Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Transkript

1 Elevformidling Inklusion viden til praksis

2

3 Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3

4 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen og Jacob Ørskov Busk. Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: 1. udgave, 1. oplag, maj 2013 ISBN: Internetadresse: Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 4 Elevformidling

5 Forord Denne e-bog er en del af en e-bogssamling, som præsenterer viden om, hvad fagpersoner i og omkring folkeskolen kan gøre for at styrke inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen. E-bogssamlingen præsenterer effektfulde strategier til styrket inklusion, og hvilke effekter disse strategier kan forventes at have for elever med særlige behov og de øvrige elever. Denne E-bog beskriver en tilgang til implementering af elevformidling (peer tutoring), med fokus på inklusion. E-bogens formål Formålet er kort og præcist at præsentere evidensbaseret viden om, hvordan brugen af elevformidling (peer tutoring) kan få positiv betydning for inklusion i grundskolen. E-bogens målgruppe E-bogen henvender sig til skoleledelser, lærere og andre der arbejder med undervisning og inklusion. Evidensbaseret viden fra forskning til e-bog Denne e-bog præsenterer evidensbaseret viden om, hvordan elevformidling kan bidrage til at skabe en praksis for inklusion i grundskolen. Der er altså forskningsmæssigt belæg for, at strategien er effektiv til undervisning af elever med særlige behov og de øvrige elever. Der kan dog naturligvis ikke gives garanti for, at den ønskede effekt altid opnås. E-bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning ved Ministeriet for Børn og Undervisning og post.doc. Camilla Dyssegaard samt lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Samarbejdet har indledningsvis ført til evidensbaseret viden i form af det systematiske forskningsreview Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, som sidenhen er blevet til rapporten Viden om Inklusion. Rapporterne udgør det evidensbaserede grundlag for denne e-bog, som kort og præcist formidler evidensbaseret forskning. Specifikke henvisninger og referencer er i rapporterne, som findes i deres fulde længde her: inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inspiration til refleksion Udover formidling af evidensbaseret viden giver den udgående konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning inspiration til relevante overvejelser, der bør tages stilling til i forhold til implementering af et fælles værdigrundlag. Læs begrebsdefinitioner for inklusion, effekt og enkelte andre af e-bogens begreber bagest i e-bogen. Elevformidling 5

6 E-bogens opbygning Elevformidling 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Elevformidling er en effektiv strategi i forhold til at effektivisere undervisningen og læringsprocesserne i en inkluderende undervisning. 2. Evidens Ifølge undersøgelser om elevformidling kan denne undervisningsmetode styrke både elever med særlige behov og de øvrige elevers læring. 3. Praksis Tre konkrete eksempler med inspiration til elevformidling i undervisningen. 6 Elevformidling

7 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Elevformidling bygger på den idé, at børn lærer af hinanden. Elevformidling henviser til undervisningssituationer, hvor én elev underviser en anden elev under lærerens supervision, eller hvor en lille gruppe elever arbejder sammen i et team om at løse en given opgave. Det er en strategi, som kan anvendes inden for alle fag og er et supplement til andre metoder og strategier i undervisningen. Elevformidling 7

8 2. Evidens Ifølge undersøgelser om elevformidling kan denne undervisningsmetode gavne både elever med særlige behov og de øvrige elevers læring. Der er dog en række forhold, man som lærer skal være opmærksom på, hvis elevformidlingen skal have den ønskede positive effekt: Det har en positiv effekt over for alle elever i klassen, at der benyttes elevformidling, når: pensum/opgaver tilpasses til eleverne i undervisningen læreren er bevidst om, hvad formålet med undervisningen er om det er social eller faglig udvikling 8 Elevformidling lærerne konstant fører tilsyn med og støtter alle elever. Det er væsentligt, at læreren har den nødvendige viden og kompetencer til at gennemføre elevformidling. Læreren skal have instruktion eller efteruddannelse i, hvordan elevformidling kan udføres i praksis. Det er endvidere essentielt, at læreren får støtte til at implementere elevformidling. Det er derfor vigtigt, at læreren har adgang til ressourcepersoner og relevante materialer. Forskningen viser, at elevformidling er en effektiv strategi til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, og fremgangsmåden kan dermed have en positiv effekt over for alle elever i klassen. Det er en fordel, at lærere har kendskab til, hvilke programmer for elevformidling som har evidens for en positiv effekt. Der er ikke noget i forskningen, som tyder på, at gruppearbejde mellem elever med særlige behov og andre elever er problematisk. Forskningsresultater viser, at elevformidling ikke må ske på bekostning af pensumrelateret undervisning og læring.

9 3. Praksis Det er væsentligt at huske på, at elevformidling ikke blot er et spørgsmål om at få en dygtig elev til at un-dervise en elev med særlige behov, og at det kræver grundig planlægning og supervision fra lærerens side. Overvejelser om de praktiske eksempler I det følgende præsenteres tre eksempler på elevformidling, hvoraf de to er beskrevet med udgangspunkt i programmerne CIRC og CWPASM. Alle tre eksempler er hentet fra amerikanske forsøg og undersøgelser, som har vist en positiv effekt i forhold til undervisning af elever med særlige behov i den almene undervisning. Tilgangen er således eksempler på, hvordan elevformidling med succes er brugt i undervisningen i USA. Et eksempel på elevformidling Dette er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med elevformidling i par. Parøvelsen kan være en indledende aktivitet i et undervisningsforløb, hvor fokus er på, at eleverne ved at undervise hinanden får kendskab til et fagområde (i dette tilfælde navneord, men der kan ligeledes arbejdes med udgangsled eller lignende). Inden eleverne skal arbejde med elevformidling, bliver de trænet i, hvilke regler og procedurer der gælder, når man arbejder med elevformidling, og hvordan materialerne til elevformidlingen skal benyttes. Eleverne arbejder sammen to og to og kan være sat sammen, således at deres faglige niveau er nogenlunde ens. Eleverne skiftes i øvelsen til at være henholdsvis lærer og elev. Når eleven giver et korrekt svar, svarer læreren Flot! og stiller det næste spørgsmål. Hvis et svar er delvist korrekt, siger læreren, det er delvist rigtigt, kan du komme i tanke om mere?. Hvis eleven ikke kan svare, giver læreren svaret og stiller derefter spørgsmålet igen og fortsætter med dette, indtil eleven har det rigtige svar. Der byttes roller efter, at eleven har svaret på cirka 15 spørgsmål. Et eksempel på supplerende grammatikaktiviteter fem spørgsmål: Hvad hedder et navneord på latinsk? Hvilke former bøjes et navneord i? Bøj navneordet hus. Hvad slags ord er blå? Hvad hedder tillægsord på latin? Substantiv Ental/Flertal Ubestemt/bestemt Et hus /huset Flere huse/ alle husene Tillægsord Adjektiv Elevformidling 9

10 The CIRC Program (Stevens and Slavin 1995) CIRC står for The Cooperative Integrated Reading and Composition program og betyder frit oversat til dansk: Det kooperative integrerede læsnings- og skrivningsprogram. Elevformidling bliver benyttet som tilgang til læsning og skrivning. CIRC består af tre hovedelementer: Tekstbaserede aktiviteter Undervisning i forståelsesstrategier Integrerede skriftlige og sproglige aktiviteter. Undervisningen indledes med, at læreren præsenterer ny viden eller strategier gennem modeller og forklaringer. Eleverne modtager kognitiv støtte i den indledende fase i form af samarbejde med deres klassekammerater, lærerstøtte og feedback. Den kognitive støtte ophører gradvist ved, at læreren begrænser sin støtte til grupperne, og eleverne fortsætter arbejdet i grupper. Til sidst kan eleverne arbejde individuelt og modtager kun lejlighedsvis feedback fra deres klassekammerater eller lærer. Eleverne bliver inddelt i heterogene grupper, hvor de samarbejder om strukturerede opfølgningsaktiviteter. I CIRC-tilgangen arbejdes der med test og point, som skal give eleverne som et team et billede af, om de gør det godt. Det gøres ved at summere de enkelte teammedlemmers score i forskellige prøver og stile. De grupper, som samlet set klarer sig meget godt, får anerkendelse i form af diplomer og bliver udråbt som superteam. Der kan ligeledes være strålende teams og gode teams. Forskningsevalueringen af CIRC understøtter, at elevformidling, hvor eleverne er inddelt i heterogene team og modtager anerkendelse på baggrund af de individuelle elevers præstationer, er en meget effektiv un-dervisningsform (Slavin, 1990). CWPASM Classwide Peer-Assisted Self-Management Intervention CWPASM er udviklet til at hjælpe elever med at lære at overholde klassens regler ved at benytte passende sociale færdigheder og ved at arbejde aktivt med et belønningssystem, som er lærerstyret og klassekammeratassisteret. Målet er, at eleven med særlige behov gradvist skal overtage ansvaret fra læreren og klas-sekammeraten uden særlige behov. Systemet består af undervisning i selvledelse, sociale færdigheder og CWPASM-procedure, herunder aktiviteter i egenmonitorering og belønningssystemer. Det tager to lektioner for læreren at undervise eleven i egenmonitorering og spille et tilhørende spil, som rummer belønningssystemet. I første lektion definerer læreren, hvad egenmonitorering er, og demonstrerer fordelene ved at kunne beherske det. I anden lektion repeterer læreren klassens regler og forventninger og lærer eleverne, hvordan de skal vurdere og evaluere deres adfærd, hvordan de skal sammenligne sig med deres partnere, og hvordan de skal give point. 10 Elevformidling

11 Class wide Peer-Assisted Self-Management Karakteristik Definition/rationale Selvledelse Regler og forventninger Vurdering Partner og team findes Egenmonitorering og evaluering Selvrapportering Vinderen af ugens konkurrence Beskrivelse Eleverne lærer definitionen af og rationalet for selvledelse. Eleverne giver eksempler på, hvorfor det vil være en hjælp for dem at lære denne færdighed. Eleverne lærer at se sammenhængen mellem, hvad der udløser deres adfærd og konsekvenserne af adfærden. Elever giver eksempler på, hvad der kunne være en passende og upassende reaktion på udløseren og nævner forskellige konsekvenser, det kan få. Læreren gennemgår klassens regler og to sociale færdigheder (hvordan man retter sig efter en instruktion, og hvordan man opnår lærerens opmærksomhed). Eleverne lærer at identificere en instruktion, som udløser passende eller upassende adfærd, og der gives eksempler på konsekvenser af de forskellige reaktioner. Eleverne lærer, hvad der giver vurderingerne: Hæder, Tilfredsstillende, Behov for forbedring og Utilfredsstillende. Lærerne sætter eleverne sammen to og to, efter at have bedt eleverne om at nævne tre elever, som de gerne vil arbejde sammen med. Eleverne lærer at monitorere deres egen adfærd og deres partners adfærd. De lærer også at reflektere over deres adfærd og sammenligne den med vurderinger. Eleverne vurderer deres egen og partnerens adfærd. Det elevpar, som har optjent flest point i løbet af ugen, vinder ugens konkurrence. Elevformidling 11

12 Inspiration til refleksion og implementering få gang i hjulene Fra Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning I dette afsnit gives der gennem en række refleksionsspørgsmål inspiration til, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vil arbejde med elevformidling. Overvejelser der er vigtige, hvad enten man vil implementere elevformidling som noget helt nyt eller udvikle en allerede eksisterende praksis. Afsnittet indeholder refleksionsspørgsmål til to forskellige målgrupper: Med denne målgruppeopdeling er det e-bogens hensigt at stille relevante refleksionsspørgsmål til den enkelte målgruppe og samtidig synliggøre behovet for at beslutte og reflektere på tværs af niveauer. Således øges mulighederne for at lykkes med implementering eller udvikling af elevformidling som metode, og her-igennem styrke inkluderende børnefællesskaber. Skolens ledelse Lærerteamet Refleksionsspørgsmål til skoleledelsen: Hvordan vil I som skoleledelse understøtte, at lærerne har en varieret og alsidig brug af undervisningsmetoder, hvor elevformidling som én af disse metoder bruges systematisk til at styrke alle elevers læring og udvikling? Har skoleledelsen, lærerteamene og eleverne allerede erfaringer med at benytte elevformidling på skolen? Hvad siger erfaringerne om, hvilke muligheder og udfordringer s kolen står overfor i forhold til at implementere elevformidling som metode? Er der behov for at forældrene inddrages for derved at give en forståelse af, hvorfor eleverne med fordel kan arbejde med forskellige elevformidlings- metoder, herunder at det kan styrke alle elevers læring? Hvordan kan skoleledelsen understøtte lærerteamenes pædagogiske overvejelser i forhold til brug af elevformidling? Hvad skal der til for, at lærerteamene er klædt på til at arbejde med elevformidling? Hvornår og hvordan kan ledelsen og lærerteams løbende videndele og erfaringsudveksle omkring brug af elevformidling? Hvordan skal brugen af elevformidlingen i undervisningen løbende evalueres? Og hvordan inddrages børnenes perspektiv i evalueringen? Refleksionsspørgsmål til lærerteamet: Hvilke styrker og svagheder ser I som team, at der er ved at benytte elevformidling i den enkelte klasse? Hvornår kan elevformidlingsmetoderne bruges, og hvornår er andre metoder mere relevante? Hvordan vil I som lærerteam klæde eleverne på til at kunne arbejde med elevformidling? Er der lærere i teamet, som har gode erfaringer med elevfor midlingsaktiviteter? Hvordan sikrer I, at I som lærere leder elevformidlingsaktiviteterne med en klar struk tur for undervisningsforløbene? Hvordan sikrer I, at eleverne har et ligeværdigt samarbejde, hvor de elever, som har særligt brug for hjælp ikke ekskluderes? Og hvordan sikrer I, at metoden ikke stigmatiserer hverken de fagligt dygtige elever eller de fagligt svage elever? 12 Elevformidling

13 Hvordan fastsætter I målene med at benytte elevformidling i undervisningen, og hvad er tegn på, at I og eleverne er på vej mod at nå målene? Hvordan evaluerer og justerer I i samarbejde med børnene den måde, I benytter elevformidling i undervisningen? Læs mere om elevformidling Systematisk forskningsreview: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: forskningsreview/inklusion/ effekt Inspirationsmaterialet: Viden om Inklusion: videnominklusion Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning om et inkluderende læringsmiljø: laeringsmiljoe Elevformidling 13

14 Begrebsdefinitioner Inklusion E-bogen tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: Deltagelse i lærings-fællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Børn med særlige behov Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, & Kostøl, 2009). Der fokuseres med reviewet, som danner grundlag for e-bogen, således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder. I denne e-bog indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet. Effekt At noget har effekt vil sige, at der foreligger en kausal relation. Det betyder, at vi, hvis vi ved, at A følger af B, kan sige, at B er årsag til A. Dette indebærer, at der er stillet krav til forskningen om, at den skal kunne dokumentere effekt. Hvad angår effektens indhold, blev der stillet krav om, at forskningen på én gang både skulle undersøge: Kognitiv effekt: Effekter på elevernes faglige udvikling Sociale effekter: Effekter på elevernes sociale færdigheder og på klassens sociale miljø. Der stilles ikke krav om at finde en effekt på både elever med særlige behov og de øvrige elever. Det er tilstrækkeligt med effekt på én af elevgrupperne. Der indgår ikke undersøgelser, hvor det er elevernes egne lærere, som er eneste kilde til vurdering af effekt. 14 Elevformidling