Workshop D: Den gode modtageundervisning

Transkript

1 Workshop D: Den gode modtageundervisning Multikulturelle skoler 2016 Helene Thise Türkmen, og Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC

2 Program 1. Oplæg / 20 min: Kriterier for modtageundervisning 2. Dialog / 40 min: hvordan møder min institution disse kriterier? Summe om kriterier, udfylde grafisk oversigt (10 min) Præsentation og samtaler i gruppen (30 min) 3. Fælles opsamling /20 min

3 Grundlæggende begrebspar: inklusion eller eksklusion Fysisk Social Pædagogisk inklusion eksklusion inklusion eksklusion inklusion eksklusion Gennem inklusion i en social sammenhæng fremmes sprogindlæring og ved at lære sprog skabes bedre forudsætninger for at blive inkluderet. Jenny Nilsson Folke, i Bunar (2015)

4 Rambøll litteraturstudie Omfang (graden af integration af nytilkomne elever i almentilbud) Ingen anbefalinger af konkrete modeller litteraturen peger dog entydigt på, at organisationsformer ud fra en mainstream-tankegang (model D, integration i almentilbud uden støtte) er uhensigtsmæssig for nyankomne elever. Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC

5 Rambøll litteraturstudie Omfang 2. Fysisk placering tæt på almentilbud. Lade eleverne deltage i udvalgte aktiviteter med deres kommende klasse før den egentlige overgang 3. Varighed optimalt 6-12 måneder 4. Procedure for visitation grundig udredning /kortlægning af kompetencer

6 Yderligere konklusioner Rambølls litteraturstudie Det er vigtigt tidligt at etablere et tæt samarbejde mellem modtagelses- og almentilbud I forhold til implementeringen af gode tilbud til nyankomne elever peges der på lærerkvalifikationer og forældresamarbejde som kritiske variable

7 Hvad betyder det? OECD anbefaler Er det en anbefaling af at eleverne skal direkte i almenundervisningen? Eller at m-tilbuddet skal undervise i sprog og fag? Kan almenundervisningen i DK beskrives som language and subject? Sprogundervisning er afgørende

8 Direkte i almen-klasse? Nihad Bunar (Sverige) siger: Forudsætningen er at eleverne har det grundlæggende sprog, at de får passende støtte i form af studiehandledning, modersmålsundervisning og dansk som andetsprogsundervisning, at lærerne får passende uddannelse og mere tid til at tilgodese elevernes individuelle behov. Oversat fra Nihad Bunar (red.) Nyanlända och lärande - mottagende och inkludering, Natur & Kultur 2015

9 Fordele og ulemper med forberedelsesklasser - svenske erfaringer Fordele: Børnene lærer grundlæggende svensk i et trygt miljø De får introduktion til den svenske skolekultur og system De får støtte til sprogudvikling af uddannet personale De får studiehandledning på modersmål Baggrundskundskaber kortlægges successivt Ulemper: Fysisk isolering fra resten af skolen Samler børn med meget forskellige forudsætninger under samme pædagogiske paraply Tendens til at eleverne bliver for længe i modtageklasserne; savner faglige udfordringer Bunar (2015)

10 Elevstemmer om forberedelsesklasser Trivsel: Høj grad af social tryghed, fællesskab og identifikation i forberedelsesklassen. Elever udtrykker at de knytter venskaber, og har tillid til læreren. Læring: Eleverne tilfredse med at lære svensk ( basen af pyramiden ) i et skærmet tilbud. Elever bevidste om at omgang med svensktalende børn hjælper sprogindlæringen, undervisningen ofte ikke fagligt udfordrende nok, ofte individuelt arbejde pga den høje differentieringsgrad. Nilsson Folke, (2015)

11 Overgang til almenklasse hvordan oplever eleverne det? min hjerne bliver hurtigt træt Glade for at få undervisning i hele fagrækken (ambitioner) Ofte sværere end eleverne havde forestillet sig. Uro, nervøsitet, frygt, generthed Oplever ikke faglæreren som en ressource for deres læring (kan ikke forstå forklaringer) Eleverne sidder alene, ud mod væggen eller oppe forrest /bagerst i klassen. Kræver en særlig indsats fra lærer at få dem med i gruppearbejde - Relation mellem social trivsel og faglig udvikling Strategier: Eleverne efterligner de andre; oversætter via mobil eller tablet; spørger studiehandledaren eller m-læreren. Nilsson Folke, (2015)

12 De tavse børn Eleverne bliver måske fysisk integreret i den almene klasse, men de bliver ekskluderet fra de daglige sociale og pædagogiske processer. I litteraturen findes eksempler på at de nyankomne bliver tavse i den almene klasse, og oftest søger mod hinanden. Nihad Bunar, 2015

13 Men hvad med pædagogikken?

14 Hvad er basisdansk? - det der gør, at man kan deltage: Socialt - hvordan taler man med kammeraterne, leg, sige til og fra, spørge,osv; kommunikation i sociale situationer; relationer til kammerater er nr. 1! Pædagogisk - systemet, regler, forventninger, strategier til forståelse, lærerkontakt Fagligt - hverdagssprog til at udtrykke forståelser, forståelse af input, strategier Funktionel, sprogbaseret undervisning Sprog, funktion og fag integreres

15 Motivation, selvtillid og sprogudvikling via anerkendelse af flersprogethed Flersprogede Identity texts (18 casestudier) (Cummins & Early Identity texts p. 4 egen oversættelse) Forskernes konklusioner - satte eleverne i stand til at producere skriftligt arbejde på et højere niveau, på skolesprog Vi så, at de flersprogede tekster som flersprogede elever producerede, havde en stor betydning for både elevernes selvforståelse og for deres læringskvalitet. Vi så, at arbejdet med (flersprogede) identity texts: - opmuntrede eleverne til at forbinde ny viden og kompetencer til deres baggrundsviden - bekræftede elevidentiteter som intelligente, kreative og sprogligt kompetente

16 Indre kaos skal mødes af ydre struktur Rejse / flugt Turbulens / stress Hvad er det værste? Omskiftelighed Usikkerhed Uforudsigelighed Uvished og uforudsigelighed! Mangel på normalitet

17

18 Kriterier for den gode modtageundervisning / Rammer Fysisk sammenhæng med almenklasser - modtagetilbud centralt placeret, varighed 6-12 mdr. Kortlægning (og inddragelse) af faglige og sproglige kompetencer Uddannet personale (lærere og pædagoger), gerne med flersprogede kompetencer Samarbejde mellem m-personale og faglærere/ skolepædagoger, særligt v overgang til almenklasse. Velfungerende relationer til børn fra almenklasser Ledelsen bakker op og tager beslutninger på fagligt grundlag

19 Kriterier for den gode modtageundervisning / Undervisningen Tydelig og forudsigelig struktur i undervisningen Anerkendelse og anvendelse af elevernes flersprogede resurser Forældresamarbejde inddragelse af hjemmet Det grundlæggende sprog: Funktionelt basis-dansk giver eleverne mulighed for faglig, social og pædagogisk deltagelse Sprogbaseret fagundervisning i modtage- og almenundervisningen

20 Vores 10 udvalgte kriterier: FYSISK SAMMENHÆNG med almenklasser placering på skolen KORTLÆGNING af sproglige og faglige kompetencer UDDANNET PERSONALE gerne med flersprogede kompetencer SAMARBEJDE mellem m-personale og faglærere /skolepædagoger, særligt v overgang til almenklasse LEDELSESopbakning på fagligt grundlag Tydelig og forudsigelig STRUKTUR i undervisningen FLERSPROGETHED som resurse FORÆLDRESAMARBEJDE inddragelse af hjemmet Hvordan møder min institution disse kriterier? Hvad gør vi? Hvilke udfordringer har vi? Funktionelt BASIS-DANSK - mulighed for faglig, social, pædagogisk deltagelse SPROGBASERET FAGUNDERVISNING i modtage- og almenundervisningen

21 Opgave, diskussion og opsamling 1 Arbejd institutionsbaseret / individuelt. Udfyld for hver enkelt kriterie: Hvordan imødekommer vi dette på min institution? Hvad mangler vi / hvad kan vi udvikle? 2 Samtale ved bordene: hvad gør I hvad gør vi? Præsentation af arkene, udveksling af ideer og erfaringer 3 Fælles opsamling: vi hører kort fra grupperne. Måske noget der går igen, noget I synes er særligt vigtigt. 10 min 30 min 20 min Dansk som andetsprog, UCC videreuddannelse 2016

22 Elevstemmer Som at sidde på gløder. Ikke en eneste stol, uden at det føles som om det brænder, trives ikke så godt (...) Jeg forsøger virkelig at kæmpe for at lære sproget, for at kunne omgås med dem, men jeg ved ikke rigtig, for jeg synes ikke det går som jeg vil. Lilian, 15 år, om sit møde med almenundervisningen

23 Litteratur Pauline Gibbons: Styrk sproget, styrk læringen. Samfundslitteratur 2016 Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Nyankomne elever i klassen hvordan kan faglæreren gribe det an? I: Kom ind i sproget, en antologi til læreruddannelsen i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag 2016 (in press) Anna Kaya: Att undervisa nyanlända. Natur & Kultur, 2016 Nihad Bunar (red.): Nyanlända och lärande mottagande och inkludering. Natur & Kultur, 2015 Jim Cummins & Margaret Early (red): Identity Texts Trentham, 2011 Maria Neumann Larsen: Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring. I Viden om læsning nr 17, 2015 /

24 Rapporter mv Her findes også links til Rambølls litteraturstudie og EVAs undersøgelser af basisundervisningen. Kartlaggningsmaterial, Sverige: Svensk studiehandledning på modersmål: studiehandledning-p%c3%a5-modersm%c3%a5let-och-kr%c3%a4vs-det-%c3%a5tg%c3%a4rdsprogram OECD rapport: Helping immigrant students to succeed at school and beyond. OECD Directorate for Education and Skills (2015)