Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Transkript

1 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version

2 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004

3 Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition Version Pharmakon, December 2004 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Indledning Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport om distribution og receptekspedition er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstracts (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt, så der nu gennemføres en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Den nye søgning fra april 2004 og oktober 2004 er foretaget i International Pharmaceutical Abstracts og Medline for perioden september 2003 september Der er udelukkende søgt på engelsksprogede tidsskrifter. Abstracts fra konferencer er ekskluderet i søgningen. Søgningen i maj 2004 resulterede i 270 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 31 abstracts at være relevante. Søgningen i oktober 2004 resulterede i 168 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 15 abstracts relevante. Abstracts for de relevante artikler er gennemlæst, og artikler bestilt hjem derfra. Alle abstracts er vurderet og ud fra relevante abstracts (i alt 46) er originalpublikation rekvireret og gennemlæst. For de 37 artikler, der er fundet egnet til evidensrapporterne, er der udarbejdet datablade. Artiklerne fordelte sig som følger på de forskellige evidensrapporter: Evidensrapport Søgning april 2004 Søgning oktober 2004 Antal beskrevne artikler (nye datablade 2004) I alt Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive inkluderet i evidensrapporterne, kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen på Opdatering og konklusion Opdateringen af Evidensrapport 1: Distribution og receptekspedition, september 2004 resulterede i 2 nye datablade. Der er tale om to beskrivende undersøgelser på to områder, der ikke tidligere er dækket i Dokumentationsdatabasen: Apotekets registrering af fejl på indleverede sygehusrecepter (1.39) og apotekets anvendelse af det elektroniske interaktionsprogram (1.40). Den samlede vurdering er, at disse undersøgelser bidrager med ny, men beskeden viden om de to områder, men ingen af undersøgelserne beskriver evaluering af interventioner over for kunder eller andre. Der er således dokumentation for, at der ofte ses fejl på sygehusrecepter ekspederet på et dansk apotek (1.39). I denne undersøgelse er andelen af recepter med sikkerhedskompromitterende fejl 29 % (fejl mht. lægemidlets navn, lægemiddelform, styrke, mængde, indikation og dosering). 4

5 Den amerikanske undersøgelse (1.40) konkluderer, at en betydelig del af farmaceuternes arbejdstid på apoteket anvendes til at agere på elektroniske interaktionsadvarsler, hvoraf der bliver set bort fra de fleste. Perspektivering Forfatterne i den danske undersøgelse om fejl på sygehusrecepter (1.39) beskriver, at der er behov for tiltag, der kan reducere antallet af fejl på sygehusrecepterne og derved øge patientsikkerheden. På sektorplan kan man overveje at lave lignende undersøgelser for at underbygge et eventuelt behov for intervention over for sygehuslægerne. Kliniske farmaceuter på sygehuse kan her bidrage mht. undervisning/opdatering af lægerne i receptskrivning. Farmaceuterne i interaktionsundersøgelsen (1.40) angav, at det var svært at vurdere hvilke interaktioner, der var klinisk relevante, og at interaktionsprogrammet var en barriere snarere end et arbejdsredskab. En undersøgelse over danske apotekers anvendelse kan være relevant specielt set i perspektivet af den nye nationale Interaktionsdatabases ikrafttræden på Den personlige Medicinprofil i marts 2005, kundernes egen anvendelse heraf og opkoblingen på apotekssystemerne. Geografisk spredning Den ene nye undersøgelse er fra Danmark (1.39), den anden er fra USA (1.40). Undersøgelsesdesign Evidensen for effekten af apotekets interventioner på distributions- og receptekspeditionsområdet bygger nu på 40 undersøgelser, heraf er 4 randomiserede, kontrollerede undersøgelser (heraf 3 artikler om den samme undersøgelse) og 2 kontrollerede undersøgelser. Der er fundet 3 undersøgelser, som anvender et før-efter-design uden brug af kontrolgruppe. I alt er der fundet 31 deskriptive undersøgelser. Datablad Kategori Titel 1.39 D Undersøgelse af omfang og type af fejl på recepter fra sygehuse modtaget på Helsingør Axeltorvs Apotek. Larsen UH, Larsen MS. Rapport ifm. studieophold på apotek (Danmark) D Community pharmacists responses to drug-drug interaktion alerts. Murphy JE, Forrey RA, Desiraju U. Am J Health-Syst Pharm. 2004;61: (USA). 5

6 ID nummer 1.39 Distribution og receptekspedition Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Undersøgelse af omfang og type af fejl på recepter fra sygehuse modtaget på Helsingør Axeltorvs Apotek. Larsen UH, Larsen MS. Rapport ifm. studieophold på apotek (Danmark). D: Beskrivende undersøgelse. Det primære formål med projektet er at lave en undersøgelse, der kan dokumentere omfanget af fejl på recepter fra sygehuslæger med henblik på at forbedre patientsikkerheden og compliance. Desuden er formålet at formidle resultaterne til risk managerne og sundhedsvæsenets direktion i Frederiksborg Amt, som kan sørge for, at sygehuslægerne, der er ansvarlige for receptudstedelsen, bliver informeret om problemet, så antallet af fejl nedbringes. Sekundært er formålet at informere apotekspersonalet om problemet, så der kommer mere fokus på reglerne for receptudstedelse, så disse i højere grad håndhæves. Procesmål: Antal og art af fejl på sygehusrecepter. Alle sygehusrecepter blev indsamlet i marts og april 2004 og derefter analyseret for fejl efter receptbekendtgørelsen. De undersøgte recepter var alle håndskrevne og blev modtaget i skranken eller som fax. Der er ikke beskrevet intervention over for lægerne eller kunder. Recepterne er indsamlet efter evt. kontakt til sygehuset for at afklare fejl, ekspedition og udlevering. Undersøgelsen beskriver ikke, hvordan en eventuel formidling til risk managere og sundhedsvæsenets direktion i Frederiksborg Amt er foretaget, men der er vedlagt en kopi af en folder med titlen Patientsikkerhed 2004 Information om fejl på recepter fra sygehuslæger) med oplysninger om problembeskrivelse, resultater, konklusion og forbedringsmuligheder. 6

7 Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse På de 2 måneder har det været i alt 578 recepter. Der har været 554 recepter (96 %), som har haft en eller flere fejl, dvs. 24 recepter (4 %) har været korrekt udfyldt. Fordelingen mellem fejlene i de forskellige grupperinger er således, - 75 % af recepterne havde generelle fejl (ikke letlæselig; forkortelser eller andet, der kan gøre forståelsen tvivlsom; manglende oplysninger om hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum et lægemiddel må udleveres; mængde og styrke på 4 lægemidler ikke angivet med såvel tal som bogstaver) - 79 % af recepterne havde fejl vedrørende oplysninger om udstederen (underskrift, fejl i navn, stilling, adresse, telefonnummer; speciallægebetegnelse, ydernummer eller sygehuskode; CPR-nummer ved 4 lægemidler) - 29 % af recepterne havde sikkerhedskompromitterende fejl (fejl mht. lægemidlets navn, lægemiddelform, styrke, mængde, indikation og dosering.) - 5 % af recepterne havde fejl vedrørende oplysninger om patienten (navn, adresse, CPR-nummer) Der er alt for mange fejl på sygehusrecepter. Det mest alarmerende er dog, at antallet af recepter med sikkerhedskompromitterende fejl er 29 %. Der er derfor behov for tiltag, der kan reducere antallet af fejl på sygehusrecepterne og derved øge patientsikkerheden. 578 sygehusrecepter er indsamlet på Helsingør Axeltorvs Apotek i perioden marts-april 2004 og gennemgået ift. receptbekendtgørelsen mht. fejl. Der var 554 recepter (96 %)med en eller flere fejl heraf 29 % med sikkerhedskompromitterende fejl. Forfatterne beskriver et behov for tiltag, der kan reducere antallet af fejl på sygehusrecepterne og derved øge patientsikkerheden. I folderen foreslås undervisning af sygehuslægerne i udfyldelse af recepter og indførelse af elektroniske recepter i stedet for håndskrevne recepter. På sektorplan kan man overveje at lave lignende undersøgelser for at underbygge et eventuelt behov for intervention over for sygehuslægerne. Kliniske farmaceuter på sygehuse kan her gøre en forskel mht. undervisning/opdatering af lægerne i receptskrivning. 7

8 ID nummer 1.40 Distribution og receptekspedition Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Community pharmacists responses to drug-drug interaction alerts. Murphy JE, Forrey RA, Desiraju U. Am J Health-Syst Pharm. 2004;61: (USA). D: Beskrivende undersøgelse At undersøge hvordan apoteksfarmaceuter intervenerer over for de interaktioner, der angives af apotekets elektroniske interaktionsprogram og at bestemme hvor meget tid, der anvendes på at forholde sig til og reagere på interaktionerne. Antal og art af interventioner. Tid skønnet og faktisk anvendt til at reagere på interventioner. Undersøgelsen er gennemført i Tucson, Arizona og opdelt i to dele. Det angives ikke, hvornår undersøgelsen fandt sted. Første del blev gennemført på et enkelt kædeapotek, hvor en farmaceutstuderende overvågede farmaceuternes arbejde gennem en uge og registrerede data på et dertil udviklet skema. Den studerende observerede 4 timer på hverdagsaftener og i weekenden, 2 timer først på dagen og 2 timer sidst på dagen, i alt 7 dage. Anden del af undersøgelsen omfattede en spørgeskemaundersøgelse og en paneldiskussion af ni farmaceuter fra en anden apotekskæde. Disse farmaceuter anvendte samme elektroniske interaktionssystem (Online Prospective Drug-Use- Review, OPDUR). Farmaceuterne udfyldte et spørgeskema og angav det skønnede tidsforbrug på en almindelig 8-timers arbejdsdag, der blev anvendt til at forholde sig til og reagere på elektronisk advarsel om interaktioner; heraf hvilken andel der blev set bort fra, fordi de blev anset for ikke at være klinisk relevante. De angav ligeledes andelen af interaktioner: - der blev set bort fra uden yderligere handling - der resulterede i, at patienten blev kontaktet om interaktionen, og at medicineringen blev accepteret - der resulterede i, at lægen blev kontaktet, og medicineringen forblev uændret - der resulterede i, at lægen blev kontaktet, og medicineringen blev ændret. Farmaceuterne skulle detaljeret beskrive årsagerne til, at de valgte at se bort fra advarsler om interaktioner. I paneldiskussionen blev spørgsmålene og det anvendte interaktionsprogram diskuteret. Intervention Den farmaceutstuderende registrerede farmaceuternes handlinger i forbindelse med interaktioner og den anvendte tid hertil, og de ni apoteksfarmaceuter udfyldte spørgeskemaet og indgik i en paneldiskussion. Der blev ikke foretaget yderligere interventioner. 8

9 Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Under paneldiskussionen angav farmaceuterne, at de ikke havde fuld tillid til det elektroniske interaktionsprogram. Eftersom nogle af interaktionerne ikke var klinisk relevante, tvivlede de på, om opdateringerne blev foretaget af erfarent sundhedspersonale eller af IT-teknikere. Mens den farmaceutstuderende observerede farmaceuternes arbejde på apoteket, blev der registreret 51 interaktioner i den elektroniske interaktionsdatabase. Det angives ikke hvor mange ordinationer, der blev ekspederet i perioden. Farmaceuterne valgte at se bort fra samtlige 51 advarsler om interaktioner, hvoraf 19 var gentagne ordinationer, som man tidligere havde forholdt sig til; 24 blev antaget ikke længere at være i behandling med begge lægemidler, og de resterende 8 blev skønnet til ikke at være relevant eller klinisk relevant af farmaceuten. Det tog farmaceuterne et minut eller mindre at forholde sig til og se bort fra hver interaktion. Interaktionsdatabasen angav 37 (72,5 %) af de 51 interaktioner som moderate og 11 (21,6 %) som alvorlige interaktioner. De sidste tre var ikke angivet. Visse lægemidler var gengangere i de registrerede interaktioner: Antibiotika, diuretika, ACE-hæmmere, beta-blokkere og kaliumtilskud. Af de 9 panelfarmaceuter angav 4 at bruge mindre end ½ time ud af 8 timer på interaktioner; 3 angav ½-1 time, og 2 angav 1-3 timer ud af 8 timers arbejde. Panelet angav, at gennemsnitlig 80,8 % ± 14,2 % af den tid, der blev brug på interaktioner, blev brugt på interaktioner, som de skønnede ikke var klinisk relevante. Gennemsnitlig 73,8 % ± 18,1 % af interaktionerne, blev set bort fra, uden at farmaceuten foretog sig yderligere. De angav, at patienten blev kontaktet i gennemsnitlig 18,7 % ± 16,5 % af tilfældene; at lægen blev kontaktet uden ændring til følge i gennemsnitlig 4,3 % ± 2,8 % af tilfældene og med ændring til følge i 3,2 % ± 1,5 % af tilfældene. Under paneldiskussionen angav farmaceuterne, at de ikke havde fuld tillid til det elektroniske interaktionsprogram. Eftersom nogle af interaktionerne ikke var klinisk relevante, tvivlede de på, om opdateringerne blev foretaget af erfarent sundhedspersonale eller IT-teknikere. De angav, at interaktionsprogrammet indeholdt oplysninger om interaktioner, der ikke kunne genfindes i litteraturen. De mente, at interaktionsprogrammet burde 9

10 tilpasses af en farmaceut. Farmaceuterne angav, at de savnede en mulighed for i ekspeditionssystemet at kunne dokumentere deres indsats over for en patient, således at man ikke brugte tid på en interaktion, man allerede tidligere havde forholdt sig til. Farmaceuterne angav, at det store antal interaktioner, der fremkommer ved anvendelse af det elektroniske interaktionsprogram, er et problem, idet det øger risikoen for at overse de virkeligt vigtige interaktioner. Farmaceuterne angav, at det var svært at vurdere, hvilke interaktioner der var klinisk relevante og hvilke, der kun var teoretiske, og at interaktionsprogrammet var en barriere snarere end et arbejdsredskab. Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse En betydelig del af apoteksfarmaceuternes arbejdstid anvendes til at agere på elektroniske interaktionsadvarsler, hvoraf der blev set bort fra de fleste. Den beskrivende undersøgelse omhandler farmaceuters ageren på interaktioner fra apotekets elektroniske interaktionsprogram. Der er tale om en interessant, men meget lille undersøgelse, hvor et enkelt apoteks farmaceuters håndtering af interaktionsadvarsler er registreret over aftener og en weekend, men ikke i dagtimerne på hverdage, hvor en kontakt til lægerne var mulig. Dette kan ifølge forfatterne have givet et forkert billede af første del af undersøgelsen, hvor farmaceuterne vælger at se bort fra samtlige 51 registrerede interaktioner. 9 apoteksfarmaceuter udfyldte et spørgeskema og deltog i en paneldiskussion og angav, at de anvendte mere tid på interaktioner end registreret i første del af undersøgelsen, og at de henvendte sig til lægen ved i gennemsnitlig 7,5 % af interaktionerne. Farmaceuterne angav, at det var svært at vurdere hvilke interaktioner, der var klinisk relevante, og at interaktionsprogrammet snarere var en barriere end et arbejdsredskab. Indtil nu har danske apoteker kunnet anvende Danmarks Apotekerforenings Interaktionsdatabase, der er koblet op på apotekernes ekspeditionssystemer. En undersøgelse over danske apotekers anvendelse af interaktionsdatabasen kunne være meget relevant specielt set i perspektivet af ikrafttræden af den nye nationale Interaktionsdatabase på Den personlige Medicinprofil i marts