Handleplan i forbindelse med brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning 2010

Transkript

1 Handleplan i forbindelse med brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning 2010 Maj 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Handleplan generelt i Omsorg... 3 Resume og konklusion... 3 Indstilling... 4 Referat fra drøftelse i PTA foråret Handleplan for de enkelte distrikter... 5 Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt 8 og

3 1. Handleplan generelt i Omsorg Resume og konklusion Rambøll har gennemført brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning i 2010 i Esbjerg Kommune. 544 personer har deltaget i undersøgelsen. Hovedkonklusionen er at der et særdeles positivt billede af borgernes tilfredshed med vedligeholdelsestræningen. Generelt for hele organisationen er der et forbedringspotentiale i forhold til, at få sat fokus på: 1. Mål og aftaler for træningsindsatsen 2. At borgerne har indflydelse på mål/aftaler og træningsforløbet 3. Tilpasningen af holdøvelsernes sværhedsgrad i forhold til borgernes formåen forbedres 4. At borgeren selv tager ansvar for træningen 5. Træningens varighed. Der er konstateret geografisk spredning distrikterne imellem. Det anbefales Esbjerg Kommune at anlægge: 6. En best practice - tankegang og forsøge at lære af de bedste indenfor de enkelte områder De enkelte distrikter har udarbejdet handleplaner, og der er taget initiativer decentralt. Handleplaner er et udtryk i forskellige vilkår og behov i de enkelte distrikter. Handleplanerne viser endvidere, at der er sat fokus på området decentralt. PTA har understøttet forbedringspotentialet i brugertilfredshedsundersøgelsen ved at have sat emnerne mål og aftaler samt best practice på dagsorden på møder i foråret Det kan konkluderes, at generelt vil mestringsprojekterne, COPM, øvrige tests og ICF være med til at understøtte fokus på mål og aftaler, borgerens indflydelse og borgerens eget ansvar. Faglige standarder kan være med til at beskrive best practice kombineret med evidensbaseret praksis. Faglige standarder udarbejdes på træningsområdet. DC9 har givet tilsagn på møde den om 1 workshop mht. at fremskynde processen vha. workshops. Træningens varighed handler om en oplevelse af serviceniveau. Det vurderes i flere distrikter, at et optimalt samarbejde mellem udførerdelen og visitation kan være med til at forbedre dette. De enkelte distrikters terapeuter og Visitationen arrangerer pt. møder mhp. at få et godt samarbejde om indsatserne. Flere distrikter fremhæver fokus på brobygning til andre aktiviteter i private sammenhænge eller i eget regi som Åben træningssal/åbne aktive plejecentre i forhold til at fremme, at borgeren selv tager ansvar for træningen. 3

4 Flere distrikter er i gang med eller har udformet skemaer til at lave skriftlige aftaler om mål og handling, som udfyldes sammen med borgeren. Forslag om der udarbejdes et fælles skema til dette formål evt. i forbindelse med ICF. Indstilling Det anbefales: At PTA følger op på handleplanerne primo At der sættes fokus på tests (både på aktivitets- og funktionsniveau). PTA anbefaler en workshop om tests mhp. systematisk anvendelse af tests At der udarbejdes et fælles aftaleskema mhp. at sikre mål, aftaler og borgerens indflydelse - evt. i forbindelse med ICF. At ledelsen fortsat har fokus på det positive billede, og evt. anvender det aktivt i forhold til image og den gode historie om Sundhed & Omsorg Referat fra drøftelse i PTA foråret 2011 PTA drøftede mål og aftaler på mødet den 24. januar I flg. referatet: Lillian Hansen gav et inspirerende indlæg om sin diplomopgave, hvor hun har sat fokus på Det at lave skriftlige mål i samarbejde med borgeren ved start af et genoptræningsforløb. Det kan være en god ide at skabe og facilitere rum for nytænkning, som etablering af små praksisfællesskaber. Her kan konkrete eksempler mht. det at lave mål og udfylde aftaleskema drøftes og udvikles. Det er også her vigtigt at tænke i processer, som giver ejerskab PTA drøftede best practice, samt kombination af best practice med evidens baseret practice i Sundhed & Omsorg på mødet den 28.februar I flg. referatet: Faglige standarder må kunne anvendes til at beskrive best practice kombineret med evidensbaseret praksis. I mestringsprojekterne vil der givetvis og forhåbentligt komme masser af best practice. På PTA møderne kan der tages op mere formelt, hvad der er af gode erfaringer i distrikterne. Derudover kan der via mailsystemet sendes fif og ideer samt spørgsmål rundt mhp. at kvalificere konkrete daglige opgaveløsninger 4

5 2. Handleplan for de enkelte distrikter Distrikt 1 Handleplan for distrikt 1, 3 Kløveret, i forlængelse af brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning Målsætning 1. At bibeholde det meget positive billede af træningen i 3.kløveret. 2. Overførelsesværdien af træningen udført i hjemmet eller i træningssal er lavere end forventet. Folk er generelt meget tilfredse med træningen, men de får ikke en nemmere hverdag af den grund, selvom dette oftest er målet med træningen. Derfor skal det tilstræbes at få træningen godt implementeret i hjemmet. 3. Der skal fortsat sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Der skal sættes fokus på at folk selv tager ansvar træningen. 4. Der er behov for at evaluere træningen løbende, samt at inddrage borgeren i dette så han/hun føler at han/hun har medindflydelse og medansvar for mål og metode. 5. At levere et bedre helhedstilbud hvor der er opbakning fra alle fagpersoner, der kommer i borgerens hjem. Løsningsforslag Bevare og prioritere det meget alsidige træningstilbud der findes i distriktet og have mulighed for at oprette nye tilbud ved behov. Mestringsprojektet og aktiv i eget liv som det næste år skal køre i 3 Kløveret lægger netop vægt på disse elementer, og forventes derfor at kunne øge overførbarheden fra træning til dagligdag. Det er meget vigtigt at bevare tilbud som åben træningssal og ÅAP, hvor rigtig mange borgere træner og vedligeholder deres funktionsevne og samtidig får en masse socialt samvær. Dette er borgere der ikke kan visiteres til træning, men hvor der et stort behov for forebyggende træning, da de ligger i risiko for at miste funktionel mobilitet. Der kunne måske sættes endnu mere fokus på at få udarbejdet mål og aftaler og evalueret på disse efter behov. Det er vigtigt at evaluere mål og metode på en måde som inddrager borgeren i beslutningsprocessen. Større fokus på opbakningen til terapeuternes arbejde fra hele organisationen. Tid og plads til overlevering mellem terapeut og plejepersonale. 5

6 Distrikt 3 Handleplan ift. brugerundersøgelse vedligeholdelsestræning i EK Distrikt 3 marts 2011 MÅL HANDLING Evt. ansvarlig Mål og aftaler for træningsindsatsen At vi tydeliggør målene ved at skrive målene ned på et stk. papir og udlevere det til borger indenfor gang At borgerne har indflydelse på mål/aftaler og træningsforløb At vi bliver tydeligere i vores kommunikation med borgerne, så de forstår vigtigheden af at de selv kommer med deres behov og ønsker for træningsindsatsen At terapeuten ved behov, jævnligt snakker med borgeren om målet for træningen Træningens varighed At visiteringsenheden informerer os om rammerne for kombitræning At vi evaluerer langvarig kombitræning efter 6 mdr. og kortvarig kombitræning efter 3 mdr.. Herefter lægges op til at borger skal holde en pause med at træne under vejledning af en terapeut At borgeren selv tager ansvar for træningen At terapeuten forbereder borger på træningsafslutning ved meget konkret at hjælpe borger med at se muligheder for at vedligeholde sit funktionsniveau i dagligdagen. Dette kan f.eks. være hjemmetræning efter program, evt. selvtræning i en ny form for Åben træningssal, gå ture eller ved forskellige ADL- opgaver i hjemmet 6

7 Distrikt 4 December 2010 Brugertilfredshedsmåling af vedligeholdelsestræning i Esbjerg Kommune. Mål og handleplan for videre udvikling af 3 udvalgte punkter i brugertilfredshedsmålingen for distrikt 4. Mål Gøre målet tydeligere for borgeren og mere synligt gennem træningsforløbet. (Lone, Ann, Vichy og Line) Handleplan Brug af test, der skal undersøges hvilke der bruges på Esbjerg Døgnrehabilitering og i Sundhed/Genoptræning. Følgende tests ses som en mulighed: o Fys: Timed up & go Rejse / sætte sig o Fys/ergo: COPM ICF Borger skal have udleveret et eksemplar af træningsaftalen, hvorpå de skriver målene på og borgeren skriver under. Målet skal være målbart for borgeren. Der skal laves en midtvejs evaluering, som også skal med på træningsaftalen og udleveres på skrift. Der er brug for undervisning i brug af de forskellige test, der findes frem til. Der skal være et dokument til borgeren med et aftaleskema, så man skul skal en fane enten. Vil indtil det andet er lavet bruge tilretninger fra genoptræning. Ann spørger Conny om hun vil lave det Ved borgere der får genoptræning udfylder vi delen af slutstatus og de får et print af den med mål m.m. Kortsigtet: o Vi har behov for et aftaleskema, der kan udleveres til borgeren. Det skal være i stil med det skema der er udarbejdet af genoptræning. Vi starter med at bruge det efter nytår pr Langsigtet: skal gennem PTA o Ønske om at der i CARE under Funktionsstatus træning er en specifik fane med følgende data: Start dato Evalueringsdato Mål Delmål Aftaler. o Den skal kunne udskrives til borgeren og vi derved undgår at skrive det samme flere steder. 7

8 Give mere variation i holdøvelserne pkt. 34 i borgertilfredshedsundersøgels en. (Majbrit, Vibeke og Kirsten) Tilpasning af de individuelle øvelsers sværhedsgrad i forhold til formåen. pkt. 41 i borgertilfredshedsundersøgels en. (Majbrit, Vibeke og Kirsten) Lone kontakter genoptræning/sundhed i forhold til de test, de benytter sig af Ann kontakter Esbjerg Døgnrehabilitering i forhold til de test, de benytter sig af Bruge Caddi eller Exorlive, hvis det bliver aktuelt mere konstruktiv. Rotere med de forskellige terapeuter på de forskellige hold. Gå med hinanden (vidensdeling). Større variation i musikken. Kursus i holdøvelser og variationsmuligheder. Netværksgrupper. Indkøb af forskellige træningsmateriale (bøger o.l.). Lave en brainstorm der udmønter sig i et idékatalog inkl. et udpluk af sange til hvert center i distriktet, som kommer til at ligge på fællesdrev. Mappen skal stå inde i træningssalen. Brug af sange. Inddrage cirkeltræning. Fokus på de 3 næste møder i januar på træning, hvor vi laver brainstorm. Derefter samles trådene og det skrives ind i et overskueligt skema. Kirsten sørger for at det kommer på dagsorden i januar. Give en træningsdagbog med en start test, evaluering og slut. Indsæt mål. Træningsdagbogen skal sidde i mappen på træningssalen, borgeren skal så vidt muligt selv udfylde den. Der laves et udkast i stil med det de har i åben træningssal. Det vil skulle erstatte fremmødeskemaet. Der skal laves et udkast som kan evalueres. Udkastes laves i stil med det, der er ved åben træningssal (balance på bold/stående på pude øvelser på briks cykling tid/belastning benpres m.m.) Bruge Caddi eller Exorlive, hvis det bliver aktuelt mere konstruktiv. 8

9 Distrikt 5 Hedelunds tilføjelser med blåt Handleplan i forlængelse af brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning 2010 Rambøll har gennemført brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning i 2010 i Esbjerg Kommune. 544 personer har deltaget i undersøgelsen. Se resultatet i bilag 1. Hovedkonklusion Der et særdeles positivt billede af borgernes tilfredshed med vedligeholdelsestræningen. Generelt for hele organisationen er der et forbedringspotentiale i forhold til, at få sat fokus på: Mål og aftaler for træningsindsatsen At borgerne har indflydelse på mål/aftaler og træningsforløbet Tilpasningen af holdøvelsernes sværhedsgrad i forhold til borgernes formåen forbedres Vi skal ser på helheden og bliver mere obs. på observationer som andre faggrupper kan levere. Måske bruge COOM modelling mere aktivt og vores bevist om vores faglighed og brug af test (evt. Thomas Maribo) til en temadag At borgeren selv tager ansvar for træningen Træningens varighed. Der er konstateret geografisk spredning distrikterne imellem. Det anbefales Esbjerg Kommune at anlægge: En best practice - tankegang og forsøge at lære af de bedste indenfor de enkelte områder Der kan i forlængelse af ovenstående tilføjes, at embedslægen i forbindelse med de uanmeldte tilsyn også anbefaler, at Esbjerg Kommune arbejder med, at der er mål og aftaler for træningsindsatserne, samt at borgeren har indflydelse på mål/aftaler og træningsforløbet. Tidsplan 1. DC9 præsenteres for brugertilfredshedsundersøgelsen medio oktober Brugertilfredshedsundersøgelsen præsenteres i PTA mhp. benchmarking / best practice ultimo oktober DC9 er ansvarlig for, at hvert enkelt distrikt udarbejder handleplan. Handleplan sendes til terapeutfaglig konsulent. Ultimo januar Terapeutfaglig konsulent udarbejder samlet oversigt til inspiration til fremtidige indsatser. Ultimo februar

10 5. Præsentation i PTA. Ultimo februar Til inspiration - eksempler på forslag til handleplan Ad 1. Fokus på det særdeles positive billede af vedligeholdelsestræning Forslag om at ledelsen fortsat har fokus på det positive billede, og evt. anvender det aktivt i forhold til image og den gode historie om Esbjerg Kommune. Kan vi kun tilslutte os Ad 2. Mål og aftaler for træningsindsatsen + Ad 3. At borgerne har indflydelse på mål/aftaler og træningsforløbet Funktionsstatus bliver i Care lettere at arbejde med pr. 1. oktober Funktionsstatus bliver nemlig placeret som en særskilt funktion i Care i stedet for som Dokument. Her er der samtidigt åbnet op for muligheden for at lave en funktionsstatus ud fra ICF. I funktionsstatus er borgerens egen vurdering også med. At sætte fokus på udarbejdelse af funktionsstatus via PTA. Funktionsstatus blev sat på dagsorden i PTA den 27. september At vi vedvarende via til dels vores faglighed er obs. på disse punkter og har borgerne med - når det kan lade sig gøre til tros for deres anamnese,- at møde dem der hvor de er Ad 6. Træningens varighed At få sat fokus på Serviceniveauet mht. visitation af vedligeholdelsestræning. Der er flere kommentarer i rapporten mht. varighed bl.a. er der en borger, der eksempelvis ytrer utilfredshed med at skulle vurderes i hvert semester, om han kan fortsætte med træningen. Myndighed vurderer Serviceniveauet. Relatere til evidens baseret viden der foreligger og visiteringsenheden lytte mere til de udførende terapeuter Ad 7. En best practice - tankegang og forsøge at lære af de bedste indenfor de enkelte områder Nedenstående 4 specifikke forslag er ud fra en vurdering af terapeutfaglig konsulent mht. til gode faglige styrker i Omsorg. Det skal tilføjes, at der er flere gode eksempler end de nævnte. Forslagene er ud fra besøgsrunde i distrikterne af terapeutfaglig konsulent i november/december 2009, hvor der netop bl.a. blev sat fokus på de enkelte distrikters styrker. Der er tilstræbt eksempler, som dækker træning bredt set både: Træning i hjemmet, træning på plejecenter, åben træningssal og holdtræning. Der kunne være flere tværfaglige teams og workshops som kunne tage emner op ser på hvordan vi gør det de forskellige distrikter. Dog huske på at Best practice tankegangen skal tage hensyn til de enkelte distrikters målgrupper (sociale grupper) - og ikke bruges uden hensyntagen til dette. o Træning i hjemmet Højvang har succes med Kvalitet i ADL - hverdagsrehabiliteringen. At fremme hverdagsrehabilitering i alle distrikter. Uddannelseskonsulent Herdis P. Nielsen er ansat til mestringsprojektet vedr. hverdagsrehabilitering over de næste 2 år. 10

11 o Træning på plejecenter 4 fysioterapeuter fra Omsorg heraf 2 fra Hedelund, 1 fra Højvang og 1 fra Bramming har været på efteruddannelse i balance. Hedelund har succes med tiltag vedr. balance og faldforebyggelse. Dette er desuden anbefalet til kommunerne i forbindelse med samarbejdet med SVS om genoptræningsforløbsbeskrivelser for hoftenær fraktur. Åben træningssal + Ad 5. At borgeren selv tager ansvar for træningen o Der er flere distrikter der har succes med åben træningssal, bl.a. distrikt 3. Terapeuterne her peger selv på, at det er et godt eksempel på, at borgerne selv tager ansvar for deres træning. Årsagen til succes peges på: tilstedeværelse af terapeuter i salen + gode træningsredskaber. I brugertilfredshedsundersøgelsen er der i Omsorg et forbedringspotentiale mht. at der bliver udarbejdet mål og aftaler, og at borgerne selv har indflydelse på træningsforløbet. o Holdtræning + Ad 4. Tilpasningen af holdøvelsernes sværhedsgrad i forhold til borgernes formåen forbedres Indenfor holdtræning har eksempelvis Ribe Syd succes med holdtræning for senhjerneskadede. Hvad er det der gør, at de har succes? Herunder tilpasning af sværhedsgrad, som der er et forbedringspotentiale på. Løbende udvikling og ajourføring af viden indenfor træning mhp. fortsat sikring af best practice tankegang i Sundhed & Omsorg Endvidere foreslås det, at der indtænkes en løbende proces i organisationen, mht. hvordan faglighed i forhold til træning til stadighed videreudvikles og ajourføres i forhold til den nyeste evidens og bedste erfaring indenfor området. I handleplanen kan der indtænkes organisering, udnyttelse af vidensdelingsmodellen, undervisning, temadage, erfagrupper, projekter/forskning mm. 11

12 Distrikt 6 Handleplan i forhold til Brugertilfredsheds måling for vedligeholdelsestræning OBS: Handleplanen er lavet for det gamle distrikt 6 dvs. Tjæreborg og Østerbycentret. I Distrikt 6 vil vi sætte høj fokus på implementeringen af Mestringsprojektet og indarbejde det i den daglige kontakt med borgeren med udgangspunkt i det lærte. Distriktet er desuden blevet tilknyttet projektet Når borgeren bliver mester, hvor 2 antropologer tager med medarbejderne ud og møder udvalgte borgere. I den forbindelse etableres workshops til udvikling af dialog og gensidig forståelse mellem borger, visitering og udfører. Pr. 1.januar 2011 tilføres Distrikt 6 tre udekørende teams fra Højvang. Deri ser vi mange fordele, idet Højvangs udekørende teams igennem flere år har arbejdet med hverdagsrehabilitering og dermed kan bidrage med viden og erfaring. Østerbycentret varetager i dag den kliniske undervisning for såvel fysio- som ergoterapeutstuderende. Vi oplever Østerbycentret som et godt uddannelsessted for studerende både på grund af de høje faglige kompetencer, som vi kan tilbyde, men også på grund af de mange aktiviteter som tilbydes centrets brugere. Med baggrund af resultaterne af Brugertilfredshedsmålingen for Østerby centret og Tjæreborg Ældrecenter ser vi klart et potentiale i at udvikle os på genoptræning- og vedligeholdelsesområdet, dette såvel på centrene som i hjemmet. De fysiske rammer på Østerbycentret giver udfordringer, idet træningslokalet størrelsesmæssigt ikke lever op til alle de funktioner og aktiviteter den skal kunne rumme, ligesom det er et tilbagevendende kritikpunkt fra vores studerende. Træningslokalet er rimelig veludstyret med brikse og træningsmaskiner, men pga. pladsmangel er de placeret uhensigtsmæssigt, så de er vanskelige at komme til at bruge ligesom rengøring og vedligeholdelse af dem vanskeliggøres. I forbindelse med holdtræning er det nødvendigt at flytte rundt på maskinerne, hvilket hverken gavner det fysiske arbejdsmiljø, maskinernes levetid eller gulvet, som i dag fremstår slidt og ødelagt af den megen uhensigtsmæssige flytten rundt. Der er gennem flere år forsøgt løsninger lokalemæssigt i forhold til træningsdelen. Blandt andet med en sammenklappelig behandlingsbriks, flytning af maskiner og mindre hold, men det er hele tiden nødløsninger. Udviklingen i samfundet har de seneste år gået i retningen af mere og mere træning, ligesom kravene fra ergo- og fysioterapeutuddannelserne om at geare de studerende hertil er øget i takt hermed. En udvikling vi sætter stor pris på, og som vi meget gerne vil være en stor del af, men som også skaber et øget behov for etablering af et større træningslokale på Østerby centret. Dette kan kun indfries ved at etablere en tilbygning. Helt konkret vil en udvidelse kunne ske ud for det eksisterende træningslokale og vil derfor ikke blive så omfangsrigt. Udvidelsen kan dog ikke løses indenfor den tildelte budgetramme. I ledergruppen vil vi udarbejde en plan for udvidelse af de eksisterende lokaler i håb om en tilbygning. Ad 1 Fokus på det særdeles positive billede af vedligeholdelsestræning. I distrikt 6 vil vi fremhæve den gode historie i hverdagen og fremadrettet tage læring af det, der virker. Vi vil møde borgeren med en øget anerkendende tilgang igennem læring i mestringsprojektet, samt projektet Når borger bliver mester 12

13 Ad. 2 Mål og aftaler for træningsindsatsen+ Ad. 3. At borgeren har indflydelse på mål/aftaler og træningsforløbet Der er helt konkret udarbejdet et skema i samarbejde med terapeuterne omkring skriftlige aftaler om mål og handling. Dette skema udfyldes i samarbejde med borgeren. Distrikt 6 vil i terapeutgruppen have fokus på at bruge den elektroniske funktionsstatus i forbindelse med udredning og dokumentation. Ligesom plejepersonalet skal introduceres i at bruge funktionsstatussen til at få en bredere baggrundsviden om borgerens funktionsevne. Jævnfør mestringsprojektet starter vi op med nye borgere og borgere der har været indlagt. Ad. 4 Tilpasning af holdøvelsernes sværhedsgrad i forhold til borgerens formåen Kombitræningen tilpasses den enkelte borgers behov og mål. Ad. 5 At borgeren selv tager ansvar for træningen. I lighed med Mestringsprojektet ligger der en stor opgave i at kommunikere og motivere borgeren til at tage ansvar for egen aktivitet og træning. I Distrikt 6 har begge centre åben træningssal af et par timers varighed hver uge, hvor der er en terapeut tilstede. Terapeuten har sammen med borgeren sammensat et program og instrueret borgeren i at bruge de træningsredskaber der forefindes i træningssalen, og som er relevant for pågældende. Som tidligere nævnt oplever vi, at der på Østerbycentret er pladsmangel i træningslokalet, som besværliggør brugen af eksisterende maskiner. Maskinerne her er tidssvarende, men der vil med fordel kunne investeres i en cross-træner samt to loftslifte til brug for henholdsvis gangtræning og forflytninger. Pladsforholdene i Tjæreborgs træningssal er gode, men her mangler træningsredskaber, da der kun er træningscykler og en romaskine, samt et utidssvarende løbebånd. Tilbuddet om Åben træningssal er kun for borgere, som ikke er i stand til at træne selv efter forudgående vejledning af en terapeut og som ikke kan benytte tilbud i andet regi fx gymnastikforeninger og motionscentre. Ad 6 Træningens varighed Jf. udmelding fra Inger Marie Ditlevsen skal serviceniveauet vurderes af Myndighed. Opgaven i Omsorg ligger i at lave en god og grundig vurdering af borgerens funktionsniveau og med baggrund heri vurdere hvilken indsats og tidsforbrug, der vil efterkomme behovet. Ad. 7 En best practice - tankegang og forsøge at lære af de bedste indenfor de enkelte områder. Pr tilføres distrikt 6, 3 udekørende grupper fra Højvang. Dette ser vi mange fordele ved, blandt andet i fht. at Højvangs udekørende grupper gennem flere år har arbejdet med hverdagsrehabilitering og dermed kan bidrage med deres viden og erfaring i distriktet. Vi vil hele tiden sætter ord på den gode historie og bruge den til læring i hele distriktet. På gruppemøderne italesættes den gode historie i hverdagen i forhold til mestring og gør borgeren til mester i eget liv. I PTA er det tanken, at have fokus på Best-practice ved brug af Vidensdelingsmodellen. Tanken er at videreformidle og videreudvikle de gode erfaringer og oplevelser fra hverdagen i de enkelte distrikter, så det bredes ud i hele Omsorg. Vidensdelingen fra PTA skal informeres ud på ledermøderne i Distrikt 6 og derfra ud i de enkelte teams. 13

14 Distrikt 7 HANDLEPLAN IFT. BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE DISTRIKT 7 - APRIL 2011 Mål Handling At tydeliggøre målsætning Træningsaftalen udfyldes i starten af træningsforløbet. Denne udleveres til borgeren således at både borgeren og pårørende har informationerne på skrift. At sikre kvalitet i træning Ved at bruge test: - Fys - Stol på Idræt (Stående balance, Timed up & go, Rejse-sætte-sig, Armflektion, Knæløft). - Ergo eventuelt Trandex. - Ved GOP testes ved opstart og afslutning. - Ved kort kombitræning testes ved opstart og afslutning. - Ved lang kombitræning testes ved opstart, ½ årligt og afslutning. Ændre holdopsætningen med henblik på at gøre træningen mere målrettet den enkelte borger som er i systemet på nuværende tidspunkt. Løbende rotation af holdansvarlige terapeuter. Være mere opsøgende i forhold til ny viden for eksempel gennem kurser eller faglig litteratur. At få borgerne til at føle ansvar og ejerskab Gennem opstartssamtale. Gennem løbende samtaler hvor borgeren holdes op på aftalen der blev indgået i opstartssamtalen. Tydeliggøre konsekvenserne for manglende ansvar hos borgeren. Når borgeren skal holde pause eller afslutte træningen, skal terapeuten sørge for, at borgeren er rustet til at fortsætte træningen på egen hånd eller i andet regi. For eksempel gennem rådgivning om andre træningstilbud eller udførelse og instruktion i hjemmetræningsprogrammer. Blive bedre til at kommunikere oplysninger til borgeren. Ved træningsstart udleveres der et skema over diverse oplysninger vedrørende træningen. 14

15 Distrikt 8 og 9 Fra: Stenger Jessie. JEST Sendt: 27. januar :56 Til: Pedersen Karen Rask. KRPE; Buhl Mona. MOBU; Ditlevsen Inger Marie. IMDI Cc: Iversen Lene. LEIV Emne: Handleplan i forbindelse med brugertilfredshedsmåling for vedligeholdelsestræning 2010 Hej Inger Marie Her er vores tilbagemelding i forhold til brugertilfredshedsmålingen. Tilbagemeldingen er gældende for Ribe Nord og Syd, idet vi har fælles borgere. Henholdsvis Ribe Nord og Syd er i gang med projekterne Gør borgeren til mester Hverdagsrehabilitering og Turbo på træning, hvor vi i høj grad arbejder ud fra, hvad der giver mening for og motiverer borgeren til at tage ansvar for eget liv og dermed også træning. Der er planlagt kompetenceudvikling for terapeuter bl.a. i den motiverende samtale, og det er i denne samtale, at der er fokus på at nå ind til borgerens ønske og dermed finde motivationen for det videre forløb. Terapeuterne er, i det enkelte træningsforløb, meget opmærksomme på at få lavet mål sammen med borgeren, og vil fremadrettet sikre sig, at borgeren er enig i målet. De følger op undervejs og slutevaluerer sammen med borgeren. Terapeuterne afprøver nu at udarbejde træningsprogrammer for den enkelte borger, som bruges fra starten af forløbet og udleveres, så borgeren er tryg ved at fortsætte træningen i eget hjem, efter afsluttet forløb på træningscentret. Terapeuterne er meget opmærksomme på at hjælpe borgerne videre til andre private tilbud, evt. ved ledsagelse i opstartsfasen. Terapeuterne er i gang med at afklare, hvilke private tilbud der pt. er i området til borgerne og besøge tilbuddene, så terapeuterne har kendskab til hvilket indhold, der er i de forskellige tilbud. Med venlig hilsen Jessie Stenger og Lene Iversen Teamledere 15