Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I K U L T U R M I L J Ø O G L A N D S K A B S A N A L Y S E. Januar 2003

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I K U L T U R M I L J Ø O G L A N D S K A B S A N A L Y S E Januar 2003 Senest revideret august 2007

2 Studieordning for Masteruddannelse i Kulturmiljø og Landskabsanalyse (Master of Historic Environment and Landscape Analysis) Struktur Kapitel 1. Formål Kapitel 2. Uddannelsesstruktur og adgangskrav Kapitel 3. Almene eksamensbestemmelser Kapitel 4. Generelle faglige mål Kapitel 5. Undervisningsformer Kapitel 6. Særlige studieforudsætninger Kapitel 7. Samlet oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 8. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver Kapitel 9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser De enkelte kapitler underinddeles i paragraffer. Kapitel 1. Formål 1. Masteruddannelsen i Kulturmiljø og Landskabsanalyse ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (bek. nr. 682 af 16. august 2002). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi, Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi. Den udbydes i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus. 2. Masteruddannelsen skal udbygge deltagernes kompetence vedrørende kulturmiljø og landskabsanalyse. Sigtet er at udvikle kompetence med særligt henblik på brug af værktøj til analyse af kulturmiljø og kulturlandskab, at udvikle kompetence til at implementere kulturmiljøbegrebet og et dybt tidsperspektiv i tværfagligt samarbejde vedrørende landskabsforvaltning og arealplanlægning samt gennem erkendelse af forskellige natursyn og landskabsopfattelser at udvikle kompetence til at koordinere samarbejdet mellem professionelle fra forskellige myndigheder på den ene side og mellem professionelle og befolkningen på den anden side. 2

3 3. Uddannelsen kvalificerer deltagerne til at 1) aflæse nutidslandskabets historie for derved at forbedre beslutningsgrundlaget 2) definere hvilke elementer og strukturer i landskabet, det vil være vigtigst at bevare 3) afbalancere hensyn til kultur- og naturværdier i forvaltning og planlægning af landskabet 4) arbejde tværfagligt og metodisk bredt med landskabsanalyser 5) selvstændigt behandle og dybtgående analysere problemstillinger inden for kulturmiljø og kulturlandskab Kapitel 2. Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En masteruddannelse i kulturmiljø og landskabsanalyse er normeret til 1 årsværk (60 ECTSpoint) og består af fire moduler, der hvert vægter 15 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsundervisning inden for en tidsramme på to år. Masterprojektet kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder. Stk. 3. De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 5. Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Følgende uddannelser er adgangsgivende: bachelorer og kandidater inden for det naturvidenskabelige område, bachelorer og kandidater inden for det samfundsvidenskabelige område, bachelorer og kandidater inden for det humanistiske område, landinspektører, diplomingeniører og civilingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter, agronomer og forstkandidater, folkeskolelærere. Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det er muligt at blive optaget uden at opfylde de uddannelsesmæssige adgangsbetingelser, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Studienævnet kan ikke dispensere fra kravet om erhvervserfaring. Kapitel 3. Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En deltager kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne 3

4 bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af tre studerende. 11. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 15.august, ved vintereksamen senest 1.februar. 12. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 13. Årsværkspoint (60 ECTS-point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 14. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen som de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens engelske betegnelse. Til deltagere, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 15. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa. 16. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 17. Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4. Generelle faglige mål 18. Det kræves, at eksaminanden har indsigt i forskellige natursyn og landskabsopfattelser viden om kulturlandskabets elementer og udvikling forståelse for begrebsdannelsen inden for kulturmiljø og landskabsanalyse evne til selvstændigt at behandle og dybtgående analysere problemstillinger inden for kulturmiljø og kulturlandskab. kendskab til kulturlandskabsforskningens teori og metode kendskab til landskabsplanlægning og lovgivning Stk. 2. Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder masterprojektet, skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. 4

5 Kapitel 5. Undervisningsformer 19. Ud over holdundervisning, forelæsninger, projektarbejde, IT-baseret fjernundervisning samt vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6. Særlige studieforudsætninger 20. Da en del af den relevante litteratur er publiceret på engelsk eller tysk, forventes der gode læsefærdigheder i disse sprog. Fjernundervisningen kræver endvidere grundlæggende kendskab til PC og internet. Kapitel 7. Samlet oversigt over uddannelsens prøver Modul 1. Natursyn, landskabsopfattelse og kulturmiljø Modul 2. Bebyggelse og arealanvendelse Modul 3. Tværvidenskabelig landskabsanalyse og forvaltning Modul 4. Masterprojekt Nature and landscape perceptions and historic environment Settlement and land use Interdisciplinary landscape analysis and management MA project intern trinsska la intern 15 bestået / ikke bestået ekstern trinsska la 21. Prøveoversigt. prøvens navn examination censur vægtning bedømmelse ekstern trinsska la normaleksamensplan 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 22. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med én undtagelse: Prøven modul 4 kan kun aflægges, hvis de øvrige tre prøver er bestået. 23. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24. Modul 1. Natursyn, landskabsopfattelse og kulturmiljø / Nature and landscape perceptions and historic environment Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Modulet har som hovedformål at belyse og bearbejde forholdet mellem natursyn, landskabsopfattelse og kulturmiljø samt betydningen heraf i landskabsforvaltningen. Desuden analyseres kulturmiljøbegrebet, herunder de forskellige former for værdier, som ligger i kulturmiljøet. Med basis i humanistisk landskabsteori gives et overblik over natursyn og landskabsopfattelse over tid. 5

6 Modulet omfatter tillige en behandling af nutidens modsætninger og interessekonflikter mellem forskellige brugergruppers landskabssyn og naturopfattelse, og løsningsmodeller præsenteres. Landbrugets rolle i opretholdelsen af kulturmiljøer i det åbne land behandles. Sårbarheden hos forskellige typer af kulturmiljøer vurderes og begreber som tærskelværdier og indikatorer til at vurdere landskabets tilstand studeres. Stk. 2. Faglige mål Der lægges vægt på såvel den faktuelle kundskab som på de metodiske og teoretiske aspekter. Der kræves desuden selvstændig stillingtagen til de metodiske problemer og det teoretiske grundlag. Eksaminanden skal kunne - redegøre for forskellige natursyn og landskabsopfattelser - redegøre for kulturmiljøbegrebet - redegøre for humanistisk landskabsteori - identificere og analysere interessekonflikter i brugen af landskabet - redegøre for begreber som sårbarhed, tærskelværdier og indikatorer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er skriftlig, baseret på et pensum (ca normalsider), der består af en fast bogliste, der udleveres senest ved begyndelsen af det aktuelle undervisningsforløb. Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave inden for undervisningens emneområde. Emne aftales med faglæreren. Prøveform: Varighed: Omfang: Censur og bedømmelse: Vægtning: Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal fremgå af opgaven, hvilke afsnit hver enkelt studerende er ansvarlig for. Opgaven afleveres fire uger efter emnet er aftalt mellem vejlederen og den studerende. Minimum 15 normalsider og maximum 20 normalsider. Hvis opgaven skrives af flere studerende i fællesskab, multipliceres disse sidetal med antal studerende. Ekstern censur, 7-trinsskala. 15 ECTS-point. 25. Modul 2. Bebyggelse og arealanvendelse / Settlement and land use Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Modulet omfatter en redegørelse for nutidslandskabets historie baseret på humanistisk landskabsteori. Der gives en indføring i bebyggelsesudviklingen fra den første bosættelse til nutid. De forskellige rumlige aspekter ved by og land gennemgås. Der gives også en indføring i den økonomiske udvikling fra jægersamfund til landbrugssamfund, fra historisk landbrug til nutidslandbrug. Modulet omfatter tillige en redegørelse for forskellige dyrkningssystemer og deres spor i landskabet. Begreberne egnskarakteristika, landskabstype og bygd analyseres. Modulet omfatter desuden en analyse af de historiske landskaber i forhold til det moderne produktionslandskab. Problemstillinger vedrørende relationen mellem de nutidige byer og det omgivende landskab undersøges. 6

7 Stk. 2. Faglige mål Der lægges vægt på såvel den faktuelle kundskab som på de metodiske og teoretiske aspekter. Der kræves desuden selvstændig stillingtagen til de metodiske problemer og det teoretiske grundlag. Eksaminanden skal kunne - dokumentere viden om kulturlandskabets historie - identificere historiske landskabselementer i det moderne landskab - redegøre for bebyggelsesudviklingen - redegøre for dyrkningssystemernes historie - redegøre for landskabsklassifikationer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er skriftlig, baseret på et pensum (ca normalsider), der består af en fast bogliste, der udleveres senest ved begyndelsen af det aktuelle undervisningsforløb. Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave inden for undervisningens emneområde. Emne aftales med faglæreren. Prøveform: Varighed: Omfang: Censur og bedømmelse: Vægtning: Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal fremgå af opgaven, hvilke afsnit hver enkelt studerende er ansvarlig for. Opgaven afleveres fire uger efter emnet er aftalt mellem vejlederen og den studerende. Minimum 15 normalsider og maximum 20 normalsider. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i fællesskab multipliceres disse sidetal med antal studerende. Intern censur, 7-trinsskala. 15 ECTS-point. 26. Modul 3. Tværvidenskabelig landskabsanalyse og forvaltning / Interdisciplinary landscape analysis and management Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Modulet omfatter de metodiske aspekter i tværvidenskabeligt arbejde med en specifik gennemgang af datagrundlag og kildetyper. Naturhistoriske, arkæologiske, onomastiske og skriftlige kilder behandles kildekritisk. Modulet omfatter tillige visuel landskabsanalyse samt læsning og kildekritisk vurdering af historiske og nutidige kort, herunder anvendelse af digitale kort og GIS-baseret landskabsanalyse, hvor Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) indgår som forsknings- og forvaltningsværktøj. Modulet omfatter tillige en gennemgang af den faktiske forvaltning af landskabet: lovgivning, regionplanlægning, reguleringer, redskaber og mål. Den historiske arv i landskabet belyses i forhold til landskabets fremtidige udvikling som henholdsvis produktions- og oplevelseslandskab (kulturmiljø og fremtidsscenarier). 7

8 Stk. 2. Faglige mål Der lægges vægt på såvel den faktuelle kundskab som på de metodiske og teoretiske aspekter. Der kræves desuden selvstændig stillingtagen til de metodiske problemer og det teoretiske grundlag. Eksaminanden skal kunne - dokumentere evnen til at bruge de relevante metoder i tværvidenskabelig landskabsanalyse - vurdere forskellige typer af kildemateriale kildekritisk - dokumentere kendskab til de vigtigste korttyper og deres kildeværdi - bruge DKC-basen som forsknings- og forvaltningsværktøj - redegøre for love og regulativer vedrørende landskabs- og kulturmiljøforvaltning - vurdere kulturhistoriske værdier i det fremtidige landskab. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven udgøres af en skriftlig synopsis, hvis emne aftales med faglæreren, efterfulgt af en mundtlig fremlæggelse af samme og en diskussion af emneområdet. Prøven er baseret på et pensum (ca normalsider), der består af en fast bogliste, der udleveres senest ved begyndelsen af det aktuelle undervisningsforløb. Den skriftlige synopsis aflægges som en fri hjemmeopgave. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig prøve. Individuel prøve. Synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal fremgå af synopsen, hvilke afsnit hver enkelt studerende er ansvarlig for. Ved den mundtlige prøve fremlægger den studerende sin synopsis/del af synopsis, hvorefter den diskuteres med eksaminator. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt synopsen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Opgaven afleveres tre uger efter emnet er aftalt mellem vejlederen og den studerende. Den mundtlige prøve varer minimum 20 min. og maximum 30 min. inklusiv bedømmelse. Omfang: Minimum 10 normalsider og maximum 15 normalsider. Hvis synopsis udarbejdes af flere studerende i fællesskab, multipliceres disse sidetal med antal studerende. Censur og bedømmelse fælles for den skriftlige og den mundtlige prøve: Intern censur, bestået / ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS-point. 27. Modul 4. Masterprojekt / MA project Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Masterprojektet skal give eksaminanden mulighed for at en dybtgående analyse i et udvalgt, fagligt emne og en problemstilling inden for området kulturmiljø og landskabsanalyse. Emne og problemstilling aftales med vejleder. Stk. 2. Faglige mål I modulet skal eksaminanden demonstrere fortrolighed med emneområdet kulturmiljø og landskabsanalyse ud fra både forskningens og forvaltningens synsvinkler. Eksaminanden skal med basis 8

9 i områdets teoridannelse vise kompetence til selvstændig og dybtgående analyse inden for kulturmiljø og kulturlandskab. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er skriftlig og baseret på et pensum, der aftales med vejleder. Emnet skal tage udgangspunkt i et anvendelsesorienteret eksempel, der aftales med vejleder og godkendes efter præsentation af en tilfredsstillende problemformulering. Prøveform: Varighed: Omfang: Censur og bedømmelse: Vægtning: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal fremgå af opgaven, hvilke afsnit hver enkelt studerende er ansvarlig for. Opgaven afleveres otte uger efter emnet er aftalt mellem vejlederen og den studerende. Minimum 35 normalsider, maximum 40 normalsider per studerende. I tillæg et resume på højest 2 normalsider med henblik på præsentation af projektet for den virksomhed/det arbejdsområde, eksempelstoffet er hentet fra. Ekstern censur, 7-trinsskala. 15 ECTS-point. Kapitel 9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 28. Ordningen træder i kraft GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL Ikrafttræden Redaktionel rettelse af 25, stk. 3 foretaget november Ændring af 9, 10, 21, 23, 24 stk. 2 og 3, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2 og 3 og 27 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september