Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Transkript

1 Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

2 Inklusionsteori I 2

3 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion bør se ud på institutioner Det væsentlige er, at værdierne bag institutionernes handlinger bliver tydelige, da det er fra disse værdier, at handlingerne sættes i gang. 3

4 Lidt facts om udviklingen i Danmark siden 2000

5 Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler Specialskoler I alt Samlet elevtal i folkeskoler

6 Udgifterne

7

8 Kommuneaftalen I 2015 skal andelen af elever, der er inkluderet, være steget fra 94,4% til 96,0% Hvad skal der til for at nå det mål? Siden 2012 har der været gennemført et systematisk forskningsreview og to større undersøgelseskomplekser er startet i februar 2013 og

9 Forældre hvilken rolle spiller de?

10 10

11 John Hattie,

12 John Hattie, 2009 Negativ effekt når forældre bruger en overvågnings tilgang Mindre effekt når forældre involverer sig i tidlige interventioner Større effekt der relaterer til forældres forhåbninger og forventninger Det er med andre ord forældres forventninger til deres børns skolegang, der har den største effekt på børnenes læring.

13 David Mitchell Hvad der virker i inkluderende undervisning - evidensbaserede undervisningsstrategier.

14 27 evidensbaserede undervisningsstrategier Og endelig hævder jeg, at undervisere bør se det som en et af deres vigtigste ansvarsområder at anerkende og respektere menneskets forskellighed med henblik på at forbedre livskvaliteten for alle elever David Mitchell

15 27 evidensbaserede undervisningsstrategier Strategi 1: Kooperativ læring Hjælp eleverne med at lære af hinanden Strategi 2: Elevformidling og kammeratpåvirkning Brug kammeraterne til indbyrdes undervisning og støtte Strategi 5: Forældreinvolvering og -støtte Respekter familiernes rettigheder, kunnen og behov

16 Ved vi noget om inklusions tiltag i skolen er der noget der virker?

17 Clearinghouse forskningsserien 2012, nummer 11 Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Systematisk review

18 Reviewspørgsmål Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have en positiv effekt? 18

19 Inklusionstiltag rettet mod skolen Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Fælles værdigrundlag Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler Collaborative teaching Lærerassistenter (pædagoger).

20 Almenskolerne. Fagligt >> socialt Yngste trives bedst Ændres på mellemtrinnet.

21 Specialtilbud. Faglig motivation og selvtillid Modstridende resultater: 1) Faglig udvikling dalende med alderen 2) Ingen signifikant forskel 3) Ingen motivation for at arbejde med vanskeligheder.

22 Men Flere studier viser, at der ingen negativ effekt er i forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov Skal speciallærere tænkes ind i en ny kontekst?

23 Fælles værdigrundlag Fælles forståelse for målsætningen Forældre/lærere/pædagoger med negativ holdning påvirker alle elever Tilfældige tiltag har ingen længerevarende effekt.

24 Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag elevplaner, der er udarbejdet af lærere, ressourcepersoner, forældre og eleverne selv, viser en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed og relation til klassekammerater adgang til ressourcepersoner.

25 Collaborative teaching instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel øger den reelle undervisningstid, især hvis speciallærer og lærer udveksler undervisningsroller interventionen gives i indskolingen. Tolærerordninger synes at være mest effektfulde i indskolingen der er afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen der er et velfungerende samarbejde mellem special- og almenlærer begge lærere underviser og støtter alle elever.

26 Inklusionstiltag rettet mod elever Elevformidling (peer tutoring) Tiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder

27 Elevformidling (peer tutoring) pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne lærerne er bevidste om, hvad formålet med undervisningen er om det er social eller faglig udvikling lærerne konstant fører tilsyn med og støtter alle elever lærerne får instruktion/efteruddannelse i elevformidling eleverne inddeles i grupper ud fra deres faglige niveau der arbejdes med programmer for elevformidling, hvor der er dokumenteret evidens for positiv effekt.

28 Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund

29 Startår for inklusionsprocessen Årstal for start på inklusionsprocessen Antal Kommuner Tabellen over årstal for start af inklusionsprocessen viser, at flertallet af kommuner er gået i gang året inden, lovændringen trådte i kraft.

30 Sammenfatning resultater De 12 kommuner: Storbykommuner Forstadskommuner Omegnskommuner Landkommuner Velstillede kommuner Relativt lavt socioøkonomisk niveau Høj grad af satsning på offentlig service Udfordringer med fx at tilbyde folkeskolens minimumstimetal Ikke rørt ved skolestrukturen Gået hårdt til værks.

31 Sammenfatning resultater Ressourcer og lovgivning: Ressourcer med i almenundervisningen Opkvalificering af personalet Økonomiske incitamenter + lovændringens nydefinering af specialundervisningen har stor betydning Undgår segregering af de yngste elever I enkelte tilfælde er elever hjemtaget Pt. er der ikke tegn på, at børn flytter til frie skoler.

32 Inklusionsfremmende faktorer Inklusionsfremmende faktorer Tilstedeværelse af fælles værdigrundlag Etablering af strategier for gennemførelse Økonomiske incitamenter PPR s ændrede funktion Teamsamarbejde Beskrivelse Der skal være en fælles forståelse fra det politiske niveau til det forvaltningsmæssige, skoleledelsesmæssige og praktiske niveau Når målsætningerne er etableret, er det væsentligt, at det besluttes, hvordan der kan arbejdes med processen Det skal være således, at det er økonomisk attraktivt for de enkelte skoler at undlade at ekskludere elever Tilgængelig PPR med gode muligheder for at opnå rådgivning og supervision på de enkelte skoler Lærere, der har en forståelse af, hvad deres teamsamarbejde kan bruges til, og er opmærksomme på den ressource, der er i team

33 Inklusionshæmmende faktorer Inklusionshæmmende faktorer For mange ændringer på en gang Frontpersonalets afmægtighed Negativ medieomtale Elever med udadreagerende adfærd udfordrer Ændringer i forvaltningsstruktur og bemanding Beskrivelse Omstilling til øget inklusion samtidig med store ændringer som L409 og skolereform gør det vanskeligt at bevare det overskud, der skal til for at arbejde med ændringsprocesser Lærerne følte allerede inden inklusionen, at de havde mange udfordrende elever, og de føler ikke, at de har fået en tilstrækkelig viden om, hvilke metoder de kan bruge i hverdagen med inkluderede elever Det er svært for både skoleledere, personale og forældre at se bort fra den negative omtale, som inklusion har fået i medierne Der mangler viden om og muligheder for, at elever og lærere kan få aflastning, når elever udviser udadreagerende adfærd i klasserne Ændringer i forvaltningsstruktur og bemanding giver anledning til, at inklusion og andre processer er på standby, mens organisationen finder sit leje

34 Hvad siger eleverne selv?

35 Inklusionspanelet Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Mette Lausten, seniorforsker SFI

36 Formål At belyse, hvordan elever klarer sig fagligt og trivselsmæssigt i forbindelse med inklusion Der ses på, hvordan elever i klasser uden tilbageførte elever klarer sig Der ses på, hvordan tilbageførte elever klarer sig Der ses på, hvordan klassekammeraterne i klasser med tilbageførte elever klarer sig.

37 Datagrundlaget 1. dataindsamling elever 427 klasser 167 skoler 2. dataindsamling elever 423 klasser 165 skoler.

38 Antal tilbageførte elever I 2. datanedslag er 181 elever ud af de i alt elever tilbageført. Det svarer til 1,9 % 7 ud af 10 af de deltagende klasser har ikke tilbageførte elever 30 % af klasserne har mindst 1 tilbageført elev 22 % af klasserne har 1 tilbageført elev 4 % af klasserne har 2 tilbageførte elever 3 % af klasserne har 3 tilbageførte elever 1 % af klasserne har mere end 3 tilbageførte elever.

39 Nationale testresultater Klasser med tilbageførte elever er kendetegnet ved at have lavere gennemsnitlig score i både matematik og dansk, være dårligere stillet i forhold til ressourcer i hjemmet, og modtage mere støtte i undervisningen i forhold til klasser uden tilbageførte elever Forskellen er til dels drevet af, at klasserne med tilbageførte elever i forvejen er svagere stillet.

40 Fokuspunkter i interview 2014 Specifikt læringsrelaterede fokuspunkter Generelt trivselsrelaterede fokuspunkter Segregeringsproces Inklusionsproces.

41 Skolestart to temaer Den gode skolestart Det var spændende at komme i skole og skulle lære en hel masse. Det var ikke så svært, og der var ingen lektier. Jeg var dog lidt bange for, om der var nogen, jeg kunne blive venner med Den problematiske skolestart Jeg havde det meget svært dér. Jeg gik tit ud fra timerne et sted hvor jeg lige kunne dampe af. Jeg rullede mig nærmest ind i et gardin, så ingen kunne se mig, så jeg havde mit eget lille rum, hvor jeg ikke havde alle de der ting omkring mig. Jeg følte mig tit provokeret over meget lidt og blev let sur.

42 Skoletiden inden segregering to temaer Stigende faglige udfordringer Når jeg kom op i de højere klasser, så havde jeg lidt problemer, så sad jeg sådan mere ovre i hjørnet og lyttede. Og jeg var ikke så god til at få hjælp, hvis jeg havde problemer. Altså, jeg spurgte nogen gange, men så var det ikke sådan, at jeg forstod det helt Problemer i skole-hjem samarbejdet Samarbejdet med læreren fx, det blev bare dårligere og dårligere. Altså, øhm jeg husker en episode, hvor vi skulle have taget en sådan læseprøve årligt, tror jeg det var, og der jeg havde mange problemer jo så da jeg fik det at vide, da blev hun(læreren) ved med at sige: Ja, men tager vi ikke denne læseprøve, så er det fint helt i orden du behøver ikke tage den så men så skal du bare ikke komme i skole. Og det var min mor ikke særligt glad for så der var koks mellem de to, da de skulle finde ud af det der.

43 Deltagelse i undervisningen og sociale aktiviteter et tema Aftagende deltagelse ved stigende udfordringer Det var ret kedeligt, fordi jeg ikke kunne læse og skrive. Der var ikke rigtig nogen, der prøvede at hjælpe mig. Jeg var ikke koncentreret i timerne og sådan noget og tænkte på alle mulige andre ting, fx hvad jeg skulle gøre i frikvarteret.

44 Segregeringsprocesen to temaer Usikkerheden om det ukendte Jeg blev rigtig ked af det og ville ikke derover. Jeg ville virkelig ikke derover. Så ville jeg hellere tage kampen op, for jeg gad bare ikke derover, fordi at mine klassekammerater havde jeg været sammen med i så lang tid, så havde jeg det rigtig dårligt med ikke at skulle se dem igen, når jeg kom derover, fordi så gik vi ikke i klasse sammen mere. Jeg ville hellere i stedet for at gå derover og ikke sådan have nogen venner, altså på den måde ville jeg hellere tage kampen og kæmpe lidt hårdere det ville jeg hellere. Jeg ville virkelig ikke, men det var bestemt, og min mor og far sagde, at jeg skulle. Det var jo nok en god ide på en eller anden måde, for så kunne jeg lære blive bedre til dansk, så jeg ikke var så langt bagud Mere tid til den enkelte En af de bedste ting ved at skifte var, at vi fik bedre tid med lærerne og kunne få bedre undervisning, når vi var færre, og mine venner var stadig på samme skole.

45 Tiden i specialtilbuddet ét tema Glæde og tilfredshed Lærerne var søde, og vi hyggede os rimeligt meget. Jeg blev bedre i dansk, bedre til at læse og stave. Det var også godt, at der var en lærer nede bagved, der kunne hjælpe, hvis jeg havde brug for det. Det var lidt mærkeligt, at nogen var værre end mig, jeg var pludselig en af de gode. En anden siger: Jeg blev mere åben, fik det bedre selv, følte jeg kunne noget.

46 Deltagelse fagligt og socialt to temaer Individualisering Vi sad ikke meget sammen arbejdede helt individuelt, det var rigtig fint. Jeg arbejdede for det meste alene, men det kunne godt være kedeligt. Jeg ville gerne have arbejdet mere med de andre, men det var meget individuelt alt sammen Lav grad af social kontakt til klassekammerater i fritiden Jeg har faktisk aldrig været sådan sammen med de andre fra specialklassen, men vi var sådan ude og lave rollespil på et tidspunkt, men ellers var jeg sammen med dem fra den gamle klasse. Det var ikke fordi jeg havde problemer med dem fra specialklassen, men det var bare ikke sådan rigtig

47 Inklusionsprocessen to temaer Usikkerheden om det ukendte Det var sådan fordi der havde man kun en lærer i klassen og man er vant til to lærere, så er det svært med når man ikke sådan får rigtig hjælp... ja altså følge med i timerne. Ville helst ikke, det var som at skulle flytte en gang til Bekymring for utilstrækkelig faglig formåen Det var virkelig dejligt det var en stor lettelse at jeg skulle tilbage, men jeg var bekymret for, hvor meget de spurgte ind til og sådan noget og hvad de sagde til det og Jeg ville ikke føle mig udenfor på den måde altså jeg vil ikke have, at jeg er speciel det har jeg det dårligt med. Altså, jeg vil ikke have nogen andre ting end det, de andre skal.

48 Tiden efter inklusion tre temaer Social trivsel Jeg føler mig glad, men det kan godt være, at jeg bliver sur, når nogen fra de højere klasser driller mig. Det er aldrig sådan, at det går for galt ja måske skændes vi sådan lidt nu, men så går jeg bare fra. Da jeg var lille begyndte jeg lige med det samme at komme op og slås. Det har jeg lært ikke at gøre mere Nye faglige udfordringer Jeg føler, at jeg er kommet bagud i matematik jeg prøver at følge med, men det bliver sværere og sværere Manglende undervisningsdifferentiering og støtte Pennen (tekstscanner) og computeren er på skolen. Det jeg synes var vildt åndssvagt, da jeg startede her, lærerne, alle dem der fik os, de vidste godt, at jeg var ordblind. Det, jeg så synes var lidt underligt, det var, at de skulle lære at bruge det der digitale, det gjorde de så først det har de altså stadig ikke lært.

49 Lidt karakteristik I Glæde ved at skulle starte i skole Elever med ADHD symptomer får hurtigt problemer Elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder er gode til at gemme sig Segregering skaber usikkerhed Forløbet i specialtilbuddet har været godt.

50 Lidt karakteristik II Følelsen af at være kommet bagud Savn af kammerater Inklusion retur eller ny start igen Frygten for at være speciel og blive stigmatiseret Glæde ved at være retur store faglige udfordringer og manglende undervisningsdifferentiering.

51 En ting er sikkert Intet bliver som før! 51

52 Tak for opmærksomheden!