Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.
|
|
|
- Mette Hansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU [email protected]
2 Fuel and Food Debate
3 Hvorfor alger? Udfodring Behov for øget fødevareproduktion Behov for bæredygtig bioenergi produktion Begrænsede muligheder for at udvide opdyrket areal på land Løsning Alger? Beslaglægger ikke landbrugsjord Belaster ikke ferskvands ressourcer Højt biomasseudbytte per arealenhed (4-5 gange landbaseret udbytte)
4 Variation & evolution
5 Er algeproduktion og udnyttelse bæredygtig? Produktværdi Markeder Arealomkostninger Dyrkningsinstallationer Høst og driftsomkostninger Forarbejdning
6 Høst: ud af vandet! Makroalger Reb med biomasse hives op Biomasse fiskes op med grab/net i tankkultur Mikroalger Opkoncentrere mikroalger ved flokkulering/udfælding
7 Mikroalger flokkulering 100% Remova al Efficiency 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 160 mg/l 80 mg/l 40 mg/l 20 mg/l 10 mg/l K 20% 10% 0% 10% Time (min) Microalgae removal efficiency dynamics for evaluation Nº4 (0.78 g/l 1.39E+07 cel/ml). The graphs represents the amount of cationic starch (Greenfloc 120) added to the microalgal species Chlorella protothecoides
8 Algers anvendelsesmuligheder Kosmetik Helseprodukter Fødevarer og -ingredienser Foder-ingredienser Gødning Bioenergi
9 Bioraffinaderi Multi-produkt proces : Bioraffinering Kemikalier Fødevarer Foder Energi Gødning
10 Products Micro Macro Polysaccharides Low (4-60 %) High (15 to 75 %) Lipids High (upto40%) Low (max 4 %) Proteins Similar (6-60 %) Similar (5-50 %) Pigments Similar/but Similar/but different types different types Phenolics Similar (up to 16 Similar (up to 14 (flavonoids) %) % in brown sp.) fish feed (omega-3 and protein) Pigments alginate Phenolics/flavonoids/phlorotannins
11 High rate algal biomass production for food, feed, biochemicals and biofuels An Indo-Danish Collaboration project
12 Alge Bioraffinaderi Her er alle aspekter inkluderet
13 Kriterier for valg af alger Indhold af højværdi produkter Høj vækstrate Lav dyrkningsomkostning Ex: Makroalger Ex: Mikroalger Sargassum Laminaria Ecklonia Isochrysis Botryococcus
14 Udvalgte Mikroalger Tetraselmis sp. Nanochloropsis oculata Dunaliella salina Haematococcus sp. Chlorella protothecoides Chlorella sorokiniana Spirulina platensis Valg af alger Udvalgte Makroalger Saccharina latissima (sukkertang) Laminaria i digitata it t (fingertang) Ulva lactuca Palmaria palmata Sargassum muticum Udvalgte trådalger Ectocarpus siliculosus Ectocarpus fasciculatus polyphenoler (antioxidanter) b-caroten, phycocyanin, astaxanthin (pigmenter) lipider Pylaiella littoralis (fedtemøg) polyphenoler (antioxidanter) b-caroten alginate (stivelsesprodukt)
15 S.No Isolering af nye cyanobacteria Generic specification 1 Anabaena 2 Lyngbya 3 Westiellopsis 4 Hapalosiphon 5 Anabaena 6 Nostoc 7 Anabaena Lyngbya Anabaena Lyngbya Hapalosiphon 8 Phormidium 9 Westiellopsis 10 Chrooccocus 11 Nostoc 12 Phormidium 13 Phormidium 14 Nostoc Nostoc Chroococcus Aulosira 15 Lyngbya 16 Chroococcus 17 Lyngbya 18 Nostoc 19 Chrooccocus 20 Aulosira Westiellopsis Phormidium
16 Comparative chlorophyll,carotenoids and phycobilins (phycocyanin-pc, allophycocyanin-apc and phycoerythrin-pe)) in selected cyanobacterial strains 0,9 Chlorophyll Crotenoids 0,07 7 PC APC PE TOATAL l Chlorophyll 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 03 0,3 0,2 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 Caroten noids ilins Phycobi ,1 0, Cyanobacterial strains Cyanobacterial strains Pigments: µg/mg dry wt Pigment analysis idi indicatedd maximum chlorophyll h ll and carotenoids in non-heterocystous Phormidium strains (13& 8) while heterocystous Nostoc strain (14) showed maximum total phycobilins as well as phycocyanins
17 Comparative total soluble proteins (µg/mg dry wt) and phenolics (µg GAE/g dry wt ) in selected cyanobacterial strains 2,5 Protein Phenolic Proteins 1,5 1 0, Phenolic 0 0 Cyanobacterial strains Lyngbya strains (17 &2 ) depicted maximum total soluble proteins as well as phenolics
18 Microalgal isolates from selected aquatic Mj11/1 Mj11/7 Mj11/9 Mj11/11 Clamydomonas Botryococcus Chlorella Chlorella Mj11/26 Mj11/21 Mj11/22 Mj11/23 Chlorella Dictyosphaerium Dictyosphaerium Dictyosphaerium Mj11/18 Mj11/27 Mj11/29 Mj11/30 Scenedesmus Scenedesmus Scenedesmus Kirchneriella
19 Produktion af kosttilskud fra alger -Alginater, vitaminer, polyumættede fede syrer, karotener, etc. Produktion af biokemikalier/bioaktive materialer Gamma a linolenic oe cacid (dietary supplement, anticancer activity Phycocyanin structure (important fluoresent marker) Beta-carotene (precursor of vitamin A, antioxidant) id Pre-concentration Extracted Phycocyanin Freeze drying at -55 o C Outcome: successful algae conversion to food supplements
20 Pigmenter fra alger Astaxanthin 8000 US$/kg Haematococcus sp
21 Kosttilskud fra alger Produkter fra Spirulina Spirulina Powder Spirulina Capsules Zeaxanthin Violaxanthin Chlorophyll a and b β-carotene Spirulina Tablets Spirulina drinks
22 Frisk havtang til konsum Potentiale af dyrkning af tang i de danske farvande På reb Økologiske havbrug Forbrugernes forventninger Produktets efterspørgsel Projektet er et samarbejde med: Slagelse kommune GEMBA Seafood Consulting Fiskere på Omø Bisserup Fisk Saccharina latissima (sukkertang) Palmaria palmata (søl)
23 Frisk havtang til konsum Bi-fangst af tang Vacuum pakkes Accepteret af kokke og forbrugere Smag, smagsforstærker, mundfølelse, sundt Holdbarhed (>1 måned)
24 Udnyttelse af alger som gødning
25 Konklusioner Mange anvendelsesmuligheder: bio-brændsler, biokemikalier, bio-gødning, spildevandsbehandling Integration af mange anvendelser To internationale konferencer Indien (2012), Danmark (2014)
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Tang dyrkning og forskning i DK
Tang dyrkning og forskning i DK Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Tangnetværksmøde 9. februar 2011 hos Danisco Dansk stateof the art indenfor tang Hvad kan vi
Tangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen [email protected] Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan
32 Værdifulde alger Verden skriger på biomasse til foder, bio-kemikalier og bio-energi. Når vi løber tør for landbrugsjord, må vi dyrke i vand. Alger kan bruges til produktion af foder, ingredienser og
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata
Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct Professor,
TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND
TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND BIGBANG 2. APRIL 2019 GODT AT VIDE GENTAGELSER FRA SIDSTE ÅR 42 SLIDES SPØRGSMÅL ER VELKOMNE
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata
Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata Anne-Belinda Bjerre, Chem Eng PhD Senior Scientist, Danish Technological Institute Adjunct
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse
Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse Lene Lange, PhD et Dr.Scient. Nu eget firma: LLa-BioEconomy, Research & Advisory We
Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark
Tang muligheder i Lemvig Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark Asien 99.7 % 40 % af den globale akvakultur produktion Figure 3. Globally
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)
Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)
Bioraffinering hvad er det?
Bioraffinering hvad er det? Chemicals from Biomass for future materials and energy Anne-Belinda Bjerre, senior scientist, ph.d. State of the art In 2050, world population will be about 9-11 billion people
Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.
Biotest Aps Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest s speciale er udviklingsarbejde i laboratorie- og pilotskala samt rådgivning
Tang og multitrofisk produktion
Tang og multitrofisk produktion Susan Løvstad Holdt Post Doc DTU Miljø [email protected] Leder af Tangnetværket [email protected] ATV-akvakultur temamøde 6.nov 2013 Indhold Introduktion til tang IMTA Biofilter
Fremtiden for dyrkning af tang i havet
Fremtiden for dyrkning af tang i havet Susan Løvstad Holdt Tangekspert, gæsteforsker Fiskeindustriel Forskning/Division of Seafood Research DTU Fødevareinstituttet [email protected] Indhold Introduktion
Brug af biomasse til energiformål
Brug af biomasse til energiformål Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Kontakt: [email protected] Bæredygtighed af 2. generation bio-ethanol Teknologirådets 1. workshop Onsdag d. 29. april 2009
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark
Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt
Tangs mange anvendelsesmuligheder. Susan Løvstad Holdt Leder af Tangnetværket i DK PhD, Forsker på DTU Miljø
Tangs mange anvendelsesmuligheder Susan Løvstad Holdt Leder af Tangnetværket i DK PhD, Forsker på DTU Miljø Disposition Hvad arbejder jeg med? Tangens verden og en verden af tang Tang udnyttelse Smagen
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning [email protected] Introduktion
Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet
Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Grøn Vækst er basalt to ting DK (eller danskerne) indfører grønnere løsninger,
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder. Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø
Nye råvarer og fysisk kvalitet af fiskefoder Valg af råvarer og procesparametre i foderproduktionen for bedre vandmiljø Udarbejdet af: Mette R. Nørrelykke 6. juni 2014 Indhold 1 FORMÅL...3 2 BAGGRUND FOR
Havtang til efterpolering af spildevand. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Havtang til efterpolering af spildevand Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 31-3- 2015 1 Projekt 7257.2011: Projekt- titel: Havtang til efterpolering af spildevand Hovedansøger: Fredericia
Varekatalog for foder
0 Varekatalog for foder Opdateret den 25. marts 2013 Basis Foder Stør Foder Koi Foder FD FOOD Build Up Color Emphasize HI Growth Supplement Primo Plus JPD Foder Yamato Nishiki Fujiyama Fujizakura Nishiki
Frisk tang fra Odsherred
Frisk tang fra Odsherred Dansk Tang hører hjemme i Odsherred kommune, hvis kyststrækninger er på hele 140 kilometer, og går langs Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten. Disse steder har forskellige strømforhold,
Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark
Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark Aalborg Universitet: Et netværk af tre Campus i Danmark Peter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II
Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern
Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern René Lametsch Trine D. Damgaard Section of DMP, department of Food science Dias 1 Animalske biprodukter Definitionen af hvad
Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011
Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011 Det 5. tangnetværksmøde blev afholdt på Danisco i København. Tak til Danisco og ikke mindst Markus Klinger, Nathalie Brosse og Telmo for at arrangere lån
Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Leksikon. Fakta om tang
Fakta om tang Leksikon aa se arachidonsyre. acrylsyre den simpleste, umættede carboxylsyre, som for eksempel findes i brunalger. Acrylsyre kan have anti-bakteriel effekt. adenosintriphosphat (atp) energiholdig
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
INTEGRERET AKVAKULTUR I GRØNLAND OG PÅ FÆRØERNE
INTEGRERET AKVAKULTUR I GRØNLAND OG PÅ FÆRØERNE Undersøgelse af potentialet for dyrkning af tang og muligt grønlandsk fiskeopdræt Sustainable production and utilization of marine resources in the Arctic,
Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 0 9 Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.) Tang
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
Tang som alternativ ingrediens
Tang som alternativ ingrediens Susan Løvstad Holdt, PhD, Lektor DTU Fødevareinstituttet Formand for Tangnetværket Generalsekretær i den Internationale Tangforening (ISA) LEVS-IDA Levnedsmiddelselskabets
Tang - i menneskets tjeneste
Tang - i menneskets tjeneste Af: Ole G. Mouritsen, dr.scient. og professor ved Institut for Fysik og Kemi, SDU 30. januar 2010 kl. 11:00 For de fleste er tang noget, som ligger på stranden og lugter fælt.
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha
ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med
DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK
HavetsHus DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK DENNE RAPPORT OPRIDSER MULIGHEDERNE FOR STORSKALA TANGPRODUKTION I DANMARK SAMT FORRETNINGSPOTEN- TIALERNE I UDNYTTELSE AF BIOMASSEN TIL EN RÆKKE FOR-
Perspektiver i tang. i Region Midtjylland
Perspektiver i tang i Region Midtjylland Denne folder er produceret i forbindelse med afslutning af projektet Alger til Biogas i Region Midtjylland (2010-2013). Projektet blev finansieret af Region Midtjylland
Ressourcer i en cirkulær økonomi muligheder og udfordringer
Ressourcer i en cirkulær økonomi muligheder og udfordringer Anders Damgaard, seniorforsker, DTU Miljø Mandag den 5. Marts 2018 DTU Miljø Agenda Hvorfor fokus på cirkulær økonomi og ressourcer Muligheder
Bioøkonomi Konferencen 2016 Fra lokal biomasse til nye lokale forretningsmodeller, vækst og arbejdspladser
Bioøkonomi Konferencen 2016 Fra lokal biomasse til nye lokale forretningsmodeller, vækst og arbejdspladser Onsdag den 3. februar 2016 kl. 9 17 CELF, Merkurs Plads 1, 4800 Nykøbing Falster Bioøkonomi på
Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen
Velkommen til DTU og Seniorforsker Henning Jørgensen Biorefinery approach beyond bioenergy Energy Fermentation or Separation Purification Materials and chemicals Sugar Protein enzyme catalysed processes
Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.
Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department
Vare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER
Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet
EFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050
fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I
Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1. Udvikling i dækningsbidrag 2007-2011 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) KONSumÆG Produktionssystem
AlgeaGreen- Koldpresset algestrakt. LÆSLDÆLAÆL. planteforstærker, biocid? Af Plantedoktor Lene Christensen Garta
AlgeaGreen- Koldpresset algestrakt. Gødning, LÆSLDÆLAÆL planteforstærker, biocid? Af Plantedoktor Lene Christensen Garta OGT: Grundlagt i slutningen af 2003 1½ år s udviklingstid På markedet siden starten
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Forarbejdning af industrihamp i Danmark
Forarbejdning af industrihamp i Danmark Seminar: Fiberberedning av hampa, Laholm d. 21. September 2008 Bodil Pallesen, Innovationskonsulent, AgroTech, www.agrotech.dk [email protected] Hvem er vi på www.agrotech.dk?
En beregning uden beregning
Pr odukt kat al og LED Tubes Produktkatalog OM CO2LIGHT: Med CO2LIGHT LED-belysning får man et mere behageligt og naturligt lys, som tænder/slukker øjeblikkeligt. CO2LIGHTs LED-lys giver fuld lysmængde,
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
NOTAT DEN BLÅ BIOMASSE. potentialet i danske farvande DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Bestilt af Klimakommissionen 2010 AU AARHUS UNIVERSITET
NOTAT DEN BLÅ BIOMASSE potentialet i danske farvande Bestilt af Klimakommissionen 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET NOTAT DEN BLÅ BIOMASSE potentialet i danske farvande Bestilt af
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Tang i det moderne nordiske køkken
Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.
Læsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE REEF status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2010 Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010 AU Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Blue Reef Status for den
Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)
BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften
GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande
GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,
2010-2013. Alger til Biogas i Region Midtjylland
Alger til Biogas i Region Midtjylland 2010-2013 Afrapportering af et forsknings- og demonstrationsprojekt med formålet at sikre en frontposition til Region Midtjylland i udvikling af energi- og miljøteknologi
DET GRØNNE GULD FRA HAVET
ILSE SUN er det nyeste skud på stammen i spa- og skønhedsserien ILSE by ILSE JACOBSEN fra livsstilsfirmaet ILSE JACOBSEN HORNBÆK, der har sit udspring i Ilse Jacobsen s univers og DNA. Ilse er inspireret
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %
