LIFE05 NAT/DK/ Genopretning af højmoser I Danmark med nye metoder. (RE- RABOG) Kick off workshop 8. December 2005.

Transkript

1 LIFE05 NAT/DK/ Genopretning af højmoser I Danmark med nye metoder. (RE- RABOG) Kick off workshop 8. December På en kold og tåget decemberdag I Sønderjylland, blev der holdt kick off workshop for danske LIFE højmose projekt (RERABOG - Restoration of raised bogs in Denmark with new methods) Medarbejder fra alle projektets partnere, lige fra markfolk til projektledere var inviteret. Også de forskellige interessenter i projektet var inviteret. I alt deltog 33 I seminaret (Indbydelse, program og deltagerlisten er vedlagt som bilag). Formiddagens program: Kongens Mose. Første stop var mosen tæt på Draved, i projektet er den benævnt Kongens mose. Skovrider Peter Ilsøe fra Lindet Statsskovdistrikt bød velkommen og gav en kort introduktion til området. Bland andet fortalte han hvordan Staten for nylig har erhvervet store tidligere højmosearealer fra Pindstrup Mosebrug.. 1) Statsskovrider Peter Ilsøe byder velkommen. Biolog Aksel Voigt fra Sønderjyllands Amt fortalte derefter mere detaljeret om området. Området er på cirka 350 hektar. De centrale dele indeholder stadig dele af aktiv højmose (7110). Mosen har tidligere været afdrænet, både af hensyn til landbrugsdriften og den kommercielle udvinding as tørvesmuld (Sphagnum). 1

2 I1993 blev mosens oprindelige hydrologi delvis genskabt. En række drængrøfter blev lukket, drænledninger knust og kanterne på de gamle tørvegrave blev udjævnet. Formålet med det nye projekt er at fuldføre og udvide genopretningsprojektet fra ) Biolot Aksel Voigt (Sønderjyllands Amt) fortæller detaljeret om området. Efter denne introduktion var det tid til en ekskursion i mosen. Første stop var det sted hvor en meget stor afvandingsgrøft var blevet blokeret. Stående på den dæmning der blokerede grøften, var dens effekt indlysende (se fig. 3 og 4). Forskellen i vandstand var på cirka 2½ meter. For at kunne følge vandspejlet var det nedsat en række piezometerrør både i mosen og på de tilstødende arealer. Et af disse målerør kunne ses på turen. Desværre havde det ikke været tilstrækkeligt, at lave dæmninger i den største grøft, til at opnå en optimal vandstand i højmosen. For at opnå det, skal de mindre grøfter, der føder den store, blokeres med passende afstand. Det er netop en del af hovedindsatsen i LIFE projektet for dette område. 2

3 3) På dæmningen over grøften. Træerne bag gruppen vokser nede i grøften. 4) Samme sted på dæmningen, men I modsat retning. Her er træerne i grøften fældet og da den er blokeret af dæmningen, er grøften nu fyldt med vand. 3

4 Der udspandt sin en diskussion om sphagnums evne til at etablere sig på dybt og åbent vand. I områder med større vandmængder, dannes der lettere bølger, som gør det vanskelligere for sphagnum at etablere sig og gro. En metode til at modvirke dette vil blive testet i projektet, grene og stammer vil blive efterladt eller placeret i grøfter og tørvegrave, for at mindske bølgernes effekt. Det er indlysende fra det gruppen observerede, at denne metode har en positiv effekt på etablering og vækst af Sphagnum sp. (fig. 5) 5) Her ses tydeligt den effekt på væksten af sphagnum som grene efterladt i vandet har. (Formentlig Sphagnum. cuspidatum) På grund af at vandstanden i mosen ikke har været så høj som ønsket, har der været en massiv opvækst og tilgroning med træer (mest birk Betula pubescens) på arealet. At fjerne træopvækst med minimal skade på højmosens vegetation er et andet af hovedmålene med dette LIFE projekt. Planen er at anvende eksisterende maskineri på helt nye måder, at udvikle billigere og/eller mere miljøvenlige metoder til at fjerne træer fra våde fugtige arealer. En af de metoder der vil blive testet er brugen af en meget langtrækkende gravemaskine til at trække træerne ud fra arealet. Den maskine der overvejes har en rækkevidde på 20 meter og har samtidig et meget lavt marktryk. 6) Langtrækkende gravemaskine 4

5 7) Tilgroning af højmosen i Kongens Mose. Forrest et tilgroningen spredt, i baggrunden meget tættere. 8) Skovfoged Christian Brix Søndergaard fra Lindet Statsskovdistrikt fortæller om den specialmaskine man overvejer at anvende til at få træerne ud fra højmosen. 5

6 Efter diskussionen ved dæmningen var det tid til en kort tur ind over højmosen. Her kunne gruppen se, hvordan det karakteristiske system af tue og høljer igen var under dannelse efter at vandstanden blev hævet for mere end 10 år siden. 9) På tur i mosen. 10) Aksel Voigt demonstrere de forskellige arter af Sphagnummosser. 6

7 Der blev fundet flere forskellige arter af de sphagnummosser der er så vigtige for højmosen som økosystem: Sphagnum cuspidatum, S. papillosum, S. rubellum and S. capillifolium. 11) Sphagnum cuspidatum (foto A. Voigt) 12) Sphagnum papillosum (foto A. Voigt) 13) Sphagnum rubellum (foto A. Voigt) PÅ vej tilbage fra mosen var der lejlighed til at se nogle af de tidligere udgravningsområder for tørv, som dette projekt skal forsøge at genskabe som højmose. 14) Tidligere graveområde for tørv planlagt genskabt til højmose.. 7

8 Middagsprogram: Frokost og foredrag. Seminaret rykkede så til den gamle kro i Øster Højst. Efter en traditionel sønderjysk frokost var der er foredrag holdt af Mette Risager en af de fremmeste danske specialister i højmoser. Foredraget havde titlen Højmose: dannelse, struktur, funktion og forvaltning varede en time og behandlede følgende emner: Dannelse af højmose. Natur type 7110*aktiv højmose. Gunstig bevaringsstatus for højmoser: o Struktur og funktion o Forvaltningsudfordringer Danske og udenlandske eksempler. 15) Mette Risager Biolog (ph. D) under foredraget efter frokost.. Eftermiddagens program: Tinglev Mose. Efter foredraget fortsatte ekskursionen i det store mosekompleks Tinglev Mose (180 hektar) syd for landsbyen Tinglev. Medarbejdere fra Sønderjyllands Amt fortalte om restaureringen af højmosen, etablering af faciliteter for publikum og de dertil hørende problemer. Projektet var blevet gennemført i top etaper. Den første var fra 1999 og den anden blev afsluttet i Naturgenopretningen har været meget succesfuld idet vandstanden har nået det ønskede og forventede niveau. 8

9 16) Geolog Ole Ottosen ( Sønderjyllands Amt ) fortæller om genopretningen af Tinglev Mose. Da denne mose ligger umiddelbart syd for byen Tinglev, var det vigtigt for Amtet at give den offentlige adgang og publikumsinformationen en høj prioritet. 17) Eksempler på publikums faciliteter - observationstårn bord og bænke informationstavle. Ud over publikums faciliteterne (observationstårn, informationstavler, borde og bænke) er der markeret en natursti på 3.5 km. Hvor stien krydser højmoseplanet 9

10 er der konstrueret en plankesti på 600 meters. Sønderjyllands Amt har udgivet en folder om stien og området. 18) Et kort fra foldere hvor ekskursionsruten er tegnet ind. Medarbejderne fra Sønderjyllands amt fortalte levende om de forskellige metoder, der var taget I anvendelse, både I forbindelse med genopretningen, og ved konstruktion af de forskellige faciliteter. Her er nogen af de råd de kom med: Træflis holder ikke ret længe som overfladebelægning for stier. Måske vil det holde længere med et underlag af geotekstil. En ATV (All Terrain Vehicle 4-hjulet motorcykel) blev brugt til at transportere materiale i vanskelligt terræn amtet anbefalede stærkt denne type maskine. Tømmer til plankesti et svært at transporteret i vådområder uden veje. Heldigvis løb jernbanen langs med moseområdet, og den blev anvendt til at transportere tømmeret ud. 10

11 19) I dagens anledning En ad hoc udstilling der viser konstruktionen af publikumsfaciliteterne. Efter at have set på faciliteterne ved startstedet (Observationstårn og informationstavle) der var lige netop dagslys nok til en rask tur på 3.5 km i området. Første stop var plankestien. 20) Nogle få meter af den 600 m. lange plankesti der krydser højmoseplanet.. 11

12 21) Deltagerne tester plankestien (og den sumpede mose ved siden af) Det næste stop var en af de dæmninger der er etableret for at hæve vandstanden. Dæmningen fungerede samtidig som fundament for stien. 22) Stående på den kombinerede dæmning og sti. 12

13 Under turen blev det diskuteret hvad der var den bedste metode til at vedligeholde en sti i sådan et fugtigt område. Der blev givet flere forskellige ideer, men ingen havde en helt vandtæt løsningsmodel. Det er helt klart en problemstilling det er vigtigt at have fokus på når man planlægger offentlig adgang til et højmoseområde. 23) Hoveddæmningen der regulerer vandstanden i Tinglev Mose Det sidste stop var ved dæmningen der blokerer hovedafvandingskanalen fra Tinglev Mose. Her fortalte hydrolog Bo Møller fra Sønderjyllands amt ganske kort om de mere tekniske aspekter ved at hæve vandstanden. Han demonstrerede også en automatisk vandstandsmåler. Når men investerer i et projekt som dette er det fundamentalt vigtigt at kunne monitere arealet, for at være sikker på at genopretningen forløber som forventet. Det er vigtigt at kende forandringerne i vandstanden hen over året for at kunne evaluere indsatsen. Den vandstandsmåler der blev demonstreret var fuldautomatisk, og drevet af et solcellebatteri, data blev registreret kontinuerligt od sendt til Sønderjyllands amt via et mobiltelefonsystem. Dagen var gik på hæld og mens det sidste dagslys forsvandt endte seminaret med en kop kaffe I det lille hus Søhuset. 13

14 24) Bo Møller (Sønderjyllands Amt) demonstrerer den automatiske vandstandsmåler. Evaluering af Kick-off seminaret. Deltagelse. Deltagelsen fra projektindehaveren og parterne var høj, med den forventede og ønskede spredning af faggrupper. Grundejere og interessegrupper fra de forskellige projektlokaliteter var også blevet inviteret, men ingen af disse havde haft interesse eller tid til at deltage i denne workshop. Der er formentlig tre årsager til dette: 1. Seminaret fandt sted meget langt fra 6 af de 7 projektområder. 2. Det blev holdt på en hverdag enden for normal arbejdstid. 3. Emnerne var af mere generel karakter, og ikke rettet mod de specielle problemer der optager grundejere og interessegrupper. Det forventes at de mindre og mere lokale møder der skal holdes under aktion E2 (samarbejde med lokalsamfundet) vil have meget større interesse blandt de forskellige interessenter.. Seminarets udbytte. Det er det generelle indtryk at seminaret opfyldte sit formål. Deltagerne har nu en bedre forståelse og motivation for projektet og dets baggrund.. Vigtigheden af at have en aktiv tørvedannende vegetation for at kunne genskabe højmosen som et fungerende økosystem er nu krystalklar. Flere forskellige genopretnings- og plejemetoder ar blevet demonstreret og diskuteret. 14

15 For eksempel blokering af drænsystemer, om uønsket træ- og buskvækst skal fjernes eller ikke fjernes fra højmosen, muligheden af at efterlade hugstaffald og grene I dybe tørvegrave for at fremskynde væksten af Sphagnum, og nødvendigheden af faciliteter for publikum på nogle arealer. Alt i alt har de vigtigste emner i oplægget til seminaret været genstand for nogle meget givtige diskussioner. Et vigtigste resultat af seminaret har været at de forskellige deltagere i projektet har kunnet mødes og begynde at danne et netværk med udgangspunkt i projektet.. Bilag: 1. Invitation til kick-off seminaret. 2. Program for seminaret. 15

16 Kontaktpersoner til LIFE højmoseprojektet. Viborg, Vejle, Fyns og Sønderjyllands amter. Buderupholm, Feldborg, Haderslev og Lindet Statsskovdistrikter Fussingø Statsskovdistrikt J.nr / Ref. Ild Den 2. december 2005 Kick-Off seminar den 8. december 2005 endeligt program og deltagerliste. Her er programmet til Kick-Off seminaret, som finder sted: Torsdag den 8. december. Sted: Kongens Mose, P-pladsen på Teltkrovej, Løgumkloster. Tid : Kl Formålet med seminaret er at tilvejebringe en fælles forståelse og motivation for projektet blandt de personer, som skal være med til at føre projektet ud i livet. Derfor er der indbudt en meget bred deltagerkreds, og der er lagt vægt på at komme ud og se på et par højmoser. Både for at se de metoder, der allerede har været brugt for at sikre højmoserne, og for at se de problemer, som dette projekt gerne skulle være med til at løse. Der vil dog også blive tid til et indlæg om værdien af højmoser, deres funktion og hvordan de forvaltes andre steder i Europa. Jeg vedlægger program og deltagerliste Vi skal køre i biler fra den ene lokalitet til den anden, så jeg opfordrer til at man kører i så få biler som muligt. Vejrmæssigt er det jo en dum tid, så husk tøj der passer til vejret, og husk ikke mindst langskaftede gummistøvler, der er meget vand i moserne i øjeblikket, så brug af kortskaftede have-/sejlerstøvler kan give våde fødder. Projektet afholder alle udgifter til forplejning under seminaret, og de interessenter, der deltager udover projektpartnere kan få deres kørselsudgifter dækket (Statens takster for benyttelse af egen bil under km pr. år). Med venlig hilsen Jesper Stenild Direkte telefon: E-post adresse: ild@sns.dk Bilag: Tre oversigtskort 16

17 Program: 10.00: Ankomst - En kop kaffe i det fri : Velkomst og introduktion til dagen : Kongens Mose: Vi går en tur I mosen, og undervejs fortæller Lindet distrikt om baggrunden for projektet, om de erfaringer man allerede har gjort, og om den indsats, der skal ske i forbindelse med projektet, herunder udviklingen af nye metoder og nyt maskineri. Sønderjyllands amt fortæller om den planlagte jordfordeling og demonstrerer de automatiske vandstandsmålere, og om den overvågning der er foretaget I mosen Ca : Frokost m.m.: Vi kører til Øster Højst Kro og spiser frokost. I forlængelse af frokosten kommer moseekspert Mette Risager med dette indlæg: Højmose: Dannelse, struktur, funktion og forvaltning - Dannelse af naturlig højmose * aktiv højmose - Gunstig bevaringsstatus - Struktur og funktion - Forvaltningsudfordringer - Billedeksempler fra ind- og udland Ca : Tinglev Mose: Fra Øster Højst kører vi til Tinglev Mose, mens vi går I mosen fortæller Sønderjyllands amt om den genopretning der er fortaget i mosen, vi ser eksempler på forskellige publikumsfaciliteter, fugletårn, plankesti og broer : Opsummering og afrunding: Inden vi kører hjem, slutter vi med en kop kaffe i jagtforeningens hus Skovhuset. Her samler vi op på dagen, od her vil det også være muligt at rejse spørgsmål af mere generel karakter til projektet 17

18 Deltagerliste LIFE Højmose Kick-off seminar 8 december Kongens Mose, Sønderjyllands amt: Aksel Voigt Botaniker Bo Callesen Tekniker Bo Møller Biolog med speciale i hydrologi Helle Kold Jespersen Projektleder Ole Ottosen Projektleder i Tinglev Mose Peter Sørensen Formand i markorganisationen Kristian Gadegaard DFFE jordfordelingskontoret Kongens Mose, Lindet distrikt: Christian Brix Søndergaard Skovfoged Peter Ilsøe Skovrider Poul Erik Lange Skovløber Draved Skov Svanemosen, Vejle Amt: Antony Kougios Skov- og landskabsingeniør Mette List Biolog Peder Nygaard Nielsen Biolog Tony Bygballe Ingeniør Svanemose, Haderslev distrikt: Carsten Ørnsholt Skovrider Christian Dybbro Lodsejer Claus Simonsen Skovfoged Jan Hansen Skovløber Leif Hummelgaard Skovløber Nybo Mose og Storelung, Fyens Amt: Annita Svendsen Biolog Erik Vinther Biolog Peter Storkholm Biolog Jan Schiøtt Entreprenør Boestmose, Feldborg distrikt Frode Nielsen Skovløber Hans Rosen Skovløber Jens Peter Clausen Hans Jensen Skovfoged Otto Buus Skovfoged Torben Bøgeskov Naturvejleder Brandstrup Mose, Viborg Amt Finn Kjærsgård Naturplejer Merete Nielsen Skovfoged Peter Therkildsen Naturplejer Store Økssø, Buderupholm distrikt. Leif Lyngsø Skovfoged Søren Kjær Forstfuldmægtig, koordinator Frans Theilby Mette Risager Jesper Stenild Fagkonsulent, KVL Skov og Landskab Biolog, konsulent Projektleder Tilmelding ikke bekræftet. 18