Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!"

Transkript

1 Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

2 Indholdsfortegnelse- 1 INDLEDNING(...(2 1.1 MOTIVATION PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING TEORI(...(5 2.1 INKLUSION Definition Den+inkluderende+skole Den+inkluderende+specialundervisning At+arbejde+inkluderende DALESKOMPETENCER MATEMATIK MATEMATIKVANSKELIGHEDER Læring+af+matematik Årsager Identifikation Motivation+og+selvopfattelse+og+indlæring Elever+med+eller+i+matematikvanskeligheder TESTAFMATEMATIKVANSKELIGHEDER MG Vurdering+af+MG TIM Vurdering+af+TIM EVALUERINGOGUNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Evaluering Undervisningsdifferentiering EMPIRI(...( OBSERVATIONSSKOLENSMÅLSÆTNING BESKRIVELSEAFH FEJLKILDER ANALYSE(...( ERSPECIALUNDERVISNINGENINKLUSIONSFREMMENDE? SKOLENSMÅLSÆTNINGOGINKLUSIONSTREKANTEN KONKLUSION(...(38 6 HANDLEPERSPEKTIVET(...(40 7 PERSPEKTIVERING(...(41 8 LITTERATURLISTE(...( BØGER ARTIKLER TIDSSKRIFTEOGFAGHÆFTEARTIKLER INTERNET BILAG(...(46

3 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Indledning- Dereridesenereårkommetstørrefokuspåinklusionafspecialeleveridenalmeneklasse,og ligesåstortsomfokussetharværet,ligesåstoreharbekymringerneominklusionværet.det visersigdogatværegodgrundtil,hvisduspørgerforskerneoglærerne.umiddelbartvender politikernedetdøveøretilopråbeneogkoncentreresigmestomatnåderesmål:at+96%+af+ de+danske+skole+elever+skal+være+inkluderet+i+den+almene+undervisning+i+2015+(kl.dk),ogdeer godtpåvejhvisvispørgerkl.såledesskriverklden20.februar2014ienartikelpåderes hjemmeside med overskriften Skolerne+ er+ kun+ et+ mulehår+ fra+ at+ nå+ inklusionsmålet, at une dervisningsministeriet har opgjort graden af inklusion til at være 94,8% for skoleåret 2012/2013. JegserdetsomværendeetstortproblematKLersåfokuseretpå,atnåmåletpå96%inkluE deredebørn,atdeglemmerattagehensyntildebørnderinkluderes.detmåværeennøde vendighedatundersøgehvorvidtdermedrelativefåtiltagidemindsteklasserherunderspee cialundervisningkanhaveafbetydningidetlangeløb.f.eks.skriverolavlundeibogen Når talgi rkaos,atentidligidentifikationafmatematikvanskelighedervilkunneforebyggeome fattendevanskelighederidestoreklasser.ensådanidentifikationvilkunneiværksættesi1. Klassehvoralleeleverscreenesforderestalforståelse. + Forskningen+tyder+på,+at+sådanne+tiltag+vil+kunne+reducere+omfanget+af+ matematikvanskeligheder+med+op+til+70%+(lunde+2012:107)+ 1.1 Motivation- Opgavensmotivationliggeri,atjeggennemmitstudieforløbsamtigennemmitarbejdesom vikarharhaftstorinteresseforeleverimatematikvanskelighedersamtforhvordandissekan inkluderesidenalmeneundervisning. Jegmenersomsåmangeforskere,lærereogforældre,atinklusionslovenprimærefokusikke harhandletominklusion,menmereomatnedlæggedyrespecialskolerog klasserfordere medatkaldedetinklusion. 2

4 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Jegvilderforidenneopgavekoncentreremigomhvorvidtspecialundervisningnetopkanses sometinkluderendetiltagtildenalmenematematikundervisningen.idetperspektivviljegse nærmerepåomdetikkepåsigtbedrekanbetalesigatgørebrugafspecialundervisningtil eleverimatematikvanskelighederidemindreklasser,såledesatelevernepålængeresigtkan inkluderesifællesskabetidenalmeneundervisningogdermedundgådendyrespecialundere visning? 1.2 Problemformulering- IminproblemformuleringinteressererjegmigforhvilkemulighederjegsomkommendelæE rerimatematikiindskolingenogspecialpædagogikharforatinkluderereleveri,elleririsiko for,matematikvanskelighederidenalmeneundervisningen. Derforspørgerjeg: Hvilke(muligheder(og(barriere(er(der(for(elever(i(matematikvanskeligheder(i(de(tidlige( år,(og(vil(specialundervisning(være(en(brugbar(mulighed/løsning(for,(at(kunne(inklude[ re(eleven(i(den(almene(undervisning?( ( 1.3 Læsevejledning- FormåletmeddennelæsevejledningeratgivelæserenenoverblikoveropgavensenkelteafE snit,foratoverskueliggøreopgavenssammenhængoghvordanopgavesproblemformulering søgesbesvaret. Opgavenerbyggetopover7afsnit: 1. Indledning:HerfortællerjegkortomminmotivationforopgavenogpræcisererproE blemformuleringderliggertilgrundforminanalyse 3

5 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Teori:Idetteafsnitbeskriverjegdeteorierjegharbrugtforatdefinerebegreberne matematikvanskeligheder,inklusion,specialundervisning,samtmotivationogselve værd 3. Empiri:JegbeskriveridetteafsnitdetempiriskematerialesamtenbeskrivelseafeleE venogmålsætningenforobservationsskolen.afsnittetrundesafmedetafsnithvori jegvurderehvilkefejlkilderdermåtteværeidetempiriskemateriale 4. Analyse:Heranalyseresdenindsamledeempiri,hvorijegvilforsøgeatafklarehvorE vidtspecialundervisningkansessometinkluderendetiltagjf.problemformuleringen 5. Konklusion:Problemformuleringenbesvarespåbaggrundafforegåendeanalyse 6. Handleperspektivet:(Hvorjegserpåhvilketkonkretetiltagjegmenerdermedbasisi denneopgavekanmedvirketilatopkvalificerefolkeskolen. 7. Perspektivering:Endeligafrundesopgavenmedenperspektivering,hvorjegrefelkE tereroverhvorvidtandretiltagderkunneværeinteressanteift.problemformulerine gen FormåletmeddennelæsevejledningeratgivelæserenenoverblikoveropgavensenkelteafE snit,foratoverskueliggøreopgavenssammenhæng. - 4

6 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Teori- Idetteafsnitviljeggennemgåteorienbagbegreberneinklusion,deninkluderendeskolesamt inkluderendespecialundervisning.endvidereviljegkortskitserefagetmatematikogredegøe refortermenmatematikvanskeligheder.jegviliafsnittetgøreredeforbegreberneiforhold tilminforståelseafdissesamthvordanjegserdisseanvendtiopgavensanalyse. 2.1 Inklusion- Danmark tiltrådte i 1994 Salamanca Erklæringen på FN s verdenskonference om specialune dervisning(undervisningsministeriet,salamancaerklæringen).herforpligtededanmarkpoe litisksigtilatgiveallebørnligerettiluddannelse,ogsåledesatskabeenalmenundervisning, dersåvidtmuligt,tilligeinkludererelevermedsærligebehov. Det+grundlæggende+princip+i+den+inklusive+skole+er,+at+alle+børn+så+vidt+muligt+skal+genZ nemgå+læreprocessen+sammen,+uanset+hvilke+vanskeligheder+de+måtte+slås+med,+og+uanset+ hvor+forz+skellige+de+er.+inklusive+skoler+skal+erkende+og+leve+op+til+deres+elevers+forskellige+ behov,+de+skal+kunne+klare+forskellige+måder+at+lære+på+og+forskellige+indlæringstakter,+og+ de+skal+sikre,+at+alle+får+kvalitet+i+uddannelsen+ved+at+tilbyde+et+passende+undervisningsindz hold,+ forskellige+ undervisningsformer,+ undervisningsstrategier,+ ressourcebrug+ og+ samarz bejde+ med+ lokalsamfundet.+ Der+ skal+ være+ en+ hel+ række+ former+ for+ støttetjenester+ for+ at+ kunne+ klare+ de+ forskellige+ behov,+ man+ møder+ på+ alle+ skoler. (Undervisningsministeriet, Salamancaerklæringen) Danmarkharsommangeandrelandearbejdetfordeninkluderendeskoleiadskilligeår.Det erblevetetbærendeprincipforspecialundervisning,atelevernesudviklingoglæringividest muligomfangunderstøttesidenalmindeligefolkeskoleogielevensnærmiljø.altsåskalbørn medsærligeuddannelsesmæssigebehovskalhaveadgangtildealmindeligeskolerogligelee desskaldisseskolerskalværeistandtilatimødekommebørnenesbehovmedanvendelseaf enpædagogik,dertagerudgangspunktiindividet. Dogskalmanikkelængeretilbageendtilskoleåret2008/2009forfindeat14,3%afallefolE keskoleelever modtog specialundervisning fremgår det af rapporten Specialundervisning i 5

7 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 folkeskolen vejetilenbedreorganiseringogstyring fra2010.dettebetød,atderblevbrugt godt30% ca.13mia.kr. afdesamledeudgiftertilfolkeskolentilspecialundervisning. Derfor har den nuværende regering i marts 2012 vedtaget inklusionsloven. Inklusionsloven søgeratafgrænsespecialundervisningenpåennymåde,såspecialundervisningenoganden specialpædagogiskbistandalenevilomfatteeleverispecialklasserogspecialskoler,samtelee verderkunkangennemføreundervisningenmedstøtteimindst9klokketimerugentligt.dete tebetyder,atelevermedunder9støttetimerugentligtskalinkluderesidenalmindeligeune dervisningvedhjælpaff.eks.undervisningsdifferentiering,holddannelse,ogifornødentome fangtilbydessupplerendeundervisningellerandenfagligstøtte(folkeskoleloven 5,stk.6). MedinklusionslovenerinklusionsåledespolitiskbesluttetsometafkernebegreberneifolkeE skolen og der blev i aftale om kommunernes økonomi for fremsat følgende målsæte ningforinklusion(fm.dk): Andelen+af+elever,+der+inkluderes+i+den+almene+undervisning,+øges.+Målet+er+således,+at+anZ delen+af+elever+i+almindelig+undervisning+i+2015+er+forøget+fra+94,4%+til+96%+af+det+samz lede+elevtal+i+folkeskolen.+ + Andelen+ af+ elever,+ der+ får+ 02+ eller+ derunder+ i+ læsning,+ retstavning+ og+ matematisk+ proz blemløsning+i+9.+klasses+afgangsprøve,+skal+være+reduceret+i+2015+og+reduceres+yderligere+ frem+mod Elevernes+trivsel+fastholdes+i+takt+med+omstillingen+til+øget+inklusion+ Determedbaggrundidennelov,atregeringenfremlæggerderesmålsætningom,atskabeen fagligstærkfolkeskoleforalleeleveridenalmindeligeundervisning. Somnævntindledningsvisharundervisningsministerietalleredeopgjortgradenafinklusion forskoleåret2012/2013til94,8%.omeffektenherafogsåkanaflæsesienreduceringafane delen af elever der får 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. Klasses afgangsprøvei2015måtidenvise. 6

8 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Definition- Foratkommenærmerepåbegrebetinklusionoghvaddetbetyderatværeinkluderetviljeg benyttemigafalenkærsdefinitionerafdefirebegreberrummelighed,+integration,+eksklusion+ og+inklusion.++ + Jegvilstartemedbegrebeteksklusion.+Eksklusionbetyder,atmanfratagernoglerettentilat deltageifællesskabet.hvilketbetyderatmaniskolepraksisvælgeratfjerneafvigerne,eller despecielleelever,franormalundervisningen. Eksklusionkandelesopitoundergrupper(Alenkær2009:15): Eksklusion+indenfor+skolens+rammer+ Eksklusion+udenfor+skolens+rammer+ +foregår+ved+at+eleven+tilbydes+undervisning+på+en+ anden+institution+en+skolen. Eksklusionindenfor+skolens+rammerdelesopibegrebersomnormalEogspecialundervisning hvor specialundervisningen foregår udenfor normalklassen eleven tages således ud af det normalelæringsmiljøtilfordelforetspecialpædagogiskmiljø.elevenbliveraltsåfjernetfra det sociale og faglige fællesskab i klassen og deri består eksklusionen (Alenkær 2008:16). Eksklusion+ indenfor+ skolens+ rammer vil jeg sidestille med det at være fysisk+ integreret+ og at være rummet. Begrebet integration+ kan deles op i følgende 4 underkategorier (Alenkær 2009:18): Formel+integration+ +elevenerudelukkendeindskrevetpåskolen Funktionel+integration+ +elevenerindskrevetpåskolenogmåbenyttefaciliteter,men deltagerietekskluderettilbud Social+integration+ deltageridetfagligeogdetsocialefællesskab 7

9 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Fysisk integration eleven er placeret i samme fysiske rammer som klassekammerae terne.hvadelevenforetagersigoghvilketlæringsudbytteelevenharvægtesmindre. For at synliggøre begrebet rummelighed deler Alenkær det op i tre underkategorier: Fysik,+ institutionel+og+relationel+rummelighed.fællesforalletrekategorierer,atrummelighedkun har én retning det er det normale +der rummer det specielle. Altså består eksklusionen indenforskolensrammeriatdespecielleeleverbloterfysiskrummetifællesskabetmendele tagerikkeligeværdigtmeddeandreklassekammerater elevernevilderforikkenødvendige visfølesigsomendelaffællesskabetogvilreeltværeekskluderetfradeleaffællesskabet. + Endeligtdefineresbegrebetinklusion.AtværeinkluderetbetyderifølgeAlenkær, at+man+opz lever+sig+som+en+naturlig+og+værdifuld+deltager+af+et+fællesskab (Alenkær2009:21).Iskoleregi opdeleralenkærinklusionitokategorier:socialeogfaglig+inklusion somdogbeggehænger sammenipraksis. Social+inklusion+dannerrammenforelevensfællesskabiklassen.ErelevenenligeværE digognaturligedelafdetpersonerelationellefællesskab medandreord:hareleven venner. Faglig+inklusion+betegner eleven som en værdifuld og naturlig bidragsyder til undere visningen Den-inkluderende-skole- I den inkluderende skole betragtes alle eleversåledes som unikke individer, hvor ingen er merespecielleendandre.doganerkendesdet,atnogleeleverharnogleemotionelle,kognitie ve,socialeogadfærdsmæssigeproblemfelter,derkræverenstørreogmereomfattendeinde sats. Inklusion+er+den+dynamiske+og+vedvarende+proces,+hvori+skolen+øger+mulighederne+for+tilstedeZ værelse,+oplevelse+og+fællesskab,+aktiv+deltagelse+og+højt+læringsmæssigt+udbytte+for+alle+elever.+i+ 8

10 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 denne+ proces+ tages+ der+ særligt+ hensyn+ til+ de+ elever,+ som+ er+ i+ faregruppen+ for+ marginalisering,+ eksklusion+og+lavt+fagligt+udbytte +(Alenkær2009:22). I den inkluderende skole fjernes begreber som normal og speciel. I stedet opfattes alle som værendespecielleogalleskalhavemulighedforatdeltage.derforskaldeninkluderendeskoe leværedynamiskogtilpassesigdenenkelteelevsbehov. skolens+praksis+afspejler+sin+modtagergruppes+behov,+modsat+den+ekskluderende+skole,+ der+afspejler+en+statisk+idé+om,+hvordan+skolen+bør+være+eller+allerede+er.+når+en+elev+inkluz deres,+ sker+ det+ således+ i+ en+ proces,+ hvor+ både+ eleven,+ skolen+ (som+ system),+ fagfolkene+ og+ klassekammeraterne+må+tilpasse+sig+hinanden+gensidigt.(alenkær2009:188e189). Altså skal skolen for at kunne forholde sig inkluderende til sine elever være i stadig forane dringoghvoreksklusionafelevermedsærligbehovihøjeregraderundtagelseendreglen i stedetskalmanfindeudafhvordan+elevenkankommetilatpasseindiskolen.derhersker såledesetessentieltprincipideninkluderendeskoleomgensidig+tilpasninggældendesåvel skolenspersonalesomeleverneimellem Den-inkluderende-specialundervisning- Specialundervisning bør i flg. Egelund ikke gives som støtte til eleven i undervisningstiden, men bør gives fortrinsvis i den almindelige undervisning eller før og efter den almindelige skoletid(egelund2011:296).desudenbørspecialundervisningdækkeoverenundervisning, hvorderbrugessærligemetoder,materialerogkommunikationshjælpemidler.derbørkræe ves en grundig undersøgelse af elevens forudsætninger og potentialer, inden den sættes i værk.måleter,attagehensyntilellerligefremudnyttemenneskeligeforskeligheder.nårdete te mål er opnået, har vi den rummelige inkluderende skole skolen for alle (Egelund 2011:308). IfølgeSusanTetler,såskalspecialpædagogikkentilatgøreopmedsindiagnosticerendetilE gangogistedetudvikleenmeredialogiskorienterettilgangforankretietfælleslæringsmiljø (Tetler2011:153).Tetlermener,atderistedetforsegregerendeindsatserellerparallelleforE 9

11 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 løbialmenundervisningen,såbørdetpædagogiskearbejdetageudgangspunktietinkludee ringsperspektivhvorhverenkeltelevharmulighedforatmodtageendifferentieretindividue elundervisningderrettersigmodelevensevneroginteresser(tetler2011:158). EndvideremenerTetleratskolenbørindrettesigsåledesatlokalerneogundervisningentilE rettelægges således, at den virker motiverende og inspirerendefor elever der har en anden læringstilgangenddensprogligeellermatematiske. Set+i+et+inkluderende+perspektiv+handler+de+didaktiske+udfordringer+således+om+at+bryde+ med+den+individuelle+undervisningsform,+som+specialpædagogikken+traditionelt+har+været+ forbundet+med +for+snarere+at+skabe+læringsrum,+hvor+elevernes+individuelle+forudsætninz ger+og+behov+kan+imødekommes+indenfor+rammerne+af+det+almindelige+læringsfællesskab.+ At+løse+den+opgave+på+en+for+alle+parter+meningsfuld+måde+kræver+af+lærerne+didaktisk+raZ tionalitet +(Tetler+2011:160) At-arbejde-inkluderende- I bogen Index og inclusion af Mel Ainscow og Tony Booth, oversat og tilpasset det danske skolesystemafsusantetlerogkirstenbaltzermednavnetinkluderingshåndbogen,stårføle gendeskrevet: Skolens+samlede+virksomhed+må+være+rettet+mod+at+skabe+holdninger,+udvikle+læringsmilZ jøer+og+tilrettelægge+undervisning,+der+tager+udgangspunkt+i,+at+den+enkelte+elev+ud+fra+siz ne+forudsætninger+skal+kunne+udvikle+sig+bedst+muligt.+skolen+må+således+udgøre+en+ramz me+om+fællesskaber,+hvor+alle+deltager+aktivt+og+bliver+værdsat+som+de+enestående+mennez sker,+de+er. (Ainscow+2004:5)+ + DetAinscowhervilfremtiler,atvisionenfordeninkluderendeskoleerenskoleforalleeleE verialderesforskellighed,ogderforvildeninkluderendeproceskunkunnelykkedessåfremt heleskolendeltager jegtalerheltspecifiktomenskoleistadigændringmedhenblikpåat varetage mangfoldigheden i elevgruppen. Jeg ser det, at arbejde inkluderende som at skulle 10

12 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 identificereogreducereelevernesbarriereforlæringogdeltagelsesamt,atgivestøtteilæe ringsaktivitetersåledeselevenfårstørstmuligtudbytte. InklusionerrettetmodallesiderafskolenlivogkanifølgeAinscowdelesopidefølgendetre hovedområder:skolekultur,+strategier+ogpraksis.+ + Skolekultur:+At opbygge inkluderende fællesskaber og værdier er det eksistentielle indenfor dettehovedområde.viskalfokuserepåatskabeettrygt,samarbejdendeogstimulerendefæle lesskabhvoralleerværdsatte.detteergrundelementetfor,atalleeleverkanydederesbede ste.enskoleikontinuerligforandringhvorelever,forældreogansattefællesudviklerinklue derendeværdier.enudviklinghvoralleeleverfårenindividtilpassetundervisning. Strategier:+At udvikle en skole for alle ud fra et mangfoldighedsperspektiv. Skolen tager ude gangspunktimangfoldighedenielevgruppen,ogtilrettelæggerundervisningenudfraelevens behovogmuligheder. Praksis:+Undervisningen organiseres ud fra et læringsperspektiv og mobilisere ressourcerne tilundervisningen.dergivesopmuntringtilatdeltageiskolensaktiviteteriogudenforklase serummet.undervisningenskaltilrettelæggessåelevernekanudnyttederesforkundskaber, ogdesudenskalevt.støtteintegreresidenalmeneundervisning.(ainscow2004:11) Disse tre hovedområder kan illustreres ved en ligesidet trekant (illustreret nedenfor), som viseratingenafdetrehovedområderkanundladesogatdeunægtelighængersammen.aine scowvælgeratsættedeninkluderendeskolekulturibundenaftrekantenidetdeteriskolee kulturen,atdeinkluderendeværdierbliverskabt,ogsomliggertilgrundforbådestrategier ogpraksis. 11

13 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april ( Figur(1:(Inklusions(trekant JegvælgeratinddrageAinscow sinklusionstrekantsidstiminanalyse,dajegmener,atden bedstmuligtkanbrugestilatillustrereinklusionsarbejdetiskolen. 2.2 Dales-kompetencer- JegvælgerendvidereatsupplereinklusionstrekantenmedErlingLarsDalestrekompetenceE niveauer(k1,k2,k3)fratekstendidaktisk+rationalitet+ +tre+kompetenceniveauer+i+en+moderne+ skole.(dale1998) Inklusionstrekantenkommernutilatsesåledesud: Figur(2:(Inklusions(trekant(med(Dales(kompetenceniveauer( Inkluderende praksis Inkluderende strategier Inkluderendeskolekultur Inkluderende praksis K1 Inkluderende strategier K2 Inkluderendeskolekultur K3

14 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Denførstekompetence,(K1,erpraksiskompetencenHvilketbetyderatdendirekterelateresig til gennemførelsen af undervisningen. På dette niveau er aktørerne lærer og elev. Læreren skalifølgedalekunneadministrerenoglegrundelementeriundervisningen. Vedensuccesfuldgennemførelseafundervisningenbørderværeensamspilmellem4grundE elementer. Målrettet+ læring:+ Undervisningen skal følge en plan der består af relationer mellem mål,aktiviteterogevaluering. Kommunikation:++Lærerensomformidler.Eleverneskalkunneforstårelevansenafden undervisninglærerenformidler. Asymmetrisk+ kompetence:+ LærerEelevErelationen skabes gennem elevernes accept af detasymmetriskeforholdderermellemlærerogelev. Opdragelse: Undervisningen opdrager eleverne, hvis kundskaben får gyldighed for dem. Undervisningen opdrager eleverne hvis de kommer indenfor i aktiviteterne.+ (Dale,+1998+s.+51Z52) Denandenkompetence,K2,erdendidaktiskekompetencehvorplanlægningafundervisning erdengrundlæggendeaktivitet.dennekompetenceudgøresafgrundelementer: Undervisningsprogram:+Beskrivelserafmålforundervisningen+ Målovervejelser:+AtbeskrivemåleneirelationtildenændringmantilstræberhoseleE vernegennemindholdetafundervisningen. 13

15 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Planlægning:+Manforhåndsbestemmerhvadderskalgøres(organisation),hvordandet opnås, hvilket tidsrum planen er sat til (tidsdimensionen) og den social dimension (hvemgørhvadoghvornår) Evaluering:+Refleksionoverundervisningen.+ (Dale,+1998+s.+58Z63) Dentredjekompetence,K3,erdenkritiskekompetencehvorskoleudviklingenerdengrundE læggendekompetence. 2.3 Matematik- Foratfåenbedreforståelseafinklusionafeleverimatematikvanskelighedererdetvigtigtat forstå hvad faget matematik handler om. I Fælles Mål 2009 blev den matematiske faglighed deltopifirecentralekundskabogfærdighedsområder:matematiske+kompetencer,matematiz ske+evner,matematik+i+anvendelseogmatematiske+arbejdsområder. DetvægtesatdissefireområderikkekansesisoleretfrahinandenmenoplevesiettætsamE spil. Kompetencetænkning er en forholdsvist ny tænkning indenfor matematik, som baserer sig på en systematisk forståelse og udvikling af faget. I Fælles Mål 2009 præsenteres disse kompetencervedkompetenceblomstensomillustreretnedenforifigur3. DennemodelviseratdeenkeltekompetencerikkebliverskarptopdeltmenoverlapperhinE anden. Matematikfaget er altså et komplekst fag, hvor der ikke blot skal læres færdigheder, men et fag,derskalrusteelevernetilatforstå,udvikleogtagedelisamfundet. ( 14

16 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 ( Figur(3:(Kompetenceblomst((Fælles(Mål(2009)( 2.4 Matematikvanskeligheder- KærtbarnharsombekendtmangenavneogdettegørsigogsågældendeindenformatemaE tikvanskeligheder.vihørerilitteraturenomspecielt3begrebertilatafdækkeområdet:dye skalkuli,regnehullerogmatematikvanskeligheder. Dyskalkulierenmedicinskdiagnose,ilighedmeddysleksiindenfordanskfaget,ogderforer dyskalkuliogsåoptagetpåwho sdiagnoseliste(icde10).jegvælgerikke,atbrugedennebee tegnelsenetopfordideterendiagnoseogdermedetspecifiktproblem.dettemenerjegikke vil gøre sig gældende inden for matematikfaget, da der er forskellige årsager til, at eleven havnerivanskeligheder.hvilketjegiafsnittet årsager vilkommenærmereindpå. 15

17 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 OlavLundebrugerordetmatematikvanskelighederidetbetegnelsenrelaterestileleverderer stagneret+eller+er+gået+tilbage+i+forhold+til+normalfaglig+udvikling+i+matematik,+sådan+at+vanskez lighederne+repræsentere+et+brud+på+den+kontinuerlige+faglige+udvikling,+som+de+fleste+elever+følz ger+(lunde+2002:13).+hellerikkedettebrugerjeg,dajegikkemenerdetkommertætnokpåat forståhvorforeleverenderivanskeligheder. JegvilistedetiminopgavebenyttemigafLenaLindenskov sbegrebomregnehuller.dette gørjegfordi,atjeg,somlindenskov,sermatematiksomværendeetlandskabmedmereeller mindretilgængeligeområder.etlandskabmedbakker,daleogbjerge.nårelevengåriståi sinudvikling,såbrugerlindenskovbegrebet,atelevener faldetietregnehul idetmatemae tiskelandskab. ForatforståhvadLenaLindenskovmenermed regnehuller,såerdetvigtigtogsåatforstå hvordanmanlærermatematik.detteviljegherkortprøveatforklare Læring-af-matematik- Eleverlærermatematikvedatkonstruerederesvidenogkunnen,ogidissekonstruktionervil dertiltiderværekonstruktionsfejl.deterdissefejlelevenlærerafogdetmåderforfralærer ogelevopfattessomnogetpositivtilæringsprocessen.læringerderforknyttettilbestemte situationer og ikke noget der sker fra lærer til elev. Elever lærer desuden matematik ved at finde de matematiske begreber der beskriver problemerne matematisk og løse problemet matematisk samt sætte det i et hverdagsmæssigt perspektiv. Læring fremmes i social same menhængehvorelevernefårmulighedforatforklare,begrundeogargumenterforpåstande. DissesynpålæringafmatematikermedtilatafsløreomelevensmatematikaktivitetersignaE lereenelevimatematikvanskeligheder. Lindenskovforklareratbegrebet regnehuller kommerframatematikkenidet,at regne af mangesymboliserermatematikkenogmatematiksometlæringslandskabjf.ovenstående. 16

18 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Eneleverfaldetietregnehulhviselevenikkemedstøttefralærerenkanændresituationen. Hvilketbetyderat regnehullet tagersitudgangspunktielevenssituationibestemteområe der af matematikken, og derfor ikke bør kategorisere eleven som svag i matematik, men at problemetliggeridetmatematiskelandskab.lindenskovpegerpåtremulighederformatee matikeellerspeciallærerenathjælpeelevenvidere: 1. Fylderegnehulletop detteerressourcekrævendeidetlærerenskalsætteekstratidaf tilelevenfor,atgivestøtteidetområdeaflandskabethvorregnehulleter. 2. Bygge bro over hullet eleven gives redskaber som f.eks. lommeregner som kome pensationfordekundskaberelevenmangler. 3. Førerelevenvækfrahullet selvomenelevenmåskeerfaldetiethulilandskabets talområder, så kan eleven måske udvikle sin talforståelse gennem et andet sted i landskabet,f.eks.detgeometriskelandskab. Regnehuller går ud på at støtte eleveni netop de områder eleven har kundskaber i og ikke somtidligere hvisbareeleventrænerlængenok.(lindenskov2011:326) Årsager- IWHO Sdiagnoseliste(ICDE10)ermatematikvanskelighederdefineretsomenårsagder: +indebærer+en+specifik+funktionsnedsættelse+i+regnefærdigheder,+som+ikke+alene+kan+forz klares+på+baggrund+af+generel+mental+retardering+eller+utilstrækkelig+skolegang.+det+handz ler+om+mestringen+i+de+grundlæggende+færdigheder+i+addition,+subtraktion,+multiplikation+ og+division,+frem+for+de+mere+abstrakte+matematiske+færdigheder+som+algebra,+trigonomez tri,+geometri+og+funktioner. + + Iflg.WHOermatematikvanskelighederen tilstand hvorelevenikkemestre,atsef.eks.same menhængenmellemtalnavnetogtalletsomenmængde.dvs.atdetikkenødvendigviseren diagnosedererbetingetafelevensindrevanskeligheder. 17

19 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 DettepasserfintindidetsynLindenskovfremlæggeriderelationelleogkategorialeaspekter. Dermedskelnermanaltsåmellemvanskelighederdererknyttettildenenkelteeleviforhold til det faglige indhold(det kategoriale syn), samt vanskeligheder knyttet til situationer ome kringetfagligindhold(detrelationellesyn). Tildetoovenståendebegreberviljeg knytte Arne Engstrøms fire forklaringsmodeller, som årsagertilmatematikvaskeligheder(tetleroglangager2011:218): 1. Neuropsykologiske defektorienteret,elevenharenhjerneskadeellerandenfysiskele lerpsykiskfunktionsnedsættelse. 2. Sociologisk miljøfaktorer,socialdeprivation.dvs.atelevenkommerfraetunderstie muleretmiljø,skolentagerikkeitilstrækkeliggradhensyntilelevermedforeksempel andenetniskbaggrund. 3. Psykologisk forklaringernesøgesi,atelevenikkeanstrengersigellerharkoncentrae tionsvanskeligheder,iangstellerafforskelligekognitiveårsager. 4. Didaktisk fejlagtigeundervisningsmetoder,ensidigfærdighedstræning JegvilidetfølgendekoncentreremigomdetrelationellesynidetdetmodsvarerEngstrøms forklaringpådetdidaktiskeogpsykologiskeaspekt.dettegørjegfordiderherertaleomelee ver,derharderesdagligegangidenalmeneklasse,mensommodtagerspecialundervisningi matematik. Jeg antager, at elever med sociologiske eller neurologiske vanskeligheder vil være at finde i specialklasserellerpåspecialskoler,såderforviljegidenneopgaveudelukkendebeskæftige migmeddepsykologiskeårsagertilmatematikvanskeligheder. 18

20 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Identifikation- TilatidentificereeleverivanskelighederviljegbenyttemigafOlavLundederdogliggersig tætopafengstrømsfireårsager.( Lundeopdelerkendetegnifirehovedgrupper(Lunde2002:16): 1. Nedsatevnefunktion eleverderfungerersvagere,endevneeniveauetburdetilsige 2. Emotionelleforstyrrelser eleverderernegativeoverforfaget 3. Eleverne er trætte og umotiveret, mangler vilje og tro på, at arbejdet nytter. De har lavtselvværdogselvtillid 4. Eleverne kan være urolige, hyperaktive, rastløse og har store koncentrationsproblee mer Dogerdethervigtigtathaveimente,ateleverderudviserdissekendetegnikkenødvendigvis skal kategoriseres som elever i matematikvanskeligheder det skal ses i et helhedsbillede. F.eks. hvis en elev gang på gang er bagud i undervisninger og hjemmeopgaver og samtidig viserenikkeemotiverendeadfærd,ogsomerforstyrrendeiundervisningenjf.hovedgruppe 4.Dettekunneværeenelevdervisertegnpåatværeimatematikvanskeligheder,ogderbør derforiværksættesenplanderundersøgerhvorivanskelighedenbestår Motivation-og-selvopfattelse-og-indlæring- ForatforstådepsykologiskefaktorerspåvirkningaflæringoglæringenspåvirkningpsykoloE gisk,viljegsenærmerepåselvværdogmotivation.tilatforstådettebrugerjegskaalvikog Skaalviks forståelser fra bogen Skolens+ læringsmiljø+ + selvopfattelse,+ motivation+ og+ læringsz strategier (Skaalvik&Skaalvik2007:191). CovingtonbeskriverselvværdetudfraenmodelderviseratdererflerefaktorerderharbeE tydningforeleversselvværd. 19

21 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Figur(4:(Covingtons(selvværds(model( Modellengiverenforenkletfremstillingaf,hvordanselvværdpåvirkes,vedatfremhævetre centralepåvirkningsfaktorersomervistifigurenovenfor.udgangspunkteteratgodepræstae tionerogpersonligsuccesharafgørendebetydningformenneskersselvværd.desudensiger Covingtonogså,ateleversopfattelseafegneevnererencentraldelafselvopfattelsenoghar derforstorbetydningforselvværdogmotivation. Motivation beskrives som en drivkraft, der har betydning for adfærd, både hvad angår rete ning,intensitetogudholdenhed.ilæringssituationenvisermotivationsigudfradevalgelee verne tager og hvilken indsats de yder og deres udholdenhed. Motivation kan ikke direkte observeres, men ses ofte gennem iagttagelse af elevernes adfærd. Motiverne bag elevernes adfærdkanværeafforskelligekarakteresomf.eks.uopfyldtebehovelleregnemål(skaalvik &Skaalvik2007). Nåreleverskallærernogetnythardebrugforenlæringsfremmendeadfærd.IfølgeSkaalvik ogskaalvikerdertreforholddergørsiggældendeformotivationen:individets+behov,+selvopz fattelse+ogmål.+grundlæggendeharvietbehovforenpositivselvopfattelseogselvværd.dette behovgørsiggældendeved,atviermotiveredeafatopfyldemangelbehovogvækstbehov(jf. Maslows behovspyramide). I læringssammenhænge er behovet for oplevelse af selvværd en motivationforatbeskytteselvværdet,ognetopdettefrembringerlæringshæmmendeadfærd. 20

22 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 DerudovervedviatderertotyperafforventningersomharbetydningformotivationennemE lig efficacy+expectations 1 +og+ outcome+expactations 2.(Skaalvik&Skaalvik2007:178) Forudenbehovogselvopfattelsestyresmotivationogsåafindividetsmål.Dererhertaleom konkretemål 3 ellermålorientering 4 hvormålorienteringerengrundlæggendemotivationder påvirkerdekonkretemål.derskelnesmellemtotyperafmålorientering(skaalvik+&+skaalvik+ 2007:201Z202): 1. Opgaveorientering(mestringsorientering) I. Betyder+at+læring+er+et+mål+i+sig+selv.+Målet+er+at+få+øget+forståelse,+få+mere+indsigt+ eller+bedre+færdigheder+og+at+kunne+mestre+opgaver. 2. JegZorientering+(præstationsorientering) I. Betyder+at+læring+ikke+er+et+mål+i+sig+selv.+JegZorientering+betyder,+at+eleven+er+opZ taget+ af+ sig+ selv+ i+ læringssituationen.+ For+ en+ jegzorienteret+ elev+ er+ det+ vigtigere,+ hvordan+han/hun+bliver+opfattet+af+andre,+end+hvad+vedkommende+lærer. II. JegZorientering+kan+deles+op+i+en+defensivZorientering+(almindelig+ved+elever+med+ lavt+selvværd)+og+offensivzorientering+(høje+forventninger+om+mestring) Elever-med-eller-i-matematikvanskeligheder- Jegmener,atdetervigtigtatklarlæggehvordanvibrugersprogetomkringeleverogmateE matikvanskeligheder.førstskalvihaveafklarethvordanvitaleromvanskelighederimatee matik. Hvordan vi bruger sproget er med til at påvirke placeringen af vanskeligheder i den enkelteelev(lindenskov2010:5). Betegnelserne Elev+ med+ vanskeligheder,+ elev+ med+ særlige+ behov,+ elever+ der+ har+ vanskez ligheder +eller+ elevers+matematikvanskeligheder +kansprogligtplacerevanskelighederneinde 1 Forventningeromatværeistandtilatudføreenbestemtopgave forventningerommestring 2 Personensforventningeromhvaddervilske,hvismanklareropgaver 3 F.eks.måletomatopnåenbestemtkarakter 4 Engrundlæggendemotivation,derpåvirkerdekonkretemål 21

23 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 ieleven,ogdervederdetteudtrykfordetkategorialesyn.dettesyngørsigogsågældendei FællesMål2009,hvorderdogligeledespegespådensocialebetydning. Imodsætningtilelever+med+vanskeligheder+kanvisåtaleomelever+i+vanskeligheder.+Meddette udtrykkanvisprogligtsehvordanmanmeddennebetydningundgår,atstigmatisereeleven somværendedenderharvanskeligheder,ogistedetsepåelevensomoplevervanskelighee derne i relationen omkring eleven selv. Dette kaldes for det relationelle syn (Lindenskov 2010:5). JegtilsluttermigdetrelationellesynpåmatematikvanskelighederogvilderforanvendebeE tegnelsen elever+i+vanskeligheder Test-af-matematikvanskeligheder- Jegvilnedenforkortskitsereogvurderedetotestsformatematikvanskelighederdererbrugt påh MG- MatematikGrundlæggendeeretstandardiserettestmaterialeigrundskolen.DeteretmateriE aledererudgivetsomværendeeninterndiagnosticerendeprøvetilmatematikundervisnine gen.derfindesmgprøverforsamtligeklassetrinfra1.klassetil10.klasse. MGprøvenfor1.Klassebeståraf39opgaver,somf.eks.ordneefterstørrelse/form,talrække, addition,arealogmåling.elevernegivesenscoringsomvilafdækkehvoralvorligeelevens problemerer Vurdering-af-MG- FordelenvedMGer,atheleklassenkantagetestensamtidig,ogerderforikkevoldsomttidsE krævende.desudenertestmaterialetnukommetsomennetebaserettest,såjegsomlærer medfåklikkanrettesamtligeprøver,ogdesudenfåensamletstatistikoverklassen. IdetMGfindespåsamtligeklassetrinerdetletatdannesigetoverblikoverelevensudvikling 22

24 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 fraårtilår.ulempenerimineøjne,attestenpåtrodsafemneomfangetrammerskævtidet derudelukkendetestesforfærdighederogikkeelevenskompetencer.materialeterderfor kunfokuseretpåresultatet,ogikkehvorieventuellevanskelighederbestår.dereringen kommunikationitesten,såelevenharingenmulighederforatforklaresig. IFællesMålopfordreslærernetilatfokuserepåpotentialerhoseleverneogikkepåelevens mangler.detserjegerstortsetumuligtmedentesthvoreleverneikkeharmulighedforat forklaresigundervejs.derforkanderivissesituationerværesvært,atfindeudafomeleven harvanskelighederelleromopgavenmåskeermisforståetelleromderkanværelaveten simpelregnefejl. ( TIM- Tidligindsatsimatematikerblevettilpåbaggrundafetudviklingsarbejdemedetteoretisk grundlagderbyggerpåmathematicsrecorvery.dennemetodeerudvikletiaustralienhvor lærernegiver6e7årige,derklaresigundergennemsnittet,enindividuelundervisning30mie nutterdagligtioptil6måneder. TIMeretmaterialetiltestningogforbyggendeundervisningafbørnidetidligeklasserder viserbehovforensærligindsatsimatematik,medhenblikpåatkunnefølgeklassensalmine deligematematikundervisning.(henriksen2009:6) Jegviliopgavenbrugetestentilenelevi2.Klassemedhenblikpåatundervisehamindenfor TIM Vurdering-af-TIM- Testenerenadaptivtesthvoridertestesfærdigheder,forståelseogkommunikation.MeninE genmedtesteneratafdækkehvorielevenslæringspotentialeligger,såledesderkansættes indpræcistderhvordererbehoviforholdtildenenkelteelev. TIMeretbogløstmateriale,såledesatundervisningenogtestenforegårkommunikativtmelE lemunderviserogelev.detgivermulighedforatarbejdemedopgavernepåenmådederblie 23

25 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 vertilpassetelevensniveauundervejs. Dertestesindividueltihovedemnernetalarbejdeogregneforståelsehvilketeretfagligtsmalt område,ogderforviljegikkemeneatdetegnersigtilatevaluerepåiforholdtildematematie skeemner.timerderforprimærtetmaterialederbrugestilatklarlæggehvilkekommunikae tionseogtankegangskompetencerelevenbruger. Vedundervisningensafslutninglavesenindividuel,ikkeadaptiv,sluttest,somevalueringpå forløbet(henriksen2009). 2.6 Evaluering-og-undervisningsdifferentiering-- UndervisningsdifferentieringskalsessometpædagogiskprincipderskalimødekommeeleE verpåforskelligeniveauer.deterunderviserenselvderdifferentiereogtilpasserundervise ningen,såelevernebliverudfordretogudviklersigudfradetniveaudeerpå.foratsikreat undervisningenhardenønskedeeffektskalundervisningenevalueres. Evalueringenskalværeetgennemgåendetrækienhverpædagogiskproces.undervisningsE praksisogsamarbejdskulturpåskolenskalløbendeevalueres,ogde,derudførerevaluerine generdesamme,somharudvikletundervisningen hvilketvilsigelærerneselv Evaluering- Ifølgeinternationaletesterderingentvivlomatevalueringervigtigtforlæring,menforat detfårdenønskedevirkningerdetnødvendigtatgøredetrigtigt.derfindessåledestokatee gorierindenforevaluering:evaluering+af+læring(summativ)+og+evaluering+for+læring(formativ).+ Forskellen+på+disse+to+er+ikke+så+meget+måden+man+gør+det+på+men+mere+hvad+hensigten+er+med+ evalueringen.++ + Summativevalueringbrugestilatmålehvorlangteneleverkommetf.eks.viaenprøE vehvortilbagemeldingenoftebareerenkarakter. 24

26 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Formativevalueringhardetformålatevaluerehvorelevenernu,menogsåhvorog hvadviønskerelevenskalbevægesigmod,samthvordanlærerenfremoverkanplane læggesinundervisning(dysthe2009). Dystheforeslårattænkeevalueringindiforskelligetidsforløb: Detlangetidsforløbpåhenholdsvisethalvårtiletår o Hererformåletatfølgeklassenogdenenkelteselevsudviklingovertid,såeleE venikkekommerforlangtbagefter Detmellemlangepå1E4uger o Herhandlerdetomatjustereforløbetundervejs,ogfåeleveninvolveretievaE lueringen Detkorteforløberdagtildag,timetiltime. o Herevaluererlærerenkontinuerligt.Lærerenharenplan,menskalværeparat tilatfravigedennehvisdeternødvendigt Detervigtigtatpointereatdetvedevalueringhandleromatderbliverindarbejdetrutiner såledesatderkontinuerligterforståelseoglæring,såeneventueltmanglendelæringbliver spottethurtigt.derfindesflereforskelligeevalueringsteknikkerderermedtilatnetopat spottedette.f.eks.såkandetgøresmegetenkeltmedenmundtligopsummeringefterhver time,ellerderkanindføresetfastfredagstjek iformafenprøveellerelevernekanskrivepå etpapirhvaddeharlærtoghvaddeundresigover,forherefterattageenopsummeringved tavlen.vigtigstafaltsåskalelevernehavefeedbackfralærerendadetilæringenforbedre elevernespræstation Undervisningsdifferentiering- Undervisningsdifferentieringharværetendelafdendanskefolkeskoleimereend20år.Den blevforførstegangindførti1993.undervisningsdifferentieringeretprincipforatplanlægge oggennemføreundervisningenmedudgangspunktideenkelteelev. HansJørgenKristensenbeskriverundervisningsdifferentieringpåfølgendemåde: + 25

27 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 Undervisningsdifferentiering+er+et+princip+og+ikke+en+metode,+( )+hvor+man+tager+udz gangspunkt+i+elevernes+forskellige+forudsætninger,+potentialer,+behov+og+interesser+( )+ for+i+et+samarbejde+at+give+den+enkelte+elev+optimale+læringsz++og+udviklingsmuligheder,+og+ hvor+der+er+tale+om+fælles+mål+for+alle.+ + Udfradettecitaterdeterdetnødvendigtformigsomlæreratsevoresmulighederistedet foreventuellebegrænsninger.detervoresarbejdesomlæreratplanlæggevoresundervise ning,sådettagerudgangspunktielevensbaggrundoglæringsforudsætninger.detteerogså etprincipdererimplementeretifolkeskoleloven,såledesstårderi 18(retsinformation.dk): Undervisningens+tilrettelæggelse,+herunder+valg+af+undervisningsZ+og+arbejdsformer,+metoZ der,+undervisningsmidler+og+stofudvælgelse,+skal+der+i+alle+fag+leve+op+til+folkeskolens+forz mål,+mål+for+fag+samt+emner+og+varieres,+så+den+svarer+til+den+enkelte+elevs+behov+og+forudz sætninger.+ Idensidstelinjei 18stårder: så+den+svare+til+den+enkelte+elevs+behov+og+forudsætninger. Dettebetyderatbegrebernesomdifferentieringoginklusionerkernebegreberikkekuni specialpædagogikkenmenogsåidenalmenepædagogik.detathavesærligebehovilæringse situationerbetyder,atdermåværeenskærpetopmærksomhedomkringbehovenefordiffee rentieringoginklusion(quvang2006:237). Man+må+bestræbe+sig+på+en+helhedsorienteret+forZ ståelse+af+problemet +(Tetler2009)

28 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Empiri- EmpirienjegvilanvendetilatsvarepådenneopgavesproblemformuleringfokuserersighoE vedsageligtpåenelevi2.klasse,samtdenneelevsdeltageniklassensfællesskab.foratope retholden elevens anonymitet vælger jeg at referere til ham som H. Idet jeg i denne opgave interesseremigforskolen,oghvadmanidendagligeundervisningkangørefor,athkanføle sitsometfuldgyldigtmedlemafdetinkluderendefællesskab,vælgerjegikkeatgådyberei H sbaggrund. Jegharsamletempirienfraenlillesydfynskfriskole,hvorderdagligtgår191elever.Grunden tilvalgetafnetopdenneskoleliggerietgodtkendskabtilskolenidetjeggennemførtemin3. årspraktikderogatjegsidenhararbejdetsomvikar.dettehargivetmigetdybereindbliki skolenshverdag,kulturogsammenspilletimellemeleverneiklassen,somjegikkeumiddele bartvillekunnefåblotgennemenkeltståendeobservationer. Empirienbeståraf: Analyseafobservationsskolensmålsætning Beskrivelseafinformanten Enadaptivtest Semistruktureretinterview. Undervisningindenfor TIMEprincipperne i specialundervisning og efterfølgende mae tematikundervisningidenalmeneklasse. Jegvilnedenforgennemgåobservationsskolensmålsætningsamtgivenenkortintroduktion tileleven.ellersharjegfundetdetmestrelevantatuddybeminempiriiopgavensanalyseafe snit. 3.1 Observationsskolens-Målsætning- Skolens+målsætning+er+at+skabe+trygge+og+frie+rammer+for+de+enkelte+elever,+således+de+i+deres+ hverdag+styrkes+i+deres+selvværd+og+selvstændighed+samt+lærer+dem+at+tage+ansvar+for+deres+egz ne+holdninger+og+handlinger.++skolen+lægger+vægt+på+en+hverdag+præget+af+ro+og+genkendeligz 27

29 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 hed,+samt+en+hverdag+hvor+elevernes+læringsmæssige+evner+bliver+udfordret+og+udviklet.+i+skolens+ tætte+samarbejde+med+forældrene+arbejdes+der+for+at+eleverne+oplever+en+hverdag+hvor+de+med+ de+ rette+ redskaber+ og+ + metoder+ udfordres+ ud+ fra+ de+ individuelle+ forudsætninger+ eleverne+ har,+ således+at+de+sikres+de+bedste+muligheder+i+det+videre+uddannelsesforløb.+ + At+føle+sig+værdsat+som+menneske+er+af+afgørende+betydning+for+børnenes+liv+og+således+også+for+ deltagelsen+i+fremtidige+fællesskaber.+ Medobservationsskolensmålsætningimenteviljegfokuserepåmatematikundervisningeni 2. Klasse og gennem interview og observationer se på om matematikundervisningen er tile strækkelig for elever der oplever problemer med matematikfaget indhold, samt undersøge hvorvidtskolenarbejderinkluderendeimatematikundervisningen.desudenviljegundersøe geomhvorvidtelevenderblivertagetudafundervisningtilmedhenblikpåtestningogune dervisningfølersigstigmatiseretogekskluderetfraundervisningen. Jegharvalgtatanvendeetkvalitativtinterviewhvorjegvilspørgeindtilelevensoplevelse medspecialundervisningenoglyttetilhvilkenoplevelseelevenharaf,atblivetagetudafune dervisningener,oghvadhanhåberatfåudafundervisningen.jeghardesudenhaftenopføle gendesamtalemedhefterca.2mdr. I gennemførelsen af interviewet med H har jeg anvendt et semistruktureret interview med spørgeguide (se bilag2e3). IdetjegvilundersøgeH s oplevelse af specialundervisningen, rammerogvirkningharjegvalgtatspørgeindtildetteiinterviewet.jegerundervejsiintere viewetopmærksompåikkeatbrugeminespørgsmålpåenledendemåde,såderforharjeg valgtatstillespørgsmålenemedhvad+oghvordan,+ogdervedsørgeforatspørgsmåleneholdes åbnesåledes,athkanfravigeogudbyggesinesvar. 3.2 Beskrivelse-af-H- Herendrengpå9årdergåri2.Klasse.HanerhenvisttilspecialundervisningistartenafanE denklasse,dahanikkefårudbytteafmatematikundervisningen,ogistedetbrugertidenpåat rendepåtoilettet,læsetegneserieellertegne.herblevettestetvedmatematikgrundlæge 28

30 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 gendeediagnostiskprøve,derharvistathharproblemermedatgenkendetalogderesplads ipositionssystemet,ogdeterpåbaggrundafdenneprøveathannumodtagerspecialundere visning. 3.3 Fejlkilder- Dette empiriske materiale er et samlet gennem specialundervisningen i matematik og den efterfølgendealmeneundervisning.hsvarergennemhansegenlivsverdenogderforvildette materialeikkerepræsentereengenerelbeskrivelseafspecialundervisningimatematik.dette materialeforholdersigkuntilhvadderergældendeinetopdennesituation,hvilketselvsagt ikke kan give et fuldgyldigt billede af en evt. større dataindsamling. Før undervisningen bee gyndelseerjegikkeinformeretdybereih sbaggrund,såjegharingenforudsætningfor,at analysereomdenkanhavebidragettildematematiskevanskeligheder.desudenerdetrelee vant at medtænke, at hvis jeg gennem yderligere observationer i andre fag, frikvarterer og lignende ville have kunnet danne mig et bredere og dybere syn på eleven og hans vanskee ligheder. TIMEmaterialetliggeroptil,atderskalundervises30minhverdag5dageomugenica.6måE neder.desværretillodtimelærerensogh sskemaikkeenundervisningpåmereend3dage omugen,ogendvidereertimeundervisningenendnuikkefærdiggjort.derforkanmanydere ligerediskutereomdetspæderesultatviharkanbrugestilenendeligkonklusion. Enandenvigtigfejlkildeerdesudenogså,atjegikraftafatværedersomvikargør,atklassen ermereuroligenddennormaltvillehaveværet.detvarmeningen,atjegvillehaveobservee retklassen,menpga.afsygemeldingfraklassesmatematiklærer,overtogjegundervisningen og har derfor måtte bruge min egen undervisning og de observationer jeg har af H i denne periode. - 29

31 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april Analyse- Idetteafsnitviljegundersøgedetempiriskematerialeudfradenbeskrevneteoriforderved forsøgeatarbejdemigfremtilatenbesvarelseafminproblemformulering.( Jegharsidensidstioktober2013værettilknyttetspecialundervisningenafH,hvorjegoverE togdendaværendespecialundervisningdervarstartetpåbaggrundafenmgtest,sommae tematiklærerenhavdeforetaget.specialundervisningentogudgangspunktimatematiskespil og leg med geometriske figurer, samt énetileén undervisning med samme opgaver som klase sen.dennetilgangtilspecialundervisningenbleviflg.specialunderviserenvalgtforatpejlesig indpåhvordanhbedstmuligtkunnetilegnesigkompetencerderkunnehjælpehammedat udbyggesinforståelseafpositionssystemet. Underviserenevalueredesinelektionervedatføreenlogbogoveraktiviteterne.F.eks.fremE gårdetderfralogbogen7/10e2013,atderispecialundervisningenerarbejdetmed farmors terningespil framatematikbogen. SpecialundervisningenerforegåetparalleltmeddenalmeneundervisninghvilketifølgeEgeE lunderetproblem,daelevengårglipafdenundervisningdeøvrigeelevermodtager,ogdere ved unddrages både undervisning og det sociale fællesskab der foregår i klassen.(egelund 2011:297)Iensamtalemeddaværendeunderviserfortællerhun,atundervisningenikkeer planlagtisamarbejdemedklassensmatematiklærer,ogatderikkeharværettaleometbee stemtforløb.dalevilidennesituationstillespørgsmålstegnvedhvilkeoplevelserogerfarine gerhfårudafenundervisninghvorderikkeerlagtenmålgivendekurs(k2).ogderformåh ifølgetetlerværeblevetekskluderetfradetsocialesamværiklassen,iettilbudderikkegiver mulighedforendifferentieretindividuelundervisningidenalmeneklasse(tetler2011:159), ogsomifølgedaleikkeharenmålrettetlæring(k1). EfterminovertagelseafspecialundervisningenvælgerjegigenattesteH.Detgørjegfordiat resultatetafdenmgtestderisintidblevlavetpåhikkelængerefindes.jegvælgerattesteh medetnyeremateriale,tim,sombeskrevetiafsnit2.5.3.detteervalgtudfradenbegrundele 30

32 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 se,atdeteretkommunikativtmateriale,såjeggennemensamtalemedhbedrekangenneme skuestrategierogmanglerderpå. Testen viser, at H s ombytning at toecifrede tal (31 13, og 24 42), samt at han ikke kan sammensættetalnavnemedtalsymbolerover13,atderproblemeridenbasaletalforståelse. Desuden viser han problemer i positionssystemet, og når han skal sige tallene i f.eks. tie tabellen,dahanblivernødtilattælle10e20e33hvergangindtilhannårdetrigtigetal. UndervejsiTIMundervisningenogsenereidenalmeneundervisningopdagerjeg,atHharen tendenstilatudtrykkesigmedsvarsom det+ved+jeg+ikke, nu+gætter+jeg+bare +eller det+kan+ jeg+ikke+finde+ud+af.+itimeundervisningenviserhofteenukoncentreretoguroligadfærdsom kommertiludtrykved,athofterejsersigforatpillevedf.eks.etmikroskopdererplacereti lokalet. 5 Tetlergiverudtrykforateleverharforskelligetilgangetillæringogderbørderfor tænkespåatderindretteslokalerdervirkerinspirerendeogmotiverendeforeleverne.(tete ler2011:159)specialundervisningslokaletbørværeindbydendeindrettetmedtydeligtfokus påmatematikf.eks.vedathavetaltavlerpåvæggene,matematiskespilogandretilgængelige hjælpemidler. PåtrodsafatHermegetukoncentrereterhanstadigmegetivrigefteratlavematematik,og jegkanpågodedageholdehamrimeligtkoncentreret.modsattimeundervisningenerhani dealmindeligematematiktimermerelavtpræsterende,menogsåherharhanenforstyrrene de/uroligadfærddervisersigvedoftetoiletbesøg,tegneroglæsertegneserier. JegvælgerattolkeH sadfærdudfracovingtonsteoriombeskyttelseafselvværdet(skaalvik &Skaalvik2007:189).Iafsnit2.4.4Motivation+og+Selvopfattelsesåsdet,atmennesketharet grundlæggendebehovforatværdsætteogbeskyttesigselvhvisderernogetdertruerospå selvværdet. IdenalmeneundervisninghvorH sindsatsermegetlavvilcovingtonsige,athanbeskytter sigselvforatikkelideetnederlag.setudfracovingtonsmodelpåvirkerh sindsatsaltsåihøj 5 Undervisningenforegåriettilstødendelokale(kaldesforkøkkenet)tilklassen. 31

33 Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer( ) 1.april2014 grad hans selvværd. Jeg vurderer H til at være defensiv jegeorienteretud fra de kriterier, at hanerlavtpræsterende,undgåratbedeomhjælpogdenmegenenergihanbrugerpåatskjue lehansproblemervedf.eks.hyppigetoiletbesøg. IfølgeCovingtonerdetbedrepsykologiskatmislykkedespågrundafmanglendeindsatsend pågrundafdårligeevner(skaalvik&skaalvik2007:192).dennetolkningpasserdesudenind iarneengstrømsforklaringsmodelom,ath smatematikvanskelighedermåværeafpsykoloe giskkarakter(tetleroglangager2011:218).dennepåstandunderbyggesogsåilunde shoe vedgrupper 3 og 4 til identifikation af elever i vanskeligheder.(afsnit 2.4.3) Her tænker jeg specielt på, at H s manglende motivation og hans koncentrationsproblemer i klassen gør, at hanharsværtvedatfølgedenalmeneundervisninghvilketgørathanisinmatematikboghar mangehuller. SetietmatematiskperspektivtyderH smatematiskevanskelighederpåathanerfaldetiet regnehulidetmatematiskelandskab(jf.lindenskovstekst regnehuller ).EthulderomhandE lerdenheltbasaleforståelseaftalsammenhænge,ogtallenesnavneogsymboler.enelevder erfaldetietregnehulharbrugfor,atlærerenudarbejderenindividuelplanoverundervise ningen,såledesathstyresrundtomhulletoghjælpestil,atforstådebasaletalsammenhænge gennemandreområderafdetmatematiskelandskab. Jeg er ikke i tvivl om at læreren i klassen har forsøgt, at afhjælpe H s vanskeligheder, men i kraft af H s psykologiske adfærd, og at han i læringssammenhænge er nem at distrahere og derforikkefinderroiklasserummet,såerdetenrigtigbeslutning,attagehudtilspecialune dervisning i en kortere periode. Målet med denne undervisning er at: eleven+konsolidere+og+ videreudvikler+ +og+om+nødvendigt+ombygger+ +forståelser,+strategier+og+opfattelser+af+sig+selv+ og+matematik,+der+kan+danne+basis+for,+at+eleven+kan+opnå+de+mål,+som+er+beskrevet+i+de+nationaz le+bestemmelser,+herunder+fælles+mål Matematik+(LindenskovogWeng2013:9). Dog udtrykker Lena Lindenskov sin bekymring over, at elever tages ud af undervisningen i specialundervisningssammenhæng: risikoen+er,+at+eleven+klart+og+tydeligt+bliver+stigmatiseret+ som+en+ taber +i+forhold+til+matematik +(Lindenskov2009:215). 32

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen Specialundervisningsom inkluderendetiltag imatematikundervisningen SafraA.N.Karlson Professionsbachelorprojekt,december2011 Vejledere:KlausRasmussenogTinaDuedahlSørensen Antalanslag:81.562svarendetil31,4sider

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Det gyldne snit, forløb i 1. g Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Bachelor 2013. Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425.

Bachelor 2013. Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425. Bachelor 2013 Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425 Side 3 Bachelor 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Problemformulering...

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -

Læs mere

Introduktion til matematikvanskeligheder

Introduktion til matematikvanskeligheder Introduktion til matematikvanskeligheder baggrund og begreber Af Lena Lindenskov Professor mso, Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Aarhus Universitet Opmærksomheden mod matematikvanskeligheder har

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Matematikvanskeligheders betydning for elevens selvopfattelse

Matematikvanskeligheders betydning for elevens selvopfattelse Matematikvanskeligheders betydning for elevens selvopfattelse Projekt udarbejdet af: Janus Skøtt Sørensen Professionshøjskolen Metropol, Frederiksberg 1 Indhold DEL 1: Indledning...3 1.1 Problemfelt...3

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN

MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Daniel Østergaard Eriksen bk9d227 Blaagaard-KDAS. 1. Indledning 3. 2. Problemformulering 3

Daniel Østergaard Eriksen bk9d227 Blaagaard-KDAS. 1. Indledning 3. 2. Problemformulering 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Problemformulering 3 3. Opgavens struktur 4 3.1 Teoretisk del 4 3.2 Empirisk del 4 3.3 Analytisk del 4 3.4 Konkluderende og perspektiverende del 4 3.5 Begrebsafklaring

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Differentiering og motivation fra et sociologisk perspektiv. Bacheloropgave i engelsk. Ved vejledere Anja Bols Slåttvik og Torben Bo Roswall

Differentiering og motivation fra et sociologisk perspektiv. Bacheloropgave i engelsk. Ved vejledere Anja Bols Slåttvik og Torben Bo Roswall Differentiering og motivation fra et sociologisk perspektiv Bacheloropgave i engelsk Ved vejledere Anja Bols Slåttvik og Torben Bo Roswall Julie Bjerg Mikkelsen (LN290024) 08-04-2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle 1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvad er inklusion?... 2 Undervisningsplanlægning... 3 Planlægning i praksis... 5 Professionalitet... 6 Arbejdet med undervisningsdifferentiering... 7 Alternative undervisningsformer...

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

En vej til at reagere proaktivt

En vej til at reagere proaktivt En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015 Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Afsluttende bachelor projekt - Inklusion Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Jonas Berthelsen Nor12618 Casper Plannthin Nor12601

Afsluttende bachelor projekt - Inklusion Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Jonas Berthelsen Nor12618 Casper Plannthin Nor12601 Afsluttende bachelorprojekt Inklusion - Inclusion Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Nordsjælland Afleveres: 11/1-2016 Studerende: & Vejleder: Caroline Mathilde Qvarfot Antal Anslag: 78.119 1 Indledning

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Tema om folkeskolen. Niels Egelund Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Matematiklærernes dag. 8. November 2010

Matematiklærernes dag. 8. November 2010 Matematiklærernes dag 8. November 2010 Desværre ikke en bi-implikaktion - men ikke ind i himlen.. De forsvundne tegn Eight Franklins Square Bare for at gøre det.. Eight Franklins Square Diameteren i trekanten

Læs mere