HULLER I DATA-SIKKERHEDEN: midt nyt nr april

Transkript

1 HULLER I DATA-SIKKERHEDEN: Det er så simpelt med PowerPoint, Excel og Google Dengang mundtlige oplæg blev fulgt af kopierede overheads, var der kun få muligheder for fejlagtigt at lække fortrolige oplysninger. Nu bruger næsten alle oplægsholdere PowerPoints til let at underbygge og forklare deres mundtlige fortælling. Og i venlighedens navn udleveres disse PowerPoints ofte til interesserede tilhørere ved at lægge dem ud til alle interesserede på internettet. Målet er oplysning og vidensdeling. Men de it-programmer næsten alle arbejder med, er med en fast default (standard) sat til at medtage alle bagvedliggende oplysninger. Det er et af flere, men klart den farligste brist, som kan lække dybt fortrolige oplysninger. Et oplæg bygger på en række udsagn sat i rækkefølge. Sammen forklarer de sammenhænge. Et dias i et PowerPoint-oplæg kan for eksempel vise udviklingen af antal sygedage blandt medarbejdere i en afdeling - eller aldersspredningen ved en særlig Ikke et helt nyt problem For år tilbage fik administration i Århus Amt fra et privat firma en sygdoms udbrud. I begge tilfælde bygger prisliste i et regneark på en tilbudt ydelse. Den var leveret i et andet format end det amtet selv brugte, så derfor måtte de amtslige naturligvis på konkret statistik. Det helt de tal eller udviklinger, som ønskes omtalt, medarbejdere lige klikke lidt ekstra for at kunne se den elektronisk naturlige værktøj til at samle disse tal og fremsendte fil. Derved fik man ikke alene adgang til firmaets pris udviklinger og senere gøre dem forståelige, til amtet, men fik også åbnet firmaets interne udregninger forud er programmet Excel, der let og uden store for dette. problemer gør oplysningerne synlige som grafer og let forståelige lagkager. Og lige midt nyt nr april

2 3. april i år måtte Region Midtjylland med beklagelse omtale et udslip af fortrolige oplysninger. Det er så simpelt med PowerPoint, Excel og Google så let tages disse grafer og lagkager med et snuptag og bringes ind i et PowerPoint-oplæg. Hvem bruger ikke dagligt genvejsfunktionen Ctrl + C til at tage en kopi af en tekst, for efterfølgende med Ctrl + v at sætte tekststumper, grafer og billeder ind i den ønskede sammenhæng? Men hvem tænker på, at når dette sker i PowerPoint, så vil ALLE bagvedliggende data i fuldt omfang blive bragt med over. Den simpleste måde en gang for alle at sikre, at bagvedliggende måske hemmelige oplysninger ikke er synlige, er ved til slut at gemme hele PowerPoint-filen som PDFfil. Men det besværliggør en smart præsentation, med sider og punkt-opstilling som smukt animeret følger det mundtlige oplæg. Offentliggørelsen via Google Så længe PowerPoint-filen ligger på oplægsholderens egen computer eller USB-stick er de fortrolige oplysninger ikke umiddelbart tilgængelige for uvedkommende. Det er først når denne fil videresendes med en mail, kopieres til en anden pc, USB-stik eller cd eller lægges på internettet uden for virksomhedens (her regionens) beskyttende firewall. Via Google eller via besøg på den rette hjemmeside kan alle på nettet efterfølgende finde den her omtalte PowerPoint-fil. Måske bliver man hurtigt internt i virksomheden opmærksom på problemet og sletter filen. Men har Googles søgemaskine været forbi denne server, er den omtalte fil nu kopieret over på Googles egen server. Herfra forsvinder den ikke bare, men vil efter al sandsynlighed være søgbar og synlig i en længere periode. Hvis præsentationen er blevet downloadet af andre og gemt på private pc ere, vil den for altid være spredt. Nej, du kan ikke snyde systemet Nogle it-brugere vil sige: Ah, vi kan bare omdøbe vores ppt-powerpoint-fil i stifinder til en pps-fil. Så kan man kun se PowerPointpræsentationen, som dia! Men nej, for en øvet bruger vil blot gemme den viste fil på sin egen computer og her omdøbe den tilbage til en ppt-fil. Og igen ligger alle fortrolighederne åbne. Dermed bliver pps formatet en falsk sikkerhed. Det var en sådan fejl, som betød, at forskningsdata på en fra Århus Amts tid videregav oplysninger om borgeres navn, personnummer og diagnose. jga midt nyt nr april

3 Så let laver man en fejl Eks.: En helt almindelig PowerPoint-side med en graf med et dobbeltklik lukkes op for nye lag, som bliver synlige med faner midt nyt nr april

4 Så let laver man en fejl Bag diagrammet i dette eksempel ligger følgende oplysninger: Dimensionering, fremskrivninger, KB-diagram, diagrammer, oversigtstabel og fremskrivninger_specialetabel12 Her dog kun tørre statistiske oplysninger. Trods en stor mængde tal, navne og data forbliver en PowerPoint-fil meget lille. En almindelig præsentation med fem dias, som indeholder en graf i billedformat, tre dias med tekst og et med en graf indeholdende bagvedliggende data med 500 CPR numre navne datapunkter fylder under 100 kb. Læg også mærke til notefeltet! midt nyt nr april

5 Så let laver man en fejl Sikker indsætning: For at undgå at indlejre de data, som ligger til grund for en simpel graf, SKAL man i stedet for Ctrl + v bruge Indsæt speciel under Rediger der vel at mærke skal gøres længere med et klik i bunden for at blive synlig og brugbar. jga Fire typer af mulige udslip af fortrolige oplysninger 1) Ethvert elektronisk dokument er født med en række oplysninger om hvem, der har oprettet dokumentet, hvornår dette er sket, hvem der har skrevet til m.m. Det var her, at pressen ved et tilfælde engang så, at statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale i tv et år oprindelig var påbegyndt/skrevet af en person ved en organisation uden for statsapparatet. Hvis en Word-fil videresendes/-formidles elektronisk, går disse stamoplysninger videre. Man skal være opmærksom på dette og hvis man vil være sikker, gemme den i PDF-format inden videresendelse. 2) I et uskyldigt udseende dokument (Word, PowerPoint m.m.) er der indlejret noter og grafer. De kan være skrevet i og importeret fra Excel-regneark eller indskrevet direkte i PowerPoint-dokumentet, som har en lille excel-motor. Disse data er kun tænkt som todimensionale forklaringer (grafer eller lagkager), men kan i virkeligheden bygge på tredimensionale oplysninger. Sidstnævnte lag kan indeholde fortrolige, personlige oplysninger, som kan ses af udenforstående. I en note ved en offentlig tilgængelig styrelses PowerPoint-fil, kunne man på en enkelt side læse en fortrolig oplysning om, hvad der IKKE skulle nævnes i netop denne midt nyt nr april

6 Fire typer af mulige udslip af fortrolige oplysninger sammenhæng. Et udsagn af mere politisk karakter, som kan kompromittere organisationen eller en enkelt person. 3) Billeder indsat i elektroniske dokumenter. Til illustration af blodomløbet i den menneskelige hjerne, havde en forsker fundet to passende scannings-billeder. Umiddelbar ingen problemer indtil den forkerte bruger af siden dobbeltklikker på sidens grafiske elementer og beder computeren om at afmaske røntgenbilledet. Derved dukker navn på den scannede person, vedkommendes cpr-nummer samt tid og sted for scanningen op. 4) Indlejrede (embedede oplysninger). I it-programmernes verden gør det arbejdet let for de fleste brugere, at programmerne arbejder let sammen. En type oplysninger er let at knytte på et andet program (OLE Object Linking and Embeddede). Det er denne type fejl, som er nærmere beskrevet ovenfor. Jeg kan ikke lide lagkage-diagrammer, 3D grafer og dårlig usability! - Jeg vil tro, at der er fortrolige oplysninger i 1 % af de filer, som jeg har fundet på nettet og undersøgt, siger Mads Ronald Dahl, der i et lille års tids har forsket i sikkerheden inden for sundhedsområdet. Han er kandidat i kemi- og bioteknologi og har en ph.d. inden for mikrobiologi og immunologi. Han erhvervede i 2007 mastergraden i informationsteknologi på forskning i ældre borgeres brug af internettet. København og Amerika Mads Ronald Dahl er i dag ansat ved Afdelingen for Sundhedsinformation ved Aarhus Universitet, og det er her, at han som den første ikke bare her i Danmark, men i hele verden er gået på jagt efter brud på sikkerheden. Ikke brud der skyldes elektroniske indbrud i serversystemer, men brud hvor det er de respektive organisationer og firmaer, der skaber bruddene. Da han i efteråret fandt ud af, at problemet var omfattende og alvorligt, tog han dels fat de danske myndigheder herunder ikke mindst Datatilsynet samt It- og Telestyrelsen under Ministeriet for Videnskab. Ligeledes tog han en tur til det verdensdominerende firma Microsoft for personligt at fortælle de ansvarlige om de iboende farer, der er i deres programmer. midt nyt nr april

7 FOTO: JØRN GADE Lektor og ph.d. ved Afdelingen for Sundheds-Informatik ved Aarhus Universitet, Mads R. Dahl, er en af de eneste i verden, som hidtil har set nærmere på internettets mulige fejlkilder. Jeg kan ikke lide lagkagediagrammer, 3D grafer og dårlig usability! Fra dansk side blev henvendelsen fra Mads Ronald Dahl fulgt op af nogle udsendelser fra Datatilsynet samt It- og Telestyrelsen i slutningen af november Udsendelserne satte fokus på risici ved skjulte data i Office-filer. Det var også herfra, at man kontaktede Region Midtjylland for at gøre opmærksom på to PowerPointpræsentationer på sundhed.dk, som Mads Ronald Dahl havde fundet. De to filer indeholdt personfølsomme oplysninger, som regionen efterfølgende fik slettet først på sundheds.dk s egen server og efterfølgende også på Googles centrale servere. Da de følsomme oplysninger var slettet, gik Region Midtjylland i gang med at finde adresser på de personer, som fejlagtigt var blevet gjort søgbare. Da dette arbejde var færdigt kunne man informere offentligheden via medierne. De oplysninger, som internetbrugere kan finde ved at google sig frem, kommer nemlig ikke direkte fra de enkelte servere, men er over tid indsamlet af Google, som jævnligt scanner alverdens servere. At få slettet disse oplysninger kan efterfølgende tage nogen tid. Ikke kun Microsoft Det er ikke kun Microsoft-produkter, der indeholder mulige faldgruber til uheldig videregivelse af fortrolige oplysninger. Også andre firmaers produkter såsom opensource programmet Open Office kan lække samme oplysninger, fortæller Mads Ronald Dahl. Funktionerne er udviklet og tænkt som støtte- og hjælpefunktioner, men må i dag siges at være meget uhensigtsmæssige. Vi må have Microsoft til at ændre lidt på koden. Det er ikke så meget, der skal til, for at det igen bliver et brugervenligt pro- midt nyt nr april

8 Mads Dahl viser et dokument på regionalt nettet, som er lagt ud med med rettelser. Måske vil nogle se nærmere på om ændringerne er rent sproglige eller dækker over politiske overvejelser. FOTO: JØRN GADE Jeg kan ikke lide lagkagediagrammer, 3D grafer og dårlig usability! gram. Det er det, som det hele i sundhedsinformatik handler om; brugervenlighed og funktionalitet. Under sin fremvisning for MidtNyt viser Mads Dahl eksempler fundet helt lovligt på danske websider. Der er altså ikke tale om hacking eller anden ulovlig indtrængen på andres web-domæner. De fleste af hans eksempler er nye og lagt på nettet efter, at han har påtalt farerne i november Der er tale om grove fejl, der får den regionale kommunikationsmand til at tabe kæben: Det er løgn! Men nej, side efter side dukker op på forskerens computer. Også et medicinalfirma har problemer med deres sikkerhed. Når man ved, hvor man skal kigge og klikke, kan man se beregningerne bag firmaets lovprisninger af salget. Det er ikke fejlagtigt, at der er solgt så og så mange produkter, men firmaet har behændigt jongleret med tidsperioder, for at fremstå med et mere positivt resultat. Der er givetvis mulighed for med den rette viden at begå økonomisk kriminalitet eller aktiespekulation, hvis man eksempelvis ud fra visse sider kan se, at en virksomhed må op- eller nedjustere sine regnskaber, siger Mads Ronald Dahl. Han har nævnt problemet for de europæiske myndigheder, dog uden svar. Sektionen for sundhedsinformatik har udviklet programmer, som kan måle problemets omfang og dermed monitorere specifikke områder. Mads Ronald Dahl er overrasket over at formodentlig op mod 1 % af alle elektroniske dokumenter kan indeholde fortrolige oplysninger, men måske endnu mere over, at flere så ikke gør noget: - Region Midtjylland har handlet rigtigt ved at gøre noget. Det er der mange flere, som også burde. Det er som om, problemet er så stort, at alle helst bare vil lukke øjnene og ønsker hverken hjælp, rådgivning eller samarbejde om deres problemer. jga Læs mere om regionens arbejde med it-sikkerheden på: og på: nyhedsbrev+dec+2007 midt nyt nr april