Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Transkript

1 Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets- og innovationsmæssige gevinster ved at konkurrenceudsætte offentlige serviceopgaver. Ifølge kommunernes egne opgørelser opnås i gennemsnit en økonomisk gevinst på 17 pct. samtidig med, at kvaliteten som hovedregel bliver øget eller fortsætter uændret. Det viser beregninger foretaget på baggrund af oplysninger i Udbudsportalens dokumentationsdatabase. Store gevinster ved at konkurrenceudsætte offentlige serviceopgaver Nye beregninger viser samtidig, at kommunerne fortsætter med at øge konkurrenceudsættelsen. De endelige regnskabstal for 2011 er netop offentliggjort, og de viser, at konkurrenceudsættelsen er steget fra 24,9 pct. i 2010 til 25,0 pct. i Stigningen kommer primært fra transport- og velfærdsområdet samt administrationsområdet, mens velfærdsområderne generelt ser ud til at være stagnerende med hhv. 23,69 pct. i 2010 og 23,73 pct. i Flere opgaver konkurrenceudsættes, men stagnering på velfærdsområdet De nye tal kommer på banen samtidig med en offentlig debat om besparelser i den offentlige service. Flere kommuner arbejder i stigende grad strategisk med brug af konkurrenceudsættelse som et alternativ til besparelser eller fyringsrunder. Især partnerskabsmodeller kan vise sig som en vej frem, der både sikrer effekter og skaber politisk tryghed for kvalitet. Figur 1 Udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse (Indikator for Konkurrenceudsættelse) 25,2% 25,0% 24,8% IKU 24,9% 25,0% 24,6% 24,4% 24,2% 24,1% 24,0% 23,9% 23,8% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik regnskabstal Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #6

2 En økonomisk gevinst på 17 pct. De nye beregninger er baseret på en måling af effekterne af de i alt 133 cases af offentlige serviceopgaver, som er oplyst af KL s videnscenter om udbud, Udbudsportalen.dk. De 133 cases dækker bredt inden for områder som sundhed, ældrepleje, it- og administrative opgaver, det tekniske område mv. I 67 af de dokumenterede cases har det været muligt at opgøre en samlet økonomisk gevinst i. Den samlede konklusion er, at de offentlige udbydere gennemsnitligt opnår en økonomisk gevinst på 17 pct.. I denne gevinst er der taget højde for de udbudsomkostninger mv., der har været i forbindelse med udbuddene. I gennemsnit 17 pct. udgiftsreduktion Figuren nedenfor viser de økonomiske effekter ved de 67 offentlige udbud. Som det ses, har nogle udbud haft besparelsesprocenter helt op imod 70 pct., mens et lille antal udbud har medført en merpris og dermed en negativ besparelsesprocent. Den røde linje illustrerer, hvor meget der i gennemsnit er sparet ved at konkurrenceudsætte opgaver. Gevinster meget varierende, men langt overvejende positive Figur 2 Økonomiske effekter ved udbud af offentlige opgaver 80% 70% 60% 50% 40% 30% Gennemsnitlig økonomisk gevinst:: 17 % 20% 10% 0% -10% -20% Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Udbudsportalen.dk, N=67. Projekter strækker sig fra , med flest i slutningen af perioden DANSK ERHVERV 2

3 Positive effekter på kvalitet og innovation Udover den økonomiske gevinst ved udbud, giver Udbudsportalens dokumentationsbase mulighed for at vurdere de kvalitative og innovative effekter af at sætte offentlige opgaver i udbud. I figur 3 nedenfor er det illustreret grafisk, om udbyderne angiver at have oplevet en bedre kvalitet, en uændret eller en dårligere kvalitet som følge af udbuddet. Størstedelen, udgjort af 62 pct., har oplevet kvalitative gevinster som følge af udbuddet, mens 35 pct. mener, at kvaliteten er uændret. Kun 2 pct. af udbyderne oplever en forværret kvalitet som følge af udbuddet og dermed den nye aftale. Kvaliteten øges ved konkurrenceudsættelse Figur 3 Kvalitative effekter ved at sætte offentlige opgaver i udbud Positive 62% Uændret 35% Negative 2% Uoplyst 1% Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Udbudsportalen.dk, N=133 Der er samtidig opgjort innovative effekter. Opgørelsen viser, at der i 44 pct. af de 133 cases er dokumenteret innovative effekter. Der kan fx være brug af it eller indførelse af nye og lettere arbejdsgange. Konkurrenceudsættelse fremmer innovative tiltag Kommunerne øger gradvist konkurrencen Nye beregninger viser samtidig, at kommunerne fortsætter med at øge konkurrencen. Regnskabstallene for 2011 peger på, at konkurrenceudsættelsen er steget fra 24,9 pct. i 2010 til 25,0 pct. i 2011 ii. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 4 Udvikling i indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) fordelt på hovedkonti 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Samlet IKU 4 Sundhedsområdet 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 5 Sociale opgaver og beskæftigelse 2 Transport og infrastruktur 6 Fællesudgifter og administration 3 Undervisning og kultur Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger på data fra statistikbanken og noegletal.dk På de tunge velfærdsområder er der imidlertid stagnation - og på tre områder tale om et direkte fald. Social- og beskæftigelsesområdet (hovedkonto 5), dvs. børne-, ældre-, social- og beskæftigelsesområdet tegner sig for stagnation. Inden for sundhed og undervisning er der tale om fald. Stagnation i konkurrenceudsættelsen inden flere bløde områder Overordnet set forsætter udviklingen i retning af mere konkurrenceudsættelse, der for alvor blev sat i gang efter kommunalreformen. Der er dog stadig en udvikling på et lavere niveau end den tidligere VK-regerings mål om at øge konkurrencen med 1 procentpoint årligt, eller hvad der svarer til ca. 0,5 mia. kr. årligt. Konkurrenceudsættelsen stiger langsommere end tilsigtet Strategisk fokus på offentligt-privat samarbejde De nye beregninger peger på, at der et oplagt potentiale for fremtidige effektiviseringer ved brug af konkurrenceudsættelse og offentligt-privat samarbejde. I kølvandet på den finansielle krise har flere og flere kommuner sat et strategisk fokus på offentligt-privat samarbejde. Mere end 30 kommuner har inden for de sidste to år gennemført en strategisk drøftelse af mulighederne (Udbudsportalen.dk). Der er i en række kommuner taget en række nye initiativer og afprøvet nye konkrete redskaber, jf. boks nedenfor. Kommunerne viser interesse for konkurrenceudsættelse DANSK ERHVERV 4

5 Forudsætningen for at realisere gevinster ved øget brug af konkurrence vil i mange tilfælde være en strategisk forankring både politisk og administrativt. Eksempler på redskaber til at sikre strategisk forankring af offentligtprivat samarbejde: Temadrøftelse i kommunalbestyrelsen: Drøftelse af muligheder og inspiration fra øvrige kommuner. Dialog med erhvervslivet: Åbne dialogmøder med erhvervslivet om muligheder for øget samarbejde. Strategi-seminar for ledere: Drøfte forslag til nye udbud på egne forvaltningsområder. Mapning af opgaver: Alle væsentlige opgaver bliver mappet ift. mulige gevinster og mulige barrierer. Prioritering af brutto-katalog: Direktion prioriterer bruttokataloget. Potentialeafdækning af netto-katalog: Udarbejdelse af analyser, der afdækker konkrete potentialer på fx 3-5 områder om året. Medarbejderinddragelse: Inddragelse af medarbejdere og ledere i drøftelse af muligheder og udfordringer på konkrete områder. Samlet udbudsstrategi: Politiske udvalg og kommunalbestyrelse træffer beslutning om en udbudsstrategi, der indeholder et samlet katalog med opgaver, der skal konkurrenceudsættes. Åben temakonference: Lokal konference for kommunalpolitikere, erhvervsliv, medarbejdere mv. om offentligt-privat samarbejde. Stort potentiale for partnerskaber Partnerskaber eller partnering har været anvendt på de tekniske områder og i byggeriet i flere år. På velfærdsområderne er partnerskab som samarbejdsform meget lidt udbredt. Der er dog nu tegn på, at denne samarbejdsform vil brede sig. Bl.a. har Syddjurs Kommune taget skridt til et partnerskab med en privat leverandør om drift og udbygning af et plejehjem. Kolding Kommune forbereder lige så et partnerskaber på ældreområdet. Partnerskaber kan også egne sig til bløde områder Partnerskaber er som udgangspunkt karakteriseret ved, at den offentlige og private part forpligter sig til et tæt samarbejde og forpligter sig til løbende at realisere økonomiske, innovative eller kvalitetsmæssige gevinster. En udbredelse af partnerskaber som samarbejdsform kan dermed vise sig at blive et vigtig indspil til den offentlige sektor, der nu og i årene fremover står over for store økonomiske udfordringer. Udover de gevinster, der kan opnås som led i selve konkur- Partnerskaber sikrer både konkurrence og løbende optimering DANSK ERHVERV 5

6 rencen, er der langt bedre muligheder for i et partnerskab løbende at realisere økonomiske gevinster ved optimering af driften. Konklusion Analysen i dette Perspektiv viser, at der er klare økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster ved offentligt-privat samarbejde. De konkrete resultater peger på en økonomisk gevinst på 17 pct. Det er oplagt, at fordelene ved offentligt-privat samarbejde er baggrunden for den gradvise vækst i kommunernes konkurrenceudsættelse. Udviklingen på de centrale velfærdsområder ser dog ud til at stagnere, og på flere områder gå tilbage. Såfremt offentligt-privat samarbejde skal bidrag til den fortsatte effektivisering og kvalitetsudvikling af velfærden, så kræver det nye initiativer. Kommunernes strategiske fokus på mulighederne tegner positivt og potentialet for udbredelse af partnerskabsmodellen indebærer oplagte muligheder i de kommende år. Det kræver en fordomsfri tilgang og en vilje til at gå nye veje. DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst er 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 9. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Markedschef Jakob Scharff på jsc@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger om de i alt 133 cases formidlet på Udbudsportalen er KL s videnscenter om offentligt-privat samarbejde. De respektive offentlige myndigheder, som har udbudt de pågældende opgaver, har opgivet økonomiske oplysninger og øvrige effekterne af deres udbud, hvorefter er de offentliggjort på førnævnte platform. Det skal fremhæves, at effekterne af de konkrete udbud er opgjort ud fra udbyders egne oplysninger og kvalitetssikret af eksterne konsulenter eller Udbudsportalens egne konsulenter. Den konkrete effektmåling finder sted efter en ensartet metodisk skabelon. ii Andelen er udregnet på baggrund af den endelige regnskabstal. Værdien af kontrolbud (kommunernes egen vundne udbud) indgår ikke, men de udgør typisk en meget lille del af den samlede værdi af konkurrenceudsættelsen. I Dansk Erhvervs egne estimater for 2011 er der gjort to antagelser. Disse er, at gruppe 1, ligesom i 2010, udgør ca. 80 pct. af funktion 2.32, som indgår både i tælleren og nævneren. Derudover er det antaget, at gruppe 18 udgør størstedelen af funktion , og derfor indgår hele funktionen både i tælleren og nævneren. I de tallene for 2011 udgør hele funktionen kun 17 mio. kr., og skaber dermed kun en minimal usikkerhed omkring resultatet. DANSK ERHVERV 7