Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)
|
|
- Benjamin Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer, NMSC), der udgøres af basocellulære carcinomer (ca % af tilfældene) og planocellullære/spinocellulære carcinomer (stort set resten af tilfældene). Diagnosen stilles på kliniske fund og bekræftes af histologi. Incidens/præv alens Anmeldte tilfælde til Cancerregisteret: Incidens pr. år Prævalens 2010 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Basocellulære Planocellullære Mal. melanom Lokalisation: Basocellulære Planocellulære Malignt melanom 80 % på hoved og hals > 50 % på hoved og hals 14 % på hoved og hals Hudkræft er dermed den hyppigste kræftform i Danmark, men formodentlig vældig underestimeret som erhvervsrelateret sygdom. Prævalensen og incidensen for basocellulære carcinomer er yderst usikker, fordi man i nogen såvel dansk som international litteratur bruger betegnelsen Anden hudkræft om planocellulære samt andre sjældne carcinomer. Basocellulære carcinomer indgår ikke, idet de sædvanligvis ikke er registreret komplet, fordi diagnosticering og behandling ofte foregår udenfor hospitalsvæsenet. Datakvalitet og registrering varierer over tid og imellem lande.(1) Over en 10 års periode ( ) er i Danmark anmeldt 75 tilfælde af NMSC til Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf 15 (sv.t. 20 %) blev anerkendt, dvs. 1-2 om året. (2). Senere opgørelser tyder på en fordobling af disse tal (36 anerkendte tilfælde af NMSC i perioden ) dvs. 3-4 om året. Der var i denne periode ingen anerkendte tilfælde af MM. ( Personlig meddelelse ). Arbejdsrelate ret ætiologi Hudkræfttilfælde forårsaget af arbejdet skyldes overvejende eksponering for ultraviolet stråling (UV-stråling). Erhverv med eksponering for sollys ( fx fiskere, landmænd, bygningshåndværkere) synes at have forøget risiko. Der er fundet OR på 1,43 for associationen mellem udendørsarbejde og basocellulære carcinomer ( 3 ) og OR på 1,77 for associationen mellem erhvervsmæssig eksponering for UV-lys og spinocellulære carcinomer. ( 4 ) Også anden UV-stråling (fra fx svejsningsarbejde) og visse andre erhvervsmæssige eksponeringer kan være relevant at overveje (5). Skematisk kan dette og øvrige relevante eksponeringer opsummeres således (6):
2 Kræftform Arbejdsproces Anden Udendørsarbejde. hudkræft. Svejsning. Skorstensfejerarbejde. Arbejde med skiferolie. Særlige former for træimprægnering. Destillation af stenkulstjære Kulforgasning og koksfremstilling. Olieraffinering. Fremstilling af insekticider eller herbicider. Eksponering for pesticider. Stofgruppe Sollys. UV-stråling. Sod. Polycykliske aromatiske hydrocarboner/kulbrinter (PAH). Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer (PAH). Kreosotforbindelser (PAH). Stenkulstjære og stenkulstjærebeg. Råparaffin (PAH). Antracen (PAH). PAH. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet. Arsen og visse arsenforbindelser. Malignt melanom Akutte solskoldninger. Svejsning.(7) UV-stråling. Anden ætiologi Udsættelse for sollys udenfor arbejdet samt brug af solarier. Planocellulære carcinomer: 60 % udvikles fra aktiniske keratoser (8) Maligne melanomer: 5-10% udvikles på genetisk grundlag; % efter UVstråling; spec. efter solforbrænding i barne-& ungdomsårene (9) (10) Tjærebehandling i dermatologien har tidligere været under mistanke for at være carcinogent, men et nyligt studie viser, at tjærebehandling ikke er associeret med øget cancerrisiko (11) Individuel sårbarhed Personer med lys hudtype i forhold til personer med mørkere hud har større risiko for sollysrelaterede hudcancere For såvel NMSC som MM er beskrevet familiær disposition. Patienter med svækket immunforsvar har øget forekomst af hudkræft ( fx optræder
3 ved organtransplanterede basocellulære carcinomer 10 gange hyppigere, planocellulære mellem 65 og 250 gange hyppigere og malignt melanom en til to gange hyppigere) (12) Risikoen for hudcancer (NMSC) stiger jo flere solforbrændinger i barndom og tidlig ungdom (basocellulære) og jo højere livstidsdosis af UV-stråling (basocellulære og planocellulære) den enkelte har haft. Det er især overdreven soldyrkning (herunder brug af solarier) og svære solskoldninger, først og fremmest i barndommen og ungdommen, der øger risikoen for at udvikle modermærkekræft (MM).Endvidere udgør mange og/eller dysplastiske naevi en risikofaktor for udviklingen af MM. Udredning og rådgivning Eksponerings art og omfang Den kumulative dosis af UV-stråling er af betydning. Anamnestiske oplysninger om varighed af ophold udendørs ( timer/uge og år i alt ) samt anvendelse af beskyttelse (som fx hat, dækkende tøj og brug af solcreme). Eksponering i fritiden bør også beskrives. Helbred Anamnese samt kliniske fund (NMSC: Cutane forandringer herunder sår eller tumor i vækst, MM: naevi, der ændres over kort tid og/eller bløder) rejser mistanken, der bekræftes ved histologisk undersøgelse. Diagnostik udføres ikke i arbejdsmedicinsk regi. Differentialdiagnoser: Baso- og planocellulære: Aktinisk keratose, seborroisk vorte, keratoakantom, fibrom, de øvrige hudcancere. Malignt melanom: Dysplastiske naevi Diagnosekod er Aktionsdiagnose DZ048B (Arbejdsmedicinsk udredning )+ Tillægskoder DC44: Neoplasma malignum cutis aliud eller DC43: Melanoma malignum cutis Prognose og prognostiske faktorer NMSC: Generelt god prognose med 5 års overlevelse > 90 %. NMSC 5 års overlevelse Mænd : Lokaliseret 91,1%, total 89,7% Kvinder: Lokaliseret 93,2%, total 93,4% MM: 20 % af patienterne dør af sygdommen. MM: 5 års overlevelse afhængigt af stadium. Stadie I: 97%, stadie IV (2 års overlevelse hvis forhøjet LDH): 18%)
4 Rådgivning I forhold til erhvervsmæssig soleksponering kan de generelle råd følges dvs. undgå solen mellem kl. 12 og 15, hvor den største koncentration af UV-stråling falder, brug af fysisk beskyttelse i form af solhat og tøj, der dækker de eksponerede områder samt brug af solcreme. For UV-stråling fra svejsning anbefales brug af relevante personlige værnemidler, der beskytter huden mod stråling og i denne situation må man specielt være opmærksom på risikoen for bystanders exposure. American Welding Society (AWS), har publiceret skema,der angiver grænseværdier ifht. afstand og tid for forskellige svejseformer. (13) For produkter mistænkt for øvrig arbejdsrelateret ætiologi må anbefales mindsket eksponering under brug af relevante personlige værnemidler samt arbejde under arbejdsmiljømæssigt korrekte forhold gældende for det enkelte materiale. Arbejdstilsynet har bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet (14) Administrati ve forhold Anerkendelse skriterier Begrebet hudkræft på Erhvervssygdomsfortegnelsen (punkt K.3) omfatter alle ondartede (maligne) former for kræft relateret til huden, herunder også forstadier til hudkræft (aktiniske keratoser). Dokumentati on Referencer: 1. Cancer.dk 2. Lei U, Masmas TN, Frentz G.PMID: Acta Derm Venereol Nov-Dec;81(6):415-7.Occupational non-melanoma skin cancer. 3. Bauer A, Diepgen TL, Schmitt J. PMID: Br J Dermatol Sep;165(3): doi: /j x. Epub 2011 Aug 18.Is occupational solar ultraviolet irradiation a relevant risk factor for basal cell carcinoma? A systematic review and meta-analysis of the epidemiological literature. 4. Schmitt J, Seidler A, Diepgen TL, Bauer A. Br J Dermatol Feb;164(2): doi: /j x. Review. PMID: ) 5. Gawkrodger DJ. Occup Med (Lond) Oct;54(7): Review.PMID: Erhvervssygdomsfortegnelsen ( 7. Currie CL, Monk BE. Welding and non-melanoma skin cancer. Clin Exp Dermatol 2000;25: ) PMID: Jerant AF, Johnson JT, Sheridan CD, Caffrey TJ. Early detection and treatment of skin cancer. Am Fam Physician 2000; 62: , 375-6, Koh HK, Geller AC, Miller DR, Grossbart TA, Lew RA. Prevention and early detection strategies for melanoma and skin cancer: Current status. Arch
5 Dermatol 1996; 132: Thompson JF, Scolyer RA, Kefford RF. Cutaneous melanoma. Lancet 2005; 365: Roelofzen JH, Aben KK, Oldenhof UT, Coenraads PJ, Alkemade HA, van de Kerkhof PC, van der Valk PG, Kiemeney LA. PMID: J Invest Dermatol Apr;130(4): doi: /jid Epub 2009 Dec 17.No increased risk of cancer after coal tar treatment in patients with psoriasis or eczema organtransplanterede Relevante links: Forfatter: Lægehåndbogen: 1. Lægehåndbogen: Hudkræft 2. Arbejdsbetingede kræftsygdomme 3. Cancer.dk: Modermærkekræft 4. Cancer.dk: Hudkræft Lisbet Krogh Traulsen, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Esbjerg Review: Ole Carstensen, redaktør og overlæge, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Esbjerg Dato 8. februar 2013 Revideres Februar 2016
ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft
ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.
Læs mereBasalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm
Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,
Læs mereKutant primært malignt melanom
Artikel: 10928 Månedens dermatologiske billede Kutant primært malignt melanom Af Carsten Sauer Mikkelsen, Helene Ringe Holmgren, Reem Dina Jarjis, Andrew Nybo og Gudjon L. Gunnarsson Biografi Carsten Sauer
Læs mereFotobiologi Solens effekt på huden
Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760
Læs mereHudkræft hos organtransplanterede
Hudkræft hos organtransplanterede Korrektheden er verificeret af overlæge Mikael Tarstedt, dermatologisk modtagelse, Karlskoga lasarett i Sverige. 2 Organtransplanterede har op til 100 gange øget risiko
Læs mereFOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs mereTil behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.
Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens
Læs mereBrochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser
Brochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser Information til uddeling af behandlingspersonale i sundhedsvæsnet. 2 Spørgsmål og svar om aktiniske keratoser
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereDokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer
Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer TABELOVERSIGT OVER INDIKATORER Indikatorområde Indikatornr Indikator Type Stan-dard I. DIAGNOSTIK Ia Andelen af basalcelle
Læs mereSpeciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion
Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko
Læs mereINFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT
INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra
Læs mereOPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT
OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens
Læs mereFakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012
N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereAudit om. teledermoskopi i almen praksis
Audit om teledermoskopi i almen praksis Region Syddanmark Sommeren 217 1 2 Pilotprojekt: Er det muligt at indføre teledermoskopi i almen praksis? Et kvalitetsudviklingsprojekt. Baggrund: Forekomsten af
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereCANCERREGISTERET 2008
CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk
Læs mereSKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET
Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,
Læs mereAlmindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)
Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan
Læs mereDanskernes solvaner på solferier 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereOpdag hudkræft i tide
Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereGuide: Sådan opdager du hudkræft i tide
Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013
Læs mereCancerregisteret 2009. Tal og analyse
Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret
Læs mereFaktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag
Faktaark: Lommefilm 2012. Forberedelse til solarieforedrag Hvorfor? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med kræft i huden og solarier i klasseundervisningen, tænker du måske. Derfor kan du i det følgende
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereSolundersøgelsen 2010
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2010 - En kortlægning af danskernes solvaner i den danske sommer Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2010 Forfattere:
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereTil personer behandlet for modermærkekræft (melanom).
Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?
Læs mereNMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING
NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING
Læs mereDu kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet
Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereRetningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.
Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes
Læs merePigmenterede modermærker (nævi)
Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereForebyggelse af hudkræft
H UDK RÆFT 1355 Forebyggelse af hudkræft Hans Christian Wulf Hyppigheden af almindelig hudkræft og modermærkekræft er voldsomt stigende. Soleksponering er årsag til 80 85% af tilfældene og er derfor i
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereSolundersøgelsen 2009
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2009 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2009 Forfattere: Camilla Thorgaard
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereModermærker og modermærkekræft
Lidt information om modermærker Modermærker er meget almindelige godartede hudforandringer, som stort set alle mennesker har. De skyldes en lokaliseret ansamling af pigmentceller. Modermærker kan være
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereNye kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2018 Nye kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2017 Signaturforklaring:. Nul 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Som
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereGuide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...
Læs mereFilmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen
Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Solkampagnen & Lommefilm inviterer alle unge under 20 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen Sluk Solariet. Budskabet er klart:
Læs mereMetode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode
Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?
Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereFAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN
OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solferie - Solferie i udlandet - Sol og spædbørn
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereSolundersøgelsen 2008
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2008 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2008 En kortlægning af danskernes
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereForebyggelse af arbejdsbetinget KOL.
Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?
Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000
Læs mereNyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!
Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin
Læs mereSolundersøgelse, forår En baseline-undersøgelse af danskernes solvaner inden kampagnen "Skru ned for solen", foråret 2007
Solundersøgelse, forår 2007 En baseline-undersøgelse af danskernes solvaner inden kampagnen "Skru ned for solen", foråret 2007 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Baggrund...4 Kræft i huden kan forebygges...4
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereDoes HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?
Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mere6.5 Udredning af familiære forhold
6.5 Udredning af familiære forhold Karin Wadt, Anne-Marie Gerdes, Krzysztof T. Drzewiecki Ansvarlig: Anne-Marie Gerdes. Opdateret: 26-03-2012 Hos 5-10 % af patienter med melanom er der familiær forekomst
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereCANCERREGISTERET. Tal og analyser
CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereHar du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereKræftstatistik baseret på Landspatientregisteret
Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,
Læs mere2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«
1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005
Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.
Læs mere