eneste mulige linieføring vil være vest for Svendsagervej mellem Svendsagervej og Odense Å. 4-5 ejendomme vest for Svendsagervej vil blive berørt. Der vil være behov for stikrydsning ved Havegårdsvej og for planlagt sti mellem Odense Å sti og Seden syd. Der kan peges på to muligheder for tilslutning til Kertemindevej: a) Ring 3 tilsluttes Kertemindevej så tæt ved krydsningen af Odense Å som muligt med henblik på, at give mulighed for, at Ring 3 på sigt føres videre mod nord gennem ådalen, nord om kolonihaveområdet og boligbebyggelsen Hindehøjen med henblik på sammenkobling med den kommende vej over Odense Kanal. Tilslutningsanlægget kan i givet fald tage højde for en fremtidig udbygning til et kryds, hvor Ring 3 føres under Kertemindevej. I første omgang tilsluttes Ring 3 i niveau til Kertemindevej. b) Svendsagervej afbrydes ved Kertemindevej, således at Ring 3 tilsluttes i nuværende kryds mellem Kertemindevej og Strandvejen i Seden Alternativet med tilslutning til Kertemindevej benævnes V1. Et alternativ til tilslutningen til Kertemindevej øst for Odense Å er at føre Ring 3 over Odense Å ca m syd for Havegårdsvej og til tilslutning til Vollsmose Allé. Dette alternativ benævnes V2. 16

17 3.4 TRAFIK De trafikale konsekvenser af hovedforslag, øvrige projektalternativer og 0-alternativ er vurderet ved hjælp af Odense Kommunes og Fyns Amts fælles trafikmodel. Der er anvendt en prognosesituation for år 2015, til at belyse hvordan vejnettet belastes i fremtiden på baggrund af den planlagte byudvikling og forventede trafikudvikling. Ved 0-alternativet, hvor Ring 3 ikke anlægges nord for Nyborgvej øges trafikmængden væsentligt på Staupudevej, Åsum Bygade og Lunden gennem henholdsvis Åsum og Bullerup. Både hovedforslaget og det østlige alternativ løser problemet med den gennemkørende trafik i Åsum og Bullerup. Trafikken på den nye ringvej bliver ca biler i døgnet. Det østlige alternativ medfører en aflastning af en længere strækning af Kertemindevej, til gengæld giver hovedforslaget en lidt større aflastning af vejnettet omkring Åsum. Med hensyn til trafikarbejde er der et lille plus til det østlige alternativ i forhold til hovedforslaget, modsat har hovedforslaget et lille plus i forhold til det østlige alternativ med hensyn til trafiksikkerhed. I betragtning af den usikkerhed, der er ved denne type modelberegninger, må hovedforslaget og det østlige alternativ samlet set betragtes som ligeværdige. De vestlige alternativer giver modsat hovedforslaget og de øvrige alternativer ingen aflastning af Lunden gennem Bullerup. Trafikøkonomisk er det også de vestlige alternativer, der i forhold til de øvrige alternativer giver det dårligste resultat. 3 Figur 3.7. Eksisterende forhold, talt trafik år

18 3 Oversigtsskema I det følgende præsenteres trafikberegningerne for 0-alternativet (hvor Ring 3 ikke anlægges), hovedforslaget, det østlige alternativ og de vestlige alternativer. Alle trafikberegninger og -sammenligninger er foretaget for prognosesituationen år Alle trafikmængder, der omtales i dette afsnit angives derfor som årsdøgntrafik niveau 2015 med mindre andet er angivet. Tabel 3.1 viser trafiktal på udvalgte steder på vejnettet for 0-alternativet, hovedforslaget det østlige alternativ og et vestligt alternativ. De vestlige alternativer er med hensyn til trafikmønster m.v. stort set ens, og de er i dette afsnit derfor behandlet under ét. For hvert af alternativerne er også angivet beregningsresultater for en udbygning af det overordnede vejnet svarende til den gældende vejplanlægning, dvs. med bl.a. en vejforbindelse over Odense Kanal og en ny vej nord om Åsum. Hovedforslaget og det østlige alternativ giver stort set de sammen ændringer i trafikmønstrene på vejnettet. Trafikken på den nye ringvej vil være ca biler i døgnet med den største trafik på delstrækningen nord for Nyborgvej. Der er en lille aflastning af Ring 2, og en betydelig aflastning af Lunden, Åsum Bygade, og Staupudevej, samt en mindre aflastning af Åsumvej. I situationerne med en fuldt udbygget vejplan med Kanalforbindelsen og en ny vej nord om Åsum øges trafikken på Ring 3, og samtidig vil der være en yderligere aflastning af Åsum. Den mest betydende forskel mellem hovedforslaget og det østlige alternativ vil være på Kertemindevej. Det østlige alternativ giver en aflastning på Kertemindevej på hele strækningen mellem Ejbygade og Brolandvej, mens hovedforslaget alene giver en aflastning på strækningen vest for Bullerupvej. På strækningen mellem Lunden og Ring 3 s tilslutning vest for Bullerup vil trafikken øges, fordi biler fra øst, der i 0-alternativet vil køre ad Lunden mod syd, i stedet kører ad Kertemindevej og Ring 3. For Svendsagervej bemærkes, at hovedforslaget medfører en betydelig reduktion af trafikken på Svendsagervej, mens det østlige alternativ omvendt medfører en betydelig stigning i trafikmængden. På Åsumvej og Åsum Bygade giver hovedforslaget en lidt større reduktion af trafikken end det er tilfældet for den østlige linieføring. Det vestlige alternativ har nord for Åsum kun en trafik i størrelsesorden biler og alternativet aflaster ikke Lunden gennem Bullerup, hvor der tværtimod beregnes en stigning i trafikken. Herudover er der mange ligheder med mønstrene i trafikbilledet for hovedforslaget og det østlige alternativ. På de efterfølgende figurer er resultaterne af trafikberegningerne vist på trafikstrømkort for henholdsvis 0-alternativet, hovedforslaget, det østlige alternativ og det vestlige alternativ. 18

19 3 Tabel 3.1. Beregnet biltrafik pr døgn i år 2015 niveau på udvalgte strækninger. I kolonnerne Fuld udb. er angivet trafikken efter udbygning af vejnettet med Kanalforbindelsen og Åsumvejs forlægning nord om Åsum. 19

20 3 0-alternativ Figur 3.8 viser årsdøgntrafik niveau 2015 for 0-alternativet, hvor Ring 3 ikke er etableret. 0-alternativet svarer til den nuværende situation, idet besluttede, men endnu ikke gennemførte projekter, er medtaget. Dvs. Rute 9 s udbygning til motorvej, Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej, samt Niels Bohrs Alle s forlængelse til E20 øst for Fraugde indgår i 0- alternativet. Projekter, hvor planlægningsundersøgelser ikke er afsluttede, er ikke medtaget i 0-alternativet. Det betyder f.eks. at projektet Rismarksvejs forlængelse til Otterupvej ikke indgår i 0-alternativet. Det er generelt i 2015 prognosesituationen - og derfor også i 0-alternativet, forudsat at der i år 2015 er en fuld udbygning af det nye erhvervsområde syd for Nyborgvej, og at boligområderne Seden Syd og Bullerup Syd er fuldt udbyggede jf. afsnit Den betydelige trafik gennem Åsum, hvor trafikken er mere end fordoblet skal ses i lyset heraf. Hvis Ring 3 blev anlagt mellem Ørbækvej og Nyborgvej med dagens trafikmønster i området, vil dette imidlertid også i sig selv medvirke til at trafikken gennem Åsum øges, men ikke så meget som angivet i 0-alternativet. Beregninger for denne situation viser en stigning på ca. 50 %. Figur alternativ Trafiktal i årsdøgntrafik niveau Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen. Hovedforslag Hovedforslaget tiltrækker i forhold til alternativ Ø og alternativ V den største trafikmængde til Ring 3 specielt på strækningen nord for tilslutningsanlægget ved Åsum. Trafikmængden på Ring 3 syd for Kertemindevej vil være ca biler i døgnet ved hovedforslaget og nord for Nyborgvej vil trafikmængden være ca biler i døgnet. Placeringen af tilslutningen af Ring 3 til Kertemindevej har betydning for trafikmængden nær ved tilslutningen. Ved Kertemindevej vest for Lunden vil trafikmængden ved hovedforslaget være næsten biler i døgnet. Den store øgning af trafikmængden her skyldes at Ring 3 tiltrækker den trafik, der i dag kører ad Lunden mod syd. Figur 3.9. Hovedforslaget. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen. 20

21 Den østlige linieføring, alternativ Ø Trafikmængden på Ring 3 i den østlige linieføring vil være ca biler i døgnet på strækningen omkring Agedrup. Syd for Åsum vil der køre godt biler i døgnet. På Kertemindevej er der en aflastning, også på strækningen mellem Borsvinget, Lunden og Brolandvej. 3 Figur Østlig linieføring. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen. De vestlige linieføringer, alternativ V1 og V2 Der er også foretaget trafikberegninger for to vestlige linieføringer af Ring 3, en linieføring med tilslutning til Kertemindevej øst for Odense Å og en linieføring med en bro over Odense Å og tilslutning til Vollsmose Allé i stedet for Kertemindevej. De to vestlige linieføringer viser sig at være stort set ens med hensyn til trafikmængder og derfor vil dette afsnits trafikberegninger i hovedtrækkene være dækkende for begge de vestlige linieføringer. Figur Vestlig linieføring. Trafiktal i årsdøgntrafik niveau Bredden på stregerne modsvarer trafikvolumen. 21

22 3 3.5 KONSEKVENSER FOR LOKAL- TRAFIKOMRÅDERNE De forskellige linieføringsalternativer har forskellige konsekvenser for bebyggelserne og lokalvejnettet omkring den nye ringvej. Seden og Bullerup berøres navnlig af hovedforslaget, idet Borsvinget og på sigt også Bullerupvej afbrydes ved Ring 3 s tilslutning til Kertemindevej. Det medfører en vis omvejskørsel for biltrafikken mellem de to bysamfund i forhold til situationen i dag. Endvidere berøres bybuslinien, således at betjeningen af Borsvinget må påregnes opgivet. Åsum vil få gavn af alle de vurderede alternativer. Det er fortrinsvis trafikken, der i dag benytter Lunden, som vil få gavn af Ring 3. Den trafik, der benytter Åsumvej og Staupudevej mellem Nyborgvej og Odense, vil være mere tilbøjelig til fortsat at køre gennem Åsum. Hvis Åsum også skal aflastes for denne trafik, vil det kræve yderligere foranstaltninger. Det kan f.eks. være en afbrydelse af Åsumvej eller yderligere fartdæmpende foranstaltninger på Staupudevej. Gartnervænget øst for Ring 3 vil dog få afbrudt den naturlige sammenhæng med Åsum. Det tilsvarende gør sig gældende for Rågelund. Til gengæld vil Rågelundvej i Åsum få en betydelig mindre trafik, end det er tilfældet i dag. For det østlige alternativ er det navnlig sammenhængen mellem Agedrup og Vester Kærby, der kan blive berørt, navnlig hvis Agedrup afbrydes som vejforbindelse ved Ring 3. Trafiksanering i Åsum Anlæg af Ring 3 kan give mulighed for yderligere trafiksaneringstiltag i Åsum med henblik på at reducere den gennemkørende, uvedkommende trafik, som stadig vil være der frem til evt. etablering af den planlagte nye vej nord om Åsum. Gennem Åsum vil der indtil da fortsat være en vis trafik mellem Kertemindevej og Odense Øst og mellem Nyborgvej og Odense Øst. For at illustrere konsekvenserne for det omkringliggende vejnet ved en trafiksanering med det formål yderligere at nedbringe den gennemkørende trafik gennem Åsum er der foretaget beregninger for: 1) En vejlukning af Åsumvej vest for Åsum med etablering af bussluse og passage for cyklister. 2) En lukning af Staupudevej syd for Åsum. Det er forudsat, at Ring 3 er gennemført helt til Kertemindevej. Det viser sig, at affødte ændringer i trafikmønstret vil være nogenlunde de samme for hovedforslaget og for det østlige alternativ, jf. tabel 3.2 og 3.3. I tilknytning til ovennævnte kan det bemærkes, at lukning af Åsumvej ved Odense Å for almindelig biltrafik, tilsyneladende giver den største effekt i Åsum. Det vil imidlertid også være den løsning, der er forbundet med størst omvejskørsel for ture til og fra Åsum. Frem for en egentlig lukning af Åsumvej kan man overveje en fartdæmpning med yderligere bump eller lignende, der kan afvise noget af den gennemkørende trafik uden at den lokale trafik får en væsentlig omvejskørsel. For lukningen af Staupudevej bemærkes, at tiltaget stort set kun giver en reduktion af trafikken på Staupudevej. Tabel 3.2. Eksempler på trafiksanering af Åsum efter gennemførelse af hovedforslaget. Trafiktal er årsdøgntrafik år Tabel 3.3. Eksempler på trafiksanering af Åsum efter gennemførelse af det østlige alternativ. Trafiktal er årsdøgntrafik år

23 3.6 TRAFIKSIKKERHED Beregninger vedr. trafiksikkerhed baseret på trafik- og miljømodellen viser, at både hovedforslaget og de beskrevne alternativer kan give en trafiksikkerhedsmæssig gevinst med 4-5 sparede personskadeuheld pr år. 3.7 TRAFIKARBEJDE Der er gennemført beregninger af det samlede trafikarbejde og tidsforbrug med trafikmodellen for Odense Kommune for 0-alternativet, hovedforslaget og de øvrige alternativer pr år i år 2015 niveau. For de vestlige alternativer, der i trafikalt henseende er nogenlunde ens, er anvendt tal for linieføringen med tilslutning til Kertemindevej øst for Odense Å. Tabel 3.5 viser hovedtal for beregningerne, som ændringen i trafikanternes samlede antal kørte km og tidsforbrug på vejnettet i forhold til 0-alternativet. Den østlige linieføring viser sig trafikøkonomisk at være lidt mere fordelagtig end hovedforslaget. Resultaterne er udtryk for, at en del trafikanter til og fra Nordøstfyn ved den østlige linieføring både får en stor tidsgevinst og en gevinst i form af færre kørte km. For hovedforslaget er der flere trafikanter, der benytter Ring 3. Det betyder, at mange trafikanter får en mindre tidsbesparelse, der dog sammenlagt ikke er så stor, som for det østlige alternativ. Tabel 3.4. Ændringer i antal personskadeuheld pr år i forhold til 0-alternativet. Tabel 3.5. Ændring i trafikarbejde og tidsforbrug i forhold til 0-alternativet for de enkelte alternativer. For alle alternativer er der tale om at gevinsten i tidsforbruget mere end opvejer den øgede omkostning i form af flere kørte km på vejnettet. 3 23

24 3 3.8 ANLÆGSØKONOMI For at anskueliggøre hovedforslaget og alternativernes projektstørrelser er der foretaget et overslag for de samlede anlægsomkostninger. Anlægsomkostningerne er vurderet for hovedforslaget og for det østlige alternativ. Anlægsoverslagene omfatter de samlede anlægsudgifter i prisniveau 2002 inkl. udgifter til arealerhvervelse, projektering og tilsyn, men ekskl. moms. Overslagene omfatter strækningen fra Nyborgvej inkl. de to nordvendte ramper i ruderanlægget til og med tilslutningsanlæggene ved Kertemindevej. Der tilstræbes koordinering af jordarbejder mellem Ring 3 og Odense Kommunes forlængelse af Niels Bohrs Allé. 1. etape Både hovedforslaget og det østlige alternativ er opdelt i en 1. etape med de to vestlige spor og en senere udbygning til 4 spor. 1. etapeløsningen påregnes kapacitetsmæssigt at være tilstrækkeligt frem til Hvis trafikstigningerne herefter fortsætter i samme takt som forudsat frem til 2015 vil det blive aktuelt at overveje en udbygning til 4 spor. Der er set på to forskellige principløsninger for 1. etape: I: En højklasset løsning med 2-planskryds ved Åsum og etablering af niveaufrie skæringer med eksisterede veje, der skal opretholdes som vejforbindelser på tværs af Ring 3. Ingen cykeltrafik og ingen langsomkørende trafik (traktorer, landbrugsmaskiner m.v.) på strækningen. Hastighedsbegrænsning på 90 km/t svarende til en motortrafikvej. II: En løsning med kryds med skærende veje i niveau, hvor de ikke afbrydes. Ingen cykeltrafik på strækningen. Hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Såfremt der på delstrækninger tillades kørsel med traktorer, landbrugsmaskiner m.v. med henvisning til mangelfuld udbygning af lokalvejnettet, bør overvejes en lavere hastighedsbegrænsning Tabel 3.6. Anlægsoverslag. Overslaget forudsætter en 1. etape løsning med anlæg af 2 spor og efterfølgende udbygning til 4 spor. Der er set på to forskellige principper for 1. etape løsninger. I tabellen er udgiften til 1. etapeløsninger fremhævet. Heri er i alle alternativer indeholdt en udgift til stibro eller stitunnel ved Skovmålvej, samt udgift til lokalvej mellem Lunden og Ring 3. Disse udgifter afholdes af Odense Kommune. Stianlægget ved Skovmålvej er ikke en forudsætning for ibrugtagning af Ring 3 og vil derfor ikke nødvendigvis være en del af 1. etape. 24

25 Hovedforslaget Det fremgår af overslagene, at en 1. etape løsning med kryds i niveau (rundkørsler) er ca. 14 mio. kr. billigere end en 1. etapeløsning med niveaufrie skæringer. Med henblik på den fulde udbygning til 4 spor vil det dog være billigst at etablere niveaufrie skæringer fra starten, idet den samlede løsning så bliver ca. 7 mio. kr. billigere end ved en 1. etapeløsning med rundkørsler. Ved Kertemindevej vil en løsning med 2-planskryds være ca. 8 mio. kr. dyrere end en løsning med en 2-sporet rundkørsel. Den østlige linieføring, alternativ Ø Den østlige linieføring er på grund af den længere vejlængde generelt dyrere end hovedforslaget både for 1. etape udgave og for løsningen med 4 spor. De vestlige linieføringer, alternativ V1 og V2 Der er ikke udført anlægsoverslag for de vestlige linieføringer. Det skønnes umiddelbart, at det vestlige alternativ med tilslutning til Kertemindevej vil være lidt dyrere end hovedforslaget, idet strækningen er lidt længere. Der kan dog være usikkerhed om, hvor meget en krydsløsning ved Kertemindevej vil berøre Odense Å. Løsningen med tilslutning til Vollsmose Alle skønnes at blive betydeligt dyrere, idet vejen skal krydse Odense Å. Usikkerhed Overslaget baserer sig på et skitseprojekt. Frem til projektets gennemførelse kan mange forskellige forhold påvirke den endelige pris for vejanlægget. Usikkerheden kan f.eks. knytte sig til: Konjunkturer, markedsforhold Nye lovkrav, miljøkrav m.v. Projektudvikling, nye anlægsteknikker Uforudseelige geotekniske forhold, blødbund, grundvandstilstrømning Arkæologiske og kulturhistoriske interesser. Samfundsøkonomisk vurdering Samfundsøkonomisk vil anlæg af hovedforslaget være den bedste løsning i og med, at den trafikale og miljømæssige gevinst er i samme størrelsesorden for alternativerne. Derfor vil det forhold, at anlægsudgiften for hovedforslaget er ca. 20 mio. kr. mindre end anlægsudgiften til den østlige linieføring blive afgørende for den samfundsøkonomiske forrentning. 3 25

26 3.9 VIRKNING PÅ LANDSKABET 3 Generelt Analysemetode I dette kapitel redegøres for vejliniernes virkning på landskabet og byen. Afsnittet er baseret på landskabelige vurderinger udført af arkitektfirmaet Møller & Grønborg. Afsnittet er illustreret med kort, tegninger og computer-visualiseringer. På visualiseringerne er det valgt at vise nyanlæggene med terrænskråninger i en rå jordfarve. Dermed er anlæggets form tydeliggjort og uden slørende bevoksning. Som supplement er nogle visualiseringer desuden vist med græsklædt terræn og markant ny træbevoksning. Visualiseringsmetoderne er behæftet med en vis usikkerhed, der stammer fra unøjagtigheder i terrænopmåling, fotostandpunkternes position mv. Detaljer i form af broer, underføringer, belysning, skilte, støjskærme mv er endnu ikke projekteret, og fremstår derfor i en foreløbig form eller er udeladt. I senere projektfaser vil der kunne ske forskydninger i traceet. Tegninger og visualiseringer kan derfor ikke anvendes til at afgøre eksempelvis hvilke ejendomme, der berøres direkte af forslagene. Tilsvarende kan der ske justering af højden på afgravninger og påfyldninger langs vejen samt på udformning af tilslutningsanlæg, sti- og faunapassager m.v. 26

27 Landskab Landskabets dannelse Den sidste istid efterlod et næsten fladt landskab, som strækker sig fra Langeskov mod nordvest til Odense Fjord. Ismasser og smeltevand bevægede sig fra sydøst mod nordvest og dannede brede smeltevandsfloddale, hvis dimensioner her fik karakter af hedeslette. Ældre morænedannelser, bestående af ler, blev slebet til flade holme, som blev omgivet af smeltevandsaflejringer med bugtede vandløb, herunder Vejrup Å og Pilebæk. Landskabsdannelsen er i dag sløret af bebyggelse og bevoksning, men aflæselig. Sydligst i området er det store flade og åbne morænebakkedrag, der når en højde på 27 m. Mod vest falder terrænet brat mod Odense Å. Mod nord falder det gradvist og går mellem Åsum og Bullerup over i den store sammenhængende hedeslette syd for Odense Fjord. Landskabet i dag Hovedparten af området er præget af ældre by- og landskabselementer. Den gamle bevaringsværdige landsby Åsum ligger indhyllet i store træer tæt ved Odense Å. Levende hegn i markskellene udgår som stråler fra byen. Mellem 2 af strålerne er der udbygget med væksthuse. Figur Geologiske forhold (Per Smed). Ås Hedeslette (sandur) Prikrækker er skematiske højdekurver. Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund. Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund. Randmorænelandskab Ekstramarginal smeltevandsfloddal Kunstigt tørlagt areal Aktuelle linieføringsforslag Byområde 3 Områdets vestlige del afgrænses af Odense Å, delvis omgivet af enge. Seden Syd er et nyt blandet boligområde under langsom udbygning. Bullerup og Agedrup er tæt bebygget med især parcelhuse. Den øvrige del af området er dyrket land med mange levende hegn og småskove, med Ræveskoven som den største. De delvist regulerede vandløb Vejrup Å og Pilebækken gennemskærer det flade terræn mellem Ræveskoven og Agedrup. Figur Små skovagtige bevoksninger vest for Ræveskoven set fra Lundsgård mod syd. De karakteristiske bevoksninger danner landskabsrum som vil blive ødelagt af større vejanlæg. Området er mod syd og nord afgrænset af retliniede indfaldsveje til Odense. Lokalvejene ud fra Åsum er ligeledes overvejende retliniede. Øst for Agedrup løber et stort højspændingstracé. Landskabets karaktergivende elementer er sårbare over for indpasning af et stort vejanlæg. Det gælder specielt småskove, levende hegn, vandløb og bevaringsværdig bebyggelse. Figur Levende hegn mellem Åsum og Bullerup. Områdets levende hegn og diger giver landskabet karakter og kan være følsomme over for større gennembrydninger. 27

28 3 Linieføring Generelt Ring 3 er en højklasset vej med store kurveradier og niveaufrie kryds. Vejen anlægges på sigt med 4 spor, men i første omgang etableres en 2-sporet vej i de 2 vestlige spor. Hovedforslaget Ring 3 føres - i forlængelse af den projekterede Ring 3 - under Nyborgvej og retliniet i en lang afgravning i bakkedraget øst for Åsum, videre vest for Ræveskoven i en afgravning og følger terræn mellem Seden Syd og Bullerup. Ud for boligområderne etableres støjvolde. Vejen tilsluttes Kertemindevej i en rundkørsel eller i et 2-planskryds, som vil medføre anlæg af markante ramper. Det østlige alternativ Det østlige alternativ er i den sydlige del sammenfaldende med hovedforslaget. Nordøst for Åsum drejer vejen mod øst og følger Ræveskoven i en afgravning. Herefter passeres et jævnt småskalalandskab med to vandløb, drejer øst om Agedrup og tilsluttes Kertemindevej i niveau. De vestlige alternativer De vestlige alternativer er i den sydligste del sammenfaldende med hovedforslaget, men drejer i afgravning mod vest og tangerer det nordlige Åsum. Alternativ V1 løber herefter på en lav dæmning på langs ad Odense Ådal og tilsluttes Kertemindevej. Alternativ V2 krydser Odense Å på en dalbro og tilsluttes Vollsmose Allé. Jernbane Nyborgvej Rågelundvej stioverføring Ny lokalvej overføring Evt. sti Lunden vejoverføring Kerteminde stien Kertemindevej , km Figur Længdeprofil, Ring 3 nord, hovedforslag. Rundkørsel ved Kertemindevej. Højder er 20 doblet. Jernbane Nyborgvej Rågelundvej stioverføring Ny lokalvej overføring Evt. sti Lunden vejoverføring Kerteminde stien Kertemindevej , km Figur Længdeprofil, Ring 3 nord, hovedforslag. Toplanskryds ved Kertemindevej. Højder er 20 doblet. Jernbane Nyborgvej Rågelundvej stioverføring Ny lokalvej overføring Vejrup Å Sti underføring Holevvej Stioverføring Kertemindevej , km Figur Længdeprofil, Ring 3 nord, østlige alternativ. Højder er 20 doblet. 28

29 Kertemindevej Agedrupvej V1 Seden Syd ØSTLIGE ALTERNATIV 3 HOVEDFORSLAG Holevvej V2 Vollsmose Allé Lunden Svendsagervej VESTLIGE ALTERNATIVER Odense Å Åsumvej Rågelundvej Staupudevej Nyborgvej Figur Linieføringer og delområder, mål 1:

30 Område 1 Åsum Hovedforslaget Linieføringen Foto 3 Gartnervænget Strækningen er en fortsættelse af den projekterede Ring 3, som vil blive underført og tilsluttet Nyborgvej. Hovedforslaget føres retliniet mod nord i en lang, op til 4 m dyb afgravning gennem bakkedraget, knap en kilometer øst for Åsum. Igennem væksthusområdet ligger vejen på en knap 2 m høj dæmning. I delområde 1 er alternativ Ø sammenfaldende med hovedforslaget. Rågelundvej Foto 1 Ring 3 Stibro Væksthusområde Anlægget 3 Tilslutninganlægget ved Nyborgvej udformes som et ruderanlæg med to rundkørsler, et enkelt og let opfatteligt anlæg. Ved Rågelundvej etableres en stibro. Gartnervænget afbrydes. Landskabet Nyborgvej 0 0,5 1 km Industriområde Figur Linieføringen for hovedforslaget, område 1, mål 1: Foto 2 Landskabet er stort og åbent agerland med levende hegn, der udgår fra Åsum, som ligger skjult på skråningen ved Odense Å. Rågelundvej ligger højt, som en markant retliniet vej med stynede popler. Fra vejen er der udsigt mod syd. Det nuværende væksthusområde ligger som et bånd af forskelligartede bygninger mellem to levende hegn. Hvis det store areal udlagt til væksthuse øst for Ring 3 tages i anvendelse vil landskabsbilledet ændres markant. Området i øvrigt er udlagt til almindeligt jordbrug. Oplevelsen af vejen På grund af sit lavtliggende profil vil vejen være delvis skjult fra omgivelserne, men især set fra Nyborgvej og stibroen på Rågelundvej vil den udgøre et stort skår i landskabet. Vejen er fri af andre landskabselementer og af Åsum. Skalamæssigt er vejen i harmoni med landskabet. Gennem væksthusområdet vil vejen være synlig og dominerende. Afværgeforanstaltninger I senere projektfaser bør optimering af vejens indpasning i landskabet overvejes, fx kan der langs vejen plantes levende hegn med karakter som områdets eksisterende hegn. Sammenfattende vurdering Vejen skærer sig ned i det store bakkedrag øst for Åsum, men er til gengæld ikke særlig synlig fra vest og øst. Vejen og landskabet er skalamæsigt i harmoni, men vejen er på tværs af nuværende hegn og veje. Der er god afstand til Åsum. Vejen opsplitter området med væksthuse, også visuelt, fordi vejen her ligger på dæmning. Trafikanternes landskabsoplevelse vil være begrænset af jordskråninger, men der vil være mulighed for udsyn over landskabet mod syd, som dog er udlagt til industri og andre erhvervsformål. Passagen af det nuværende væksthusområde vil opleves som en kontrast til strækningen iøvrigt. Figur Rågelundvej set mod øst. Vejen afbrydes af Ring 3 og der etableres en stibro. Foto 1. 30

31 Åsum Gartnervænget Nuværende vækshusområde Udlagt væksthusområde Ring 3 Nyborgvej 3 Figur Visualisering af hovedforslagets passage øst for Åsum, set mod nord. Foto 2. Figur Gartnervænget set mod øst. Vejen danner rygrad i det nuværende væksthusområde. Foto 3. Figur Skitse af Ring 3 på dæmning over Gartnervænget, som afbrydes. (Foto 3/visualisering). 31

32 Område 2 Ræveskoven Hovedforslaget Linieføringen Ring 3 føres i en stor vestvendt kurve gennem den flade bakke vest for Ræveskoven i en op til 5,5 m dyb afgravning. H. C. Andersen Skov Foto 5 Skovmålvej Anlægget Nord for vækshusområdet etableres tilslutningsanlæg til en ny lokalvej til Lunden, med mulighed for senere videreførsel i en ny vej nord om Åsum. Lunden Foto 7 Rævegyden 3 Ved Skovmålvej etableres en stibro. Landskabet Delområdets landskab er smukt og harmonisk, præget af småskove og levende hegn på en let bølget, dyrket flade. De få landejendomme er bevaringsværdige og indgår i landskabsbilledet. Den nordøstlige del af området er i kommuneplanen udlagt som bynært landskab. Vest for Lunden er planlagt etableret et rekreativt areal, H. C. Andersen Skoven. Oplevelsen af vejen Vejen er placeret lavt i terrænet og er dermed ikke dominerende set på afstand. Tilslutningsanlægget med ramper og den nye lokalvej til Lunden vil dog markere sig visuelt. På tættere hold er vejanlægget et markant skår i terrænet, og vil være en barriere i brugen af det bynære landskab. Vejen ligger dog i god afstand til Ræveskoven. Trafikanterne på vejen vil nord for vækshusområdet få kortvarig udsigt over landskabet. Langs resten af strækningen er udsigten begrænset eller hindret af afgravningsskråninger. Afværgeforanstaltninger Vejens profil kan overvejes justeret i senere projektfaser, men hensynet til det smukke landskab taler for vejens lave placering i terrænet. En overført faunapassage vil visuelt kunne bryde den lange afgravning. Beplantning, særligt omkring tilslutningsanlægget, kan forbedre den landskabelige indpasning. Lokalvejen til Lunden bør sænkes, så dæmningsanlæggene reduceres. Foto 6 Foto 4 0 0,5 1 km Figur Linieføring for hovedforslaget, område 2, mål 1: Gartnervænget Figur Nordøst for Åsum er der et langt kik mellem 2 af strålerne i stjerneudstykningen. Ring 3 vil passere på tværs bagest i billedet. Foto 4. Figur Skovmålvej set mod øst. Vejen afbrydes af Ring 3 og der etableres en stibro. Foto 5. 32

33 Ny lokalvej Rævegyden Ræveskoven Ring 3 Gartnervænget Figur Visualisering af Hovedforslaget og den nye vej til Åsum set mod nordøst. Foto 6. 3 Ring 3 Stibro Ræveskoven Figur Visualisering af Hovedforslaget mellem småskove og levende hegn vest for Ræveskoven. Foto 7. Sammenfattende vurdering Trods Ring 3s lave længdeprofil i forhold til eksisterende terræn opsplitter og dominerer vejen de smukke landskabsrum med markante småskove og levende hegn. Vejen berører dog ikke Ræveskoven direkte. Den nye lokalvej på dæmning og tilslutningsanlægget vil være uharmonisk. 33

34 Område 3 Bullerup Hovedforslaget Linieføringen Foto 9 Kertemindevej Ring 3 forløber næsten retlinjet og vandret gennem det flade terræn syd og vest for Bullerup frem mod tilslutningen ved Kertemindevej. Se detailskitse Lunden 3 Anlægget Lunden forlægges og føres over Ring 3 på en dæmning, som står i forbindelse med støjvolde på begge sider af Ring 3 mellem Lunden og Kertemindevej. Voldanlæggenes sider mod de omliggende boligkvarterer tænkes udformet og anvendt rekreativt som beskrevet på de følgende sider. Kertemindestien overføres på bro. Tilslutningen til Kertemindevej sker enten i en rundkørsel eller i 2 plan med ramper. Landskabet Landskabet er fladt og præget af nyere byvækst, men iblandet enkelte gamle velbevarede huse og gårde. Odense Fjords nærhed fornemmes ikke direkte. Foto 8 Afværgeforanstaltninger Seden Syd Byzone H. C. Andersen Skov 0 0,5 1 km Omhyggelig terrænmodellering og beplantning kan mildne indtrykket af vejen og støjvoldene. Foto10 Figur Linieføring for hovedforslag med tilslutning i 1 plan, område 3, 1: Foto 9 Byzone Ny adgangsvej Boligområdet Seden Syd er under udbygning, og boligenklaverne ligger som øer i det flade terræn. Mod øst er lidt ældre, tæt bebyggede boligkvarterer med haver der grænser op til det grønne areal, der er udlagt til Ring 3. Store dele af arealet anvendes i dag rekreativt. Et nord-syd gående højspændingstracé er netop nedtaget. Ved Kertemindevej er et stort signalreguleret kryds. Oplevelsen af vejen Ring 3 vil fra boligområderne være skjult bag støjvoldene. Voldene vil ændre det nuværende åbne og flade landskab og opdele boligområderne. Set fra de overførte veje og stier vil vejen opleves som et stort teknisk element i landskabet. Fra vejen vil man kun opleve støjvoldene, dog vil den overførte rampe i 2-plans tilslutningen ved Kertemindevej give trafikanterne udsigt over omådet. Rampen i sig selv vil virke som en uharmonisk brat stigning i kontrast til Ring 3s øvrige jævne forløb. Vurdering Vejen med de omgivende støjvolde vil være uharmoniske i det flade landskab og vil udgøre et markant opdelende element i Bullerups og Seden Syds nuværende og fremtidige boligområder. En tilslutning i 2 plan til Kertemindevej vil medføre yderligere terrænopbygninger, der vil opleves som markante fremmedelementer, bl.a. fra Kertemindevej. Der er dog plads til stede til at udforme og beplante voldanlæggene, så de kan tilføre boligområderne rekreative værdier, se de følgende sider. Foto 11 Se detailskitse Figur Alternativ 2-plansløsning, mål 1: Figur Det udlagte areal til Ring 3 fremtræder som en grønning langs et tæt bebygget område. Set mod sydøst. Foto 9. 34