Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt"

Transkript

1 Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt

2 Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft

3 Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt 5-8% diagnosticeres ved screening 75% tyktarmskræft skal stilles ved symptomer 60% brystkræft skal stilles ved symptomer 85-90% starter forløbet i almen praksis - Allgar et al. British Journal of Cancer 2005;92: Hansen et al. BMC Health Serv Res. 2011;11: Svendsen RP, et al. Scand J Prim Health Care. 2010;28: Ingebrigtsen SG, et al. Fam Pract Oct Scheel BI, et al. Br J Gen Pract. 2013;63:e Holtedahl KA. Tidsskr Nor Laegeforen. 1984;104: Nylenna M. Br Med J. 1986;293: Nylenna M. Br Med J. 1986;293: Nylenna M. Scand J Prim Health Care. 1984;2: Hjertholm P, et al. Br J Gen Pract (In press)

4 INDE I LÆGENS KONSULTATION

5 En sjælden, alvorlig sygdom i almen praksis En læge i almen praksis vil være involveret i 10 nye cancerdiagnoser om året Og samtidig have 1000-vis af kontakter Og se vis af symptomer og tegn Rubin G, et al. Lancet Oncol 2015;16:

6 Mysteriet i almen praksis HVORDAN GØR LÆGEN DET SÅ?

7 Hvad har vi lært i lægeskolen Vi ved i forvejen at det er kræft og hvilken slags Der er åbenlyse alarm-symptomer og tegn man kan agere på

8 Har vi glemt hvordan det hele foregår - en måned Lavrisiko setting Højrisiko setting Green LA, et al. N Engl J Med. 2001;344:

9 Specialisten i lavrisiko - delen personer i et år rektal-blødninger i året Når patienten ser dig, er risikoen for kolonkræft steget med en faktor søger læge for det 1 kolonkræft Stadig har kun 1 af 20 (5%) kolonkræft. Du skal undersøge/henvise dem alle McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7

10 At tage patientens kontaktårsag alvorligt Hvad er sandsynligheden for cancer når patienten kontakter med: 1. Postmenopausal blødning: 4% 2. Dysuri: 0,1% 3. Ændring i afføringsmønster: 2% 4. En knude i brystet: 15% 5. Hæmoptyse: 3% 6. Postcoital blødning:?% 7. Knude i huden: 2% Van Boven, et al. J Am Board Fam Med Nov-Dec;30(6): /7-2 og så en ukendt

11 Hvordan klarer lægerne sig i lav-risiko-setting? Efter 6 % af konsultationer mistænker egen læge alvorlig sygdom 10 % af disse får en ny alvorlig diagnose i løbet af 2 måneder

12 Den diagnostiske tragt >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav Og alle de andre symptomer Lægeundersøges - Efter 6% (1-2/dag) af konsultationer mistænker lægen alvorlig sygdom, herunder kræft 50% (ca. ½-1/dag) af konsultationer med mistanke henvises Ca. 5% (1/måned) har kræft Henvises til udredning diagnoser

13 Hvorfor kræftdiagnostik er svært i almen praksis

14 Alarm-symptomer er ikke ret gode i almen praksis Shapley M. Br J Gen Pract 2010;DOI: /bjgp10X

15 Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer Coloncancer Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG de havde alle alarmsymptomer! Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

16 Symptomer i almen praksis et kontinuum Banalt Low-but-not-no-risk Alvorligt Henvis <0.5% 0.5-2% 3-10% Grøn: Klares i praksis evt. opfølgning Rød: Skal henvises til relevant undersøgelse! Grå: Er det noget? Bliver det grøn/rød? For en usikkerheds skyld?

17 Definer lige dem her i almen praksis Ondt i ryggen Knoglesmerter Almen utilpas Ændret afføringsmønster Hoste Forstoppelse Vægttab

18 Det diagnostiske dilemma 66% af tilfælde 33% af tilfælde Banalt Low-but-not-no-risk Alarm Henvis <0.5% 0.5-2% 3-10% Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Tidligere diagnose

19 Dette gør det svært Cancer er en sjælden sygdom => lav præ-test sandsynlighed Symptomer som ved almindelige tilstande => lav PPV Alarmsymptomer oftest IKKE tegn på kræft Symptomer er på et kontinuum Oftest ikke-specifikke, vage symptomer

20 Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis« 1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Hva skjedde i Danmark?

Hva skjedde i Danmark? Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Kræ$pakker - kliniske eksempler Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb

Læs mere

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016 Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle Nordjysk Praksisdag 2016 Alt for mange kommer alt for sent til lægen med deres kræftsygdom. Det kræver så at den praktiserende læge tager det

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Pakkeforløb for kræft

Pakkeforløb for kræft Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal

Læs mere

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Lægens hjerne på arbejde en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Reflektere over hvordan det diagnostiske

Læs mere

Social ulighed i kræftudredningen

Social ulighed i kræftudredningen Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Placere vent-og-se i en almenmedicinsk hverdag Overveje jeres egen brug af

Læs mere

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft Peter Fentz Haastrup Læge, post.doc., ph.d. Dorte Ejg Jarbøl Praktiserende læge, lektor, seniorforsker, ph.d. Introduktion

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation

Læs mere

Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen.

Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen. Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen. Generelle oplysninger Er du: Fast læge i praksis med ydernummer (inkl.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital

Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital Knirke Hartmann Thomsen, Oversygeplejerske, MBA Bart van West, Projektleder, Eng. Msc. Health

Læs mere

Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis

Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis Tidlig diagnostik Kende til principper og vigtigheden af tidlig diagnostik af kræft sygdom. Kende dine diagnostiske styrker og faldgrupper kunne håndtere

Læs mere

Cancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008

Cancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008 Cancer som akut sygdom Praksisdag Syd 23. maj 2008 Program Præsentation Overordnet om cancer som akut sygdom Praktiserende lægers rolle De enkelte pakker Praktiserende lægers gate keeperrolle - hvem skal

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad

At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik

Læs mere

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D Kræftpolitisk Forum, 7. marts 2019 2 Alarm Alvorlige, uspecifikke Vage 3 Organspecifikke

Læs mere

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft? Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft? Sara Marie Hebsgaard Offersen Seminar om kræft og patientoplevelser, Store Praksisdag Region Syd, 03.05.19 Forhandling af symptomer

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Tidlig diagnostik af lungecancer

Tidlig diagnostik af lungecancer Tidlig diagnostik af lungecancer Er det muligt, og nytter det? Af Louise Mahncke, Peter Vedsted og Frede Olesen Biografi Louise Mahncke er læge, arbejder på et randomiseret projekt om tidlig udredning

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

Sundhedssystemet og lægens bidrag

Sundhedssystemet og lægens bidrag Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Heidi Bøgelund Frederiksen, Ph.d. Chefkonsulent i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Uddannelseskonsulent i PLO-E

Heidi Bøgelund Frederiksen, Ph.d. Chefkonsulent i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Uddannelseskonsulent i PLO-E Heidi Bøgelund Frederiksen, Ph.d. Chefkonsulent i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU) Uddannelseskonsulent i PLO-E Hvorfor ved jeg noget om det? Etnolog, Ph.d. i sundhedsvidenskab Solid viden

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Person-centrering brug kortene

Person-centrering brug kortene Person-centrering brug kortene Jan-Helge Larsen, praktiserende læge, supervisor og fhv. Lektor Stine Lei Fredslund, praktiserende læge og supervisor Lægens kort: Kvittering Sammenfatning Patientens kort:

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Kræftudredning uden for kræftpakkerne

Kræftudredning uden for kræftpakkerne Rapport Kræftudredning uden for kræftpakkerne Analyse: Hvordan fungerer udredningen i almen praksis og i diagnostisk pakkeforløb? Amalie Martinus Hauge, Sidsel Vinge, Jakob Kjellberg og Betina Højgaard

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Symbolforklaring KORT Kliniske. Lægens. kræft. Det gælder både. CiP-relateredee. sted: - tilmelding. Tid og. forskning primært. området.

Symbolforklaring KORT Kliniske. Lægens. kræft. Det gælder både. CiP-relateredee. sted: - tilmelding. Tid og. forskning primært. området. 1. Marts 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dettee nummer kan du læse om Kræftpakker har haft positiv indflydelsee på overlevelsen blandt kræftpatienter, der er udredt

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis

Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis Cancer Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis Af Jette Ahrensberg og Peter Vedsted Biografi Jette Ahrensberg er speciallæge i almen medicin og ph.d. med en afhandling om udredningen af børn

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Diagnostisk Center Svendborg. Peter Thye-Rønn Specialeansvarlig overlæge Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Diagnostisk Center Svendborg. Peter Thye-Rønn Specialeansvarlig overlæge Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus Diagnostisk Center Svendborg Peter Thye-Rønn Specialeansvarlig overlæge Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus Diagnostiske Centre, OUH 2 enheder (OUH og Svendborg) Få indgange (MAS, MUP, PMR, opsamling,

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere