Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
|
|
- Rebecca Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret Alle bidragydere med undtagelse af professor Ida Blom fra Bergen var på daværende tidspunkt ansat ved instituttet. Det viste sig, at medarbejderne nogenlunde kunne dække en kronologisk diskussion af temaet køn i historien, men ud fra hver deres forskellige historiske områder. Således drøftede Jens A. Krasilnikoff og Agnes S. Arnórsdóttir kønsforhold i henholdsvis oldtidens Grækenland og middelalderens Vesteuropa, mens Nina Koefoed, Merete Bøge Pedersen og Anne Trine Larsen berørte forskellige aspekter af dansk historie i henholdsvis 1700-, og 1900-tallet. Bogens bidrag er imidlertid også forbundet på andre måder; seminarrækken tog med Ida Bloms bidrag udgangspunkt i en generel introduktion til de virkninger, kønshistoriske forskningsfelter har haft i den tidligere forskning. Inspireret af Ida Bloms foredrag fremlagde Jens A. Krasilnikoff og Agnes S. Arnórsdóttir indblik i den tidligere forsknings arbejde med kønshistoriske problemstillinger i henholdsvis oldtid og middelalder og pegede desuden på flere muligheder for videre arbejde med det kønshistoriske perspektiv i de to perioder. Nina Koefoed, Merete Bøge Pedersen og Anne Trine Larsen talte alle over afgrænsede problemstillinger, men refererede løbende til resultaterne fra de første tre foredrag og gav vurderinger af den nyere forskning, der relaterer sig til deres respektive emner. På denne måde kan man forstå Køn i historien som en bog, der udgør en sammenhæng i kraft af sine tematiske og kronologiske rammer, og i kraft af den gensidige inspiration og det slægtskab, som bandt seminarrækkens bidrag sammen. Bogen indeholder omarbejdede udgaver af de holdte foredrag i seminarrækken og indledes med en artikel af Ida Blom om køn som analysekategori i historisk forskning. Artiklen giver tillige en historiografisk oversigt over udviklingen inden for kønshistorisk forskning. I det sene 1700-tal var den præget af en essentialistisk- Introduktion 7
2 biologisk kønsforståelse, mens debatten i 1800-tallet var præget af diskussioner om kvindeundertrykkelse og om kvinders økonomiske rettigheder. Det var først i kølvandet på den nye kvindebevægelse i 1960 erne og 1970 erne, at interessen for kvinde- og kønshistorie genopstod, nu først og fremmest som en akademisk disciplin. Denne udvikling førte til en række nye landvindinger inden for forskellige historiske emner, noget som mange af bidragene her illustrerer. De handler både om en ny forståelse af centrale historiske begreber såsom arbejde og politik og om at opdage, i hvor høj grad regulering af seksualitet og kønsbestemte normer har været vigtige for den historiske udvikling. Blom understreger også betydningen af at bruge køn som analysekategori i tværkulturelle historiske studier. Efterfølgende præsenterer Jens A. Krasilnikoff en række eksempler på, hvorledes den tidligere forskning har forholdt sig til og forvaltet kønshistoriske problemstillinger i oldtidsforskningen, og viser dernæst, ad hvilke veje forskningen bevæger sig i disse år. Refleksioner over kønnets betydning indgik som dele af større, sammenhængende litterære fremstillinger fra den græske oldtid. Der eksisterer imidlertid ikke fra den græsk-romerske oldtid et samlet værk om kvinder, mænd eller begge køn. I stedet har oldtidsforskningen med skiftende held udnyttet de informationer og refleksioner, der afspejler de holdninger til kønnene, som fandtes og cirkulerede i oldtidens Grækenland. Jens A. Krasilnikoff viser afslutningsvis, hvorledes denne information både kan udnyttes til at perspektivere økonomisk- og mentalitetshistoriske problemstillinger, og hvorledes anlæggelsen af et kønsperspektiv kan udnyttes til at bevæge andre, traditionelle forskningsfelter i nye retninger. Agnes S. Arnórsdóttir tager udgangspunkt i den forskningshistoriske udvikling, der knytter sig til forhold i den høviske kultur. Undersøgelser af, hvordan middelalderens æresbegreb var knyttet til både køn og kærlighed, har til dels deres rødder i den ældste kvindehistoriske forskning. I den blev der fokuseret meget på kvinders position, mens den nyeste forskning i større grad har undersøgt kulturen i et kønsperspektiv. Denne udvikling fra at fokusere på middelalderens kvinder til køn er et resultat af 1970 ernes og 1980 ernes forskningsudvikling. Rødderne til denne moderne forskning findes dog langt tilbage hos nogle af 1700-og 1800-tallets forfattere, som viste interesse for både kvinderne og familielivet. 8 Køn i historien
3 Agnes S. Arnórsdóttir fokuserer på, hvordan beskrivelser af middelalderens konflikter og kærlighedsidealer blev overleveret til eftertiden. Kildematerialet indbyder særlig til drøftelse af spørgsmålet om kærlighed og middelalderens krigerkultur i et kønsperspektiv. I artiklen gives en historiografisk baggrund for denne diskussion, krigernes kærlighed til kvinder skildres, og det viser, hvordan forestillinger om liv og død genspejler middelalderens syn på ære. Nina Koefoed undersøger med sit bidrag konstruktionen af køn i relation til kategorierne seksualitet, ægteskab og forældreskab. Med udgangspunkt i Christian V s Danske Lov (1683) undersøger hun indledningsvis, hvorledes man under enevælden regulerede uægteskabelig seksualitet, for derefter at følge forandringer i reguleringen af førægteskabelig seksualitet gennem 1700-tallet via udvalgte lovændringer (forordninger). I den sammenhæng betragtes lovgivningen om de uægte børns vilkår som en naturlig del af reguleringen af den uægteskabelige seksualitet. Bidraget bevæger sig på det normative niveau og afsøger dermed, hvorledes det enevældige styre officielt ideologisk og politisk betragtede kønnene og deres forpligtelser i forhold til seksualitet, ægteskab og forældreskab hvordan mænd og kvinder blev klassificeret i forhold til deres seksuelle og reproduktive handlinger og handlemuligheder. Nina Koefoed viser, at mænd og kvinder blev stillet lige for loven i relation til deres seksuelle gerninger, i den forstand at de i udgangspunktet blev regnet for lige ansvarlige for et uægteskabeligt seksuelt forhold. De var begge syndere, og begge parter kunne udlægges som agerende og initiativtagere. Men nuancer i loven viser imidlertid en betragtelig differentiering af rettigheder og pligter, som direkte afhang af køn. Merete Bøge Pedersens bidrag former sig som en undersøgelse af de forskellige grundsætninger, som henholdsvis Danske Lov fra 1683 og Straffeloven af 1866 baserede sig på. Det er denne ændring de to love imellem, artiklen har til formål at illustrere. Hovedvægten lægges i denne forbindelse på den ændring, som skete i løbet af det 19. århundrede, og vel at mærke udelukkende i forhold til synet på ægteskab og seksualitet. Merete Bøge Pedersen fokuserer fortrinsvis på selve lovgivningen, men derudover bliver andre retsvidenskabelige, medicinske og teologiske kilder også inddraget. Ved indgangen til det 19. århundrede var Danske Lov stadig i kraft som landets straffelovbog. Merete Bøge Pedersen iagttager, hvorledes Introduktion 9
4 der i løbet af det 18. århundrede var kommet så mange nye forordninger til, at strafferetten var mildt sagt uigennemsigtig. Som det 19. århundrede skred frem, blev talen om en grundlæggende lovrevision da også mere og mere intens. Værdierne ændredes, og i takt hermed ændredes også lovgivningsfortolkningerne. Merete Bøge Pedersen demonstrerer, hvorledes det samfund, der tegnede sig i midten af det 19. århundrede, vurderet ud fra Straffeloven af 1866, umiddelbart var mindre sædeligt end det, som tegnede sig mod slutningen af det 17. århundrede, da Danske Lov blev vedtaget. Der var i hvert tilfælde sket noget med den mandlige seksualitet: Mens manden ifølge Danske Lov ofte blev straffet hårdere end kvinden for forbrydelser imod sædeligheden, så blev han ifølge Straffeloven af 1866 slet ikke straffet eller straffet på lige fod med kvinden. I bogens sidste bidrag griber Anne Trine Larsen fat i vores nærmeste fortid, idet hun tager udgangspunkt i den rygmarvsreak tion, som vi i samtiden angiveligt møder kønsperspektivet med: Køn ækvivalerer med kvinder. Når vi siger køn, tænker vi ikke på mænd, i hvert fald formulerer vi ikke mænd som køn. På forskellige måder viser Anne Trine Larsen, at kun kvinder betragtes som køn ; de var først til at blive identificeret med (deres) køn, og hvordan kom de til at være det? Hvem var det, disse få kvinder skulle ligestilles med? Anne Trine Larsen stiller de to grundspørgsmål hvad er køn? og hvad er ligestilling? for efterfølgende med disse udgangspunkter at diskutere, hvordan kønnene blev ligestillet med hinanden i Danmark i løbet af det 20. århundrede. Hun viser, at i spørgsmålet om køn og ligestilling har kvinden vitterligt været først og eksisteret i bestemt form. Men ved at inddrage de nyere kønsteorier og -historier kan Anne Trine Larsen imidlertid pege på, at kvinden var et ideal skabt af politikken, og at kvinder såvel som mænd citerer idealet i en uendelighed af former. Køn i historien er ikke en bog, som primært handler om, hvordan fortidens kvinder og mænd har levet. Målet har snarere været at give nogle eksempler på, hvordan kønskritiske overvejelser kan føre den historiske forskning frem til ny kundskab om fortiden. Det er bogens budskab, at en læsning af historisk kildemateriale i et kønsperspektiv giver mulighed for at formulere nye problemstillinger og dermed også frembringe ny viden. Vi håber, at bogen vil kunne bruges som inspiration for historikere, som fremover ønsker at benytte sig af køn som analysekategori i historieforskningen. 10 Køn i historien
5 Afslutningsvis vil vi rette en tak til publikum, der med spørgsmål og diskussion bidrog til at seminaret blev en succes. En stor tak skal rettes til Statens Humanistiske Forskningsråd og Aarhus Universitets Forskningsfond for økonomisk støtte til udgivelsen. Aarhus Universitetsforlag og især Anette Juul Hansen skal ligeledes takkes for godt samarbejde og stor tålmodighed. Introduktion 11
KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereMateriale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling)
Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet Det moderne gennembrud (udskoling) Introduktion (til læreren) Inden I besøger Nationalmuseet for at høre om Det moderne gennembrud, giver dette
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereTema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereJørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling
Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på
EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereHanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab. PersPeKTiver
Hanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab antropologiske PersPeKTiver Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig (red.) Familie og slægtskab antropologiske perspektiver
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereOg selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.
Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereAt leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.
Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereFORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse
Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereINVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR
KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen
Læs mereFN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper
FN ønsker tættere samarbejde med religiøse grupper AF JOHANNES HENRIKSEN 25. januar 2016 00:00 http://www.kristeligt dagblad.dk/kirke tro/fn naermer sig religioese grupper 1/7 En kvinde bærer en sæk majsmel,
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mere- viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø
Det gode Ungeliv på Fanø - viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø Baggrund På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereUDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM
EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereDr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935
Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereAf sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder
MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereIndsamling, registrering og formidling. Erik Kann
Indsamling, registrering og formidling Erik Kann 3 sider af samme sag? Disposition Dette foredrag Vores trygge hule er blevet opdaget eller noget om, hvad dette foredrag tager fat i Hvad nu hvis der ikke
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereSE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereSEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG
SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG Kulturministeriets Bog- og litteratur panelet/ Århus Universitet & Statens Kunstfond og Center for Litteratur mellem medier på Aarhus Universitet. Velkomst
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2018
Formandsberetning for Foreningen Agape 2018 Køn som social konstruktion og deraf følgende spørgsmål om identitet har fyldt meget i medierne i 2018. Politikkerne i Danmark lader det være op til hver enkelt
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereFL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling
2015 FL 2015 - København - sammen om ligestilling - nye strukturer? nye muligheder for kvinder? Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? Baggrund: Fagbevægelsen, og især de kvindedominerede forbund,
Læs mere