Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
|
|
|
- Ada Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt
2 Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft
3 Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt 5-8% diagnosticeres ved screening 75% tyktarmskræft skal stilles ved symptomer 60% brystkræft skal stilles ved symptomer 85-90% starter forløbet i almen praksis - Allgar et al. British Journal of Cancer 2005;92: Hansen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11: Svendsen RP, et al. Scand J Prim Health Care. 2010;28: Ingebrigtsen SG, et al. Fam Pract Oct Scheel BI, et al. Br J Gen Pract. 2013;63:e Holtedahl KA. Tidsskr Nor Laegeforen. 1984;104: Nylenna M. Br Med J. 1986;293: Nylenna M. Br Med J. 1986;293: Nylenna M. Scand J Prim Health Care. 1984;2: Hjertholm P, et al. Br J Gen Pract (In press)
4 INDE I LÆGENS KONSULTATION
5 En sjælden, alvorlig sygdom i almen praksis En læge i almen praksis vil være involveret i 10 nye cancerdiagnoser om året Og samtidig have 1000-vis af kontakter Og se vis af symptomer og tegn Rubin G, et al. Lancet Oncol 2015;16:
6 Mysteriet i almen praksis HVORDAN GØR LÆGEN DET SÅ?
7 Hvad har vi lært i lægeskolen Vi ved i forvejen at det er kræft og hvilken slags Der er åbenlyse alarm-symptomer og tegn man kan agere på
8 Har vi glemt hvordan det hele foregår - en måned Lavrisiko setting Højrisiko setting Green LA, et al. N Engl J Med. 2001;344:
9 Specialisten i lavrisiko - delen personer i et år rektal-blødninger i året Når patienten ser dig, er risikoen for kolonkræft steget med en faktor søger læge for det 1 kolonkræft Stadig har kun 1 af 20 (5%) kolonkræft. Du skal undersøge/henvise dem alle McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7
10 At tage patientens kontaktårsag alvorligt Hvad er sandsynligheden for cancer når patienten kontakter med: 1. Postmenopausal blødning: 4% 2. Dysuri: 0,1% 3. Ændring i afføringsmønster: 2% 4. En knude i brystet: 15% 5. Hæmoptyse: 3% 6. Postcoital blødning:?% 7. Knude i huden: 2% Van Boven, et al. J Am Board Fam Med Nov-Dec;30(6): /7-2 og så en ukendt
11 Hvordan klarer lægerne sig i lav-risiko-setting? Efter 6 % af konsultationer mistænker egen læge alvorlig sygdom 10 % af disse får en ny alvorlig diagnose i løbet af 2 måneder
12 Den diagnostiske tragt >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav Og alle de andre symptomer Lægeundersøges - Efter 6% (1-2/dag) af konsultationer mistænker lægen alvorlig sygdom, herunder kræft 50% (ca. ½-1/dag) af konsultationer med mistanke henvises Ca. 5% (1/måned) har kræft Henvises til udredning diagnoser
13 Hvorfor kræftdiagnostik er svært i almen praksis
14 Alarm-symptomer er ikke ret gode i almen praksis Shapley M. Br J Gen Pract 2010;DOI: /bjgp10X
15 Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer Coloncancer Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG de havde alle alarmsymptomer! Jones R et al. BMJ 2007;334;1040
16 Symptomer i almen praksis et kontinuum Banalt Low-but-not-no-risk Alvorligt Henvis <0.5% 0.5-2% 3-10% Grøn: Klares i praksis evt. opfølgning Rød: Skal henvises til relevant undersøgelse! Grå: Er det noget? Bliver det grøn/rød? For en usikkerheds skyld?
17 Definer lige dem her i almen praksis Ondt i ryggen Knoglesmerter Almen utilpas Ændret afføringsmønster Hoste Forstoppelse Vægttab
18 Det diagnostiske dilemma 66% af tilfælde 33% af tilfælde Banalt Low-but-not-no-risk Alarm Henvis <0.5% 0.5-2% 3-10% Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Tidligere diagnose
19 Dette gør det svært Cancer er en sjælden sygdom => lav præ-test sandsynlighed Symptomer som ved almindelige tilstande => lav PPV Alarmsymptomer oftest IKKE tegn på kræft Symptomer er på et kontinuum Oftest ikke-specifikke, vage symptomer
20 Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Den danske indsats - status. Frede Olesen
Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Alarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. [email protected]
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark [email protected] Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen
Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis
Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Placere vent-og-se i en almenmedicinsk hverdag Overveje jeres egen brug af
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
wilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital
Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital Knirke Hartmann Thomsen, Oversygeplejerske, MBA Bart van West, Projektleder, Eng. Msc. Health
Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis
Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis Tidlig diagnostik Kende til principper og vigtigheden af tidlig diagnostik af kræft sygdom. Kende dine diagnostiske styrker og faldgrupper kunne håndtere
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad
At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik
Tidlig diagnostik af lungecancer
Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning
Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Heidi Bøgelund Frederiksen, Ph.d. Chefkonsulent i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Uddannelseskonsulent i PLO-E
Heidi Bøgelund Frederiksen, Ph.d. Chefkonsulent i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Uddannelseskonsulent i PLO-E Hvorfor ved jeg noget om det? Etnolog, Ph.d. i sundhedsvidenskab Solid viden
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Person-centrering brug kortene
Person-centrering brug kortene Jan-Helge Larsen, praktiserende læge, supervisor og fhv. Lektor Stine Lei Fredslund, praktiserende læge og supervisor Lægens kort: Kvittering Sammenfatning Patientens kort:
Den kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.
At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Definisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland [email protected]
Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis
Cancer Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis Af Jette Ahrensberg og Peter Vedsted Biografi Jette Ahrensberg er speciallæge i almen medicin og ph.d. med en afhandling om udredningen af børn
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV
DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen
Diagnostisk Center Svendborg. Peter Thye-Rønn Specialeansvarlig overlæge Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus
Diagnostisk Center Svendborg Peter Thye-Rønn Specialeansvarlig overlæge Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus Diagnostiske Centre, OUH 2 enheder (OUH og Svendborg) Få indgange (MAS, MUP, PMR, opsamling,
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Tilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Børne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
