Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
|
|
- Frederikke Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
2 Indholdsfortegnelse- 1 INDLEDNING(...(2 1.1 MOTIVATION PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING TEORI(...(5 2.1 INKLUSION Definition Den+inkluderende+skole Den+inkluderende+specialundervisning At+arbejde+inkluderende DALESKOMPETENCER MATEMATIK MATEMATIKVANSKELIGHEDER Læring+af+matematik Årsager Identifikation Motivation+og+selvopfattelse+og+indlæring Elever+med+eller+i+matematikvanskeligheder TESTAFMATEMATIKVANSKELIGHEDER MG Vurdering+af+MG TIM Vurdering+af+TIM EVALUERINGOGUNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Evaluering Undervisningsdifferentiering EMPIRI(...( OBSERVATIONSSKOLENSMÅLSÆTNING BESKRIVELSEAFH FEJLKILDER ANALYSE(...( ERSPECIALUNDERVISNINGENINKLUSIONSFREMMENDE? SKOLENSMÅLSÆTNINGOGINKLUSIONSTREKANTEN KONKLUSION(...(38 6 HANDLEPERSPEKTIVET(...(40 7 PERSPEKTIVERING(...(41 8 LITTERATURLISTE(...( BØGER ARTIKLER TIDSSKRIFTEOGFAGHÆFTEARTIKLER INTERNET BILAG(...(46
3 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Indledning- Dereridesenereårkommetstørrefokuspåinklusionafspecialeleveridenalmeneklasse,og ligesåstortsomfokussetharværet,ligesåstoreharbekymringerneominklusionværet.det visersigdogatværegodgrundtil,hvisduspørgerforskerneoglærerne.umiddelbartvender politikernedetdøveøretilopråbeneogkoncentreresigmestomatnåderesmål:at+96%+af+ de+danske+skole+elever+skal+være+inkluderet+i+den+almene+undervisning+i+2015+(kl.dk),ogdeer godtpåvejhvisvispørgerkl.såledesskriverklden20.februar2014ienartikelpåderes hjemmeside med overskriften Skolerne+ er+ kun+ et+ mulehår+ fra+ at+ nå+ inklusionsmålet, at une dervisningsministeriet har opgjort graden af inklusion til at være 94,8% for skoleåret 2012/2013. JegserdetsomværendeetstortproblematKLersåfokuseretpå,atnåmåletpå96%inkluE deredebørn,atdeglemmerattagehensyntildebørnderinkluderes.detmåværeennøde vendighedatundersøgehvorvidtdermedrelativefåtiltagidemindsteklasserherunderspee cialundervisningkanhaveafbetydningidetlangeløb.f.eks.skriverolavlundeibogen Når talgi rkaos,atentidligidentifikationafmatematikvanskelighedervilkunneforebyggeome fattendevanskelighederidestoreklasser.ensådanidentifikationvilkunneiværksættesi1. Klassehvoralleeleverscreenesforderestalforståelse. + Forskningen+tyder+på,+at+sådanne+tiltag+vil+kunne+reducere+omfanget+af+ matematikvanskeligheder+med+op+til+70%+(lunde+2012:107)+ 1.1 Motivation- Opgavensmotivationliggeri,atjeggennemmitstudieforløbsamtigennemmitarbejdesom vikarharhaftstorinteresseforeleverimatematikvanskelighedersamtforhvordandissekan inkluderesidenalmeneundervisning. Jegmenersomsåmangeforskere,lærereogforældre,atinklusionslovenprimærefokusikke harhandletominklusion,menmereomatnedlæggedyrespecialskolerog klasserfordere medatkaldedetinklusion. 2
4 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Jegvilderforidenneopgavekoncentreremigomhvorvidtspecialundervisningnetopkanses sometinkluderendetiltagtildenalmenematematikundervisningen.idetperspektivviljegse nærmerepåomdetikkepåsigtbedrekanbetalesigatgørebrugafspecialundervisningtil eleverimatematikvanskelighederidemindreklasser,såledesatelevernepålængeresigtkan inkluderesifællesskabetidenalmeneundervisningogdermedundgådendyrespecialundere visning? 1.2 Problemformulering- IminproblemformuleringinteressererjegmigforhvilkemulighederjegsomkommendelæE rerimatematikiindskolingenogspecialpædagogikharforatinkluderereleveri,elleririsiko for,matematikvanskelighederidenalmeneundervisningen. Derforspørgerjeg: Hvilke(muligheder(og(barriere(er(der(for(elever(i(matematikvanskeligheder(i(de(tidlige( år,(og(vil(specialundervisning(være(en(brugbar(mulighed/løsning(for,(at(kunne(inklude[ re(eleven(i(den(almene(undervisning?( ( 1.3 Læsevejledning- FormåletmeddennelæsevejledningeratgivelæserenenoverblikoveropgavensenkelteafE snit,foratoverskueliggøreopgavenssammenhængoghvordanopgavesproblemformulering søgesbesvaret. Opgavenerbyggetopover7afsnit: 1. Indledning:HerfortællerjegkortomminmotivationforopgavenogpræcisererproE blemformuleringderliggertilgrundforminanalyse 3
5 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Teori:Idetteafsnitbeskriverjegdeteorierjegharbrugtforatdefinerebegreberne matematikvanskeligheder,inklusion,specialundervisning,samtmotivationogselve værd 3. Empiri:JegbeskriveridetteafsnitdetempiriskematerialesamtenbeskrivelseafeleE venogmålsætningenforobservationsskolen.afsnittetrundesafmedetafsnithvori jegvurderehvilkefejlkilderdermåtteværeidetempiriskemateriale 4. Analyse:Heranalyseresdenindsamledeempiri,hvorijegvilforsøgeatafklarehvorE vidtspecialundervisningkansessometinkluderendetiltagjf.problemformuleringen 5. Konklusion:Problemformuleringenbesvarespåbaggrundafforegåendeanalyse 6. Handleperspektivet:(Hvorjegserpåhvilketkonkretetiltagjegmenerdermedbasisi denneopgavekanmedvirketilatopkvalificerefolkeskolen. 7. Perspektivering:Endeligafrundesopgavenmedenperspektivering,hvorjegrefelkE tereroverhvorvidtandretiltagderkunneværeinteressanteift.problemformulerine gen FormåletmeddennelæsevejledningeratgivelæserenenoverblikoveropgavensenkelteafE snit,foratoverskueliggøreopgavenssammenhæng. - 4
6 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Teori- Idetteafsnitviljeggennemgåteorienbagbegreberneinklusion,deninkluderendeskolesamt inkluderendespecialundervisning.endvidereviljegkortskitserefagetmatematikogredegøe refortermenmatematikvanskeligheder.jegviliafsnittetgøreredeforbegreberneiforhold tilminforståelseafdissesamthvordanjegserdisseanvendtiopgavensanalyse. 2.1 Inklusion- Danmark tiltrådte i 1994 Salamanca Erklæringen på FN s verdenskonference om specialune dervisning(undervisningsministeriet,salamancaerklæringen).herforpligtededanmarkpoe litisksigtilatgiveallebørnligerettiluddannelse,ogsåledesatskabeenalmenundervisning, dersåvidtmuligt,tilligeinkludererelevermedsærligebehov. Det+grundlæggende+princip+i+den+inklusive+skole+er,+at+alle+børn+så+vidt+muligt+skal+genZ nemgå+læreprocessen+sammen,+uanset+hvilke+vanskeligheder+de+måtte+slås+med,+og+uanset+ hvor+forz+skellige+de+er.+inklusive+skoler+skal+erkende+og+leve+op+til+deres+elevers+forskellige+ behov,+de+skal+kunne+klare+forskellige+måder+at+lære+på+og+forskellige+indlæringstakter,+og+ de+skal+sikre,+at+alle+får+kvalitet+i+uddannelsen+ved+at+tilbyde+et+passende+undervisningsindz hold,+ forskellige+ undervisningsformer,+ undervisningsstrategier,+ ressourcebrug+ og+ samarz bejde+ med+ lokalsamfundet.+ Der+ skal+ være+ en+ hel+ række+ former+ for+ støttetjenester+ for+ at+ kunne+ klare+ de+ forskellige+ behov,+ man+ møder+ på+ alle+ skoler. (Undervisningsministeriet, Salamancaerklæringen) Danmarkharsommangeandrelandearbejdetfordeninkluderendeskoleiadskilligeår.Det erblevetetbærendeprincipforspecialundervisning,atelevernesudviklingoglæringividest muligomfangunderstøttesidenalmindeligefolkeskoleogielevensnærmiljø.altsåskalbørn medsærligeuddannelsesmæssigebehovskalhaveadgangtildealmindeligeskolerogligelee desskaldisseskolerskalværeistandtilatimødekommebørnenesbehovmedanvendelseaf enpædagogik,dertagerudgangspunktiindividet. Dogskalmanikkelængeretilbageendtilskoleåret2008/2009forfindeat14,3%afallefolE keskoleelever modtog specialundervisning fremgår det af rapporten Specialundervisning i 5
7 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 folkeskolen vejetilenbedreorganiseringogstyring fra2010.dettebetød,atderblevbrugt godt30% ca.13mia.kr. afdesamledeudgiftertilfolkeskolentilspecialundervisning. Derfor har den nuværende regering i marts 2012 vedtaget inklusionsloven. Inklusionsloven søgeratafgrænsespecialundervisningenpåennymåde,såspecialundervisningenoganden specialpædagogiskbistandalenevilomfatteeleverispecialklasserogspecialskoler,samtelee verderkunkangennemføreundervisningenmedstøtteimindst9klokketimerugentligt.dete tebetyder,atelevermedunder9støttetimerugentligtskalinkluderesidenalmindeligeune dervisningvedhjælpaff.eks.undervisningsdifferentiering,holddannelse,ogifornødentome fangtilbydessupplerendeundervisningellerandenfagligstøtte(folkeskoleloven 5,stk.6). MedinklusionslovenerinklusionsåledespolitiskbesluttetsometafkernebegreberneifolkeE skolen og der blev i aftale om kommunernes økonomi for fremsat følgende målsæte ningforinklusion(fm.dk): Andelen+af+elever,+der+inkluderes+i+den+almene+undervisning,+øges.+Målet+er+således,+at+anZ delen+af+elever+i+almindelig+undervisning+i+2015+er+forøget+fra+94,4%+til+96%+af+det+samz lede+elevtal+i+folkeskolen.+ + Andelen+ af+ elever,+ der+ får+ 02+ eller+ derunder+ i+ læsning,+ retstavning+ og+ matematisk+ proz blemløsning+i+9.+klasses+afgangsprøve,+skal+være+reduceret+i+2015+og+reduceres+yderligere+ frem+mod Elevernes+trivsel+fastholdes+i+takt+med+omstillingen+til+øget+inklusion+ Determedbaggrundidennelov,atregeringenfremlæggerderesmålsætningom,atskabeen fagligstærkfolkeskoleforalleeleveridenalmindeligeundervisning. Somnævntindledningsvisharundervisningsministerietalleredeopgjortgradenafinklusion forskoleåret2012/2013til94,8%.omeffektenherafogsåkanaflæsesienreduceringafane delen af elever der får 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. Klasses afgangsprøvei2015måtidenvise. 6
8 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Definition- Foratkommenærmerepåbegrebetinklusionoghvaddetbetyderatværeinkluderetviljeg benyttemigafalenkærsdefinitionerafdefirebegreberrummelighed,+integration,+eksklusion+ og+inklusion.++ + Jegvilstartemedbegrebeteksklusion.+Eksklusionbetyder,atmanfratagernoglerettentilat deltageifællesskabet.hvilketbetyderatmaniskolepraksisvælgeratfjerneafvigerne,eller despecielleelever,franormalundervisningen. Eksklusionkandelesopitoundergrupper(Alenkær2009:15): Eksklusion+indenfor+skolens+rammer+ Eksklusion+udenfor+skolens+rammer+ +foregår+ved+at+eleven+tilbydes+undervisning+på+en+ anden+institution+en+skolen. Eksklusionindenfor+skolens+rammerdelesopibegrebersomnormalEogspecialundervisning hvor specialundervisningen foregår udenfor normalklassen eleven tages således ud af det normalelæringsmiljøtilfordelforetspecialpædagogiskmiljø.elevenbliveraltsåfjernetfra det sociale og faglige fællesskab i klassen og deri består eksklusionen (Alenkær 2008:16). Eksklusion+ indenfor+ skolens+ rammer vil jeg sidestille med det at være fysisk+ integreret+ og at være rummet. Begrebet integration+ kan deles op i følgende 4 underkategorier (Alenkær 2009:18): Formel+integration+ +elevenerudelukkendeindskrevetpåskolen Funktionel+integration+ +elevenerindskrevetpåskolenogmåbenyttefaciliteter,men deltagerietekskluderettilbud Social+integration+ deltageridetfagligeogdetsocialefællesskab 7
9 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Fysisk integration eleven er placeret i samme fysiske rammer som klassekammerae terne.hvadelevenforetagersigoghvilketlæringsudbytteelevenharvægtesmindre. For at synliggøre begrebet rummelighed deler Alenkær det op i tre underkategorier: Fysik,+ institutionel+og+relationel+rummelighed.fællesforalletrekategorierer,atrummelighedkun har én retning det er det normale +der rummer det specielle. Altså består eksklusionen indenforskolensrammeriatdespecielleeleverbloterfysiskrummetifællesskabetmendele tagerikkeligeværdigtmeddeandreklassekammerater elevernevilderforikkenødvendige visfølesigsomendelaffællesskabetogvilreeltværeekskluderetfradeleaffællesskabet. + Endeligtdefineresbegrebetinklusion.AtværeinkluderetbetyderifølgeAlenkær, at+man+opz lever+sig+som+en+naturlig+og+værdifuld+deltager+af+et+fællesskab (Alenkær2009:21).Iskoleregi opdeleralenkærinklusionitokategorier:socialeogfaglig+inklusion somdogbeggehænger sammenipraksis. Social+inklusion+dannerrammenforelevensfællesskabiklassen.ErelevenenligeværE digognaturligedelafdetpersonerelationellefællesskab medandreord:hareleven venner. Faglig+inklusion+betegner eleven som en værdifuld og naturlig bidragsyder til undere visningen Den-inkluderende-skole- I den inkluderende skole betragtes alle eleversåledes som unikke individer, hvor ingen er merespecielleendandre.doganerkendesdet,atnogleeleverharnogleemotionelle,kognitie ve,socialeogadfærdsmæssigeproblemfelter,derkræverenstørreogmereomfattendeinde sats. Inklusion+er+den+dynamiske+og+vedvarende+proces,+hvori+skolen+øger+mulighederne+for+tilstedeZ værelse,+oplevelse+og+fællesskab,+aktiv+deltagelse+og+højt+læringsmæssigt+udbytte+for+alle+elever.+i+ 8
10 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 denne+ proces+ tages+ der+ særligt+ hensyn+ til+ de+ elever,+ som+ er+ i+ faregruppen+ for+ marginalisering,+ eksklusion+og+lavt+fagligt+udbytte +(Alenkær2009:22). I den inkluderende skole fjernes begreber som normal og speciel. I stedet opfattes alle som værendespecielleogalleskalhavemulighedforatdeltage.derforskaldeninkluderendeskoe leværedynamiskogtilpassesigdenenkelteelevsbehov. skolens+praksis+afspejler+sin+modtagergruppes+behov,+modsat+den+ekskluderende+skole,+ der+afspejler+en+statisk+idé+om,+hvordan+skolen+bør+være+eller+allerede+er.+når+en+elev+inkluz deres,+ sker+ det+ således+ i+ en+ proces,+ hvor+ både+ eleven,+ skolen+ (som+ system),+ fagfolkene+ og+ klassekammeraterne+må+tilpasse+sig+hinanden+gensidigt.(alenkær2009:188e189). Altså skal skolen for at kunne forholde sig inkluderende til sine elever være i stadig forane dringoghvoreksklusionafelevermedsærligbehovihøjeregraderundtagelseendreglen i stedetskalmanfindeudafhvordan+elevenkankommetilatpasseindiskolen.derhersker såledesetessentieltprincipideninkluderendeskoleomgensidig+tilpasninggældendesåvel skolenspersonalesomeleverneimellem Den-inkluderende-specialundervisning- Specialundervisning bør i flg. Egelund ikke gives som støtte til eleven i undervisningstiden, men bør gives fortrinsvis i den almindelige undervisning eller før og efter den almindelige skoletid(egelund2011:296).desudenbørspecialundervisningdækkeoverenundervisning, hvorderbrugessærligemetoder,materialerogkommunikationshjælpemidler.derbørkræe ves en grundig undersøgelse af elevens forudsætninger og potentialer, inden den sættes i værk.måleter,attagehensyntilellerligefremudnyttemenneskeligeforskeligheder.nårdete te mål er opnået, har vi den rummelige inkluderende skole skolen for alle (Egelund 2011:308). IfølgeSusanTetler,såskalspecialpædagogikkentilatgøreopmedsindiagnosticerendetilE gangogistedetudvikleenmeredialogiskorienterettilgangforankretietfælleslæringsmiljø (Tetler2011:153).Tetlermener,atderistedetforsegregerendeindsatserellerparallelleforE 9
11 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 løbialmenundervisningen,såbørdetpædagogiskearbejdetageudgangspunktietinkludee ringsperspektivhvorhverenkeltelevharmulighedforatmodtageendifferentieretindividue elundervisningderrettersigmodelevensevneroginteresser(tetler2011:158). EndvideremenerTetleratskolenbørindrettesigsåledesatlokalerneogundervisningentilE rettelægges således, at den virker motiverende og inspirerendefor elever der har en anden læringstilgangenddensprogligeellermatematiske. Set+i+et+inkluderende+perspektiv+handler+de+didaktiske+udfordringer+således+om+at+bryde+ med+den+individuelle+undervisningsform,+som+specialpædagogikken+traditionelt+har+været+ forbundet+med +for+snarere+at+skabe+læringsrum,+hvor+elevernes+individuelle+forudsætninz ger+og+behov+kan+imødekommes+indenfor+rammerne+af+det+almindelige+læringsfællesskab.+ At+løse+den+opgave+på+en+for+alle+parter+meningsfuld+måde+kræver+af+lærerne+didaktisk+raZ tionalitet +(Tetler+2011:160) At-arbejde-inkluderende- I bogen Index og inclusion af Mel Ainscow og Tony Booth, oversat og tilpasset det danske skolesystemafsusantetlerogkirstenbaltzermednavnetinkluderingshåndbogen,stårføle gendeskrevet: Skolens+samlede+virksomhed+må+være+rettet+mod+at+skabe+holdninger,+udvikle+læringsmilZ jøer+og+tilrettelægge+undervisning,+der+tager+udgangspunkt+i,+at+den+enkelte+elev+ud+fra+siz ne+forudsætninger+skal+kunne+udvikle+sig+bedst+muligt.+skolen+må+således+udgøre+en+ramz me+om+fællesskaber,+hvor+alle+deltager+aktivt+og+bliver+værdsat+som+de+enestående+mennez sker,+de+er. (Ainscow+2004:5)+ + DetAinscowhervilfremtiler,atvisionenfordeninkluderendeskoleerenskoleforalleeleE verialderesforskellighed,ogderforvildeninkluderendeproceskunkunnelykkedessåfremt heleskolendeltager jegtalerheltspecifiktomenskoleistadigændringmedhenblikpåat varetage mangfoldigheden i elevgruppen. Jeg ser det, at arbejde inkluderende som at skulle 10
12 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 identificereogreducereelevernesbarriereforlæringogdeltagelsesamt,atgivestøtteilæe ringsaktivitetersåledeselevenfårstørstmuligtudbytte. InklusionerrettetmodallesiderafskolenlivogkanifølgeAinscowdelesopidefølgendetre hovedområder:skolekultur,+strategier+ogpraksis.+ + Skolekultur:+At opbygge inkluderende fællesskaber og værdier er det eksistentielle indenfor dettehovedområde.viskalfokuserepåatskabeettrygt,samarbejdendeogstimulerendefæle lesskabhvoralleerværdsatte.detteergrundelementetfor,atalleeleverkanydederesbede ste.enskoleikontinuerligforandringhvorelever,forældreogansattefællesudviklerinklue derendeværdier.enudviklinghvoralleeleverfårenindividtilpassetundervisning. Strategier:+At udvikle en skole for alle ud fra et mangfoldighedsperspektiv. Skolen tager ude gangspunktimangfoldighedenielevgruppen,ogtilrettelæggerundervisningenudfraelevens behovogmuligheder. Praksis:+Undervisningen organiseres ud fra et læringsperspektiv og mobilisere ressourcerne tilundervisningen.dergivesopmuntringtilatdeltageiskolensaktiviteteriogudenforklase serummet.undervisningenskaltilrettelæggessåelevernekanudnyttederesforkundskaber, ogdesudenskalevt.støtteintegreresidenalmeneundervisning.(ainscow2004:11) Disse tre hovedområder kan illustreres ved en ligesidet trekant (illustreret nedenfor), som viseratingenafdetrehovedområderkanundladesogatdeunægtelighængersammen.aine scowvælgeratsættedeninkluderendeskolekulturibundenaftrekantenidetdeteriskolee kulturen,atdeinkluderendeværdierbliverskabt,ogsomliggertilgrundforbådestrategier ogpraksis. 11
13 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april ( Figur(1:(Inklusions(trekant JegvælgeratinddrageAinscow sinklusionstrekantsidstiminanalyse,dajegmener,atden bedstmuligtkanbrugestilatillustrereinklusionsarbejdetiskolen. 2.2 Dales-kompetencer- JegvælgerendvidereatsupplereinklusionstrekantenmedErlingLarsDalestrekompetenceE niveauer(k1,k2,k3)fratekstendidaktisk+rationalitet+ +tre+kompetenceniveauer+i+en+moderne+ skole.(dale1998) Inklusionstrekantenkommernutilatsesåledesud: Figur(2:(Inklusions(trekant(med(Dales(kompetenceniveauer( Inkluderende praksis Inkluderende strategier Inkluderendeskolekultur Inkluderende praksis K1 Inkluderende strategier K2 Inkluderendeskolekultur K3
14 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Denførstekompetence,(K1,erpraksiskompetencenHvilketbetyderatdendirekterelateresig til gennemførelsen af undervisningen. På dette niveau er aktørerne lærer og elev. Læreren skalifølgedalekunneadministrerenoglegrundelementeriundervisningen. Vedensuccesfuldgennemførelseafundervisningenbørderværeensamspilmellem4grundE elementer. Målrettet+ læring:+ Undervisningen skal følge en plan der består af relationer mellem mål,aktiviteterogevaluering. Kommunikation:++Lærerensomformidler.Eleverneskalkunneforstårelevansenafden undervisninglærerenformidler. Asymmetrisk+ kompetence:+ LærerEelevErelationen skabes gennem elevernes accept af detasymmetriskeforholdderermellemlærerogelev. Opdragelse: Undervisningen opdrager eleverne, hvis kundskaben får gyldighed for dem. Undervisningen opdrager eleverne hvis de kommer indenfor i aktiviteterne.+ (Dale,+1998+s.+51Z52) Denandenkompetence,K2,erdendidaktiskekompetencehvorplanlægningafundervisning erdengrundlæggendeaktivitet.dennekompetenceudgøresafgrundelementer: Undervisningsprogram:+Beskrivelserafmålforundervisningen+ Målovervejelser:+AtbeskrivemåleneirelationtildenændringmantilstræberhoseleE vernegennemindholdetafundervisningen. 13
15 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Planlægning:+Manforhåndsbestemmerhvadderskalgøres(organisation),hvordandet opnås, hvilket tidsrum planen er sat til (tidsdimensionen) og den social dimension (hvemgørhvadoghvornår) Evaluering:+Refleksionoverundervisningen.+ (Dale,+1998+s.+58Z63) Dentredjekompetence,K3,erdenkritiskekompetencehvorskoleudviklingenerdengrundE læggendekompetence. 2.3 Matematik- Foratfåenbedreforståelseafinklusionafeleverimatematikvanskelighedererdetvigtigtat forstå hvad faget matematik handler om. I Fælles Mål 2009 blev den matematiske faglighed deltopifirecentralekundskabogfærdighedsområder:matematiske+kompetencer,matematiz ske+evner,matematik+i+anvendelseogmatematiske+arbejdsområder. DetvægtesatdissefireområderikkekansesisoleretfrahinandenmenoplevesiettætsamE spil. Kompetencetænkning er en forholdsvist ny tænkning indenfor matematik, som baserer sig på en systematisk forståelse og udvikling af faget. I Fælles Mål 2009 præsenteres disse kompetencervedkompetenceblomstensomillustreretnedenforifigur3. DennemodelviseratdeenkeltekompetencerikkebliverskarptopdeltmenoverlapperhinE anden. Matematikfaget er altså et komplekst fag, hvor der ikke blot skal læres færdigheder, men et fag,derskalrusteelevernetilatforstå,udvikleogtagedelisamfundet. ( 14
16 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 ( Figur(3:(Kompetenceblomst((Fælles(Mål(2009)( 2.4 Matematikvanskeligheder- KærtbarnharsombekendtmangenavneogdettegørsigogsågældendeindenformatemaE tikvanskeligheder.vihørerilitteraturenomspecielt3begrebertilatafdækkeområdet:dye skalkuli,regnehullerogmatematikvanskeligheder. Dyskalkulierenmedicinskdiagnose,ilighedmeddysleksiindenfordanskfaget,ogderforer dyskalkuliogsåoptagetpåwho sdiagnoseliste(icde10).jegvælgerikke,atbrugedennebee tegnelsenetopfordideterendiagnoseogdermedetspecifiktproblem.dettemenerjegikke vil gøre sig gældende inden for matematikfaget, da der er forskellige årsager til, at eleven havnerivanskeligheder.hvilketjegiafsnittet årsager vilkommenærmereindpå. 15
17 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 OlavLundebrugerordetmatematikvanskelighederidetbetegnelsenrelaterestileleverderer stagneret+eller+er+gået+tilbage+i+forhold+til+normalfaglig+udvikling+i+matematik,+sådan+at+vanskez lighederne+repræsentere+et+brud+på+den+kontinuerlige+faglige+udvikling,+som+de+fleste+elever+følz ger+(lunde+2002:13).+hellerikkedettebrugerjeg,dajegikkemenerdetkommertætnokpåat forståhvorforeleverenderivanskeligheder. JegvilistedetiminopgavebenyttemigafLenaLindenskov sbegrebomregnehuller.dette gørjegfordi,atjeg,somlindenskov,sermatematiksomværendeetlandskabmedmereeller mindretilgængeligeområder.etlandskabmedbakker,daleogbjerge.nårelevengåriståi sinudvikling,såbrugerlindenskovbegrebet,atelevener faldetietregnehul idetmatemae tiskelandskab. ForatforståhvadLenaLindenskovmenermed regnehuller,såerdetvigtigtogsåatforstå hvordanmanlærermatematik.detteviljegherkortprøveatforklare Læring-af-matematik- Eleverlærermatematikvedatkonstruerederesvidenogkunnen,ogidissekonstruktionervil dertiltiderværekonstruktionsfejl.deterdissefejlelevenlærerafogdetmåderforfralærer ogelevopfattessomnogetpositivtilæringsprocessen.læringerderforknyttettilbestemte situationer og ikke noget der sker fra lærer til elev. Elever lærer desuden matematik ved at finde de matematiske begreber der beskriver problemerne matematisk og løse problemet matematisk samt sætte det i et hverdagsmæssigt perspektiv. Læring fremmes i social same menhængehvorelevernefårmulighedforatforklare,begrundeogargumenterforpåstande. DissesynpålæringafmatematikermedtilatafsløreomelevensmatematikaktivitetersignaE lereenelevimatematikvanskeligheder. Lindenskovforklareratbegrebet regnehuller kommerframatematikkenidet,at regne af mangesymboliserermatematikkenogmatematiksometlæringslandskabjf.ovenstående. 16
18 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Eneleverfaldetietregnehulhviselevenikkemedstøttefralærerenkanændresituationen. Hvilketbetyderat regnehullet tagersitudgangspunktielevenssituationibestemteområe der af matematikken, og derfor ikke bør kategorisere eleven som svag i matematik, men at problemetliggeridetmatematiskelandskab.lindenskovpegerpåtremulighederformatee matikeellerspeciallærerenathjælpeelevenvidere: 1. Fylderegnehulletop detteerressourcekrævendeidetlærerenskalsætteekstratidaf tilelevenfor,atgivestøtteidetområdeaflandskabethvorregnehulleter. 2. Bygge bro over hullet eleven gives redskaber som f.eks. lommeregner som kome pensationfordekundskaberelevenmangler. 3. Førerelevenvækfrahullet selvomenelevenmåskeerfaldetiethulilandskabets talområder, så kan eleven måske udvikle sin talforståelse gennem et andet sted i landskabet,f.eks.detgeometriskelandskab. Regnehuller går ud på at støtte eleveni netop de områder eleven har kundskaber i og ikke somtidligere hvisbareeleventrænerlængenok.(lindenskov2011:326) Årsager- IWHO Sdiagnoseliste(ICDE10)ermatematikvanskelighederdefineretsomenårsagder: +indebærer+en+specifik+funktionsnedsættelse+i+regnefærdigheder,+som+ikke+alene+kan+forz klares+på+baggrund+af+generel+mental+retardering+eller+utilstrækkelig+skolegang.+det+handz ler+om+mestringen+i+de+grundlæggende+færdigheder+i+addition,+subtraktion,+multiplikation+ og+division,+frem+for+de+mere+abstrakte+matematiske+færdigheder+som+algebra,+trigonomez tri,+geometri+og+funktioner. + + Iflg.WHOermatematikvanskelighederen tilstand hvorelevenikkemestre,atsef.eks.same menhængenmellemtalnavnetogtalletsomenmængde.dvs.atdetikkenødvendigviseren diagnosedererbetingetafelevensindrevanskeligheder. 17
19 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 DettepasserfintindidetsynLindenskovfremlæggeriderelationelleogkategorialeaspekter. Dermedskelnermanaltsåmellemvanskelighederdererknyttettildenenkelteeleviforhold til det faglige indhold(det kategoriale syn), samt vanskeligheder knyttet til situationer ome kringetfagligindhold(detrelationellesyn). Tildetoovenståendebegreberviljeg knytte Arne Engstrøms fire forklaringsmodeller, som årsagertilmatematikvaskeligheder(tetleroglangager2011:218): 1. Neuropsykologiske defektorienteret,elevenharenhjerneskadeellerandenfysiskele lerpsykiskfunktionsnedsættelse. 2. Sociologisk miljøfaktorer,socialdeprivation.dvs.atelevenkommerfraetunderstie muleretmiljø,skolentagerikkeitilstrækkeliggradhensyntilelevermedforeksempel andenetniskbaggrund. 3. Psykologisk forklaringernesøgesi,atelevenikkeanstrengersigellerharkoncentrae tionsvanskeligheder,iangstellerafforskelligekognitiveårsager. 4. Didaktisk fejlagtigeundervisningsmetoder,ensidigfærdighedstræning JegvilidetfølgendekoncentreremigomdetrelationellesynidetdetmodsvarerEngstrøms forklaringpådetdidaktiskeogpsykologiskeaspekt.dettegørjegfordiderherertaleomelee ver,derharderesdagligegangidenalmeneklasse,mensommodtagerspecialundervisningi matematik. Jeg antager, at elever med sociologiske eller neurologiske vanskeligheder vil være at finde i specialklasserellerpåspecialskoler,såderforviljegidenneopgaveudelukkendebeskæftige migmeddepsykologiskeårsagertilmatematikvanskeligheder. 18
20 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Identifikation- TilatidentificereeleverivanskelighederviljegbenyttemigafOlavLundederdogliggersig tætopafengstrømsfireårsager.( Lundeopdelerkendetegnifirehovedgrupper(Lunde2002:16): 1. Nedsatevnefunktion eleverderfungerersvagere,endevneeniveauetburdetilsige 2. Emotionelleforstyrrelser eleverderernegativeoverforfaget 3. Eleverne er trætte og umotiveret, mangler vilje og tro på, at arbejdet nytter. De har lavtselvværdogselvtillid 4. Eleverne kan være urolige, hyperaktive, rastløse og har store koncentrationsproblee mer Dogerdethervigtigtathaveimente,ateleverderudviserdissekendetegnikkenødvendigvis skal kategoriseres som elever i matematikvanskeligheder det skal ses i et helhedsbillede. F.eks. hvis en elev gang på gang er bagud i undervisninger og hjemmeopgaver og samtidig viserenikkeemotiverendeadfærd,ogsomerforstyrrendeiundervisningenjf.hovedgruppe 4.Dettekunneværeenelevdervisertegnpåatværeimatematikvanskeligheder,ogderbør derforiværksættesenplanderundersøgerhvorivanskelighedenbestår Motivation-og-selvopfattelse-og-indlæring- ForatforstådepsykologiskefaktorerspåvirkningaflæringoglæringenspåvirkningpsykoloE gisk,viljegsenærmerepåselvværdogmotivation.tilatforstådettebrugerjegskaalvikog Skaalviks forståelser fra bogen Skolens+ læringsmiljø+ + selvopfattelse,+ motivation+ og+ læringsz strategier (Skaalvik&Skaalvik2007:191). CovingtonbeskriverselvværdetudfraenmodelderviseratdererflerefaktorerderharbeE tydningforeleversselvværd. 19
21 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Figur(4:(Covingtons(selvværds(model( Modellengiverenforenkletfremstillingaf,hvordanselvværdpåvirkes,vedatfremhævetre centralepåvirkningsfaktorersomervistifigurenovenfor.udgangspunkteteratgodepræstae tionerogpersonligsuccesharafgørendebetydningformenneskersselvværd.desudensiger Covingtonogså,ateleversopfattelseafegneevnererencentraldelafselvopfattelsenoghar derforstorbetydningforselvværdogmotivation. Motivation beskrives som en drivkraft, der har betydning for adfærd, både hvad angår rete ning,intensitetogudholdenhed.ilæringssituationenvisermotivationsigudfradevalgelee verne tager og hvilken indsats de yder og deres udholdenhed. Motivation kan ikke direkte observeres, men ses ofte gennem iagttagelse af elevernes adfærd. Motiverne bag elevernes adfærdkanværeafforskelligekarakteresomf.eks.uopfyldtebehovelleregnemål(skaalvik &Skaalvik2007). Nåreleverskallærernogetnythardebrugforenlæringsfremmendeadfærd.IfølgeSkaalvik ogskaalvikerdertreforholddergørsiggældendeformotivationen:individets+behov,+selvopz fattelse+ogmål.+grundlæggendeharvietbehovforenpositivselvopfattelseogselvværd.dette behovgørsiggældendeved,atviermotiveredeafatopfyldemangelbehovogvækstbehov(jf. Maslows behovspyramide). I læringssammenhænge er behovet for oplevelse af selvværd en motivationforatbeskytteselvværdet,ognetopdettefrembringerlæringshæmmendeadfærd. 20
22 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 DerudovervedviatderertotyperafforventningersomharbetydningformotivationennemE lig efficacy+expectations 1 +og+ outcome+expactations 2.(Skaalvik&Skaalvik2007:178) Forudenbehovogselvopfattelsestyresmotivationogsåafindividetsmål.Dererhertaleom konkretemål 3 ellermålorientering 4 hvormålorienteringerengrundlæggendemotivationder påvirkerdekonkretemål.derskelnesmellemtotyperafmålorientering(skaalvik+&+skaalvik+ 2007:201Z202): 1. Opgaveorientering(mestringsorientering) I. Betyder+at+læring+er+et+mål+i+sig+selv.+Målet+er+at+få+øget+forståelse,+få+mere+indsigt+ eller+bedre+færdigheder+og+at+kunne+mestre+opgaver. 2. JegZorientering+(præstationsorientering) I. Betyder+at+læring+ikke+er+et+mål+i+sig+selv.+JegZorientering+betyder,+at+eleven+er+opZ taget+ af+ sig+ selv+ i+ læringssituationen.+ For+ en+ jegzorienteret+ elev+ er+ det+ vigtigere,+ hvordan+han/hun+bliver+opfattet+af+andre,+end+hvad+vedkommende+lærer. II. JegZorientering+kan+deles+op+i+en+defensivZorientering+(almindelig+ved+elever+med+ lavt+selvværd)+og+offensivzorientering+(høje+forventninger+om+mestring) Elever-med-eller-i-matematikvanskeligheder- Jegmener,atdetervigtigtatklarlæggehvordanvibrugersprogetomkringeleverogmateE matikvanskeligheder.førstskalvihaveafklarethvordanvitaleromvanskelighederimatee matik. Hvordan vi bruger sproget er med til at påvirke placeringen af vanskeligheder i den enkelteelev(lindenskov2010:5). Betegnelserne Elev+ med+ vanskeligheder,+ elev+ med+ særlige+ behov,+ elever+ der+ har+ vanskez ligheder +eller+ elevers+matematikvanskeligheder +kansprogligtplacerevanskelighederneinde 1 Forventningeromatværeistandtilatudføreenbestemtopgave forventningerommestring 2 Personensforventningeromhvaddervilske,hvismanklareropgaver 3 F.eks.måletomatopnåenbestemtkarakter 4 Engrundlæggendemotivation,derpåvirkerdekonkretemål 21
23 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 ieleven,ogdervederdetteudtrykfordetkategorialesyn.dettesyngørsigogsågældendei FællesMål2009,hvorderdogligeledespegespådensocialebetydning. Imodsætningtilelever+med+vanskeligheder+kanvisåtaleomelever+i+vanskeligheder.+Meddette udtrykkanvisprogligtsehvordanmanmeddennebetydningundgår,atstigmatisereeleven somværendedenderharvanskeligheder,ogistedetsepåelevensomoplevervanskelighee derne i relationen omkring eleven selv. Dette kaldes for det relationelle syn (Lindenskov 2010:5). JegtilsluttermigdetrelationellesynpåmatematikvanskelighederogvilderforanvendebeE tegnelsen elever+i+vanskeligheder Test-af-matematikvanskeligheder- Jegvilnedenforkortskitsereogvurderedetotestsformatematikvanskelighederdererbrugt påh MG- MatematikGrundlæggendeeretstandardiserettestmaterialeigrundskolen.DeteretmateriE aledererudgivetsomværendeeninterndiagnosticerendeprøvetilmatematikundervisnine gen.derfindesmgprøverforsamtligeklassetrinfra1.klassetil10.klasse. MGprøvenfor1.Klassebeståraf39opgaver,somf.eks.ordneefterstørrelse/form,talrække, addition,arealogmåling.elevernegivesenscoringsomvilafdækkehvoralvorligeelevens problemerer Vurdering-af-MG- FordelenvedMGer,atheleklassenkantagetestensamtidig,ogerderforikkevoldsomttidsE krævende.desudenertestmaterialetnukommetsomennetebaserettest,såjegsomlærer medfåklikkanrettesamtligeprøver,ogdesudenfåensamletstatistikoverklassen. IdetMGfindespåsamtligeklassetrinerdetletatdannesigetoverblikoverelevensudvikling 22
24 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 fraårtilår.ulempenerimineøjne,attestenpåtrodsafemneomfangetrammerskævtidet derudelukkendetestesforfærdighederogikkeelevenskompetencer.materialeterderfor kunfokuseretpåresultatet,ogikkehvorieventuellevanskelighederbestår.dereringen kommunikationitesten,såelevenharingenmulighederforatforklaresig. IFællesMålopfordreslærernetilatfokuserepåpotentialerhoseleverneogikkepåelevens mangler.detserjegerstortsetumuligtmedentesthvoreleverneikkeharmulighedforat forklaresigundervejs.derforkanderivissesituationerværesvært,atfindeudafomeleven harvanskelighederelleromopgavenmåskeermisforståetelleromderkanværelaveten simpelregnefejl. ( TIM- Tidligindsatsimatematikerblevettilpåbaggrundafetudviklingsarbejdemedetteoretisk grundlagderbyggerpåmathematicsrecorvery.dennemetodeerudvikletiaustralienhvor lærernegiver6e7årige,derklaresigundergennemsnittet,enindividuelundervisning30mie nutterdagligtioptil6måneder. TIMeretmaterialetiltestningogforbyggendeundervisningafbørnidetidligeklasserder viserbehovforensærligindsatsimatematik,medhenblikpåatkunnefølgeklassensalmine deligematematikundervisning.(henriksen2009:6) Jegviliopgavenbrugetestentilenelevi2.Klassemedhenblikpåatundervisehamindenfor TIM Vurdering-af-TIM- Testenerenadaptivtesthvoridertestesfærdigheder,forståelseogkommunikation.MeninE genmedtesteneratafdækkehvorielevenslæringspotentialeligger,såledesderkansættes indpræcistderhvordererbehoviforholdtildenenkelteelev. TIMeretbogløstmateriale,såledesatundervisningenogtestenforegårkommunikativtmelE lemunderviserogelev.detgivermulighedforatarbejdemedopgavernepåenmådederblie 23
25 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 vertilpassetelevensniveauundervejs. Dertestesindividueltihovedemnernetalarbejdeogregneforståelsehvilketeretfagligtsmalt område,ogderforviljegikkemeneatdetegnersigtilatevaluerepåiforholdtildematematie skeemner.timerderforprimærtetmaterialederbrugestilatklarlæggehvilkekommunikae tionseogtankegangskompetencerelevenbruger. Vedundervisningensafslutninglavesenindividuel,ikkeadaptiv,sluttest,somevalueringpå forløbet(henriksen2009). 2.6 Evaluering-og-undervisningsdifferentiering-- UndervisningsdifferentieringskalsessometpædagogiskprincipderskalimødekommeeleE verpåforskelligeniveauer.deterunderviserenselvderdifferentiereogtilpasserundervise ningen,såelevernebliverudfordretogudviklersigudfradetniveaudeerpå.foratsikreat undervisningenhardenønskedeeffektskalundervisningenevalueres. Evalueringenskalværeetgennemgåendetrækienhverpædagogiskproces.undervisningsE praksisogsamarbejdskulturpåskolenskalløbendeevalueres,ogde,derudførerevaluerine generdesamme,somharudvikletundervisningen hvilketvilsigelærerneselv Evaluering- Ifølgeinternationaletesterderingentvivlomatevalueringervigtigtforlæring,menforat detfårdenønskedevirkningerdetnødvendigtatgøredetrigtigt.derfindessåledestokatee gorierindenforevaluering:evaluering+af+læring(summativ)+og+evaluering+for+læring(formativ).+ Forskellen+på+disse+to+er+ikke+så+meget+måden+man+gør+det+på+men+mere+hvad+hensigten+er+med+ evalueringen.++ + Summativevalueringbrugestilatmålehvorlangteneleverkommetf.eks.viaenprøE vehvortilbagemeldingenoftebareerenkarakter. 24
26 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Formativevalueringhardetformålatevaluerehvorelevenernu,menogsåhvorog hvadviønskerelevenskalbevægesigmod,samthvordanlærerenfremoverkanplane læggesinundervisning(dysthe2009). Dystheforeslårattænkeevalueringindiforskelligetidsforløb: Detlangetidsforløbpåhenholdsvisethalvårtiletår o Hererformåletatfølgeklassenogdenenkelteselevsudviklingovertid,såeleE venikkekommerforlangtbagefter Detmellemlangepå1E4uger o Herhandlerdetomatjustereforløbetundervejs,ogfåeleveninvolveretievaE lueringen Detkorteforløberdagtildag,timetiltime. o Herevaluererlærerenkontinuerligt.Lærerenharenplan,menskalværeparat tilatfravigedennehvisdeternødvendigt Detervigtigtatpointereatdetvedevalueringhandleromatderbliverindarbejdetrutiner såledesatderkontinuerligterforståelseoglæring,såeneventueltmanglendelæringbliver spottethurtigt.derfindesflereforskelligeevalueringsteknikkerderermedtilatnetopat spottedette.f.eks.såkandetgøresmegetenkeltmedenmundtligopsummeringefterhver time,ellerderkanindføresetfastfredagstjek iformafenprøveellerelevernekanskrivepå etpapirhvaddeharlærtoghvaddeundresigover,forherefterattageenopsummeringved tavlen.vigtigstafaltsåskalelevernehavefeedbackfralærerendadetilæringenforbedre elevernespræstation Undervisningsdifferentiering- Undervisningsdifferentieringharværetendelafdendanskefolkeskoleimereend20år.Den blevforførstegangindførti1993.undervisningsdifferentieringeretprincipforatplanlægge oggennemføreundervisningenmedudgangspunktideenkelteelev. HansJørgenKristensenbeskriverundervisningsdifferentieringpåfølgendemåde: + 25
27 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Undervisningsdifferentiering+er+et+princip+og+ikke+en+metode,+( )+hvor+man+tager+udz gangspunkt+i+elevernes+forskellige+forudsætninger,+potentialer,+behov+og+interesser+( )+ for+i+et+samarbejde+at+give+den+enkelte+elev+optimale+læringsz++og+udviklingsmuligheder,+og+ hvor+der+er+tale+om+fælles+mål+for+alle.+ + Udfradettecitaterdeterdetnødvendigtformigsomlæreratsevoresmulighederistedet foreventuellebegrænsninger.detervoresarbejdesomlæreratplanlæggevoresundervise ning,sådettagerudgangspunktielevensbaggrundoglæringsforudsætninger.detteerogså etprincipdererimplementeretifolkeskoleloven,såledesstårderi 18(retsinformation.dk): Undervisningens+tilrettelæggelse,+herunder+valg+af+undervisningsZ+og+arbejdsformer,+metoZ der,+undervisningsmidler+og+stofudvælgelse,+skal+der+i+alle+fag+leve+op+til+folkeskolens+forz mål,+mål+for+fag+samt+emner+og+varieres,+så+den+svarer+til+den+enkelte+elevs+behov+og+forudz sætninger.+ Idensidstelinjei 18stårder: så+den+svare+til+den+enkelte+elevs+behov+og+forudsætninger. Dettebetyderatbegrebernesomdifferentieringoginklusionerkernebegreberikkekuni specialpædagogikkenmenogsåidenalmenepædagogik.detathavesærligebehovilæringse situationerbetyder,atdermåværeenskærpetopmærksomhedomkringbehovenefordiffee rentieringoginklusion(quvang2006:237). Man+må+bestræbe+sig+på+en+helhedsorienteret+forZ ståelse+af+problemet +(Tetler2009)
28 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Empiri- EmpirienjegvilanvendetilatsvarepådenneopgavesproblemformuleringfokuserersighoE vedsageligtpåenelevi2.klasse,samtdenneelevsdeltageniklassensfællesskab.foratope retholden elevens anonymitet vælger jeg at referere til ham som H. Idet jeg i denne opgave interesseremigforskolen,oghvadmanidendagligeundervisningkangørefor,athkanføle sitsometfuldgyldigtmedlemafdetinkluderendefællesskab,vælgerjegikkeatgådyberei H sbaggrund. Jegharsamletempirienfraenlillesydfynskfriskole,hvorderdagligtgår191elever.Grunden tilvalgetafnetopdenneskoleliggerietgodtkendskabtilskolenidetjeggennemførtemin3. årspraktikderogatjegsidenhararbejdetsomvikar.dettehargivetmigetdybereindbliki skolenshverdag,kulturogsammenspilletimellemeleverneiklassen,somjegikkeumiddele bartvillekunnefåblotgennemenkeltståendeobservationer. Empirienbeståraf: Analyseafobservationsskolensmålsætning Beskrivelseafinformanten Enadaptivtest Semistruktureretinterview. Undervisningindenfor TIMEprincipperne i specialundervisning og efterfølgende mae tematikundervisningidenalmeneklasse. Jegvilnedenforgennemgåobservationsskolensmålsætningsamtgivenenkortintroduktion tileleven.ellersharjegfundetdetmestrelevantatuddybeminempiriiopgavensanalyseafe snit. 3.1 Observationsskolens-Målsætning- Skolens+målsætning+er+at+skabe+trygge+og+frie+rammer+for+de+enkelte+elever,+således+de+i+deres+ hverdag+styrkes+i+deres+selvværd+og+selvstændighed+samt+lærer+dem+at+tage+ansvar+for+deres+egz ne+holdninger+og+handlinger.++skolen+lægger+vægt+på+en+hverdag+præget+af+ro+og+genkendeligz 27
29 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 hed,+samt+en+hverdag+hvor+elevernes+læringsmæssige+evner+bliver+udfordret+og+udviklet.+i+skolens+ tætte+samarbejde+med+forældrene+arbejdes+der+for+at+eleverne+oplever+en+hverdag+hvor+de+med+ de+ rette+ redskaber+ og+ + metoder+ udfordres+ ud+ fra+ de+ individuelle+ forudsætninger+ eleverne+ har,+ således+at+de+sikres+de+bedste+muligheder+i+det+videre+uddannelsesforløb.+ + At+føle+sig+værdsat+som+menneske+er+af+afgørende+betydning+for+børnenes+liv+og+således+også+for+ deltagelsen+i+fremtidige+fællesskaber.+ Medobservationsskolensmålsætningimenteviljegfokuserepåmatematikundervisningeni 2. Klasse og gennem interview og observationer se på om matematikundervisningen er tile strækkelig for elever der oplever problemer med matematikfaget indhold, samt undersøge hvorvidtskolenarbejderinkluderendeimatematikundervisningen.desudenviljegundersøe geomhvorvidtelevenderblivertagetudafundervisningtilmedhenblikpåtestningogune dervisningfølersigstigmatiseretogekskluderetfraundervisningen. Jegharvalgtatanvendeetkvalitativtinterviewhvorjegvilspørgeindtilelevensoplevelse medspecialundervisningenoglyttetilhvilkenoplevelseelevenharaf,atblivetagetudafune dervisningener,oghvadhanhåberatfåudafundervisningen.jeghardesudenhaftenopføle gendesamtalemedhefterca.2mdr. I gennemførelsen af interviewet med H har jeg anvendt et semistruktureret interview med spørgeguide (se bilag2e3). IdetjegvilundersøgeH s oplevelse af specialundervisningen, rammerogvirkningharjegvalgtatspørgeindtildetteiinterviewet.jegerundervejsiintere viewetopmærksompåikkeatbrugeminespørgsmålpåenledendemåde,såderforharjeg valgtatstillespørgsmålenemedhvad+oghvordan,+ogdervedsørgeforatspørgsmåleneholdes åbnesåledes,athkanfravigeogudbyggesinesvar. 3.2 Beskrivelse-af-H- Herendrengpå9årdergåri2.Klasse.HanerhenvisttilspecialundervisningistartenafanE denklasse,dahanikkefårudbytteafmatematikundervisningen,ogistedetbrugertidenpåat rendepåtoilettet,læsetegneserieellertegne.herblevettestetvedmatematikgrundlæge 28
30 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 gendeediagnostiskprøve,derharvistathharproblemermedatgenkendetalogderesplads ipositionssystemet,ogdeterpåbaggrundafdenneprøveathannumodtagerspecialundere visning. 3.3 Fejlkilder- Dette empiriske materiale er et samlet gennem specialundervisningen i matematik og den efterfølgendealmeneundervisning.hsvarergennemhansegenlivsverdenogderforvildette materialeikkerepræsentereengenerelbeskrivelseafspecialundervisningimatematik.dette materialeforholdersigkuntilhvadderergældendeinetopdennesituation,hvilketselvsagt ikke kan give et fuldgyldigt billede af en evt. større dataindsamling. Før undervisningen bee gyndelseerjegikkeinformeretdybereih sbaggrund,såjegharingenforudsætningfor,at analysereomdenkanhavebidragettildematematiskevanskeligheder.desudenerdetrelee vant at medtænke, at hvis jeg gennem yderligere observationer i andre fag, frikvarterer og lignende ville have kunnet danne mig et bredere og dybere syn på eleven og hans vanskee ligheder. TIMEmaterialetliggeroptil,atderskalundervises30minhverdag5dageomugenica.6måE neder.desværretillodtimelærerensogh sskemaikkeenundervisningpåmereend3dage omugen,ogendvidereertimeundervisningenendnuikkefærdiggjort.derforkanmanydere ligerediskutereomdetspæderesultatviharkanbrugestilenendeligkonklusion. Enandenvigtigfejlkildeerdesudenogså,atjegikraftafatværedersomvikargør,atklassen ermereuroligenddennormaltvillehaveværet.detvarmeningen,atjegvillehaveobservee retklassen,menpga.afsygemeldingfraklassesmatematiklærer,overtogjegundervisningen og har derfor måtte bruge min egen undervisning og de observationer jeg har af H i denne periode. - 29
31 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Analyse- Idetteafsnitviljegundersøgedetempiriskematerialeudfradenbeskrevneteoriforderved forsøgeatarbejdemigfremtilatenbesvarelseafminproblemformulering.( Jegharsidensidstioktober2013værettilknyttetspecialundervisningenafH,hvorjegoverE togdendaværendespecialundervisningdervarstartetpåbaggrundafenmgtest,sommae tematiklærerenhavdeforetaget.specialundervisningentogudgangspunktimatematiskespil og leg med geometriske figurer, samt énetileén undervisning med samme opgaver som klase sen.dennetilgangtilspecialundervisningenbleviflg.specialunderviserenvalgtforatpejlesig indpåhvordanhbedstmuligtkunnetilegnesigkompetencerderkunnehjælpehammedat udbyggesinforståelseafpositionssystemet. Underviserenevalueredesinelektionervedatføreenlogbogoveraktiviteterne.F.eks.fremE gårdetderfralogbogen7/10e2013,atderispecialundervisningenerarbejdetmed farmors terningespil framatematikbogen. SpecialundervisningenerforegåetparalleltmeddenalmeneundervisninghvilketifølgeEgeE lunderetproblem,daelevengårglipafdenundervisningdeøvrigeelevermodtager,ogdere ved unddrages både undervisning og det sociale fællesskab der foregår i klassen.(egelund 2011:297)Iensamtalemeddaværendeunderviserfortællerhun,atundervisningenikkeer planlagtisamarbejdemedklassensmatematiklærer,ogatderikkeharværettaleometbee stemtforløb.dalevilidennesituationstillespørgsmålstegnvedhvilkeoplevelserogerfarine gerhfårudafenundervisninghvorderikkeerlagtenmålgivendekurs(k2).ogderformåh ifølgetetlerværeblevetekskluderetfradetsocialesamværiklassen,iettilbudderikkegiver mulighedforendifferentieretindividuelundervisningidenalmeneklasse(tetler2011:159), ogsomifølgedaleikkeharenmålrettetlæring(k1). EfterminovertagelseafspecialundervisningenvælgerjegigenattesteH.Detgørjegfordiat resultatetafdenmgtestderisintidblevlavetpåhikkelængerefindes.jegvælgerattesteh medetnyeremateriale,tim,sombeskrevetiafsnit2.5.3.detteervalgtudfradenbegrundele 30
32 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 se,atdeteretkommunikativtmateriale,såjeggennemensamtalemedhbedrekangenneme skuestrategierogmanglerderpå. Testen viser, at H s ombytning at toecifrede tal (31 13, og 24 42), samt at han ikke kan sammensættetalnavnemedtalsymbolerover13,atderproblemeridenbasaletalforståelse. Desuden viser han problemer i positionssystemet, og når han skal sige tallene i f.eks. tie tabellen,dahanblivernødtilattælle10e20e33hvergangindtilhannårdetrigtigetal. UndervejsiTIMundervisningenogsenereidenalmeneundervisningopdagerjeg,atHharen tendenstilatudtrykkesigmedsvarsom det+ved+jeg+ikke, nu+gætter+jeg+bare +eller det+kan+ jeg+ikke+finde+ud+af.+itimeundervisningenviserhofteenukoncentreretoguroligadfærdsom kommertiludtrykved,athofterejsersigforatpillevedf.eks.etmikroskopdererplacereti lokalet. 5 Tetlergiverudtrykforateleverharforskelligetilgangetillæringogderbørderfor tænkespåatderindretteslokalerdervirkerinspirerendeogmotiverendeforeleverne.(tete ler2011:159)specialundervisningslokaletbørværeindbydendeindrettetmedtydeligtfokus påmatematikf.eks.vedathavetaltavlerpåvæggene,matematiskespilogandretilgængelige hjælpemidler. PåtrodsafatHermegetukoncentrereterhanstadigmegetivrigefteratlavematematik,og jegkanpågodedageholdehamrimeligtkoncentreret.modsattimeundervisningenerhani dealmindeligematematiktimermerelavtpræsterende,menogsåherharhanenforstyrrene de/uroligadfærddervisersigvedoftetoiletbesøg,tegneroglæsertegneserier. JegvælgerattolkeH sadfærdudfracovingtonsteoriombeskyttelseafselvværdet(skaalvik &Skaalvik2007:189).Iafsnit2.4.4Motivation+og+Selvopfattelsesåsdet,atmennesketharet grundlæggendebehovforatværdsætteogbeskyttesigselvhvisderernogetdertruerospå selvværdet. IdenalmeneundervisninghvorH sindsatsermegetlavvilcovingtonsige,athanbeskytter sigselvforatikkelideetnederlag.setudfracovingtonsmodelpåvirkerh sindsatsaltsåihøj 5 Undervisningenforegåriettilstødendelokale(kaldesforkøkkenet)tilklassen. 31
33 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 grad hans selvværd. Jeg vurderer H til at være defensiv jegeorienteretud fra de kriterier, at hanerlavtpræsterende,undgåratbedeomhjælpogdenmegenenergihanbrugerpåatskjue lehansproblemervedf.eks.hyppigetoiletbesøg. IfølgeCovingtonerdetbedrepsykologiskatmislykkedespågrundafmanglendeindsatsend pågrundafdårligeevner(skaalvik&skaalvik2007:192).dennetolkningpasserdesudenind iarneengstrømsforklaringsmodelom,ath smatematikvanskelighedermåværeafpsykoloe giskkarakter(tetleroglangager2011:218).dennepåstandunderbyggesogsåilunde shoe vedgrupper 3 og 4 til identifikation af elever i vanskeligheder.(afsnit 2.4.3) Her tænker jeg specielt på, at H s manglende motivation og hans koncentrationsproblemer i klassen gør, at hanharsværtvedatfølgedenalmeneundervisninghvilketgørathanisinmatematikboghar mangehuller. SetietmatematiskperspektivtyderH smatematiskevanskelighederpåathanerfaldetiet regnehulidetmatematiskelandskab(jf.lindenskovstekst regnehuller ).EthulderomhandE lerdenheltbasaleforståelseaftalsammenhænge,ogtallenesnavneogsymboler.enelevder erfaldetietregnehulharbrugfor,atlærerenudarbejderenindividuelplanoverundervise ningen,såledesathstyresrundtomhulletoghjælpestil,atforstådebasaletalsammenhænge gennemandreområderafdetmatematiskelandskab. Jeg er ikke i tvivl om at læreren i klassen har forsøgt, at afhjælpe H s vanskeligheder, men i kraft af H s psykologiske adfærd, og at han i læringssammenhænge er nem at distrahere og derforikkefinderroiklasserummet,såerdetenrigtigbeslutning,attagehudtilspecialune dervisning i en kortere periode. Målet med denne undervisning er at: eleven+konsolidere+og+ videreudvikler+ +og+om+nødvendigt+ombygger+ +forståelser,+strategier+og+opfattelser+af+sig+selv+ og+matematik,+der+kan+danne+basis+for,+at+eleven+kan+opnå+de+mål,+som+er+beskrevet+i+de+nationaz le+bestemmelser,+herunder+fælles+mål Matematik+(LindenskovogWeng2013:9). Dog udtrykker Lena Lindenskov sin bekymring over, at elever tages ud af undervisningen i specialundervisningssammenhæng: risikoen+er,+at+eleven+klart+og+tydeligt+bliver+stigmatiseret+ som+en+ taber +i+forhold+til+matematik +(Lindenskov2009:215). 32
En matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereSpecialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen
Specialundervisningsom inkluderendetiltag imatematikundervisningen SafraA.N.Karlson Professionsbachelorprojekt,december2011 Vejledere:KlausRasmussenogTinaDuedahlSørensen Antalanslag:81.562svarendetil31,4sider
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDet gyldne snit, forløb i 1. g
Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBachelor 2013. Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425.
Bachelor 2013 Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425 Side 3 Bachelor 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Problemformulering...
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereIntroduktion til matematikvanskeligheder
Introduktion til matematikvanskeligheder baggrund og begreber Af Lena Lindenskov Professor mso, Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Aarhus Universitet Opmærksomheden mod matematikvanskeligheder har
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereMatematikvanskeligheders betydning for elevens selvopfattelse
Matematikvanskeligheders betydning for elevens selvopfattelse Projekt udarbejdet af: Janus Skøtt Sørensen Professionshøjskolen Metropol, Frederiksberg 1 Indhold DEL 1: Indledning...3 1.1 Problemfelt...3
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereMATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN
MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereDaniel Østergaard Eriksen bk9d227 Blaagaard-KDAS. 1. Indledning 3. 2. Problemformulering 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Problemformulering 3 3. Opgavens struktur 4 3.1 Teoretisk del 4 3.2 Empirisk del 4 3.3 Analytisk del 4 3.4 Konkluderende og perspektiverende del 4 3.5 Begrebsafklaring
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereDifferentiering og motivation fra et sociologisk perspektiv. Bacheloropgave i engelsk. Ved vejledere Anja Bols Slåttvik og Torben Bo Roswall
Differentiering og motivation fra et sociologisk perspektiv Bacheloropgave i engelsk Ved vejledere Anja Bols Slåttvik og Torben Bo Roswall Julie Bjerg Mikkelsen (LN290024) 08-04-2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereÅrsplan matematik 1. klasse 2015/2016
Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mere1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle
1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereÅ rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 17
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvad er inklusion?... 2 Undervisningsplanlægning... 3 Planlægning i praksis... 5 Professionalitet... 6 Arbejdet med undervisningsdifferentiering... 7 Alternative undervisningsformer...
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEvaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015
Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereAfsluttende bachelor projekt - Inklusion Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Jonas Berthelsen Nor12618 Casper Plannthin Nor12601
Afsluttende bachelorprojekt Inklusion - Inclusion Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Nordsjælland Afleveres: 11/1-2016 Studerende: & Vejleder: Caroline Mathilde Qvarfot Antal Anslag: 78.119 1 Indledning
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereWorkshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen
Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereVedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog
Læs mereMatematiklærernes dag. 8. November 2010
Matematiklærernes dag 8. November 2010 Desværre ikke en bi-implikaktion - men ikke ind i himlen.. De forsvundne tegn Eight Franklins Square Bare for at gøre det.. Eight Franklins Square Diameteren i trekanten
Læs mere