Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Transkript

1 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på Fortællingen om Jonas inkluderet.dk 2 1

2 HVAD ER INKLUSION? Børn falder ud men af hvad? Vi har længe has fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet men ikke på det, de falder ud af inkluderet.dk 2

3 Oplevelse af at høre Jl Inklusion handler om, at sikre barnets ret Jl og mulighed for akjv deltagelse i de etablerede fællesskaber Det vil sige, at alle børn får mulighed for at udvikle sig og være i akjve og trygge fællesskaber med andre børn og forstående voksne også de børn, som af en eller anden grund er i en vanskelig situajon og derfor påkalder sig ekstra opmærksomhed Oplevelse af at høre Jl 1. Børnene skal være 0l stede sammen rent fysisk. 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen. 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udby9e af deltagelse inkluderet.dk 3

4 Fokus på sammenhænge Problemforståelsen flytter fra individet, til den sammenhæng individet er en del af Det vil sige, at i stedet for at fokusere på det enkelte barns fejl og mangler og bruge dem som forklaring på vanskelighederne, så sætter det inkluderende dagtilbud/skole fokus på det udviklingsmiljø, som børnene deltager i RelaJonel forståelse Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem barnet og dets omverden Barnets vanskeligheder fører ikke nødvendigvis Jl, at barnet bringes i en vanskelig situajon Nogle situajoner og miljøer sæzer børn i en udsat posijon, mens andre ikke gør det (Janne Hedegaard 2013) inkluderet.dk 4

5 Fokus på sammenhænge Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Bent Madsen i Øget inklusion et fælles ansvar, Glostrup Fire generelle udfordringer i moderne Jd EJsk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. PoliJsk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskras. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Pædagogisk: Kategorisende Jlbud/Jltag er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den Jlbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnet idenjtet som afviger / handicappet. Økonomisk: SJgning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer Jl de almene Jlbud. Forholdsvis dyre specialjlbud løser ikke udfordringen for de udsaze børn og unge inkluderet.dk 5

6 Menneskerefgheder Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret 0l uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indre9es og iværksæ9es på en sådan måde, at de tager hensyn 0l de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang 0l almindelige skoler, som skal være i stand 0l at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effek9ve middel 9l at bekæmpe diskrimina9on, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effek9vitet og ressourceudny=else. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994) Fire perspekjver i samtalen om inklusion Ideal EJsk: Menneskerefgheder PoliJsk: Sikre samfundets sammenhængskras Individ Samfund Pædagogisk / psykologisk: Læring, idenjtetsdannelse, socialisering Virkelighed Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effekjvitet (Clausen, 2013) inkluderet.dk 6

7 Den fælles opgave Når problemforståelsen forskydes fra individet Jl de fællesskaber individet indgår i, bliver opgaven at justere disse fællesskaber, så individerne ikke kommer i fare for at ryge ud af dem. ( ) Hvordan kan deltagelse gøres mulig? Medarbejderne Lederne Forvaltning PPR Forældrene Bestyrelserne PoliJsk udvalg 13 Den fælles opgave InsJtuJonernes, skolernes og forældrenes muligheder for at samarbejde om inklusion inkluderet.dk 7

8 Den fælles opgave Forældrene har et medansvar for, at inklusionen lykkes Langt de fleste forældre vil gerne hjælpe med inklusion, men de skal have hjælp af pædagogen/læreren Jl at finde ud af hvordan Forældrenes afgørende rolle Vi ved, at: Forældres kendskab Jl hinandens børn gavner børnenes sammenhold Problemer tackles bedst, når man kender hinanden Fælles asaler og rammer hjælper børnene Kendskab Jl hinanden anjælper misforståelser, usikkerhed og frustrajoner inkluderet.dk 8

9 04/11/14 Tillid Halvdelen af forældrene i børnehave- klassen har ikke Jllid Jl de andre forældre Epinion- undersøgelse offentliggjort d. 26/ Når de voksne samarbejder om børnenes udvikling og trivsel Forældre Bestyrelsen Det handler om deltagelse og fællesskab inkluderet.dk Medarbejdere 18 9

10 Barnet i et relajonsperspekjv Forældre Kammerater Pædagoger/ lærere/ dagplejere (Clausen & Sørensen 2012) Kendetegn på inkluderende praksis (Clausen & Sørensen 2012) inkluderet.dk 10

11 RelaJonskompetence RelaJonskompetence er en faglig kompetence: Hvor du er i stand Jl på en posijv og anerkendende måde, at møde et andet menneske, hvor det andet menneske er (Hundeide, 2004; Linder, 2005) Det betyder at: Du som voksen tager ansvaret for det gode samspil Du er autenjsk Du er nærværende og opmærksom Du er posijv og imødekommende Du kan justere din Jlgang og dine akjviteter i forhold Jl barnet og Jl børnegruppen Anerkendelse Anerkendelse vil sige: At den voksne anerkender barnets perspekjv og barnets suverænitet i forhold Jl sin oplevelse og beskrivelse af situajonen At den voksne i bevidsthed, ord og handling er anerkendende i sin professionelle Jlgang Jl børnene (Hertz, 2004) Det betyder at: Vi tolker på barnets intenjon men gransker ikke dets indre mojver Vi vejleder barnet ved at anvise alternajve handlemuligheder i stedet for at skælde ud inkluderet.dk 11

12 Den negajve eller posijve spiral? underkender taler ned Jl truer forbyder påbyder siger: du skal, du er benyzer ironi anvender sarkasme misbilliger udviser foragt taler om barnet lader som om overser er ligegyldig ignorerer bekræser ressourcer handler ligeværdigt opmuntrer Jlbyder ønsker siger: jeg synes, jeg vil have viser indføling udtrykker respekt værdsæzer tager barnet alvorligt taler med barnet er ærlig udviser opmærksomhed viser interesse er nærværende Ressourcefokus Ressourcefokus er: Et opgør med det gamle paradigme: Problemorienteret, problemet er iboende barnet, årsag virkning sammenhæng, skyld Fokus på barnets kompetencer og ressourcer Fokus på hvad barnet er på vej Jl at kunne mestre med støzende voksne omkring sig (zonen for nærmeste, potenjelle udvikling) (Vygotsky i Linden, 1997) Det betyder at: Vi leder eser potenjaler, muligheder, sprækker, kim og frø inkluderet.dk 12

13 GruppedrøSelse Hvordan vil vi gøre hos os? Hvordan kan vi som forældre understøze, at inklusion bliver Jl virkelighed? Snak om Tak for i asen J Konsulent Karen Sørensen karen@inkluderet.dk Konsulent Bo Clausen bo@inkluderet.dk inkluderet.dk 13