Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af malkekvægproduktion på Bjerregardsvej 5, Heltborg i Sydthy Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af malkekvægproduktion på Bjerregardsvej 5, Heltborg i Sydthy Kommune Bilag til: Tillæg nr. 45 til Regionplan september 2002

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 5 3 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 7 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 13 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 16 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 22 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 22 8 FORTSAT PRODUKTION UDEN REGIONPLANTILLÆG (O-ALTERNATIV) 22 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET FORHOLD TIL PLANLOVENS LANDZONEBESTEMMELSER BILAG SYDTHY KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3

4 WM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog den 26. april 2001 en ansøgning fra Sydthy Kommune om WM for ejendommen Bjerregårdsvej 5, Heltborg, 7760 Hurup i Sydthy Kommune. Ejendommen tilhørte på ansøgningstidspunktet Martin Kappel, men er i efteråret 2001 overtaget af sønnen Kristoffer Kappel. Der søges om at udvide malkekvægbesætningen på Bjerregårdsvej 5 fra 85 årskøer med opdræt (127 dyreenheder) til 350 årskøer med småkalve op til ca. 6 mdr. (425 dyreenheder). I forbindelse med udvidelsen planlægges opført en ny stald, en ny gyllebeholder og to mindre siloer til tilskudsfoder. Ejendommen Ettrupvej 3, Ettrup, 7760 Hurup indgik indtil efteråret 2001 i samme bedrift som Bjerregårdsvej 5 - med Martin Kappel som ejer af begge ejendomme. Efter Kristoffer Kappels overtagelse af Bjerregårdsvej 5 vil der stadig være et nært samarbejde om driften af de to ejendomme, men nu med hver sin ejer. I forbindelse med udvidelsen overføres hele mælkeproduktionen på Ettrupvej 3 til Bjerregårdsvej 5, idet Martin Kappel sandsynligvis vil leje den fornødne staldplads, og Ettrupvej 3 vil fremover alene blive anvendt til opdræt (store kalve og kvier). Herved reduceres kvægholdet på Ettrupvej 3 fra 246 DE til 69 DE. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Bjerregårdsvej 5, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Thisted Dagblad (10. sept. 2001) og i Thylands Avis (12. sept. 2001) med en frist til den 9. oktober 2001 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog to indlæg til idefasen. Sydthy Kommunes Udvalg for Teknik og Miljø behandlede idefaseoplægget på møde d. 26. september 2001 og havde ingen bemærkninger. Birgit og Niels Kolding, Bjerregårdsvej 10, Heltborg (ca. 600 m ØSØ for Bjerregårdsvej 5) havde følgende bemærkninger:. Den daglige interne kørsel på ejendommen bør kunne friholde Bjerregårdsvej for transport/belastning, dvs. bygningerne bør placeres således, at transport til/mellem stalde, siloer, markstak, halmballer m.v. kan foregå uden udkørsel på Bjerregårdsvej.. Ved de hyppige til- og frakørsler bør køreunderlaget på ejendommen være af fast beskaffenhed, f.eks. asfalt, således at tilsmudsning af offentlig vej undgås, hvorved der vil være taget både sikkerheds- og miljøhensyn.. Til- og frakørsel af gylle og foder på Bjerregårdsvej bør ske vest for ejendommen af sikkerhedshensyn. Privatboligen ligger tæt på Bjerregårdsvej, vejen svinger og deraf dårlige oversigtsforhold.

5 På baggrand af idefasen udarbejdede Amtsrådet en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af en WM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. Forslaget til regionplantillæg var til offentlig høring i perioden fra den 10. maj til den 7. juli Der kom fire bemærkninger i offentlighedsfasen, herunder en indsigelse mod projektet. Nedenfor er gengivet et kort resume' af de emner, der berøres i de indkomne bemærkninger: Jordbrugskommissionen for Viborg Amt bemærker, at landbrugslovens arealkrav opfyldes ved 5-års aftale om overførsel af husdyrgødning. Aftalen skal tinglyses. Sydthy Kommune finder det væsentligt, at de påpegede trafikale problemer løses på fornuftig vis. Kommunen kunne godt have ønsket sig en større opmærksomhed omkring materialevalg og arkitektonisk bearbejdning. I denne forbindelse kunne kommunen endvidere ønske sig en nærmere begrundelse for valg af placering af stalden og gerne alternativer. En nabo beklager sig over manglende renholdelse af området og vejene, fluer m.v. En nabo gør indsigelse mod placeringen af den nye stald, idet der peges på, at placeringen vil forringe udsigten for pågældende nabo. Der udtrykkes endvidere bekymring over forøget transport på Bjerregårds vej. Amtsrådet har følgende bemærkninger til de indkomne bemærkninger/indsigelse i offentlighedsfasen. Trafikale problemer søges i projektet begrænset ved arbejdets tilrettelæggelse med hensyn til tidspunkter og kørselsveje. Der etableres endvidere en ny indkørsel til ejendommen, hvor oversigtsforholdene er væsentligt bedre end de nuværende. Renholdelse, fluer m.v. Forhold vedrørende renholdelse, fluer m.v. sorterer under Sydthy Kommunes miljøtilsyn. I kommunens forslag til miljøgodkendelse indgår krav om bl.a. fluebekæmpelse. Landskabelige forhold. Det indgår i projektet, at der skal udarbejdes en beplantningsplan med det formål at få den nye stald til at fremtræde mindst mulig dominerende i landskabet. Amtsrådet vurderer, at med den valgte placering vil ejendommen komme til at fremtræde mere "samlet", og den planlagte beplantning vil føre til et færdigt resultat, som ikke vil skæmme landskabet og virke mindre dominerende i landskabet end alternative placeringer. I VVM-redegørelsen er der gjort nærmere rede for de ovenævnte forhold. I den følgende redegørelse vil "før" være defineret som situationen på ansøgningstidspunktet, hvor Bjerregårdsvej 5 udgør ejendommen, og Bjerregårdsvej 5 + Ettrupvej 3 med forpagtninger udgør bedriften. I "efter"-situationen vil ejendommen stadig være defineret som Bjerregårdsvej 5, og bedriften udgøres alene af Bjerregårdsvej 5 med forpagtninger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg.

6 2 Beskrivelse af prod uktionen før udvidelse 2. l Beskrivelse af området Ejendommen Bjerregårds vej 5 er beliggende NØ for Heltborg By i et udpræget landbrugsområde med spredt bebyggelse bestående af overvejende "aktive" landbrug. Arealet er relativt fladt, men falder svagt fra ejendommen mod N og NV. På Bjerregårds vej 5 er boniteten overvejende JB7 (lerjord). Bortset fra læhegn er der ingen større beplantning i området. 2.2 Bygninger Der er tale om en ældre bygningsmasse renoveret af tidligere ejer omkring 1980, hvor der bl.a. blev installeret nyt inventar i malkestald, spaltegulvsbokse, kælvningsbokse og dybstrøelsesafd. til goldkøer. Efter familien Kappel erhvervede ejendommen i 1994/1995 er kostalden udvidet med ca. 400 m 2 og der er opført en ny gyllebeholder på ca m 3. Der er udendørs halmopbevaring omkring ejendommen Bjerregårds vej Husdyrgødning og arealer Den årlige produktion af husdyrgødning i bedriften udgør ca m 3 dybstrøelse og 4240 m 3 gylle inkl. vaskevand. Den samlede lagerkapacitet for gylle er ca m 3 svarende til ca. 10 måneders kapacitet, heraf ca m på Bjerregårds vej 5. Gyllen udbringes med en 15 m 3 traktortrukket gyllevogn. Vognen er udstyret med slæbeslangebom, som anvendes til al gylleudbringning. Der er ikke etableret lager til dybstrøelse, som enten udbringes direkte på marken eller opbevares i markstak. Ejede og forpagtede arealer i bedriften fremgår af tabel 1.

7 Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal -før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. 1^1*11 Ejendomme: Ettrupvej ,6 45,5 Bjerregårds vej ,6 90,8 Forpagninger: Svend Balsby, Ashøjgade 50 37,0 Johs. Ramsgård, Viborggårdvej 12 27,9 Desuden er der indgået følgende aftaler om overførsel af husdyrgødning: Åge Hunskær, Bjerregårds vej 4: 17,0 ha 29 DE Kasper Kappel, Bjerregårdsvej 6: 22,7 ha 38 DE I alt 39,7 ha 67 DE 2.4 Beskæftigelse I bedriften er beskæftiget familien Kappel (4 personer) og en medhjælper. Desuden anvendes maskinstationer i nødvendigt omfang. 2.5 Forhold til regionplanlægningen og anden regulering Ejendommen Bjerregårdsvej 5 ligger i et område, som i Regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Der er registreret et beskyttet dige (Narurbeskyttelseslovens 4) umiddelbart S for ejendommen, men også S for Bjerregårdsvej og dermed uden for gårdområdet. I medfør af Narurbeskyttelseslovens 3 er der registreret forskellige beskyttede naturområder nær ejendommen og udbringningsarealerne. De beskyttede områder fremgår af bilag 3a og 3b. Særlige beskyttelsesområder fremgår af bilag 4. Ca. 500 m NNØ for ejendommen er der registreret en 3 mose. Ca. 750 m Ø for ejendommen er registreret en 3 fersk eng og en 3 mose. Ca. 500 m SV for ejendommen løber Heltborg Bæk, og ca. 450 m N for ejendommen løber Vallensbæk. Begge er beskyttet natur ( 3 vandløb) og er registreret som henholdsvis B4 (naturligt og alsidigt dyre- og planteliv - uden fiskeinteresse) og B3 (karpefiskevand) jfr. Regionplanens kvalitetsmål for vandområder. Begge er kommunale vandløb, der munder ud i Limfjorden ved overgangen mellem Visby Bredning og Nees Sund. Afstanden til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 27 (Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme) og til EF-habitatområde nr. 28 (Agger Tange), hvor beskyttelsesinteressen også gælder fugle, er ca m i SØ.

8 Den nærmeste afstand til Limfjorden er ca m (i NØ). I samme retning i en afstand på ca. 500 m er grænsen til det særlige beskyttelsesområde, som følger Limfj ordsky sten. Beskyttelsesinteressen er her landskab og biologi. Selve fjorden er i dette område omfattet af skærpet målsætning for de ca. 300 m, der ligger nærmest kysten, og i øvrigt gælder basismålsætning for fjorden i området. I relation til Regionplanens registreringer af kystlandskaberne ligger ejendommen i planlægningszonen, hvor almindeligt landbrugsbyggeri kan opføres uden zonetilladelse. De af bedriftens arealer, som ligger omkring Bjerregårds vej 5, grænser op til flere af de omtalte naturområder. Umiddelbart vest for arealet ved Viborggårdvej 12 er der registreret 3 fersk eng og 3 overdrev. I øvrigt er der registreret små 3 søer i tilknytning til flere af udbringningsarealerne. En del af arealet ved Viborggårdsvej 12 ligger i særligt beskyttelsesområde (økologisk forbindelseslinie) langs Visby Å. Udbringningsarealerne ligger i Område med Drikkevandsinteresser med undtagelse af arealerne ved Ettrupvej 3, der ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser. En lille del af arealet v. Ashøjgade 50 ligger i indvindingsoplandet til Hurup Vandværk. 3 Beskrivelse af det ansøgte projekt 3. l Ansøgning Der søges om at udvide malkekvægbesætningen på Bjerregårdsvej 5 fra 85 årskøer med opdræt (127 dyreenheder) til 350 årskøer med småkalve op til ca. 6 mdr. (425 DE). I forbindelse med udvidelsen planlægges opført en ny stald, en ny gyllebeholder og to mindre siloer til tilskudsfoder. Som nævnt indgik ejendommen Ettrupvej 3, Ettrup, 7760 Hurup indtil efteråret 2001 i samme bedrift som Bjerregårdsvej 5 - med Martin Kappel som ejer af begge ejendomme. Efter Kristoffer Kappels overtagelse af Bjerregårdsvej 5 vil der stadig være et nært samarbejde om driften af de to ejendomme, men nu med hver sin ejer. I forbindelse med udvidelsen overføres hele mælkeproduktionen på Ettrup vej 3 til Bjerregårdsvej 5, idet Martin Kappel sandsynligvis vil leje den fornødne staldplads, og Ettrupvej 3 vil fremover blive anvendt til opdræt (store kalve og kvier). Herved reduceres kvægholdet på Ettrupvej 3 fra 246 DE til 69 DE. Den planlagte udbygning af ejendommen gør det ifølge ansøger muligt at opbygge en attraktiv, rationel og bæredygtig bedrift, hvor der i stor udstrækning er taget hensyn til landskabelige værdier og miljø.

9 3.2 Beskrivelse af det ansøgte byggeri Den planlagte stald ønskes placeret som vists i bilag 5. Det er en sengelejestald med fire malkerobotter. Stalden er ca. 96 m lang, ca. 32 m bred og ca. 9 m høj. Staldens areal udgør 3030 m 2. Desuden skal der etableres en gyllebeholder på 4500 m 3 (ca. 38 m i diameter) og to mindre siloer. De to siloer opføres ca. midt for på østsiden af den nye stald - målene er ca. 2 m i diameter og ca. 5 m i højden. Siderne i stalden bliver rødt tegl i 1,4 m højde. Resten af siden bliver grålig ventilationsdug - ca. 1,6 m. Gavl mod S bliver rødt tegl (mursten) i 3 m højde og stålplader for resten. Gavl mod N bliver i stålplader. Sider og gavle bliver i farverne svensk rød og sort. Taget bliver grå eternit. Der etableres en fast ovenlysrygning på 84 m længde. Ansøger vil inddrage et firma med landskabsarkitektonisk ekspertise i udarbejdelse af en beplantningsplan i forbindelse med byggeriets afslutning. Plantningen skal have til formål at bryde bygningsfladen. Der forventes plantning langs den nye stalds vestside og langs nordsiden af den gamle stald. Arealet omkring gyllebeholderen forventes ligeledes tilplantet. Syd for ejendommen må plantning ske syd for Bjerregårdsvej, der er ikke plads nord for vejen. Når plantningsplanen udarbejdes, vil det blive afklaret, om terrænforhold, udsigtsforhold m.v. gør det hensigtsmæssigt at plante øst for ejendommen. 3.3 Produktion og opbevaring af husdyrgødning Efter udvidelse af Bjerregårdsvej 5 vil den årlige produktion af husdyrgødning udgøre ca. 120 m 3 dybstrøelse og ca m 3 gylle inkl. vaskevand. Den samlede opbevaringskapacitet for gylle vil være 7200 m svarende til 9,8 måneder. Ettrupvej 3 har efter ændring en produktion på ca. 800 m 3 gylle. Opbevaringskapaciteten er ca m 3. Samlet set for de to ejendomme bliver opbevaringskapaciteten på ca m 3 svarende til 11,2 måneder, hvilket ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen er tilstrækkelig kapacitet. Gyllen udbringes med en 15 m 3 traktortrukket gyllevogn. Vognen er udstyret med slæbeslangebom, som anvendes til al gylleudbringning. Der er ikke etableret lager til dybstrøelse, som enten udbringes direkte på marken eller opbevares i markstak. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel.

10 Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. 'tiftjfåjitss^mj&ws^ffim Harmor Ejendomme: Bjerregårds vej 5, 7760 Hurup ,6 90,8 Forpagninger: Johs. Ramsgård, Viborggårdvej 12 27,9 "»l Desuden er der indgået følgende etårige aftaler om overførsel af husdyrgødning (se dog nedenfor vedr. 5-årige aftale): Åge Hunskær, Bjerregårds vej 4: 17,0 ha 29 DE Kasper Kappel, Bjerregårdsvej 6: 22,7 ha 38 DE Martin Kappel, Ettrupvej 3 (incl. forpagtn. Ashøjgade 50): 52,5 ha 110 DE lait 92,2 ha 177 DE Arealerne fremgår af bilag 1. Beregning af Landbrugslovens arealkrav fremgår af de to følgende tabeller. Det er en forudsætning for beregningerne, at kravene i forbindelse med en harmonigrænse på 2,3 DE/ha overholdes. Disse krav omfatter bl.a., at der indgår mindst 70% roer, græs og græsefterafgrøder i sædskiftet. Tabel 3: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen Bjerregårdsvej 5 før udvidelse (127 DE) og efter udvidelse (425 DE) Beregningen er foretaget underforudsætning af, at kravene i forbindelse med harmonigrænsen på 2,3 DE/ha er overholdt. 25% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,0 ha 13,0 ha 60% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100% af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE l,8 ha 33,9 ha 76,1 ha Den del af arealkravet, der ikke kan opfyldes via det ejede areal (123,0 ha - 90,8 ha = 32,2 ha) udgør 26% af arealkravet og kan derfor opfyldes ved indgåelse af en tinglyst rullende 5-års

11 10 aftale om overførsel af husdyrgødning med Martin Kappel, Ettrupvej 3. At det vil være muligt, fremgår af nedenstående tabel: Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen Ettrupvej 3 før udvidelse (246 DE) og efter udvidelse (69 DE). Beregningen er foretaget underforudsætning af, at kravene i forbindelse med harmonigrænsen på 2,3 DE/ha er overholdt. 25% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,0 ha 7,5 ha 60% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100% af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 32,9 ha Til ejendommen Ettrupvej 3 hører 45,5 ha til udbringning af husdyrgødning, og da arealkravet efter udvidelse af Bjerregårdsvej 5 vil være 7,5 ha, er der plads til den nævnte 5-årige overførselsaftale på minimum 32,2 ha. I tabel 5 vises en oversigt over forholdet mellem dyrehold og areal for bedriften Bjerregårdsvej 5. Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Beregningen er foretaget underforudsætning af, at kravene i forbindelse med harmonigrænsen på 2,3 DE/ha til stadighed overholdes. l. Samlet antal dyreenheder på bedriften 373 DE 425 DE 2. Aftaler om overførsel af husdyrgødning 67 DE 177 DE 3. Husdyrgødning til udbringning på bedriften (l minus 2) 306 DE 248 DE 4. Max. antal DE pr. ha, jfr. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 5. Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 133,0 ha 107,8 ha Da der før udvidelse er 201,2 ha og efter udvidelse er 118,7 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelse vil det samlede antal beskæftigede være det samme som før udvidelse, når ejendommen Ettrupvej 3 medregnes.

12 Naboafstande Efter at den nye stald og den nye gyllebeholder er etableret, vil der være følgende naboafstande (inden for 500 m): " Bjerregårdsvej m SV Futtrupvej4 140 m SV Bjerregårdsvej m NØ Futtrupvej m SV Bjerregårdsvej m V Skårhøjvej m SV Den nærmeste samlede bebyggelse ligger i V med Futtrupvej 3 som centrum, afstanden er ca. 550 m. Afstanden til godkendt byzone er ca. 700 m (SV). 3.7 Transport Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Husdyrgødning (is t gyllevogn) Mælk Høstet helsæd/græs (2-3 døgn/år) Fuldfoder Foderblanding Brændstof Handelsgødning Husdyr :^ S^^^^^?g^?i: ^^!!g'^^^^s ];:^!;;;^S Herudover er der et begrænset antal transporter i forbindelse med markarbejdet. Maskinparken står på Ettrup vej 3, og der er ikke mulighed for at benytte markveje til intern transport mellem de to gårde. Transporten af fuldfoder afspejler, at det meste af ensilagen opbevares på Ettrupvej 3, hvor der er opbevaringsfaciliteter i form af silohus og udendørs siloplads med betonbund til rådighed.

13 12 Foderet læsses i fuldfodervognen, hvor det blandes, hvorefter det bliver transporteret til Bjerregårds vej 5. En del af transporterne (især husdyrgødning til Ettrup) kan placeres på tidspunkter, hvor de generer mindst muligt. Traktortransport mellem Bjerregårds vej og Ettrupvej foregår via Viborggårdvej, som er ført igennem viadukten under hovedvejen - og kommer således ikke på hovedvejen (bilag 1). Lastbiltransporter vil naturligt benytte hovedvejen og komme til Bjerregårds vej ad GI. Landevej fra nord. En del af den ekstra transport ad Bjerregårds vej vil erstatte tidligere trafik til Ettrup. 3.8 Forbrug Opgørelsen af resurseforbraget er vist for begge ejendomme i nedenstående tabel. Tabel 7: Det årlige forbrug afvand og energi på ejendommene før og efter udvidelse Vand (forsyning fra egne boringer): Husholdning Rengøring Dyrehold lait Bivej 5 + Etvej m m m m m m m m 3 Bjvej 5 + Etvej m m m 3 + O m m m m m KWh ca. 37 tons kwh ca. 41 tons Vandforbruget forventes at stige med ca m 3 /år på Bjerregårds vej 5. Denne stigning modsvares delvist af et fald på 5300 m 3 /år på Ettrupvej 3. Elforbruget forventes samlet set uændret for de to ejendomme. Stigningen på Bjerregårds vej 5 skyldes primært udvidelsen og modvirkes af det forhold, at den nye stald har naturlig ventilation (uden elforbrug), og at varmen fra køleanlæg udnyttes til opvarmning af brugsvand i stalden. Der skønnes et tilsvarende fald i forbruget på Ettrupvej Affald m.v. Traktordiesel opbevares i tank på 1200 l fra Tanken står udendørs på støbt fundament. Olie- og kemikalieaffald opbevares i henholdsvis tromler og aflåst kemikalierum til aflevering på modtagestation. Medicin opbevares i køleskab i staldbygning. Medicinrester og kanyler tages efter brug med af dyrlægen og afleveres på lokal modtagestation.

14 13 Husholdningen er tilmeldt dagrenovation. Ejendommen benytter kommunens miljøstation til aflevering af landbrugsplast og net omkring halm m.v. Døde dyr fjernes fra besætningen og afhentes hurtigst muligt til destruktion. Opbevaring af handelsgødning foregår p.t. på Ettrupvej 3 eller afhentes direkte hos forhandler Spildevand m.v. Rengøringsvand fra malkeanlæg vil blive ledt til gyllebeholder. Spildevand fra husholdningen ledes via septiktank til grøft. I ny staldbygning ønskes bad og toilet. Afløbsforholdene fra bad og toilet etableres i henhold til gældende lovgivning. Tagvand og overfladevand fra gårdsplads ledes via dræn til grøft. Der er tale om opsamling af vand fra et stort areal, fra den nye stald skal der opsamles nedbør fra ca. 0,3 ha. Kommunen sikrer i byggetilladelsen, at der etableres et bassin og evt. andre tiltag, der begrænser risikoen for jorderosion i forbindelse med regnskyl. Der etableres påfyldningsplads ved gyllebeholder med opsamling af overfladevand og evt. gyllespild. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen i et område, der i Regionplanen er udpeget som planlægningszone. Det fremgår af Regionplanen, at planlægningszonen skal friholdes for uplanlagt bebyggelse eller anlægsarbejder bortset fra almindeligt landbrugsbyggeri og mindre tilbygninger til eksisterende bebyggelse. I forhold til fredningsplanlægningens vurdering af de landskabelige interesser ligger ejendommen i et område betegnet som landskab af stor interesse, grænsende op til landskaber af særlig stor interesse. Området er vurderet som sårbart overfor høje genstande og tilplantning. Landskabet omkring gården skråner ned mod Visby Bredning. Der er flere andre gårde ret tæt på ejendommen. De er alle omgivet af beplantning i form af træer. Der er en del læbælter i området. Den nye stald bliver 96 m lang, 32 m bred og 9 m høj og bliver opført med vægge i teglsten og tag i grå eternit. De eksisterende staldbygninger på ejendommen og på de omkringliggende ejendomme har en højde af indtil til ca. 6-6,5 m. Den nye gyllebeholder får en diameter på ca. 38 m og en største højde over terræn på ca. 2,5 m. Dimensionerne på det nye byggeri er betydeligt større end det eksisterende byggeri i området, og især pga. den meget store tagflade vil det fremtræde meget markant og blive landskabeligt meget dominerende i nærområdet. Gårdene vest og syd for ejendommen og bebyggelsen omkring Heltborg vil i nogen grad, specielt i sommerhalvåret, sløre anlæggets fjernvirkning mod vest og sydvest. Anlægget vil derimod blive synligt selv over store afstande fra nord, nordøst og øst.

15 14 Anlæggets landskabelige effekt vil i nogen grad kunne afdæmpes, hvis der etableres beplantning hele vejen rundt. Skal træerne have mulighed for at udvikle sig, så de kan sløre tagfladen, bør der plantes med mindst 9 rækker i hegnene. Ansøger erklærer at ville inddrage et firma med landskabsarkitektonisk ekspertise i udarbejdelse af en beplantningsplan i forbindelse med byggeriets afslutning. Beplantningens formål vil være at få den nye stald til at fremtræde mindst muligt dominerende i landskabet ved at bryde bygningsfladen. På denne baggrund vurderes det, at byggeriets virkning på landskabet er acceptabel. 4.2 Transport Det anslås, at antallet aflastbiltransporter til/fra Bjerregårdsvej 5 øges med 33 pr. år, jfr. tabel 6. Det svarer til en forøgelse på 14%. Forøgelsen sker på transport af foder og husdyr. Det fremgår af samme tabel, at antallet af traktortransporter vil øges med 383 pr. år svarende til gennemsnitligt l pr. dag. Forøgelsen sker primært på to områder. Transport af gylle fra ejendommen til aftalearealerne vil øges med ca. 240 pr. år. Disse transporter vil primært finde sted i forårsmånederne. Transport af fuldfoder til ejendommen, som hidtil har udgjort l daglig transport, vil efter udvidelse øges med en ekstra transport hver anden dag. Til gengæld falder antal transporter af høstet helsæd og græs. Trafikmæssigt bemærker kommunen, at ejendommens placering er mindre heldig. Bjerregårdsvej er smal, og oversigtsforholdene ved ejendommen er dårlige, da bygningerne ligger tæt på vejen, og vejen svinger. Ved udvidelsen etableres ny indkørsel vest for ejendommen i tilknytning til den nye stald. Kommunen vurderer, at der her er væsentligt bedre oversigtsforhold end ved den nuværende indkørsel øst for gården. Kommunen har i miljøgodkendelsen indført som vilkår, at» transport til og fra ejendommen skal primært foregå via ny indkørsel vest for ejendommen. Daglig transport af foder og strøelse mellem staldbygninger må ikke foregå ad Bjerregårdsvej, ligesom vejen ikke må indgå i gårdens arbejdsareal. ny indkørsel og plads mellem vej og ny stald skal forsynes med en belægning, der forhindrer udslæbning af jord på Bjerregårdsvej. Samlet vurderes det, at de nævnte tiltag til begrænsning af generne ved lastbil- og traktortransporter vil betyde, at transporterne kan foregå uden uacceptable gener for omgivelserne. 4.3 Forbrug og affald Det vurderes, at det øgede forbrug afvand og det stort set uændrede energiforbrug i produktionen (tabel 7) ikke giver uacceptable miljøpåvirkninger. Mængden af affald fra produktionen på Bjerregårdsvej 5 er lille, da ensilageopbevaring og opbevaring af kemikalier til marksprøjtning foregår på Ettrupvej 3. Af udkast til miljøgodkendelse fremgår, at affald skal håndteres og bortskaffes efter til enhver tid gældende affaldsregulativer i Sydthy Kommune. Affald, der hidtil er afleveret på miljøsta-

16 15 tionen i Ettrup, skal fremover afleveres til I/S MOK (pesticiddunke) eller til Dansk Special Affald (medicinrester og kanyler). I miljøgodkendelsen tages højde for, at der evt. på et senere tidspunkt vil blive håndteret pesticider på Bjerregårdsvej 5. Døde dyr skal ifølge miljøgodkendelsen straks fjernes fra besætningen og bortskaffes til autoriseret destruktionsanstalt. Inden afhentning skal de opbevares på befæstet areal på gårdsplads (10-15 m fra vej) og være overdækket, hvilket også er nuværende praksis. Øvrige vilkår for opbevaring og håndtering af affald fremgår af miljøgodkendelsen. Det kan bemærkes, at bragt afdækningsplast o. lign. skal indsamles og opbevares indendørs eller i umiddelbar nærhed af bygningerne. 4.4 Lugt De primære lugtkilder, der findes på et kvægbrug, er stalde og gyllebeholdere samt ensilagerester i forbindelse med ensilageopbevaring. Som parameter for lugtemissionens omfang kan anvendes lugtenheder pr. sekund (LE/s). Emissionen bestemmes på grundlag af dyreart og staldkapacitet (d.v.s. maksimalt dyreantal og -vægt pr. staldafsnit). Generelt vurderes lugtgener fra kvægproduktioner som et betydeligt mindre problem end fra fx svinebrug. Den samlede lugtemission fra staldene på Bjerregårdsvej 5 er beregnet til LE/s før udvidelsen og LE/s efter udvidelsen. Ved disse emissioner er den anbefalede minimumsafstand (geneafstand) beregnet. Resultatet heraf er en geneafstand fra staldene på ca. 50 m inden udvidelsen og ca. 100 m efter udvidelsen - under forudsætning af, at naboen er enkeltliggende bolig i landzone uden tilknytning til landbrugserhverv (kilde: MLK's vejledende retningslinier for vurdering af lugt, MLK Fyn maj 1994). Den nærmeste nabobeboelse, Bjerregårdsvej 8, ligger ca. 110 m fra den nye stald og hører til ovennævnte kategori. Gyllebeholderne har et naturligt flydelag bortset fra den periode i foråret, hvor langt størstedelen af udbringningen finder sted. I miljøgodkendelsen stilles der vilkår om, at der inden 5 dage efter omrøring i gyllebeholderen igen skal være et tætsluttende flydelag. Dannes der ikke et naturligt flydelag, skal der etableres et kunstigt. Ensilageopbevaring vil ikke finde sted på Bjerregårdsvej 5 efter udvidelse bortset fra ca. 200 m 3 helsæd i markstak i umiddelbar tilknytning til bygningerne. Samlet vurderes det, at lugtpåvirkningen fra ejendommen vil være acceptabel. Udbringning af gylle vil ligeledes være en lugtkilde^ Af ansøgningen fremgår, at al gylle udlægges med slæbeslanger.j miljøgodkendelsen stilles der vilkår om at husdyrgødning udbragt på ubevoksede arealer skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer inden for en afstand af 200 m fra byzone. Det vurderes, at lugtpåvirkningen fra udbringningen vil være acceptabel. 4.5 Støv Støv fra foder og strøelse forventes ikke at give problemer. Fuldfoderet er så fugtigt, at støv ikke forekommer, og mængden af støv fra halm til fodring og strøelse vurderes at være stærkt

17 16 begrænset. Kørsel forbi naboer foregår ad asfalteret vej, hvilket giver ingen eller meget begrænsede støvgener. Samlet vurderes det, at der ikke vil være uacceptable støvproblemer i forbindelse med produktionen. 4.6 Støj Ventilationen i den nye staldbygning bliver naturlig ventilation, dvs. uden støjkilder. Kompressoren til det nye malkeanlæg placeres i lydisoleret rum udvendig på østsiden af bygningen. Vakuumpumpen placeres inde i bygningen. Det antages, at de vejledende grænseværdier for støj, som er anført i Sydthy Kommunes forslag til miljøgodkendelse, vil kunne overholdes. Af miljøgodkendelsen fremgår også, at af hensyn til omkringboende må den daglige transport til og fra Ettrapvej 3 kun finde sted i tidsrummet mellem kl. 7 og kl. 18, og transport på lørdage og søndage efter kl skal så vidt muligt undgås. Sæsonbetonet transport kan i rimeligt omfang foregå om aftenen og før kl. 6. Samlet vurderes det, at der ikke vil være uacceptable støjgener fra produktionen. 4.7 Fluebekæmpelse I miljøgodkendelsen er anført som vilkår, at der foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med regningslinierne fra Statens Skadedyrlaboratorium. Ved placering af dybstrøelse i markstak skal evt. fluegener ved naboer forebygges. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil være uacceptable fluegener fra produktionen. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.7 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (emission) Omfanget af kvælstoftab via ammoniakfordampning fra husdyrgødning afhænger af adskillige forhold. På baggrund af Danmarks JordbrugsForsknings normtal for udskilt mængde kvælstof pr. dyr og standard fordampningsfaktorer for staldsystem, lagertype og udbringningsmetode kan kvælstoftabet beregnes. Beregning af ammoniaktabet fra produktionen på Bjerregårds vej 5 er foretaget med udgangspunkt i Danmarks JordbrugsForsknings emissionsfaktorer. Det årlige tab af ammoniak fra stald og lager (gyllebeholdere og opbevaring af dybstrøelse) samt tabet ved udbringning er vist i nedenstående tabel.

18 17 Tabel 8: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark -før og efter udvidelse. Emission fra stald 786 kg N 3026 kg N 2200 kg N Emission fra lager 1689 kg N 994 kg N -700 kg N Emission ved udbringning 582 kg N 1121 kgn 500 kg N Tabellen viser, at den samlede årlige kvælstofemission fra stald og lager på Bjerregårdsvej 5 øges med ca kg N, og at den årlige emission fra udbringning øges med ca. 500 kg N. At en udvidelse fra 127 DE til 425 DE ikke giver en større ændring skyldes primært, at der ændres fra et staldsystem med delvis dybstrøelse - som giver en relativ høj ammoniakfordampning fra stald og lager - til et staldsystem med næsten udelukkende gylle med en lavere emission pr. DE. Udvidelsen af produktionen på Bjerregårdsvej 5 sker bl. a. som følge af en overflytning af køer fra Ettrupvej 3. Der er også foretaget en emissionsberegning for Ettrupvej 3. Den viser, at emissionen fra stald og lager reduceres med ca kg. Emissionen ved udbringning reduceres med ca. 500 kg N. Den forholdsvis store reduktion i ammoniaktabet fra Ettrupvej 3 hænger primært sammen med reduktionen i besætningsstørrelse. 5.2 Kvcelstofnedfald (deposition) Kvælstofemissionen fra stald og lager udgør efter udvidelse ca kg kvælstof pr. år mod ca kg kvælstof pr. år før udvidelse. På baggrund heraf kan det anslås, at der efter udvidelse vil være en årlig kvælstofdeposition fra stald og lager på l kg/ha i en afstand af ca m mod ca m før udvidelse. I en afstand af ca. 750 m vil depositionen årligt øges med l kg kvælstof/ha. l kg grænserne er beregnet på grundlag af en hyppighed af vindretning på 0,21. Den hyppigste vindretning i området er V, som forekommer med en hyppighed på 0,14 som gennemsnit af 10 årsperioden Der er således tale om en beregning med stor sikkerhed for, at den årlige påvirkning med l kg kvælstof/ha ikke vil finde sted i større afstand end nævnt ovenfor. I forbindelse med udbringning af gylle er det beregnet, at l kg grænse fastlagt med samme vindhyppighed som ovenfor ligger i en afstand under 10 m fra udbringningsarealerne. 5.3 Vurdering af kvælstofdepo s itionens effekt på beskyttede naturtyper (ind. særlige beskyttelsesområder) I en afstand af ca. 2,5 km nordvest for ejendommen umiddelbart vest for de forpagtede arealer ved Viborggårdvej 12 løber Visby Å gennem afgræssede enge og overdrev (bilag 3b). En del af skrænten udgøres af ældre råstofgrav dækket af vegetation. Syd for Abildgård Mølle er der

19 18 vældagtige partier. Naturarealerne er besigtiget i 1993, hvor der ikke blev registreret forekomster af sjældne planter. I en afstand af l km øst for ejendommen ligger kulturprægede engarealer, som indgår i ejendommens udbringningsareal, samt en større mose (bilag 3b). Her er i 1993 registreret et forholdsvis varieret planteliv. Mod syd var der ingen græsning, og mosen var her under tilgroning med tagrør og pil. Længere mod øst, ca. 1,3-2 km fra ejendommen ligger større strand-engsarealer (bilag 3b). Ved registreringen af plantelivet i 1993 var store dele domineret af robuste tagrørssumpe. Enkelte steder blev der tæt på kysten registreret en vældflora, bl.a. med gøgeurt. Det vurderes, at den øgede emission ikke vil få afgørende betydning for udviklingen på de nævnte naturarealer, da de ligger i en betydelig afstand fra anlægget. Det, der vil styre udviklingen, vil sandsynligvis være, at der foretages græsning, så det lysåbne præg kan fastholdes. Det er generelt vurderet, at de naturområder, der berøres af en øget kvælstofdeposition som følge af udvidelsen, næppe vil ændres væsentligt som følge af denne. Der er tale om naturområder med ret lav naturkvalitet præget af kulturpåvirkning (bilag 3 a, 3b og 4). Hvad angår området af Limfjorden sydøst for Heltborg, der er omfattet af EF- habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (bilag 4), vil kvælstofdepositionen som følge af produktionen ikke have en målbar indflydelse. Afstanden er ca. 2,5 km, og depositionen vil være mindre end et par hundrede gram pr. hektar pr. år ved kysten aftagende mod næsten nul i de centrale dele af habitatområdet. 5.4 Kvælstofudvaskning til grundvand Forholdet mellem tilførsel af handelsgødning og husdyrgødning varierer fra år til år, da forholdet afhænger af, hvor stor den samlede kvælstofkvote er på ejendommen. Kvælstofkvoten varierer afhængig af, hvilke afgrøder der dyrkes, det forventede udbytteniveau, jordtypen, tidligere års tilførsel af husdyrgødning samt kvælstofprognosen. Med udgangspunkt i de generelle gødningsregler beregnes en kvælstofkvote på bedriftsniveau. Der er fastsat bestemmelser om, hvor stor en del af husdyrgødningens kvælstofindhold, der skal udnyttes af afgrøderne i henholdsvis udbringningsåret og det efterfølgende år. Bestemmelserne fremgår bl.a. af Plantedirektoratets vejledning om mark- og gødningsplan m.v. Den fastsatte udnyttelsesprocent varierer efter hvilken gødningstype, der er tale om. Udnyttelsesprocenterne for kvæggylle for planperioden l. august juli 2003 er 70% og for dybstrøelse 45% (incl. eftervirkning). Da husdyrgødningen efter udvidelse næsten udelukkende er gylle, vil den teoretiske udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen være på 70%. Det betyder, at der vil være et potentielt tab til omgivelserne på omkring 30% af det kvælstof, der tilføres markerne med gylle. Tabet fordeler sig på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringningen, udvaskning fra rodzonen, tab ved denitrifikation samt eventuel ændring i jordens kvælstofpulje. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård HIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Der er foreta-

20 19 get både "før" og "efter" beregning for de ejede arealer og for aftalearealet Ettrupvej 3 + Ashøjgade 50, da disse arealer tidligere har indgået i bedriften. For de øvrige arealer er der alene foretaget "efter" beregning. Resultatet af beregningerne fremgår af tabel 9. Tabel 9: Oversigt over udvaskningsberegninger for delområder. Bjerregårdsvej 5 Viborggårdvej 12 Ejet areal OD 90,8 JB Forpagtet areal (tidl. aftaleareal) Ettrupvej 3 Aftaleareal Ashøjgade 50 Bjerregårdsvej 4 Bjerregårdsvej 6 Istrupvej 27 Aftaleareal (forpagtet til Ettrupvej 3) OD 27,9 JB OSD OD (ca. 6 ha af 37 ha ligger i OSD) 52,5 ha af 82,5 ha JB JB Aftaleareal OD 17,0 JB Aftaleareal OD 22,7 JB Fjernbrak OD 17,7 JB Som følge af udvidelsen intensiveres produktionen af grovfoder på ejede og forpagtede arealer samt på aftalearealerne v. Ettrupvej 3 + Ashøjgade 50. Hovedafgrøderne er vårbyg m. græsudlæg og 1-årigt græs. Desuden indgår vinterhvede med græsudlæg og et mindre areal med silomajs med udlæg. Dette sædskifte sikrer, at der på ejede og forpagtede arealer er mindst 70% græs, græsefterafgrøder og roer, hvilket er en af forudsætningerne for en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Nitratkoncentrationen i grundvandet er estimeret ud fra den antagelse at mængden af nitrat reduceres med 33 % under transport fra rodzone til grundvand. Indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) sættes kravet til indhold af nitrat i det nydannede grundvand til højst 40 mg nitrat pr. liter. I Områder med Drikkevandsinteresser (OD) er kravet højst 50 mg pr. liter.

21 20 Drikkevandsinteresserne fremgår af bilag 2. Ved Ettrup ligger 45,5 ha udbringningsareal. Området er udlagt som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Udvaskningen til det nydannede grundvand fra disse arealer er beregnet til 25 mg nitrat pr. liter før udvidelse og 28 mg nitrat pr. liter efter udvidelse. Det vurderes, at kravet til indhold af nitrat i den nydannede grundvand er opfyldt, og at vandkvaliteten ikke vil blive påvirket væsentligt af udvaskningen fra de pågældende arealer. Det nordvestlige hjørne, svarende til ca. 6 ha af udbringningsarealerne ved Ashøjgade 50, ligger i ovennævnte OSD-område. Udvaskningen til nydannet grundvand er beregnet til 41 mg nitrat pr. liter før udvidelsen og 35 mg nitrat pr. liter efter udvidelsen. Dette er under grænseværdien på 40 mg/1 - og en forbedring. Den sydligste del af arealerne ved Ashøjgade 50 (ca. 2 ha) ligger i indvindingsoplandet til Hurup Vandværk. Det vurderes, at påvirkningen afvandkvaliteten i dette indvindingsopland er uden betydning. For de øvrige udbringningsarealer gælder, at de ligger i Område med Drikkevandsinteresser. Udvaskningen til nydannet grundvand efter udvidelse er beregnet for de enkelte delområder, og tallene ligger i intervallet mg nitrat pr. liter, hvilket er under grænseværdien på 50 mg nitrat pr. liter. For ejede og forpagtede arealer samt arealer med aftale om overførsel af husdyrgødning gælder således, at de nævnte grænseværdier for udvaskning af nitrat med ansøgningens forudsætninger vil blive overholdt efter udvidelsen. 5.5 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og Limfjorden En del af det kvælstof, der udvaskes fra udbringningsarealerne til produktionen på Bjerregårdsvej 5, udvaskes til vandløbene og føres til Limfjorden, overvejende til Visby Bredning. Mindre delarealer afvandes til Nees Sund og Nissum Bredning. Ingen målsatte søer berøres heraf. Generelt skønnes, at ca. 8% af den kvælstofmængde, der forlader rodzonen i sandjordsoplande og ca. 35% i lerjordsoplande, kan genfindes i vandløbene. Udbringningsarealerne bortset fra Ettrupvej 3 er lerjord. Der er på dette grundlag foretaget en beregning af udvaskning til Limfjorden for det samlede udbringningsareal incl. aftalearealer. Beregningen viser, at der før udvidelse udvaskes ca. 12 kg kvælstof pr. ha og efter udvidelse ca. 11 kg kvælstof pr. ha til Limfjorden. Denne beregningsmetode må karakteriseres som bedste skøn, men usikkerheden på resultaterne må antages at være stor. Viborg Amt har som målsætning, at tilledningen af kvælstof til Limfjorden omtrent skal halveres, hvilket svarer til, at der årligt højst må udvaskes ca kg kvælstof pr. ha i gennemsnit fra det åbne land. Den samlede udvaskning fra oplandene til Limfjorden er opgjort til ca. 26 kg pr. ha i år Bidraget fra udbringningsarealerne til Bjerregårds vej 5 vurderes som acceptabelt. Den samlede kvælstofudvaskning pr. ha falder lidt efter udvidelsen p.g.a. ændret sædskifte.

22 Fosfortab tilvandløb, søer og Limfjorden Fosfor tabes først og fremmest fra landbrugsjorden ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Et tab af fosfor kan ske ved direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. Efter udvidelsen på Bjerregårds vej 5 vil der årligt med husdyrgødningen blive udbragt kg fosfor pr. ha på ejede og forpagtede arealer samt aftalearealet ved Ettrupvej 3. Samtidig ændres sædskiftet på disse arealer til en større andel af afgrøder med et stort fosforforbrug (vårbyg med græsudlæg og græsmarker). De øvrige aftalearealer vil blive tilført ca. 28 kg fosfor pr. ha. Fosforoverskuddet (tilført i husdyrgødning minus fjernet med afgrøden) er for udbringningsarealerne som årligt gennemsnit opgjort til 9 kg pr. ha før udvidelse og 8 kg pr. ha efter udvidelse. Der foreligger kun nyere jordprøver på en beskeden del af ejendommen, Ud fra kendskab til tidligere gødningspraksis samt husdyrhold skønnes, at der er middelhøje fosfortal. Ansøger forventer, at det beregnede fosforoverskud efter udvidelse kan reduceres væsentligt i forbindelse med frembringelse af bedre fordøjelige fosforkilder til foderet. På det østligste areal tilhørende Bjerregårdsvej 5 gælder, at der mellem dette areal og Limfjorden er en ca. 30 m bred strandeng. Det dyrkede areal skråner ned mod strandengen. Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser sikrer, at der ikke sker overfladeafstrømning til strandengen og evt. videre til Limfjorden. Sammenfattende vurderes det, at fosfortabet fra markerne ikke vil øges som følge af projektet. Det vurderes, at naturtilstanden i de tilgrænsende naturområder, herunder området af Limfjorden sydøst for Heltborg, der er omfattet af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, ikke vil blive påvirket af projektet. Ingen målsatte søer berøres af projektet. 5.7 Kumulativ effekt Sydthy Kommune har som gennemsnit en høj dyretæthed på ca. l,6 DE/ha, jfr. Danmarks Statistiks seneste opgørelse på kommuneniveau i forbindelse med landbrugstællingen i Gennemsnittet for Viborg Amt er ca. 1,3 DE/ha og gennemsnittet for landet som helhed ca. 1,0 DE/ha. Området omkring Hurup er et rimeligt robust landbrugsområde med overvejende lerjord og en høj årlig nedbørsmængde. Det betyder, at koncentrationen af nitrat i jordvandet, der forlader rodzonen, alt andet lige vil være lavere end i sandjordsområder med lavere nedbørsmængde. Der er langt mellem højt målsatte naturområder. Udvidelsen på 298 DE på Bjerregårdsvej 5 modsvares delvist af en reduktion i besætningsstørrelse på 177 DE på Ettrupvej 3.

23 22 Samlet vurderes det, at den kumulative effekt af den aktuelle udvidelse er af mindre betydning for området. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Projektet omfatter primært en overflytning af produktion fra Ettrupvej 3 til Bjerregårdsvej 5. Samlet set er udbringingsarealerne for de to produktioner de samme som før udvidelse. Forpagtningsaftalen med Viborggårdsvej 12 og overførselsaftalerne med Bjerregårdsvej 4 og 6 - i alt 67,6 ha - er dog indgået med henblik på at skaffe tilstrækkeligt udbringningsareal til den ønskede udvidelse. Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltn inger Eventuelle uheld i forbindelse med driften af husdyrproduktionen, f.eks. lækage af gyllebeholder, medfører en risiko for forurening afvandmiljøet. Der er i Sydthy Kommunes forslag til miljøgodkendelse fastsat vilkår om, at bedriften skal indrettes således, at spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ansøger oplyser, at med henblik på at undgå, at gyllepumpen uforvarende går i gang, tages stikket til pumpen ud af afbryderen efter brug. 8 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (O-alternativ) Æamilien Kappel har gennem årene udvidet ejendommen Ettrupvej 3 og har i 1994 tilkøbt Bjerregårdsvej 5, som siden er sammenlagt med Bjerregårdsvej 9 og 12. Bygninger og inventar på Ettrupvej 3 er i dag så nedslidte og arbejdskrævende, at en større renovering og modernisering er påkrævet. I forbindelse med generationsskiftet har muligheden for en renovering og evt. udbygning af produktionen på Ettrupvej 3 været overvejet. Denne løsning er ikke attraktiv for ansøger, som bl.a. anfører, at beliggenheden relativt tæt på Hurup og i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser er uhensigtsmæssig, og at arealet ved Ettrup er for lille til at bære en evt. udvidelse. Endvidere peger ansøger på, at der er en relativ stor dyretæthed i Ettrupområdet. Foranstående miljøvurdering viser, at en videreførsel af den nuværende produktion med delvis dybstrøelse i staldene giver en større samlet kvælstofemission fra de to produktioner, samt at kvælstofudvaskningen og fosforoverskuddet pr. ha udbringningsareal stort set vil være på

24 23 samme niveau som i det beskrevne projekt. Derimod vil en fortsat adskillelse af de to produktioner give mindre transport, så længe ingen af dem udvides. Samlet set vurderes det, at det ikke vil være mere hensigtsmæssigt at renovere og/eller udbygge Ettrupvej 3 sammenlignet med hovedalternativet (udbygning af Bjerregårdsvej 5). 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 10 Forhold til Planlovens landzonebestemmelser Ansøger agter at opføre en kostald og en gyllebeholder. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, når det opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jævnfør Planlovens 36. Amtet vurderer, at det ansøgte byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt, idet: - Byggeriet indgår som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse. - Der er en passende driftsmæssig sammenhæng mellem den produktion, der er knyttet til ejendommens driftsbygninger og den produktion, der er knyttet til ejendommens jorder (Landbrugslovens arealkrav er opfyldt). - Der er tale om en almindelig moderne landbrugsdrift, der ikke kan siges at antage industriel karakter. Amtet vurderer desuden, at byggeriet opføres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, idet: - Kostalden opføres 19 m fra en eksisterende stald og 8 m fra en eksisterende gyllebeholder. - Gyllebeholderen opføres 7 m fra den eksisterende gyllebeholder, som det ligeledes ikke har krævet landzonetilladelse at opføre i sin tid. - Bygningerne kommer til at fremstå som en samlet helhed.

25 11 Bilag

26 Bedriftens arealer J Ejede arealer l Aftalearealer l l Forpagtede arealer Transportvej Baggrundsmateriale: Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 45 Bjerregårdsvej 5. Arealer til udbringning af husdyrgødning. Mål: 1 : Dato: Juli 2002 Journal nr. : Bilag 1

27 Baggrundsmateriale : Copyright KMS Bedriftens arealer ] Ejede arealer j j Aftalearealer Forpagtede arealer Drikkevandsinteresser.,.,.,.,, Områder med særlige drikkevandsinteresser :i:j:j:j:j:j:j:j:j:ji Indvindingsopland til Hurup vandværk VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 45 Bjerregårdsvej 5. Særlige drikkevandsinteresser. Mål: 1 : Dato : Juli 2002 Journal nr. : Bilag 2

28 Baggrundsmateriale : Copyright KMS Bedriftens arealer j Ejede arealer [ Aftalearealer l Forpagtede arealer 3 beskyttet natur 3 vandløb 3 overdrev 3 sø 3 mose 3 fersk eng 3 hede 3 strandeng VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 45 Bjerregårdsvej 5, Beskyttet natur. Mål: 1 : Dato: Juli 2002 Journal nr. : Bilag 3a

29 Baggrundsmateriale : Copyright KMS Bedriftens arealer ] Ejede arealer [ Aftalearealer l l Forpagtede arealer 3 beskyttet natur SS31 3 AV.Vj 3 mose E225J 3 fersk eng!j 3 hede 3 3 strandeng VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 45 Bjerregårdsvej 5. Beskyttet natur Mål; 1 ; Dato: Juli 2002 Journal nr. : Bilag 3b

30 Bedriftens arealer l Ejede arealer Aftalearealer l Forpagtede arealer Særlige beskyttelsesområder Særlige beskyttelsesområder EU Fuglebeskyttelsesområde EU Habitat EU Ramsar Baggrundsmateriale ; Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 45 Bjerregårdsvej 5. Særlige beskyttelsesområder Mål; 1 ; Dato: Juli 2002 Journal nr. : Bilag 4

31 N Ny stald Baggrundsmateriale : Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 45 Bjerregårdsvej 5. Bygninger Mål: 1 :2.000 Dato: Juli 2002 Journal nr. : Bilag