Mad mellem mennesker
|
|
- Julius Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad mellem mennesker En motor for vækst og velfærd i offentlige måltider og lokale fødevareerhverv
2 Kommunepartnerskabet Kommunerne Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Ringkøbing-Skjern, Roskilde samt Madkulturen arbejder i et partnerskab sammen om at gå nye veje i løsningen af kommunale velfærdsudfordringer. En central løftestang er mad- og måltider. En anden er partnerskaber på tværs af fagområder, lokalsamfund og den private sektor. Kommunepartnerskabet arbejder sammen med og på tværs af vidensinstitutioner, fagforbund, ministerier, styrelser og interesseorganisationer.
3 Mad mellem mennesker 3 Indhold Indledning 5 Udfordringer i velfærden 5 Mad mellem mennesker som løsning 6 Baggrund 9 De centrale arenaer 10 Fire indsatser for lokal vækst og bedre offentlige måltider 15 Kommunale fødevareindkøb 16 Etablering af fødevarehub 18 Nye måltider og måltidsoplevelser 20 Lokalt engagement 22 Bilag 1 Konkrete erfaringer 25
4
5 Mad mellem mennesker 5 Indledning I projektet Mad mellem mennesker tager seks ambitiøse kommuner fat på en række problemstillinger i en samlet indsats, hvor mad og måltider bliver en motor for lokal og regional vækst. Kommunerne vil udvikle og afprøve nye indsatser, der kobler og skaber stærke bånd mellem de offentlige måltider, lokalsamfundet og fødevareproducenterne. Udfordringer i velfærden Lukkede skoler, høj arbejdsløshed, et sløvt ejendomsmarked og folkevandring til storbyerne er tendenser, der er tæt forbundet med begrebet udkantsdanmark. Den økonomiske krise har sat spor i yderområderne, hvor ledigheden er steget mest, og kommunerne kæmper for at tiltrække nye erhverv og unge mennesker, der kan ændre på sundhedstilstanden. Fødevareerhvervet er et af de få erhverv, der fortsat er dybt forankret i hele Danmark. Det giver erhvervet en afgørende rolle som jobskaber i områder, der har stort behov for arbejdspladser. Men fødevareerhvervet er presset - de store virksomheder af et globalt faldende prisniveau og skærpede konkurrencebetingelser og små og mellemstore fødevarevirksomheder, der producerer råvarer med stedbundne kvaliteter, udfordres af logistiske krav fra detailhandlen og forbrugere, der er mere optagede af pris end af lokale, sæsonbaserede råvarer. Det er en spændende tanke at bruge de offentlige måltider som en motor for at skabe lokal vækst. Vi er i Roskilde Kommune meget optaget af, hvordan vi kan skabe lokal vækst og udvikling. Joy Mogensen, Borgmester, Roskilde Kommune
6 6 Mad mellem mennesker Mad mellem mennesker som løsning Det er en oplagt løsning på denne udfordring, at de lokale offentlige institutioner går forrest og sikrer et marked for de lokale fødevareproducenter. Det skaber grobund for, at producenterne kan investere i deres forretningsområde med en sikker afsætningsmulighed, og bruge det som trinbræt til salg, både på det private foodservice-marked og i detailhandlen. Dermed får brugerne af de offentlige køkkener (kantiner, daginstitutioner og plejehjem) kendskab til lokale råvarer, hvilket igen er med til at øge efterspørgslen i detailhandlen. Mad mellem mennesker kobler tre sammenhængende arenaer: En markedsmodningsindsats styrker vækst i det lokale fødevareerhverv. Fokusering af kommunernes fødevareindkøb og måltidstilbud øger afsætningsmuligheden i kommunernes køkkener. Involvering og åbenhed understøtter det lokale fællesskab og skaber øget engagement blandt borgerne. Først og fremmest består Mad mellem mennesker af en kobling af en markedsmodningsindsats for små og mellemstore lokale fødevarevirksomheder og en indsats, der sikrer offentlig efterspørgsel - og dermed afsætningsmuligheder for fødevarevirksomhederne. Markedsmodningsindsatsen omhandler både direkte udviklingstiltag overfor virksomhederne og en afdækning og formidling af de offentlige køkkeners behov, der giver afsæt for at udvikle virksomhedernes produkter, emballering og leveringsydelser. Samtidig skal den offentlige efterspørgsel stimuleres. Det sker via øget viden i kommuner og køkkener om mulighederne for at stille krav om bæredygtighed, friskhed, kvalitet indenfor de gældende udbudsregler. De kommunale indkøbere skal betragte fødevareindkøb som et potentiale for alle parter, så de kan sikre leverance af varer fra lokale leverandører af høj kvalitet, og køkkenerne skal have øget fokus på brugen af lokale råvarer. De seks kommuners fødevareindkøb er på ca mio. kr. om året, og kommunerne er således en afgørende partner, der med målrettede krav kan være med til at påvirke, i hvilken retning det lokale fødevareerhverv skal udvikle sig. Den tredje del af Mad mellem mennesker består af en understøttelse af det lokale engagement, der sigter mod at udvikle en ny form for relation mellem kommune og borgere. Kommunen vil åbne dørene og lade borgerne både følge med i processen og være centrum for brugerdrevne innovationsprocesser eller andre initiativer, der bygger på borgernes ressourcer. Måltiderne bliver et afsæt for efterspørgsel, vækst, engagement og fællesskab i kommunerne og hermed den fysiske manifestation af sammenhængskraften mellem jord, køkken og tallerken, som bidrager med glæde, arbejdspladser og lokal identitet.
7 Mad mellem mennesker 7 Holstebro Kommune ser et stort potentiale i at gå sammen med flere kommuner. Det betyder, at vores kommunale køkkener kan lave mad med lokale råvarer af høj kvalitet, samtidig med at vi styrker lokale producenters vækstpotentiale. Det er oplagt at skabe synergi mellem vores lokale erhvervsudvikling og vores styrkeposition på fødevareområdet. H. C. Østerby, Borgmester, Holstebro Kommune. Målet er arbejdspladser og mere velfærd De daglige offentlige måltider vil blive motor for bæredygtig vækst i fødevareerhvervet, arbejdspladser i yderområderne og større mangfoldighed i udbuddet af lokale fødevarer. Kvaliteten af de offentlige måltider øges med flest mulige lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet i køkkenerne. Udviklingsarbejdet vil på sigt ændre landbrugsarealerne, når en varieret lokal efterspørgsel kræver en række nye produkter og der skabes arbejdspladser. De kommunale køkkener vil træde ind i en ny rolle som aktiv medspiller i den lokale erhvervsudvikling og med fornyet stolthed tilberede mad med lokale råvarer. Kommunens borgere kan nyde måltider med lokal identitet og friske råvarer. Mad mellem mennesker er en perspektivrig og ambitiøs satsning, der har en række vidtrækkende effektmål: Større efterspørgsel på lokalt producerede måltider og råvarer - både fra kommune og forbrugere Flere arbejdspladser i det lokale fødevareerhverv Øget tilfredshed med de kommunale måltider blandt borgerne
8 I vores milde, danske klima har vi mulighed for at skabe fødevareprodukter af uset høj kvalitet, som kan komme lokalmiljøerne til gode med øget beskæftigelse, branding og lokal stolthed. Samtidig styrker gode lokale råvarer også sammenhængen mellem land og by, som igen skaber fællesskab og sammenhængskraft i vores land, hvor vi alle er afhængige af hinanden. Og så må vi ikke glemme, at fødevarer af høj kvalitet også giver madglæde og store oplevelser, som vi kan samles om og være stolte af. Projektet Mad mellem mennesker har netop dette fokus, som bringer fællesskabet og de gode lokale råvarer sammen som motor for en positiv udvikling. Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter
9 Mad mellem mennesker 9 Baggrund Mad mellem mennesker, som de ambitiøse kommuner ønsker at sætte i gang, er et af svarene på en række globale udfordringer på fødevare- og sundhedsområdet. Efterspørgslen efter fødevarer stiger markant og vil fortsat stige i de kommende årtier. Mangel på vand- og landressourcer med videre kræver, at produktion og forbrug skal være i balance med ressourceforbrug og understøtte biodiversitet. Økonomisk krise og arbejdsløshed øger behovet for investeringer i mere bæredygtige produktionsmetoder (grøn vækst) fremfor at øge intensiteten i produktionsmetoderne. Den danske jordbrugs- og fødevareklynge tegner sig for 9 % af den private beskæftigelse, 20 % af den samlede danske eksport og 57 % af overskuddet på handelsbalancen. Erhvervet bliver dog udfordret af knappe ressourcer, øget konkurrence fra lande med billigere produktionsforhold, finansielle barrierer for landmænd og flere krav i forhold til at reducere fødevareproduktionens og -distributionens negative påvirkninger på miljøet. Vækstteam for fødevarer 1) peger på, at det er svært for det offentlige og virksomheder at sikre, at der kan indkøbes danske kvalitetsfødevarer qua indkøbsaftaler, udbudsregler og pressede budgetter. For at kunne indfri det erhvervsmæssige potentiale, kræves en ny forståelse af kommunernes rolle i at sikre et kritisk og kvalitetsbevidst hjemmemarked, der efterspørger innovative og bæredygtige produkter og at understøtte, at borgerne udvikler sig som kritiske forbrugere (Vækstteam for fødevarer, anbefaling #11). 1. I 2012 nedsatte regeringen et Vækstteam for fødevarer. I april 2013 er Vækstteamet, på baggrund af opdraget fra regeringen, kommet med en række anbefalinger til, hvordan et stærkt fødevareerhverv kan understøttes så der skabes øget vækst og flere danske arbejdspladser på området.
10 10 Mad mellem mennesker De centrale arenaer Omdrejningspunktet er tre centrale arenaer: det lokale fødevareerhverv, de kommunale institutioner og lokalsamfundet. Institutioner og kommunale køkkener Lokale fødevareerhverv Lokalsamfundet Figur 1: De centrale arenaer Institutioner og kommunale køkkener De kommunale køkkener og institutioner er kommunens hovedaktører når det gælder oplysning til producenterne om køkkenets forventede behov. I denne dialog skal institutionerne være i stand til at agere som kvalitetsbevidst indkøber overfor de lokale fødevareproducenter. Køkkenerne skal derudover være indstillet på at lave mere mad fra bunden og anvende flere råvarer i sæson. Der er mange omlægningsprojekter, der viser, at en sådan proces resulterer i større faglig stolthed, mere arbejdsglæde og mere brugertilfredshed. Et eksempel på et sådant resultat er Herlev Hospital, hvor man har omlagt køkkenet til at alt mad laves fra bunden og tilpasses sæsonerne. Det har både givet personalet et fagligt løft og gjort at patienterne spiser mere, et vigtigt parameter for helbredelse. 2) 2) Oplæg ved Michael Allerslev, Køkkenchef 3. maj 2013.
11 Mad mellem mennesker 11 Køkkener og institutioner i kommunerne har også en nøglerolle i forhold til at tilbyde og servere maden for borgerne. Der skal være fokus på dialog, valgmuligheder og selvbestemmelse. Erfaringer fra andre indsatser viser, at rammerne for et måltid har stor betydning for lysten til at spise. 3) Dette forudsætter en god dialog mellem køkkenet og plejepersonale eller pædagogisk personale i den enkelte institution, alt efter om det er ældre eller børn, der er målgruppen for måltidet. 4) Det lokale fødevareerhverv Der er et potentiale for kommunerne i at deltage i markedsmodningen sammen med små og mellemstore fødevarevirksomheder. Det sikrer en større variation af virksomheder og lokale arbejdspladser, og gør således lokalsamfundet mindre sårbart i forhold til konjunkturudsving. Fødevareproducenterne skal kunne leve op til de offentlige kunders behov, hvilket kan kræve en aggregering og en organisering, der samler producenter og produkter. Her kan kommunerne spille en rolle i at bidrage til et alternativ til de traditionelle forsyningskæder qua deres erhvervsudvikling, ligesom de har en opgave i at tilgodese de lokale producenter i en verden af indkøbsaftaler, udbudsregler og pressede budgetter. For fødevareproducenter repræsenterer kommunerne et væsentligt marked. Alene kommunerne i partnerskabet har fødevareindkøb på ca mio kr. hvert år. Producenter, som ønsker at producere og vokse lokalt, kan bruge denne mulighed som et springbræt til udvikling - og nå andre markeder - ved at styrke det lokale brand og den lokale identitet og stedbundenhed. Det kan være små fødevareproducenter, der i dag producerer håndværksprægede kvalitetsprodukter lokalt og gerne vil ind på et større marked. De kan fastholde et lokalt islæt i stedet for at indgå i en værdikæde på industriens præmisser. Men det kan også være større producenter, der ønsker at afprøve mulighederne og omlægge en del af deres produktion mod lokal branding og et lokalt marked, privat såvel som offentligt. Lokalsamfundet Mens fødevareerhvervet, køkkener og institutioner er direkte involveret i omlægningen, spiller det lokale fællesskab en afgørende rolle, der ikke må overses i indsatserne. Kommunerne bag Mad mellem mennesker ønsker at understøtte en bevægelse, hvor kommunen som myndighed træder et skridt tilbage og lader kommunen som fællesskab eller lokalsamfund træde frem. Det er set, at kommuner understøtter og sikrer rammer for borgerdrevne initiativer som Københavns Fødevarefællesskab og foreningen bybi.dk, hvor borgere har påta- 3) Hvis appetitten svigter hos ældre kan vægttab hurtigt føre til dårligere trivsel (Bech 2007). Det at spise sammen med andre har en betydning for småtspisende ældre og overvægtige (Holm Se også Pliner & Bell 2009, Sidenvall et al. 2000, Husby et al. 2009, Fischler 2011). 4) Socialstyrelsens projekt God mad Godt liv er et eksempel hvor denne dialog mellem fagpersoner er blevet en del af de metoder og redskaber, der skal styrke kvaliteten af madservicen i kommunen, produktionskøkkenet, hjemmeplejen og plejeboligen.
12
13 Mad mellem mennesker 13 get sig rollen som medproducenter for at sikre større biodiversitet og fødevarer af højere kvalitet. Et fællesskab er som udgangspunkt noget der opstår, ikke noget der kan besluttes. Men kommunen har mulighed for at involvere allerede aktive borgere og skabe afsæt for fællesskabet ved at invitere til samarbejde og samproduktion, hvor alle deltagere opfattes som en ressource fremfor myndighed, kunde, eller i værste fald en belastning, og hvor sammenhængskraften imellem de enkelte er det, som giver velfærd.
14
15 Mad mellem mennesker 15 Fire indsatser for lokal vækst og bedre offentlige måltider Mad mellem mennesker kræver fire samtidige og målrettede indsatser, som binder de forskellige dele sammen på en ny måde som illustreret i figur 2. Målet er at forandre kultur og vilkår for både producenter, borgere og kommuner. En høj grad af inddragelse af det lokale fødevareerhverv, de kommunale køkkener og institutioner samt lokalsamfundet er afgørende for at skabe varige ændringer omkring de offentlige måltider. Brugerdreven innovation og involvering er derfor centrale metoder i alle indsatser. 1 Kommunale fødevareindkøb 2 Etablering af hub 3 Institutioner og kommunale køkkener Nye måltider og måltidsoplevelser Lokale fødevareerhverv Lokalsamfundet 4 Lokalt engagement Figur 2: Fire indsatser
16 16 Mad mellem mennesker 1 Kommunale fødevareindkøb Indsatsen udvikler kommunernes fødevareindkøb som et centralt element i arbejdet for at skabe lokal vækst i fødevareerhvervet og for at bringe flere kvalitetsråvarer ind i de kommunale køkkener. Indsatsen udspringer af politisk prioritering omkring lokale fødevareindkøb og udformningen af en kommunal fødevarestrategi. Køkkenets behov og efterspørgsel og de producenter, der skal efterkomme efterspørgslen, kobles i indsatsen, der således professionaliserer kommunen som indkøber og producenterne som leverandører. Desuden skal de nuværende kommunale indkøbspolitikker undersøges med henblik på det lokale vækstperspektiv. Alle kommunale varekøb over kr. skal som udgangspunkt i udbud, og kommunerne vælger ofte at lave fællesudbud for at sikre fordelagtige priser på tværs af forvaltninger og institutioner. Disse fællesudbud kan i dag defineres ud fra forskellige kriterier f.eks. økologi, friskhed, sæsonvarer og hensyntagen til miljø og sociale tiltag. Men hvor meget kan i praksis købes lokalt? Fortolkningen af EU s regler danner basis for, hvordan udbuddet kan se ud og bruges i praksis. Offentlige indkøb udgør 290 mia kr. pr. år og er den største muskel på hjemmemarkedet for innovation. Mai Buch, adm. direktør og formand for Rådet for Offentlig - Privat Samarbejde. 5) Erfaringer fra andre kommuner og fra udlandet viser, at det offentlige indkøb kan bruges til at fremme lokale fødevarer og vækst, men at indkøbere og indkøbsjurister mangler viden og praktiske redskaber. Det er blandt andet KL s erfaring, at kommunerne er meget optaget af at lave juridisk korrekte udbud. Samtidig ser KL en udfordring i at de kommunale udbudsprocesser er afkoblet fra kommunens egne strategiske mål. Den enkelte kommunes 5) Paneldebat gå-hjem-møde Forum for bæredygtige indkøb, Offentlige indkøb som drivkraft for grøn omstilling og innovation. Den 29/
17 Mad mellem mennesker 17 strategiske fokus på for eksempel bæredygtigt eller lokalt slår ikke igennem i den kommunale indkøbspraksis, fordi det oftest bliver den billigste løsning der skal opnås. 6) Det skaber igen udfordringer i forhold til, hvilke typer varer det enkelte køkken får adgang til, og hvilke måltider borgerne tilbydes. Succeskriterier Etablering af arbejdspladser i det lokale fødevareerhverv Øget omsætning hos det lokale fødevareerhverv Øget bæredygtighed Øget arbejdsglæde i køkkenet Øget tilfredshed hos den spisende borger Parter Indkøbsafdeling Lokale producenter Køkkenprofessionelle Grossisterne Det politiske niveau Landboforeninger, fiskeriforeninger og lokale fødevareklynger 6) Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat i KL og chef for udbudsportalen, Paneldebat gå-hjem-møde Forum for bæredygtige indkøb, Offentlige indkøb som drivkraft for grøn omstilling og innovation. Den 29/
18 18 Mad mellem mennesker 2 Etablering af fødevarehub Små og mellemstore producenter har ofte svært ved at møde kravene fra større kunder i forhold til leverancer, og der kan opstå barrierer i forhold til fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed og anden logistik i forbindelse med en indsats overfor de kommunale fødevareudbud. En del af løsningen kan være et mødested en fødevarehub for lokale producenter, aftagere og lokalsamfundet. Fødevarehubs (foodhubs) er blevet udviklet bl.a. i Italien og USA for at løse forsyningsproblemer. En fødevarehub kan defineres som en centralt liggende virksomhed eller organisation, der har til formål at facilitere samling, opbevaring, forarbejdning, distribution og markedsføring af lokalt og/eller regionalt producerede fødevarer. Vi er meget optaget af at sikre flere gode lokale kvalitetsprodukter og råvarer til vores kommunale køkkener til glæde for de borgere der får mad via kommunens madordning. Projektet spiller desuden godt sammen med kommunens erhvervsudvikling. Kommunen huser Foodcenter Videbæk, der har rammerne til praktisk produktions- og virksomhedsudvikling for iværksættere og mindre virksomheder, der satser på lokale fødevarer. FoodCentret er så vidt jeg ved ganske unikt i danske sammenhænge. Bent Brodersen, formand for Sundhedsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune.
19 Mad mellem mennesker 19 Hub en bliver bindeled mellem grossister, fødevareproducenter og indkøbere, således at producenterne bliver konkurrencedygtige leverandører til de offentlige køkkener. En hub kan også ruste producenter til at gå ind i fremtidige fælles udbud. Kommunen kan i rollen som erhvervsfremmer medvirke til etableringen af hub en. Det er afgørende, at fødevarehubben varetager en bred indsats, der sikrer, at kommunen er klar til at aftage produkterne, og at det på den anden side er de efterspurgte produkter, der produceres i virksomhederne. Succeskriterier Flere lokale producenter, der matcher kommunale indkøbsbehov i forhold til kvalitet, volumen og forsyningssikkerhed Tættere samarbejde mellem producenter og kommunale køkkener Parter Indkøbsafdeling Lokale producenter Grossister Det politiske niveau Landboforeninger, fiskeriforeninger og lokale fødevareklynger Erhvervsfremmeorganisationer
20 20 Mad mellem mennesker 3 Nye måltider og måltidsoplevelser Det kritiske og bevidste personale er afgørende i forhold til at sikre, at de lokale fødevarer bliver efterspurgt og anvendt. I virkeligheden er både centrale og lokale køkkener en form for medproducenter og skal gøres ansvarlige for efterspørgsel af lokale råvarer. Ligeledes er det kommunale plejepersonale og pædagogiske personale centralt for, at der sikres dialog med borgerne om måltidets oprindelse. Et kodeks vil skabe synlighed om den enkelte kommunes måltidsambitioner. Det sikrer, at de offentlige ansatte har et fælles billede af, hvad en god måltidsoplevelse er i deres kommune og forstår rækkevidden af den bevægelse, de er del af og hvordan de kan agere. Kodekset skal understøtte forståelsen af, at måltidsoplevelsen både er maden på tallerknen og de fysiske og sociale rammer for måltidet. Indsatsen skal styrke kompetencer hos plejepersonale, pædagogisk personale og køkkenpersonale. Et øget fokus på anvendelse af lokale fødevarer er en anledning til, at køkkenet producerer og udvikle nye og varierede måltider. Det er samme forhold, som erfaringerne har vist gør sig gældende ved omlægning til økologi, idet de overordnede spørgsmål er: Hvordan kan årstidens danske råvarer indarbejdes i det kommunale køkken? Hvor meget mad skal produceres fra bunden, og hvor meget skal leveres som halvfabrikata? På samme vis bliver de kommunale måltider også en drivkraft for skabelsen af en fælles indsats på de enkelte institutioner, der kan udvikle lokal identitet og engagement gennem en styrket dialog mellem borgere og medarbejdere, og mellem medarbejdere på tværs af fagområder. Dette kan både skabe madglæde, løse problematikker omkring f.eks. småtspisende ældre, og sikre et kommunalt fokus på måltidet som en del af en større bundlinje. Fokus på måltidet skaber også en bredere forståelse af sundhed, der ikke kun handler om ernæring, men også om trivsel og livskvalitet.
21 Mad mellem mennesker 21 Succeskriterier Et større kommunalpolitisk fokus på maden og måltidet på tværs af fagområder Alle medarbejdere, der arbejder med mad og måltider kender kodeks Bedre måltider manifesteres fysisk, for eksempel ved at flere ældre sidder længere tid ved bordet og spiser mere Plejecentre har fået større fokus på at skabe gode måltidsoplevelser Bedre kommunikation og øget videndeling mellem køkken- og plejepersonale samt køkkenpersonale og pædagogisk personale Oplevelse af forbedret samarbejde mellem køkken- og pleje/pædagogisk personale. Parter Borgere Institutionsledere Køkkenprofessionelle Pædagoger og plejepersonale Institutionsbestyrelser Brugerråd Politikere Jeg tror en videreudvikling af kommunens måltidsløsninger på sigt kan skabe varige resultater til gavn for såvel fødevareerhvervet, lokalsamfundene som kommunens borgere. Helle Lassen, Plan- og Udviklingschef, Hjørring Kommune
22 22 Mad mellem mennesker 4 Lokalt engagement Indsatsen om lokalt engagement tager udgangspunkt i at udvikle en ny form for relation mellem kommune og borgere. Kommunen kan åbne dørene og lade borgerne både følge med i processen og være centrum for brugerdrevne innovationsprocesser, men også helt konkret byde på middag, åbent køkken eller andre tiltag hvor mad og måltidet er afsæt for en dialog. Indsatsen vil være med til at skabe identitet og den afgørende erkendelse af, at der er brug for alles indsats. Kommunen kan understøtte aktive borgere, der har idéer til at styrke lokalsamfundet, blandt andet ved at bruge rammer og fysiske lokaler på en ny måde, hvor man lader engagementet omkring mad og måltider være igangsætter af sociale relationer. Indsatsen er inspireret af Mandag Morgens rapport Veje til Ressourcedanmark, hvor omdrejningspunktet særligt er et socialt perspektiv i forhold til et bæredygtigt velfærdssamfund, hvor liv skabes sammen med mange andre: Familien, vennerne, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, socialøkonomiske virksomheder og aktive borgere med nye og gode ideer. Hver for sig og ikke mindst i samspil med hinanden og med kommunerne kan de mange aktører bidrage med nye løsninger, der gør op med vanetænkningen om, at velfærd er lig med kommunale ydelser. I Vejle Kommune har man arbejdet med styrkelse af lokalsamfundet, både i boligområder i byen og i kommunens landsbyer. Kommunen har analyseret styrker og muligheder i 10 landsbyer og sammen med borgerne sat fokus på de to vigtigste udviklingsmuligheder for lokalsamfundet. Afsættet er Vejle-modellen 7), der sætter fokus på at afdække og sammenkoble de lokale ressourcer. Man arbejder anerkendende, tager udgangspunkt i det, der virker, og uddanner de offentligt ansatte der har borgerkontakt i at se borgernes ressourcer arbejde anerkendende. Borgerne ses som stærke og kompetente, og i stand til at finde løsninger og motivere sig selv. Det handler i første omgang om at identificere ressourcerne, dernæst at koble de relevante ressourcer sammen, for til sidst at aktivere dem. Det kræver møder og løbende dialog, men erfaringen er, at det betyder engagerede borgere med lokal stolthed og interesse i kommunens udvikling, større tilgang til de lokale skoler og et markant fald i kriminaliteten. 8) Når måltidet er omdrejningspunktet, vil engagementet opstå flere steder i værdikæden fra jord til bord, og binder på den måde sammen med projektets samlede grundlag, hvor aktører og indsatser ses som tandhjul, der er indbyrdes afhængige. Kommunerne er parate 7) Vejle-modellen er inspireret af ABCD-metoden der er udviklet af John McKnight fra Northwestern University i Chicago. 8)
23 Mad mellem mennesker 23 til at skabe det nødvendige grundlag for engagement og byde borgerne ind til dialog om, hvordan indsatsen og projektet bedst får succes. Succeskriterier Et større lokalt fællesskab og tilhørsforhold Større efterspørgsel på lokalt producerede måltider og råvarer Parter Borgere, ildsjæle Kommunalt ansatte Producenter Politikere Når man skaffer lokale madvarer både som privatperson og i offentligt regi er man medproducent, der kan støtte et alternativt fødevaresystem med større biodiversitet og kvalitet i maden. Katrine Klinken, formand i Slowfood, Kronik i Politiken, 13. juli 2013
24
25 Mad mellem mennesker 25 Bilag 1 Konkrete erfaringer Selvforsyning med succes i Rom Rom har tradition for skattefinansieret kommunal skolemadsordning til samtlige elever. For 10 år siden ville man i et forsøg på at spare penge lukke de lokale skolekøkkener og i stedet få maden leveret til skolerne. Massive klager over kvalitet fra både forældre og skoleansatte og et par tilfælde af fødevareforgiftning, medførte, at man besluttede at ændre systemet radikalt. Der var massiv politisk opbakning, også finansielt, til at investere i en ny løsning. Skoleforvaltningen stillede nye høje krav til madkvalitet og økologiske, lokale råvarer og gik i dialog med alle leverandørerne for at finde løsninger, der sikrede forbedring af service og kvalitet. Samtidigt var forvaltningen lydhør overfor de udfordringer, som deres krav om lokalproduceret, økologiske råvarer gav, og indførte ændringerne langsomt og i fortsat dialog med leverandørerne. I dag har Rom et stort opland af råvareproducenter, og branchen er nu kendetegnet af god indtjening og vækst. Italien er ligesom andre vestlige lande præget af et stort fastfoodmarked, og en tredjedel af de 7-11-årige er enten overvægtige eller fede. Man har i den romerske skolemadordning derfor besluttet, at ordningen er helt uden valgmuligheder, og at det ikke er tilladt selv at medbringe mad på skolerne. Børnene får et kendskab til maden blandt andet gennem et undervisningsmateriale, som alle skoler skal følge. Her lærer de blandt andet om madkultur og ernæring. Som yderligere engagement spiser lærerne altid sammen med børnene, og der er på hver skole nedsat en kantinekommission, som består af forældre, der kvalitetssikrer maden ved stikprøvekontrol. Is fra Skarø Is fra Skarø producerer is til det danske og det internationale marked. Produktionen, som er under udvidelse, producerer dagligt is i bægre. Isproducenterne skiller sig ud fra det eksisterende ismarked ved at bruge birkesaft som sødemiddel. En del af produkterne er specialdesignede is til hospitalspatienter og ældre, udviklet i samarbejde med Odense Uni-
26 26 Mad mellem mennesker versitets Hospital og Rigshospitalet. Det er is, som er let at spise og fordøje, er nærende og nem at opbevare og servere. En af disse istyper - til underernærede ældre - har ekstra højt energiindhold, men opleves på trods af 25 pct. fedt ikke klistret eller tung. En anden type har ekstra højt proteinindhold, ligesom Is fra Skarø også har skabt en allergivenlig is. Råvarerne til isen hentes i videst muligt omfang hos lokale producenter på Fyn og de omkringliggende småøer, og understøtter således eksistensgrundlaget for mindre, lokale landbrug. FoodLife-Center forløber for en fødevarehub i Holstebro Kommune Foodlife er blevet skabt ud fra et samarbejde mellem private og offentlige interesser i Holstebro Kommune og har til opgave at sikre større tilgængelighed for lokalt producerede varer og større indsigt i forbrugernes behov i forbindelse med produktudvikling. Centret har blandt andet afholdt FoodDating, hvor producenter mødtes med blandt andet kokke, hvilket har sikret producenterne en fast kundekreds, der produktudvikler i samarbejde med producenten. Derudover er der i Holstebro planer om at etablere en Food Hub City, som skal være en planlagt klynge af flere mindre fødevarevirksomheder. Centeret skal også fungere som et innovationscenter, væksthus og medinvestor i opstarten af nye virksomheder og i skabelsen af videnarbejdspladser indenfor fødevare- og sundhedsområdet i Holstebro Kommune. Lokalproducerede råvarer i hospitalskøkkenet På Herlev Hospital produceres dagligt 850 kostportioner til patienterne. Siden oktober 2012 har måltiderne på Herlev Hospital været baseret på nordiske råvarer, og køkkenet bruger hovedsagligt lokalt producerede råvarer i sæson. Al mad laves fra bunden, tilpasses efter sæsonerne og er i øvrigt delvist økologisk. En omlægning der koster lidt i lønkroner, men som til gengæld sparer i råvarer. Hospitalet råder over bageri og slagteri. Menuerne på hospitalet er udviklet af Torsten Vildgaard og Søren Westh, der begge har en fortid hos restaurant Noma. Til daglig er Køkkenchef Michael A. Nielsen leder af køkkenet. Der forskes løbende i de ernæringsmæssige effekter af maden gennem forskningsprojektet EFFECT. Økologisk og bæredygtig kantine på AAU Sydhavnen AAU s nye store kantine på Campus Sydhavn stiler mod at blive Danmarks første økologiske og bæredygtige universitetskantine, bl.a. i samarbejde med Lejre Kommune. Samarbejdet skal skabe udstillingsvinduer for Lejres producenter og nye indkøbsaftaler.
socialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN
HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN Gældende fra 2015 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og skabe vækst
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereTALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015.
TALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL. 16.00 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015. Jeg har allerede set mig lidt omkring på festivalpladsen. Og jeg må
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mere3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER
3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen
Læs mereVERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET
VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN
Læs mereDer findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK
Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereGRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser
gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereVersion 2.0. Kolding Vi designer livet
version 2.0. Kolding Vi Designer Livet forord Kolding har en vision, der skaber retning for al udvikling og vækst i Kolding. Den hedder Kolding Vi designer livet. Visionen blev vedtaget 1. gang af et enigt
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereEn ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling
En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereSpor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereStrategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør
Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereFødevarepolitik og handlingsplan
1 Fødevarepolitik og handlingsplan 2019-23 Vision Et stærkt vestjysk fødevareerhverv, der gør sig gældende nationalt og internationalt til gavn for vores område. 1. Fødevarefortællingen Vores aktiviteter
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereMad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD
Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem
Læs mereSYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...
... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereKøbenhavn og Bornholm hvad kan vi sammen?
København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereAnsøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune
Ansøgningsskema til Erhvervspuljen i Syddjurs Kommune 1. Projekttitel Iværksætter i praksis lokal- og specialproducerede fødevarer 2. Ansøgt beløb fra Erhvervspuljen 94.000 3. Ansøger Virksomhedens/foreningens/organisationens
Læs mereVI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed
VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.
Læs mereVestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereHøringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
Læs mereVækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly
Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Tomas Vedsmand Partner PhD GEMBA Innovation 2 Indhold 1. Afsættet: Fødevareproduktion
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereSyddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser
Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser Andreas Cæsar Møller Jensen, Projektleder Kasper Aagaard, Programchef Syddansk Fødevareklynge - formål Formålet med Syddansk Fødevareklynge er, at arbejde
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereDet Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereKan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber
Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereFødevarestyrelsens 13 strategi 16
Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det
Læs mereKommissorium for HORSENS ALLIANCEN
14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mereDanish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.
Connector Ansøgning af Connector i forlængelse af Brobygger 1.0 og Brobygger 2.0, til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland og betydelig
Læs merePræsentation af anbefalinger
Præsentation af anbefalinger Vækstteamet for fødevarer Peter Olesen, medlem af vækstteamet Vækstteamet for fødevarer Medlemmer Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Hans
Læs mereSTYRK DIT SALG AF ØKOLOGISKE FØDEVARER
ØKOLOGISK LANDSFORENING INVITERER TIL INSPIRATIONS- OG UDDANNELSESDAGE STYRK DIT SALG AF ØKOLOGISKE FØDEVARER Afsætningen af økologiske fødevarer er fortsat i vækst og efterspørgslen stigende, men det
Læs mereEn løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen
Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mere