TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Transkript

1 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 Forord Denne kvartalsstatistik er udarbejdet af Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet i København pr. 1. oktober Dette kalenderårs sidste kvartalsstatistik indeholder også en oversigt over anbringelsesområdet for seks af landets kommuner. Kvartalsstatikken for oktober 2014 fordeler sig over tre afsnit. Første afsnit indeholder en sammenligning af anbringelsesmønsteret, aldersfordelingen samt anbringelseshyppigheden blandt 0-17-årige i de såkaldte 6-by kommuner: København, Odense, Esbjerg, Randers, Aalborg og Aarhus. Endelig beskriver første afsnit også udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune, fordelt på aldersgrupper. Alle tal i første afsnit tager udgangspunkt i Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik Tallene fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik er fra oktober Bemærk at registreringer fra Ankestyrelsen og registreringer fra Københavns kommune kan variere en smule. Andet afsnit omhandler denne kvartalsstatistiks specifikke tema, der sætter fokus på netværksanbringelser. I afsnittet sammenlignes andelen af netværksanbragte i Københavns Kommune med 6-by kommunerne. Derudover inddrages også udviklingen i netværksplejeanbringelser i og uden for slægten i Københavns Kommune, 6-byerne og hele landet. Til sidst vises alders- og kønsfordelingen blandt netværksanbragte inden for Københavns Kommune. Data i andet afsnit er hentet dels fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik (ultimo 2013), dels fra Københavns Kommunes eget registreringssystem (2014). I tredje afsnit vises anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune, dvs. fordelingen af anbragte børn og unge i alderen 0-23 år på forskellige typer af anbringelsesindsatser i perioden Dette tema er fast for alle kvartalsstatistikker. Der kan i denne kvartalsstatistik fortsat være risiko for datamæssige usikkerheder som følge af overgangen i dataregistrering fra Københavns Børne- og Ungesystem (BUS) til CSC Social. Det vurderes dog, ligesom for de to foregående kvartalsstatistikker, at datakvaliteten er tilstrækkelig til at præsentere tal for fjerde kvartal i Indhold 1. Sammenligning af 6-by kommunerne Tema: Netværksanbringelser Anbringelsesmønster i Københavns Kommune... 10

3 1. Sammenligning af 6-by kommunerne 1 Tabel 1. Anbringelsesmønsteret i 6-by kommunerne (0-17 år), ultimo 2013 København (N = 917) Odense (N = 437) Esbjerg (N = 337) Randers (N = 190) Aarhus (N = 531) Aalborg (N = 485) 6-byerne (N = 2897) Hele landet (N = ) Netværkspleje 12,5 % 4,3 % 5,3 % 7,4 % 6,2 % 10,1 % 8,6 % 7,0 % Ordinær familiepleje 39,3 % 54,0 % 31,5 % 62,1 % 37,9 % 49,3 % 43,5 % 49,1 % Kommunal familiepleje 1,1 % 1,6 % 1,5 % 2,1 % 1,3 % 2,5 % 1,6 % 2,4 % Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted 10,9 % 3,9 % 2,7 % 2,1 % 8,1 % 2,7 % 6,4 % 4,7 % Døgninstitution 26,5 % 16,7 % 31,8 % 17,4 % 31,5 % 19,2 % 24,7 % 19,5 % Kost- og/eller efterskole, skibsprojekt 3,3 % 2,7 % 3,6 % 0,5 % 2,4 % 0,8 % 2,5 % 3,2 % Socialpædagogisk opholdssted 6,4 % 16,7 % 23,7 % 8,4 % 12,6 % 15,5 % 12,8 % 14,1 % Tabel 1 viser en oversigt over 6-by kommunernes anbringelsesmønster i 2013, samt et gennemsnit for alle 6-by kommunerne og landsgennemsnittet 2. Tabel 1 er fordelt på kommunerne København, Odense, Esbjerg, Randers, Aarhus og Aalborg ud fra forskellige anbringelsesindsatser inden for aldersintervallet 0-17 år. Tallene er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik Sammenlignet med landsgennemsnittet og gennemsnittet for 6-bykommunerne viser tabel 1, at der i Københavns Kommune er procentvis flere børn og unge anbragt under anbringelsesindsatserne netværkspleje (12,5 %), eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted (10,9 %) samt døgninstitution (26,5 %). I Københavns kommune er der omvendt færre anbragte børn og unge i indsatserne: ordinær familiepleje (39,3 %), kommunal familiepleje (1,1 %), kost- og/eller efterskole, skibsprojekt (3,3 %) samt socialpædagogisk opholdssted (6,4 %), end for landsgennemsnittet og gennemsnittet for 6-bykommunerne. I forhold til anbringelsesmønsteret for i 6-by kommunerne, er der i 2013 ikke væsentlige forskelle at spore 5. 1 Tallene summerer ikke altid til 100 %, idet andelene er angivet med afrunding på én decimal. 2 De valgte anbringelsesindsatser, samt aldersintervallet 0-17 år udgør i første afsnit populationen for tabeller og grafer, der viser anbringelser under 6-by kommunerne. Det bør hertil bemærkes, at anbringelsestyperne akutinstitution og kommunalt døgntilbud er lagt sammen med henholdsvis døgninstitution og værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted. 3 Ankestyrelsen samler tal fra hele Danmark vedrørende kommunale afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. 4 Se kvartalsstatistik, oktober Anbringelsesindsatsen kommunal familiepleje er i denne kvartalsstatistik en selvstændig anbringelsesindsats og svarer til Børnefamiliecenter Københavns anbringelsesindsats forstærket familiepleje. Kommunal familiepleje er i kvartalsstatistikken for oktober 2013 lagt under familieplejeindsatsen ordinær familiepleje. For sammenligning af kvartalsstatistikken oktober 2014 med kvartalsstatistikken 2013 skal anbringelsesindsatserne kommunal familiepleje og ordinær familiepleje derfor lægges sammen. 1

4 Figur 1. Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i 6-by kommunerne, ultimo 2013 København (N = 917) 6,0% 9,9% 24,1% 19,6% 40,3% Odense (N = 437) 8,5% 13,3% 27,0% 21,7% 29,5% Esbjerg (N = 337) 8,3% 11,6% 16,9% 22,6% 40,7% Randers (N = 190) 10,0% 10,0% 23,7% 21,6% 34,7% Aarhus (N = 531) 6,2% 11,7% 22,2% 22,0% 37,9% Aalborg (N = 485) 10,1% 12,0% 24,1% 19,8% 34,0% 6-byerne (N = 2897) 7,6% 11,3% 23,3% 20,9% 36,9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-3 år 4-6 år 7-11 år år år Figur 1 illustrerer aldersfordelingen blandt 0-17-årige anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, ultimo Figur 1 viser, at aldersfordelingen på de 5 aldersgrupper i Københavns Kommune lægger sig tæt op ad gennemsnittet for 6-bykommunerne. Derudover viser figur 1, at teenagere (12-14 år og år) samlet set er den størst repræsenterede aldersgruppe for de 6 kommuner. I København udgør andelen af anbragte teenagere samlet set 59,9 % af alle anbragte børn og unge i kommunen. Gennemsnittet for samme aldersgruppe i de seks byer er 57,8 %, hvilket svarer til en forskel på 2,1 procentpoint ift. andelen af anbragte teenagere i Københavns Kommune. Når man ser isoleret på den ældste aldersgruppe (15-17 år) har Esbjerg og København med hhv. 40,3 % og 40,7 % de største andele af anbragte unge blandt årige. Til sammenligning er anbringelsesgennemsnittet for 6- by kommunerne på 36,9 % i den ældste alderskategori. Sammenlignet med aldersfordelingen i København, ultimo , er der sket en stigning i den midterste aldersgruppe fra 21,0 % i 2012 til 24,1 % i Dette svarer til en samlet stigning på 3,1 procentpoint. De yngste aldersgrupper (0-3 år og 4-6 år) er desuden blevet større. I 2012 udgjorde de yngste anbragte børn i København 14,7 % af alle anbragte i kommunen, mens dette tal var steget til 15,9 i I alt er der for de yngste aldersgrupper i København tale om en stigning på 1,2 procentpoint mellem 2012 og Den næste tabel viser anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne for 2013, fordelt på aldersgrupper. 6 Se kvartalsstatistik, oktober

5 Tabel 2. Anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i alderen 0-17 år, ultimo 2013 København (N = 917) Odense (N = 437) Esbjerg (N = 337) Randers (N = 190) Aarhus (N = 531) Aalborg (N = 485) 6-byerne (N = 2897) Hele landet (N = ) 0-3 år 1,7 4,3 5,7 4,8 2,2 5,7 3,1 3,3 4-6 år 4,9 8,6 10,0 5,6 6,0 8,7 6,6 5, år 9,0 11,4 8,7 7,9 7,3 10,9 9,1 7, år 13,7 15,1 18,5 11,5 11,9 15,1 14,0 12, år 29,1 19,8 31,2 17,5 19,7 24,7 24,1 21, år 9,1 11,3 14,1 9,3 8,6 12,5 10,2 9,8 Tabel 2 viser anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne, ultimo Anbringelseshyppigheden angiver den del af alle 0-17-årige, som er anbragt uden for hjemmet. Værdierne er angivet i promiller og er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2013 og befolkningstallet pr. 1. januar 2014 fra Danmarks Statistik. Tabel 2 viser, at der i Københavns Kommune ultimo 2013 er anbragt 1,1 færre børn pr børn i aldersgruppen 0-17 år sammenlignet med gennemsnittet for 6-bykommunerne. Anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune er ligeledes lavere end for gennemsnittet for hele landet. Aarhus er kommunen med den laveste anbringelseshyppighed blandt 6-byerne. Omvendt har Esbjerg Kommune den højeste anbringelseshyppighed. København og Esbjerg adskiller sig fra de øvrige 6-by kommuner ved have den største anbringelseshyppighed blandt 15-17årige i I København og Esbjerg er hhv. 29,1 og 31,2 unge pr unge i alderen år anbragt ultimo Gennemsnittet for årige i 6-by kommunerne ligger til sammenligning på 24,1 unge pr unge. Blandt 6-by kommunerne har Københavns Kommune den laveste anbringelseshyppighed i de to yngste aldersgrupper (0-3 år og 4-6 år). Ultimo 2013 er der i Københavns Kommune anbragt 1,7 0-3-årige og 4,9 4-6-årige pr børn. For 6-byerne ligger værdierne for samme aldersgrupper på hhv. 3,1 og 6,6 pr børn. Generelt er anbringelseshyppigheden i de første fire aldersgrupper i Københavns Kommune en anelse mindre, end i de fem øvrige kommuner og resten af landet. Den næste figur viser udviklingen i anbringelseshyppighed i Københavns kommune i perioden , fordelt på alder. 3

6 Figur 2. Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune fordelt efter børnenes alder i perioden ,0 40,0 42,4 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 21,4 12,3 11,0 10,2 9,7 29,1 13,7 9,1 9,0 5,3 4,9 2,2 1, år 4-6 år 7-11 år år år 0-17 år Figur 2 viser udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune for perioden , fordelt efter de anbragte børns alder. Værdierne er som i tabel 2 angivet i promiller og baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2013 og befolkningstallet i København pr. 1. januar 2014 fra Danmarks Statistik. I figur 2 ses det generelt, at anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune er faldende i perioden For hele aldersgruppen (0-17 år) er anbringelseshyppigheden samlet set faldet med 3,2 børn pr børn over hele perioden. Det største fald i anbringelseshyppigheden findes under den ældste gruppe af anbragte unge (15-17 år). I denne aldersgruppe er anbringelseshyppigheden faldet fra 42,4 unge pr unge i 2010 til 29,1 unge pr unge i Fra 2010 til 2013 svarer denne udvikling til et fald på 13,3 børn pr årige. I den næstældste aldersgruppe (12-14 år) er anbringelseshyppigheden også gradvist faldet siden Anbringelseshyppigheden for de årige var i 2010 på 21,4 børn pr børn. Fra 2010 til 2013 er anbringelseshyppigheden i den næstældste gruppe således faldet med 7,7 børn pr børn. Anbringelseshyppigheden for de øvrige aldersgrupper ligger relativt stabilt over den treårige periode. 7 Herpå følger denne kvartalsstatistiks specifikke tema, som omhandler netværksanbringelser. Tallene fra Ankestyrelsens opgørelse kan pga. registreringsforskelle adskille sig fra flere af de efterfølgende figurer i kvartalsstatistikken, som er baseret på de interne registreringssystemer i Københavns Kommune, CSC Social og BUS. 4

7 2. Tema: Netværksanbringelser I dette afsnit skiftes fokus til denne kvartalsstatistiks tema om netværksanbringelser. Figurerne 3-5 sammenligner netværksanbringelser på tværs af 6-byerne. Figurerne 3-5 tager, ligesom i afsnit 1, afsæt i tal fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik Data fra de sidste figurer er hentet fra Københavns Kommunes interne registreringssystemer BUS og CSC Social. Figur 3. Udviklingen i andelen af netværksplejeanbragte unge i alderen 0-17 år af samtlige anbringelser i 6- bykommunerne ,0% 12,0% 12,5 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 9,3 7,8 8,5 8,6 7,0 4,1 4,3 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Gennemsnit, 6-byerne 0,0% Figur 3 viser udviklingen af netværksplejeanbragte børn og unge (0-17 år) blandt samtlige anbringelser i 6-by kommunerne for perioden Tallene er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik Set over hele perioden har der i 6-by kommunerne været en generel stigning i andelen af netværksplejeanbragte børn og unge på 1,6 procentpoint i forhold til alle typer af anbringelser. Fra 2010 til 2013 er den gennemsnitlige andel af netværksanbragte for 6-byerne steget fra 7,0 % til 8,6 %. I Aalborg og Københavns Kommune er andelen af netværksplejeanbragte blandt samtlige anbringelser steget kontinuerligt i perioden For Københavns Kommune udgør andelen af netværksplejeanbringelser 12,5 % i 2013 mod 9,3 % i Dette svarer til en stigning på 3,2 procentpoint for hele perioden. For de øvrige 6-byer ligger andelen i netværkspleje blandt samtlige anbragte børn og unge forholdsvis stabilt. 5

8 Figur 4. Udviklingen i andelen af netværksplejeanbragte i alderen 0-17 år af samtlige familieplejeanbragte i 6- bykommunerne ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 23,7 22,2 15,5 16,4 16,0 15,0 7,6 7,3 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Gennemsnit, 6-byerne 0,0% På Figur 4 ses udviklingen i andelen af netværksplejeanbragte børn og unge (0-17 år) af samtlige familieplejeanbragte i 6-by kommunerne for perioden I forhold til figur 3 er der i figur 4 kun medtaget familieplejeanbringelser. Tallene er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik I Aalborg og Københavns Kommune er den samlede stigning i netværksplejeanbragte blandt familieplejeanbragte i perioden lidt højere end gennemsnittet for 6-by kommunerne. I 2010 var 22,2 procent af familieplejeanbringelserne i Københavns Kommune i netværket, mens dette tal i 2013 var steget til 23,7 %. Den samlede stigning i perioden ligger på 1,5 procentpoint. For hele perioden har der for 6-by kommunerne været en svag stigning i andelen af netværksplejeanbragte børn og unge på 1,0 procentpoint, når der kun ses på familieplejeanbringelser. For både Randers, København og gennemsnittet i 6-by kommunerne ses fra 2012 til 2013 et mindre fald i andelen af netværksplejeanbragte børn og unge blandt familieplejeanbringelser. For de øvrige kommuner er der ikke sket de store ændringer i perioden I den følgende figur vises udviklingen i andelen af slægtsanbragte børn og unge ud af alle netværksplejeanbragte i 6-by kommunerne. 6

9 Figur 5. Udviklingen i andelen af anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i slægtspleje ud af alle netværksplejeanbragte 8 i 6-bykommunerne og på landsplan ,0% 65,0% 60,0% 66,1 63,5 59,7 55,0% 50,0% 48,2 53,1 55,8 København Gennemsnit, 6-byerne 45,0% 40,0% 45,7 43,5 Hele landet 35,0% 30,0% Figur 5 viser udviklingen i andelen af blandt børn og unge (0-17 år) som er anbragt i netværksplejefamilie inden for slægten i Københavns Kommune, 6-by kommunerne og hele landet. De øvrige anbringelser i netværksfamiliepleje er uden for slægten. Tallene er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik Set over hele perioden udgør andelen af anbringelser indenfor slægten en stadig større andel af de netværksanbragte i både Københavns Kommune, 6-byerne og på landsplan. Stigningerne for Københavns Kommune, 6-byerne og hele landet er mellem 2010 og 2013 i alt på hhv. 20, 17,9 og 14 procentpoint 9. Andelen af netværksanbragte inden for slægten i Københavns Kommune ligger 2,1 procentpoint under gennemsnittet for 6-byerne og 3,9 procentpoint over landsgennemsnittet. I den resterende del af denne kvartalsstatistik kommer data ikke længere fra Ankestyrelsen, men i stedet fra Københavns Kommunes interne registreringssystemer CSC Social og BUS. 8 Ankestyrelsen opgør netværkspleje i to kategorier, hhv., i og uden for slægten. 9 De øvrige 6-by kommuner Odense, Esbjerg, Randers, Aarhus og Aalborg fremgår ikke selvstændigt i figur 5. Dette skyldes at antallet af netværksplejeanbragte for hver af kommunerne ligger meget lavt. 7

10 Figur 6. Aldersfordelingen for 0 23-årige inden for netværksplejeanbringelser i Københavns Kommune pr. 1. oktober ,0% 50,0% 48,7 40,0% 40,4 O-3 år 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 27,3 18,2 11,1 3, (N = 99) 2012 (N = 108) 2013 (N = 109) 23,1 12,0 10,3 6, (N = 117) 4-8 år 9-12 år år år Figur 6 viser aldersfordelingen i procent blandt børn og unge (0-23 år), som er anbragt i netværksplejefamilie under Børnefamiliecenter København (BFCK) og Handicapcenter København (HCK) 10 mellem 1. oktober 2011 og 1. oktober Set over hele perioden viser figur 6, at der blandt samtlige netværksplejeanbragte under BFCK og HCK pr. 1. oktober 2014 er 8,3 procentpoint flere teenagere (13-17 år) sammenlignet med 1. oktober I samme periode er andelen i de to mellemste børnegrupper (4-8 år og 9-12 år) blevet mindre. De mellemste børnegrupper (4-8 år og 9-12 år) udgjorde i oktober 2011 hhv. 27,3 % og 18,2 % af samtlige netværksplejeanbragte under BFCK og HCK. Pr. 1. oktober 2014 udgør de 4-8-årige og 9-12-årige hhv. 23,1 % og 12,0 % af alle netværksplejeanbragte. Forskellen mellem 1. oktober 2011 og 1. oktober 2014 svarer til et fald på hhv. 4,2 og 6,2 procentpoint. Andelen i den yngste børnegruppe (0-3 år) ligger over hele perioden forholdsvist stabilt. Det samme gælder for netværksplejeanbragte i efterværn (18-23 år). Mellem årene 2013 og 2014 ses dog en stigning på 3,2 procentpoint i andelen af netværksanbragte i efterværnsindsatser. I den følgende figur vises kønsfordelingen for de 0-23-årige inden for netværksplejeanbringelser i Københavns Kommune pr. 1. oktober Indsatser under hhv. BFCK og HCK er her lagt sammen, da antallet af anbragte børn og unge i netværkspleje under HCK er meget lavt. 8

11 Figur 7. Kønsfordelingen for 0 23-årige inden for netværksplejeanbringelser i Københavns Kommune pr. 1. oktober ,0% 60,0% 60,7 55,0% 55,6 54,1 50,0% 50,0 45,0% 44,4 45,9 Pige Dreng 40,0% 39,3 35,0% 30,0% 2011 (N = 99) 2012 (N = 108) 2013 (N = 109) 2014 (N = 117) Figur 7 viser kønsfordelingen i procent blandt børn og unge (0-23 år), som er anbragt i netværksplejefamilie under Børnefamiliecenter København (BFCK) og Handicapcenter København (HCK) 11 mellem 1. oktober 2011 og 1. oktober På figur 7 ses det, at der mellem oktober 2011 og 2014 procentvis er flere piger end drenge anbragt i netværkspleje. Pr. 1. oktober 2014 er der således 21,4 procentpoint flere piger anbragt i netværkspleje end drenge. I perioden stiger totalen for antallet af netværksanbringelser, mens at antallet af drenge anbragt i netværkspleje ligger nogenlunde stabilt. 12 Den tredje og sidste del af kvartalsstatistikken, oktober 2014 viser tal for anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune Indsatser under hhv. BFCK og HCK er her lagt sammen, da antallet af anbragte børn og unge i netværkspleje under HCK er meget lavt. 12 Den markante procentvise stigning for andelen af anbragte piger i netværkspleje mellem 2013 og 2014 hænger sammen med, at det samlede antal anbringelser i netværkspleje stiger, og at antallet af netværksplejeanbragte drenge samtidig er næsten uændret for perioden

12 3. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune 13 Figur 8. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-23 år i Børnefamiliecenter København pr. 1. oktober 2014 Amager (N = 177) Bispebjerg (N = 123) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 173) Valby-Vesterbro (N = 191) Nørrebro (N = 137) City-Østerbro (N = 92) Hele København (N = 893) 27,1% 29,9% 39,3% 33,7% 41,9% 36,3% 45,5% 2,8% 1,1% 10,7% 16,9% 1,7% 4,5% 0,8% 1,6% 9,8% 13,0% 6,5% 0,8% 2,9% 2,3% 16,2% 8,1% 1,2% 4,0% 2,1% 2,6% 14,7% 6,3% 3,7% 4,2% 11,7% 7,3% 8,8% 6,6% 8,8% 0,7% 2,2% 1,1% 13,0% 14,1% 10,9% 1,1% 2,0% 12,9% 10,9% 2,6% 5,9% 2,7% 35,0% 22,0% 26,0% 24,6% 26,3% 23,9% 26,8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 9. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-23 år i Børnefamiliecenter København pr. 1. oktober 2013 Amager (N = 183) Bispebjerg (N = 135) Brønshøj-Husum -Vanløse (N = 174) Valby-Vesterbro (N =215) Nørrebro (N = 158) City-Østerbro (N = 89) Hele København (N = 954) 30,6% 28,5% 35,3% 31,5% 39,7% 35,0% 44,4% 1,6% 1,6% 10,4% 20,8% 4,9% 1,1% 0,7% 3,0% 8,1% 16,3% 7,4% 0,6% 3,4% 13,2% 12,1% 6,9% 1,7% 0,9% 3,7% 14,0% 6,5% 5,1% 3,3% 0,6% 7,6% 5,7% 15,8% 7,6% 8,2% 4,5% 12,4% 16,9% 1,1% 1,3% 11,1% 14,2% 2,3% 2,2% 10,1% 3,7% 6,7% 29,0% 31,2% 20,0% 22,4% 25,9% 21,3% 25,8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 13 På figur 8, 9, 10 og 11 er familieplejeindsatser angivet med grønne nuancer. Institutionstyperne socialpædagogisk opholdssted og døgninstitution vises med blå nuancer. 10

13 Figur 10. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-23 år i Børnefamiliecenter København pr. 1. oktober 2012 Amager (N = 216) 33,3% 7,4% 19,4% 5,1% 7,4% 27,3% Bispebjerg (N = 130) 46,2% 9,2% 14,6% 6,2% 6,2% 17,7% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 183) Valby-Vesterbro (N = 202) 38,8% 35,1% 2,2% 12,6% 12,0% 6,0% 0,5% 1,5% 12,4% 8,4% 6,4% 28,4% 35,6% Nørrebro (N = 173) City-Østerbro (N = 120) Hele København (N = 1024) 38,2% 26,7% 36,3% 13,3% 7,5% 13,9% 1,7% 18,3% 0,3% 10,3% 14,3% 4,0% 12,7% 1,7% 10,8% 3,4% 8,1% 23,7% 27,5% 27,3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Anbringelsesmønstret betegner fordelingen af anbragte børn og unge på forskellige typer anbringelsesindsatser i Københavns Kommune under Børnefamiliecenter København (BFCK). Figur 8, 9 og 10 viser overordnet, at andelen af børn og unge anbragt i familiepleje er steget med præcis 7 procentpoint mellem 1. oktober 2012 og 1. oktober I oktober 2012 udgjorde andelen af familieplejeanbragte 46,9 % af alle anbragte. I oktober 2014 udgør andelen af familieplejeanbragte 53,9 % af alle anbragte. Stigningen afspejler to tendenser: Den første tendens er en stigning i andelen af unge i netværkspleje, akutplejefamilie og forstærket plejefamilie 14, mens andelen af unge anbragt i ordinær familiepleje stort set er konstant for perioden. Den anden tendens for anbringelsesmønsteret er et fald i alle øvrige anbringelsesindsatser end familiepleje 15. Set over perioden er faldet i andelen af børn og unge anbragt på døgninstitution det mindste blandt de anbringelsestyper, der ikke hører under familiepleje. Det største fald findes under anbringelsesindsatsen Eget værelse, bofællesskab. Der ses desuden et jævnt fald i andelen af børn og unge anbragt på socialpædagogisk opholdssted med i alt 2,2 procentpoint i perioden mellem 1. oktober 2012 og samme dato I oktober 2014 anvendes den nyeste type familieplejeindsats forstærket plejefamilie i alle BFCKs anbringelsesenheder. Ligesom det var tilfældet i den forrige kvartalsstatistik 16, udgør Forstærket familiepleje den største andel på Nørrebro, imens forstærket pleje udgør den mindste andel på Bispebjerg. I alle BFCKs anbringelsesenheder ses en stigning fra oktober 2013 til oktober 2014 i unge anbragt i forstærket familiepleje, på nær i City- Østerbro og Brønshøj-Husum-Vanløse, hvor der er et meget lille fald. 14 Forstærket plejefamilie er en anbringelsesindsats, hvor plejefamilien tilbydes ekstra efteruddannelse, supervision mv. Disse værktøjer skal gøre plejefamilien i stand til at rumme børn og unge med særligt komplekse følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. 15 Bemærk at antallet af anbragte børn er faldende i perioden i Københavns kommune. 16 Se kvartalsstatistikken fra juli

14 På tværs af enhederne i Børnefamiliecenter København ses en række variationer inden for de respektive plejeindsatser: Andelen af børn og unge anbragt i plejefamilier i oktober 2014 varierer mellem enhederne med 19,9 procentpoint. For anbringelse på døgninstitution er variationen mellem enhederne på 13,0 procentpoint. Figur 11 herunder viser fordelingen af børn og unge i Københavns Kommune anbragt uden for hjemmet af Handicapcenter København (HCK). Figur 11. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-23 år pr. 1. oktober 2012, 1. oktober 2013 og 1. oktober 2014 i Handicapcenter København 2014 (N = 167) 24,0% 1,2% 0,6% 18,6% 54,5% 1,2% 1,2% 1,2% 2013 (N = 167) 24,0% 19,2% 52,7% 1,8% 1,8% 2012 (N = 166) 21,7% 22,3% 54,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution På figur 11 ses det, at andelen af børn og unge, der anbringes af HCK på et socialpædagogisk opholdssted, er faldet med 3,7 procentpoint fra 2012 til På døgninstitutionsområdet er udviklingen over sammen periode stort set stabil. Familieplejeområdet er steget fra 2012 frem til Denne observation skal ses i lyset af, at en relativt lille andel af børn og unge med handicap anbringes i familieplejeindsatser. Der er navnlig få børn og unge anbragt i netværksfamiliepleje og ingen i akutplejefamilier eller plejefamilier med forstærkning. Figur 12 herunder opsummerer udviklingen i den andel af børn og unge i alderen 0-23, som er anbragt i familiepleje ud af det samlede antal anbragte børn og unge i Børnefamiliecenter Københavns- (BFCK) og Handicapcenter Københavns (HCK) enheder. 12

15 Figur Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-23 år i Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København mellem 1. oktober 2012 og 1. oktober ,0% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 55,4 46,9 40,7 49,7 62,3 53,9 42,4 Hele København City-Østerbro Nørrebro Vesterbro-Kgs. Enghave- Valby Brønshøj-Husum-Vanløse 35,0% Bispebjerg 30,0% Amager 25,0% 23,5 25,7 25,1 HCK 20,0% Okt (N = 1190) Okt (N = 1121) Okt (N = 1060) Andelen af børn og unge anbragt i familieplejeindsatser under BFCK er steget støt siden 1. oktober 2012 med præcis 7 procentpoint. Stigningen afviger på tværs af BFCKs enheder. Alle områder har dog, i større eller mindre grad, haft en forøgelse i andelen af børn og unge anbragt i familiepleje. Som det var tilfældet for sidste kvartalsstatistik 18, har stigningen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge været størst i området Vesterbro-Kgs. Enghave-Valby med en 14,3 procentpoints forøgelse over to år. Den næststørste stigning er at finde i anbringelsesenheden City-Østerbro (8,3 procentpoint). Den mindste stigning har fundet sted i Bispebjerg. BFCK Bispebjerg har imidlertid fortsat en andel af anbringelser i familiepleje, som ligger over gennemsnittet for København. Andelen af familieplejeanbragte børn og unge anbragt under Handicapcenter København ligger i perioden meget stabilt. Figur 13 nedenfor viser udviklingen i andelen af børn og unge i alderen 0-17, som er anbragt i familiepleje ud af det samlede antal anbragte børn og unge i Børnefamiliecenter Københavns- (BFCK) og Handicapcenter Københavns (HCK) enheder. Der er således tale om den samme opsummering, som i figur 12 herover, men i stedet for aldersgruppen 0-23, viser figur 13 aldersgruppen 0-17 år. Udviklingen i andelen af familiepleje for de 0 17-årige kan have særlig interesse, da familieplejeanbringelser er hyppigere for denne aldersgruppe. 17 Bemærk, at HCK ikke er en del af gennemsnittet. Bemærk yderligere, at der i perioden er sket et fald i samtlige antal anbragte børn og unge. 18 Se kvartalsstatistikken for juli

16 Figur Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København mellem 1. oktober 2012 og 1. oktober ,0% 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 59,2 51,7 48,7 53,1 65,0 63,8 58,1 Hele København City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro 45,0% 40,0% 42,1 44,8 Brønshøj-Husum -Vanløse Bispebjerg 35,0% Amager 30,0% 25,0% 24,8 28,4 27,3 HCK 20,0% 2012 (N = 1124) 2013 (N = 1032) 2014 (N = 966) Sammenligner man figur 12 (0-17 år) og figur 13 (0-23 år) ses det, at andelen af familieplejeanbragte i 2014 for de 0 17-årige er højere i alle BFCK anbringelsesenhederne, end det er tilfældet for de 0 23-årige. Yderligere kan man ved sammenligning konstatere, at stigningen fra i familieplejeanbragte, er større i alle BCFK enheder, når man ikke medtager de anbragte over 17 år. 19 Bemærk, at HCK ikke er en del af gennemsnittet. Bemærk yderligere, at der i perioden er sket et fald i samtlige antal anbragte børn og unge. 14