Befolkningens udvikling 2015

Transkript

1 Befolkningens udvikling 2015

2 Befolkningens udvikling 2015 Vital statistics 2015

3 Befolkningens udvikling 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto: Polfoto Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Signaturforklaring:» Gentagelse - Nul 0 } Mindre end en halv af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Symbols:» Repetition - Nil 0 } Less than half the final digit shown 0,0 Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available * Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2016 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

4 Forord Denne publikation er en fortsættelse af de årlige publikationer om befolkningsudviklingen, som startede med publikationen for årene (jf. oversigt bagerst i bogen). Publikationen oplyser om alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning på person-, familie- og husstandsniveau. Den omfatter også en beskrivelse af den del af befolkningen, som har udenlandsk oprindelse. Dertil kommer resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. I en temaartikel sætter vi særligt fokus på middellevetiden for forskellige socialgrupper. Konkret undersøger temaartiklen restlevetiden blandt 30-årige med forskellige uddannelsesniveauer samt restlevetiden blandt 65-årige efter civilstand. Artiklen anlægger desuden et tidsperspektiv, der viser udviklingen i restlevetid for de forskellige civilstandsgrupper. Bilag 1 og 2 indeholder ordforklaringer på dansk og engelsk. Bilag 3 og 4 giver et overblik over publiceret statistik om emnet. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik i kontoret for befolkningsstatistik af specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen i samarbejde med fuldmægtig Amy Frølander og kontorfuldmægtig Connie Østberg. Den indledende artikel er skrevet af fuldmægtig Jens Bjerre. En følgegruppe med professor P. C. Matthiessen har været tilknyttet artiklen under udarbejdelsen. Danmarks Statistik, november 2016 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bang, kontorchef

5 Preface This publication is a continuation of the annual publications on population trends, which appeared for the first time with data for the years (see list of earlier editions at the back of the book). The publication presents information on all demographic components of importance to population trends, including births, deaths, marriages, divorces, migrations, and abortions, as well as information about the size and composition of the Danish population at person, family and household levels. The information also provides a description of people with foreign background living in Denmark. Results from the latest population projections are also included in this publication. This year's edition of the Populations development contains a introductory article where the average life expectancy for different social groups is examined. The chapter examines the remaining life expectancy among 30-year-old with different educational levels and the remaining life expectancy among 65-year-old by marital status. The article also contains a time perspective, showing the development for the individual social groups over time. Annexes 1 and 2 give concise definitions of words in Danish and in English. Annexes 3 and 4 provide an overview of published statistics relating to the subject. The publication has been prepared at Statistics Denmark s Division for Population Statistics, by Annemette Lindhardt Olsen, Senior Adviser, in collaboration with Amy Frølander, Head of Section and Connie Østberg, Head Clerk. The introductory article has been written by Jens Bjerre, Head of Section. In connection with preparation of the introductory article, a follow-up group was set up comprising P. C. Matthiessen, Professor. Statistics Denmark, November 2016 Jørgen Elmeskov, Director General Henrik Bang, Head of Division

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 9 Middellevetid Samlet oversigt Befolkningsregnskab Indgåede og opløste ægteskaber Fødsler Fødte Levendefødte efter fødselsmåned Fertilitets- og reproduktionstallene Aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder Aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder tilhørende generationerne 1945 til Kumulerede aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder tilhørende generationerne Barnløse kvinder pr kvinder født i Danmark efter alder pr. 1. januar ( ) Barnløse mænd pr mænd født i Danmark efter alder pr. 1. januar ( ) Aldersbetingede fertilitetskvotienter efter moderens oprindelsesland. Gnsn. for Gennemsnitsalder for fødende kvinder Levendefødte efter moderens alder Levendefødte efter moderens civilstand og alder Levendefødte efter levendefødtnummer Levende - og dødfødte efter enkelt- eller flerfødte Aldersbetingede fertilitetskvotienter for mænd Enkeltfødsler og flerfødsler Flerfødsler efter moderens alder Legale aborter Legale aborter og den generelle abortkvotient Legale aborter efter kvindens alder Aldersbetingede legale abortkvotienter Dødsfald Døde Døde efter dødsmåned Døde pr personer Døde pr personer i aldersklasser Døde under 1 år Middelrestlevetider for mænd og kvinder Dødelighedstavle. 2014/ Døde - efter køn og dødsårsag og

7 5. Vielser Vielser efter vielsesmyndighed Vielser efter vielsesmåned Vielser mellem personer af forskellige køn efter parternes tidligere civilstand Vielser mellem personer af forskellige køn efter de viedes indbyrdes alder Vielser mellem personer af samme køn efter de viedes indbyrdes alder Vielser mellem personer af forskellige køn aldersforskel for de viede Gennemsnitsalder for viede efter parternes tidligere civilstand Vielser mellem personer af forskellige køn efter parternes herkomst og statsborgerskab Vielser mellem personer af forskellige køn efter parternes oprindelsesland Vielser mellem personer af forskellige køn efter danske og udenlandske statsborgere Vielsestavler for hidtil ugifte personer. 2000, 2010 og Kvinder af generationerne til , der har indgået ægteskab inden en given alder, pr Opløste ægteskaber Skilsmisser mellem personer af forskellig køn efter ægtefællernes alder Skilsmisser efter ægteskabets varighed Ægteskaber, der er endt i skilsmisse, pr indgåede Tilbageværende ægteskaber, pr indgåede Ægteskaber opløst ved ægtefælles død - efter ægtefællernes alder ved dødsfaldet Skilsmisser mellem personer af forskellig køn efter ægtefællernes oprindelsesland Skilsmisser mellem personer af forskellig køn mellem danske og udenlandske statsborgere Indenlandske flytninger Indenlandske flytninger efter køn, alder og flyttetype Flyttede personer efter antal flytninger og flyttetype Flyttede og flyttede pr personer efter køn og alder Udenlandske vandringer Indvandringer efter fraflytningsland og statsborgerskab Udvandringer efter tilflytningsland og statsborgerskab Indvandringer efter statsborgerskab Udvandringer efter statsborgerskab Ind- og udvandringer efter køn og statsborgerskab Varige vandringer efter køn og statsborgerskab Genudvandringer af personer, der er indvandret i efter udvandringsår og opholdets varighed Genindvandringer af personer, der er udvandret i efter udvandringsår og opholdets varighed Hele befolkningen Befolkningen efter køn og alder. 1. januar Befolkningen efter køn og civilstand. 1. januar Befolkningen efter køn og fødeland. 1. januar 2006 og Husstande og familier Husstande efter antal personer i husstanden. 1. januar Familier efter antal personer i familien. 1. januar Voksne personer efter alder og familietype. 1. januar Enlige voksne efter om de bor alene eller ej. 1. januar årige efter om de bor hjemme eller ej. 1. januar Hjemmeboende børn efter familietype og antal børn i familien. 1. januar årige efter hvilke af forældrene de bor sammen med. 1. januar

8 11. Udlændinge Udenlandske statsborgere. 1. januar Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Skift til dansk statsborgerskab Indvandrere og efterkommere. 1. januar Befolkningsfremskrivning Oversigt over befolkningens bevægelser ifølge befolkningsfremskrivningen Befolkningen efter herkomst og oprindelsesland ifølge befolkningsfremskrivningen. 1. januar Summary Bilag Ordforklaringer Concepts Tidligere udgivelser inden for emnet Supplerende statistik

9 Emneartikler i tidligere udgaver af denne serie: 1975 Papirløse samlivsforhold Udviklingen i antal legale aborter 1976 Nedgangen i fødselstallet Dødeligheden i Familiedannelse og -opløsning efter Vandringerne mellem Danmark og udlandet Udenlandske statsborgere i Danmark Udenlandske statsborgere og personer født i udlandet 1980 Indenlandske vandringer Familie- og husstandsstatistik 1981 Nedgangen i fødselstallet 1983 Genvandringer 1984 Skilsmisser og børn i skilsmisser Børn født uden for ægteskab 1986 Ændringer i befolkningens køns- og alderssammensætning i perioden Fertilitetsudviklingen i Danmark Indenlandske flytninger Familiedannelse og opløsning siden Genvandringer Førstegangsvielser blandet kvindegenerationer født efter Mænds og kvinders fertilitet belyst ud fra Fertilitetsdatabasen 1993 Familiemønstre belyst ved statusopgørelser af befolkningen 1994 Tilflyttede husstande 1995 Statistik på udlændingeområdet 1996 Opløsning af parforhold 1997 Indgåelse af parforhold 1998 Udviklingen i dødeligheden 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet Befolkningsfremskrivninger 2001 Børn i befolkningen 2002 Kohortedødelighed 2003 Opholdsgrundlag 2004 Skilsmisser i børnefamilier i Forskelle i fertilitet 2009 Stigningen i middellevetid 1981/82 til 2008/ Vielser

10 Sammenfatning - 9 Sammenfatning Flere fødsler de seneste to år Ældre forældre Lille stigning i antal døde Flere vielser Flest ægteskaber mellem to danske statsborgere Hvert andet opløste ægteskab skyldtes dødsfald Unge flyttede mest Større indvandring Større og ældre befolkning Færre store husstande Flere enlige De seneste to år er der blevet født flere børn i Danmark blev født i Den samlede fertilitet for kvinder i alle aldre var dermed 1,7, hvilket er noget lavere end de 2,1, der på sigt og i fravær af nettovandring opretholder befolkningens størrelse. Over halvdelen af de nyfødte bliver født uden for ægteskab. Alderen for fødende kvinder er stigende. I 2015 var gennemsnittet for alle fødende 30,9 år, og førstegangsfødendes gennemsnitsalder var 29,1 år. Mænd, der blev fædre, var i 2015 i gennemsnit 33,5 år, mens førstegangsfædres gennemsnitsalder lå på 31,3 år. I 2015 døde der mænd og kvinder. Det er relativt lavt i historisk sammenligning par blev viet sidste år, og det er 522 flere end året før, men færre end gennemsnittet for de ti seneste år. Flest blev gift i august. Hvert tredje par (34 pct.) blev viet i en kirke, mens det i 1997 gjaldt lidt over halvdelen. Mændene var i gennemsnit 38,4 år og kvinderne 35,6 år, dog var de førstegangsviede yngre. 75 pct. af ægteskaberne blev indgået mellem to danske statsborgere. I 11 pct. af tilfældene var det to udenlandske statsborgere og i 14 pct. af tilfældene en af hver. De fleste af disse var mellem en dansk mand og en udenlandsk kvinde, hvor balancen før 1994 generelt var omvendt. Siden juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive gift. Det gjorde 371 par i 2015, heraf langt flest kvindelige. I 2015 blev der opløst ægteskaber, halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Ved dødsfald var det oftest kvinden, der blev tilbage. Ægteskaber varer gennemsnitligt 12,5 år, men det syvende år er det år, hvor flest bliver skilt. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab. 13 pct. af befolkningen flyttede i To ud af tre flyttede inden for den samme kommune personer flyttede mere end en gang i løbet af året. Unge i 20 erne flyttede mest efterfulgt af personer i 30 erne. Indvandringen i 2015 var personer, og lå højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. var danske statsborgere. De fleste indvandrede fra USA, Rumænien, Tyskland, Polen og Sverige. Blandt de udvandrede udgjorde danske statsborgere 39 pct. Udvandrerne rejser oftest til USA, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge som de fem største destinationer. Til sammen nettoindvandrede udenlandske statsborgere og 718 danske. De seneste 30 år er befolkningen vokset med 12 pct. Samtidig har sammensætningen ændret sig, så der er færre yngre og flere ældre. Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i Samtidig er andelen af de der aldrig har været gift steget fra 44 til 48 pct. og andelen af fraskilte fra 6 til 9 pct. Antallet af husstande er vokset 21 pct. siden 1986 og altså mere end befolkningen. Husstandene er dermed blevet mindre, og består nu af 2,15 personer i gennemsnit mod 2,33 i Der er færre husstande med mindst fire personer, samtidig med at flere bor alene. Andelen af familietypen enlige er steget fra 48 til 54 pct., men en del af disse har børn og bor altså ikke alene. Af de enlige med børn er 81 pct. kvinder. 43 pct. af parfamilierne har hjemmeboende børn under 25 år.

11 10 - Sammenfatning Flest børn bor med begge forældre Flere vestlige indvandrere Flere flygtninge bliver danske statsborgere Større og ældre befolkning i pct. af børn under 18 år bor sammen med begge forældre. Næsten hver fjerde bor hos en enlig mor eller mor i nyt par, mens kun 4 pct. bor hos faderen. Kvinder flytter tidligere hjemmefra end mænd. 53 pct. af de 20-årige kvinder er flyttet hjemmefra, mens det samme gælder 40 pct. af de 20-årige mænd. Indvandrere og efterkommere udgør 12,3 pct. af befolkningen. Andelen af indvandrere er steget næsten tre en halv gang siden Den største del af stigningen de senere år har været blandt vestlige indvandrere, der oftere end ikke-vestlige bliver i en kortere periode. De vestlige indvandrere udgør nu 4,0 pct. af befolkningen. Antallet af efterkommerne er steget fra personer i 1986 til i Af dem har 85 pct. baggrund i et ikke-vestligt land. Der er store nationale forskelle på, hvor mange indvandrere der har fået dansk statsborgerskab. Blandt personer, der har boet i Danmark længe, er udlændinge der er kommet som flygtninge, mere tilbøjelige til at få dansk statsborgerskab end dem, som er kommet hertil for at arbejde. Eksempelvis har en større andel fra Sri Lanka, Vietnam, Irak og Iran fået dansk statsborgerskab end blandt personer fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste befolkningsfremskrivning, som hviler på en lang række forudsætninger, vil befolkningen vokse til over 6,5 mio. indbyggere i Forskydningen i retning af en ældre befolkning vil fortsætte, så gennemsnits-alderen vil stige til 44,0 i Den største del af befolkningstilvæksten forventes at finde sted omkring de store byer i perioden frem til 2026.

12 Middellevetid - 11 Forskelle i restlevetid mellem forskellige socialgrupper Middellevetiden stiger Figur 1 Danmarks Statistik offentliggør hvert år middellevetiden og udviklingen viser, at danskerne lever længere end nogensinde før. I 2015 var middellevetiden 78,6 år for mænd og 82,5 år for kvinder, hvilket er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden Af figur 1 ses det desuden, at danskernes middellevetid er steget meget siden midten af 1990 erne og alene siden år 2000, er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. Denne udvikling er et udtryk for, at dødeligheden er faldet relativt meget for både mænd og kvinder de seneste tyve år. Middellevetid for 0-årige - efter køn Alder/Middellevetid Kvinder Mænd / / / / / / / / / / / / / / / / / /2015 Stigning i middellevetiden er et udtryk for et fald i dødeligheden Forskelle i dødelighed mellem forskellige socialgrupper Fokus på ulighed i dødelighed og generel stigning i middellevetiden Artiklens opbygning Middellevetiden beregnes på baggrund af den aldersspecifikke dødelighed i en bestemt periode. Den generelle stigning i middellevetiden skal ses som et udtryk for, at dødeligheden er faldet. Denne udvikling kan blandt andet tilskrives bedre sundhedstilstand i befolkningen samt forbedrede behandlingsresultater i sundhedsvæsenet. Den generelt stigende middellevetid er ikke kun et dansk fænomen, men er observeret i hele verden i de sidste 150 år. På trods af den generelle stigning i middellevetiden, er der stadig betydelige forskelle i dødeligheden mellem forskellige socialgrupper i samfundet. Blandt andet viser Danmarks Statistiks publikation Dødelighed og erhverv , at der er store forskelle i dødeligheden mellem forskellige uddannelses- og erhvervsgrupper. Desuden er der også forskelle i dødeligheden mellem forskellige civilstandsgrupper, hvilket blandt andet er dokumenteret i Danmarks Statistiks tiårspublikation fra Overordnet kan der således observeres forskelle i dødeligheden mellem forskellige socialgrupper samt en relativ stor stigning i den generelle middellevetid siden midten af 1990 erne. I forlængelse heraf undersøger denne temaartikel den forventede restlevetid mellem forskellige socialgrupper, med særlig fokus på udviklingen de sidste 20 år. Artiklen bidrager dermed til at belyse, hvorvidt den generelle stigning i middellevetiden siden midten af 1990 erne har øget den sociale ulighed i levetid. Artiklen er inddelt i to overordnede afsnit. I første afsnit beskrives restlevetiden blandt 30-årige mænd og kvinder fordelt efter uddannelsesniveau hvor udviklingen i restlevetiden undersøges tilbage til perioden 1996/2000. I andet afsnit rettes fokus mod restlevetiden blandt 65-årige mænd og kvinder fordelt efter civilstand.

13 12 - Middellevetid Forventet restlevetid efter uddannelsesniveau Forventet restlevetid fordelt efter uddannelsesniveau Metode Højtuddannede lever længst Figur 2 Når restlevetiden skal beregnes efter sociale forhold, er det hensigtsmæssigt at anvende faktorer, der ikke forandrer sig markant over et livsforløb. Derfor kan det blandt andet være vanskeligt at anvende socioøkonomisk status, idet stort set alle personer ændrer status ved pensionsalderen. Omvendt er uddannelse en relativt stabil faktor, idet uddannelsesniveauet ikke i væsentlig grad påvirkes af, om den enkelte befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, eller hvilket erhverv man er ansat i. I beregningen opdeles befolkningen efter højest fuldførte uddannelse fra 30-års alderen, hvor størstedelen af befolkningen har afsluttet deres uddannelse. Hertil er der beregnet uddannelsesspecifikke dødshyppigheder på alderstrinnene fra 30 til 74 år. For alderstrinnene over 74 år er der anvendt samme dødshyppigheder som for befolkningen som helhed. Når der ikke er udregnet uddannelsesspecifikke dødshyppigheder for alderstrinnene over 74 år, skyldes det et hensyn til sammenlignelighed over tid, idet restlevetiden beregnes tilbage til perioden 1996/2000. Da der imidlertid kun findes fuldt dækkende uddannelsesoplysninger frem til 74-års alderen for perioden 1996/2000, har det af sammenlignelighedshensyn været nødvendigt at foretage en aldersafgrænsning. Der anvendes derfor ikke uddannelsesspecifikke dødshyppigheder for personer over 74 år, hvilket betyder, at forskellene i restlevetid mellem de forskellige uddannelsesgrupper alene kan tilskrives dødeligheden under 75 år. Det betyder, at forskellene i restlevetid mellem de forskellige uddannelsesgrupper undervurderes, idet de bliver mindre end de ellers ville have været. Når restlevetiden opdeles på uddannelsesniveau viser det sig, at en 30-årig med en lang videregående uddannelse kan forvente at leve 5,0 år længere end en 30-årig, som kun har afsluttet grundskolen. Det viser beregninger baseret på dødeligheden i årene 2011/2015. En 30-årig med en lang videregående uddannelse kan forvente at leve 53,1 år yderligere, hvilket er det højeste blandt uddannelsesgrupperne. Personer med mellemlange videregående uddannelser, som blandt andet omfatter folkeskolelærere, pædagoger og sygeplejersker, ligger lige efter med en restlevetid på 52,9 år. Personer med korte videregående uddannelser ligger tredjehøjest med 52,1 år, mens den grundskoleuddannede har den korteste restlevetid på 48,2 år. Ekstra levetid i forhold til grundskoleuddannede for 30-årige i forskellige uddannelsesgrupper. 2011/2015 Lange videregående Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale Ekstra levetid (år) Anm.: Restlevetiden er beregnet som 5-årsgennemsnit for perioden 2011/2015.

14 Middellevetid - 13 Uddannede personer lever generelt længere Tabel 1 Erhvervsfagligt uddannede lever 2,9 år længere end grundskoleuddannede Personer med en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse skiller sig klart negativt ud. Eksempelvis kan en 30-årig med gymnasial uddannelse forvente at leve 2,8 år længere end en person, som kun har grundskoleuddannelse. Tilsvarende kan en person med en erhvervsfaglig uddannelse forvente at leve 2,9 år længere, end en person, som kun har grundskoleuddannelse. Erhvervsfagligt uddannede lever dog stadig 2,1 år kortere end personer med lange videregående uddannelser. Forventet restlevetid for 30-årige efter køn og højest fuldførte uddannelse 2011/2015 Højest fuldførte Mænd Kvinder I alt Kønsforskel levetid (år) Grundskole 45,8 50,4 48,2 4,6 Gymnasial 49,2 52,9 51,0 3,7 Erhvervsfaglig 49,1 53,2 51,1 4,1 Korte videregående 50,4 54,0 52,1 3,6 Mellemlang videre. 51,2 54,2 52,9 3,0 Lang videregående 51,9 54,6 53,1 2,6 Anm.: Restlevetiden er beregnet som 5-årsgennemsnit for perioden 2011/2015. Kvinders restlevetid er højere end mænds i alle uddannelsesgrupperne Grundskoleuddannede mænd har en særlig lav restlevetid Uddannelsesspecifikke dødshyppigheder frem til 90-årsalderen Tabel 2 Kønsforskelle falder i takt med at uddannelsesniveauet stiger Kvinder har en højere restlevetid end mænd i alle uddannelsesgrupperne. Kønsforskellen er størst blandt de grundskoleuddannede, hvor en 30-årig kvinde kan forvente at leve 4,6 år længere end en mand med samme uddannelsesniveau. Også blandt personer med erhvervsfaglige uddannelser er forskellen over 4 år. Blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse er forskellen kun 3,0 år, mens den er lavest blandt de højtuddannede, hvor forskellen kun er 2,6 år. Tendensen er dermed, at restlevetiden øges i takt med at uddannelsesniveauet stiger, samtidig med at kønsforskellene falder. Forskellen i restlevetid mellem de højeste og laveste uddannelsesgrupper er større blandt mænd end blandt kvinder. Blandt mænd er forskellen i restlevetid mellem de grundskoleuddannede mænd og mænd med lange videregående uddannelser 6,1 år. Tilsvarende er forskellen kun 4,1 år blandt kvinderne. Lavtuddannede mænd har dermed en særlig lav restlevetid sammenlignet med andre grupper. Som det blev nævnt i metodeafsnittet, er de beregnede forskelle i restlevetiden mellem uddannelsesgrupperne undervurderede, idet der kun er anvendt uddannelsesspecifikke dødshyppigheder frem til 74-årsalderen. Dette er gjort af hensyn til sammenlignelighed over tid, som behandles i følgende afsnit. Foretages udregningen for perioden 2011/2015 med dødshyppigheder frem til 90-års alderen, øges forskellene i restlevetid da også. Forskellen mellem de to beregninger ses i nedenstående tabel. Forandring i restlevetid for 30-årige når beregningen foretages med uddannelsesspecifikke dødshyppigheder for aldersgruppen årige frem for aldersgruppen årige. 2011/2015 Mænd Kvinder levetid (år) Grundskole -0,3-0,3 Gymnasial 0,3 0,8 Erhvervsfaglig 0,0 0,3 Korte videregående 0,3 0,9 Mellemlange videre. 0,8 0,9 Lange videregående 1,2 1,3

15 14 - Middellevetid Restlevetiden er steget for alle uddannelsesgrupperne - men mindst for personer med en grundskoleuddannelse Figur 3 Udviklingen i restlevetid Figur 3 viser restlevetiden blandt 30-årige fordelt efter uddannelsesgruppering i perioden 2000 til Figuren viser, at restlevetiden er steget for alle uddannelsesgrupperne. Med undtagelse af personer med grundskoleuddannelse, for hvem restlevetiden kun er steget med 2.4 år, er restlevetiden steget mellem 3,3 og 3,8 år for alle uddannelsesgrupperne. Den generelle udvikling siden år 2000 har dermed øget de uddannelsesmæssige forskelle i restlevetiden i forhold til den dårligst uddannede gruppe. Restlevetiden blandt 30-årige - efter højest fuldførte uddannelse Restlevetid (år) 1996/ / /2002 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående 1999/ / / / / / / / / / / / /2015 Anm.: Restlevetiden er beregnet som 5-årsgennemsnit for perioden 1996/2000 frem til og med perioden 2011/ Størst stigning blandt mændene i alle uddannelsesgrupper Tabel 3 Når restlevetiden opdeles på køn, er det tydeligt, at mænd har oplevet en større stigning i restlevetiden i alle uddannelsesgrupperne. Kønsforskellene er dermed blevet mindre siden år Den største stigning findes blandt mænd med korte videregående uddannelser, der har oplevet en stigning i restlevetiden på 4,1 år. Mænd med erhvervsfaglige uddannelser følger lige efter med en stigning på 4,0 år. Forventet restlevetid for 30-årige efter højest fuldførte uddannelse og køn i 2000 og 2015 Mænd Kvinder Højest fuldførte 1996/ /2015 Forskel 1996/ /2015 Forskel Grundskole 42,8 45,8 3,0 48,3 50,4 2,2 Gymnasiale 45,5 49,2 3,8 50,2 52,9 2,8 Erhvervsfaglige 45,2 49,1 4,0 50,1 53,2 3,1 Korte videregående 46,4 50,4 4,1 50,7 54,0 3,4 Mellemlange videregående 47,4 51,2 3,8 51,0 54,2 3,2 Lange videregående 48,3 51,9 3,6 51,2 54,6 3,3 Lavest stigning blandt kvinder med grundskoleuddannelse Den laveste stigning findes blandt kvinder med en grundskoleuddannelse, der kun har oplevet en stigning på 2,2 år. Det er 0,8 år lavere end mænd med en grundskoleuddannelse, der oplevede en stigning på 3,0 år. Herefter følger kvinder med en gymnasial uddannelse, der oplevede en stigning på 2,8 år. Kvinder med en grundskoleuddannelse lever dog ligeså længe som mænd med korte videregående uddannelser, og de lever også længere end mænd med erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser.

16 Middellevetid - 15 Forskelle mellem grundskoleuddannede og de øvrige grupper er blevet større Udviklingen i forskelle i restlevetid Både blandt mænd og kvinder har personer med en grundskoleuddannelse oplevet den laveste stigning i restlevetid siden år Det har bidraget til, at forskellene i restlevetid mellem personer med en grundskoleuddannelse og de øvrige uddannelsesgrupper er blevet forøget. Den største forøgelse findes blandt kvinder med korte videregående uddannelser. Her er forskellen i restlevetid sammenlignet med en grundskoleuddannet kvinde blevet forøget med 1,2 år. Kvinder med en lang og mellemlang videregående uddannelse følger lige efter. Her er forskellen blevet forøget med hhv. 1,1 og 1,0 år. Blandt mændene findes de største forøgelser blandt mænd med erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser, hvor restlevetiden er blevet forøget med 1,0 år. Den overordnede tendens er dermed, at uligheden i restlevetid mellem de grundskoleuddannede og de øvrige uddannelsesgrupper er blevet øget i perioden fra 1996/2000 til 2011/2015. Samtidig skal det bemærkes, at forskellene i restlevetid mellem de øvrige uddannelsesniveauer har været relativt stabile. Den generelle stigning i middellevetiden siden midten af 1990 erne har dermed primært øget uligheden mellem de grundskoleuddannede og de øvrige uddannelsesgrupper. Figur 4 Udviklingen i ekstra levetid i forhold til grundskoleuddannede for 30-årige i forskellige uddannelsesgrupper efter køn. 1996/2000 til 2011/2015 Mænd Lange videregående Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale 1996/ /2015 Kvinder Lange videregående Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglige Gymnasiale Ekstra levetid (år) De seneste 20 år er uddannelsesniveauet steget Personer på de yngre alderstrin er bedre uddannet end personer på de ældre alderstrin Befolkningens uddannelsesniveau stiger Når restlevetiden fordeles på uddannelsesniveau, er det vigtigt at være opmærksom på, at personer på de yngre alderstrin er bedre uddannet end personer på de ældre alderstrin. Det er et udtryk for, at befolkningens uddannelsesniveau generelt bliver bedre og bedre. Det betyder også, at sammensætningen i befolkningens uddannelsesniveau har ændret sig over de seneste år. Denne udvikling illustreres af figur 5, der viser den procentvise andel af kvinder og mænd med hhv. en grundskoleuddannelse og en lang videregående uddannelse i hhv. år 2000 og år Figur 5 illustrerer, at personer på de yngre alderstrin er bedre uddannet end personer på de ældre alderstrin. Eksempelvis har 33 pct. af de 74-årige mænd og 46 pct. af de 74-årige kvinder i år 2016 kun en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning gør det sig kun gældende for ca. 17 pct. af mændene i års alderen og ca. 11 pct. af de årige kvinder.

17 16 - Middellevetid Figur årige efter køn, alder og højest fuldførte uddannelse. År 2000 og 2016 Kvinder Grundskole Pct Alder Pct. Kvinder Lang videregående Alder Mænd Grundskole Mænd Lang videregående Anm.: Figuren angiver den procentvise andel af mænd og kvinder på et givent alderstrin med hhv. en grundskoleuddannelse og en lang videregående uddannelse i årene 2000 og Pct Alder Pct Alder Flere får en lang videregående uddannelse Befolkningens uddannelsesniveau stiger Et højere uddannelsesniveau kan medføre bedre levebetingelser Forandringer i uddannelsesstrukturen kan påvirke fortolkningen af middellevetiden Omvendt er der flere på de yngre alderstrin, der får en lang videregående uddannelse. Blandt kvinder mellem 30 og 40 år har pct. en lang videregående uddannelse i år Det er procentpoint flere end blandt de 74-årige kvinder, hvor kun 2 pct. har en lang videregående uddannelse i Samme tendens ses blandt mændene, hvor kun 7 pct. af de 74-årige har en lang videregående uddannelse, mens pct. af de årige mænd har en lang videregående uddannelse. Når de yngre generationer bliver bedre uddannet betyder det, at befolkningen generelt opnår et højere uddannelsesniveau med tiden. Det ses tydeligt når uddannelsesniveauet i år 2016 sammenlignes med uddannelsesniveauet i år Her ses det, at andelen, der har en grundskoleuddannelse, er faldet på alle alderstrin. Eksempelvis havde 70 pct. af de 74-årige kvinder kun en grundskoleuddannelse i år Det er 24 pct. flere end i år 2016, hvor andelen var reduceret til 46 pct. Samme tendens ses blandt de 74-årige mænd, hvor 54 pct. havde en grundskoleuddannelse i år I 2016 var denne andel faldet til 33 pct. En langsigtet proces med et stigende uddannelsesniveau blandt befolkningen som helhed kan forventes at påvirke befolkningens livsbetingelser positivt. Eksempelvis kan et højere uddannelsesniveau føre til gunstigere jobmuligheder, end tilfældet er med en kortere uddannelse. Det vil sandsynligvis have en positiv indvirkning på middellevetiden. Forandringer i sammensætningen af uddannelsesgrupperne kan dog også påvirke, hvordan middellevetiden skal fortolkes. Når en mindre og mindre andel af befolkningen har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse, kan det eksempelvis betyde, at gruppen indeholder en større andel af personer, der har helbredsproblemer allerede tidligt i livet, og som derfor ikke får taget en uddan

18 Middellevetid - 17 nelse. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor restlevetiden blandt de grundskoleuddannede halter efter de øvrige grupper. Forventet restlevetid efter civilstand Forventet restlevetid fordelt efter civilstand Metode Gifte personer lever længst Figur 6 Sammenlignet med befolkningens uddannelsesniveau er befolkningens civilstand ikke en faktor, der har samme stabilitet hen over voksenlivet. Det skyldes, at mange personer skifter civilstand flere gange i løbet af deres voksne liv, når de bliver gift eller skilt. Desuden er der også en tendens til, at personer i de yngre generationer bliver gift eller skilt flere gange i løbet af deres liv. Og endelig så er det meget få personer blandt de yngre alderstrin, der bliver enker/enkemænd. Det er alle faktorer, der kan påvirke resultaterne, når middellevetiden skal fordeles efter civilstand. I denne beregning er der derfor fokuseret på de ældre aldersgrupper. I beregningen opdeles befolkningen efter civilstand fra 65-årsalderen. Hertil er der beregnet civilstandsspecifikke dødshyppigheder på alle alderstrin fra år. For alderstrinnene over 90 år er der anvendt samme dødshyppigheder som for befolkningen som helhed. I modsætning til oplysninger om uddannelsesniveau er civilstandsoplysningerne historisk set veldokumenteret. Derfor er det også muligt at lave en bedre sammenligning over tid, fordi det er muligt at udregne civilstandsspecifikke dødshyppigheder på alle alderstrin fra år tilbage til perioden 1996/2000. Figur 6 viser restlevetiden for 65-årige fordelt efter civilstand i perioden 2011/2015. Som det fremgår af figuren, har gifte personer den længste restlevetid på 20,0 år. Det er 3,8 år længere end ugifte personer, der har den korteste restlevetid på 16,1 år. Den næsthøjeste restlevetid findes blandt enker/enkemænd, der har en restlevetid på 18,3 år. Endelig findes den næstlaveste restlevetid blandt skilte personer, der kan forvente at leve 16,9 år yderligere. Det er 3,1 år kortere end gifte personer og 0,8 år mere end ugifte personer. Forventet restlevetid for 65-årige efter civilstand. 2011/ Restlevetid (år) Gift Enke/Enkemand Skilt Ugift Den forventede restlevetid for en 65-årig gift person angiver den gennemsnitlige restlevetid, som en gift 65-årig kan forventes at have, hvis personen forbliver gift, og hvis de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder for gifte holder sig konstante i al fremtid. I virkeligheden er der naturligvis mange, som skifter civilstand en eller flere gange i løbet af deres liv, og tallene for middellevetid efter civilstand skal derfor først og fremmest ses som en indikator for dødelighedsforskelle mellem civilstandsgrupper.

19 18 - Middellevetid Ugifte mænd lever kortest Opdelt på køn findes den lavest restlevetid blandt 65-årige ugifte mænd, der kan forvente at leve 14,6 år yderligere. Det er 3,7 år kortere end ugifte kvinder, der har en restlevetid på 18,3 år. Den største kønsforskel i restlevetid findes dog blandt skilte personer, hvor mænd kan forvente at leve 3,9 år kortere end kvinder. I den sammenhæng skal det bemærkes, at skilte mænd har en restlevetid, der kun er 0,1 år højere end ugifte mænd. Tabel 4 Forventet restlevetid for 65-årige efter køn og civilstand. 2011/2015 Mænd Kvinder I alt Kønsforskel restlevetid (år) Gift 18,8 21,9 20,0 3,1 Enke/Enkemand 15,7 19,3 18,3 3,6 Skilt 14,7 18,6 16,9 3,9 Ugift 14,6 18,3 16,1 3,7 Dødelighedsforskelle falder med alderen Overdødelighed udtrykker hvor mange flere af en bestemt gruppe, der dør i forhold til en nærmere bestemt anden gruppe. Når ugifte, fraskilte og enker/enkemænd har lavere restlevetid, afspejler det, at der er en overdødelighed i disse civilstandsgrupper i forhold til gruppen af gifte personer. Nedenstående figur viser overdødeligheden for ugifte, fraskilte og enker/enkemænd i forhold til gifte personer. Af figuren ses det, at gifte personer har lavere dødelighed på alle relevante alderstrin (65-90 år). Det er især i de yngste aldersgrupper, at den relative forskel er stor, men overdødeligheden falder også med alderen for alle grupperne. Figur 7 Overdødelighed sammenlignet med gifte for femårsaldersgrupper Procentvis år år år år år Ugifte Skilte Enker Ugifte Skilte Enkemand Kvinder Mænd Overdødeligheden skal tolkes således, at når årige ugifte kvinder har en overdødelighed på 100 pct., angiver det, at ugifte kvinder i aldersgruppen årige har dobbelt så stor risiko for at dø som gifte kvinder. Af figuren kan det blandt andet også aflæses, at årige skilte mænd har en overdødelighed på 73 pct. sammenlignet med gifte mænd. Udviklingen i restlevetid Ugifte har haft den laveste stigning i restlevetiden siden 1996/2000 Gifte mænd og kvinder gennem hele perioden fra 1996/2000 til 2011/2015 har haft den højeste restlevetid fra 65-årsalderen og har ligeledes oplevet den største stigning. Gifte mænd har oplevet en stigning fra 15,6 år til 18,8 år, mens gifte kvinder

20 Middellevetid - 19 har haft en stigning fra 19,3 år til 21,9 år. Modsat findes den laveste stigning blandt ugifte mænd og kvinder. Ugifte mænd har oplevet en stigning fra 12,8 år til 14,6 år, mens restlevetiden for de ugifte kvinder er steget fra 17,0 år til 18,3 år. Figur 8 Restlevetiden blandt 65-årige efter køn og civilstand Kvinder Mænd Restlevetid (år) Gift Restlevetid (år) 19 Enke 19 Gift 17 Ugift Skilt 15 Enkemand Skilt Ugift Anm.: Restlevetiden er beregnet som 5-årsgennemsnit for perioden 1996/2000 frem til og med perioden 2011/2015. Skilte kvinder har oplevet en stor stigning i restlevetiden Af figur 8 fremgår det, at skilte mænd i starten af perioden havde den laveste restlevetid på 12,3 år. Siden starten af 00 erne har fraskilte mænd dog indhentet de ugifte mænd og har i 2015 en marginalt højere restlevetid. Samme udvikling ses blandt de 65-årige kvinder, hvor tendensen desuden er mere fremtrædende. Det ses i kraft af, at 65-årige skilte kvinder havde den laveste restlevetid i starten af perioden på 16,2 år, mens ugifte havde en restlevetid på 17 år. Siden midten af 00 erne har tendensen dog været omvendt, idet kvinder der aldrig har været gift, siden da har haft den korteste restlevetid. Det skyldes, at de skilte kvinder har haft den næsthøjeste stigning i restlevetiden på 2,4 år, mens de ugifte kvinder kun har oplevet en stigning på 1,4 år. Forskellen i restlevetid er blevet øget mellem grupperne Forøgede forskelle i restlevetid mellem civilstandsgrupperne Figur 9 illustrerer, hvordan forskellene i restlevetid mellem ugifte personer og de øvrige civilstandsgrupper har udviklet sig siden perioden 1996/2000. Af figuren fremgår det, at alle civilstandsgrupperne har øget forskellen i restlevetid sammenlignet med ugifte personer. Den største ændring findes blandt gifte personer, hvor forskellen både blandt mænd og kvinder er blevet forøget med mere end et år. Figuren illustrerer desuden den tendens, at skilte personer siden 1996/2000 har fået en længere restlevetid end ugifte personer.

21 20 - Middellevetid Figur 9 Udviklingen i ekstra levetid forhold til ugifte 65-årige for forskellige civilstandsgrupper Kvinder Gift Skilt Enke Mænd Gift Skilt Enkemand Ekstra levetid (år) Forandring i befolkningssammensætningen Som det var tilfældet med befolkningens uddannelsesniveau, er der også en tendens til, at sammensætningen af civilstandsgrupperne ændrer sig over tid. Eksempelvis er der er en tendens til, at personer i højere grad forbliver ugifte eller bliver skilt, end det tidligere har været tilfældet. Denne udvikling fremgår af tabel 5, der viser 65-årige fordelt efter civilstand i hhv. år 2000 og år Tabel 5 65-årige fordelt efter køn i civilstand i år 2000 og år Procent Enke/Enkemand Skilt Gift Ugift andel Mænd ,3 11,7 74,9 7, ,9 14,9 69,1 12,1 Kvinder ,1 12,8 61,9 4, ,9 18,2 64,3 7,6 Som det fremgår af tabel 5, er der en tendens til, at andelen af skilte personer blandt 65-årige, er vokset siden år Andelen af skilte 65-årige er vokset 3,2 procentpoint blandt mændene og 5,4 procentpoint blandt kvinderne. Desuden er der en betydelig vækst i andelen af ugifte personer, der er vokset mindst 68 pct. for såvel mænd som kvinder. Det er ligeledes værd at bemærke, at andelen af 65-årige enker er blevet mere end halveret siden år Dette kan blandt andet tilskrives en højere middellevetid blandt mændene, hvilket naturligvis påvirker hvor stor en andel af de 65-årige kvinder, der er enker. Der er også andre faktorer, der kan tænkes at påvirke sammensætningen af civilstandsgrupperne. Eksempelvis kan det tænkes, at forbedrede økonomiske vilkår for både mænd og kvinder kan understøtte nye samlivsformer, der kan påvirke om den enkelte bliver gift eller ej. Dette er alle forhold, der kan medføre, at gruppernes civilstandssammensætning kan forandre sig med tiden, hvilket kan have en indvirkning på dødeligheden og den forventede restlevetid.

22 Samlet oversigt Samlet oversigt Befolkningstilvæksten Fødte Døde Naturlig befolkningstilvækst Figur 1.1 Befolkningen var 1. januar 2016 på personer. Væksten i befolkningen var i 2015 på personer, svarende til 8,4 promille (tabel 1.1). Nettoindvandringen svarer til 88 pct. af befolkningstilvæksten, mens resten skyldes den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde). Der blev i 2015 født børn. Det ligger 2,3 pct. højere end sidste års antal fødte og 4,3 pct. under gennemsnittet for de seneste 10 år. Antallet af døde i 2015 var på personer. Det er højere end i 2014 og (1,8 pct.) under gennemsnittet for de seneste 10 år. Tilsammen resulterede de fødte og de døde i et fødselsoverskud eller en naturlig befolkningstilvækst på 5.650, svarende til 1 promille. Levendefødte, døde og fødselsoverskud Live births, deaths and natural increase Personer Levendefødte Døde Fødselsoverskud TRANSLATION - levendefødte: live births; døde: deaths; fødselsoverskud: natural increase; antal personer: number of persons. Indvandring Udvandring Nettoindvandring Indvandringen til Danmark i 2015 var på personer. Det er en stigning på 12,9 pct. i forhold til 2014 og 33 pct. højere end gennemsnittet for de seneste 10 år. Udvandringen var på personer. Det er 7 pct. over gennemsnittet for de seneste 10 år. Nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede) var i 2015 på , svarende til 7,4 promille af befolkningen, hvilket er højere end gennemsnittet for de seneste 10 år.

23 22 - Samlet oversigt Figur 1.2 Indvandring, udvandring og nettoindvandring Immigration, emigration and net immigration Personer Indvandring Udvandring Nettoindvandring TRANSLATION - indvandring: immigration; udvandring: emigration; nettoindvandring: net immigration; antal personer: number of persons. Figur 1.3 Fødselsoverskud, nettoindvandring og befolkningstilvækst Natural increase, net immigration and population increase Personer Befolkningstilvækst Nettoindvandring Fødselsoverskud TRANSLATION - fødselsoverskud: national increase; nettoindvandring: net immigration; befolkningstilvækst: population increase; antal personer: number of persons.

24 Samlet oversigt - 23 Vielser og skilsmisser Figur 1.4 Der blev i 2015 indgået ægteskaber og opløst (tabel 1.2) af ægteskabsopløsningerne skyldtes skilsmisse, det svarer til 47 pct. Resten, ægteskaber, blev opløst ved død. For ægteskaber opløst ved død skete det i kun 33 pct. af tilfældene ved kvindens død, for de resterende ved mandens død. Efter faldet i vielser sidste år steg tallet igen i år. Antallet af skilsmisser faldt det seneste år, efter at have steget de tre foregående år. Bemærk at antallet af skilsmisser i 2013, 2014 og 2015 ikke direkte kan sammenlignes med tidligere år pga. ny lovgivning på separations- og skilsmisseområdet, der indebærer, at det er muligt at blive skilt uden et halvt års forudgående separation. Vielser og skilsmisser Marriages and divorces Vielser/skilsmisser Vielser Skilsmisser TRANSLATION - vielser: marriages; skilsmisser: divorces; antal personer: number of persons.

25 24 - Samlet oversigt Tabel 1.1 Befolkningsregnskab Population accounts Folketal 1. jan. Levendefødte Døde Fødselsoverskud Indvandring Udvandring Nettoindvandring Befolkningstilvækst 1 År Befolkningstilvækst er inkl. korrektioner. Mere information: og bev107 TRANSLATION - Columns, 1-8: absolute figures; 10-16: per 1,000 population; 1: population 1. January; 2 and 10: live births; 3 and 11: deaths; 4 and 12: natural increase; 5 and 13: immigration; 6 and 14: emigration; 7 and 15: net immigration; 8 and 16: population increase.