Tang dyrkning og forskning i DK

Transkript

1 Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco

2 Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi i DK være en del af/innovative Oplæg til Tangkonference i DK 2016

3 Den danske tanghistorie CPKelco, startede som Pektinfabrikken Danisco Phycologer/tangspecialister på Universiteterne Nye tangprojekter

4 Universiteter (nuværende projekter) Industrien og andet erhverv Universiteter (interesse) Industri (interesse) Holdt 2011 Van Deur 2009

5 Nuværende og fremtidige projekter Entreprenører Finansierede Fødevare- og foderanvendelse (hel tang) Funktionelle fødevarer (ekstraktion) Bioraffinaderier Bioenergi Dyrkning

6 Havets spisekammer Anvendelse i fødevarer Frisk fangst og kok : kr(lag) Tang anvendes i brød, krydderier, pasta osv. eller sælges frisk-frosset! Bestilles via internettet Planer om at høste dansk tang og sælge frossen. (Tonny Kristensen and Jesper Pedersen) Johansson 2011 LAG: Local Action Groups

7 Anvendelse i fødevarer OPUS: Blæretang og savoykål testes i verdensstørstemad eksperiment. Nye nordiske fødevarer testes påskoler og hos familier. Claus Meyer (kok), Arne Astrup (KU-LIFE), inkl. NOMA: 100 mill kr(nordeafonden) NOMA og Nordic Food Lab Arbejder allerede med tang i deres videnskabelige køkken - Skaber opmærksomhed

8 Anvendelse i foder og fødevarer Tang til pattegrise (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og AlphaSign A/S) -mælk til fast føde -diarre og infektioner- penicillin -tang viste gode egenskaber overfor E. coli -økologisk svineproduktion Fremtidig projekt: Funktionelle fødevarer (Jan Stagsted og Trine Huusfeldt)

9 Anvendelse i fødevarer (ekstrakter) Undersøge algers indhold af nye fødevareingredienser Mikro and makroalger Højteknologifonden (4 mill. kr.)(3 år) KU-LIFE (William Willats) og Danisco Antioxidanter fra marine organismer Inklusiv tang, polyphenoler Undersøgt 16 arter fra i DK for antioxidant aktivitet Forsker Sabeena Farvin, DTU Fødevareinstituttet

10 Bioraffinaderi High rate algal biomass production for food, feed, biochemicals and biofuels Dansk Indisk projekt (7,5 mill. kr, 4 år) Indiske Universiteter og Industri, DTU Miljø, KU, Lemvig Biogas

11 Bioraffinaderi Cluster Biofuels Denmark (CBD) er et klyngeinitiativ indenfor 2 Generations teknologier på bioraffinering (2G). CBD skal således fungere som facilitator, katalysator og ikke mindst inkubator for dannelsen af partnerskaber, der skaber innovation i form af etableringen af nye virksomheder og nye produktionsområder indenfor afledte 2G teknologier i forlængelse af Inbicon s demonstrationsanlæg i Kalundborg. Lige nu undersøges potentialet i: Algedyrkning i Kalundborg Mikroalger som biofilter ved industrispildevand DONGs oilimulsion kar til makroalgedyrkning Partner i Cluster Biofuels Denmark er Inbicon, Dong Energy, Roskilde Universitetscenter og Kalundborg kommune.

12 Bioraffinaderi Fremtidige MAVP: Macroalgal value added products: Indsamlet tang (dyrkn. potentialle), ektraktion af bioaktive indholdsstoffer, protein og lipider til fiskefoder forsøg, kulhydrater testes for bioaktivitet Involverer: DTU Fødevareinstituttet, DTU Miljø, KU-LIFE, DTU Aqua, Risø DTU, Grønt Center, osv MAB: Macroalgal Biorefinery: Dyrkning af tang i spildevand, ekstraktion af biokemikalier til bygge sten til f.eks. materialer, proteiner til fiskfoder, kulhydrater til bioenergi Involverer: Risø DTU, Teknologisk Institut, DMU, Biomar osv

13 Bioenergi Tangopskyld til biogas anvendelse Potientialet i at anvende tangopskyld i Køge bugt til biogas sammen med pektinrester fra CPKelco Partnere: Solrød kommune. Finansieret af Region Sjælland BioWalk4Biofuel Dyrkning af alger i Middelhavet: EU-FP7 projekt Partnere: DMU, Teknologisk Institut, Italien, Indien, Sverige, Spanien, Estland, Jordan Alger til Biogas i den jyske region Region Midtjyllands Vækstforum, DMU, Teknologisk Institut, Havets Hus, DJF, DONG Renescience, Kattegatcentret Energi produktion fra marin bomasse (søsalat, Ulva lactuca) Energinet.dk DMU, Teknologisk Institut, Risøe DTU, DONG Energy

14 Dyrkning af tang Tanke (gennemstrømning, beluftning) til dyrkning af tangbiomasse DMU, Havets Hus, Kattegatcentret, Teknologisk Institut osv. Beliggende i Grenaa Finansieret: Brd. Hartmanns Fond ( kr), DMU, Teknologisk Institut og EU Tangdyrkning på de danske småøer Udrede potentialet (rapport er færdig) Produktionen er igangsat: Finansieret af LAG og andre fonde (1.2 mill. kr.) Partnere: Småøernes Aktionsgruppe, Bornholm / Ertholmene, Det sydfynske øhav, Bornholms LAG Blå Revolution Udrede potentialet for en HavteknologiskPlatform i DK med integreret dyrkning af fisk, muslinger og tang Dansk Akvakultur, DHI, DTU Aqua, DTU

15 Dyrkning af tang Projektet AlgeInnovation harfokuspåklimatilpasning, kystbeskyttelse, udviklingafgrønteknologi, renere havmiljø samt algeproduktion til biomasse. Projektets første fase har været etablering af Onsevig Klimapark i forbindelse med tre diger ved Onsevig på Nordlollands kyst Grønt Center Lolland: Fornyelsesfonden De Lokale Dyder Dyrkning af nye arter, heriblandt tang og med markedsanalyse Dansk Skalddyrscenter: Fornyelsesfonden

16 Dyrkning af tang Maritimt Knudepunkt Storebælt (MKS) Finansieret af: Slagelse kommune og LAG Fødevareerhverv Partnere: Slagelse, GEMBA Seafood Consulting, Bisserup Fisk, DTU Fødevareinstituttet, fiskere fra Omø Kommerciel udnyttelse af økologisk dyrket tang til konsum DFFE: Bælternes Fiskeriforening, GEMBA, DTU Biofilter ved havbrug Havbrugere er startet med tang som biofilter, men stor efterspørgsel på såliner

17 Opsummering Vi har ikke biomassen, men kan den skaffes til alle vores formål?. Og kontinuerligt Mange projekter i gang med dyrkning Tangfarm: 1 (Marifood), flere prøver sig Mangel på spore/spire liner Spiser ikke tang! Men får opmærksomhed: Sushi bølgen, tangkogebøger, tangsalat ved fiskeudsalg Ingen dansk tang på det danske marked! Forespørgsel fra især restauranter; NOMA, Kødbyens Fiskebar, Havets spisekammer Branchekode: Fødevaresikkerhed, udnyttelse af råstoffer, dyrkning, nylig EU-forordning om dyrkning af økologisk tang. Fødevareministeriet har meldt ud: Egenkontrol, hygiejneforordningen, ikke novel-food for EU

18 Masser om tang indeni Potentiel tangbiomasse Havet: en uudnyttet ressource (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) Konluderer at tang er en uudnyttet ressource Eksempler på anvendelse, nuværende og fremtidig Medføre samfundsmæssige økonomiske gevinster

19 Hvis vi får råvaren hvad vil vi såmed den Skjånes et al 2007 Skjånes et al 2007

20 Tangnetværket i Danmark Måleterat fremmeproduktion, anvendelse, formidling og viden samt styrke det nationale samarbejde Skal vi være med til at styre udviklingen? Hvid bog eller grøn bog (En hvidbog er en art dybdegående rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller offentligheden omkring et givent emne eller sag. Begrebet står i modsætning til grønbogsom har til formål at rejse debat om et givent emne eller sag) Wikipedia, Anbefalinger og holdninger Hvordygtigeervi oghvadmanglerder? Har vi hvad der skal til men skal hullerne blot udfyldes? Biomasse -> forretninger/restauranter Forskning -> forretning

21 Dagens oplæg Emne / område: Energi - Medicin & Kosmetik Konsum - Fødevare- og foderingredienser Nonfood - Biomasse Forslag til diskussionen: Status : Internationalt I Danmark Formål med en videreudvikling af området: (Potentiale? eller grundforskning?) Risici Hvad mangler der for at komme videre: Forskning Danmark Internationalt samarbejde Innovation Ceramium tenuicome Logistik Lobbyarbejde i forhold til politikere og øvrigt samfund Led i forsynings/produktionskæden fra råvarer til forbruger Andet?.. Tidshorisont Er det biologiske materiale til stede (i Danmark og/eller udlandet) -eller skal de genetiske muligheder udnyttes ved dyrkning af andre organismer?

22 The XXIth (Twenty-first) symposium-bali in 2013 CopISS-16 The International Seaweed Symposium in Copenhagen 2016 Konferenceoplæg Interessetilkendegivelse til industri og uni Mexico delegationen 2010

23 Tak! Tangnetværket under tangnettet