Introduktion til MITI
|
|
|
- Tina Dideriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til MITI Hvad er MITI og hvordan bruges det Gregers Rosdahl, medlem af MINT inq
2 Introduktion til MITI I det følgende beskrives MITI og hvordan MITI bruges Du finder også information om hvorfor MITI er udviklet og til hvilke formål Derudover kan du se hvordan MITI konkret anvendes 2
3 MITI er et feedback værktøj der er udviklet til at måle praktikeres kompetence i MI Hvad er MITI? MITI står for Motivational Interviewing Treatment Integrity. MITI beskriver et vurderings- og feedback system der kan anvendes til at vurdere en praktikers kompetence i anvendelsen af Den Motiverende Samtale. MITI måler dels på nogle såkaldte overordnede scorer (Eng: global scores) der beskriver ånden i Den Motiverende Samtale dels på brugen af de konkrete værktøjer i Den Motiverende Samtale. Disse kaldes i skemaet adfærdsregistreringer (Eng: behavior counts) Hvorfor er MITI udviklet? MITI er udviklet som et ligetil og simpelt vurderingssystem, der både kan anvendes i videnskabelige sammenhænge, og i praktiske sammenhænge hvor man ønsker at kunne anvende et struktureret feedback system. MITI besvarer spørgsmålet om det overhovedet er Den Motiverende Samtale en praktiker anvender i praksis samtidig med at det besvarer hvad der er praktikerens styrker og hvor der er udviklingsbehov. MITI kan således bruges til at give feedback på, hvor praktikeren evt. bør forbedre sig for at nå op på et kompetent niveau 3
4 MITI er et kodesystem med koder for praktikerens ytringer I MITI kodes praktikerens ytringer. Praktikerens ytringer kodes efter bestemte regler, og hver ytring får en bestemt kode, der angiver praktikerens adfærd. F.eks. vil ytringen: Hvad er grunden til at du er kommet her i dag? være en ytring der får koden åbent spørgsmål Se på nedenstående brudstykke fra en samtale mellem en klient og en praktiker: Klient: Jeg ved sgu ikke om det er alle de bajere der gør, at jeg ofte mister koncentrationen Måske skulle jeg overveje at drikke lidt mindre Praktiker: Du har bemærket at det har en indflydelse på din koncentration når du drikker, og det bekymrer dig en del. Derfor er du begyndt at overveje at skære lidt ned på dit forbrug. Hvis nu du besluttede dig for at drikke lidt mindre, hvordan kunne du så lettest starte? Her ser vi praktikeren starte med en såkaldt kompleks refleksion og følge op med et åbent spørgsmål 4
5 Hvilke adfærdsregistreringer kodes der efter? I MITI kodes der efter følgende adfærdsregistreringer (forkortelser i parentes) Give information (forkortet GI) I overensstemmelse med Den Motiverende Samtale (forkortet OMI) Spørge om tilladelse, bekræfte styrker, fremhæve kontrol, støtte klienten Ikke i overensstemmelse med Den Motiverende Samtale (forkortet IOMI) Rådgivning uden at spørge om lov, konfrontere, dirigere/give ordrer Spørgsmål Åbent (forkortet Å?) Åbner op for personens perspektiv Lukket (forkortet L?) Typisk ja/nej spørgsmål og spørgsmål om fakta Refleksioner Simpel (forkortet SR) Spejling uden tilføjelse af ny mening Kompleks (forkortet KR) Spejling der tilfører ny mening 5
6 Fire adfærdstyper der er i overensstemmelse med Den Motiverende Samtales tilgang 1. Spørge om tilladelse Spørge om tilladelse før man giver feedback eller information Tilladelse er underforstået og impliceret hvis klienten selv spørger efter informationen Eks: Er det ok at jeg fortæller lidt om alkohols påvirkning på vores koncentrationsevner? 2. At bekræfte klientens styrker At sige noget positivt, pænt eller komplimentere klienten At fremhæve klientens styrker eller fortrin inden for et hvilket som helst område Eks: Du kvittede smøgerne for et år siden. Du må være en viljefast person 3. Fremhæve klientens kontrol Eksplicit at give udtryk for at det er klienten der i sidste ende selv beslutter sig for hvad han/hun vil gøre Eks: Det er jo dig der i sidste ende bestemmer hvad du vil gøre med dit forbrug af stoffer. Hverken jeg, din kone eller din arbejdsgiver kan bestemme det for dig. Det er dit valg 4. At støtte klienten At give udtryk for sin støtte til klienten ved at udtrykke medfølelse og forståelse for klientens situation og perspektiv Eks: Der sker rigtig mange ting i dit liv i øjeblikket og jeg kan godt forstå hvis tingene kan være lidt vanskelige lige pt. Jeg kan se du gør dit bedste og det er flot 6
7 Tre adfærdstyper der er ikke er i overensstemmelse med Den Motiverende Samtales tilgang 1. Give råd uden tilladelse Dette indbefatter at komme med forslag, løsninger eller handlingsmuligheder uden først at have fået tilladelse fra klienten til at fremkomme med disse Eks: Nu skal du høre: som vi har talt om så er det vigtigt at du begynder at motionere noget mere. Mit forslag er at du begynder at cykle på arbejde et par gange om ugen. Du har 12 kilometer til og fra arbejde og det vil være fint at starte med det. Det kan din krop holde til og du kan jo evt. starte med blot at køre den ene vej og så tage toget den anden vej 2. At konfrontere klienten Dette kan komme til udtryk gennem direkte at udtrykke uenighed med klienten, at diskutere, rette på, give skyld, kritisere, stemple, moralisere eller betvivle klientens ærlighed Eks: Af dine oplysninger om hvor meget du drikker kan jeg se at du er alkoholiker. Det kan godt være at du ikke selv synes du drikker for meget, men det gør du altså. Prøv bare at se hvordan du behandler din familie; du lyver over for dem. Hvordan tror du de har det?! 3. At give klienten ordrer Dette indebærer at man direkte giver klienten ordrer om at gøre noget bestemt Eks: Nu skal du gå hjem og udfylde dette skema. Og så skal du komme igen om en uge. Jeg synes du bør komme i gang med noget træning du får det kun værre. Så jeg synes du skal træne 3 gange om ugen. 7
8 Spørgsmål: Lukkede spørgsmål vs. åbne spørgsmål Lukkede spørgsmål Lukkede spørgsmål indebærer ofte et kort svar: ja eller nej, konkret fakta, et tal el lign. Ofte er der ikke så meget manøvrerum i et lukket spørgsmål Hvor bor du? Hvor gammel er du? Hvor ofte drikker du? Ryger du? Hvor mange cigaretter ryger du? Vil du motionere noget mere? Har du dyrket motion i denne uge? Åbne spørgsmål Åbne spørgsmål åbner op for klientens perspektiv og kan ofte ikke besvares med ja eller nej. Ofte er der stort manøvrerum i et åbent spørgsmål Hvad bringer dig herind i dag? Hvordan du har det med dit forbrug Fortæl mig noget mere om På hvilken måde er det et problem? Hvilke problemer har du bemærket? Hvad bekymrer dig ved din rygning? Hvad tænker du om dine kolesteroltal? 8
9 Refleksioner: Simple vs. komplekse Simple refleksioner Simple refleksioner tilføjer ingen eller kun en smule ny mening til det klienten siger og ligger sig meget tæt op af det klienten siger Eksempler Klient: Jeg er træt af at alle fortæller mig hvad jeg skal gøre Praktiker: Det er du træt af at høre på Klient: Jeg overvejer at skære ned Praktiker: Du tænker at gøre noget ved Klient: Jeg har bemærket at når jeg drikker kan jeg ikke koncentrere mig dagen efter Praktiker: Når du drikker mister du koncentrationen dagen efter Komplekse refleksioner Komplekse refleksioner tilføjer væsentlig mening til det klienten siger og tjener til at give et mere komplekst billede Eksempler Klient: Jeg er træt af at alle fortæller mig hvad jeg skal gøre Praktiker: Du vil gerne gøre tingene på din egen måde Klient: Jeg overvejer at skære ned Praktiker: Dit helbred er vigtigt for dig Klient: Jeg har bemærket at når jeg drikker kan jeg ikke koncentrere mig dagen efter Praktiker: Og det bekymrer dig 9
10 Et eksempel på anvendelsen af adfærdsregistreringerne Klient: Jeg ved sgu ikke om det er alle de bajere der gør, at jeg ofte mister koncentrationen Måske skulle jeg overveje at drikke lidt mindre Praktiker: Så du er kommet til en skillevej [KR]. Du har bemærket at det har en indflydelse på din koncentration når du drikker, og det bekymrer dig - og derfor er du nu begyndt at overveje at gøre noget ved det [KR]. Hvis nu du besluttede dig for at drikke lidt mindre, hvor kunne du så lettest starte? [Å?] Klient: Puha det ved jeg sgu snart ikke Praktiker: Det kan også være svært at vide hvor man skal starte, det er helt normalt og kan ofte være overvældende for mange [GI]. Og det er selvfølgelig dig der i sidste ende skal beslutte dig for om det er vigtigt nok, og om detoverhovedet er umagen værd at gøre noget ved dit forbrug [OMI autonomi] Klient: Tjae det er rigtigt nok det afhænger jo af mig selv i sidste ende Praktiker: Ved du hvad, jeg synes du skal gøre det at du tager dette skema med dig hjem. Her kan du notere alle de genstande du drikker og i hvilke sammenhænge du drikker dem. Og når vi så ses næste gang, så tager vi en snak om du kunne have undværet nogle af de genstande [IOMI giver klienten ordrer]. Hvad siger du til det? [Å?] Klient: Ved du hvad, sådan noget fis gider jeg ikke igen. Det har jeg prøvet før og det virker ikke Praktiker: Ja der er mange mennesker med gode ideer og forslag om hvad du skal gøre [KR]. Undskyld det var også dumt af mig ikke at høre dig først hvilke tanker og ideer du har - Jeg beklager [kodes ikke]. Du har sikkert selv en masse gode ideer til hvordan du kan gribe det her an [OMI- bekræfte styrker]. Hvad tænker du selv kunne være første skridt, hvis nu du besluttede dig for at skære ned på dit forbrug? [Å?] 10
11 Der opereres med to niveauer for måling af praktikerens kompetence: et begynder niveau og et kompetent niveau Begynder niveau Et begynder niveau i Den Motiverende Samtale defineres som en praktiker hvor Forholdet mellem refleksioner og spørgsmål er på 1-1 Andelen af åbne spørgsmål i forhold til lukkede spørgsmål udgør 50% Andelen af komplekse refleksioner i forhold til simple er på 40% 90% af adfærden er i overensstemmelse med Den Motiverende Samtale (altså en enkelt misser eller 2) Kompetent niveau Et kompetent niveau i Den Motiverende Samtale defineres som en praktiker hvor Forholdet mellem refleksioner og spørgsmål er på 2-1 Andelen af åbne spørgsmål i forhold til lukkede spørgsmål udgør 70% Andelen af komplekse refleksioner i forhold til simple er på 50% 100% af adfærden er i overensstemmelse med Den Motiverende Samtale (altså INGEN missere ) 11
12 De overordnede scorer og samtalens ånd Ud over adfærdsregistreringerne, der meget konkret kan måles og kodes, kodes der også efter de såkaldte overordnede scorer, der måler på den overordnede ånd (gestalt) i samtalen. Disse scorer går på fem dimensioner 1. Frembringe 2. Samarbejde 3. Autonomi/støtte 4. Retning 5. Empati Praktikeren vurderes på disse 5 dimensioner på en skala fra lav til høj. Disse fem dimensioner er relateret til hinanden og overlapper i nogen udstrækning hinanden og udelukker derfor ikke gensidigt hinanden. Det er således vanskeligt at forestille sig, at en praktiker scorer 5 på frembringe, men kun scorer 2 på dimensionerne empati og samarbejde I forhold til kompetenceniveauerne ligger et begynder niveau gennemsnitligt på 3,5 point, hvor et kompetent niveau ligger på et gennemsnit på 4,0 point 12
13 Dimensionen Frembringe beskriver praktikerens evne til at få klienten til selv at argumentere for en forandring Den Motiverende Samtale handler dybest set om at få klienten til selv at argumentere for en forandring. Derfor er det praktikerens opgave at hjælpe klienten til at tale om, hvorfor en forandring er ønskværdig og eventuelt, hvordan klienten kunne se sig selv foretage nogle forandringer. Der bør her være fokus på at hjælpe klienten til at frembringe forandringsudsagn som praktikeren bør reflektere og udforske gennem åbne spørgsmål for derved at frembringe yderligere forandringsudsagn. Dimensionen Frembringe måler i hvor stor udstrækning praktikeren fremviser en forståelse for, at motivationen skal komme fra personen selv og at det ikke er praktikerens opgave at være tankpasser og fylde på klienten med gode argumenter for, hvorfor klienten skal forandre sig og hvordan han/hun kan gøre det. 13
14 De overordnede scorer Frembringe Praktikere der scorer HØJT Er nysgerrige på klientens unikke ideer om hvorfor eller hvorfor ikke en forandring er ønskværdig Forsøger aktivt at få mere at vide om klientens ideer og tanker om forandring Kan benytte sig af information men forlader sig ikke på dette som et middel til at øge klientens motivation Forsøger aktivt at frembringe klientens forandringsudsagn og følge op på disse Praktikere der scorer LAVT Virker som om de kun har en overfladisk interesse for klientens ambivalens eller grunde for forandring Forsømmer muligheder for at udforske klientens grunde mere detaljeret Har måske i forvejen dannet sig nogle ideer om klientens intentioner om forandring De vil sandsynligvis prøve at installere snarere end frembringe forandringsudsagn 14
15 Dimensionen Samarbejde beskriver praktikerens evne til at skabe en relation til klienten der bygger på ligeværdighed Dimensionen Samarbejde måler i hvor stor udstrækning praktikeren evner at få samtalen til at ske mellem to jævnbyrdige parter, der begge besidder viden og erfaringer der bør bringes i spil i samtalen. Praktikeren udviser forståelse for, at klienten er ekspert i sit eget liv og har en masse viden og erfaringer der skal bringes i spil i samtalen. Den gode praktiker bevæger sig i øjenhøjde med sin samtalepartner og er interesseret i klientens syn, tanker og ideer i forhold til sin situation og i forhold til forandring. Det handler således om for praktikeren, at moderere sin ekspertviden og eventuelle inputs efter klientens ønsker og situation, og sikre, at klientens egne inputs kommer på banen og spiller en væsentlig rolle i samtalen 15
16 De overordnede scorer Samarbejde Praktikere der scorer HØJT Samarbejder med klienten hen mod målene for samtalen Er ikke afhængig af dominans, ekspertise eller autoritet for at opnå fremskridt Er nysgerrige med hensyn til klientens idéer og er villige til at lade sig påvirke af dem Kan tøjle deres egen ekspertise, så de anvender den strategisk og ikke før klienten er klar til at modtage den Ser ud til at danse med deres klienter under en samtale - det ene øjeblik fører de, og det næste øjeblik lader de sig føre Praktikere der scorer LAVT Arbejder ikke hen mod en fælles forståelse i løbet af samtalen Benytter sig af envejskommunikation baseret på praktikerens autoritet og ekspertise for at skabe fremskridt Er ofte foran deres klienter, når de foreskriver både behovet for forandring og måden, hvorpå den skal opnås Kan være afvisende, overdrevent passive eller så føjelige, at de ikke yder et ægte bidrag til interaktionen Deres interaktion med klienterne virker mere som en brydekamp end som en dans 16
17 Dimensionen Autonomi/støtte beskriver praktikerens evne til at arbejde med udgangspunkt i klientens egne ønsker Denne skala har til formål at måle i hvor høj grad behandleren støtter og aktivt begunstiger klientens opfattelse af valgfrihed i modsætning til at forsøge at kontrollere og bestemme klientens adfærd og valg. Scorer efter autonomiskalaen omfatter undgåelsen af bestemte adfærdsmønstre der ikke er i overensstemmelse med Den Motiverende Samtale og proaktiv forfølgelse af strategier, der fremmer autonomi og støtte. Praktikeren bør bidrage væsentligt til følelsen og betydningen af klientens udtryk for autonomi på en måde, som mærkbart forstærker klientens oplevelse af at have kontrol og valgfrihed 17
18 De overordnede scorer Autonomi/støtte Praktikere der scorer HØJT Sikrer enten direkte eller implicit at emnet om valgfrihed og kontrol berøres i løbet af konsultationen Ser klienten som havende potentialet til at flytte sig i retning af forandring Arbejder på at hjælpe klienten til at indse valgmulighederne med hensyn til målsætningsadfærden Vil muligvis eksplicit anerkende, at klienten har valget mellem forandring og fastholdelse af status quo Vil muligvis også udtrykke optimisme med hensyn til klientens evne til forandring Praktikere der scorer LAVT Synes at se klienten som ude af stand til at flytte sig i retning af forandring uden input fra behandleren Antager muligvis at klienten vil ændre sin adfærd i den retning, som praktikeren finder bedst Vil muligvis fortælle klienten eksplicit, at han eller hun ikke har noget valg. Ydermere vil praktikeren måske antyde, at eksterne konsekvenser (såsom anholdelse, tvang fra andre etc.) har umuliggjort det for klienten selv at vælge Vil muligvis også insistere på, at der kun er én rigtig løsning/handling 18
19 Dimensionen Retning beskriver praktikerens evne til at strukturere samtalen og styre den på en givtig måde for klienten Denne skala måler i hvor høj grad praktikeren fastholder et nødvendigt fokus på en specifik målsætningsadfærd eller emner direkte forbundet til den. Denne dimension måler således på om praktikeren evner at blive på sporet og styre samtalen i retning af forandring uden digressioner. I modsætning til de andre overordnede scorer genspejler en praktikers høje score på denne skala ikke nødvendigvis bedre anvendelse af Den Motiverende Samtale; man kan godt både være god på dimensionen Retning og samtidig være konfronterende eller give mange råd 19
20 De overordnede scorer Retning Praktikere der scorer HØJT Udøver stor indflydelse på emnet og forløbet af samtalen Er tydelige i deres fokus på målsætningsadfærden, og de bestræber sig konsekvent på at vende tilbage til målsætningsadfærden, når samtalen tager en anden drejning Behøver ikke være barsk eller autoritær Styrer retningen for samtalen ved selektivt at fokusere samtalen på muligheden for bekymring eller forandring med hensyn til målsætningsadfærden Praktikere der scorer LAVT Udøver begrænset indflydelse på emnet og forløbet af samtalen Ser ikke ud til at undersøge nogen bestemt adfærdsændring hos personen, og udnytter ikke muligheder for at bringe forandring ind i samtalen Samtalen kan mangle struktur, og vil sandsynligvis virke formålsløs Vil måske acceptere overdreven fokus på historiske emner eller teoretiske forklaringer, som fjerner opmærksomheden fra at forandre nuværende adfærd 20
21 Dimensionen Empati beskriver praktikerens evne til at forstå klienten og dennes opfattelse af sin situation og syn på evt. forandring Denne skala måler i hvor høj grad praktikeren forstår eller bestræber sig på at forstå klientens synspunkter og følelser: bogstavelig talt, hvor meget praktikeren forsøger at "mærke på sin egen krop", hvad klienten føler og tænker. Empati skal ikke forveksles med varme, accept, oprigtighed eller støtte til personen; disse er uafhængige af empatiscoren. Empati skal heller ikke forveksles med sympati. Empati betyder ind-føling hvor sympati betyder med-føling. Så hvis en klient siger: jeg er stresset og praktikeren siger det ville jeg også være i din situation er dette udtryk for sympati og ikke empati. Empati ville svare til at sige du har meget at se til i øjeblikket og du føler dig presset på mange vigtige områder i dit liv At lytte reflekterende er en vigtig del af denne dimension, men denne overordnede score har til formål at indfange alle de bestræbelser, som praktikeren gør for at forstå klientens synspunkt og formidle denne forståelse tilbage til klienten 21
22 De overordnede scorer Empati Praktikere der scorer HØJT Benytter samtalen som en mulighed for at lære mere om klienten Er nysgerrige og bruger tid på at undersøge klientens meninger og idéer, især om målsætningsadfærden Viser en aktiv interesse i at forstå, hvad klienten siger Følger eller opfatter en kompleks historie eller udtalelse fra klienten eller forsøger forsigtigt at spørge ind til det for at opnå større klarhed Praktikere der scorer LAVT Udviser ligegyldighed eller aktiv afvisning af klientens synspunkt og erfaringer Kan spørge ind til faktuelle oplysninger eller følge en dagsorden, for at samle argumenter for deres eget synspunkt Gør kun begrænsede forsøg på at opnå en større forståelse af de komplekse begivenheder og følelser Stiller spørgsmål, der genspejler overfladiskhed eller utålmodighed Vil måske udtrykke fjendtlighed over for klientens synspunkt eller direkte give klienten skylden for dårlige resultater 22
23 Eksempel på samtale med MITI kodning Brudstykke fra samtale om sundhed og livsstil Rådgiver: Godmorgen Lis og velkommen her til livsstilscentret. Mit navn er Kirsten og jeg er sygeplejerske her. Vi har ca. 30 minutter til vores snak her, hvor vi kan tale om forskellige ting relateret til sundhed og livsstil [GI]. Det er op til dig hvad vi skal tale om på disse 30 minutter, og du har også mulighed for at komme igen til en ny samtale hvis du har behov for det [OMI understrege kontrol]. Så Lis vil du ikke fortælle mig hvad grunden er til at du er kommet til denne samtale her i dag? [Å?] Klient: Jo det vil jeg gerne. Jamen jeg var hos lægen i sidste uge pga. en hovedpine jeg havde haft i noget tid. Han gav mig så et lille sundhedhedstjek som han kaldte det, og tjekkede så mit blodtryk og mit kolesterol og mit BMI tal. Og han sagde at tallene ikke var så gode; særligt ikke mit blodtryk Rådgiver: Så der var nogle ting ved dine tal der bekymrede dig og lægen, og derfor er du nu kommet her i dag [KR tilføjet mening: bekymring] Klient: Ja lige siden jeg var hos lægen har jeg tænkt meget over de tal Rådgiver: Og du kunne godt tænke dig at tale noget mere om betydningen af tallene og evt. hvad du kan gøre ved det [KR tilføjet mening: gøre noget ved det] Klient: Ja Rådgiver: Ja det kan godt vække en masse tanker bare at få nogle tal hos lægen og ikke have tid til at tale det igennem [OMI - støtte]. Så skal vi ikke gå i gang med at kigge på dine tal vil det være ok? [OMI spørge om lov] Klient: Ja det er helt fint jeg har tallene fra blodtryksmålingen her. Mit blodtryk er 147 over 95. Lægen sagde det var forhøjet og sagde en masse ting om livsstilssygdomme og blodpropper og alt muligt statistik jeg ikke rigtig fik fat i. Men som jeg forstod det, så det ikke så godt ud med mit helbred og det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen 23
24 Eksempel på samtale med MITI kodning Brudstykke fra samtale om sundhed og livsstil Rådgiver: Det var ikke den store overraskelse - alligevel har det bekymret dig siden og du har gået med en masse tanker om dit helbred, som har gjort at du kom herhen [KR tilføjet mening: bekymring for helbred] Klient: Ja jeg ved jo ikke rigtig hvad jeg skal tænke om det hele Rådgiver: Du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig til det [SR] Klient: Ja jeg ved jo godt jeg ikke lever specielt sundt. Men det er virkelig svært at få tid til motion og ændre spisevaner. Nu har jeg og min mand levet sådan her de sidste 30 år Du ved børnene er flyttet hjemmefra. Og min mand og jeg går og hygger med noget god mad og lidt vin til maden osv. Og ja vi er nok blevet lidt for magelige her de sidste på år, men det er virkelig svært at ændre på Rådgiver: Du tænker det bliver svært at ændre på det. Alligevel går du af og til og tænker over dit helbred og om du lever sundt nok og du har nogle bekymringer i den retning [KR dobbeltsidet refleksion] Klient: Ja selvfølgelig man hører jo så meget i medierne og ser en masse om det på tv. Det ene livsstilsprogram efter det andet Rådgiver: Hvad er det for nogle tanker og bekymringer du af og til rammes af i den forbindelse? [Å?] Klient: Jamen om jeg lever sundt nok du ved Rådgiver: Det lyder som om sundhed og dit helbred er ret vigtigt for dig og spiller en vigtig rolle i dit liv [KR tiltøjet mening: sundhed er vigtig for dig] Hvis du skulle sætte en tal på vigtigheden, f.eks. på en skala fra 0-10 hvor 10 er meget vigtig, hvor vigtig er din sundhed så for dig? [L?] Klient: Hmm det er svært at sige en 7-8 stykker Rådgiver: Ok så det er ikke det allervigtigste for dig lige nu og her. Omvendt er det langt fra ligegyldigt for dig [KR tilføjet mening: det er både og, men dog vigtigt]. Hvad er egentlig grunden til at du er helt oppe på 7-8 og ikke lavere? [Å?] 24
25 Eksempel på samtale med MITI kodning Brudstykke fra samtale om sundhed og livsstil Klient: Jamen der er jo mange grunde. Nu er jeg blevet 58 og jeg begynder stille og roligt at mærke alderen trykke. Nu var der den her trykkende hovedpine som fik mig til at tænke på blodpropper. Og man hører så meget om kræft osv. og jeg vil jo gerne leve de sidste år jeg har tilbage uden sygdomme. Og bare have det godt og rart. Jeg har tre børn og har lige fået det første barnebarn og jeg vil jo gerne være frisk til at kunne passe og være med i det Rådgiver: I takt med at tiden går bliver det vigtigere og vigtigere for dig at have et sundt helbred. [SR] Må jeg spørge dig hvad der bekymrer dig mest i relation til din sundhed og dit helbred? [Å?] Klient: Det er faktisk mit blodtryk der bekymrer mig mest. Min mor døde da hun var 62 og der er en tendens til forhøjet blodtryk i vores familie Rådgiver: Det bekymrer dig at det samme kunne ske for dig som skete for din mor. [KR - tilføjet mening: det samme kunne ske for dig som skete for din mor] Klient: Ja jeg har faktisk tænkt på det konstant siden den hovedpine startede Rådgiver: Så Lis du kom her i dag for at tale om nogle bekymringer du har haft siden du var til lægen hvor du fik af vide at dit blodtryk var forhøjet. Det har givet anledning til en masse tanker om din sundhed og din livsstil og om du evt. skulle ændre på nogle ting. Som du fortæller det så synes du det er lidt vanskeligt bare lige sådan at ændre på tingene, men omvendt fortæller du også at dit helbred er ret vigtig for dig både i relation til dine børn og børnebørn. Og også i relation til dig selv: du har faktisk en del bekymringer omkring dit blodtryk og har en bekymring om at du måske som din mor vil blive ramt af en blodprop. [KR dobbeltside refleksion] Når vi samler trådene hvad tænker du så om det og din situation? [Å?] Klient: Jamen jeg tænker at jeg jo er nødt til at gøre noget ved det, men jeg ved ikke hvad Rådgiver: Du savner en overskuelig plan med nogle små skridt som du kan se dig selv i [KR tilføjet mening: du ønsker en overskuelig plan] 25
26 Motivational Interviewing Treatment Integrity feedback skema Bånd nr: Koder: Gregers Rosdahl Dato: Overordnede scorer Lav Høj Vurdering Frembringe Samarbejde Adfærdsregistreringer Antal Give information 1 MI Overensstemmende Spørge om tilladelse, anerkende, understrege kontrol, støtte 3 Autonomi Retning Empati Gennemsnit overordnede scorer: 4,5 Antal af OMI 3 Antal af IOMI 0 Ratio af åbne vs. lukkede spørgsmål 1:6 MI Ikke overensstemmende Spørgsmål (underinddel) Reflektere (underinddel) Give råd, konfrontere, styre Lukkede spørgsmål 1 Åbne spørgsmål 5 Simple 2 Komplekse 9 0 Ratio af simple vs. Komplekse reflektioner 1:4,5 Ratio af sporgsmål vs. reflektioner 1:2 Total reflektioner 11 26
27 Motivational Interviewing Treatment Integrity feedback skema Bånd nr: Koder: Dato: Global Ratings Lav Høj Vurdering Frembringe Samarbejde Autonomi Retning Empati Gennemsnit af overordnede scorer Antal af OMI Antal af IOMI Ratio af Åbne vs. lukkede? Ratio af simple vs. komplekse Ratio af sporgsmål vs. reflektioner Behavior Counts Give information MI Overensstemmende MI Ikke overensstemmende Spørgsmål (underinddel) Reflektere (underinddel) Total reflektioner Spørge om tilladelse, anerkende, understrege kontrol, støtte Give råd, konfrontere, styre Lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål Simple Komplekse Antal 27
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Den Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Kombineret ungdomsuddannelse November 2017 Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi, medlem af MINT Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det?
Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Introduktion til teori og praktik i den motiverende samtale Slagelse 8. maj 2012 Gregers Rosdahl, cand. mag. I filosofi, medlem af Motivational Interviewing
Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Motivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Den Motiverende Samtale
Introduktion til Den Motiverende Samtale AF GREGERS ROSDAHL, CAND. MAG. I FILOSOFI, MEDLEM AF MINT Hvordan kan man gennem samtale motivere mennesker til adfærdsændringer? Det er det spørgsmål, den motiverende
Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale
REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)
Den motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
DEN MOTIVERENDE SAMTALE
DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?
Alkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Den motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) [email protected] om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: [email protected] tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Motivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Den Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: [email protected]
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: [email protected] Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Eksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?
Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin
beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Den Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Redskaber til at motivere mennesker til forandring 10-11 november + 9 december 2010 Tankpassermodellen for motivation 2 3 Et simpelt blik på forandring Forandringsproces Stabil
Konflikthåndtering mødepakke
Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
En indføring i Den Motiverende Samtale
Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten
Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Den Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere
Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn
Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes
Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder
Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning
Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)
Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Tre simple trin til at forstå dine drømme
- En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din
Situationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Den kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland
ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når
Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Fokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?
Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du
appendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
PATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Inspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
INTRODUKTION Den Motiverende Samtale
Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,
En tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Transskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Gode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Er dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: [email protected]
Bilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Bilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Den motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord
Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du
Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Bedst at forebygge et dårligt helbred
3F Aalborg afdeling Telefon 7030 0858 Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe.
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant ([email protected]) Signe Ravn ([email protected]) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Tryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Påstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Vigtige Personer i mit Liv (VIPIL)
Vigtige Personer i mit Liv (VIPIL) Dette spørgeskema drejer sig om dine relationer til vigtige personer i dit liv: din mor, din far og dine nære venner. Læs instruktionen til hver del omhyggeligt igennem.
LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
