Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Transkript

1 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i praksis på Kærvang. Løbende evaluering og evt. revidering af beboernes kommunikative afdækninger Godkendt af Forstander og Specialsektorens administration Anvendelsesområde Voksne med sindslidelser på Boformen Kærvang Anvendes af medarbejdere Standard 1.1 Kommunikation. Gældende fra Marts 2012 hvor denne er godkendt i regionen. Målgruppe Alle medarbejdere der deltager i afdækning af beboernes kommunikative ressourcer. Udarbejde af Gitte Hermann Anne Berit Danielsen Revision senest I forbindelse med selvevaluering og ekstern evaluering. Nøgleord / Søgeord Revisionsansvarlig Afdelingsleder Midtbyen

2 Formål 2 Instruksens formål er at: - Fremme medarbejdernes muligheder for at forstå og respektere den enkelte beboers udtryksmåder. - Sikre at medarbejderne kan udtrykke sig på en måde, som den enkelte beboer kan forstå. Anvendelsesområde Instruksen anvendes af kontaktpersoner som hjælp til at lave en afdækning af beboernes kommunikative ressourcer, mhp udfyldelse af beboerens stamkort i Bosted og hvor afdækningen giver anledning til det, laves et delmål vedr. kommunikation. AFDÆKNING AF KOMMUNIKATIVE RESSOURCER Forudsætning for udfyldelse af stamkortet og beskrivelse af et eventuelt delmål er, at der er lavet en afdækning af de kommunikative ressourcer. Kommunikative ressourcer forstås som den enkeltes forudsætninger for verbal/nonverbal kommunikation under hensyn til kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Der tages der stilling til hvilke af følgende forhold, der er relevante at beskrive i den enkelte beboers kommunikationsafdækning: - Beboerens egne ønsker - Kognitiv begrænsning (afasi, apraksi, konkret tænkning) - Behov for ro / struktur - Intellektuel formåen - Dialekt - Sprog - Alternative kommunikationsformer (nogle kan bedst udtrykke sig gennem sang) - Paranoid tankegang - Symbolsprog - Foretrukne kommunikative kanaler ( visuel, auditiv, kinæstetisk) - Udgangspunkt i livshistorie og identitet - Hvad kan beboeren overskue korte, lange sætninger i hvilken situation, hvad? - Skriftlig, mundtlig kommunikation - Koncentrationsevne - Latenstid - Fysiske rammer (private hjemlige omgivelser, neutralt lokale, antal personer, fællesskab, privat) hvilke rammer stiller særlige krav - Døgnrytmens betydning - Kropssprog, mimik, bevægelse (fx dans / leg) - Tonefald - Kommunikation i fht. beboerens tilstand - Hvem taler beboeren med om hvad - Fremtidige mål for kommunikative ressourcer (her beskrives ønsker og behov for udvikling af kommunikationen se eksempel 2 i instruksen) Vigtigt at have opmærksomhed på, at validering og dermed den anerkendende tilgang, er grundlag for al kommunikation mellem beboere og medarbejdere

3 Hos beboere, hvor det er relevant, skal kontaktpersonen beskrive i delmål, hvordan der arbejdes for at fremme de kommunikative ressourcer. Der vil være forskel på, hvor omfattende beskrivelserne vil være, afhængig af hvor mange og hvilke begrænsninger beboeren har i fht. kommunikative ressourcer. 3 Eksempel 1: Problem: En beboer med demens har afasi og for at fremme de kommunikative ressourcer vil medarbejderens handling være at guide via kropssproget, f.eks. sige Kom og nonverbalt vinker beboeren. hen imod sig, Du må sætte dig her, med tryk på her (tonefald) samtidig med at der med hånden markeres på stolesædet og ansigtsmimikken viser et imødekommende ansigtsudtryk (smil og øjenkontakt). Medarbejderen venter på beboerens reaktion som kan være præget af en vis latenstid. Målet vil være at beboeren får den hjælp han har brug for i konkrete situationer og at han forstår hvad medarbejderen vil have ham til. Eksempel 2: Problem: En beboer med skizofreni har umiddelbart ikke tegn på vanskeligheder i fht. kommunikative ressourcer, men føler sig hæmmet og usikker når det er i sociale sammenhænge. Handlingen kan være at medarbejderen skal støtte beboeren ved at sætte sig ved siden af beboeren, så beboeren føler sig tryg. At medarbejderen har opmærksomhed på at inddrage beboeren i samtalen ved at spørge ind til beboeren fx Kender du også til det?, eller Hvad synes du? Evt. inddrage beboerens livshistorie som erfaringsgrundlag ind i samtalen. At medarbejderen giver beboeren plads/ mulighed for at udtrykke sig fx ved at se forventningsfuldt på beboeren og pace ved at gentage beboerens begyndende ord når denne tøvende forsøger at finde og modet til at fremkomme med sine ytringer. Nonverbalt ved at nikke anerkendende. Målet vil være at beboeren føler sig tryg og kan deltage i den sociale samtale. Mål for beboerens kommunikative ressourcer På Kærvang ser vi målet for kommunikationen som et fællesanliggende mellem beboere og medarbejdere. Kommunikationen er afhængig af medarbejdernes måde at forstå, møde og skabe de bedste rammer. Der hvor kommunikationen kan være vanskelig, kan der være mål om, at beboeren bliver bedre til at udtrykke sig, fx et anerkendende miljø, validering, ved udtrapning af medicin, udvikling af relationsarbejdet og dermed skabe tillid og fælles forståelse. For nogle beboere kan målet for de kommunikative ressourcer handle om at blive bedre til at udtrykke egne behov, udtrykke egne behov på en social acceptabel måde og /eller at kunne udtrykke sig i sociale sammenhænge.

4 4 Ved nye beboere Inden indflytning I arbejdet med at lære beboeren at kende samt forberede den gode indflytning, indsamler kontaktpersonen oplysninger om, hvordan der skabes de bedste betingelser for kommunikationen mellem beboer og medarbejder I forbindelse med besøg på nuværende opholdssted, kan medarbejderen (almindeligvis kontaktpersonen) spørge følgende: - Den kommende beboer - Nuværende samarbejdspartnere (afdeling, bosted, relevant personligt netværk) - Evt. tidligere samarbejdspartnere Husk altid beboerens samtykke hertil Den kommende beboer spørges om egne ønsker til kommunikationen samt erfaringer for, hvad der skal til for at den gode kommunikation lykkes. Fx Hvad skal der til, for at du kan give udtryk for dine ønsker og meninger? Hvad skal der til, for at du føler dig hørt? Ud fra disse oplysninger påbegyndes kommunikationsafdækningen (dokument i Bosted). Kontaktpersonen udfylder spørgsmål vedr. kommunikation på stamkortet og ved behov laves delmål omhandlende kommunikative ressourcer. Efter indflytning Efter indflytningen fortsættes den særlige afdækning af de kommunikative ressourcer. De tværfaglige medarbejdere som er i kontakt med beboeren, beskriver i dagligdagen observationer i fht. de kommunikative ressourcer i Bosted og bidrager hermed til den kommunikative afdækning (dagbogstypen kommunikation anvendes). Efter 14 dage gøres der status på det i Bosted beskrevne vedr. kommunikation. Stamkort, evt. delmål vedr. kommunikation rettes til.1. kontaktperson er ansvarlig herfor, 2. kontaktperson fungerer som sparring. På den efterfølgende gruppensdag fremlægger kontaktpersonerne oplæg om beboeren og evt. særligt delmål samt eventuelle problemstillinger omkring de kommunikative ressourcer. (Kontaktpersonen reviderer / evaluerer stamkortet / delmålet senest 3 mdr. efter indflytning) Herefter evaluerer 1.kontaktpersonen et evt. delmål vedrørende kommunikative ressourcer hver 2. måned sammen med beboeren. I forbindelse med det årlige statusmøde gøres der endeligt status.

5 5 Omsætning af viden om beboerens kommunikative ressourcer i daglig praksis på Kærvang På Kærvang er der følgende forum til vidensdeling og refleksion: - Daglig evaluering/ refleksion, hvor hver enkelt medarbejder er ansvarlig for at bringe hvad der har været af særlige oplevelser / erfaringer til drøftelse - herunder hvad der vedrører kommunikation - Dokumentation i Bosted, hvor medarbejderne, når det er relevant, laver notater vedr. kommunikation, kontaktperson samler op herpå og ved behov revideres stamkort og et evt. delmål - Supervision, hvor hver enkelt medarbejder i samråd med gruppen, vælger et emne der kan være behov for supervision på, det kan fx være vedr. kommunikation med en beboer - Gruppensdag, hvor hver enkelt medarbejder er ansvarlig for at komme med relevante punkter alt efter behov det kan fx være en beboers kommunikative ressourcer, Hvis der er nye erfaringer der skal deles, eller der er problemstillinger i kommunikation. Afdelingsleder laver dagsordenen - Gruppekonference, hvor medarbejdergruppen i samråd med afdelingsleder vælger en beboerproblematik, som kræver en tværfaglig drøftelse. Kommunikation dagsordensættes når det opleves, at der er kommet nye erfaringer, der skal deles eller der er problemstillinger i fht. kommunikation der skal drøftes i fællesskab Hvor der er særlige hensyn at tage i forhold til kommunikation, deles dette med beboerens netværk (altid med beboerens samtykke) I forhold til de allerede indskrevne beboere Senest ved næste statusmøde (efteråret 2012) skal der være udfyldt dokument vedr. afdækning af kommunikative ressourcer samt udfyldelse af stamkort og evt. udarbejdelse af delmål Dokumentation Dokumentationen foregår i Bosted Definition af begreber Gruppensdag: Hver gruppe har en hel dag hver 8. uge, hvor medarbejderne er samlet til drøftelse, udvikling og forståelse af hverdagens praksis. Gruppekonference: En drøftelse af en bb-situation, hvor medarbejdergruppen føler sig mødt i deres oplevelse af situationen, og dernæst opnår en ny og større forståelse for beboerens totale situation, således at der

6 er nye muligheder for at hjælpe beboeren i hverdagen med at leve livet i overensstemmelse med hans værdier og 2. Kontaktperson: Alle beboere har tilknyttet to kontaktpersoner, så vidt muligt med hver sin faglige baggrund. Kontaktpersonernes opgave er: - at sikre, at der arbejdes hen mod det mål, beboeren har for sit liv - at være katalysator i beboerens livsproces - at have overblik over beboerens situation og være tovholder for de beslutninger der er truffet - styrke beboerens netværk Bosted: Elektronisk dokumentationsredskab, i denne sammenhæng = individuel plan Time for time observationer: Skema som anvendes i de første 14 dage efter indflytning samt ved behov. For hver time noteres observationer om beboerens tilstand. Efterfølgende bruges skemaet til at afdække døgnrytme samt særlige behov førende til handlepunkter / delmål Daglig evaluering: I dag- aften- og nattevagt prioriteres det de fleste dage, at medarbejderne i hver gruppe bruger 20 min. på at evaluere og reflektere over dagens særlige oplevelser og udfordringer til fælles læring og forståelse Samtykke: Ved matchning har kommunen sørget for tilladelse til indhentning og videregivelse af oplysninger til brug ved indflytning. Statusmøde: Møde hvor der gøres status siden sidste statusmøde og hvor beboernes mål gennemgås.. Mødet holdes min.1gang årligt. Deltagere er som udgangspunkt beboeren, kommunal sagsbehandler, rep. fra Kærvang, relevante samarbejdsparter fx fra dagtilbud, samt hvis beboeren ønsker det, pårørende. Socialpsykiatriske medarbejdere: Det tværfaglige personale som er forpligtiget til at dokumentere indsatsen omkring den enkelte beboer, dvs. alle medarbejdere bortset fra kontoransatte, pedel, køkken- og rengøringsansatte Referencer Fælles regionale retningslinjer standard 1.1 kommunikation Om at skabe kontakt Girafsprog NLP i sundhedssektoren Validering Valideringsmetoden Bruger- og pårørendepolitik i Specialsektoren i Region Nordjylland Det gode liv i egen bolig Demens fra skæbne til liv Samtykke i Kærvangs A-Z af Virginia Satir af Claus Bulow af Lisbeth Ørum af Naomi Feil af Jane Verity af Socialministeriet af Inger Marie Andersen Anne Berit Danielsen Helle Runge Madsen af Dorte Søe