BRODERLOGE NR. 12 HERLUF TROLLE I.O.O.F. AF DANMARK

Transkript

1 BRODERLOGE NR. 12 HERLUF TROLLE I.O.O.F. AF DANMARK 125 års jubilæum 28. april 2009

2 ISBN

3 BRODERLOGE NR. 12 HERLUF TROLLE I.O.O.F. AF DANMARK april 2009 Udgivet af Broderloge nr. 12 Herluf Trolle under den uafhængige Storloge af Danmark I.O.O.F.

4 Odd Fellow Ordenens formål Odd Fellow Ordenens formål er at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem menneskene, og at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse.

5 Festskrift udgivet i anledning af Broderloge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum 28. april 2009 Indsamling og bearbejdning af materiale: Ex. mester Harry Malling og Ex. skatmester Søren Staf Hansen Redigering: Ex. skatmester Søren Staf Hansen Fotos: Fotografmester Gurli Petersen m. fl. Illustration på titelblad: Logebygningen i Næstved set fra Sct. Mortensgade, 1905 Grafisk opsætning og produktion: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s Sat med Palatino Broderloge nr. 12 Herluf Trolle, 2009

6 Odd Fellow Ordenens Idégrundlag Odd Fellow Ordenen er en international organisation, der ved optagelse af nye medlemmer ikke skeler til menneskers race, rang, politisk tilhør, religiøst ståsted eller andet, der kan skille mennesker. Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed. Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale uden for Ordenen. Det udadvendte, humanitære arbejde strækker sig fra lokal hjælp til samfundets syge, gamle, ensomme eller svage til Storlogens store, årlige donationer til humanitære formål.

7 Indhold Forord...11 Indledning...13 Startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden...14 Der arbejdes begejstret for den nye sag...15 Det første fribrev udstedt af Den danske Storloge...16 Omtale af installationen i Odd Fellow Bladet...19 Loge nr. 12 Herluf Trolles første 50 år...22 Danmarks besættelse de fem forbandede år...29 Møderne i efterkrigsårene...35 En forening ved navn Peder Bodilsen...36 Afsked med Rasmus Grønholt som D.D.S.S...38 Søstrene skænker nyt tæppe til logesalen...43 Flere store støtter falder fra...45 Loge nr. 12 Herluf Trolles 100 års jubilæum...51 Tiden efter 100 års jubilæet Loge nr. 12 Herluf Trolles Forskningslegat...64 Med Logen ind i det nye årtusinde...73 Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum...93 Logen, Ordenen og fremtiden...97 Aktiviteter i Logen gennem tiden Historien om logebygningen i Næstved Herluf Trolles datterloger Foreninger under Herluf Trolle Logens fonde Logens overmestre Logens valgte embedsmænd gennem tiden...124

8 Odd Fellow Ordenens fire grundstene besøge de syge, hjælpe de nødlidende, begrave de døde og opdrage de forældreløse Lige siden sin start har Odd Fellow Ordenen formuleret ovennævnte påbud til sine medlemmer. Disse påbud havde deres betydning under de sociale, utrygge vilkår, der rådede ved Ordenens start i De sociale forhold har siden ændret sig betydeligt, og en væsentlig del af de opgaver, som Ordenen tidligere påtog sig, bliver i dag løst af samfundet. Men påbuddene står stadig for den etiske livsholdning, som gennem alle årene har været en væsentlig del af ordenslæren.

9 Forord I anledning af vor Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum har vi udarbejdet dette festskrift. Hensigten med festskriftet er at give læseren et indtryk af det arbejde, der er udført af Logens brødre gennem flere generationer. Det er minder fra en svunden tid, et uddrag af Logens historie, hvorfra en række særlige begivenheder fra årene er fremhævet og omtalt. Vort samfund har i de forløbne 125 år gennemgået en stor udvikling, og meget er forandret. I hele denne periode har brødrene fulgt udviklingen og været en del af denne. På den baggrund har de virket og tilpasset deres indsats og på den måde sikret, at vort udadvendte arbejde og den humanitære indsats er fulgt med tiden. Vi brødre vil også i årene fremover yde vort bidrag til at skabe bedre forståelse, vore medmennesker imellem. Det vil ske ved at efterleve vort motto; Venskab, Kærlighed og Sandhed. Her ved vor Loges 125 års jubilæum vil jeg rette en tak til brødrene ex. mester Harry Malling og ex. skatmester Søren Staf Hansen for den indsats, de har ydet med at indsamle og bearbejde materiale og at redigere dette festskrift. Finn L. Hansen, overmester 11

10

11 Indledning De første 100 år af Loge nr. 12 Herluf Trolles historie er baseret på det festskrift, der blev udgivet ved 100 års jubilæet den 28. april Festskriftet blev udarbejdet af br. ex. storrepræsentant Knud W. Jensen, som i sin afrunding skriver: Dette er beretningen om nogle af de ting og sager, der er foregået i vor gamle loge i disse 100 år. Omtalen af de første 50 år er delvis baseret på uddrag af det festskrift, Logen udsendte ved sit 50 års jubilæum og delvis ved gennemgang af de gamle protokoller. Meget mere skulle have været med, og mange brødre, der hver især har gjort deres store indsats for Logen, skulle have været nævnt, men det vil føre for vidt at omtale alt det gode, der er udrettet i disse mange år. Men en hyldest skal der lyde til den store kreds af brødre, der troligt kommer hver mødeaften for at være med til at skabe det rige ordensliv, vi altid har haft i vor loge. Et fælles tegn har været, at alle brødrene i deres handlinger har bestræbt sig på at efterleve Ordenens lære, og at de i deres virke og afgørelser har tilgodeset Logens tarv og anliggender, og i deres væremåde stræbt efter at efterleve regelen at være mod andre, som du ønsker, at andre skal være imod dig og dine Det har for alle været magtpåliggende, at de spor, der blev banet i 1884, er blevet fulgt og videreført af brødrene. Logen har altid haft embedsmænd, der har kendt deres ansvar, og brødre, der har støttet dem. Derfor kan vi nu ønske Logens embedsmænd og brødre lykke til at udføre det arbejde, der venter i det nye sekel, der står foran dem. Gid held og lykke må følge vor gamle loge og gid, at vi altid må have den kærlighed til Ordenen i erindring, som vore stiftere viste, da de grundlagde Loge nr. 12 Herluf Trolle. 13

12 Tiden efter 1984 Beretningen om tiden efter 1984 er baseret på Logens protokoller og på de protokolresumeer, der årligt er blevet udarbejdet af Logens fungerende ex. mestre siden 1988, og som er blevet fordelt til Logens brødre. Det er tanken, at disse protokolresumeer skal danne grundlag for en løbende opdatering af, hvad der år for år sker i vor gamle loge, således at Logens historie altid er ført ajour. Ansvarlige for tilrettelæggelsen af aktiviteterne i forbindelse med Logens 125 års jubilæum er et udvalg med br. overmester Finn L. Hansen i spidsen. Endvidere indgår br. undermester Kenn Commerou, br. fungerende ex. mester Harry Malling, br. ex. skatmester Søren Staf Hansen og br. Arne Elgaard. Startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden 26. april 1819 gik startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden i byen Baltimore i staten Maryland i U.S.A. Den dag stiftedes i værtshuset The Seven Stars i Second Street Odd Fellow Logen Washington No. 1 på initiativ af en vognsmed ved navn Thomas Wildey. Han blev født i London den 15. januar 1782 og udvandrede til Amerika sammen med sin hustru. De ankom til Baltimore den 2. september Thomas Wildey havde i adskillige år beskæftiget sig med Odd Fellow tanken hjemme i England, blandt andet sammen med landsmanden John Welch, født i Wolverhampton i november Wildey stiftede logen Morning Star nr. 32 og blev den nye Loges overmester et embede, som han beklædte tre gange i løbet af 10 år. John Welch gjorde i 1817 Thomas Wildey følgeskab og ankom til Baltimore samme år i maj, og sammen med en tredje englænder, John Pawson Entwisle, og andre gode folk indgik han i kredsen omkring Thomas Wildey ved stiftelsen af Logen Washington No. 1. Med oprettelsen af denne Odd Fellow Loge blev et frø sået og en vej blev vist. Fire grundstene blev lagt, og på disse skulle Ordenen bygges: 14

13 Besøge de syge, hjælpe de trængende, begrave de døde og opdrage de forældreløse Tre principper blev givet; Venskab, Kærlighed og Sandhed, og et symbol blev skabt: De tre Kædeled. En fællesnævner blev udmålt for alle dem, der herefter skulle indgå i Ordenen; Troen på, at vor verden blev skabt og til stadighed bliver opretholdt af et højeste væsen. Denne fællesnævner har den dag i dag for enhver Odd Fellow sine lighedstegn i en overbevisning om, at den tjener sig selv bedst, som tjener andre, og vær mod andre, som du ønsker, at andre skal være imod dig og dine. Således rustet har søstre og brødre siden bygget videre på Thomas Wildeys værk. Det gælder selv sagt også de tusinder af søstre og brødre i den danske jurisdiktion. Disse ordensmedlemmer er i skrivende stund fordelt i 117 broderloger og 92 søsterloger rundt om i de 13 distrikter, som landet er opdelt i. Hertil kommer en søsterloge og en broderloge i Spanien, en broderloge på Færøerne og tre broderloger i Tjekkiet, alle under Den danske Storloge, der har sit hovedsæde i Odd Fellow Palæet i Bredgade 28 i København. Odd Fellow Ordenen kom til Danmark den 30. juni 1878 med dannelsen af den første Odd Fellow loge i København: Loge nr. 1 Danmark. Blot fem år senere samledes gode mænd i Næstved om Odd Fellow tanken, og det er dem og de mange, der siden er fulgt efter dem i det, der blev til Loge nr. 12 Herluf Trolle, at dette festskrift omhandler. Der arbejdes begejstret for den nye sag Der var i 1883 mindre end indbyggere i Næstved. Det var en by med flittige borgere, store købmandsgårde og dygtige håndværkere, og én af dem var initiativtageren til vor Loges stiftelse, urmager August Frederik Joost. 15

14 Odd Fellow Ordenen var som nævnt kommet til Danmark fem år tidligere og havde siden fået et helt godt fodfæste. De nye tanker om bro- LOGENS FRIBREV Det første fribrev, udstedt af Den danske Storloge den 28. april

15 derskab dukkede op 800 år efter, at sortebrødre og gråbrødre byggede deres klostre i Næstved og indtil reformationen udøvede deres kærlighedsgerninger ved at hjælpe de syge og trængende ord og begreber, som også Odd Fellow Ordenen arbejder med inden for ordenslivet. Urmageren August F. Joost havde hørt om den nye broderorden og var stærkt grebet af de nye tanker og ideer. Han begyndte at arbejde med planer om at få den til Næstved og rettede gentagne gange henvendelse til en god ven, købmand L. P. Ferdinand, for at gøre ham interesseret i sagen. Denne var nok interesseret, men havde betænkeligheder, ikke mindst af økonomisk art. Betænkelighederne blev imidlertid overvundet, og han gav tilsagn om at være med. De to mænd rettede derefter en opfordring til redaktør Regnar Petersen, garvermester A. Jensen, købmand C. Larsen og møller H. C. Staal, Sneslev, der alle gav deres tilslutning. August F. Joost blev derefter optaget i Loge nr. 3 Nordstjernen i København den 7. juli De øvrige fem blev alle optaget i den samme loge 17. januar 1884 og fik tildelt alle tre grader venskab, kærlighed og sandhed samme aften. De seks brødre samledes den 21. januar 1884 i br. Regnar Petersens hjem i Ringstedgade, hvor de blev enige om at danne en Odd Fellow Forening i Næstved. Foreningen fik navnet Alwin på forslag af br. August F. Joost. De var begejstrede for den nye sag, og de satte fra starten høje mål for Odd Fellow tanken i Næstved - og mente bestemt ikke, at de med navnet Alwin, der betyder ven af det ædle, den altovervindende, satte målet for højt. Br. August Frederik Joost blev valgt til foreningens formand, br. A. Jensen til næstformand, br. Regnar Petersen til sekretær og br. L. P. Ferdinand til kasserer. Lokaleforholdene blev hurtigt et brændende punkt for foreningen. Brødrenes antal steg, og de måtte tænke på at få et lokale. Den 10. marts vedtog de at leje Hotel Danias kuppelsal efter at have modtaget et favorabelt tilbud fra hotellets forpagter. Det lød på en årlig leje af 200 kr

16 Foreningens økonomi var ganske god. Der kom ikke så få penge i kassen, idet der skulle betales 50 kr. ved hver optagelse i foreningen. Kontingentet var 3 kr. om måneden, og lovene bestemte, at det skulle dække foreningens almindelige udgifter. Ved et møde den 31. marts blev det dog vedtaget at ansøge sagfører Balle i København om et lån på kr. mod at foreningens embedsmænd kautionerede. Pengene skulle bruges til at indrette det lejede lokale til logesal, men ansøgningen blev afslået. I stedet måtte beløbet skaffes gennem frivillige bidrag en udvej, der allerede dengang i de første år blev stærkt benyttet blandt Odd Fellows i Næstved. Der var grøde i foreningen, og det var bemærkelsesværdigt, at man allerede få måneder efter foreningens stiftelse puslede med tanken om at danne en loge. Årsagen var, at det under de bestående forhold var både dyrt og besværligt at blive indviet i Ordenen. Selv om man dengang kunne få flere grader på samme aften, så skulle man rejse til København for at få dem, og med datidens togforbindelser kunne det ikke gøres på en enkelt dag. Ordenens Stormester, Andreas Holck, støttede da også brødrene i Næstved på bedste måde. Han holdt ikke igen, men animerede dem til at danne en loge så snart som muligt. Br. L. P. Ferdinand var én af dem, der gik stærkt i brechen for tanken, og broderen udtalte senere; En forenings opgave må være af begrænset varighed, og jeg har altid syntes, at det var et svaghedstegn, hvis en Odd Fellow Forening skulle opnå at holde 25 års jubilæum. I øvrigt tror jeg, at vi skyndte os særligt, fordi vi nødig ville blive loge nr. 13. Overgangen fra forening til loge Den store dag overgangen fra forening til loge oprandt søndag den 28. april Br. Stormester Andreas Holck mødte personligt op i spidsen for en stab af københavnske brødre og foretog installationen af Logen, der fik navnet Næstved og blev den 12. loge i Danmark. Logens fribrev blev udstedt til brødrene August F. Joost, L. P. Ferdinand, Regnar Petersen, A. Jensen og Chr. Larsen. Det skal bemærkes, at det var det første fribrev, der blev udstedt af Den danske Storloge. 18

17 Den var blevet oprettet få dage forinden, idet de tidligere indstiftede, danske loger alle havde fribreve fra Den tyske Storloge, hvorunder Ordenen i Danmark sorterede indtil Den danske Storloge i juni 1892 blev uafhængig. På festdagen indviede br. Stormester Andreas Holck syv brødre: Chr. Løvstrøm, Sophus Bundsen, Rud. Fratz, Johs. P. Holm, Edv. Langhoff, Peder Jensen og Johs. Jappe, således at Logen på stiftelsesdagen talte i alt 13 brødre. Der blev således ikke stillet de samme krav til antallet af medlemmer i en loge dengang som siden hen. Selve festdagen blev anstrengende, eftersom logearbejdet varede fra kl. 14 til 20, hvorefter brødrene samledes med deres ægtefæller og gæster til festmiddag og bal, der varede til den lyse morgen. Deltagerne var dog ikke mere trætte end, at de den næste dag kunne tage på køretur med deres gæster til Mogenstrup. Det var højdepunktet for en udflugt dengang, hvor man ikke var så forvænte, og de havde da også nogle herlige timer i de smukke omgivelser. Udadtil skabte Logens stiftelse større respekt om Ordenens navn og virke. De 13 brødre arbejdede godt, og der blev lagt mærke til Odd Fellow-brødrene. Resultaterne udeblev da heller ikke. Logen fik i det følgende år en tilgang på 15 brødre, så den ved sin 1 års stiftelsesdag talte 28 brødre. Omtale af installationen i Odd Fellow Bladet Under overskriften Mindre Meddelelser bragte Odd Fellow Bladet 15. maj 1884 en udførlig artikel om installationen af Loge nr. 12 Næstved. Vi bringer artiklen herunder i sin fulde ordlyd og skrevet nøjagtigt som i bladet dengang. Der er ingen stavefejl, men computerens stavekontrol kom godt nok på overarbejde. Det har dog været det hele værd. Her følger artiklen: I Næstved installeredes Mandagen den 28/4 en Loge under Navn af Nestved-Loge Nr. 12 af Danmark I.O.O.F. I Dagens Anledning var Byen deelviis smykket med Flag, og fra Hotel Dania, hvor Logelo

18 kalet er indrettet i Kuppelsalen, vaiede 3 store Bannere: Odd-Fellowog Stjernebanneret samt Dannebrog. Paa Grund af sammenstødende Omstændigheder, - Feirelsen af Ordenens Stiftelsesdag den 26de April ved en Fest i Kasino af samtlige kjøbenhavnske Loger, samt de nær forestaaende Installationer af Loger i Aarhuus, Kolding og Assens - var der kun mødt et mindre Antal Brødre andre Steder fra. Kl. 2 foregik den højtidelige Installation, der ifølge Indbydelse overværedes af Borgmester Salicath og Byraadsmedlemmer med Damer samt Byens 2 Redaktører og flere Andre fra Byen og Omegnen. Den for kort Tid siden oprettede Storloge for Danmark havde meddeelt Nestved-Logen Fribrevet - det første Fribrev, der er udstedt af den danske Storloge - og vor Ordens Stormester, Folketingsmand Br. A. Holck, ledede de højtidelige symbolske Ceremonier, hvorved Installationen foregaaer. Efter at disse vare forbi, holdt Br. Holck en Tale, hvori han i en sammentrængt Form smukt udviklede Ordenens humane og ædle Principer. Disse bestaaer ikke alene - yttrede han bl.a. - i at besøge de Syge, understøtte de Trængende, begrave de Døde og opdrage de forældreløse Børn, men gaae tillige ad paa at forædle Mennesket, saa det faaer Forstaaelsen af de Pligter, det har overfor sig selv, for sin Familie og sit Fædreland. Vor Orden virker i egentlig Forstand ikke for noget Hemmeligt - dens Formaal lægger vi ikke Skjul paa, tvertimod er det os kjært, om de bleve kjendte af Alle. Dette havde Brr. i Nestved ogsaa viist ved at udstede Indbydelse til Udenforstaaende, til at overvære Installationen. Der kunde saa spørges: men hvorfor lukkes da Dørene for alle Udenforstaaende, naar Brødrene samles til deres Forhandlinger? Taleren vil svare ved at rette et andet Spørgsmaal: Hvorfor er der i hver Familie Noget, som ikke ligger aabent for alle Øjne og Øre? Er der ikke Timer, hvor Familien lukker sig inde og plejer Samraad - og er det ikke om det Dybeste og Smukkeste, der tages Beslutninger ved slige Lejligheder? Saaledes ogsaa med Odd-Fellow-Ordenen; Brødrene ere indbyrdes forbundne med hverandre som Medlemmerne i en Familie. De kunne udtale sig frit og lægge deres Hjerter aaben for hverandre, - kunne gjensidig styrke hverandre i de mest ophøjede menneskelige Grundsætninger. 20

19 Det var med Glæde, Taleren kunde sige, at det danske Hjerte har været særlig modtagelig for Odd-Fellow-Ordenens store Principer. Intet andet sted i Verden har de haft en saa rivende Fremgang. Det er en Ære for vort Land og vil blive til dets Lykke. Ethvert Sted, hvor Odd- Fellow-Aanden slaaer Rod, maa man prise lykkeligt, - og han ønskede Nestved By til Lykke med Oprettelsen af Logen samt udtalte Haabet om, at mange brave Mænd i By og paa Land ville slutte sig til Ordenen. Her i denne Logehal maatte intet vredt eller hadefuldt Ord lyde, men Hjerterne skulde sammensmeltes i Kjærlighed; her skulde Venstre og Højre samles i Enighed om Menneskehedens fælles Interesser. Ude i Livet havde derimod Enhver selvfølgelig Lov til at kæmpe saa godt han formaaede for, hvad han ansaa for at tjene Fædrelandet bedst. Han paalagde Nestved-Brr. at vaage over, at Logen blev et Sted, hvor Fredens Aand herskede, et Sted, hvor man kunde hvile ud, naar de var trætte efter Livets daglige Strid. Ligeledes udtalte han Haabet om, at Brødrene i deres Handel og Vandel vilde lade Ordenens Principer præge sig, saaledes at Medborgerne fik Agtelse og Kjærlighed til Ordenen. Hermed overgav Stormesteren Logelokalet til Nestved-Logen Nr. 12. Derefter oplæste han en deel Lykønsknings-Skrivelser og Telegrammer fra Loger og enkelte Brr. og tilstedeværende Brr. overbragte mundtlig Hilsen fra deres Loger, hvorpaa der sluttedes, ligesom der var begyndt, med en Sang. De Udenforstaaende forlode derpaa Lokalet, og som vi efter Udtalelser høre, vare de meget tilfredse over at have faaet Lejlighed til at overvære Installationen, der havde gjort et godt Indtryk. Kort derefter samledes Brr. igjen for at indsætte Embedsmænd i den nye Loge og for at optage Kandidater samt tildele Grader m.m., hvilket varede til Kl. 7½. Kl. 8 samledes de besøgende og indenbyes Brr. med Damer til et overmaade vellykket Festmaaltid, som afholdtes i Industribygningens lille Sal, der tilligemed tilstødende Værelser og Trappeopgang var smukt pyntet med Blomster o.s.v. Ved Bordet blev der afsunget 5 Sange og udbragt en Mængde Skaaler: For Kongen, Danmark, Ordenen, Stormester Holck, Nestved-Logen, Kvinden, de besøgende Brødre samt per

20 sonlige osv. Tillige oplæstes en Deel senere indkomne Lykønskningstelegrammer. Efter Bordet holdtes et lille, men livligt og smukt Bal. Fra kjøbenhavnske Brr. kunne vi bringe Nestved-Logen en hjertelig Tak for den hjertelige Modtagelse de fandt. Loge nr. 12 Herluf Trolles første 50 år I årene efter stiftelsen blev der arbejdet støt og stabilt i Logen, og der blev i de første år skabt et stabilt grundlag for Odd Fellow Ordenen i Sydsjælland. At brødrene i Næstved ikke var bange for på et tidligt tidspunkt at påtage sig store opgaver, blev bevist ved det 2. danske almindelige Odd Fellow-stævne, som blev afholdt den 19. juli 1891 på initiativ af og efter indbydelse fra Loge nr. 12 Næstved. I dette stævne deltog, foruden Logens egne 31 brødre, 134 brødre fra loger i hele landet. Emnerne var navnlig spørgsmål, som på det tidspunkt var mindre afklarede, da der endnu ikke var høstet de store erfaringer. 22 Billedet her er fra sidste halvdel af 1880 erne. Sct. Mortens og Sct. Peders kirker stod også dengang markant i bybilledet. Vejen i forgrunden er Jernbanevej, den senere Jernbanegade, og grunden med træerne er det tætteste vi kommer den grund, som vor Loges stiftere købte i starten af 1898 for at opføre den logebygning, som her mange år senere stadig er ramme om byens mange Odd Fellow aktiviteter. Billedet er venligst udlånt af Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv.

21 Blandt emnerne var enkeunderstøttelse, sygeunderstøttelse, repræsentationsudgifter og ikke mindst logernes solidaritet i tilfælde af, at en enkelt lille loge blev ramt af svære og langvarige sygdomstilfælde, hvor den daværende obligatoriske sygehjælp tit kunne ruinere én af de små loger. Efter mødet, som blev afholdt i det dengang nye Ridehus i Grønnegade, samledes 230 brødre med damer til et festmåltid med talrige taler, og efter det selskabelige samvær blev de fleste gæster transporteret hjem med ekstratog. Fra byggegrund til egen logebygning Allerede den 12. februar 1889 var vor loge Moderloge for sit første barn, Loge nr. 24 Reventlow i Nakskov, og efter 15 år med logesal i Hotel Danias kuppelsal, blev en ny logebygning indviet den 23. april Indvielsen blev forestået af Ordenens Stormester, Petrus Beyer. Allerede i 1895 var der blevet nedsat et udvalg til at se på en byggegrund på Jernbanevej, som den hed dengang. Prisen lød på kr., men det var antageligt mere, end udvalget var parat til at give, for der kom til at gå tre år, før man i begyndelsen af 1898 købte grunden, hvor logebygningen i dag ligger, til en pris af kr. Byggeriet blev straks Det har ikke været muligt at opspore, hvor gammelt dette billede fra logesalen er, men vi er ikke i tvivl om, at det er fra de tidligste år i logebygningen. Fra en tid, hvor en stor kakkelovn satte sit særegne præg - og længe før den permanente stoleopsætning, vi kender i dag

22 sat i gang under arkitekt Thurens ledelse. Tilbudsprisen på byggeriet lød på kr., men den endelige sum for opførelsen kom til at lyde på kr. Logens 25 års jubilæum Ved Logens 25 års jubilæum i 1909 var der kun tre brødre tilbage af dem, der havde deltaget i arbejdet og sat sit præg på Logen siden starten. Det var br. ex. mester August F. Joost, br. ex. mester L. P. Ferdinand, to af Logens stiftere, og br. ex. sekretær C. G. Hagen, der på jubilæumsdagen havde været broder i 20 år. Jubilæumsfesten blev afholdt den 9. maj. Det var en smuk og stilfuld festlighed, der blev overværet af br. Storsire Petrus Beyer samt en række repræsentanter fra andre loger. Ved festen overrakte den daværende overmester Jacob Petersens hustru, som repræsentant for brødrenes damer, et meget smukt logetæppe med ordenens symboler. Br. Storsire indviede tæppet til dets fremtidige brug, og det prydede vor logesal i 56 år, indtil det blev afløst af et nyt, ligeledes meget smukt forarbejdet tæppe, skænket af søstrene i Loge nr. 10 Birgitte Gjøe. Efter en jævn og støt fremgang i Logens medlemstal fulgte i årene fra 1917 en rivende tilgang af brødre. Der blev således i 1919 indviet 36 brødre i Logen, deraf otte søndag den 18. marts. Den store tilgang medførte helt naturligt meget gradearbejde og stillede store krav til Logens embedsmænd og gradestab og til brødrene, der med usvækket interesse gik op i gradearbejdet og i Logens arbejde i al almindelighed. Den 20. maj 1919 blev der fremsat og vedtaget et forslag om ændring af Logens navn til Herluf Trolle, og Storlogen sanktionerede dette. Forslaget blev stillet af en broder, der to år i forvejen var blevet overført til vor loge fra Loge nr. 37 Thomas Wildey i Fredericia. Hans navn var Rasmus Grønholt, og han kom til at betyde overordentlig meget for såvel Herluf Trolle som for Ordenen i Danmark. Rasmus Grønholt blev i sit civile liv direktør for den internationalt anerkendte keramikvirksomhed Kähler i Næstved en stilling, som han bestred i mere end 40 år. Logens navn blev fra den 20. maj 1919 ændret til Loge nr. 12 Herluf Trolle, I.O.O.F., Næstved. Det var naturligt, at Logen gjorde 24

23 dette navn til sit, eftersom det var søhelten Herluf Trolle, der sammen sin hustru Birgitte Gjøe, skænkede godset Skovkloster ved Næstved senere kaldet Herlufsholm til en skole og et hjem for adelige og uadelige børn, som det hedder i gavebrevet. Atter bredte interessen sig for at oprette nye loger, og den 19. oktober 1919 stod vor loge igen som Moderloge for en ny, nemlig Loge nr. 46 Sjølund i Vordingborg. Logens medlem nummer 1 og første overmester, br. August Frederik Joost, afgik ved døden den 14. september 1923 knapt 72 år gammel. Broderen, der var ur- og instrumentmager med egen forretning i Torvestræde i Næstved, havde også et tillidshverv som direktør i Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn. Br. August Frederik Joost var blevet optaget i Loge nr. 3 Nordstjernen i København og blev året efter medstifter af Loge nr. 12 Næstved. I mindeordene for broderen lød det; Br. Joost har i alle år siden Logens stiftelse været med i arbejdet og aldrig forsømt Logen uden sygdom eller anden tvingende grund, altid den første i arbejdet og blev ved til det sidste. Sammen med de to brødre, L. P. Ferdinand og Regnar Petersen, dannede han Logen, som her foran sit 40 års jubilæum står stærk og parat til at tage de opgaver op, som påkræves. Tak for dit arbejde. Ære være dit minde. Br. August Frederik Joost var overmester i perioden fra 28. april 1884 til 16. juni 1884, skatmester fra 6. april 1885 til 5. april 1886, sekretær fra 5. april 1886 til 6. april 1887 og ekstraordinær ex. mester i Broderen stiftede bl.a. Enke og Forældreløs Fonden samt Lånefonden. Desuden var broderen medlem af en række udvalg, heriblandt finansudvalget, understøttelsesudvalget og revisionsudvalget. Logens 40 års stiftelsesfest Ved vor Loges 40 års stiftelsesfest den 27. april 1924 blev br. ex. mester L. P. Ferdinand udnævnt til æresmedlem. Blandt gaverne ved stiftelsesfesten var en meget smuk ibenholt hammer til henholdsvis br. over

24 mester og br. undermester fra søstrene i Loge nr. 10 Birgitte Gjøe nyttige gaver, der siden har været i brug ved hvert logemøde. Br. overmester Rasmus Grønholt gennemførte festritualet og festtalen på den smukkeste og mest stilfulde måde. Herefter fik br. Storsire Petrus Beyer ordet og sagde bl.a. følgende om Logens store enkefond: Det er en realitet, der vejer op mod mange smukke ord. Med denne fond underbygger vi vore ord, så de virkelig får betydning. Jeg ønsker Herluf Trolle Logen tillykke med, hvad den har nået i de svundne år og ønsker Logen held og lykke i de kommende. Det blev br. Storsire Petrus Beyers sidste besøg hos Herluf Trolle brødrene. Han døde den 4. november samme år. Omsorgen for vore ældre brødre og enker skulle stadig tilgodeses, og i 1929 drøftede man en plan om at købe herregården Lindersvold som rekreationshjem for ældre Odd Fellows og enker efter Odd Fellows. Et udvalg i Logen tog forbindelse til andre loger, men efter flere møder og mange, lange forhandlinger blev denne gode Odd Fellow-tanke opgivet væsentligst på grund af de store driftsudgifter og udgifter til vedligeholdelse af de store bygninger og de tilhørende have- og parkanlæg. Samme år opstod tanken om at danne et erhvervsråd inden for Ordenen. For at belyse sagen holdt br. overmester Arthur Andersen et indlæg i Logen, og brødrene modtog de fremførte tanker med stor sympati. Logen tilsluttede sig straks den nye organisation. I november 1929 blev det vedtaget, at Logen organiserede opsætningen af juletræet på Torvet. Det blev en fast tradition gennem mange år, og de beløb, der blev indsamlet ved juletræet, blev hvert år fordelt mellem de to menighedsplejer og Diakonissesygeplejeforeningen. I årene fra 1920 og fremefter havde brødrene fra Herluf Trolle med br. ex. mester Rasmus Grønholt, som den, der skabte forbindelserne, megen kontakt og tilknytning til adskillige europæiske loger. En lang række byer med de derværende loger blev besøgt af brødre fra Næst- 26

25 ved: Oslo, Bergen, Stockholm, Malmø, Amsterdam, Hamburg, Berlin, Leipzig, Prag og Wien, men særligt forbindelserne til Friedenslogen i Wien blev udbygget. Kontakten til logerne uden for Norden blev dog afbrudt af nazismens fremmarch og de katastrofale følger, det fik for ordenslivet i landene mod syd. Logens 50 års jubilæum Logens 50 års jubilæum i 1934 blev fejret som den store milepæl, det er i en loges liv. Til festlogen var indbudt amtmand Toft og borgmester A. M. Kristensen med fruer samt repræsentanter fra myndighederne, Storlogen, Odd Fellow-bladet, Odd Fellow-foreningerne i Præstø og Fakse, Næstveds tre redaktører, overmestrene fra logerne i Køge, Slagelse, Nakskov og Vordingborg samt overmesteren fra søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe. Alle med ledsagere. Endvidere deltog en række repræsentanter fra loger landet over samt Logens brødre med damer. Alt i alt så mange, at logesalen var fyldt til sidste plads. Blandt deltagerne var også br. ex. mester L. P. Ferdinand og br. ex. sekretær C. G. Hagen. Br. overmester Vilh. Larsens festtale var et mesterværk i indhold og retorik, som alle lyttede til og følte sig grebet af, og der var kunstnerisk underholdning af br. kgl. kammermusikus Peder Møller, akkompagneret af br. organist Carl Johan Grum. Der var recitation ved br. storrepræsentant Rasmus Grønholt og solosang af br. koncertsanger Per Knudsen. Herefter holdt br. overmester sin tale og lod tankerne gå tilbage til de første 50 år. I slutningen af talen sagde han: Goethe skrev engang nogle vers til frimurerne. I ét af dem lyder det frit oversat: Hvem skal være lærling? Det skal hver mand. Hvem skal være svend? Den som noget kan. Hvem skal være mester? Den som fandt nyt land. Disse ord bør ikke alene frimurere, men også Odd Fellows bestandig have for øje. I dem er intet fantastisk eller uopnåeligt mål opstillet. Der begyndes som lærling ved stigens nederste trin og langsomt, men sikkert går det opad til svend. Vi kan alle noget, og når vi lægger kræfterne sammen, kan vi meget, og selv om ingen af os i bedste forstand skulle nå at blive mester og finde nyt land, så kan vi alle bygge, bygge

26 og atter bygge på det værk, vi ved vor optagelse i Ordenen lovede at vie vor hånd og hjerte. Brødre af Herluf Trolle. Lad os give hverandre det højtidelige løfte i dag, at, som vi modtog Logen med et uplettet skjold af vore fædre, således afgiver vi den også uplettet til vore efterkommere. Igen glædede søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe Logen med en gave, der siden har været anvendt ved alle logemøder, nemlig den pragtfulde stemmeurne, som alle brødre og søstre den dag i dag glæder sig over ved placeringen hos kapellanen. Jubilæumsdagen sluttede i Industribygningen, hvor der var dækket til de 200 deltageres festmiddag, og hermed sluttede Herluf Trolle en festdag, som Logen og dens festudvalg havde megen ære af. I det første møde efter den storslåede jubilæumsdag blev br. ex. mester Hans Poulsen og br. overmester Vilh. Larsen begge varmt takket for deres store indsats i forbindelse med jubilæet. Det skete ved, at br. undermester kaldte Logen op og sammen med br. storrepræsentant Rasmus Grønholt trådte hen foran br. ex. mesters stol og hyldede br. ex. mester for indsatsen og det store arbejde for Logen med overrækkelsen af ex. mesterstjernen. Derefter begav de to brødre sig til overstolen og takkede ligeledes br. overmester for hans store indsats og overrakte ligeledes ham ex. mesterstjernen. Ærestegnet blev afgivet og samtlige brødre passerede nu forbi de to brødres stole og ønskede tillykke. Dette var et spontant udtryk fra Logens brødre for, hvad de to brødre havde udrettet for Logen. I øvrigt blev det meddelt i Logen, at udgifterne til jubilæet beløb sig til 2.259,31 kr., og at alle regninger var blevet honoreret. L. P. Ferdinand afgår ved døden Logens ældste broder og medstifter, L. P. Ferdinand, døde den 15. oktober Br. overmester sagde i sin mindetale over broderen: Trofast bankede br. Ferdinands hjerte millioner af slag for det, han anså for sandt og ret, og mangen en dyst tog han for alt, hvad der lå ham på hjerte, og det er næppe for meget sagt, at Loge nr. 12 var hans største interesse. Som monument over hans Odd Fellow liv vil der til senere 28

27 tider stå de smukke ord, som han ved 50 års jubilæet udtalte til vort festskrift. Ordenen har haft stor betydning for mig. Den har modnet sindet og ydet bidrag til, at jeg i en høj alder har kunnet glæde mig ved så blide og fredfyldte dage. Ordenen står for mig lige så skøn, ung og kraftig som den dag for over 50 år siden, hvor jeg gav den mit hjerte og det indtryk vil aldrig blegne, selv om jeg oplever den nåde at blive rigtig gammel. Br. Ferdinand nåede at blive rigtig gammel, men Ordenens idealer blegnede aldrig for ham. Han har ved sit eksempel sat sig et minde, der vil blive bevaret i vore slægtled. Danmarks besættelse de fem forbandede år De tyske troppers besættelse af Danmark den 9. april 1940 kom til at betyde umådeligt meget for Ordenen og møderne rundt om i landets loger i de følgende fem år. Også hos os mærkede vi de restriktioner, der fulgte med besættelsen, såsom udgangsforbud, mørklægning, knaphed på varer, etablering af beskyttelsesrum m.v. Besættelsestiden fik også den betydning, at Logens embedsstab for første og eneste gang forblev den samme i seks år. Fra 1939 til 1945 bestod den af br. overmester Bernhard Rasmussen, br. undermester Niels Juel Petersen, br. sekretær Kaj Blum Hansen, br. kasserer Karl K. Rasmussen og br. skatmester Alfred Jensen. I Logens møde den 2. maj 1940 blev det vedtaget kun at holde to månedlige møder og at påbegynde dem en halv time før, nemlig kl Inden for Ordenen og i Logen forsøgte man at leve livet som hidtil, men der hvilede en særegen uro over arbejdet i foreningslivet rundt om i landet. Ved Logens sommermøde den 26. juni 1940 blev der fremsat forslag fra br. storrepræsentant Hans Poulsen om at flytte det store maleri af Den barmhjertige Samaritan fra endevæggen over overstolen i logesalen til sidevægen over ex. mesterstolen. Forslaget blev vedtaget, og de smukt farvede mosaikruder mod Sct. Mortensgade blev derved synlige

28 En ting, der havde optaget brødrene en del var utilfredsheden med Logens orgel. Det var for lille til logesalen, og tonehøjden var for svag. Derfor blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde med anskaffelsen af et nyt og større orgel, og det lykkedes udvalget at finde et, der var til salg; Et kirkeorgel fra Nordsjælland. I juli måned 1940 blev orgelet indviet af br. organist Carl Johan Grum, og det var en vidunderlig oplevelse første gang, hvor tonerne lød fra nyanskaffelsen i logesalen. Br. organist orienterede om det nye orgel og fortalte, at det havde 13 stemmer og et samlet antal piber på 663. Br. organist glædede sig over brødrenes afgørelse og deres beredvillighed til at yde bidrag til anskaffelsen af orgelet. Prisen var kr., hvor det normale prisleje for et orgel i denne størrelse lå på kr. Også søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe havde givet en pæn sum til anskaffelsen og opsættelsen. Det gamle orgel blev foræret til Børnehjemmet i Grimstrup. Det var begyndt at knibe med brændsel, men ved mødet den 31. oktober 1940 blev det meddelt, at man, som tidligere besluttet, ville forsøge at bibeholde de to månedlige møder, da man havde mulighed for at skaffe brændsel i form af tørv. I 1942 dukkede spørgsmålet om ventilation i logesalen atter op. Brødrene vedtog at udskyde dette projekt til en senere tiltrængt ombygning af selskabslokalerne. Lysregningen var nu steget til cirka 20 kr. ved hver mødeaften, det fik brødrene til at spare mest muligt på lyset. Storlogen meddelte, at mødeantallet kunne nedsættes, hvis Logen traf beslutning om det, men som udgangspunkt fulgte man den tidligere beslutning om at holde to månedlige møder. En ting, som også var affødt af den situation, landet befandt sig i, og som berørte alle, var, at man måtte tage vare på de små ting. Derfor henstillede br. Karl Jørgensen til brødrene, at de samlede alle de hvide lysestumper med henblik på selv at prøve at støbe nye alterlys var også året, hvor der blev afholdt juleaften for enlige i Logen for første gang, og opgaven med dette gode arrangement, der siden har 30

29 været afholdt hvert år uden afbrydelser, blev overdraget til br. Pugdahl Petersen. I april 1943 blev der i lighed med året før stillet forslag om at afholde en ferielejr for børn fra København. I 1942 var sommerlejren, på forslag af br. Pugdahl Petersen, blevet afholdt med stor succes, og derfor blev det besluttet at gentage den igen i sommeren I et brev fra børnenes lærere blev der udtrykt megen glæde over opholdet, som fandt sted i juli måned i Karrebæksminde med deltagelse af 19 drenge og to lærere, som alle havde en uforglemmelig sommeroplevelse. I juli 1943 tog Logen på sommerudflugt til Mogenstrup. Det foregik dels på cykel og dels med hestevogn. Brødre og søstre havde en vidunderlig tur, som blev afsluttet med fællesspisning af medbragt mad og en efterfølgende svingom. Politimesteren udsteder forbud mod møder i Logen I august måned 1943 blev der udstedt forbud fra politimesteren mod afholdelse af møder i logesalen. Baggrunden var de gældende lys- og Under besættelsen blev logemøderne i en periode holdt i selskabslokalerne, som dengang var indrettet der, hvor vi i dag har dagligstue. På den tid var der lejlighed på 2. sal i logebygningen

30 varmerestriktioner. Ved forhandlinger med myndighederne opnåede man imidlertid dispensation, og det blev tilladt at afholde ét månedligt møde. Embedsmændene og udvalgene valgte at holde deres møder året igennem i deres private hjem. Siden 1936 var julekoncerterne i Sct. Peders kirke til fordel for menighedsplejerne blevet afholdt hvert år, og på et møde i br. Wincents mødelokaler blev det besluttet også at forsøge at gennemføre koncerten i Endvidere blev det oplyst, at man igen ville samle enlige til juleaften i Logens lokaler. Begge arrangementer fandt sted - for julekoncertens vedkommende med en meget stor tilslutning og juleaften for de enlige blev også en meget fin aften for deltagerne. I februar 1944 blev der afholdt møde på Hotel Axelhus, hvor der forelå en skrivelse fra Storlogen om, at den påtænkte at ophæve mødeforbudet. Det var dog den almindelige opfattelse, at det ville være klogt at gå stille med dørene. I april måned forelå der endelig en tilladelse fra Storlogen til at mødes i Logens selskabslokaler, og det blev vedtaget igen at holde møde hver torsdag. 25. april 1944 blev Ordenens 125 års og Logens 60 års stiftelsesdag fejret ved en sammenkomst på Hotel Vinhuset for Logens brødre og Loge nr. 10 Birgitte Gjøe s søstre, alle med ledsagere. I alt 165 deltagere. I anledning af 60 årsdagen skænkede br. Pugdahl Petersen et legat på kr., hvorfra afkastet skulle anvendes til Logens juleaftensarrangement for enlige eller til Tavse Trængende. Ved logemødet den 25. maj 1944 i Logens selskabslokaler oplyste br. overmester Bernhard Rasmussen, at 25 brødre i løbet af året skulle have tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn, men da der skulle leveres gammelt sølv for at få tegnene, blev tildelingen udsat til der igen var mulighed for at erhverve dette. Ved samme møde skænkede br. Pugdahl Petersen yderligere kr., der sammen med de tidligere skænkede kr. skulle danne grundfonden for det årlige juleaftensarrangement for enlige. 32

31 I årene talte Logen 144 medlemmer, og blandt den tids brødre var adskillige kendte navne fra Logens og byens historie. Flere af disse har gennem testamenter og indstiftelse af fonde og legater sørget for, at Loge nr. 12 Herluf Trolle gennem mange år, og stadig den dag i dag er i stand til at yde en stor indsats inden for humanitært og velgørende arbejde. Blandt disse brødre skal nævnes Ejler Damgaard, Pugdahl Petersen, Marius Petersen, Ulrik Jessien,Vilhelm Knippel, Gunnar Jensen og dennes hustru, Nina Jensen. Nytårstalen ved årsskiftet til 1945 blev holdt af br. overmester Bernhard Rasmussen i årets første logemøde. I talen blev det understreget, at det var med mørke udsigter, at brødrene gik ind i det nye år, men br. overmester udtrykte håb om, at året trods alt måtte bringe os fred. Logen og dens brødre var stadig berørt af krigssituationen og den tyske besættelse. Ingen vidste, hvad der lå forude, og på den baggrund foreslog br. D.D.S.S. Rasmus Grønholdt at tilbyde vore selskabslokaler til den kommunale administration i tilfælde af, at dennes lokaler ville blive beslaglagt. Lokalerne skulle tilbydes til et roligt kontor, så de led så lidt overlast som muligt. Det blev vedtaget. Da frihedsbudskabet endelig kom Fredag den 4. maj 1945 om aftenen, seks minutter inde i nyhedsudsendelsen kl kom så endelig frihedsbudskabet. I den radiotransmitterede udsendelse fra BBC i London fik oplæseren Johs. G. Sørensen pludselig stukket et stykke papir i hånden, hvorefter han annoncerede: Her er London, her er London og fortsatte med selve budskabet I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Herefter lød tonerne fra kongesangen Kong Christian i æteren. Danmark var frit, og jubelen ville ingen ende tage. Folk strømmede ud på gaderne, dansede rundt og viftede med Dannebrog og de forhadte mørklægningsgardiner blev revet ned og brændt på bål. Men ikke hele Danmark var frit. På Bornholm var situationen anderledes alvorlig. På et møde i vor smukke logesal den 17. maj 1945 udtalte

32 br. overmester Bernhard Rasmussen glæde og taknemmelighed over igen at kunne byde brødrene velkommen i logesalen efter to år, hvor alt logeliv var ophørt - og brødrene, glædede sig over igen at kunne opleve et rigtigt logemøde i de vante omgivelser. En broder omtalte de frygtelige tilstande på Bornholm efter bombardementerne og anbefalede, at Logen støttede hjælpeindsamlingen. En anden broder oplyste, at der var iværksat et arbejde for at indsamle en skibsladning fødevarer til Norgeshjælpen. Tanken var, at det skulle være et specielt Næstved-skib, og broderen anbefalede, at Logen og brødrene støttede sagen. Forslagene blev vel modtaget, og der blev nedsat et udvalg til hurtigt at arbejde videre med sagen. Forud blev det vedtaget at yde kr. til hvert af de nødstedte områder. Br. Carl Wang mindedes i smukke ord USA s 32. præsident Franklin D. Roosevelt, hvis tanker og gerninger havde været i nøje samklang med Odd Fellow Ordenens idealer; venskab, kærlighed og sandhed. Roosevelt var præsident i årene 1933 til 1945 han kæmpede for verdens frihed, som der står på hans buste på Sankt Annæ Plads i København. Om friheden i Danmark sagde br. overmester: Det er denne dag, brødrene har set hen til. I 5 lange år har dette vanvid, som krigen har været, raset. Meget er slået i stykker, og mange har måttet lade livet rundt om i verden, både i hærene og i civilbefolkningen, men det har været en lykke for vort land, at vi har undgået krigens direkte og forfærdelige ødelæggelser. Der er mange sår at hele og mange steder at hjælpe, når vi nu igen kan begynde i vor Orden. Lad os da vise, at vi kan løfte i flok - måske segner vi under de store opgaver, der ligger foran os, men vi må være tro mod vor Orden og de tre kædeled; venskab, kærlighed og sandhed med tak til den Herre, der har ledet os igennem disse år. Derefter sang brødrene Der er et yndigt land. Br. D.D.S.S. Rasmus Grønholt bød på vegne af Storlogen velkommen til arbejdet og udtalte bl.a; vi er glade for at høre til den familie, der hedder Danmark, hvis samlingsmærke er Kong Christian den X. Det smukkeste symbol på vor frihed er, at kongen igen har talt til sit folk. Varmt og ægte tolkede kongen de tanker og følelser, der bevægede os 34

33 alle, og vi retter en oprigtig tak til Majestæten. Der blev efterfølgende sendt en hilsen og en hyldest til kongen. Møderne i efterkrigsårene Det første logemøde efter sommerpausen i 1945 blev afholdt den 6. september. Br. fungerende overmester Niels Juel Petersen bød velkommen til mødet i logesalen og sagde bl.a.: Efter to år uden virke i vor logesal, er den dag endelig kommet, hvor vi igen kan begynde et normalt logeliv. Vi har kunnet samles i Logens selskabslokaler, men det har kun været en erstatning for møderne her i salen. Jeg vil gerne bringe en hjertelig tak til de mange brødre, der trofast er mødt op til disse aftener. Også tak for fremmødet, når vi i en periode har holdt vore møder uden for Logens område. Når vi nu kaster blikket fremad, kan vi så yde noget ved genopbygningen af verden? Ja, det kan vi ved at efterleve vore ritualer og virke for udbredelsen heraf, for det er disse grundsætninger, verden hviler på. 1. oktober bød br. overmester Bernhard Rasmussen velkommen til de mange brødre, der var mødt frem på denne første Alle Brødres Dag efter, at vort land var blevet befriet. En særlig velkomst blev rettet til br. Slotz, og br. overmester udtrykte sin glæde over, at broderen var vendt tilbage fra sit ophold i koncentrationslejren med livet i behold og nu igen var så rask, at han kunne besøge sin loge. Efter br. overmesters velkomst til samværet og arbejdet, der nu ventede efter de mørke år, var der tildeling af 3. grad til syv brødre. I det følgende logemøde meddelte br. overmester, at der igennem de sidste år havde været ført korrespondance med Storlogen om vor Loges behandling af indkomne midler. Den havde ikke været udført efter Storlogens forskrifter, og derfor var der flere gange blevet udtrykt utilfredshed med dette. Der forelå desuden en meddelelse fra Storlogen om, at man måtte følge den fremgangsmåde med procentberegning, som tidligere var blevet stoppet af Storlogen

34 Installation af nye embedsmænd Efter 4 års forløb var der igen installation af nye embedsmænd i Logen. Embedsstaben fik følgende sammensætning; Br. Niels Juel Petersen som overmester, br. Gunnar Christensen som undermester, br. Villy Blum Hansen som sekretær, br. Ulrik Jessien som kasserer og br. V. Lind Jensen som skatmester. Den nye overmester udtalte, at det var en sjælden installation, der her havde fundet sted, eftersom det ikke tidligere var sket, at en overmester havde siddet i embedet i 6 år. Han takkede den afgående overmester, br. Bernhard Rasmussen, for sit virke under de meget vanskelige forhold og understregede, at han kunne have undt broderen to år mere i overstolen. Det kunne have givet tid og mulighed for at bygge op i to normale år, for når vi havde set, hvad der var blevet nået under de vanskelige forhold, der havde været at arbejde under, kunne det have været interessant, at se, hvad det kunne være blevet til videre frem, men det ønskede br. Bernhard Rasmussen ikke. I starten af 1946 havde brødrene indgående drøftelser om en udvidelse af Logens selskabslokaler. Der var flere planer fremme, og de førte til nedsættelsen af et byggeudvalg. I logemødet den 25. maj, blev Ordenens Hæderstegn tildelt 24 brødre. Højtideligheden blev efterfulgt af indvielsen af to kandidater, og det blev ligeledes vedtaget, at Logen i lighed med de foregående år, skulle arrangere sommerophold på Karrebæk Skole for 20 københavnerbørn med to lærere. Der var stadig eftervirkninger efter krigen. Det gjaldt ikke mindst for brændsel, og i 1947 så Logen sig nødsaget til at suspendere mødet før påske, således at to torsdage blev frie. Også papir var ramt af rationeringer, og som en følge heraf meddelte Storlogen, at Odd Fellow-bladet ikke længere kunne tilgå brødrenes efterladte. En forening ved navn Peder Bodilsen I 1947 høres der den 9. oktober for første gang om, at en kreds af brødre har dannet en forening under navnet Peder Bodilsen. Logens overmester beklagede, at der ikke var tilgået Logens embedsmænd besked om dannelsen af den nye forening. Han forstod, at sagen var tilskrevet 36

35 Storlogen, og så måtte man vente på, at der forelå nærmere fra højeste instans. Ved mødet udtrykte br. overmester sig således: Hvis den kreds af brødre, der står bag den nye forening, mener der kan udføres en bedre Odd Fellow gerning på denne måde, så vil embedsmændene blive bedt om at give deres støtte hertil. Brevet fra den nye forening havde følgende ordlyd: Høfligst skal det herved meddeles Logen, at 14 af Logens brødre har rettet henvendelse til den højværdige Storloge om tilladelse til at danne en forening under navnet Peder Bodilsen. Vi tillader os derfor i den anledning at bede den værdige loge om at overtage hvervet som Moderloge for vor forening samt mod godtgørelse at overlade os det fornødne lokale til vore møder, der tænkes afholdt to gange månedlig på de onsdage, hvor søstrene i Rebekkalogen ikke holder møde. Det blev vedtaget at svare de 14 brødre, at så snart tilladelsen forelå fra Storlogen, så ville Herluf Trolle brødrene påtage sig hvervet som Moderloge og meddele på hvilke betingelser lokaler etc. kunne overlades. Det blev på et senere møde vedtaget, at foreningen fik husly for en månedlig leje af 25 kr. for sal, varme, rengøring og lys sæsonen ud. Foreningen fik dog ikke nogen lang levetid, den blev ophævet efter få år. Installation og hyldest til ceremonimester Efter at br. Storsire havde forestået installationen af nye embedsmænd den 12. februar 1948, blev den afgåede ceremonimester, br. Johan L. Thomsen, kaldt frem på tæppet og takket for en mangeårig, stor indsats for Loge nr. 12 Herluf Trolle. Broderen havde ved sin myndige og stilrene optræden som ceremonimester præget og højnet ånden ved indvielsen af 60 brødre. Samtlige disse brødre stillede op bag br. Johan L. Thomsen, og efter at br. Storsire havde afsluttet sin hyldest, skænkede brødrene et smukt sølvcigarskrin til den afgåede ceremonimester som et synligt tegn på deres taknemmelighed. I oktober samme år blev der afholdt et såkaldt åbent hus, hvor Logens brødre og 19 inviterede og interesserede gæster alle havde en god aften. Efter et foredrag om Londons fattige, sluttede mødet i logesalen

36 med musikalsk underholdning. Herefter samledes man i selskabslokalerne, hvor br. overmester og br. ex. mester talte om og for Ordenen. Mødet var en succes for Logen, idet otte af de inviterede gæster senere blev indviet, og de viste som brødre en stærk interesse for Logens arbejde. Afsked med Rasmus Grønholt som D.D.S.S. 29. januar 1949 blev der afholdt festloge, hvortil der var mødt repræsentanter fra samtlige loger i br. D.D.S.S. Rasmus Grønholts distrikt for at tage afsked med broderen i den stilling, han på så fin og udmærket vis havde bestridt i 12 år. Br. storrepræsentant Vilhelm Larsen holdt en meget smuk og personlig tale til br. Rasmus Grønholt og takkede ham for hans store arbejde og hans drivende kraft både for Herluf Trolle, for distriktets loger og for Ordenen. Logen havde en god tilgang i disse år, og for den engagerede embedsog gradestab var det derfor en ekstra travl tid. Ikke færre end 11 brødre blev tildelt 3. grad den 23. februar Sommerlejrene for børn fra København, som havde behov for et sådant ophold, havde Logen arrangeret i sommerferierne gennem flere år. Et stort og uegennyttigt arbejde blev udført af brødrene samt af søstre fra Birgitte Gjøe, der med glæde havde stillet sig til rådighed for sagen. Gennem alle årene var det Karrebæksminde og omegn, der var tilholdsstedet, og herfra tog de ud på ture. I 1949 blev det i beretningen fra udvalget oplyst, at 20 glade drenge fra Københavns Nyboder-kvarter samt en lærer havde været på ferie i Klinteby, hvor FDF s sommerlejr velvilligt var blevet overladt til Logen. Koloniens økonomi hvilede på beløb indsamlet hvert år blandt Logens brødre. Samme år forlod br. organist Logen for at forsætte sit virke i Haslev. I stedet blev valgt br. Hermann Søllegaard, og det fik brødrene megen glæde af. Det blev en tjenestetid, der strakte sig over 33 år, og br. Hermann Søllegaard udførte på forbilledlig vis sit embede og berigede brødrene med mange skønne oplevelser inden for musikkens verden. 38

37 Ny broder skrev sang til stiftelsesfest og festloge 24. april 1952 blev der i lighed med tidligere år afholdt stiftelsesfest og festloge. Ved festmiddagen blev en sang for Logen, der var skrevet af én af Logens nye brødre, br. Børge Olsen, sunget for første gang. Sangen greb alle, og ved det efterfølgende logemøde blev br. overmester Kaj Blum Hansen bedt om at foranledige, at sangen blev trykt og indklæbet i vor sangbog. Br. overmester kunne meddele, at et sådant skridt allerede var foretaget. Sangen, som gengives herunder, var skrevet på melodien København, du har alt, hvad der drager mit sind. For Logen Hvor Sct. Peder og - Morten med takkede spir og de blysatte vinduesportaler, stræber op med sit vindfløjs smaragdgrønne ir imod skyernes grå kathedraler, her er husenes aristokratiske flok sat på rad i de krogede gader. Men en enkelt for os i forsiret barok knejser højt blandt de røde facader. :.: Dog dets ydre er kun som en skærmende skal, i dets indre vi dyrker et smukt ritual. :.: Når hver torsdag vi går fra den dyrkede muld, fra den daglige verdens paroler, stævner hid, hvor vor kæde står prentet i guld blandt de ædle af livets symboler. Der, hvor brødrene ind gennem løngangen går til vor loges og ordenens rige, her i venskab, i kærlighed, sandhed vi får os et ærligt velkommen tillige. :.: Ja, så stænger vi porten for verdens ståhej og slår dørene op til vort inderste jeg. :.: Under bøgenes løv, gennem enge og kær trækker åen sin bugtede fure. Herlufsholm bli r passer t med disciplenes hær

38 mellem dybrøde munkestensmure. Og herfra har vi hentet det klingende navn, som vor loge med stolthed nu bærer. Ja, her i Herluf Trolles den stålsatte favn holdtes adelens renhed i ære. :.: Gid vi altid kan så dine spirende frø her og hos vore søstre i Birgitte Gjøe :.: Se nu sadler det solgyldne forår sin hest, og det sporer dens skinnende flanker, hør, det rider herind til vor stiftelsesfest med et udvalg af årenes tanker. Men har noget vi mistet, må vi finde mer på vor vej gennem år, der vil komme, og om sejre er bristet, må vi vinde fler, vore stole må aldrig stå tomme. :.: Hør, det suser fra blade i årenes bog, og igennem vor loge går tidernes tog. :.: Børge Olsen 40 Billedet her er taget op mod Jernbanegade og Sct. Mortensgade set fra Sct. Mortens kirke. Det menes at være fra Logebygningen ses både fra Sct. Mortensgade og fra Jernbanegade. Til højre bagest i billedet - hjørnet af Jernbanegade og Teatergade - ses Industribygningen, hvor vor Loges installationsdag i 1884 blev afsluttet på festlig vis. Industribygningen var gennem mange år byens samlingssted, men det er efterhånden adskillige år siden, at den måtte vige pladsen for et varehus. I dag er det kobberhjørnet, der indtager den store grund. Billedet er venligst udlånt af Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv.

39 Ved et møde i december 1952 foreslog br. ex. mester Carl Wang at tage den gode skik op, som mange loger allerede havde, nemlig at mødes i Logen nytårsdag for at ønske hinanden et godt nytår. Det var der ikke rigtig tilslutning til, og vi skulle helt frem til 1975, før Logen indførte den stemningsfyldte nytårsloge. I marts 1953 blev der på grund af ombygning i Logen afholdt møde i Næstved Tidendes festsal. Efter mødet blev der givet en kort orientering om bladets udvikling, hvorefter brødrene under ledelse af de fire afdelingschefer fik lejlighed til at se det store bladhus med de moderne faciliteter og maskiner. Den 28. april 1953 nåede man endelig frem til det tidspunkt, som brødrene med forventning havde set hen til, nemlig præsentationen af den store ombygning. Det skete ved en stemningsfyldt festloge, hvorefter brødre, søstre og gæster gik til de nye selskabslokaler, der hermed fik den endelige indvielse til alles store tilfredshed. Det med spænding imødesete regnskab for ombygningen blev forelagt i Logen i oktober Det lød på ,68 kr. hvilket var en overskridelse på ,68 kr., eftersom det bevilgede budget lød på kr. Men som sagt var der stor tilfredshed med ombygningen, så brødrene bevilgede enstemmigt den nævnte overskridelse. Herefter springer vi lidt i historien Herefter springer vi lidt frem i historien, da vi mangler specifikke oplysninger om Logens arbejde i de følgende år, men ældre brødre kan huske, at Logens 75 års stiftelsesdag blev fejret i 1959 med en fin festloge under ledelse af br. overmester Bonde Hansen og br. undermester Argon R. Petersen. Festmiddagen blev holdt på Mogenstrup Kro, hvortil deltagerne blev transporteret i bus. Der var deltagelse af gæster fra vor søsterloge Birgitte Gjøe og fra mange af distriktets loger, og festdagen fik et meget smukt forløb. I november 1960 afgik broder J. Pugdahl Petersen ved døden. Br. overmester Villy Blum Hansen fremhævede i sine mindeord over den af

40 holdte broder dennes store interesse for de svagest stillede i samfundet. Det var Pugdahl Petersens idé og forslag, at der skulle afholdes juleaften for enlige i Logen, og broderen stillede flere legater til rådighed for denne sag, og det viste sig, at han i sit testamente havde indsat Logen som universalarving til sin ejendom i Torvestræde med den klausul, at ejendommens overskud skulle deles mellem Logens udvalg for Tavse Trængende og Sct. Mortens Sogns menighedspleje. En broder, der havde betydet meget for Logen og Ordenen, havde efterladt sig et varigt minde. I januar 1963 fremlagde br. Carl Gervin et forslag om, at der skulle opføres et hus til ældre brødre. Det blev stærkt diskuteret, og br. Gervin fik til opgave at spørge brødrene, hvem der ville stille deres arbejdskraft til rådighed. Dette emne skulle tages op på et senere tidspunkt. I samme møde bragte br. ex. D.D.S.S. Rasmus Grønholt forskellige interessante emner frem fra Loges historie, og heraf fremgik det, at ideen med at bygge et hus for ældre brødre, første gang blev fremlagt i I maj 1963 skrev lederne af de københavnske skoler i et brev til Logen, at de, efter i en del år at have nydt godt af de dejlige ferieophold for københavnske skolebørn, nu ikke længere så en nødvendighed med disse ophold. De takkede varmt for de dejlige ophold, som Logen og Rebekka-søstrene havde givet dem igennem årene. Formanden for udvalget, br. Preben E. Jensen, meddelte efterfølgende, at man i stedet ville afholde ferielejren for evnesvage børn fra Rosenhøj. Forstanderen på Rosenhøj udtalte efter dette tilbud, at han glædede sig til at lære de mennesker at kende, der stod bag en sådan indbydelse. Ferieopholdet blev afviklet til stor tilfredshed og glæde for såvel børnene, lærerne som de medvirkende fra logerne. I et logemøde i maj 1964 efterlyste en broder en kontakt med en tysk, norsk eller svensk loge. Han havde været på besøg i en loge, og dennes brødre havde nær kontakt med en loge i Tyskland. Han opfordrede Logen til at forsøge at få en lignende kontakt etableret. Der havde ikke været kontakt eller forbindelse til udlandet, siden br. ex. D.D.S.S. Rasmus Grønholt havde givet sine indtryk fra rejser og forbindelser rundt 42

41 om i Europa. På br. overmesters spørgsmål til br. Rasmus Grønholt, om han kunne skabe denne kontakt, måtte han svare: Alle fra dengang er døde. I logemødet den 10. september 1964 udtalte br. overmester mindeord over afdøde br. ex. mester Bernhard Rasmussen. Det var én af Logens store kræfter, der her blev taget afsked med. En broder, der i hele sin færd og i sit arbejde for såvel Loge som Orden havde kæmpet for vor sag. Søstrene skænker et nyt tæppe til logesalen Efter logemødet den 14. oktober 1965 blev logen åbnet for søstrene fra loge nr. 10 Birgitte Gjøe, der ønskede at skænke et nyt tæppe til gulvet i logesalen. Tæppet var fremstillet af søstrene selv, og ved overrækkelsen sagde søster overmester Agda Petersen bl.a.: Når vi som søstre eller brødre træder ind i logesalen, bliver vi mødt med et indtryk af fred og ro. Vi ved ikke, hvad det er, men vi mærker Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. undermester Ulf Helles, br. overmester Argon R. Petersen, br. skatmester Edvard Henriksen og br. kasserer Asger Brasen. Forrest ses br. ex. mester Nicolai Andersen til venstre og br. sekretær Knud W. Jensen til højre

42 det. Én ting ser vi alle, tæppet på gulvet. Sådan et tæppe er som al andet jordisk forgængeligt. Det nuværende tæppe har ligget her i mange år (56), og for nogle år siden kom tanken frem om et nyt tæppe i begge loger. Søstrene tog straks tanken op og begyndte arbejdet. Det har været ét stort teamwork blandt søstrene, og jeg kan roligt, med glæde overlade dette nye tæppe i Herluf Trolles varetægt et tæppe med vore dejlige symboler. Det gamle tæppe blev herefter løftet af og det nye lagt på. Br. overmester Nicolai Andersen rettede en varm tak til søstrene for det meget store arbejde, der var udført. Vi skal vide at agte og beskytte det, sagde br. overmester. Br. Storsire Johs. Petersen besøgte Logen den 24. november 1966 sammen med br. D.D.S.S. Erik Christensen. Br. Storsire havde to dage forinden fejret sit 40 års ordensjubilæum og blev lykønsket af br. overmester Argon R. Petersen og Logens brødre. Aftenens højdepunkt var br. overmesters højtidelige tildeling af Ordenens 40 års erindringstegn til br. storrepræsentant Niels Juel Petersen. Broderen var i sin tid blevet indviet i en alder af blot 24 år. Vi lytter til vore yngre brødre Aktiveringen af de yngre brødre har altid været et aktuelt emne i landets loger. Også i Herluf Trolle. Logemødet den 16. februar 1967 blev meget interessant, idet de yngre brødre fik ordet efter forretningsordenen. På anmodning af br. overmester Argon R. Petersen blev emnet Vi lytter til vore yngre brødre belyst. 25 af Logens yngre brødre havde drøftet emnet og opdelt det i to afdelinger. Logens indre anliggender og logens ydre anliggender. To af brødrene stod for de to særdeles interessante indlæg om deres opfattelse af vor Ordens og Loges arbejde. Der var virkelig gode tanker og ideer bag indlæggene, og de to brødre udtrykte håb om, at de tanker, de var fremkommet med, måtte være med til at styrke forholdet indadtil i Logen gennem tilgangen af nye brødre og udadtil ved udbredelsen af kendskabet til Odd Fellow Ordenen. Br. overmester og flere af de 44

43 ældre brødre takkede varmt de yngre brødre for deres interesse for sagen og for deres indlæg. Flere store støtter falder fra I begyndelsen af september 1967 måtte br. overmester bringe det tunge budskab, at vor loges storrepræsentant br. Niels Juel Petersen var afgået ved døden. Det var én af Logens kæmper, der her var faldet. Med sin færd og sin aldrig svigtende interesse for ordenslivet havde han haft stor betydning for Logens vækst og trivsel. Knapt et år senere faldt atter én af de stærke ege i vor ordens skov. Den 29. august 1968 afgik br. ex. storrepræsentant Vilhelm Larsen ved døden, få måneder før han selv var indstillet på at trække sig tilbage fra Næstved Tidende, den store virksomhed, som han havde skabt og stået i spidsen for. Inden for Ordenen og Logen har br. Vilhelm Larsen ydet en meget stor indsats, som vi aldrig må glemme ham for, sagde br. overmester i sin mindetale. Tre uger efter måtte vi igen sænke flaget på halv og tage afsked med én af de brødre, der havde haft så stor betydning for Logen, br. storrepræsentant Kaj Blum Hansen afgik ved døden den 12. september. I mindetalen lød det: Vi føler vist alle, at vi har mistet én af vor Loges mest trofaste støtter. En broder, som vi alle beundrede for et stort og uegennyttigt arbejde såvel i Logens som i Ordenens tjeneste. En rig og hjertevarm personlighed, som ingen broder gik forgæves til, når han søgte råd eller støtte. Et nyt forslag om et hjem for ældre brødre I 1968, på mødet den 11. september, blev der igen stillet forslag om at skabe et hjem for ældre brødre. Et hjem med 8-10 lejligheder. Tanken var, at det skulle stå færdigt ved 100 års jubilæet. Br. Ejler Damgaard, der selv ønskede at give et større beløb til formålet, foreslog, at de penge, der kom ind til Logens studiefond over en årrække, skulle overgå til en fond, beregnet for den opgave at opføre et hvilehjem for ældre brødre. Forslaget blev vedtaget på mødet 14 dage senere, og fonden fik navnet Herluf Trolles 100 års jubilæumsfond

44 Det første møde i 1969 skulle have været afholdt den 9. januar, men det blev suspenderet på grund af en skade, der var opstået i vore lokaler som følge af en brand den 16. december Branden var brudt ud i farvehandelen i stueetagen, men heldigvis kom brandvæsenet hurtigt til stede og hindrede, at branden greb om sig. Br. ex. D.D.S.S. Rasmus Grønholt, der boede i lejligheden lige over brandstedet, måtte sammen med sin hustru evakueres og derefter flytte til Enrum, indtil de skader, som branden forrettede, var blevet udbedret. Lørdag den 3. maj 1969 blev Ordenens 150 års jubilæum og Logens 85 års stiftelsesdag festligholdt. Br. overmester Argon R. Petersen sluttede sin festtale med ordene: Mine brødre! Lad os huske, at Herluf Trolle var en adelsmand, og at et adelsnavn forpligter. Blandt gaverne var et smukt tæppe til selskabslokalerne fra søstrene i Birgitte Gjøe, og br. ceremonimester Ulf Helles overbragte brødrenes lykønskning og gave, der bestod af et komplet kaffe- og spisestel til 150 personer i kgl. porcelæn. Den 30. april 1970 blev der afholdt festloge under ledelse af br. overmester Børge Olsen. Ordenens smukke festrecitativ, afvekslende med kunstnerisk underholdning af de kgl. operasangere Tony Landy og Tove Hyldgaard, var med til at skabe en dejlig festaften i Logen. To afstemninger om flytning af Logens mødedag Den 13. maj 1971 blev der behandlet et forslag fra Lejr nr. 9 De tre Hjørnesten om flytning af Logens mødedag. Br. overmester Børge Olsen konstaterede, at forslaget var lovformeligt modtaget, og han overgav det til debat og afstemning blandt brødrene. Ved afstemningen var der ikke ja stemmer nok, og br. overmester måtte erklære forslaget for nedstemt. Det var ikke den udgang, man fra Lejrens side havde regnet med, men forslaget kunne ikke genfremsættes før i den følgende termin. Dette skete den 25. november, hvor Logens brødre vedtog det og samtidig besluttede, at Logens fremtidige mødedag skulle være tirsdag. Men af praktiske hensyn blev man enige om at vente med at rykke mødedagen til starten af den kommende termin i september

45 Efter at Logen i 51 år var blevet åbnet på torsdage, blev en ny æra indledt den 5. september, hvor det første tirsdagsmøde blev afholdt. Det skete på Alle Brødres Dag, og Logen var besøgt af mange brødre. Br. ex. mester Argon R. Petersen blev ført frem på tæppet, og br. overmester Børge Olsen bragte på brødrenes vegne en hjertelig gratulation med embedet som D.D.S.S. Atter engang havde vor gamle loge fået en broder i en høj stilling inden for Ordenen. Br. overmester udtrykte sin glæde over det gode fremmøde og håbede, at ændringen til tirsdagsmøder ville medføre en lige så stor tilslutning til møderne, som det i de forløbne mange år havde været tilfældet om torsdagen. Kongen bliver mindet Ved logemødet den 20. januar 1972 blev br. Hermann Søllegaards højtidelige præludium efterfulgt af br. overmester Knud W. Jensens smukke mindeord over Kong Frederik den IX, og der blev ligeledes udtrykt håb om mange gode år for Dronning Margrethe den II. Mindeordene sluttede med Ære være Kong Frederik den IX s minde. I den følgende vinter fik Logen oprettet et sangkor, og 9 brødre bidrog Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. undermester Jørn Pultz, br. overmester Helmer R. Jensen, br. sekretær Ole Hansen og br. skatmester Alfred Madsen. Forrest ses br. ex. mester Ulf Helles til venstre og br. kasserer Dan Christensen til højre

46 med deres sang til at skabe hygge- og julestemning ved Logens sidste møde før jul. Og ved mange senere lejligheder glædede brødrene sig ligeledes over korets kunnen. Siden hen blev det udvidet med br. Jørgen Houlbjerg, br. Niels Houlbjerg og br. Børge Stenbæk, og dermed blev der skabt et ensemble, som med både sang og musik forstod at skabe stemning og hygge ved mange lejligheder, både i vor loge og uden for Logens rammer. Nytårsdag 1975 blev der for første gang holdt Nytårsloge i logebygningen i Næstved. Det blev en stor oplevelse for de 89 deltagere, med smukke recitativer og sang af operasangerinde Hjørdis Wied Hansen. Efter br. overmester Knud W. Jensens gode ønsker for det nye år for søstre, brødre og hjemmene, samledes alle til et glas vin i selskabslokalerne. Nytårslogen blev arrangeret af Birgitte Gjøe og Herluf Trolle i fællesskab. Br. overmester takkede ved logemødet den 13. maj 1975 br. Lauritz Hansen og hustru, søster Margrethe, for at de og deres børn i 25 år uden ophold havde medvirket ved Logens arrangementer for enlige. Et stort virke, som de havde løst på en meget fin måde gennem årene. I efteråret 1977 fik Logen installeret et længe tiltrængt højttaleranlæg med mikrofoner på samtlige pulte, og for de svagthørende brødre blev der installeret høreaggregater i logesalen. Ved mødet den 8. november 1977 oplyste br. Preben E. Jensen, at det tidligere nedsatte Odd Fellow foreningsudvalg havde stiftet en Odd Fellow forening med navnet Suså. Foreningens styrelse bestod af formand br. Preben E. Jensen, sekretær br. ex. kasserer Helge Hess og kasserer br. ex. kasserer Carl Gervin. Foreningen havde ved stiftelsesmødet fået 38 medlemmer. Br. overmester Helmer R. Jensen ønskede til lykke med dannelsen og udtrykte de bedste ønsker om, at det kommende arbejde måtte blive til glæde for brødrene og til gavn for Ordenen. 15. november samme år måtte br. overmester bringe brødrene det tunge budskab, at br. storrepræsentant Børge Olsen var afgået ved døden. Med broderens død har vi mistet en trofast ven og ordensbroder, der 48

47 har udført et meget stort arbejde i Logen og Ordenen, og med sine sange, vers og recitativer har br. Børge Olsen indskrevet sit navn i vor loges historie, udtalte br. overmester. På mødet en 17. oktober 1978 foreslog br. kasserer Dan Christensen på embedsmændenes vegne, at der blev oprettet en disponibel jubilæumsfond med henblik på Logens 100 års jubilæum i Den tidligere oprettede fond var båndlagt i henhold til sin fundats. Forslaget gik ud på, at der via kontingentindbetalingerne skulle indbetales 10 kr. ekstra hvert kvartal fra 1. kvartal Indbetalingerne skulle være uafhængige af kontingentet. Forslaget blev vedtaget på logemødet den 20. november. Igennem et stykke tid var det i Logen blevet drøftet at oprette et legat for elever på Herlufsholm Skole. Resultatet blev, at brødrene vedtog, at der hvert år skulle uddeles et legat, fortrinsvis et rejselegat, på kr. til en elev, valgt af skolens rektor og lærere. Vor søsterloge Birgitte Gjøe havde også oprettet en legatportion og stillede kr. til rådighed for skolens elever. Denne tildeling af legater blev meget positivt modtaget af skolen, og rektor Gert Olsen udtrykte sin taknemmelighed over initiativet. Loge nr. 107 Suså institueres Lørdag den 27. oktober 1979 blev den 3. loge, der var udgået fra Herluf Trolle, institueret. Det var Loge nr. 107 Suså i Næstved, som hermed blev den tredje loge, der fik tilholdssted i logebygningen i Jernbanegade. Institueringen blev fejret ved en meget smuk fest i logebygningen med Storlogens medvirken. Den nye Næstved-loge er nærmere beskrevet under kapitlet Herluf Trolles datterloger. Nogle dage forinden besøgte br. Storsire Preben O. Rasmussen Næstved. Her var det spørgsmålet om ejer- eller lejerforhold af vor logebygning, det drejede sig om, og det havde været vanskeligt at finde den rette løsning. Loge nr. 107 Suså havde kontaktet vor ordens øverste for at få råd og vejledning. Br. Storsire meddelte på mødet, at det lå uden for hans beføjelser at blande sig i logernes forhandlinger af den art, men han

48 gav sin personlige vurdering og anbefalede de tre loger at gå i forhandling om brugsretten til logebygningens lokaler og at fordele udgifterne efter antallet af ordenssøskende. Fremtidige afgørelser skulle så ske på grundlag af det samlede antal stemmer ved afstemning i de respektive loger. Br. Storsires anbefaling skabte grundlag for de videre drøftelser. Den 5. maj 1981 forelå der fra alle tre loger i Næstved en bekræftelse på en godkendt samarbejdsaftale logerne imellem med alle tre loger som medejere af bygningen. Det var en betydningsfuld afgørelse, der her var truffet, og den blev til glæde og gavn for logernes virke. I september samme år forelå Storlogens godkendelse. 100 års fødselsdag i Logen Mandag den 7. september 1981 vajede flagene fra morgenstunden foran logebygningen i Jernbanegade. Anledningen var, at vor logebroder og ordenens ældste medlem, br. ex. D.D.S.S. Rasmus Grønholt, fyldte 100 år. Broderen havde haft et rigt liv med en tilværelse så spændende som en roman. På sine mange rejser besøgte br. Grønholt loger i de fleste europæiske jurisdiktioner og bragte budskaber fra land til land. Ordenssøskende fra Næstved fejrede med overvældende tilslutning broderen ved en reception i Logens lokaler. Blot to måneder senere måtte de samme flag sænkes på halv, da broderen afgik ved døden. I september 1982 havde br. storrepræsentant Ulf Helles et indlæg om Logens jubilæumsfond, der var blevet stiftet i 1969 på initiativ af br. ex. mester Ejler Damgaard. Fondens oprindelige formål var, at der inden Logens 100 års jubilæum skulle bygges eller købes en bygning som bolig for ældre brødre eller brødrenes enker. Grundet samfundets udvikling på det sociale omsorgsområde, var formålet i 1976 blevet ændret til at yde støtte til køb eller leje af bolig til ældre brødre. Fondens midler stammede fra donationer samt indtægter fra det skrin, der hver mødeaften blev opstillet ved udgangen fra logesalen. I 1982 udgjorde fondens formue omkring kr. Broderen oplyste, at udvalget fortsat arbejdede på, at det inden jubilæumsdagen skulle lykkes at købe en bygning eller at markere jubilæet ved hjælp af fondens midler. Den 20. september 1983 blev der installeret nye embedsmænd, som 50

49 skulle lede Logen i de kommende to år. De fik dermed æren af at føre den frem til dens 100 års jubilæum i april 1984 og videre ind i det næste spændende sekel. Denne embedsstab bestod af br. overmester Dan Christensen, br. undermester Erik B. Larsen, br. sekretær Knud Erik Madsen, br. kasserer Georg Krøigaard og br. skatmester Asger Hansen. Logens julekoncert blev i 1983 afholdt søndag den 11. december og det skete, som de tidligere år, i en fyldt Sct. Peders Kirke, hvor trompetisterne Gorm og Knud Hovalt medvirkede sammen med Centralsygehusets kor under ledelse af skoleinspektør Victor Cornelins. Solist og akkompagnatør var organist Svend Aage Spange. Loge nr. 12 Herluf Trolles 100 års jubilæum Den 28. april 1984 oprandt den store dag, hvor Loge nr. 12 Herluf Trolle fyldte 100 år. En dag, der var blevet set frem til længe, og flere brødre gjorde sig i anledning heraf tanker om, hvorvidt de brødre, der startede Logen 100 år tidligere, havde haft denne dag i deres tanker. Det havde de næppe, men en kendsgerning var det i hvert fald, at brødrene i 1984 havde meget at takke deres foregangsmænd for. Der- Embedsstaben , der bl.a. tilrettelagde og forestod afviklingen af Logens 100 års jubilæum: bagest fra venstre br. undermester Erik B. Larsen, br. overmester Dan Christensen, br. sekretær Knud Erik Madsen og br. skatmesterasger Hansen. Forrest ses br. ex. mester Henning Agersted til venstre og br. kasserer Georg Krøigaard til højre

50 for blev dagens første gerning da også, at embedsmændene samledes på Næstved Kirkegård på Præstøvej og nedlagde kranse ved stifternes grave, heriblandt br. August Joost, br. L. P. Ferdinand og br. Regnar Petersen. Desuden blev der på dagen lagt en krans på afdøde br. ex. D.D.S.S. Rasmus Grønholts grav. Flagene var hejst på logebygningen i Jernbanegade, hvor der var inviteret til reception i dagens anledning. Invitationen var sendt ud til bystyret med borgmester Svend Hansen i spidsen og til Garderhusarregimentet og Civilforsvaret med flere. Inviteret var naturligvis også distriktets broder- og søsterloger og de prismodtagere, der i dagens anledning skulle blive de første modtagere af et legat fra Logens nyindstiftede Jubilæumsfond. Herudover deltog en stor del af Logens egne brødre. I alt mere end 300 deltagere fyldte Logens lokaler. Br. overmester Dan Christensen bød de mange gæster velkommen og sagde bl.a.: Enhver vil nok kunne forstå, at en 100 års dag må fejres, og på en sådan dag passerer en masse tanker og minder revy. Igennem det store spand af år er meget naturligvis blevet historie - noget andet er vor nutid, og vi har selvfølgelig også vore tanker for fremtiden. Vi brødre i Loge nr. 12 Herluf Trolle har stor respekt for fortiden, forståelse for nutiden og tiltro til fremtiden. Efter overmesterens ord var Logen vært ved et traktement. Kl.11 bad br. overmester igen om ordet, og denne gang for at gå over til uddelingen af legaterne fra Logens 100 års Jubilæumsfond, i alt kr. De krav, der dengang, som i dag, skulle opfyldes for at komme i betragtning til et legat, var at donationerne skulle gå til forbedring af helbredsmuligheder for alvorlige sygdomme eller til forbedring af vanskeligt stillede børns eller ældres forhold. Desuden blev det krævet, at modtagerne skulle være hjemmehørende i Loge nr. 12 Herluf Trolles geografiske område. De tre institutioner, der på den store dag hver modtog kr. var Marjattahjemmet i Præstø, plejehjemmet Solgaven i Næstved og Lænken i Næstved. 52

51 Med legatoverrækkelserne sluttede den første del af jubilæumsfestlighederne. Anden del, selve jubilæumsfesten, skulle først finde sted den følgende lørdag, den 5. maj. Årsagen hertil var, at Storembedsmændene på selve jubilæumsdagen var optaget af at fejre 100 års dagen for institueringen af den Uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark I.O.O.F. I anledning af jubilæet blev der udarbejdet et omfattende jubilæumsskrift, redigeret af br. Storrepræsentant Knud W. Jensen, ligesom der i dagene op til jubilæet var megen omtale i de lokale aviser, TV og i radioen. Festgudstjeneste, festloge og en storslået jubilæumsfest Lørdag den 5. maj 1984 var dagen, hvor den storslåede fest, som embedsmændene havde arbejdet hårdt på i meget lang tid, skulle afholdes. Dagen blev indledt med en festgudstjeneste i Sct. Mortens kirke, hvor pastor Hans-Birger Milling holdt festprædiken, og hvor trompetisterne Gorm og Knud Hovalt, organist Ole Bjerrum og kirkens kor medvirkede. Herefter samledes gæster og brødre med ægtefæller til festloge i logesalen. Storlogen var denne dag repræsenteret ved br. dep. storsire Mogens Mulvad Hansen, str. dep. storsire Kirsten Brock-Kristensen, br. storsekretær Thomas Jessen, str. storsekretær Rigmor Dam, str. storskatmester Birthe Stærk med flere. Efter at Storlogen var indført blæste Knud og Gorm Hovalt en trompetfanfare før br. overmester Dan Christensen bød alle et hjerteligt velkommen. Herefter var der solosang af operasangerinde ved Det kongelige Teater, Tove Hyldgaard, der sang Johan Sebastian Bachs Bist du bei mir. Dette smukke indslag blev efterfulgt af operasanger Tony Landy, der sang Händels arie fra oratoriet Messias Every Valley, akkompagneret af organist Viggo Kanding. Br. overmester reciterede sammen med br. undermester Erik B. Larsen og br. ex. mester Henning Agersted br. Chr. Larsens Fordum, hvor klokkerne ringe ved å, hvorefter der igen var solosang. Br. overmester Dan Christensen holdt festtalen, der tog sit udgangspunkt i adelsman

52 den Herluf Trolle, som Logen er opkaldt efter. Br. overmester sagde bl.a.: Som man i livet ikke skal være sig selv nok, så skal og bør en loge lære af sin fortid, men den skal også være så fleksibel, at den passer sig ind efter tiden. Det gør vor Orden, og det bestræber vi os også på i vor loge. Br. overmester sluttede sin tale med ordene: Med en stadig tilgang af nye, yngre brødre og med tanker og vilje til den fremtidige indsats, mener vi, at vi befæster vor nutid og sikrer vor fremtid. Slægt skal følge slægters gang. Efter lykønskninger fra flere af de tilstedeværende gæster og overrækkelse af blomster og gaver, hvoriblandt Logens brødre skænkede et piano til selskabslokalerne, og søstrene fra Loge nr. 10 Birgitte Gjøe gav et dejligt tæppe ligeledes til selskabslokalerne, sluttede operasangerne Tove Hyldgaard og Tony Landy af med Cesar Francks: Panis Angelicus. En dejlig og stemningsfuld festloge var slut, og gæsterne begav sig herefter til Hotel Axelhus, hvor de beredne garderhusarer med trompetere dannede espalier som modtagelse af gæsterne til festmiddagen. Og det blev en festmiddag, der gik over i historien, med taler af br. storrepræsentant Knud W. Jensen og br. dep. storsire Mogens Mulvad Hansen, og med en engageret og stilfuld undermester Erik B. Larsen som leder af det hele. Operasangerne Tove Hyldgaard og Tony Landy underholdt også ved aftenfesten og dansen til Poul Birkums orkester fik det hele til at gå op i en højere enhed, så Tony Landy med rette kunne afslutte festen med at synge A Perfect Day. Loge nr. 12 Herluf Trolle var blevet fejret med manér på sin 100 års jubilæumsdag. Tiden efter 100 års jubilæet På det første logemøde efter jubilæumsfestlighederne kunne br. overmester Dan Christensen oplyse, at festlighederne var blevet optaget på videofilm, således at dagen er bevaret for eftertiden. Filmen ville blive vist ved et af efterårets møder. Samme aften blev det oplyst, at br. Marius Petersen havde skænket et gavebrev på kr. til sin og hustru Anita Petersens fond. Fundatsen blev oplæst og enstemmigt vedtaget. 54

53 På et møde mellem de tre Næstved loger, blev der truffet aftale om, at de fremtidige udgifter i forbindelse med julekoncerterne skulle deles mellem de tre loger efter fordelingstal. Der ville blive oprettet et fælles julekoncertudvalg med deltagelse af to medlemmer fra hver loge. Dette udvalg ville fremover få ansvaret for at tilrettelægge og afvikle koncerterne. 10. september 1985 indsatte Storlogen de nyvalgte embedsmænd i deres respektive embeder for terminen Den nye embedsstab bestod af br. overmester Erik B. Larsen, br. undermester Knud Erik Madsen, br. sekretær Kaj Søgaard, br. kasserer Finn Petersen og br. skatmester Tage Sejling. I 1986, ved logemødet den 4. februar, glædede br. dep. storsire Niels Frølich Nilsson Logen med sit besøg og et Ordensforedrag med titlen Værdiernes krise kroner blev skænket Logen til en ny fond Den 15. april, ligeledes i 1986, blev brødrene orienteret om en ny fond, der var skænket til Logen af vor afdøde br. Gunnar Jensens enke, Nina Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. undermester Knud Erik Madsen, br. overmester Erik B. Larsen, br. sekretær Kaj Søgaard og br. skatmester Tage Sejling. Forrest ses br. ex. mester Dan Christensen til venstre og br. kasserer Finn Petersen til højre

54 Jensen. Fonden, der skulle bære navnet Tømrermester br. Gunnar Jensen og hustru Nina Jensens Fond, var på kr. Fonden blev tildelt Aldersfonden, og dens overskud skulle kunne anvendes efter eget skøn, men gerne til brødre, der af økonomiske årsager ikke så sig i stand til at deltage i det selskabelige samvær efter logemøderne. Tirsdag den 21. oktober samme år blev der i logemødet holdt en afstemning om at adskille sommermøde og virksomhedsbesøg. Resultatet faldt ud til fordel for, at sommermødet fremover skulle afholdes uden et efterfølgende virksomhedsbesøg. Ved logemødet den 4. november skulle én af Logens ældste og mest engagerede brødre, br. ex. kasserer Ulrik Jessien, have tildelt Ordenens sjældent uddelte 50 års Hæderstegn. Som noget helt nyt havde man denne aften forespurgt Storlogen om tilladelse til at invitere hædersmodtagerens hustru til at overvære tildelingen. Det var første gang, det skete i vor loge, og det var en stor overraskelse for br. Ulrik Jessien. Denne praksis har siden været gældende i Logen til stor glæde for såvel brødrene, hæderstegnmodtagerne som hustruerne. Ventilationen i logesalen bliver forbedret 9. december 1986 blev der afholdt debat og efterfølgende afstemning om en forbedring af ventilationen i logesalen. Gennem årene havde det ofte været nævnt, at udluftningen i logesalen var utilstrækkelig, og at mange brødre blev utilpasse, ligesom man kunne fornemme, at det afholdt flere brødre fra at deltage i logemøderne. Nu var det fælles ejendomsudvalg kommet med et forslag, og dette blev enstemmigt vedtaget af Herluf Trolle brødrene. Storlogens embedsmænd besøgte den 22. september 1987 atter vor loge. Anledningen var, at der skulle installeres nye embedsmænd. Den nye embedsstab bestod af br. overmester Knud Erik Madsen, br. undermester Kaj Søgaard, br. sekretær Jørgen Nielsen, br. kasserer Aage Halling Nielsen og br. skatmester Torben Johansen. Ved et logemøde i 1988 blev det vedtaget, at br. fungerende ex. mester skulle udarbejde et kort uddrag af forhandlingsprotokollen for året, 56

55 der var gået. Dette har været gældende siden og er blevet gennemført med undtagelse af et enkelt år. Det vil også fortsætte i årene fremover, således at disse kan danne grundlag for Logens videre historie. Ved valget til storrepræsentanter for perioden 1988 til 1990 blev valgt br. ex. mester Dan Christensen som 1. storrepræsentant, og br. ex. mester Ulf Helles blev genvalgt som 2. storrepræsentant. Festlogen i anledning af Logens 104 års stiftelsesdag blev afholdt i april Samme dag blev det markeret, at br. Gunnar Sørensen havde været medlem af Ordenen i 40 år. Tre af Logens brødre besøgte i december samme år Loge nr. 5 Concordia i Esløv i Sverige for at undersøge mulighederne for at få en svensk venskabsloge. I et af de første møder i 1989 fik vor loge besøg af tre brødre fra Concordia, som ønskede at vurdere mulighederne for at knytte tættere bånd mellem de to loger som venskabsloger. Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. kasserer Tage Jensen, br. sekretær Jens Bang Mikkelsen og br. skatmester K. E. Rasmussen. Forrest ses br. ex. mester Erik B. Larsen, br. overmester Ulf Helles og br. undermester Mogens Wagner Thomsen

56 Br. storsire Preben O. Rasmussen var i begyndelsen af 1989 på besøg i vor loge og holdt her et ordensindlæg om vor Ordens internationale situation, herunder bestræbelserne for at danne en europæisk Storloge. På et efterfølgende møde blev der indført nye regler for afholdelse af mindeloge over en afdød broder. Det blev vedtaget, at brødrene skulle gå direkte til deres pladser, hvorefter den videre mindehøjtidelighed ville finde sted. Venskabsaftale med svensk loge I løbet af sommeren 1989 blev der udarbejdet en endelig venskabsaftale med Loge nr. 5 Concordia fra Esløv i Sverige. Det blev aftalt, at logerne officielt skulle besøge hinanden én gang om året. Den officielle kontakt skulle varetages af de to logers overmestre. Denne aftale skulle vise sig at blive til både gavn og glæde for de to loger, og den er stadig gældende den dag i dag. Ved logemødet den 12. september var Storlogens embedsmænd atter på besøg i Næstved for at installere nye embedsmænd for de kommende to år. Logens brødre havde ved det forudgående valg bestemt, at den nye embedsstab skulle bestå af br. overmester Ulf Helles, br. undermester Mogens Wagner Thomsen, br. sekretær Jens Bang Mikkelsen, br. kasserer Tage Jensen og br. skatmester Kjeld E. Rasmussen. I begyndelsen af 1990 skulle der vælges nye storrepræsentanter, og disse skulle fremover virke i fire år mod tidligere to år. Valgene faldt på br. ex. mester Henning Agersted og br. ex. mester Erik B. Larsen som henholdsvis. 1. og 2. storrepræsentant var også året, hvor Logens på det tidspunkt højest rangerede embedsmand, br. ex. D.D.S.S. Argon R. Petersen, fik tildelt Ordenens 40 års Hæderstegn i overværelse af bl.a. br. dep. storsire Hans Petersen, br. D.D.S.S. Hartvig Johansen og Hovedpatriark Bent Nicolaisen, Lejr nr. 9 De tre Hjørnesten. I foråret 1991 fik brødrene udleveret 26 spørgsmål om emnet Hvordan stopper vi afgangen fra Ordenen. Spørgsmålene blev behandlet 58

57 i arbejdsgrupper i de efterfølgende møder i logesalen, og det førte til mange gode og veldokumenterede forslag, som der kunne arbejdes videre med. På logemødet tirsdag den 10. september 1991 var det atter blevet tid til at installere nye embedsmænd. Installationen blev foretaget af embedsmænd fra Storlogen, og den nye embedsstab, der skulle lede logen frem til 1993 bestod af br. overmester Mogens Wagner Thomsen, br. undermester Jens Bang Mikkelsen, br. sekretær Leif Vinther, br. kasserer Ernst Jensen og br. skatmester Leif Steen Petersen. I efterårets møder gav belæringsudvalget, anført af br. ex. D.D.S.S. Argon R. Petersen, en grundig instruktion i tegn, ritualer, symboler og den historiske baggrund for de forskellige grader. Da der kunne gå år imellem, at der blev givet instruktion af en så dybdegående karakter, blev disse aftener meget givende for brødrene. Unge Brødre ser dagens lys Samme efterår blev der nedsat et udvalg, benævnt Unge Brødre, Embedsstaben ; bagest fra venstre br. sekretær Leif Vinther, br. kasserer Ernst Jensen og br. skatmester Leif Steen Petersen. Forrest ses br. ex. mester Ulf Helles, br. overmester Mogens Wagner Thomsen og br. undermester K. E. Rasmussen

58 der skulle udarbejde nærmere retningslinjer for, hvad Unge Brødre kunne bibringe Logen. 3. december 1991 blev der ved logemødet givet en redegørelse for tilstanden af Logens gamle orgel. Det havde det ikke for godt, og det ville koste en del penge at renovere det. Loge nr. 107 Suså foreslog, at der blev købt et el-orgel, men udgangen blev, at orglet blev udbygget med to stemmer, der blev skænket af Næstved Kirkegårde, og samtidig blev selve renoveringen gennemført. Det skulle sikre, at orglet kunne holde i mange år fremover. 21. januar 1992 afgik et af Logens meget trofaste medlemmer, br. ex. kasserer Ulrik Jessien, ved døden. Broderen havde været medlem af ordenen i 55 år, og havde, ud over embedet som kasserer, også været Logen en fremragende ceremonimester. Mødet den 3. november samme år blev en stor aften for Herluf Trolle brødrene, idet der skulle uddeles 50 år og 40 års Hæderstegn til henholdsvis br. Mogens Stahlschmidt og br. Axel Jensen. Aftenen blev ikke mindre højtidelig af, at br. Mogens Stahlschmidt i sin tid havde været proponent for br. Axel Jensen, og at begges hustruer, søster Edith Stahlschmidt og søster Ester Jensen, overværede tildelingen. Ejerskabet af logebygningen drøftes Mod slutningen af året kom samejekontrakten for logebygningen i Næstved til diskussion i Logen. Årsagen var, at en ny søsterloge, nr. 81 Gratia, skulle institueres i april Hidtil var udgifterne til bygningen blevet fordelt med en femtedel til søsterloge nr. 10 og to femtedele til henholdsvis loge nr. 12 og loge nr Ifølge Storlogens standardkontrakt var forholdene sådan, men med den nye søsterloges stiftelse ville udgifterne blive fordelt efter medlemstal, og det ville gøre det væsentligt dyrere for brødrene i Loge nr. 12 Herluf Trolle. Efter mange diskussioner blev der dog opnået enighed om denne ændring, og det viste sig, at selvom der havde været modstand, så fik den nye loge så pæn en tilgang, at tingene stort set udlignede sig. Søsterloge nr. 81 Gratia blev institueret den 17. april

59 Generelt kan der om året 1993 siges, at det stod i logebesøgenes tegn, både ude og hjemme. Seks besøg ude og to hjemme. Det er altid dejligt at mødes med brødre fra andre loger, og Herluf Trolle brødrene var da også glade for at modtage besøg, og ligeså synes de, at det var både givende og interessant at tage på besøg for at opleve, hvordan andre loger arbejder. Logeåret 1993 var ellers begyndt med et meget sjældent fænomen, nemlig aflysning af det første møde på grund af vejret. Et tykt islag på gader og fortove gjorde det livsfarligt at færdes udendørs. 14. september 1993 blev den nye embedsstab installeret. Desværre opstod der en situation, som man heldigvis ikke tidligere havde oplevet, nemlig at embedsstaben ikke kunne finde fodslag sammen. Derfor mødte br. D.D.S.S. Hartvig Johansen op på det første møde i det nye år for på Storlogens vegne at meddele, at samtlige embeder i Loge nr. 12 Herluf Trolle var i vakance. I samme møde var der 1. nomination af nye embedsmænd, og disse blev installeret den 18. januar Det var br. overmester Kaj Søgard, br. undermester Tage Sejling, br. sekre- Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. skatmester Aage Halling Nielsen, br. sekretær Harry Malling og br. kasserer Bill Rasmussen. Forrest ses br. ex. mester Mogens Wagner Thomsen, br. overmester Kaj Søgaard og br. undermester Tage Sejling

60 tær Harry Malling, br. kasserer Bill Rasmussen og br. skatmester Aage Halling Nielsen. På mødet ugen efter var der valg af storrepræsentanter, og her blev der for en fireårig periode valgt br. fungerende ex. mester Mogens Wagner Thomsen som 1. storrepræsentant og br. ex. mester Helmer R. Jensen som 2. storrepræsentant. Br. undermester Tage Sejling berettede på logemødet den 12. april om Logens besøg i loge nr. 1 Danmark. Ikke færre end 41 af Logens brødre deltog i besøget i Danmarks ældste loge, og de havde følgeskab af 27 brødre fra Loge nr. 69 Frederik den III. Ordenens 175 års stiftelsesdag festligholdes 26. april 1994 kunne Ordenen fejre sin 175 års stiftelsesdag. I den anledning var der stor festivitas rundt om i de danske Odd Fellow-loger. I Næstved var alle fire loger sammen om at festligholde højtideligheden, og der var indbudt til reception i Logens lokaler for byens borgere, bystyret og forskellige institutioner m.v. Fra Storlogen var der lagt op til stiftelse af en Børnefond, der skulle administreres af Dansk Røde Kors. I de fire Næstved-loger blev der indsamlet kr., som blev overrakt til formanden for Dansk Røde Kors Næstved afdeling, læge Jørgen Larsen. Der var tidligere blevet fremsat forslag om at oprette en henlæggelseskonto for at kunne dække eventuelle huslejestigninger. Forslaget blev vedtaget i foråret 1994, således at der hvert år skulle opkræves 100 kr. ved siden af kontingentet. 7. maj 1994 fejrede Logen 110 året for sin stiftelse. Det skete ved en festloge, hvor der efter oplæsning af Logens data, var underholdning ved kgl. operasanger Torben Demstrup. Derefter fremførte brødrene Arne Korsgaard, Ebbe Buchholz og Leif Petersen på smukkeste vis recitativet Venskab, Kærlighed og Sandhed, som blev afsluttet med 1. vers af Kongernes konge. Efter lykønskninger og mere underholdning sluttede aftenen med Kort har aft nens hviletid som fællessang. 62

61 Den nyvalgte Storsire Hans Petersen besøgte den 27. november 1994 Loge nr. 12 Herluf Trolle, og holdt til stor glæde for brødrene et interessant og inspirerende indlæg om Ordenen. I begyndelse af 1995 forelagde embedsmændene et forslag til bestemmelser for Br. Erik Pedersens rådighedskonto. Midlerne udgjorde kr., der efter vor afdødes broders ønske skulle anvendes til lægevidenskabelig forskning inden for Loge nr. 12 Herluf Trolles geografiske område. Forslaget blev vedtaget, og der ville herefter blive uddelt donationer efter behov uden skelen til hovedstolens bevarelse. 2. maj 1995 var der atter installation af nye embedsmænd. Som altid på installationsaftener blev det en højtidelig oplevelse, da Storlogens embedsmænd indsatte den nye embedsstab for de kommende to år. Den bestod af br. overmester Kaj Søgaard, br. undermester Jørgen Nielsen, br. sekretær Jørgen Demant, br. kasserer Bill Rasmussen og br. skatmester Knud Toftvad. Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. kasserer Bill Rasmussen, br. sekretær Jørgen Demant og br. skatmester Knud Toftvad. Forrest ses br. ex. mester Mogens Wagner Thomsen, br. overmester Kaj Søgaard og br. undermester Jørgen Nielsen

62 Loge nr. 12 Herluf Trolles Forskningslegat Samme år blev Br. Erik Pedersens rådighedskonto omdøbt til Loge nr. 12 Herluf Trolles Forskningslegat, og det blev besluttet, at to overlæger fra Næstved Centralsygehus fremover skulle medvirke til at finde egnede donationsmodtagere. 31. oktober blev de to første donationer uddelt. De tilfaldt henholdsvis overlæge ved børneafdelingen, Tony Olesen, der fik overrakt kr. til fremskaffelse af teknisk udstyr og overlæge ved patologisk afdeling, Lise Grube Larsen, der modtog kr. til indkøb af udstyr til undersøgelse af kvinders graviditetsproblemer. På det første logemøde i 1996 bød br. overmester Kaj Søgaard brødrene velkommen til et nyt Odd Fellow år og ønskede alle et godt nytår. Samme aften havde br. Vagn Grønnow et dejligt indlæg med titlen Har Odd Fellow Ordenen noget at byde sin tid? 16. januar blev br. undermester Jørgen Nielsen tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn, og ugen efter havde Logen besøg af den legendariske br. ex. mester Knud P. Jensen fra loge nr. 1 Ambolturin på Færøerne. Broderen, der startede Odd Fellow Ordenen på Færøerne, fortalte om opstarten og om besværlighederne med hensyn til afstande og den modstand, man blev mødt med af befolkningen i det Nordatlantiske ø-samfund. 20. februar besøgte br. D.D.S.S. Hartvig Johansen Logen for at holde et indlæg om Odd Fellow Ordenens historie, organisation og etik et indlæg, som brødrene fandt både interessant og spændende. Jubilæumsfondsudvalget indstillede på mødet den 26. marts de årlige donationer på tilsammen kr. til brødrenes godkendelse. Indstillingens donationsmodtagere var Centralsygehuset i Næstved, Hjerteforeningens Støttekreds, Handicapidrætsforeningen Lavia, Afasiforeningen i Storstrøms Amt og Fensmark Kirkes Pigekor. Alle nævnte forslag blev godkendt, og donationerne blev uddelt til de enkelte modtagere i forlængelse af logemødet den 30. april. 64

63 Logen havde prøvet det før, og den 24. september 1996 skete det igen, at et logemøde i sit indhold havde både sorg og glæde. Aftenen blev indledt med mindeloge for br. ex. skatmester Asger Hansen, der nogle dage forinden var afgået ved døden på en ferietur til USA, og mødet sluttede med, at der på smuk og værdig vis blev føjet to nye kædeled til Ordenens kæde. Indvielsen gjaldt de to kandidater Søren Staf Hansen og Michael Blake-Jensen, der havde henholdsvis br. Carlo B. Olsen og br. Arne Korsgaard som proponenter. Br. Ove Staf Hansen fra Loge nr. 65 Morgenstjernen i Haslev besøgte denne aften vor loge for at overvære sin søns optagelse i Ordenen, og far og søn kunne efterfølgende glæde sig over, at de nu også var blevet brødre. Siden har br. Ove Staf Hansen været en flittig gæst i Loge nr. 12 Herluf Trolle, og broderen var også til stede i salen den 28. februar 2003, da kandidaten Anders Staf Hansen blev indviet med br. skatmester Søren Staf Hansen som forslagsstiller. Samme aften indviedes kandidaten Allan Filtenborg Christensen med br. undermester Preben Pedersen som proponent. I efteråret indledte br. Vagn Grønnow en føljeton over vor Ordens historie på opfordring af br. overmester Kaj Søgaard. Den interessante og spændende beretning strakte sig over næsten to år. Det var et meget stort arbejde, br. Vagn Grønnow her havde påtaget sig, og det blev dygtigt udført til glæde for brødrene. En familie af ordenssøskende 29. oktober 1996 besøgte 24 brødre fra Loge nr. 38 Humanitas i Nykøbing Falster Herluf Trolle brødrene. De gæstende brødre var specielt kommet for at overvære, at br. Bent Jørgensen blev tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn. Tildelingen blev tillige overværet af broderens hustru, søster Lizzy Jørgensen, samt af moderen, faderen, søsteren og svogeren, der alle var ordensmedlemmer. Det blev en stor logeaften, som alle i logesalen kunne glæde sig over. På den måde sluttede mødet i glæde, efter at det var indledt i sorg med mindeloge for br. ex. D.D.S.S. Argon R. Petersen, der var afgået ved døden nogle dage forinden på Odense Sygehus, 82 år gammel. Broderen var én af vor loges højst rangerende embedsmænd i nyere tid, og havde gennem sin indsats for Logen og Ordenen haft stor betydning for Loge nr. 12 Herluf Trolle

64 Ved logemødet den 26. november orienterede formanden for ejendomsudvalget, br. Preben Jørgensen om beslutningen om at oprette et brandværn i logebygningen, og at fire brødre fra Loge nr. 12 Herluf Trolle skulle varetage brandværnsfunktionen i vor Loge. Aftenen sluttede med et indslag fra Unge Brødre, som berettede om Herluf Trolles liv i 1500 tallet og førte brødrene tilbage i historien til den tid både i form af klædedragt og sprog - en dejlig og lærerig historie. Logens juletræsfest blev dette år holdt sammen med søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe, da vor egen loge ikke havde børn nok til at gennemføre det store, dejlige arrangement. Det blev starten på en tradition, som er fortsat siden. Det nye år, 1997, blev traditionen tro indledt med den fælles Nytårsloge, som blev administreret på fornem vis af søsterloge nr. 81 Gratia. Til årets første logemøde var inviteret br. D.D.S.S. Hartvig Johansen for at denne kunne overvære uddelingen af Loge nr. 12 Herluf Trolles forskningslegat, som i forlængelse af mødet blev overrakt til reservelæge Ole Steen Mortensen og overlæge Arne Bremmelgaard, begge fra Centralsygehuset i Næstved. Donationerne udgjorde i alt kr. I mødet den 1. april 1997 orienterede formanden for Tavse Trængende, br. Regnar Sommer, om, at udvalget efter embedsmændenes anmodning ville dække fadderskaberne for Logens to gudbørn i Afrika. I samme møde blev det oplyst, at et cirkulære fra Storlogens embedsmænd forbød fremtidig brug af flydende brandvæske i forbindelse med vore ritualer og ceremonier. Det gjaldt nu om at finde alternativer. Ugen efter var det igen blevet tid til at indsætte nye embedsmænd. Embedsstaben, som Storlogens embedsmænd installerede denne aften, bestod af: Br. overmester Leif Petersen, br. undermester Jørgen Demant, br. sekretær Preben Pedersen, br. kasserer Jørgen Petersen og br. skatmester Finn L. Hansen. 66

65 Efterårsterminen blev indledt med, at br. overmester ved mødet den 2. september orienterede brødrene om den tragiske ulykke, der var overgået br. ex. kasserer Svend Erik Jensen. Der blev den følgende tirsdag afholdt mindeloge for broderen. Fra Niels Juel og hjem til Herluf Trolle Fra den ene søhelt til den anden - og hjem igen. 30. september havde Logen besøg af 13 brødre fra Loge nr. 22 Niels Juel i Køge. Anledningen til besøget var, at br. ex. mester Mogens Solberg Larsen denne aften blev overført til Loge nr. 12 Herluf Trolle og dermed vendte hjem til sin gamle loge efter en del år hos Niels Juel brødrene. I logemødet den 18. november handlede det bl.a. om knaphed på varer, rationeringsmærker og udgangs- og mødeforbud. Anledningen var, at Unge Brødres Aften behandlede besættelsestiden og de restriktioner, som befolkningen og møderne i Logen blev berørt af under krigen. De Unge Brødre med formanden br. Peter Christiansen i spidsen, havde forberedt sig godt på emnet, og det velgennemførte indlæg høstede stor anerkendelse blandt brødrene. Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. kasserer Jørgen Petersen, br. undermester Harry Malling og br. skatmester Finn L. Hansen. Forrest ses br. ex. mester Kaj Søgaard, br. overmester Leif Petersen og br. sekretær Preben Pedersen

66 I den fælles Nytårsloge, som indledte 1998, deltog der 99 gæster, søstre og brødre, og br. overmester Leif Petersen fra den arrangerende Loge nr. 12 Herluf Trolle sagde bl.a. i sin nytårstale: Vi lever i dag i en verden, der mere og mere præges af egoisme og selvtilstrækkelighed. Derfor er det nok værd at holde sig for øje, at kun i fællesskab med andre kan det lykkes at vende billedet. Br. Regnar Sommer oplæste i logemødet den 13. januar en hilsen fra Logens gudbørn i Afrika, og Unge Brødre meddelte, at de havde valgt ny formand, br. Jørn Haaber Christiansen afløste br. Peter Christiansen på posten. 17. februar havde Logen besøg af br. storrepræsentant Niels Frølich Nilsson. Anledningen var, at broderen skulle orientere om I. O. O. F. Hospicefond. Efter indlægget overrakte br. overmester Leif Petersen kr. til det gode formål på vegne af Næstveds to broderloger nr. 12 Herluf Trolle og nr. 107 Suså. 68 Vor Loges smukke logesal, som den ser ud i dag, set mod overstolen. Til venstre ex. mesterstolen, hvorover det store maleri Den barmhjertige Samaritan hænger. Til højre kapellanstolen.

67 Der var den 3. marts valg til storrepræsentanter for de næste fire år. Her valgtes den hidtidige br. storrepræsentant Mogens Wagner Thomsen og br. fungerende ex. mester Kaj Søgaard som henholdsvis 1. og 2. storrepræsentant. Ugen efter kunne br. overmester byde velkommen til br. stormarskal Visti Petersen fra Loge nr. 60 Hammeren, der dels var kommet for at overvære mødet, og dels for at være Logens embedsmænd behjælpelige. De havde brug for en kyndig fagmand til at indstille det nye lydanlæg, så brødrene kunne få størst mulig glæde af det. Denne aften blev rundet af med et særdeles interessant foredrag af HM Dronningens Jæger, Hans Jakobsen, som i ord og billeder fortalte brødrene og deres ægtefæller om et mangeårigt spændende arbejde i Majestætens tjeneste. Den følgende uge var brødrene trukket i festdragten, kjole og hvidt, i anledning af tildelingen af venskabsgraden til br. Arne Grønvold Jensen og den efterfølgende tildeling af Ordenens 25 års Hæderstegn til br. ex. storrepræsentant E. B. Larsen. Tildelingen blev overværet af broderens hustru, Ruth Larsen. Ved logemødet den 7. april blev br. Preben Jørgensen ønsket tillykke af embedsmænd og brødre for tildelingen af HM Dronning Margrethes fortjenstmedalje i anledning af sit 25 års jubilæum i Præstø Kommune. I samme møde orienterede formanden for jubilæumsudvalget, br. Erik Rasmussen, om hvilke ansøgere, der var indstillet til donation den 5. maj. De seks modtagere ville i alt få overrakt kr. Brødrene understøttede indstillingerne. Tirsdagen efter var overlæge Tony Olesen fra Centralsygehuset i Næstved inviteret til at fortælle om sit arbejde med mishandlede børn, et foredrag der virkelig gav stof til eftertanke. Tony Olesen havde nogen tid forinden modtaget Herluf Trolles Forskningslegat. I efterårsterminen blev mødet den 13. oktober særligt højtideligt med genoptagelse af br. ex. undermester Henning Jensen i vor Orden og Loge efter mange år uden for ordens- og logelivet, og med den efterfølgende tildeling af Ordenens 25 års Hæderstegn til br. skatmester Finn L. Hansen i overværelse af søster Birthe Hansen. Mødet blev denne

68 aften ledet af br. storrepræsentant Mogens Wagner Thomsen, da br. overmester var forhindret på grund af sygdom. Ved årets julekoncert i Sct. Peders Kirke medvirkede operasanger Edith Guillaume sammen med ensemblet Royal Danish Brass og kirkens pigekor. Vor loges organist br. Tage Jensen kunne på julekoncertudvalget vegne efterfølgende oplyse, at 549 havde overværet koncerten, og at der nu kunne fordeles kr. til menighedsplejerne i Næstved. Den traditionelle Nytårsloge nytårsdag 1999 blev arrangeret af Loge nr. 10 Birgitte Gjøe, og alle fire Næstved loger var repræsenteret. Søster overmester Lone Paaske Christiansen bød hjerteligt velkommen og ønskede et godt nytår til alle. I sin nytårstale omtalte søster overmester den ufred, der hersker verden over; Vi der er her til stede er så heldige at bo i et land, hvor der kun er egnsforskelle. Vi kan udvikle hver vores særpræg. I Odd Fellow Ordenen er der mange traditioner, og med disse har vi mulighed for at tilpasse os nutiden og det mål for fremtiden, at gøre den levende og nutidig. Vi kan selv styre udviklingen og fornyelsen. Til slut i nytårstalen blev vi mindet om, at vi alle har et medansvar for Ordenens fremtid, og at vi må finde styrke og modstandskraft til i fællesskab at få rygvind, når forandringerne kommer. Nytårslogen blev besøgt af 93 gæster, søstre og brødre. Endnu en stor logeaften 12. januar havde vi besøg af to brødre fra Loge nr. 78 Tolerantia i Stege, og i mødet blev to nye kandidater indviet, hvorefter der var tildeling af Ordenens 25 års Hæderstegn til br. storrepræsentant Mogens Wagner Thomsen og br. ex. storrepræsentant Dan Christensen. Tildelingen blev overværet af brødrenes ægtefæller, søster Rita Thomsen og søster Gurli Christensen. I sin tale til br. storrepræsentant Mogens Wagner Thomsen sagde br. overmester bl.a.; du har virkelig forstået Odd Fellow budskabet, når man ser dine mange embeds- og udvalgsposter. Herefter blev broderen takket for en meget stor indsats i Ordenens tjeneste. Til br. ex. storrepræsentant Dan Christensen udtrykte br. overmester en stor tak for det store arbejde, som broderen havde lagt i Logens 100 års jubilæum og takkede broderen varmt for den store 70

69 aktive indsats for vor Orden og for vor Loge. Slutteligt takkede br. overmester begge brødre for deres tjenstvillighed, beskedenhed og for en enestående trofasthed. I lader det ikke blive ved ord, hos Jer udmønter det sig i handling, lød de afsluttende ord på denne store logeaften. I mødet den 23. februar 1999 fik to brødre tildelt Sandhedsgraden, hvorefter br. Erland Urstad blev ført frem på tæppet for at modtage Ordenens 50 års Hæderstegn, et sjældent uddelt tegn. Br. overmester Leif Petersen udtalte bl.a.: Du har altid haft dine meningers mod, og du har forstået at fastholde dem. Logen har altid betydet meget for dig, men du har også betydet uendelig meget for vor Loge og vor Orden. Alle brødre, der her omgiver dig, hylder dig med ærbødighed, og siger dig tak for veludført gerning. Br. D.D.S.S. Hartvig Johansen gæstede i dagens anledning Logen og medbragte en hilsen fra Storlogen til 50- års jubilaren. 16. marts skete der det lidt specielle i mødet, at br. overmester Leif Petersen anmodede br. undermester Harry Malling om at overtage overstolen for den resterende del af mødet og tilsvarende br. ex. underme- Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. sekretær Christian Engelhardt, br. kasserer Freddie Bentsen og br. skatmester Peter Christiansen. Forrest ses br. ex. mester Leif Petersen, br. overmester Harry Malling og br. undermester Jørgen Demant

70 ster Tage Sejling om at indtage undermesterstolen, da br. overmester selv denne aften skulle have tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn. Efter et meget smukt recitativ sagde br. fungerende overmester bl.a. til 25 års jubilaren, br. overmester Leif Petersen; dine embeds- og udvalgsposter har været mange. Du har i de seneste to år beklædt embedet som Logens overmester, og det har du gjort med stor flid, akkuratesse og venlighed. Du er indbegrebet af en Odd Fellow. Du ved, at det i virkeligheden er så uendelig lidt, der skal til, når det handler om at gavne og glæde dine medmennesker. Det er det grundlæggende i din tilværelse. I logemødet ugen efter deltog 34 gæstende brødre fra Loge nr. 35 Concordia i Slagelse, og sammen med Logens egne brødre kunne de denne aften bl.a. glæde sig over et hjertevarmt indlæg fra br. ex. undermester Henning Jensen. Indlægget En gang Odd Fellow altid Odd Fellow omhandlede broderens mange dejlige logeår, indtil han begik sit livs største fejltagelse i 1987 ved at bede om sit afgangskort - 27 år efter sin indvielse. Herefter fulgte en åbenhjertig beretning om de mange år uden for Ordenen, hvor tanker og sind stadig var inden for. Da jeg så logesalen igen i en TV-udsendelse, gik min sjæl med, og da min hustru spurgte; du er vist på vej ind i Logen?, fik jeg stor trang til at blive genoptaget, hvilket så skete. Broderen sluttede sit dejlige indlæg med at omskrive br. ældstes ord til sine egne; tænker nogen broder på at tage sit afgangskort, så gør det aldrig, aldrig, aldrig 30. marts 1999 meddelte br. stormarskal præcis klokken 20, at Storlogen var ankommet for at installere de nyvalgte embedsmænd. Forretningsordenen blev suspenderet, og installationen kunne finde sted. På smuk og ritualmæssig vis fulgte installationen af br. overmester Harry Malling, br. undermester Jørgen Demant, br. sekretær Christian Engelhardt, br. kasserer Freddie Bentsen og br. skatmester Peter Christiansen. Logens 115 års stiftelsesdag højtideligholdes Logens 115 års stiftelsesdag blev fejret med stiftelsesfest den 27. april, hvor der var arrangeret en festloge med et helt specielt program for de festklædte gæster, brødre og søstre. Som en del af dette var der solo- 72

71 sang af operasanger Niels Jørgen Riis, og i festtalen, der blev holdt af br. overmester Harry Malling, lød det bl.a.; vi må med taknemmelighed og beundring mindes de gamle pionerer, som for 115 år siden havde mod, tro og kærlighed nok til at plante et Odd Fellow træ i Næstved blot seks år efter Ordenens indførelse i Danmark. Dette Odd Fellow træ blev plantet i tro, håb og kærlighed og er gennem disse mange år blevet plejet med omhu, så dets vækst er blevet stærk med mange skud på stammen og med en rig høst af frugter. Ved den efterfølgende festmiddag blev talen for Logen holdt af br. ex. mester Mogens Solberg Larsen, og talen for Ordenen blev holdt af br. ex. storrepræsentant Dan Christensen. I denne festaften deltog 102 gæster, søstre og brødre. 28. september 1999 havde Logen atter besøg af Storlogen repræsenteret ved br. Dep. Storsire Hans Chr. Hansen og br. D.D.S.S. Hartvig Johansen, og de havde selskab af br. ex. mester Alf Petersen fra Loge nr. 76 Asger Ryg i Ringsted. Årsagen hertil var, at br. ex storrepræsentant Ulf Helles denne aften skulle have tildelt Ordenens 40 års hæderstegn. Br. overmester sagde bl.a. til jubilaren: Du er dine venners ven, hos dig går man aldrig forgæves, hvis man har brug for et råd, en opmuntring eller en god snak. Du har været og er stadigvæk et lysende eksempel for dine brødre, så du har som ingen anden fortjent dit hæderstegn. br. Dep. Storsire Hans Chr. Hansen sagde, at det var lidt utraditionelt og lidt af en undtagelse, at han deltog ved en lejlighed som denne, men at han havde valgt at gøre undtagelsen for at hylde br. Ulf Helles for hans uselviske og utrættelige arbejde for Ordenen gennem mange år. Med Logen ind i det nye årtusinde Ordet Millennium var på alles læber, og det var naturligvis en ganske speciel begivenhed verden over, da årtusindeskiftet blev fejret på festlig vis. Ved Logens første møde i år 2000, den 4. januar, bød br. overmester Harry Malling brødrene velkommen til det nye årtusinde og ønskede dem alle og deres familier et godt nytår. Det har været opløftende, inspirerende, udviklende og personligt givende at møde til vore ugentlige logemøder. Følelser, som jeg håber alle kan genkende, sagde br. overmester bl.a. og sluttede; et nyt år ligger foran os, et nyt

72 år er født af det gamle. Årstallet siger os, hvor langt vi er kommet, men ikke noget om, hvad der videre skal ske. Ved mødet den 11. januar fik br. Flemming Luttermann tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn, og aftenen bød også på gradearbejde i kærlighedsgraden. Blot 14 dage senere blev br. Paul E. Jensen tildelt Ordenens 40 års Hæderstegn, og traditionen tro skete det ved et meget smukt ritual. Til jubilaren sagde br. overmester bl.a. tjenstvillighed, altid parat til at række en hjælpende hånd, når en broder trænger dertil, eller når et arbejde skal gøres for Logen, har, ligesom trofasthed over for Logens mange traditioner, været dyder, der har præget dit ordensliv. Du er indbegrebet af Odd Fellow. På den sidste dag i februar, den 29., blev br. Jens Viggo Tørsleff tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn, og det blev en stor og dejlig oplevelse både for broderen selv og for de mange brødre, der overværede tildelingen. I sin tale til jubilaren sagde br. overmester bl.a.; du har ofte glædet os med din sang fra balkonen, og den sidste skrift på din krave var, da du blev kaldet til Lejren, hvor du nu står over for at skulle have tildelt Den kgl. Purpurgrad. Din trofasthed og tjenstvillighed over for Logen og dine brødre er dyder, der altid har præget dit logeliv. Samme aften blev to nye led føjet til ordenskæden, da kandidaterne Palle Bjerrum Nielsen og Erik Andersen blev indviet ved et smukt gennemført gradearbejde. De nye brødre blev proponeret af henholdsvis br. Leif Nielsen og br. undermester Jørgen Demant. Mødet den 2. maj blev indledt ved, at br. organist Tage Jensen spillede Den blide maj med sommergrønt. Br. undermester kunne fortælle brødrene, at Logens sommermøde ville foregå på Gisselfeld, hvor Greve Erik Danneskjold-Samsø ville vise rundt på slottet. Derefter var det planen, at tage til det nærliggende, hyggelige traktørsted Villa Galina i Hesede skoven. Denne majaften var det også tid for de årlige donationer, og br. overmester bød gæsterne velkommen og fortalte lidt om Ordenens historie og udvikling samt om vor Loge og den smukke logebygning. 74

73 Ved det sidste møde før sommerferien orienterede br. overmester om, at han havde været i kontakt med Loge nr. 5 Concordia i Esløv i forbindelse med deres forestående besøg. Samtidig var der blevet drøftet et forslag om et arrangement i Dragør i anledning af Øresundsbroens åbning. Stort frafald i sommerens løb Da efterårsterminen startede den 5. september, indledte br. kapellan, efter br. overmesters åbning af Logen, med ordene; lyksalig dog sjælen som kender Guds fred, dog ingen kender dagen, før solen går ned. Med disse ord som momento samles vi igen til møde i vor gamle Loge. Vi mindes de brødre, der er afgået ved døden i sommerens løb. Efter ritualet for Alle Brødres Dag blev der afholdt mindeloge for fire brødre, som Logen havde mistet; Br. Jørgen Brushøj, br. ex. skatmester Jørgen H. Nielsen, br. ex. mester Mogens Solberg Larsen og br. ex. storrepræsentant Ulf Helles. Br. overmester holdt en mindetale for hver enkelt broder, og sluttede; Mine brødre, vi vil i venskab, kærlighed og sandhed altid mindes disse fire brødre. De vil blive savnet i vor loge. Æret være deres minde. Herefter spillede br. organist Lyksalig, lyksalig. I oktober måned fremkom embedsmændene med et forslag om køb af et sommerhus til udlejning blandt Logens brødre. Pengene skulle tages fra Br. Marius Petersens rådighedskonto, der efterhånden var vokset til 1,6 mio. kr. Forslaget blev understøttet af brødrene, og embedsmændene kunne arbejde videre med sagen, men den blev senere lagt på hylden på grund af manglende interesse fra Logens brødre. Mødet den 7. november var præget af meddelelsen om Dronning Ingrids død samme dag. Br. kapellan indledte med at konstatere, at livet og døden er kendte størrelser for os mennesker, men alligevel volder begge dele os umådelig bekymring. Br. organist Tage Jensen spillede herefter De nære ting. Samme br. Tage Jensen var kort tid forinden blevet tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn. Siden br. kapellan Mogens Solberg Larsens død i sommerpausen var Logens tidligere kapellan br. Vagn Grønnow beredvilligt trådt til og havde varetaget embedet, men i mødet den 28. november blev br. Finn

74 L. Hansen indsat som ny kapellan for den resterende del af terminen. Br. overmester takkede br. Vagn Grønnow for hans store beredvillighed, da Logen stod i bekneb for en kapellan og takkede samtidig broderen for mange berigende, kloge og tankevækkende indlæg. I samme møde blev Ordenens 25 års Hæderstegn tildelt br. Jørgen Gundorff. Højtideligheden blev overværet af broderens hustru, Jette Gundorff. Ved logemødet den 6. februar 2001 valgte Logens brødre de nye embedsmænd for den kommende toårige periode. De blev alle valgt uden afstemning, da der ikke var andre nominerede. Den nye embedsstab fik følgende sammensætning: Br. overmester Jørgen Demant, br. undermester Preben Pedersen, br. sekretær Kurt Henckel, br. kasserer Freddie Bentsen og br. skatmester Søren Staf Hansen. Installationen af de nye embedsmænd blev foretaget 3. april af Storlogen ved fungerende Storsire, br. D.D.S.S. Niels Christian Hansen, som efterfølgende rettede en varm tak til de afgående embedsmænd og ønskede hjerteligt tillykke til de nye - såvel valgte som udnævnte. Det er Jer mine brødre, der har valgt de nye embedsmænd, så det er også Jer, der skal understøtte dem i deres arbejde, således at Loge nr. 12 Herluf Trolle 76 Den første nyvalgte embedsstab i dette årtusinde. Den fungerede i perioden og havde følgende sammensætning; bagest fra venstre br. sekretær Kurt Henckel, br. kasserer Freddie Bentsen og br. skatmester Søren Staf Hansen. Forrest ses br. ex. mester Harry Malling, br. overmester Jørgen Demant og br. undermester Preben Pedersen.

75 kan videreføre den gode fremgang, så Logen kan gå en lys og lykkelig fremtid i møde, sluttede br. fungerende Storsire. I logemødet den 17. april blev br. ex. mester Leif Petersen tildelt ex. mesterstjernen. I forbindelse hermed sagde br. overmester bl.a.; Du har så sandelig taget til efterretning, hvad der blev sagt ved din indvielse, nemlig at kraven for indvielsesgraden er hvid, og hvad der senere skal skrives på den, bestemmer du selv. Vi brødre i Herluf Trolle er dig dybt taknemmelig for det store og uegennyttige arbejde du har lagt såvel i vor Loge som for vor Orden - ikke mindst, at du har været proponent for ni nye brødre. 8. maj blev de årlige donationer fra Logens Jubilæumsfond uddelt. Donationsmodtagerne var Birkebjergcenteret, Herlufsholmshjemmet, Marskgårdens aktivitetscenter og Lungemedicinsk afdeling på Centralsygehuset i Næstved. Samme aften fik br. D.D.S.S. Niels Frølich Nilsson som repræsentant for I.O.O.F. Hospicefond overrakt den sidste af tre donationer til fonden. Logen afholdte den 24. august et åbent-hus arrangement i forbindelse med Kulturnatten i Næstved, og 350 Næstvedborgere benyttede lejligheden til at se vore lokaler og at høre nærmere om Odd Fellow Ordenen. Arrangementet blev fulgt op med interviews i medierne med de fire logers overmestre. I 2001 blev Unge brødres aften holdt den 23. oktober. Her holdt br. Per Jensen et indlæg om Logen og dens fremtid. Indlægget var udarbejdet i et gruppearbejde blandt de Unge Brødre, og konklusionen på det var, at Unge Brødre er parate til fremtiden, men uden fortid ingen nutid, og uden nutid ingen fremtid. Indlægget blev efterfølgende bragt i Odd Fellow Bladet. Brødrene understøtter facaderenovering 13. november fremlagde br. overmester Jørgen Demant forslag til renovering af logebygningens facade mod Jernbanegade. Tanken var, at bringe facaden tilbage det udseende den havde, da bygningen blev op

76 ført. Ligeledes blev forelagt et forslag til finansiering af renoveringen. Det gik ud på, at samtlige ordenssøskende i Næstved-logerne skulle låne logerne kr. rentefrit. Lånet ville blive tilbagebetalt løbende over 10 år. Begge forslag blev understøttet af Logens brødre. I årets løb fik fire brødre tildelt Ordenens Hæderstegn; Br. ex. storrepræsentant Helmer R. Jensen for 40 år den 2. januar, br. ex. kasserer Tage Jensen for 25 år den 6. februar samt br. Jesper Hansen og br. Hugo Holkjær, begge for 25 år den 17. april. Ved årsskiftet til 2002 var det Loge nr. 12 Herluf Trolle, der stod for Nytårslogen. I sin nytårstale kom br. overmester Jørgen Demant uundgåeligt ind på terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon den 11. september 2001: Ingen troede det muligt, at der fandtes sådan ondskab blandt mennesker. De mennesker, der efterfølgende satte deres liv og førlighed til for at hjælpe, viste dog sandt Odd Fellow sind, så måske har Odd Fellow tanken ikke været forgæves. Verden blev en anden den 11.september. Intet er sikkert mere. Jo ét er sikkert det som Odd Fellow står for står urokkeligt fast. Starten på det nye år bød også på valg af storrepræsentanter. Den 22. januar valgte Herluf Trolle brødrene br. ex. mester Leif Petersen og br. storrepræsentant Mogens Wagner Thomsen som henholdsvis 1. og 2. storrepræsentant for de kommende fire år. Renoveringsarbejdet går i gang I mødet den 11. marts kunne br. overmester orientere fra et møde i ejendomsudvalget, hvor de indkomne tilbud på facaderenoveringen var blevet forelagt. Det billigste lød på ,75 kr. inkl. moms. Finansieringen var tænkt at skulle ske med kr. fra ejendommens vedligeholdelseskonto, kr. fra Næstved Bygningsbevaringsfond, kr. fra et rentefrit lån fra brødre og søstre i de fire Næstvedloger samt optagelse af et realkreditlån på kr. Forslaget blev understøttet af Logen, og derefter kunne arbejdet igangsættes med forventet færdiggørelse efter sommerferien. I samme møde havde br. Morten Kaas Rasmussen et dejligt indlæg med titlen Det stærke og det svage led. 78

77 Br. arkivar Christian Engelhardt havde den 26. marts et indlæg, der omhandlede de to stole, som br. sekretær og br. skatmester sidder på i logesalen. Stolene blev tildelt medlem nr. 1, br. ex. mester August Joost, og medlem nr. 2, br. ex. mester L. P. Ferdinand, den 5. maj 1922 som hædersgave for lang og tro tjeneste inden for Ordenen og Logen. Et andet interessant indlæg blev holdt af br. Regnar Sommer i mødet den 7. maj, da broderen fortalte om sine oplevelser fra tiden omkring befrielsen den 4. maj 1945, dels fra Bornholm og dels fra København, hvor br. Regnar Sommer og familien havde deltaget i modstandskampen. I forlængelse af logemødet den 29. oktober blev brødrene inddelt i fire grupper, som gennemgik et oplæg for mål og principper for arbejdet i Loge nr. 12 Herluf Trolle. Resultatet af gruppernes arbejde ville blive indarbejdet i det færdige oplæg til vedtagelse i Logen i løbet af Blandt de nye brødre i Logen i 2002 var br. ex. storrepræsentant Ole Wistisen, der den 29. januar blev overført fra Loge nr. 6 Eureka i København. Året bød også på to tildelinger af Ordenens 25 års Hæderstegn. Dels til br. Carl Curt Petersen og dels til br. Ejvind Jensen, begge den 7. maj. Ved Nytårslogen nytårsdag i 2003 var der atter fint fremmøde. Den fælles Nytårsloge blev ledet af søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe, og søster overmester Ruth Saxtoft opfordrede i sin nytårstale til at alle hver især åbnede mindernes bog. Desuden udtrykte søster overmester sin glæde over det spirende samarbejde imellem logerne i Næstved og opfordrede til, at vi i en fortravlet hverdag også tager os tid til at tage den med ro og blive nærværende og opmærksomme. På denne måde opleves livets mirakel, lød det til slut i nytårstalen. Traditionen tro blev Thomas Wildeys fødselsdag (15. januar 1782) højtideligholdt. Det skete i mødet den 14. januar, og samme aften berettede br. Ole Stig Sørensen om et vellykket juleaftensarrangement i Logen for 46 gæster. Ved mødet ugen efter orienterede br. formand for Jubilæumsudvalget, Hans Saxtoft, om Jubilæumsfonden og om udvalgets arbejde. Ved den lejlighed blev brødrene opfordret til at komme med forslag til donationsmodtagere

78 25. februar gav br. formand for Udadvendt arbejde, Bent Jørgensen, en beretning i logemødet om udvalgets forestående arbejde med underholdning på plejehjemmene. Bror kapellan Finn L. Hansen havde i den forgangne termin glædet brødrene med mange dejlige indlæg, og den 8. april var ingen undtagelse. Denne aften blev der bl.a. sagt følgende fra kapellanstolen; der bliver blandt brødre ind imellem talt om, at Ordenen holder fast i fortiden og de gamle traditioner og ikke følger med udviklingen. Bekymringen kunne være, at vi helt glemte Odd Fellow Ordenens formål, nemlig at besøge de syge, begrave de døde, hjælpe de trængende og opdrage de forældreløse. Vi brødre er Ordenens garanter for, at dette ikke bliver glemt. Igennem vor deltagelse i logemøderne får vi Ordenens belæring og dermed en god ballast. Vi er derfor godt rustet til at leve op til det sociale ansvar, der gennem udviklingen i samfundet er blevet en del af vores hverdag. I mødet den 22. april ankom Storlogen for at installere de nyvalgte embedsmænd; br. overmester Preben Pedersen, br. undermester Chri- 80 Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. sekretær Finn L. Hansen, br. kasserer Eddie Paulsen og br. skatmester Per Jensen. Forrest ses br. ex. mester Jørgen Demant, br. overmester Preben Pedersen og br. undermester Christian Engelhardt.

79 stian Engelhardt, br. sekretær Finn L. Hansen, br. kasserer Eddie Paulsen og br. skatmester Per Jensen. Efter den højtidelige installation udnævnte br. overmester Preben Pedersen de mange nye embedsmænd og nedsatte sygeudvalget og anskaffelsesudvalget. Br. D.D.S.S. Niels Christian Hansen rettede en varm tak til de afgående embedsmænd og ønskede hjerteligt tillykke til de nye. På det sidste møde før sommerpausen, den 13. maj 2003, gav br. ex. storrepræsentant Helmer R. Jensen en orientering om de gamle Odd Fellow tegn, og broderen blev bistået af brødrene Hans Saxtoft og Aage Halling Nielsen. Samme aften blev der uddelt tre donationer fra Jubilæumsfonden til henholdsvis Julemærkehjemmet i Skælskør, Marjattahjemmet i Præstø og børneafdelingen på Storstrøms Sygehus i Næstved. Hver enkelt modtager fik overrakt kr. Danmarks næststørste loge Br. overmester Preben Pedersen kunne ved mødet den 21. oktober 2003 oplyse, at vor loge nu var Danmarks næststørste Odd Fellow Loge, den største var Loge nr. 26. Kong Hroar i Roskilde. 2. december gæstede br. D.D.S.S. Niels Christian Hansen Logen og var behjælpelig med at afsløre timeglasset, der var tænkt som et nyt indslag i nogle af vore logemøder. Br. overmester takkede brødrene Arne Frank, Finn Petersen og Per Flindt Hansen for deres hjælp med fremstillingen af timeglasset. Ved det første møde i det nye år, 2004, blev der afholdt mindeloge for br. ex. storrepræsentant Knud W. Jensen, der var afgået ved døden lillejuleaften i en alder af 93 år. Broderen, der havde været medlem af Logen i 46 år, blev i br. overmesters mindetale fremhævet som en meget afholdt broder, hårdtarbejdende og altopofrende for vor loge og familien. I sin store indsats for Logen udarbejdede broderen bl.a. festskriftet i anledning af Logens 100 års jubilæum i Endnu en trofast broder blev mindet tidligt i det nye år. Br. ex. skatmester Edvard Henriksen afgik ved døden den 1. marts, og i mødet

80 den 9. marts blev der afholdt mindeloge for broderen, der havde været medlem af Logen i 45 år. I sine mindeord sagde br. overmester bl.a., at broderens liv havde været præget af stor aktivitet med både job, loge og lejr. Broderen blev 86 år og var i 12 år formand for sygeudvalget, som stod broderen meget nær. 120-året for Logens stiftelse blev festligholdt den 20. april med deltagelse af brødre og deres ægtefæller samt br. D.D.S.S. Niels Christian Hansen og gæster fra flere broder- og søsterloger. Ugen efter, i mødet den 27. april, blev Ordenens og Logens stiftelsesdag højtideligholdt, og samme aften blev der uddelt donationer fra Logens Jubilæumsfond til otte donationsmodtagere. Årsdagen for Danmarks befrielse blev markeret i mødet den 4. maj 2004, hvor brødrene organister Tage Jensen og Poul Jensen henholdsvis spillede og sang den smukke og stemningsfyldte En lærke letted. Efterårsterminen blev indledt den 7. september med Alle Brødres Dag og en gennemgang af de aktiviteter, der var blevet afholdt i sommerens løb, heriblandt alders- og enkeudvalgets skovtur, tre holds deltagelse i Danmarksstafetten, det gående udvalgs morgenture ved Herlufsholm, den årlige sommertur med virksomhedsbesøg samt kanoturen ad Susåen ud til Tystrup Bavelse søerne i august måned. Endvidere blev mødeplanen for den kommende termin gennemgået, og br. Vagn Grønnow blev hædret for sine 50 år som dirigent for Herluf Trolle koret. Unge Brødres Aften blev afholdt den 2. november, og her holdt br. Peter Poulsen et interessant indlæg om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe og deres liv og levned. De Unge Brødre stod også for underholdningen efter logemødet i det selskabelige. I december valgte de Unge Brødre br. Anders Staf Hansen som ny formand. Fem af Logens brødre fik i 2004 tildelt Ordenens Hæderstegn. Br. Børge Jensen og br. ex. undermester Tage Sejling den 20. januar for 25 år, br. ex. kasserer Ernst Jensen og br. Henning Thietje den 4. maj, ligeledes for 25 år og br. Regnar Sommer den 30. november for 40 år. 82

81 Generationer af urmagere i vor Loge I logemødet den 9. november blev br. Jørgen Gundorff ønsket tillykke af embedsmænd og brødre med sit 50 års jubilæum som urmager hos Børge Olsen i Torvestræde. I anledning af jubilæet var broderen denne dag blevet tildelt HM Dronning Margrethes fortjenstmedalje, hvilket brødrene naturligvis også gratulerede med. Jørgen Gundorffs arbejdsgiver, urmager Børge Olsen, der havde overtaget forretningen i 1965, var frem til sin død i november 1977 et skattet medlem af vor Loge. Broderens store indsats førte blandt andet til embeder som overmester og storrepræsentant. En anden engageret Herluf Trolle broder var i sin tid også urmager Karl Jørgensen, der var Børge Olsens svigerfar, og det var mens Karl Jørgensen havde forretningen, at Jørgen Gundorff blev ansat som ung urmager den 9. november 1954 efter at have udstået sin læretid hos urmager Arnold Sandbirk i Vordingborg. Sandbirk var i øvrigt logebroder i vores datterloge nr. 46 Sjølund. Embedsstaben ; bagest fra venstre ses br. sekretær Kenn Commerou, br. kasserer Eddie Paulsen og br. skatmester Flemming Luttermann. Forrest ses br. ex. mester Preben Pedersen, br. overmester Harry Malling og br. undermester Finn L. Hansen

82 Da Jørgen Gundorff kom til Næstved i 1954 henvendte han sig først hos urmager Erland Urstad i dennes forretning, som dengang lå i Kindhestegade 4, men Urstad - der forblev vores broder i mere end 50 år frem til sin død stod ikke lige og manglede en medarbejder men henviste i stedet Gundorff til urmager Karl Jørgensen i Torvestræde 5. Gennem sine 50 år i forretningen nåede Jørgen Gundorff at være ansat hos tre generationer under fire forskellige chefer; Karl Jørgensen, Børge Olsen, enken Ruth Friis Olsen og datteren Inga Friis Christensen, der har forretningen i dag. Der er virkelig tale om en ægte logefamilie, eftersom Ruth Olsen er mangeårigt medlem af søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe, og Inga Christensen også for nylig er blevet optaget som søster i samme loge. Som et ekstra kuriosum skal det nævnes, at stifteren af vor Loge, urmager August F. Joost fra omkring 1880 og frem til 1918 var ejer af urmagerforretningen i Torvestræde, som han herefter solgte til Karl Jørgensen. Indsamling til naturkatastrofen i Sydøstasien 2. juledag 2004 skete den frygtelige naturkatastrofe, Tsunamien, i Sydøstasien, hvor mange mennesker mistede livet, heriblandt flere danske turister. Som følge heraf besluttede Logens brødre på logemødet den 11. januar 2005 at foretage en frivillig indsamling til hjælpearbejdet blandt brødrene. Bidragene fra landets loger skulle doneres til Dansk Røde Kors via Storlogen. Ved mødet den 25. januar blev det oplyst, at de frivillige bidrag fra Herluf Trolle brødrene beløb sig til kr. To uger senere blev brødrene orienteret om, at Ordenen samlet set havde sendt kr. til Dansk Røde Kors, hvoraf de var indsamlet blandt landets ordenssøskende. I de fire Næstved-loger blev der i alt indsamlet kr. De nye embedsmænd for perioden blev installeret den 29. marts 2005 under ledelse af br. D.D.S.S. Niels Christian Hansen, som med ro og værdighed gennemførte den højtidelige begivenhed. Brødrene havde valgt en ny embedsstab, der bestod af br. overmester Harry 84

83 Malling, br. undermester Finn L. Hansen, br. sekretær Kenn Commerou, br. kasserer Eddie Paulsen og br. skatmester Flemming Luttermann. Ny teknologi fandt i 2005 vej til Logen, da brødrene i maj understøttede embedsmændenes forslag om at indkøbe en PC til henholdsvis br. sekretær og br. skatmester. Logen fik også egen hjemmeside, og br. Michael Hansen blev udnævnt til Logens webmaster og IT ansvarlige. Logens efterårstermin blev indledt den 6. september med afholdelse af Alle Brødres Dag. I samme møde blev det oplyst, at det i samråd med finansudvalget var blevet besluttet at foretage en låneomlægning i ejendommen Torvestræde 5 for at frigive midler til renovering af lejlighederne. Br. formand for det fælles ejendomsudvalg, Preben Jørgensen, orienterede om, at elevatoren skulle renoveres, og at det ville beløbe sig til ca kr. Broderen fortalte endvidere, at der i sommerpausen var blevet malet i selskabslokalerne og i køkkenet samt, at 40 stole i selskabslokalerne var blevet ombetrukket, ligesom biblioteket var blevet sat i stand. Meget apropos havde br. Preben Jørgensen et indlæg før sommerferien, der omhandlede vigtigheden i den velvilje, som søstre og brødre viser, når der skal ydes en frivillig indsats for at bevare en flot og bevaringsværdig bygning. I mødet den 25. oktober blev der afholdt Unge Brødres Aften, og br. formand for Unge Brødre, Anders Staf Hansen, orienterede om de unge brødres mødeaktivitet. Herudover havde broderen et velgennemført og oplysende indlæg om vor Ordens grundlæggere og om de brødre, der har stået bag udformningen af Ordenens ritualer. Blandt Logens arrangementer i 2005 kan nævnes generalforsamlingen i Venskabsfonden, som er fælles for Loge nr. 12 Herluf Trolle og Loge nr. 107 Suså. Herudover havde Logen i april besøg af herrekoret Herluf Trolle, og Logens sommermøde gik til Flådestationen i Korsør, mens der i september blev holdt et foredrag ved Klaus Eusebius Jakobsen, rektor på Herlufsholm siden

84 Ordenens Hæderstegn til otte brødre i 2005 Otte brødre blev i årets løb tildelt Ordenens Hæderstegn; br. Bent Juul Hansen for 40 år den 25. januar, br. Morten Kaas Rasmussen ligeledes for 40 år den 22. februar, br. Kaj Lund for 25 år den 8. marts, br. Jørgen Luttermann ligeledes for 25 år den 12. april, br. ex. storrepræsentant Kaj Søgaard og br. ex. kasserer Finn Petersen, begge for 25 år den 4. oktober samt br. ex. skatmester Aage Halling Nielsen og br. Helmer Jensen, begge for 25 år den 4. november. Året sluttede med julemånedens gode og hyggelige traditioner; julestemning i logesalen, julekoncerten i Sct. Peders Kirke, dette år med Danmarks Radios Pigekor, juleaften for enlige og den fælles juletræsfest for børn og voksne sammen med søsterloge nr. 10 Birgitte Gjøe. Nytårsdag 2006 mødtes 66 brødre og søstre til Nytårsloge for at ønske hinanden et godt nytår. Denne gode tradition blev det år ledet af Loge nr. 12 Herluf Trolle, og deltagerne blev i logesalen ønsket godt nytår af br. overmester. Ved logemødet den 17. januar blev Thomas Wildeys 224 års fødselsdag højtideligholdt, og samme aften blev der afholdt valg af storrepræsentanter. Br. fungerende ex. mester Preben Pedersen blev valgt som 1. storrepræsentant og br. ex. mester Jørgen Demant blev valgt som 2. storrepræsentant. Valgperioden på 4 år startede den 1. maj. Der var besøg fra flere loger ved logemødet den 7. februar, heriblandt 7 brødre fra Logens svenske venskabsloge Concordia i Eslöv. Samme aften var der tildeling af Ordenens 25 års hæderstegn til br. Vagn Grønnow. Den højtidelige ceremoni blev overværet af broderens hustru. Forinden var der i mødet blevet afholdt mindeloge over br. ex. storrepræsentant Dan Christensen, der gennem 32 år havde ydet en stor indsats for Loge nr. 12 Herluf Trolle. En broder vender tilbage 7. marts orienterede br. ex. undermester Hans-Jørgen Færk om sit besøg i Loge nr. 57 Kong Humble i Rudkøbing, hvor broderen 45 år 86

85 tidligere var blevet indviet. Br. Hans-Jørgen Færk var efter mange års pause fra logelivet blevet genoptaget i vor Loge den 18. oktober 2005 efter at være blevet pensioneret som skoleinspektør ved Skt. Jørgens Skole i Næstved. I samme møde gav br. sekretær en beretning fra sit besøg på Munkebo Centeret, hvor herrekoret Herluf Trolle og br. organist Poul Jensen og hustru underholdt de ældre beboere ved en musikalsk aften, der var arrangeret af udvalget for udadvendt arbejde. Logemødet den 28. marts blev gæstet af br. storsekretær Mogens Lind Kristensen, som i et interessant indlæg fortalte om Storlogens arbejde og broderens egne mangfoldige gøremål, herunder ledelsen af tre ansatte og deres arbejdsområder nationalt og internationalt. Ved logemødet den 2. maj takkede br. overmester Harry Malling de to afgående storrepræsentanter, Leif Petersen og Mogens Wagner Thomsen for den store indsats, som de havde ydet mellem Storlogen og vor loge. Herefter lykønskede br. overmester de to nye storrepræsentanter, Preben Pedersen og Jørgen Demant, med deres nye embede og iførte dem storrepræsentant-regaliet. Efterårsterminen blev indledt den 5. september med festligholdelse af Alle Brødres Dag. I mødet var der besøg af tre brødre fra Logens norske venskabsloge nr. 37 Voluntas i Gjøvik. 30. september blev det i mødet oplyst, at Odd Fellow Ordenen i Danmark nu talte brødre og søstre. Ved logemødet den 24. oktober blev det oplyst, at br. ex. storrepræsentant Leif Petersen var blevet udpeget af de fire Næstved-loger som kontaktled til Odd Fellow projekt , som sammen med SOS Børnebyerne deltager i opførelsen af en by for forældreløse børn i den tredje verden. I samme møde blev der afholdt Unge Brødres aften. Den 21. november blev der i aftenens møde bragt en tak fra Storlogen for invitationen til Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års stiftelsesfest lørdag den 2. maj

86 Tre brødre fik i 2006 tildelt Ordenens Hæderstegn; br. Vagn Grønnow for 25 år den 7. februar, br. Ole Jespersen for 25 år den 7. marts og br. Eigil Caspersen ligeledes for 25 år den 14. november. I logemødet den 16. januar 2007 blev Thomas Wildeys 225 års fødselsdag højtideligholdt, og br. formand for fødselsdagsudvalget, Bill Rasmussen, orienterede brødrene om udvalgets donationer til syge børn. Samme aften blev der afholdt mindeloge for br. ex. storrepræsentant E. B. Larsen, der var afgået ved døden den 10. januar i en alder af 82 år. Broderen havde været medlem af vor loge i 33 år. Ugen efter kunne br. overmester glæde brødrene med, at logerne i huset havde ansat Lars Åholm som ny kok efter Flemming Ørnstrøm, Loge nr. 107 Suså, som havde glædet brødre, søstre og gæster med sine kulinariske evner i årene marts gæstede 28 brødre fra Loge nr. 83 Broen i Skælskør vor Loge, og under punktet Til bedste for Logen berettede br. storrepræsentant Povl Otbo fra den gæstende loge om sin barndom og opvækst 88 Embedsstaben , der bl.a. har tilrettelagt og forestået afviklingen af Logens 125 års jubilæum; bagest fra venstre ses br. kasserer René Christensen, br. sekretær Jesper Eskebjerg og br. skatmester Benny Hansen. Forrest ses br. ex. mester Harry Malling, br. overmester Finn L. Hansen og br. undermester Kenn Commerou.

87 i Næstved, og at han som ung havde fået en økonomisk håndsrækning fra Loge nr. 12 Herluf Trolles Studiefond, som havde gjort det muligt for ham at gennemføre sin uddannelse. I samme møde havde br. ex. undermester Hans-Jørgen Færk et interessant og givende indlæg om den dansk-færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen, der blev født i Torshavn i år 1900, og som i 1921 påbegyndte romanen Barbara med fine skildringer af det færøske folk og den storslåede natur. Den blev i 1997 filmatiseret med Nils Malmros som instruktør, og filmen blev en stor publikumssucces i landets biografer. Storlogens embedsstab, anført af br. D.D.S.S. Niels Christian Hansen, ankom til Logens møde den 4. april for at forestå den højtidelige installation af Logens valgte embedsmænd for perioden Den nye embedsstab, der skulle føre Logen frem til 125 års jubilæet i april 2009, bestod af br. overmester Finn L. Hansen, br. undermester Kenn Commerou, br. sekretær Jesper Eskebjerg, br. kasserer René Christensen og br. skatmester Benny Hansen. Efter installationen udpegede br. overmester og br. undermester de udnævnte embedsmænd for de følgende to år, og br. undermester nedsatte sygeudvalget og anskaffelsesudvalget. De to udvalg konstituerede sig med br. Arne Korsgaard som formand for sygeudvalget og br. Erik Jørgensen som formand for anskaffelsesudvalget. Slutteligt tildelte br. overmester exmesterstjernen til br. ex. mester Preben Pedersen. Embedsstabens mål for perioden I logemødet den 10. april 2007 fremlagde br. overmester embedsstabens mål for perioden ; at øge den gennemsnitlige mødeprocent med fem at afholde informationsmøder med henblik på at sikre 16 nye kandidater til kommende indvielser at gøre punktet Til bedste for Logen mere aktivt med ego indlæg og Stafetten at arrangere gæsteforedrag og underholdning at opstarte samarbejdet med Logens nye norske venskabsloge nr. 37 Voluntas

88 at forberede og gennemføre Logens 125 års jubilæum i 2009 at vi sammen med de tre øvrige loger i bygningen i Næstved deltager i det landsdækkende Odd Fellow Projekt for en børnehave, en skole og familiehuse i en SOS Børneby i den tredje verden I forlængelse af logemødet den 24. april blev de årlige donationer fra Jubilæumsfonden uddelt til de inviterede modtagere, som repræsenterede Ældresagen i Suså-Holmegaard, ASF Dansk Folkehjælp, Region Sjælland Psykiatrien i Faxe, Idrætsforeningen SISAM for Sindslidende i Næstved, Specialnetværket Poppelhuset, Sorggruppen for børn og unge samt Lænken i Næstved. Donationerne beløb sig i alt til kr. I det sidste møde op til sommerpausen, den 8. maj, gennemgik br. overmester mødeplanen for efterårsterminen og fremhævede i særdeleshed to møder i september og oktober. Det ene var forbeholdt de brødre, der havde mulige nye emner til optagelse i Logen, og det andet var netop informationsmødet for disse måske kommende brødre. Samme aften havde br. Anders Staf Hansen et interessant og oplysende indlæg om De glemte symboler. 4. september, i det første logemøde efter sommerpausen, fremlagde br. undermester Kenn Commerou et forslag om et nyt særligt udvalg, et kulturudvalg til varetagelse af Logens kulturelle arrangementer og indslag. Forslaget blev vedtaget og derefter indført i Logens særlige love, der netop var ved at blive revideret. I mødet den 2. oktober oplyste br. overmester, at der nu var anskaffet en hjertestarter til logebygningen. Ugen efter blev br. Carl Curt Petersen, der var afgået ved døden dagen før, mindet i mødet. En hjertevarm og munter logebroder, som ikke mindst vil blive husket for sin ligefremme og lune fremtoning og som formand for mærkedagsudvalget og sine meddelelser herfra i logesalen, var ikke længere iblandt os. Broderen blev 81 år og havde været medlem af Logen i 30 år. Denne aften, den 9. oktober 2007, blev Logen besøgt af 19 brødre fra Loge nr. 65 Morgenstjernen i Haslev, og de kunne sammen med Logens egne brødre glæde sig over br. overmesters oplysning om, at der i det nyligt 90

89 afholdte informationsmøde havde deltaget 13 interesserede emner, og at der allerede var udleveret ansøgningsskemaer med henblik på optagelse i vor loge. Logerne får ny restaurantør 23. oktober oplyste br. overmester, at br. Ejvind Rahbek, Loge nr 107 Suså, ønskede at fratræde stillingen som restauratør for de fire logers restaurant og selskabslokaler i logebygningen, og at br. ex. sekretær Kurt Henckel fra vor Loge havde givet tilsagn om at påtage sig opgaven. I dette møde fik br. ex. skatmester Paul E. Jensen tildelt ordenens 50 års hæderstegn på smukkeste vis. I mødet den 20. november kunne vi atter glæde os over at have besøg. Denne aften gjaldt det 24 gæstende brødre fra vor datterloge, Loge nr. 24 Reventlow i Nakskov. Onsdag den 6. februar 2008 afgik br. ex. storrepræsentant Helmer R. Jensen ved døden efter længere tids sygdom. Broderen, der blev 90 år, var blevet indviet i vor loge den 1. december 1960 og nåede således at være medlem af Logen og Ordenen i 47 år, hvor broderen ydede en stor og helhjertet indsats i ordensarbejdet og deltog med stor interesse i logelivet. Br. ex. storrepræsentant Helmer R. Jensen blev mindet i logemødet den 12. februar, hvor br. overmester Finn L. Hansen holdt mindetalen for broderen. 29. marts nåede hele tre af Logens brødre 25-året for deres indvielse i Loge nr. 12 Herluf Trolle. Brødrenes ordensjubilæum blev højtideligholdt på smukkeste vis i Logen ved et efterfølgende logemøde, hvor de fik tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn. Jubilarerne var Logens tidligere ceremonimester, br. Hans Saxtoft samt br. ex. kasserer Bill Rasmussen og br. ex. skatmester Erik Rasmussen. Den 9. oktober 2008 blev der holdt informationsaften for kandidater til eventuel optagelse i Logen, og igen var der en tilfredsstillende interesse. Mødet førte da også til, at flere nye brødre i tiden derefter blev optaget i vor loge. 18. oktober passerede endnu én af vore trofaste brødre 25-året

90 for sin indvielse i Logen. Det var br. Bruno Jensen, som i et efterfølgende logemøde fik tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn og blev påskønnet for sin indsats inden for Logen og Lejr nr. 9 De tre Hjørnesten. Det blev en højtidelig og dejlig aften, hvor de mange brødre i festdragt fyldte logesalen. Adskillige brødre fra vor loge havde i god tid sikret sig billetter til operasanger, br. Tony Landys afskedskoncert i Glyptoteket i København den 1. november, og sammen med begejstrede ordenssøskende fra andre loger fik de en uforglemmelig musikalsk oplevelse. Br. Tony Landy har været medlem af Odd Fellow Ordenen siden den 11. november 1964 som broder i Loge nr. 13 Venskab med hjemsted i Odd Fellow Palæet i København. I logemødet den 18. november blev der som så ofte før markeret et jubilæum i vor gamle loge. Denne aften gjaldt det fødselsdagsudvalget, som kunne fejre 100-året for sin stiftelse. Julekoncerten 2008, den 7. december, samlede ikke helt så mange gæster som tidligere, men det blev en dejlig koncert med Royal Danish Brass Band og Sct. Peders Kirkes Pigekor under ledelse af kirkens organist Christian Larsen og Lone Ekstrand. Formanden for det fælles julekoncertudvalg, br. ex. sekretær Kurt Henckel, kunne da også på logernes vegne glæde sig over en pæn entreindtægt, som ubeskåret blev doneret til menighedsplejerne ved Sct. Peders Kirke, Sct. Mortens Kirke, Herlufsholm Kirke, Holsted Kirke, Skt. Jørgens Kirke, Rønnebæk Kirke og Fensmark Kirke til hjælp til uddeling af julehjælp til betrængte familier. Det nye år, 2009, blev traditionen tro indledt med Nytårsloge nytårsdag, og den blev denne gang administreret af søsterloge nr. 81 Gratia var endnu ganske nyt, da én af Loge nr. 12 Herluf Trolles trofaste brødre nåede 25-års dagen for sin indvielse. Det var br. Erik Galvit, som i et efterfølgende logemøde fik tildelt Ordenens 25 års Hæderstegn for sin interesse og indsats for vor Loge. Det blev en højtidelig og stemningsfyldt logeaften for Logens brødre. 92

91 Den årlige generalforsamling i Venskabsfonden, som Loge nr. 12 Herluf Trolle og Loge nr. 107 Suså er fælles om, blev afholdt den 23. februar med Loge nr. 107 Suså som værter. Den 10. februar valgte Herluf Trolle brødrene den nye embedsstab for perioden Den fik følgende sammensætning: Br. overmester Kenn Commerou, br. undermester Kurt Henckel, br. sekretær Stig Kiær Larsen, br. kasserer Bo Vennits og br. skatmester Benny Hansen. Installationen af de nyvalgte embedsmænd foretages umiddelbart efter Logens 125 års jubilæum, i logemødet den 5. maj Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum Dette festskrift, der er skrevet i anledning af Loge nr. 12 Herluf Trolles 125 års jubilæum den 28. april 2009, bliver udgivet i forbindelse med jubilæumsreceptionen i logebygningen på selve jubilæumsdagen. Derfor har det ikke været muligt at berette om forløbet af denne reception eller om festgudstjenesten, festlogen og festmiddagen lørdag den 2. maj Men som afslutning på de første 125 år af Logens historie kan vi fortælle, at der klokken 11 på jubilæumsdagen vil være kransenedlæggelse på August Frederik Joost s gravsted på Næstved Kirkegård. Højtideligheden vil blive forestået af br. overmester Finn L. Hansen i overværelse af flere af logens brødre. Til stede vil også være vor loges stifters barnebarn, den 83-årige Erik Joost, der har fulgt familietraditionen og er blevet urmager - og stadig har egen forretning i Helsingør. Erik På selve jubilæumsdagen den 28. april mindes vor Loges stifter, August Frederik Joost, med kransnedlæggelse på broderens grav på Næstved Kirkegård

92 Joost har ikke selv været medlem af Odd Fellow Ordenen, men har vist stor interesse for at overvære kransenedlæggelsen på sin farfars gravsted og at deltage i den efterfølgende jubilæumsreception i logebygningen. August F. Joost blev medlem nummer ét i vor loge og var Logens overmester i den første tid og ydede en stor indsat for Ordenen og Logen frem til sin død den 14. september 1923, blot et halvt år før Logens 40 års jubilæum. Jubilæumsreceptionen holdes i logebygningen den 28. april 2009 klokken Her vil der være overrækkelse af donationer fra logens jubilæumsfond til et samlet beløb af kr. Blandt donationsmodtagerne er Næstved Sygehus med et samlet beløb på kr. Bag dette ligger flere af hinanden uafhængige ansøgninger om hjælp til omsorg for efterladte og hjælp til bekæmpelse af børnesygdomme samt indkøb af fjernsyn til patientstuer og den fortsatte drift af projekt sygehusklovnen m.v. De øvrige modtagere af donationer fra Logens Jubilæumsfond er SOS Børnebyerne Projekt med kr., Sorggruppen for Næstved og Omegn med kr., Suså Ridesportscenter med kr., Sct. Mortens Kirkes Menighedspleje med kr., Plejehjemmet Fjordgården i Præstø med kr., Kræftens Bekæmpelses Næstved Afdeling med kr., Kildemarkscentret og Ny Holsted Hjemmet med kr., Frederiksgade Dagcenter i Haslev med kr., Special Netværket i Næstved med kr. og Visitationsboligerne i Karrebæk med kr. Lørdag den 2. maj afholdes der festgudstjeneste i Sct. Mortens Kirke ved pastor Søren Fahnøe kl Til den efterfølgende festloge i logesalen kl har br. storrepræsentant Preben Pedersen skrevet dette recitativ; Vi takker at Ordenen i Danmark en dag i i mulden et frøkorn lagde. 94

93 Men det er Thomas Wildeys hammerslag, der slår - for vor hjertesag. I Venskabets ånd begyndte hans værk udøvet stille, men virkningsfuldt - stærkt. I Kærlighedens navn skal gerning følge ord således være det for både søster og bror. I Sandhedens lys ses det sande jeg. Nu blev kæden sluttet - glem det ej! Vi påvirket bliver af Ordenens lære med krav og løfte om sande at være. Stærkt Ordenen voksed de første år snart blev det Næstved - der logenavn får. Den danske Storloge - gav fribrev for første gang til Næstved med stolthed og friheds klang. Og Næstved fik næring og voksed sig stor påvirket af Ordenens lære og ord. I 1919 skifted logen navn herluf troller vi blev af navn og af gavn. I devisen synges: Altid vilje til at volde og slutter så dejligt: Leve Herluf Trolle. Vi ved, at et sådant navn, stærkt forpligter og det er lovet, at vi aldrig det svigter. Logen voksed da nye brødre kom til og tog plads i vor logesal, hvor ro vi finde vil

94 I den gamle logesal vi færdes hjemmevant og læren om Ordenens motto følges rent og sandt. Og jubilæer har der været en masse af som blev fejret i Ordenens ånd og festligt lag. Mon ikke 100-års jubilæet var det største til nu? I dag alle sejl er sat til, for at opnå det samme af jeg og du. Herluf Trolle fejrer de 125 år som én af de største loger, vi i vor Orden står. For brødrene har givet deres loge næring, håb og tro så udvikling i Herluf Trolle sikkert kan gro. Tre dejlige logebørn har Herluf Trolle fået ja selv logebørnebørn har vi med tiden opnået. Byens slogan: Gammel af år, ung af sind har vi taget til os og lukket i logen ind. Kære Herluf Trolle I dag vi giver dig en rose Held og lykke vor gamle, dejlige Odd Fellow loge. Festlogen er også ramme om overrækkelsen af gaven fra brødrene - et smukt, fotografisk billede af Herluf Trolle. Billedet er taget af byens dygtige og anerkendte fotograf Gurli Petersen, der tillige er medlem af søsterloge nr. 81 Gratia. Gurli Petersen har også taget de nyere billeder i dette festskrift. Brødrenes gave overrækkes af tre brødre som et symbol på venskab, kærlighed og sandhed. Brødrene, der er udvalgt efter deres ordenserfaring og derved repræsenterer hver deres grad, er br. Henning Kelfast, br. Anders Staf Hansen og br. ex. undermester Henning Jensen. Aftenarrangementet med festmiddag, underholdning og dans til orkestret New Tabasco indledes klokken 18.00, og det bliver holdt i Næst- 96

95 ved Kulturhus ved Grønnegades Kasserne, hvor en 10 mand stor hesteeskorte fra Garderhusarregimentet eskorterer de mange festklædte gæster fra Logen til Kulturhuset. Ordenen, Logen og Fremtiden Et festskrift som dette baserer sig i høj grad på tiden, der er gået, og netop historien er vigtig at holde fast i. Den vil i større eller mindre omfang altid indvirke på - og måske endda være afsæt til - de ting, vi som mennesker foretager os i livet med familie, venner, karriere og fritidsinteresser. Historien er, om man vil det eller ej, med til at skabe vores identitet som individer, virksomheder eller Odd Fellow Loger. Begrebet Storytelling har i årevis været ét af de mest efterspurgte elementer inden for virksomhedskommunikation, og det er ikke nogen tilfældighed. Storytelling er et betydeligt bredere fænomen end historiefortælling i gængs forstand, og de forskellige aspekter er i større eller mindre grad med til at forme kulturen i den enkelte virksomhed og at skabe et unikt grundlag for opbygningen af et brand, der kan styrke mulighederne for succes. Et af aspekterne i Storytelling er historiefortælling i traditionel forstand. Den gode historie om, hvad der er hændt i en given periode, og det er her vi har taget afsæt i arbejdet med dette festskrift, hvori vi bringer et udsnit af vor Loges historie gennem 125 år og omtaler nogle af de mange brødre, der i dette lange åremål har ydet en stor og uegennyttig indsats for Ordenen og Logen. Vi ville gerne have nævnt alle brødre, men det har desværre ikke været muligt. Det er dog vigtigt at understrege, at også de mange brødre, som ikke er nævnt ved navn, har haft stor betydning for den udvikling, som Loge nr. 12 Herluf Trolle har gennemgået, siden Logen blev institueret den 28. april Vi skylder de fremsynede gæve mænd en stor tak Det var fremsynede, ihærdige og gæve mænd som August Frederik Joost, L.P. Ferdinand og Regnar Petersen, der dengang i slutningen af 1800-tallet satte sig for at føre deres tanker om en broderloge i Næstved ud i livet,

96 og mange brødre er siden fulgt i deres fodspor i Loge nr. 12 Herluf Trolle og har med deres indsats medvirket til at styrke Odd Fellow tanken og fastholde den frem til vor tid. Gennem tiden har samfundet udviklet sig betydeligt på alle områder, og Ordenen og Logen er fulgt med uden at svigte de idealer og traditioner, som Ordenen bygger på. Vi skylder vore stiftere tak for deres fremsynethed og for den ihærdige indsats, de ydede i deres bestræbelser på at kunne stifte en Odd Fellow Loge i Næstved. Deres store arbejde bar som bekendt frugt, og det er resultatet af deres viljestyrke og indsats, vi fejrer og festligholder her 125 år senere. Det gør vi som en hyldest til dem, der gik forrest dengang, og til alle dem, der siden har bakket op og arbejdet for Loge nr. 12 Herluf Trolle - den tolvte i rækken af danske broderloger. Men vi hylder også de foregangsmænd, der adskillige år tidligere havde skabt mulighederne og grundlaget for, at der overhovedet kunne stiftes en Odd Fellow Loge i Næstved. Ikke mindst vognsmeden Thomas Wildey, som i april 1819 lagde grundstenen til den moderne Odd Fellow Orden, da han i Baltimore i USA tog initiativ til stiftelse af Odd Fellow Logen Washington No. 1. Odd Fellow Ordenen i Danmark Den første Odd Fellow loge i Danmark blev som nævnt indstiftet i København 30. juni 1878 under navnet Loge nr. 1 Danmark. Æren for, at Ordenen kom til Danmark, tilskrives galanterihandleren Julius Meyer, der havde opholdt sig 11 år i Amerika, hvor han var et virksomt ordensmedlem, dels som overmester i Admiralloge nr. 387 og dels som medstifter af flere nye loger. I Danmark kom han til at danne grundstammen I Odd Fellow Ordenen sammen med C. Fratz, S. Hofmeyer, Joh. Rath og Andreas Holck. Andreas Holck, der blev født i Kalundborg i 1844, valgte - i stedet for at overtage faderens købmandsforretning - at tage til Amerika som 22- årig, hvor han i 1867 søgte om optagelse i Odd Fellow Ordenen og blev medlem af Loge nr. 107 Naomi, hvor han hurtigt vandt brødrenes tillid. Han sluttede sit ordensliv i Amerika som ex. mester i sin Loge, 98

97 inden han i 1877 vendte hjem til Danmark, hvor han året efter var med til at stifte Danmarks første loge. Her blev blev han enstemmigt valgt som hammerførende mester (Overmester). På årets første dag i 1883 valgtes han til Distriktsdeputeret Stormester for Danmark og året efter, den 21. april, blev han enstemmigt valgt og indsat i embedet som de danske logers første Stormester efter at han havde oplæst bevillingen og sin egen fuldmagt fra den suveræne Storloge ved installeringen af Storlogen for Kongeriget Danmark. Efter at have beklædt embedet som den danske jurisdiktions Stormester i fem år ønskede Andreas Holck, af helbredsmæssige grunde, at træde tilbage i foråret trods kraftige opfordringer til at fortsætte. Som ny Stormester blev den 22. maj 1889 valgt Petrus Beyer, der var medlem af vor Moderloge, Loge nr. 3 Nordstjernen. Petrus Beyer var læge og stammede oprindeligt fra Roskilde egnen. Han varetog Ordenens højeste embede som Stormester i Storlogen for Kongeriget Danmark frem til sin død i Fremhæves for sit smukke og velgennemførte gradearbejde Loge nr. 12 Herluf Trolle er gennem tiden blevet fremhævet for sit smukke og velgennemførte gradearbejde. Der er i årenes løb sagt mange rosende og anerkende ord om den indsats, de skiftende gradestabe har ydet. Hvis man kan tale om et omdrejningspunkt i gradearbejdet, så må det være ceremonimesteren i kraft af sin fremtrædende og gennemgående rolle. Vi kan glæde os over, at vi har haft en række brødre, der på fornem vis har udfyldt denne rolle, der stiller store krav til broderens evner for udenadslære og til at kunne levendegøre rollen gennem sine replikker og sin fremtoning som en anden god skuespiller. Det er en nødvendighed for at fremhæve den gode historie, der ligger til grund for det enkelte gradearbejde, og for at fastholde brødrenes store interesse. Blandt de brødre, der i de senere år er blevet udnævnt som ceremonimester og på hver deres måde har udfyldt rollen til brødres store til

98 fredshed, kan nævnes, Erik B. Larsen, Hans Saxtoft, Preben Pedersen, Kurt Henckel, Jørn Haaber Christiansen og senest Karsten Pedersen. Alle poster i Logen er vigtige. Det samme gælder den enkelte broders indsats i ordensarbejdet. Embedsmændene leder arbejdet og tegner Logen. De har ansvaret for, at Logen overordnet set fungerer såvel indadtil som udadtil. På samme måde er den indsats, der ydes i de enkelte udvalg en grundlæggende del af Ordenens og Logens arbejde. I logesalen er højre og venstre assistenterne for henholdsvis overmesteren, undermesteren og ceremonimesteren gennem udførelsen af deres opgaver vigtige for mødernes afvikling, lige såvel som ydre og indre vagt, inspektør, organist, arkivar og kapellan er det. Kapellanens rolle i logemøderne er unik på den måde, at han - ud over hver uge at skulle holde to indlæg for brødrene, et ved åbningen af mødet og et ved lukningen - helt frit kan vælge emne og indhold til sine indlæg, som brødrene viser stor interesse for. Det gør kapellanen til den eneste på stolene, der kan udforme sine indlæg alene på baggrund af egne tanker, ideer og oplevelser ved alle logeaftener året igennem. Det stiller både krav til den menneskelige indsigt, livserfaring, kreativitet og fortrolighed med logelivet og dertil gode formuleringsevner og en levende fremtoning, når indlæggene skal fremlægges for brødrene fra kapellanstolen. Også for kapellanembedets vedkommende kan vi glæde os over mange brødre, der på dygtig vis har beklædt dette. I de senere år, blandt andet Edvard Henriksen, Ejvind Sejling, Leif Petersen, Vagn Grønnow, Mogens Solberg Larsen, Finn L. Hansen, Ole Wistisen og senest Hans- Jørgen Færk. Alle brødre er vigtige for helheden i ordensarbejdet Således er vi alle som brødre en vigtig del af helheden i ordensarbejdet - både i kraft af vore personlige egenskaber, vores livserfaring og den baggrund, vi hver især har. Med dette som udgangspunkt, suppleret op med ordenslæren, er det vores opgave at medvirke til at fastholde interessen for Logen og Ordenen i fremtiden og at styrke sammenholdet og venskabet brødrene imellem. Det er en vigtig, fælles opgave for os alle - under embedsmændenes ledelse - at sikre, at Logen udvikler 100

99 sig og følger med tiden samtidig med, at vi værner om de gode traditioner, som Odd Fellow tanken bygger på. Samværet brødrene imellem er en vigtig del af logemøderne, og her spiller ikke mindst mødeaftenernes anden halvdel, den selskabelige, en væsentlig rolle. Her er mange emner blevet drøftet i hyggeligt lag, og mange venskaber er blevet knyttet gennem årene. Adskillige af dem har fået et livslangt forløb til stor glæde for de enkelte brødre og deres familier. I Danmark trives foreningsarbejdet godt i bred forstand, og det er ikke forkert at nævne Odd Fellow Ordenen som en del af dette. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at medlemskabet af en søster- eller broderloge ikke kan sammenlignes med foreningsarbejde i gængs forstand. Ordenen og de enkelte loger er meget mere og andet end en almindelig forening. Ordenens moral og etik, der danner grundlaget for ordenslæren og det arbejde, som udføres såvel på det humanitære som på andre områder og for udviklingen af os selv som mennesker, udgør en væsentlig forskel. Vi er med til at sikre Ordenen og Logen i fremtiden Vi ser mange grufulde eksempler på krig, vold og andre ulyksaligheder i verden idag, men vi er da heldigvis mange, der er mere fredeligt indstillet og er parate til at gøre en indsats for at støtte dem, der har behov for hjælp. Sådan må det også være i årene, der ligger foran os, og opgaverne skal ikke mindst løftes af de forhåbentlig mange nye brødre, der i de kommende år søger optagelse i Ordenen og i vor Loge. Disse brødre skal gå forrest og være med til at skabe den udvikling, der sikrer Loge nr. 12 Herluf Trolle en lys og god fremtid. Men for at skabe den nødvendige interesse hos kandidaterne er det vigtigt, at vi sørger for, at logelivet og ordensarbejdet afspejler den tid, vi lever i, så de kommende kandidater får de bedste muligheder for at identificere sig med Logen og de mange værdier, den indeholder. Der står respekt om vor Loge, som gennem årene har været en af de største broderloger i Danmark og fortsat er det med vore cirka 130 medlemmer. Det er vigtigt at fastholde denne interesse og det grundlag, som

100 det giver for det fortsatte arbejde i vor Loge. Vi har nogle dejlige rammer i vores logebygning med den smukke logesal - et hus, som vore forgængere fremtidssikrede, så det selv efter disse mange år stadig indfrier stort set alle vore ønsker og behov. Det er et hus, der summer af liv og aktivitet året rundt. Foruden de fire Næstved logers cirka 400 medlemmer - så benyttes huset også af Patriarklejr. nr. 9 De tre Hjørnesten og Matriarklejr nr. 4 Miriam samt af Canton Caminus nr. 3 under Patriarchs Militant Departementet Danmark I.O.O.F. Derudover bliver der afholdt udvalgsmøder af forskellig art, og ikke så få brødre og søstre har i årenes løb valgt Logens selskabslokaler som en hyggelig og velfungerende ramme, når forskellige mærkedage eller andet er blevet fejret. Vi oplever ganske vist alle et udbud af muligheder og tilbud - ikke mindst inden for fritidsaktiviteter - der er større og mere varieret end nogensinde før. Men uanset de mange valgmuligheder, dagens Danmark byder på, så har vi ikke fantasi til at forestille os, at der ikke også i fremtiden vil være plads til noget så udviklende og lærerigt som ordensarbejdet og logelivet og de tanker, der ligger bag. Og så er der da heldigvis ikke noget, der tyder på, at et mørkt sæt tøj og kjole og hvidt til festlige lejligheder er lige ved at gå af mode, så også derfor tror vi på fremtiden. I anledning af vor Loges 125 års jubilæum skal der lyde en stor tak til alle brødre i Loge nr. 12 Herluf Trolle. Vi ønsker Loge nr. 12 Herluf Trolle tillykke med 125 års jubilæet. Må lykke og fremgang følge vor gamle hædekronede Loge og dens embedsmænd og brødre i fremstiden. Således være det! Altid kække, aldrig kolde, ét i stort og småt! Altid viljen til at volde glæde gavn og godt. Alle støtter, ingen svigter; Navn og adel os forpligter! Denne standard vil vi holde. Leve Herluf Trolle. Loge nr. 12 Herluf Trolles devise. Melodi: Danmark, dejligst vang og vænge. 102

101 Aktiviteter i Logen gennem tiden I dette jubilæumsskrift har vi fortalt om specielle og særlige begivenheder i Loge nr. 12 Herluf Trolle gennem 125 år. Men kun sporadisk har vi omtalt de årligt tilbagevendende arrangementer, som Logen står for, og som brødrene lægger et stort arbejde i. Derfor bringer vi her en oversigt over netop disse arrangementer, som hver gang glæder mange gæster og ordenssøskende. Juleaften i logebygningen for enlige har været en fast tradition siden Julekoncerten i Sct. Peders kirke i Næstved blev afholdt første gang i 1936, og siden 1990 erne har koncerterne været et fælles anliggende de fire Næstvedloger imellem. Formålet har været uændret i alle årene, nemlig at fordele hele entreindtægten mellem menighedsplejerne i Næstved. Logens juletræ mellem jul og nytår er en mangeårig, dejlig tradition for brødrenes børn og børnebørn, og det er stadig et meget populært arrangement, hvor også de voksne hygger sig. Siden 1998 er juletræsarrangementet blevet afholdt som en fælles aktivitet for Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. Logernes Nytårsloge nytårsdag har været afholdt siden 1975, og det har gennem alle årene været en god og hyggelig anledning for brødre, søstre og gæster til at ønske hinanden et godt nytår. Jubilæumsfonden uddeler hvert år i anledning af Logens stiftelsesdag den 28. april cirka kroner i henhold til fundatsen, og det er siden de første donationer i 1984 blevet til mere end 1,5 mio. kr. Den tidligere aktivitet, Vårdagen, hvor brødrene kørte en tur med beboerne fra kommunens plejehjem, er blevet afløst af en aften med musikalsk underholdning på plejehjemmene. Det er en aften, som beboerne virkelig ser frem til hvert år. En hyggelig dag, som der er stor tilslutning til. 103

102 Hver sommer arrangerer Enke- og Aldersfondsudvalgene en dejlig skovtur med efterfølgende middag for Logens ældre brødre og deres ægtefæller samt for de afdøde brødres enker. Logens andespil i november har i mange år været et stort tilløbsstykke, som glæder de mange brødre og deres ægtefæller. I årenes løb er der blevet holdt mange spændende og interessante indlæg og foredrag af både Logens brødre og af eksterne foredragsholdere. Historien om logebygningen i Næstved Logen havde i de første 15 år mødelokale i daværende Hotel Danias kuppelsal. Ønsket om at få egen logebygning blev allerede drøftet på et tidligt tidspunkt, og i maj 1895 blev der nedsat et udvalg til at se på en byggegrund på Jernbanevej, som det hed dengang. Prisen, der blev forlangt for grunden, var kr., men udvalget og Logen har antagelig ment, at prisen var for høj, for der gik 3 år, frem til begyndelsen af 1898, før man købte den grund, som logebygningen ligger på. De 2300 kvadratalen (1 kvadratalen = 0,394 kvadratmeter) kostede kr., hvilket sikkert har været en forholdsvis billig pris, da den lå ud til såvel Jernbanegade som Sct. Mortensgade. Byggeriet blev straks sat i gang, og under arkitekt Thurens ledelse varede det ikke længe, før murene voksede op til en af datidens største bygninger i Næstved. Grundstenen til bygningen blev nedlagt på Logens 14 års stiftelsesdag den 28. april 1898 af den daværende br. overmester O. Løvstrøm. Det skete i overværelse af stiftsamtmand, borgmester, arkitekt, håndværkere, pressen, Logens 53 brødre samt en stor del af byens befolkning, som det står skrevet i historien. Byggepladsen var smykket med Ordensflaget omgivet af Dannebrog og det amerikanske flag Stars and Stripes, det sidste som en hyldest til det land, hvor Independent Order Odd Fellow var stiftet 65 år tidligere. Ved nedlæggelsen af grundstenen, der indeholdt en blykapsel med forskellige optegnelser over Logens daværende forhold og bygnin- 104

103 gens formål, overhældte br. overmester den med vand som symbol på venskab, strøede blomster som symbol på kærlighed og såede en skål hvede som symbol på sandheden, der skulle bringe brødrene sammen i venskab og kærlighed. Den højtidelige indvielse af den nye logebygning foregik den 23. april Den blev foretaget af br. Stormester Petrus Beyer, og bygningen har nu med løbende ændringer bestået i 110 år. Vi må i ærbødighed, beundring og taknemmelighed mindes de brødre, der havde viljen, herunder også offerviljen, forudseenheden og troen på, at vor Ordens fundament var stort og stærkt nok til at kunne rejse et sådant, efter den tids forhold, imponerende bygningsværk. Tilbudsprisen på opførelsen af logebygningen lød på kr., men den endelige sum blev på kr. Man kendte åbenbart også dengang til overskridelser på byggeprojekter. Bygningen blev i øvrigt opført således, at der foruden Logens lokaliteter var fem butikker, fem lejligheder, en restauration samt en del loftsværelser. Mod Sct. Mor- Logesalen set mod overstolen med de stemningsfyldte, smukke mosaikruder mod Sct. Mortensgade. 105

104 tensgade fremstår bygningen med en barok facade med takkede gavle. Øverst oppe på gavlen ses Ordenens symboler med guldpålægning, det er en detalje, der ikke ses på andre logebygninger i Danmark. Ombygningen i Med den stadige tilgang af nye brødre trængte spørgsmålet om mere plads i selskabslokalerne sig på. I begyndelsen klarede man sig ved at inddrage et lille udvalgsværelse, men den løsning var ikke holdbar på længere sigt. Under drøftelserne om en bedre løsning, opstod der tanker om at rive den gamle ejendom i Sct. Mortensgade ned for i stedet at opføre en større ejendom med sal og selskabslokaler. Også ønsket om et enkehjem blev drøftet, ligesom muligheden for et mageskifte med det militære sygehus på Farimagsvej blev nævnt. Det hele mundede ud i en løsning i to tempi; I 1932 blev logesalen istandsat og moderniseret. Der blev indlagt centralvarme, og der kom tæppebelægning på gulvet. Endvidere fik Logens overmester overrakt det store, smukke maleri af den barmhjertige samaritan, der den dag i dag stadig glæder Logens brødre og gæster. Det blev fra starten ophængt på endevæggen ved 106 Logesalen med det smukke tæppe midt på gulvet set mod understolen under balkonen og orgelet.

105 overstolen og dækkede omtrent hele væggen. Maleriet blev udført af U. Hansen-Reistrup, og var en gave fra Logens brødre. Andet tempo af moderniseringen foregik i sommeren 1933, hvor man gik i gang med en omfattende forandring og udvidelse af selskabslokalerne. Arbejdet blev udført til stor glæde for brødrene, og det skal fremhæves, at den vilje, som Logens brødre havde til at yde de nødvendige økonomiske ofre, gjorde det muligt for Logen at give brødre og søstre et godt og hyggeligt tilholdssted langt ud i fremtiden. Spørgsmålet om ombygning eller ny logebygning I begyndelsen af marts 1939 blev mulighederne for af at få bedre selskabslokaler igen berørt. Det var den gamle bygning i Sct. Mortensgade, der her var inde i billedet. To af Logens brødre, som var arkitekter, blev anmodet om at udarbejde tegninger til såvel en eventuel ny ejendom på samme sted eller en ombygning af den bestående bygning til både lejligheder og selskabslokaler. Debatten strakte sig over mange møder, og det blev oplyst, at mange brødre og deres hustruer ikke deltog i Logens fester, fordi man af pladshensyn måtte afholde festmiddage og lignende på byens hoteller. Der blev, også dengang, skævet til økonomien, og en festmiddag på hotel fik man ikke for under 25 kr. Afslutningen på debatten, der til tider var ført unødigt skarpt, blev, at bygningsudvalget anmodede om, at sagen blev udsat til det følgende år, hvor nye medlemmer af udvalget kunne se på sagen. Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 kom dog til at betyde, at alle planer om ændringer af logebygningen måtte opgives indtil videre. I logemødet den 31. oktober 1946 fremlagde bygningsudvalget nye planer om ændringer af forholdene i selskabslokalerne. Udvalget foreslog, at der i Sct. Mortensgade skulle opføres en bygning, der i stueetagen skulle indeholde en stor butik samt hall til Logens opgang, som ville blive fra Sct. Mortensgade. På første sal skulle der indrettes en lejlighed samt garderobe og toiletter til Logen og på 2. sal en festsal til Logen med plads til 140 deltagere. 107

106 Udvalgets forslag blev drøftet indgående, og det fik bemyndigelse til at arbejde videre med sagen, således at der kunne fremlægges en nøjagtig plan over, hvad man kunne opnå, og hvordan økonomien ville blive. En kontingentforhøjelse kunne man næppe undgå. Når alt var klar fra udvalgets side, kunne Logens brødre tage stilling til, om der skulle bygges eller ej. Det viste sig, at Logens brødre ikke var stemt for projektet, og sagen blev henlagt. I logemødet den 17. november 1949 oplyste formanden for Logens byggeudvalg, at der var mulighed for at købe ejendommen Jernbanegade 4 på modsatte side af gaden. Den var ejet af dødsboet efter enkefru S. Jensen. Prisen var kr. med kr. i udbetaling. Br. P. Larsen fra byggeudvalget gav udtryk for, at der i denne bygning kunne indrettes tidssvarende lokaler og forhold for Logen og mente, at dette var mere fordelagtigt for Logen end at foretage store ombygninger i den nuværende ejendom. Den nuværende ejendom kunne måske sælges for omkring kr. Br. storrepræsentant. Vilh. Larsen anbefalede, at man bearbejdede det fremlagte forslag, da emnet havde været fremme gennem de seneste mange år, at pladsforholdene i øvrigt nu var for trange hos os. 108 Selskabslokalerne, hvor der her er dækket op til logeaftenens anden del - den selskabelige - med sangbogen som fast bestanddel i borddækningsholdets fine arbejde.

107 I et af Logens næste møder meddelte formanden for byggeudvalget, at br. overmester og han nogle dage forinden havde været i København for at forhandle med br. Storsire og br. Storsekretær om køb af ejendommen Jernbanegade 4. Storlogen fandt, at sagen var god og sanktionerede, at Logen købte ejendommen og der blev udbetalt helt op til den samlede købesummen, hvis ejendommen derved kunne købes billigere. Byggeudvalget bad om Logens bemyndigelse til at afslutte købet. Det blev vedtaget enstemmigt. Ved et senere møde blev det imidlertid meddelt, at der ikke kunne skabes fuld enighed mellem parterne, og sagen blev henlagt. Ombygningen i 1953 Gennem 25 år havde der fra Logens embedsmænd været et ønske om at gøre Logens lokaler så gode og velegnede som muligt for medlemmerne. Og i januar 1951 blev der forelagt et nyt forslag til ombygning af Logens selskabslokaler, køkkenforhold, toiletforhold m.v. Forslaget var udarbejdet af br. Jørgen Otbo, br. Friis Jensen og br. Gunnar Christensen, og det omfattede i store træk følgende: Opførelse af en ny bygning i Sct. Mortensgade med kælder, stueplan med butikker, 1. sal til kontorer, 2. sal til festsal for Logen i plan med logesalen samt et forbindelseslokale til de nuværende selskabslokaler. Desuden ombygning af køkkenlokalerne, der skulle flyttes, således at de fik vinduer til gården. Hertil en vareelevator fra køkkenet til festsalen, ombygning af garderobe- og toiletforhold. Hovedindgangen til såvel loge som festsal skulle bibeholdes fra Jernbanegade, men den skulle moderniseres og gøres større. Efter en ombygning af tagetagen på forhuset mod Jernbanegade, skulle der indrettes 2-3 lejligheder. Br. overmester oplyste, at det fremlagte forslag var et resultat af en gennemgang af alle tidligere fremkomne forslag og skitser, og at man havde forsøgt at finde frem til den bedst mulige løsning under de givne forhold, herunder bedre garderobe- og toiletforhold, bedre kandidatværelser, en festsal, hvor der kunne dækkes op til 180 personer og ikke mindst gode køkkenforhold. Br. overmester sagde videre: Der har i de sidste år været arbejdet med denne ombygning, men alt, hvad der er kommet frem, er blevet nedstemt. Hvis brødrene nu går ind for denne sag, så er det 109

108 denne plan, der skal benyttes, uanset om det bliver om et eller flere år. Der blev bevilliget kr. til beregning af hele byggeprojektet. Nu skulle Storlogen kontaktes om tilladelse og boligministeriet om forventet materialebevilling til et sådant byggeri. Ved et senere møde knyttede br. ex. D.D.S.S. Rasmus Grønholt den bemærkning, at han ved et besøg på Rigsdagen havde drøftet sagen med boligministeren, og at han havde fået det svar, at det for tiden var håbløst at komme igennem med en ansøgning om byggetilladelse. Der var altså foreløbig lukket for planerne. I november samme år redegjorde byggeudvalgets formand br. P Larsen for hele økonomien bag et sådant byggeri, og da det fremgik af opstillingen, at det i øjeblikket var for dyrt for Logen, blev det endnu engang vedtaget at henlægge sagen, dog sådan, at man kunne tage den op, når tiderne atter blev bedre. I logemødet den 13. november 1952 kom ombygningsplanerne igen på bordet. Byggeudvalget forelagde et projekt, hvoraf det fremgik, at man ville tage logens 2. sal i brug og her etablere en sal med plads til 125 spisende gæster og ved kaffebord til 150 gæster. Endvidere skulle der på samme sal etableres køkken og to toiletter. Op til denne etage skulle der etableres en smuk trappe. Hele arbejdet forventede man ville kunne udføres for kr. I mødet blev der givet tilladelse til at arbejde videre med projektet. Man var klar over, at man ikke magtede den tidligere foreslåede nybygning i Sct. Mortensgade, men da det var nødvendigt at skaffe bedre plads, så var dette en løsning, der ville sikre Logen gode lokaliteter i mange år. Dog var der nogen skepsis med hensyn til at tage to etager i anvendelse til logesal og selskabslokaler, men omvendt var dette også tilfældet i mange andre loger. Den 20. november blev planerne endeligt vedtaget, og ombygningen gik i gang. Den 28. april 1953, på Logens 69 års stiftelsesdag og 20 år efter den sidste ombygning, kunne man så tage de nye faciliteter i brug. Det skete ved en stemningsfuld festloge, hvor brødre, søstre og gæster, efter afslutningen i logesalen, gik ovenpå i de nye selskabslokaler, som hermed blev endeligt indviet til alles store tilfredshed. Møblerne i opholdslokalerne på 1. sal, både de dybe stole og bordene, var fremskaffet ved bidrag fra brødrene. 110

109 I oktober blev det med spænding imødesete regnskab for ombygningen fremlagt. Ombygningen havde kostet ,68 kr. Det var en overskridelse af det bevilligede beløb med 37 %, men så havde man også fået sat 1. salen i stand, hvilket var uden for de beregnede omkostninger. Der var installeret køleskab, lydisolerede lofter, toiletforhold, kandidatværelser, forværelse og et nyt kabel, der senere skulle have været bekostes ved overgangen til vekselstrøm, og endeligt var der installeret ventilation. Der var stor tilfredshed med det udførte arbejde, og de kr. blev enstemmigt bevilliget. Ombygningen i år senere, i marts 1978, orienterede br. Georg Krøigaard fra bygningsudvalget om, at nogle af de offentlige instanser havde rørt på sig. Sundhedsmyndighederne havde kasseret vore køkkenregioner som værende for små. Arbejdstilsynet stillede krav om mere plads til de beskæftigede, og også brandmyndighederne havde ladet høre fra sig. Bygningsudvalget var nu i gang med et projekt til en ombygning, hvorefter køkkenet ville blive dobbelt så stort. Der var beregnet nye toiletter på 1. og 2. sal samt en udvidelse af selskabslokalerne, et bedre Logebygningens hyggelige dagligstue. 111

110 forværelse samt opbevaringsrum og, som nævnt, nyt køkken. Der var ligeledes projekteret elevator og udvendig brandtrappe. Ombygningen ville finde sted i to etaper og prisoverslaget var på kr. Br. Georg Krøigaard sagde: Når man tænker på, at 53 brødre i sin tid stillede denne bygning på benene til kr., så skulle Logens brødre, der i dag tæller tre gange så mange, nok kunne klare denne ombygning til kr.. Br. ex. kasserer Bernt Brandelev redegjorde for den finansielle side af sagen og sagde i den forbindelse, at det ville kræve ofre af brødrene. Han foreslog derfor fra finansudvalget, at man tegnede kapital blandt brødrene som partialobligationer eller indskudsbeviser for et beløb på kr. eller mere, rentefrit i størrelse af 500 kr. Obligationerne skulle udtrækkes over en periode på 10 år. Forslaget om ombygningen og finansieringen blev vedtaget. I november 1979 fremlagde br. formand for bygningsudvalget Georg Krøigaard en udførlig beretning om forløbet af ombygningen. Det var den største operation på den gamle logebygning, der endnu var foretaget, og der havde været utallige vanskeligheder at overvinde. Projektet var som nævnt oprindelig beregnet til kr. På grund af lange og trange forhandlinger med myndighederne kom ombygningen sent i gang. Inflation og momsstigning fra 15 til 20 ¼ % var også stærkt medvirkende til en stigning i byggeprisen. Hertil kom en 2 værelses lejlighed, som myndighederne krævede, og etablering af et nyt kabel, som elværket forlangte, samt ændring af porten til gården, omlægning af en defekt kloakledning og myndighedernes krav til brandsikring, flugtveje og trapper. Alt dette i forbindelse med maling, tapetsering, reparationer m. v. bragte investeringen op på kr. Økonomien var blevet drøftet indgående i finansudvalget, og dettes formand orienterede om Logens mulighed for at løse sagen. Det blev nødvendigt med en kontingentstigning fra 150 kr. til 270 kr. pr. kvartal. Herudover var det også nødvendigt at hæve lejen for alle tre loger; Herluf Trolle, Suså og Birgitte Gjøe samt Lejren. 112

111 Tiden efter 1979 Med den sidste store ombygning havde logebygningen igen fået en tidssvarende standard, og der har ikke siden været drøftet større ombygninger. Bygningens ejerforhold blev i 1981 ændret fra, at den hidtil havde været ejet af Herluf Trolle med Suså og Birgitte Gjøe som lejere, til at bygningen i fremtiden skulle være ejet af de tre loger i fællesskab. Da den nye søsterloge nr. 81 Gratia i 1993 blev institueret, blev også denne loge optaget som medejer. I 1988 blev der foretaget et større reparationsarbejde på logebygningen. Budgettet lød på kr., men grundet ekstraarbejde med en brandmur, blev budgettet overskredet med kr. Fire år senere, i sommeren 1994, blev der gennemført forskellige nye tiltag, herunder installering af fjernvarme, nyt låsesystem og fire brandbokse i kælderen. Sideløbende blev der søgt om tilladelse til at nedlægge en et værelses lejlighed på 2. sal, således at denne i stedet kunne indrettes som udvalgsværelse. Logebygningen bliver administreret af et fælles ejendomsudvalg, bestående af medlemmer fra de fire loger, og der er med tiden udviklet en sund praksis med løbende vedligeholdelser og fornyelser for at holde bygningen i god og tidssvarende stand. Det sker med det formål at imødegå store udsving i bygningsinvesteringerne, da dette kan medføre store kontingentstigninger, som tilfældet var det ved den sidste store ombygning. Blandt de større vedligeholdelses- og fornyelsesinvesteringer skal det nævnes, at taget på bygningen ud mod Sct. Mortensgade er blevet forsynet med høj rejsning, hvorved der er skabt mulighed for at indrette både depotrum og en sikker flugtvej fra logesalen. Såvel logesalen som selskabslokalerne har fået nyt ventilationsanlæg, ligesom elinstallationerne er blevet fornyet. Prisen for en vedligeholdelsespolitik som denne kan synes stor, men den lønner sig i det lange løb. 113

112 I 2002 blev facaden mod Jernbanegade renoveret og bragt så tæt på sit oprindelige udseende som muligt et flot stykke arbejde, som de fire logers ordenssøskende investerede knap kr. i. Herluf Trolles datterloger Loge nr. 24 Reventlow Blot fem år efter institueringen af logen Næstved kunne denne aflevere 16 af sine brødre til oprettelsen af en ny loge i Nakskov. Det var logebrødre, som hver uge havde taget den lange tur til Næstved til logens møder. Oprettelsen af logen skete efter, at der i slutningen af 1887 var stiftet en Odd Fellow Forening med navnet Balder. Flere brødre kom til, og det resulterede i stiftelsen af Loge nr. 24 Reventlow den 12. februar 1889, og det skulle vise sig at blive en stærk og levedygtig loge. Gennem årene er det blevet til mange besøg de to loger imellem, og Herluf Trolle kan som moderloge kun glæde sig over barnets videre vækst. Den gode gænge, som Reventlow kom ind i, førte til, at der den 6. december 1980 blev oprettet endnu en loge i Nakskov. Den fik navnet Loge nr. 110 Orion med Reventlow som moderloge. Loge nr. 46 Sjølund Herluf Trolle havde i mange år haft logebrødre, der var bosat i Vordingborg, og som trofast havde deltaget i Logens møder hver uge. Blandt disse brødre opstod der tidligt et ønske om at danne en forening i Vordingborg, og ønsket blev opfyldt den 5. december 1900, da foreningen Valdemar Atterdag blev stiftet. Den førte en meget stille tilværelse, og det kneb med at holde sammen på medlemmerne. Men efter, at der var kommet to handlekraftige brødre fra Næstved, som havde bosat sig i byen, kom der liv i foreningen, og den 19. oktober 1919 blev Loge nr. 46 Sjølund institueret. Der blev overført 34 brødre, alle bosiddende i Vordingborg, til den nye loge. Også denne datterloge har vi gennem årene besøgt os ofte, og vi har flittigt besøgt den, til glæde for brødrene i begge loger. Loge nr. 46 Sjølund er moderloge til logen i Stege, der blev institueret den 8. november 1959 under navnet Loge nr. 78 Tolerantia. 114

113 Loge nr. 107 Suså Det sidste skud på Odd Fellow træet Herluf Trolle er Loge nr. 107 Suså. Den gamle loge var på et tidspunkt i 70-erne landets største broderloge, og en kreds af brødre mente, at der i en by som Næstved var grobund for to loger. Suså startede som en Odd Fellow Forening og blev institueret som sådan den 7. november Der var blandt medlemmerne ønske om at danne en loge, og det skete ved instituering den 27. oktober Ved den lejlighed blev der overflyttet 32 brødre fra vor loge. Den nye loge arbejdede godt, og har siden haft en jævn og god tilgang af nye brødre. Kontakten mellem de to loger er forholdsvis tæt, og tiden har vist, at der i Næstved var grobund for to broderloger med interesserede og aktive brødre. Foreninger under Herluf Trolle Et fælles træk for brødrene i de Odd Fellow Foreninger, der har eller har haft Herluf Trolle som moderloge, er den trofasthed, de viser ved deltagelse i Logens møder. Når brødre er bosat i Fakse, Fakse Ladeplads eller Præstø, kræver det virkelig interesse for en sag at tage til møde i Logen i Næstved uge efter uge. Man skal tænke på, at det i begyndelsen af det 20. århundrede foregik med hest og vogn og om vinteren ofte i kulde og sne. Men der var altid brødre tilstede fra disse byer ved logemøderne, og den store interesse har holdt sig helt frem til i dag. St. Antonius, Præstø En kreds af logebrødre bosat i Præstø og Vordingborg stiftede foreningen St. Antonius den 16. januar Den fik sit navn efter Præstøs skytshelgen og fungerede i 80 år, hvor medlemmerne samledes én gang hver måned til foreningsmøde og venskabeligt samvær. Men efter en periode med dalende tilslutning blev det i 1981 vedtaget at opløse foreningen. Svend Gjønge, Fakse Logebrødre fra Fakse, Fakse Ladeplads, Haslev og Køge, der alle var bosat i Fakse-området, dannede den 21. januar 1920 foreningen Svend Gjønge. Det var foreningens geografiske beliggenhed og de historiske 115

114 steder i Sydsjælland, der inspirerede til navnet. Foreningen har siden samlet sine medlemmer til månedlige møder, som der har været god tilslutning til i mange år. Tilslutningen har dog ikke været stor nok til, at det har været muligt at stifte en loge, og derfor søger medlemmerne stadig til møder i deres respektive loger hver uge. Herluf Trolles fonde Aldersfonden Ved flere lejligheder i logemøderne i fremkom tanken om at skabe midler til at hjælpe ældre, trængende brødre ud over det, som selve logekassen kunne præstere. I februar 1929 blev der valgt et udvalg på fem brødre til at udarbejde et forslag til oprettelsen af en sådan fond. I september samme år mødtes udvalget med en enstemmig henstilling til Logen om, at der fra 1. januar 1930 blev oprettet en fond til støtte for de ældre brødre. Som opstart af fonden, foreslog udvalget, at der fra logekassen skulle overføres et beløb på kr. og henstillede i øvrigt til fødselsdagsfonden at yde bidrag. Endvidere blev der rettet en indtrængende appel til Logens brødre om at yde en gave til dannelsen af grundfonden. Det blev foreslået, at fondens midler ikke måtte anvendes, før der var opsparet en kapital på kr. Forslaget blev behandlet indgående ved Logens møder i september og oktober og vedtaget enstemmigt derefter. De endelige love for Herluf Trolles Aldersfond blev vedtaget den 28. november 1929 og sanktioneret af br. Storsire Chr. Skeel den 7. december samme år. På trods af, at fonden blev stiftet, da krisen sidst i tyverne startede og siden hærgede i alle lande, var der ved logens 50 års jubilæum blevet ydet frivillige bidrag og bidrag fra logen til fonden på mere end kr. Det vidner om interesse og offervilje. Den gode, store sag er siden blevet videreført, og aldersfonden har fundet et stabilt leje. Det ønske, der fremkom i Logens 50 års jubilæumsskrift: Gid aldersfonden i de kommende år må vokse sig stor og stærk, så den vil være 116

115 i stand til at løse de opgaver, som tiden på dette område må kræve, er blevet opfyldt, og det på en sådan måde, at både ydere og nydere har fundet glæde og tilfredshed ved fondens virke. Det har styrket sammenholdet blandt Logens brødre og fremmet viljen og evnen til at være noget for hinanden, og det er netop aldersfondens mål. Enkefonden Enkefonden var fra starten Logens kælebarn, og den blev gennem årene dens stolthed. Enkefondens oprindelse daterer sig tilbage til den 19. maj 1884, altså blot 3 uger efter, at logen blev stiftet. På første side i enkefondens forhandlingsprotokol kan læses: Grunden til nærværende fond blev lagt af vor loges stifter, broder August Joost, idet han ved en festlig sammenkomst foregik brødrene med et godt eksempel ved at indbetale 10 kr. som en grundfond. Dette gode eksempel blev efterfulgt af omtrent alle tilstedeværende brødre. Som broder Joosts navn på en smuk måde er knyttet til stiftelsen af Næstved logen, således er det også knyttet til Fonden for enker og forældreløse. Ovennævnte indsamling den 19. maj 1884 indbragte 74,50 kr., og fonden voksede ret hurtigt, hovedsageligt ved frivillige bidrag, og det fremgår af de gamle beretninger, at brødrene meget ofte skænkede den tilkomne obligatoriske sygehjælp til enkefonden, mens der ikke i de første år blev ydet nævneværdige understøttelser til fonden. Enkefonden havde ved Logens 50 års jubilæum en kapital på kr. og det til trods for, at der navnlig i årene op til jubilæet var ydet ret betydelige beløb til enker og børn efter afdøde brødre. Dels som understøttelser og dels som hjælp til uddannelse, der kunne sætte den enkelte i stand til at starte som selverhvervende. Fonden sørger også for, at der til enker efter afdøde brødre bliver knyttet en broder som kontaktled, så forbindelsen til Logen kan opretholdes. Fødselsdagsfonden Fødselsdagsfonden har virket gennem mange år. Den får sine midler gennem frivillige gaver, som ydes af brødrene på deres fødselsdag, når medlemmer fra udvalget møder op med deres og Logens lykønskning. 117

116 Fondens formål er at holde ældre eller trængende brødre godstående, og det er sket i en række tilfælde i årenes løb. Studiefonden Studiefonden er en afdeling under fødselsdagsfonden. Den blev oprettet den 29. november 1945, og den får sine midler fra fødselsdagsfonden. Den har til formål at stille beløb til rådighed for brødrenes børn, der er under uddannelse. Mange unge har i årenes løb nydt godt af de beløb, der rentefrit er blevet stillet til deres disposition i forventning om, at beløbene tilbagebetales, når uddannelsen afsluttes. Venskabsfonden Venskabsfonden er en frivillig sammenslutning af størstedelen af Logens brødre, som ved en broders død almindeligvis yder en hjælp til de efterladte. Fonden, der er helt uafhængig af Logens almindelige administration, har sit eget regnskab, egen ledelse, og dens indtægter fremkommer ved brodergaver. Venskabsfonden administreres af Loge nr. 12 Herluf Trolle og Loge nr. 107 Suså i fællesskab. Jubilæumsfonden På baggrund af et længe næret ønske om at skabe et hjem for ældre brødre, blev der i logemødet den 11. september 1968 fremsat forslag om at indrette et hjem med 8-10 lejligheder til formålet. Tanken var, at det skulle stå færdigt til 100 års jubilæet. Br. Ejler Damgaard, der selv ønskede at give et større beløb til formålet, foreslog, at pengene, der kom ind til Logens studiefond, i en årrække skulle overgå til en fond, som kunne finansiere opgaven. Ved logemødet 14 dage senere blev det besluttet at oprette fonden, der fik navnet: Loge nr. 12 Herluf Trolles 100 års jubilæumsfond. I de følgende år voksede fonden støt som et resultat af, at flere brødre ydede større beløb som gaver til fonden. Grundet udviklingen inden for den sociale omsorg i samfundet, blev det oprindelige formål for jubilæumsfonden den 30. november 1976 ændret til: at yde støtte i form af lån til køb eller leje af bolig til ældre brødre. 118

117 17. oktober 1978 foreslog Logens kasserer, br. Dan Christensen, på vegne af embedsmændene, at der, i relation til Logens 100 års jubilæum i 1984, blev oprettet en disponibel jubilæumsfond. Midlerne i den tidligere oprettede fond var ifølge fundatsen båndlagt. Forslaget berørte ikke kontingentet. I stedet var der tale om, at brødrene ved siden af kontingentet indbetalte 10 kr. hvert kvartal, startende i 1. kvartal Forslaget blev vedtaget i logemødet den 28. november I forbindelse med logens 100 års jubilæum blev fondens fundats ændret igen den 28. februar Det betød, at der i fundatsen blev tilføjet, hvis fondens midler ikke kan anvendes til det oprindelige formål, hvilket vil sige køb eller opførelse af boliger for ældre brødre, deres hustruer og enker eller til betaling af tilskud, forudbetalt leje og kontant udbetaling ved køb eller leje af bolig, så kan midlerne i stedet, efter indstilling fra jubilæumsfondsudvalget og embedsmændenes endelige godkendelse, uddeles som donationer til én eller flere legatmodtagere, som opfylder følgende krav: Arbejder med eller har udført en særlig indsats inden til forbedring af syges behandling eller forhold. Forbedring af helbredelsesmulighederne for alvorlige sygdomme. Forbedring af vanskeligt stillede børns eller ældres forhold eller andre veldædige formål. Være hjemmehørende fortrinsvis inden for Loge nr. 12 Herluf Trolles geografiske område. Den første donationsuddeling fandt sted i forbindelse med Logens 100 års jubilæum, hvor der blev uddelt kr. til tre donationsmodtagere. Siden da er der frem mod Logens 125 års jubilæum i 2009 uddelt mere end 1,5 mio. kr. fra fonden. 119

118 Logens overmestre August F. Joost L. P. Ferdinand Regnar Petersen J. P. Holm O. Løvstrøm L. P. Søllegaard Sophus Jensen Jacob Petersen 120

119 Tang Koch P. Ingebjerg H. Gørgens Rasmus Grønholt Hans Poulsen Vilh. Larsen Carl Wang Ejler Damgaard Bernhardt Rasmussen Niels Juel Petersen Gunnar Christensen 121

120 Kaj Blum Hansen O. Bonde Hansen Villy Blum Hansen Nicolai Andersen Argon R. Petersen Knud W. Jensen Børge Olsen Ulf Helles Helmer R. Jensen Frede Petersen 122

121 Henning Agersted Dan Christensen Erik B. Larsen Mogens Wagner Thomsen Kaj Søgaard Leif Petersen Harry Malling Jørgen Demant Preben Pedersen Finn L. Hansen 123

122 Logens valgte embedsmænd gennem tiden Overmestre August Frederik Joost fra 28. april 1884 L. P. Ferdinand fra 30. juni 1884 Regnar Petersen fra 5. april 1886 J.P. Holm fra 4. april 1887 O. Løvstrøm fra 18. april 1898 L.P. Søllegaard fra 28 april 1900 L.P. Ferdinand fra 18 marts 1902 Sophus Jensen fra 22 marts 1904 Jacob Petersen fra 23 april 1908 Tang Koch fra 28 august 1916 P. Ingebjerg fra 19 marts 1918 H. Gørgens fra 6 august 1920 Rasmus Grønholt fra 10 januar 1924 H. Poulsen fra 12 januar 1928 Vilh. Larsen fra 21 januar 1932 Carl Wang fra 23 januar 1936 Ejler Damgaard fra 20 januar 1938 Bernhardt Rasmussen fra 17 januar 1940 Niels Juel Petersen fra 10 januar 1946 Gunnar Christensen fra 12 januar 1950 Kaj Blum Hansen fra 10 januar 1952 O. Bonde Hansen fra 12 januar 1956 Villy Blum Hansen fra 14 januar 1960 Nicolai Andersen fra 4 januar 1964 Argon R. Petersen fra 20 januar 1966 Børge Olsen fra 15 januar 1970 Knud W. Jensen fra 9 september 1971 Ulf Helles fra 16 september 1975 Helmer R. Jensen fra 6 september 1977 Frede Petersen fra 25 september 1979 Henning Agersted fra 8 september 1981 Dan Christensen fra 20 september 1983 Erik. B. Larsen fra 10 september

123 Knud Erik Madsen fra 22 september 1987 Ulf Helles fra 12 september 1989 Mogens Wagner Thomsen fra 10 september 1991 K.E. Rasmussen fra 14 september 1993 Kaj Søgaard fra 18 januar 1994 Leif Petersen fra 8 april 1997 Harry Malling fra 30 marts 1999 Jørgen Demant fra 3 april 2001 Preben Pedersen fra 22 april 2003 Harry Malling fra 29 marts 2005 Finn L. Hansen fra 4 april 2007 Undermestre L.P. Ferdinand fra 28 april 1884 Chr. Larsen fra 7 juli 1884 Regnar Petersen fra 23 marts 1885 J.P. Holm fra 3 april 1886 L.P. Ferdinand fra 4 april 1887 O. Løvstrøm fra 1 april 1888 G. Bolvig fra 1 april 1889 O. Løvstrøm fra 14 april 1890 L.P. Søllegaard fra 18 april 1898 Edv. Schou fra 28 april 1900 Sophus Jensen fra 18 marts 1902 Vilh. Jørgensen fra 22 marts 1904 Jacob Petersen fra 24 marts 1906 Søren Jensen fra 28 april 1908 Tang Kock fra 12 maj 1914 P. Ingebjerg fra 28 marts 1916 H. Gørgens fra 19 marts 1918 Rasmus Grønholt fra 5 maj 1920 H. Poulsen fra 10 januar 1924 Vilh. Larsen fra 12 januar 1928 Chr. Elbo fra 9 januar 1930 Carl Wang fra 21 januar 1932 Ejler Damgaard fra 23 januar

124 Bernhard Rasmussen fra 20 januar 1938 H. Stuhr fra 17 januar 1940 A. Hansen fra 5 september 1940 N. Juel Petersen fra 14 januar 1942 Gunnar Christensen fra 10 januar 1946 Kaj Blum Hansen fra 12 februar 1948 Villy Blum Hansen fra 12 januar 1950 Johan L. Thomsen fra 10 januar 1952 O. Bonde Hansen fra 7 januar 1954 Nicolai Andersen fra 12 januar 1956 Argon R. Petersen fra 16 januar 1960 Børge Olsen fra 11 januar 1962 Hans Jørgensen fra 4 januar 1964 Ulf Helles fra 20 januar 1966 Henning Jensen fra 1 februar 1968 Knud W. Jensen fra 15 januar 1970 Uffe Olsen fra 9 september 1971 Helmer R. Jensen fra 11 september 1973 Frede Petersen fra 16 september 1975 Jørn Pultz fra 6 september 1977 Jørgen Nielsen fra 25 september 1979 Dan Christensen fra 8 september 1981 Erik B. Larsen fra 20 september 1983 Knud Erik Madsen fra 10 september 1985 Kaj Søgaard fra 22 september 1987 Mogens W. Thomsen fra 12 september 1989 Jens Bang Mikkelsen fra 10 september 1991 Kjeld E. Rasmussen fra 4 februar 1992 Tage Sejling fra 14 september 1993 Jørgen Nielsen fra 2 maj 1995 Harry Malling fra 8 april 1997 Jørgen Demant fra 30 marts 1999 Preben Pedersen fra 3 april 2001 Christian Engelhardt fra 22 april 2003 Finn L. Hansen fra 29 marts 2005 Kenn Commerou fra 4 april

125 Sekretærer Regnar Petersen fra 28 april 1884 O. Løvstrøm fra 23 september 1884 J.P. Holm fra 6 april 1885 August F. Joost fra 5 april 1886 J.G. Bolvig fra 6 april 1887 Schultz fra 1 april 1889 G. Hagen fra 16 april 1890 Ludvig Jensen fra 27 marts 1893 J.G. Bolvig fra 8 april 1895 Regnar Petersen fra 20 marts 1897 R.A. Jacobsen fra 10 april 1898 Edv. Schou fra 20 marts 1899 Sophus Jensen fra 10 april 1900 J. Olufsen fra 10 marts 1902 Jacob Petersen fra 26 marts 1903 Søren Jensen fra 2 maj 1905 Morten Christensen fra 7 marts 1907 E.L. Demuth fra 30 april 1912 H. Gørgens fra 12 maj 1914 Rasmus Grønholt fra 12 marts 1918 H. Poulsen fra 5 marts 1920 Vilh. Larsen fra 20 januar 1926 Carl Wang fra 12 januar 1928 Offer Andersen fra 9 januar 1930 J.H. Busch fra 21 januar 1932 Bernhardt Rasmussen fra 23 januar 1936 H. Stuhr fra 20 januar 1938 Gunnar Christensen fra 17 januar 1940 Kaj Blum Hansen fra 14 januar 1942 Villy Blum Hansen fra 10 januar 1946 Th. Gøize fra 12 februar 1948 Johan L. Thomsen fra 12 januar 1950 O. Bonde Hansen fra 10 januar 1952 Nicolai Andersen fra 7 januar 1954 Børge Olsen fra 12 januar

126 Henning Jensen fra 16 januar 1958 Gay Rasmussen fra 14 januar 1960 Uffe Olsen fra 11 januar 1962 Knud W. Jensen fra 4 januar 1964 Helge Hess fra 20 januar 1966 Knud W. Jensen fra 26 januar 1967 Helmer R. Jensen fra 1 februar 1968 Frede Tandrup Jensen fra 15 januar 1970 Chr. Nielsen fra 9 september 1971 Frede Petersen fra 11 september 1973 Jørgen Nielsen fra 16 september 1975 Ole Hansen fra 6 september 1977 Johs. Juncker Mikkelsen fra 25 september 1979 Mogens Solberg Larsen fra 8 september 1981 Knud Erik Madsen fra 20 september 1983 Kaj Søgaard fra 10 september 1985 Jørgen Nielsen fra 22 september 1987 Jens Bang Mikkelsen fra 12 september 1989 Leif Vinther fra 10 september 1991 Erik M. Jensen fra 14 september 1993 Harry Malling fra 18 januar 1994 Jørgen Demant fra 2 maj 1995 Preben Pedersen fra 8 april 1997 Chr. Engelhardt fra 30 marts 1999 Kurt Henckel fra 3 april 2001 Finn L. Hansen fra 22 april 2003 Kenn Commerou fra 29 marts 2005 Jesper Eskebjerg fra 4 april 2007 Kasserer Chr. Larsen fra 28 april 1884 P. Jensen fra 20 marts 1985 Lorentzen fra 19 april 1887 Fratz fra 19 marts 1888 Lorentzen fra 20 maj 1888 R.A. Jacobsen fra 1 april

127 Niels Müller fra 14 april 1890 R.A. Jacobsen fra 27 marts 1893 Steffen Larsen fra 3 april 1895 Niels Jensen fra 23 marts 1897 Vilh. Jørgensen fra 10 april 1900 Tang Koch fra 23 april 1904 P. Ingebjerg fra 23 marts 1908 Alb. Hansen fra 30 april 1912 Funch fra 12 maj 1914 C.C. Jensen fra 23 marts 1915 Søgreen Petersen fra 22 marts 1916 H. Poulsen fra 4 februar 1919 H. Larsen fra 5 maj 1920 V.E. Frandsen fra 10 januar 1924 Ejler Damgaard fra 12 januar 1928 A. Hansen fra 21 januar 1932 Surland Hansen fra 18 januar 1934 N.P. Bendixen fra 23 januar 1936 Niels Juel Petersen fra 20 januar 1938 Karl K. Rasmussen fra 14 januar 1942 Ulrik Jessien fra 10 januar 1946 Gutzon Egeberg fra 12 januar 1948 Hans Madsen fra 12 januar 1950 Fr. Borring fra 10 januar 1952 Jens P. Pedersen fra 7 januar 1954 Argon R. Petersen fra 12 januar 1956 Hans Jørgensen fra 16 januar 1958 Poul Frandsen fra 14 januar 1960 Bernt Brandelev fra 11 januar 1962 Carl Gervin fra 4 januar 1964 Asger Brasen fra 20 januar 1966 Jørn Pultz fra 1 februar 1968 Henning Agersted fra 15 januar 1970 Kaj Lindegaard Knudsen fra 9 september 1971 Helge Hess fra 19 september 1972 Willy Nielsen fra 11 september

128 Helge Hess fra 19 november 1974 Svend Erik Jensen fra 16 september 1975 Dan Christensen fra 6 september 1977 Hermann Rønnebæk fra 25 september 1979 Hans Helge Jørgensen fra 8 september 1981 Georg Krøigaard fra 20 september 1983 Finn Petersen fra 10 september 1985 Aage Halling Nielsen fra 22 september 1987 Tage Jensen fra 12 september 1989 Ernst Jensen fra 10 september 1991 Børge Kaufmann fra 14 september 1993 Bill Rasmussen fra 18 januar 1994 Jørgen Petersen fra 8 april 1997 Freddie Bentsen fra 30 marts 1999 Eddie Paulsen fra 22 april 2003 René Christensen fra 4 april 2007 Skatmestre A. Jensen fra 28 april 1884 August F. Joost fra 6 april 1885 A. Jensen fra 5 april 1886 L. P. Søllegaard fra 23 april 1891 Jacob Hansen fra 8 april 1895 Ypkendanz fra 19 marts 1901 Emil Jensen fra 22 marts 1904 Lauritz Hansen fra 23 marts 1909 P.A. Hesse fra 30 april 1912 Karl Christensen fra 28 marts 1919 Carl Jørgensen fra 8 marts 1920 Pugdahl Petersen fra 10 januar 1924 Knud Knudsen fra 12 januar 1932 Chr. Andersen fra 23 januar 1936 Offer Andersen fra 20 januar 1938 Alfred Jensen fra 17 januar 1940 V. Lind Jensen fra 10 januar 1946 V.M. Hansen fra 12 februar

129 Ove Christensen fra 12 januar 1950 Jørgen H. Nielsen fra 10 januar 1952 Holger Riis fra 7 januar 1954 Martin Olsen fra 12 januar 1956 Johs. Jørgensen fra 16 januar 1958 Emil Svendsen fra 14 januar 1960 Marcus Marcussen fra 11 januar 1962 Emil Svendsen fra 19 september 1963 Ulf Helles fra 4 januar 1964 Edvard Henriksen fra 20 januar 1966 Poul E. Jensen fra 1 februar 1968 Preben Bang Hansen fra 15 januar 1970 Tage Haugaard Jensen fra 9 september 1971 Kaj Bangsø fra 11 september 1973 Hilmar Petersen fra 16 september 1975 Alfred Madsen fra 6 september 1977 Leif Petersen fra 25 september 1979 Erik B. Larsen fra 8 september 1981 Asger Hansen fra 20 september 1983 Tage Sejling fra 10 september 1985 Torben Johansen fra 22 september 1987 Kjeld E. Rasmussen fra 12 september 1989 Leif Steen Petersen fra 10 september 1991 Aage Halling Nielsen fra 14 september 1993 Knud Toftvad fra 14 september 1995 Finn L. Hansen fra 8 april 1997 Peter Christiansen fra 30 marts 1999 Søren Staf Hansen fra 3 april 2001 Per Jensen fra 22 april 2003 Flemming Luttermann fra 29 marts 2005 Benny Hansen fra 4 april